Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 297
Offentligt
2578771_0001.png
Søborg den 21. april 2022
Foretræde for Sundhedsudvalget
Vi anmoder om snarligt foretræde for Sundhedsudvalget på anbefaling af:
•
•
•
•
Camilla Fabricius, Socialdemokratiet
Peter Hvelplund, Enhedslisten
Andreas Steenberg og Stinus Lindgreen, Det Radikale Venstre
Martin Geertsen, Venstre
Deltagerne er:
•
•
•
•
Olav Bjørn Petersen, Professor i føtalmedicin, Rigshospitalet og Københavns Universitet
Charlotte Overgaard, Lektor og jordemoder, Aalborg Universitet
Bent Hansen, Tidl. formand for Danske Regioner og bestyrelsesmedlem i Centaflow A/S
Søren Hofmeister, Adm. direktør, Centaflow A/S
Vi vil gerne have mulighed for at orientere Sundhedsudvalget om planerne for et nationalt
evidensskabende innovationsprojekt. Projektet adresserer de tre største udfordringer, der står i
vejen for at kunne imødekomme den politiske målsætning om at tilbyde gravide individuelle
tilpassede forløb.
1.
Finde de 1.000 væksthæmmede fostre, som hvert år ikke opdages rettidigt
Tidlig opsporing af væksthæmmede fostre er blandt svangreomsorgens vigtigste opgaver, da
uopdagede væksthæmmede fostre er den væsentligste årsag til dødfødsler. Dertil er de i
særlig risiko for at blive født til et liv med livslange handikaps og med kroniske sygdomme.
Med Sundhedsstyrelsens nylige høringsudkast forventes ca. 5.500 ekstra igangsættelser årligt
blandt raske gravide med ukomplicerede graviditeter fra graviditetsuge 41. Jævnfør
Sundhedsstyrelsen medfører det årligt i alt ca. 11.500 igangsættelser fra uge 41+0.
Moderkagens funktion aftager gradvist efter termin, og anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens
nylige høringsudkast er en konsekvens af, at der mangler værktøjer til at vurdere moderkagens
funktion. Forbedrede screeningsværktøjer kan mindske behovet for rutinemæssige
igangsættelser af sunde og raske gravide.
2.
Bedre klinisk grundlag for anbefaling af igangsættelse af 11.500 fødsler årligt
3.
Identificere de gravide, som ikke bør gennemføre et almindeligt fødselsforløb
Mere nøjagtig viden om moderkagens funktionsniveau er en forudsætning for at visitere til
vaginalfødsel eller planlagt kejsersnit og derved reducere antallet af akutte kejsersnit, der i
2018 udgjorde 10% af alle fødsler.
Kvalitetsmæssige fremskridt i sundhedsvæsenet bæres frem af fagligt ambitiøst personale
kombineret med innovation og teknologiske spring fremad. Netop dette er det nationale
evidensskabende innovationsprojekt udtryk for.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 297: Henvendelse fra Centaflow vedr. foretræde om innovationsprojekt om at tilbyde gravide individuelle tilpassede forløb
2578771_0002.png
Mange ressourcer anvendes i dag med begrænset effekt, idet 2 ud af 3 væksthæmmede
fostre ikke bliver opdaget
Praksis i dag er, at ved mistanke om væksthæmning bliver forældrene tilbudt en tilvækstskanning,
som har fokus på barnets størrelse og vægt. Ifølge Danske Regioner fik tre procent af de gravide i
1996-1998 en tilvækstskanning efter uge 24. Antallet af tilvækstskanninger er steget markant. I
2015 fik 66 procent af de gravide på Aalborg og Aarhus Universitetshospital foretaget en
tilvækstskanning, jf. Danske Regioners Kortlægning af Svangreomsorgen i 2017. På trods af en
yderligere vækst i antal tilvækstskanninger, har dette ikke forbedret evnen til at finde de
væksthæmmede fostre, hvorfor 2 ud af 3 væksthæmmede fostre fortsat ikke opdages.
Klinisk problemstilling
Den danske svangreomsorg står internationalt stærkt, men den store – og stigende – fokus på
barnets størrelse og vægt har ikke forbedret evnen til at opdage de væksthæmmede fostre.
Størrelsen er genetisk betinget, og giver således ikke noget svar på, om fostret er væksthæmmet.
Et foster, der er mindre end gennemsnittet, kan således være sundt og rask og vil kunne klare
normal fødsel, hvorimod der intet er til hinder for, at et barn større end gennemsnittet kan være
væksthæmmet. Dertil giver størrelsen ikke svar på, om moderkagen har den fornødne
reservekapacitet til at klare en sikker fødsel.
Der er bred klinisk enighed om, at nøglen til en kvalitetsforbedring skal søges i nye og mere
præcise metoder til vurdering af moderkagens funktionsniveau.
Det Evidensskabende Innovationsprojekt
Projektet tager udgangspunkt i en landsdækkende evidensskabende afprøvning af en ny akustisk
metode, der blev opfundet på Aalborg Universitet i 2012.
Teknologien er derefter videreudviklet i et offentligt-privat samarbejde med danske jordemødre,
læger, forskere og virksomheden Centaflow A/S. Samarbejdet har omfattet 8 kliniske studier og
pilotafprøvninger omfattende mere end 2.000 gravide. Regionshospitalet Viborg har gennem alle
årene været med i udviklingsarbejde og studier. Det samarbejde er blevet udvidet til at omfatte:
•
•
•
•
•
•
Rigshospitalet
Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Herning
Herlev Hospital
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Nordsjællands Hospital, Hillerød
I flere videnskabelige publikationer er det vist, at en Centaflow-måling på 3 minutter kan udpege
dårligt fungerende moderkager med meget høj præcision, hvilket er afgørende ny information som
kan anvendes til at kunne løse de ovennævnte kliniske problemstillinger.
Centaflow-metoden er blevet kaldt den største innovation inden for obstetrikken de seneste 30 år,
og er blandt de mest markante opfindelser fra Aalborg Universitet. Haldor Topsøe Familien og
Pensionskassen PKA har fundet metoden så perspektivrig, at de har valgt at gå ind i projektet.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 297: Henvendelse fra Centaflow vedr. foretræde om innovationsprojekt om at tilbyde gravide individuelle tilpassede forløb
2578771_0003.png
Den Nationale Evidensskabende Afprøvning
Der er bred opbakning blandt jordemødre og læger til, at den nye og banebrydende metode
indføres gennem et interventionsstudie på halvdelen af alle fødesteder i løbet af 2022.
Interventionsstudiet skal sikre dokumentationen af de kliniske og økonomiske effekter med en
markant forbedret nøjagtighed.
Parallelt ønskes gennemført et kvalitativt implementeringsstudie for at sikre en hensigtsmæssig
implementering af den nye teknologi blandt jordemødrene, som i de seneste 30 år ikke har
implementeret nye banebrydende teknologier i jordemoderkonsultationerne. Dertil ønsker man
gennem det kvalitative implementeringsstudie at afdække bedste praksis for den fulde
implementering og at dokumentere kvalitetsforbedringerne ved at kunne tilbyde de gravide
individuelle tilpassede forløb. Endeligt er det et ønske at belyse, hvad nye og mere præcise
metoder til opsporing betyder for jordemoderfagets faglighed og arbejdsglæde.
Faglig opbakning
Der er en fælles klinisk opbakning til den Nationale Afprøvning fra:
•
•
•
•
Jordemoderforeningen
Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS)
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG)
Forældre og fødsel
De er alle repræsenteret i et advisory-board gennem deres respektive forpersoner eller personer
udpeget af disse og med deltagelse af en faglig ledelsesrepræsentant fra hver Region samt:
•
•
•
•
Olav Bjørn Petersen,
Professor i føtalmedicin, Obstetrisk Afdeling, Rigshospitalet
Ellen Aagaard Nøhr,
Professor i jordemodervidenskab, Odense Universitetshospital
Charlotte Overgaard,
Lektor og jordemoder, Aalborg Universitet
Thomas Larsen,
lægelig direktør på Sygehus Lillebælt og tidligere formand for Dansk
Selskab for Obstetrik og Gynækologi
•
Søren Hofmeister,
CEO, Centaflow A/S
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 297: Henvendelse fra Centaflow vedr. foretræde om innovationsprojekt om at tilbyde gravide individuelle tilpassede forløb
2578771_0004.png
Der er tilknyttet følgende danske forskere i udarbejdelse af protokollerne for interventionsstudiet og
det kvalitative implementeringsstudie:
1.
2.
3.
4.
Olav Bjørn Petersen,
ph.d., Professor i føtalmedicin, Rigshospitalet.
Cathrine Vedel,
Postdoc, ph.d., Rigshospitalet.
Gorm Greisen,
Dr.Med.Sc., Professor i neonatologi, Rigshospitalet, tidl. fmd. Etisk Råd.
Stina Lou,
ph.d., Antropolog, seniorforsker og lektor CEFACTUM og Institut for Klinisk
Medicin, Aarhus Universitet. Patient-repræsentant.
5.
Anne Sørensen,
ph.d., overlæge, Klinisk lektor i Obstetrik og Føtalmedicin,
Specialeansvarlig for Obstetrik, Aalborg Universitetshospital.
6.
Lars Henning Pedersen,
ph.d., Professor og lektor i Obstetrik og Føtalmedicin, Aarhus
Universitetshospital. Epidemiolog.
7.
Christina Vinther,
ph.d., Klinisk lektor i Gynækologi og Obstetrik og Diabetes, Odense
Universitetshospital og Diabetes Specialist, Steno Diabetes Center Aarhus.
8.
Richard Farlie,
Overlæge, Obstetrik og Føtalmedicin, Hospitalsenhed Midt.
9.
Mie De Wolff,
Post Doc, ph.d., Jordemoder, Hvidovre/Amager Hospital. Formand for Dansk
Jordemoderfagligt Selskab (DJS).
10.
Ane Lilleøre Rom,
ph.d., Post Doc, Jordemoder, Rigshospitalet og Klinisk Institut,
Syddansk Universitet, SDU.
11.
Charlotte Overgaard,
Lektor, Jordemoder, Aalborg Universitet.
Dertil deltager følgende internationale forskere i udarbejdelse af protokollerne.
12.
Kypros Nicolaides,
Professor, Harris Birthright Research Centre for Fetal Medicine, King’s
College Hospital, London, UK.
13.
Jane Sandall,
CBE, Professor of Social Science and Women's Health, King’s College,
London, Jordemoder, leder af Midwifery Research, NHS England.
14.
Dave Wright,
ph.d., Professor i statistik, University of Exeter / Fetal Medicine Foundation,
London, UK.
De er alle blandt verdens førende og mest citerede forskere inden for deres område. De ser
Centaflow som nøglen til det gennembrud man har søgt de sidste 30 år, idet de udfordringer det
Nationale Evidensskabende Innovationsprojekt adresserer, er et globalt anliggende, der rækker
langt ud over Danmarks grænser.
Professor Jane Sandall, King’s College vurderer, at projektet kommer til at sætte Danmark på
verdenskortet som forgangsland, da det er første gang at man i jordemoderkonsultationerne bliver
præsenteret for et teknologisk fremskridt. Derfor er der ingen erfaringer med implementeringer af
sådanne, hvorfor denne vinkel i forbindelse med den nationale afprøvning er af afgørende
betydning.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 297: Henvendelse fra Centaflow vedr. foretræde om innovationsprojekt om at tilbyde gravide individuelle tilpassede forløb
2578771_0005.png
Budget
Det samlede budget for den nationale afprøvning er DKK 42 mio., og det er p.t. ikke finansieret.
Dansk forskning og innovation
Problemet med manglende identifikation af fostre med væksthæmning er ikke kun dansk – det er
globalt. Den nye teknologi har potentiale inden for flere andre medicinske områder og tager
udgangspunkt i stolte danske akustiske traditioner, hvor Danmark har haft 100 års teknologisk
forspring, og danske universiteter er verdensførende.
Projektet kommer til at cementere Danmarks forskningsmæssige forspring. Området Klinisk
Akustik har potentiale til at skabe det næste danske eksporteventyr med potentialer på niveau med
høreapparatindustrien, der er en erhvervssucces drevet frem af målrettet dansk efterspørgsel med
kvalitet i højsædet.
Der er stor tiltro i det danske forskningsmiljø til, at Danmark kommer til at se mange nye
virksomheder som Centaflow blive spundet ud af det danske universitetsmiljø og skabe vejen for
eksportindtægter i milliardklassen.
Vi ser frem til foretrædet og glæder os til at besvare spørgsmål fra udvalgets medlemmer.
Med venlig hilsen
På vegne af det Nationale Evidensskabende Innovationsprojekt
Søren Hofmeister
Administrerede Direktør, Centaflow A/S
Mobil: 22 18 07 07
Mail: [email protected]