Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 294
Offentligt
2578175_0001.png
Forskningscenter efter norsk model
Åbenhed og tværfaglighed i NAFKAM
Forskerne på det norske center har en bred indsigt i alternativ behandling, fordi de
undersøger mere end blot det biomedicinske. De ønsker at udvide horisonten i
forståelsen af sundhed og sygdom, og tværfaglighed er ét af de centrale elementer
hos NAFKAM, ”Nasjonalt forskningssenter innen komplementær og alternativ
medisin”.
Af Jesper Odde Madsen, journalist ©
Det er sandsynligt, at Danmark igen får et center, som både forsker i og formidler viden om
alternativ behandling. Lige siden Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (Vifab)
blev lukket i 2012, har bl.a. flere forskere og politikere efterlyst et nyt center.
Men hvilket center? Her er der inspiration at hente i Norge, som jo på mange måder kan
sammenlignes med Danmark. Siden år 2000 har
NAFKAM
forsket og formidlet viden til
patienter og fagfolk. Centret er tilknyttet Institutt for Samfunnsmedisin ved Universitetet i
Tromsö.
I danske lægevidenskabelige kredse betragter man ofte
alternativ behandling som noget useriøst, man ikke bør
tage alvorligt, men forskerne på NAFKAM har et andet
udgangspunkt, forklarer professor Arne Johan Norheim,
som er læge, akupunktør og ph.d.
- Mange forskere vil nok vægre sig ved at beskæftige sig
med det, som nogle kalder ”pseudovidenskab”. Men hvis
forskning kun drejer sig om at undersøge det, vi fra
tidligere ved og forstår, så har vi allerede indskrænket
rummet for forskning. Det er jo netop egenarten ved
forskning at søge ud mod det, vi ikke allerede har
forklaringer på, siger Arne Johan Norheim.
- For mig virker det utroligt meningsfuldt at undersøge, om
noget alternativt skulle have en effekt. Vi trænger til at
udvide forståelsen og horisonten i vores møde med
sygdom, symptomer og behandling, og derfor synes jeg
egentlig det er uvidenskabeligt
ikke
at undersøge det, som
ligger uden for det etablerede.
- Vi trænger til at udvide forståelsen
og horisonten i vores møde med
sygdom, symptomer og behandling,
siger Arne Johan Norheim.
På hjemmesiden kan man se
eksempler
på centrets forskningsprojekter.
Formål og forskningsteam
Centret arbejder tværfagligt, idet man mener, at forståelsen af sundhed kræver en række
forskellige kompetencer hos medarbejderne. Forskerne på NAFKAM udgør således en bred vifte
af fagligheder, alle med kendskab til alternativ behandling. Og det er ikke et problem for
samarbejdet, at forskerne har baggrund både fra skolemedicin og alternativ behandling.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Henvendelse fra SundhedsRådet og RAB forum vedr. foretræde om et videns- og forskningscenter for alternativ behandling.
2578175_0002.png
- Det vigtige er, at man følger retningslinjerne for veletableret, god forskning. Og da alle
kender forskningsfeltet, respekterer man de andres faglighed, siger forskningsprofessor Trine
Stub.
Hun har 30 års klinisk erfaring som zoneterapeut, homøopat og akupunktør, og i 2005 tog hun
en master i akupunktur ved University of Western Sydney i Australien. Derpå kom hun til
NAFKAM, og i 2014 fik hun en doktorgrad i medicin.
- Når vi sammensætter et forskningsteam, skal det passe til formålet med studiet. Derfor kan
et team fx bestå af forskere fra NAFKAM med baggrund som læge, psykolog og alternativ
behandler. Dertil kommer så det eksterne samarbejde med fx sygehuse, praktiserende
alternative behandlere eller praktiserende læger.
- Det kan nogle gange være svært at få en skolemediciner med i et forskningsprojekt. Men når
vedkommende kan se, at NAFKAM udfører seriøs forskning og benytter etablerede
forskningsmetoder, er det lettere at blive accepteret af et miljø, som i udgangspunktet er
kritiske over for NAFKAM’s virksomhed, siger Trine Stub.
Forskellige forskningsmetoder
NAFKAM lægger megen vægt på at bruge de samme metoder og stille de samme stringente
kvalitetskrav som i den øvrige sundhedsforskning.
- Vi ville gerne lave flere
RCT
(lodtrækningsforsøg) men det kræver mange ressourcer, så
finansieringen er et stort problem. Men vi skal ikke kun lave effektstudier, vores opgave er i
det hele taget at skaffe mere viden om alternativ behandling. Her er den kvalitative forskning
vigtig, hvad foregår der fx, når
folk fx modtager healing? Og
NAFKAM’s fem-fasede
forskningsstrategi:
hvordan er patientsikkerheden i
forbindelse med diverse
1. Forskning i kontekst, paradigmer, filosofisk
behandlinger?
forståelse og brug
2. Forskning i behandlingernes sikkerhed
3. Forskning i “behandlingspakke”- effekten (alle
faktorer i behandlingen)
4. Forskning i effekten af komponenterne i
behandlingspakken
5. Forskning i biologiske mekanismer.
- Jeg mener heller ikke, at RCT
kan stå alene, når der er tale om
komplekse behandlinger. Her kan
man med fordel bruge
pragmatiske RCT, hvor man
undersøger ”hele pakken” og
ikke kun fx effekten af selve
stikket med en akupunkturnål,
siger Trine Stub.
NAFKAM’s daværende leder, Vinjar Fønnebø, skrev i 2006 sammen med fire andre forskere
en
artikel,
hvor de argumenterer for, at man bør anvende netop de forskningsmetoder, der passer
til den problemstilling, man vil undersøge. Man vælger således mellem en bred vifte af
forskningsmetoder, og altså ikke kun RCT.
En balancegang
Norges største faglige organisation for alternative behandlere er ”Norske Naturterapeuters
Hovedorganisasjon” (NNH). Formanden, John Petter Lindeland, er medlem af NAFKAMs
centerråd, et tværfagligt rådgivende organ.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Henvendelse fra SundhedsRådet og RAB forum vedr. foretræde om et videns- og forskningscenter for alternativ behandling.
2578175_0003.png
- Jeg synes det er godt, at NAFKAM tilstræber at være objektiv, selv om dette nogle gange
også kan give anledning til utilfredshed hos de alternative faggrupper. På nafkam.no kan man
fx se forskningsstatus for de enkelte behandlingsformer, og ved mange af dem er forskningen
ikke af særlig høj kvalitet, siger John Petter Lindeland.
- Der kan nemlig være en konflikt mellem, hvad terapeuter
oplever som god klinisk erfaring, og hvad forskningen viser
af effekt ved forskellige sygdomstilstande. Det handler også
om mødet mellem forskellige forskningsmetoder og de
alternative traditioner, som baserer deres
behandlingsstrategier på en personcentreret og
helhedsorienteret tilgang til patienten.
- Men sådan er vilkårene. Det er altid en balancegang, da
NAFKAM ifølge sit mandat først og fremmest skal sikre, at
folk kan tage vidensbaserede valg mht. behandlingerne. Da
staten jo tillader alternativ behandling, er det vigtigt, at det
ikke er til fare for folkesundheden.
- Vi har også hørt politikere sige, at noget alternativt er
farligt. Men ifølge NAFKAM viser forskningen imidlertid, at
det i de fleste tilfælde er sikkert at bruge de alternative
behandlingsformer. Den største risiko opstår derimod, hvis
behandleren ikke har tilstrækkelige kompetencer til at sende
folk videre til medicinsk behandling, understreger John Petter
Lindeland.
- Ifølge NAFKAM viser forskningen,
at det i de fleste tilfælde er sikkert
at bruge de alternative
behandlingsformer, siger John
Petter Lindeland.
I det offentlige norske register er der i dag ca. 9.300
alternative behandlere, men der er derudover et mørketal af ikke-registrerede.
Dansker hos NAFKAM
Gennem årene har adskillige danske forskere samarbejdet med NAFKAM. I perioden
2007-2012 arbejdede Tove Kruse, lektor i historie på RUC, med et projekt om
sygdomsfortolkning. Her trak hun på data fra NAFKAM’s
register over exceptionelle
sygdomsforløb
(RESF). I 2007 havde godt 100 patienter besvaret spørgeskemaer om deres
sygdomsforløb – inkl. deres personlige oplevelser af og erfaringer med sygdom og sundhed.
- Her fik man patienternes bud på hvilke faktorer og begivenheder, der efter deres mening
havde gjort dem syge, og ligeledes hvad der havde haft indflydelse på deres helbredelse,
forklarer Tove Kruse.
- Normalt får vi kun de biomedicinske forklaringer på sygdom, da man jo ikke stiller den type
spørgsmål inden for lægevidenskaben. Men her får vi ved siden af det biomedicinske også
patienternes egne fortolkninger af årsager til sygdom og veje til helbredelse.
- Spørgeskemaerne i RESF afspejler således netop fordelene ved den tværfaglighed, der
karakteriserer NAFKAM. Her får vi en viden, vi ellers ikke ville have fået, fordi bl.a. læger og
sociologer arbejder sammen.
Tilknyttet et universitet
I Danmark har både forskere og andre siden lukningen af Videns- og Forskningscenter for
Alternativ Behandling argumenteret for, at et nyt center bør tilknyttes et universitet og ikke
som Vifab placeres direkte under Sundhedsministeriet.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 294: Henvendelse fra SundhedsRådet og RAB forum vedr. foretræde om et videns- og forskningscenter for alternativ behandling.
2578175_0004.png
Én af dem er Lasse Skovgaard, som er ph.d. i sundhedsvidenskab og har beskæftiget sig med
området de seneste 20 år. Han har bl.a. været tilknyttet NAFKAM i perioder.
- Jeg mener, at tværfagligheden bør være et centralt
element, som hos NAFKAM. Skal man opfylde sit formål,
må der være en bred vifte af faglige kompetencer til at
supplere den biomedicinske, siger Lasse Skovgaard.
-Har man fx læger, sociologer og folk fra
samfundsmedicin og folkesundhedsvidenskab, kan man
opbygge et miljø, der sikrer den faglige bredde, der er så
vigtig indenfor denne forskning.
Det er også nødvendigt, at centret har en fast bevilling
hvert år. Det er essentielt at kunne fastholde forskerne og
opbygge en solid basis af viden og kompetencer, og skal
man tiltrække fx ph.d. studerende, kræver det jo en vis
kontinuitet.
- Centret bør som i Norge ligge ved et
universitet, tilknyttet et eksisterende
forskningsmiljø, siger Lasse Skovgaard.
En anden placering end Vifab
- Centret bør som i Norge ligge ved et universitet, tilknyttet et eksisterende forskningsmiljø,
ellers kan der nemt opstå uklarheder omkring ansvar og interesser. Vifab var i sin tid placeret
direkte under sundhedsministeriet, og det fungerede ikke optimalt, understreger Lasse
Skovgaard.
Dette synspunkt finder man også i det beslutningsforslag om et center, som SF fremsatte i
2016:
”Ved at oprette en uafhængig institution, hvis formål alene er at undersøge, vurdere og sikre
forskning i alternativ behandling og naturmedicin, opnår man en vis armslængde fra
ministeriet og Sundhedsstyrelsen, hvilket forslagsstillerne mener er nødvendigt”
hedder det i
bemærkningerne til forslaget.
SF’s forslag fik dengang kun støtte fra to andre partier. Men et nyt forslag om et dansk center
vil kunne tage afsæt i en konkret model, nemlig den norske, som ifølge fagfolk ser ud til at
have et godt og gennemprøvet fundament.
NAFKAM har gennem årene opnået stor international anerkendelse og blev i 2008 af WHO
udpeget som et ”WHO Collaborating Center” og er dermed ét ud af tre med denne status i
Europa.
Et informeret og trygt valg
Om sine visioner og opgaver skriver NAFKAM bl.a.:
”NAFKAM skal gøre det muligt for befolkningen at træffe informerede og trygge valg med
hensyn til brug af alternativ behandling”.
”Ved at udføre egen forskning, samt at bidrage til og koordinere andre forskningsaktiviteter
inden for feltet, skal NAFKAM udvikle viden om alternativ behandling og eventuelt hvordan det
kan være nyttigt for at håndtere sygdom og helseproblemer”.