SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 287
Offentligt

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Kolofon

Titel på udgivelsen: Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Udgivet af:

Styrelsen for Patientsikkerhed

Islands Brygge 67

2300 København S

Telefon: 72 28 66 00

E-post: [email protected]

Udgivelsesår: 2022

Version: Nr. 1.0

Versionsdato: April 2022

Publikationen er tilgængelig på http://stps.dk/da/udgivelser

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Indhold

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

4.6.

4.7.

5.1.

6.1.

7.1.

7.2.

7.3.

8.1.

8.2.

10.

Resumé

Introduktion

Rammerne for det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn

Metode for det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn

Udvælgelse af temaer, behandlingsstedstyper og behandlingssteder

Strategisk Følgegruppe og Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn

Oprettelse af IT-miljøer til dataunderstøttelse af tilsynet

Planlagte og reaktive tilsyn

Opfølgning og sanktionsmuligheder efter sundhedsloven

Beregning af træfprocenter

Samarbejde på tværs af myndigheder

Tilsynsområder 2017-2021

De kosmetiske behandlingssteder

Resultater af planlagte tilsyn 2017-2021

Resultater af reaktive tilsyn 2017-2021

Reaktive

udgående

tilsyn

Opfølgende reaktive tilsyn 2017-2021

Reaktive administrative tilsyn

Diskussion af resultater

Sammenligning af resultater fra planlagte og reaktive tilsyn

Mulighed for at følge patientsikkerheden fremadrettet

Konklusion

Bilag

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

1. Resumé

Siden 2017 har Styrelsen for Patientsikkerhed ført et risikobaseret tilsyn med behandlingssteder på

sundhedsområdet, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling af en autoriseret sundhedsperson

eller på behandlingssteder, hvor der foregår delegeret sundhedsfaglig virksomhed. I 2016 blev der

vedtaget en ny lov om at omlægge tilsynet fra et frekvensbaseret tilsyn med udvalgte typer af behand-

lingssteder (plejehjem, kosmetiske klinikker samt private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis) til

et risikobaseret tilsyn, hvor alle typer af behandlingssteder blev underlagt tilsyn.

Grundlaget for det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn er sundhedsloven, og af lovforarbejderne

der ligger til grund for indførelsen af det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn, fremgår rammerne for

styrelsens tilrettelæggelse af det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn. Det fremgår heraf blandt an-

det, at den risikobaserede tilgang til tilsynsopgaven indebærer udvælgelse af temaer, risikoområder

og behandlingssteder ud fra en risikovurdering af, hvor der er de største risici for patientsikkerheden.

Ydermere fremgår det, at der hvert år skal gennemføres en proces i form af fem trin i forbindelse med

at planlægge og eksekvere det risikobaserede tilsyn. Desuden har styrelsen planlagt det risikobase-

rede tilsyn med udgangspunkt i anbefalingerne i Rigsrevisionens beretning om effektiv kontrol fra

2017. I beretningen anfører Rigsrevisionen, at en effektiv kontrol med virksomheder forudsætter, at

myndighederne har et tilstrækkeligt grundlag for at tilrettelægge en effektiv kontrol, så de kan udvælge

de virksomheder til kontrol, hvor der er størst risiko for regelbrud. Myndighederne skal have kendskab

til, hvilken effekt kontrollen har på virksomhedernes regelefterlevelse, og skal samarbejde om kontrol-

len på tværs af myndigheder.

Rapportens formål er at skildre rammerne for og metoden i det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn

i perioden 2017-2021 og resultaterne inden for hvert tilsynsområde. Ydermere ses på, hvor mange

tilsyn der skal til for at et behandlingssted, hvor der har været større eller kritiske problemer af betyd-

ning for patientsikkerheden, retter op på de forhold, der er blevet peget på som problematiske for

patientsikkerheden.

I rapporten er styrelsens tilsyn opgjort i:

•

Planlagte tilsyn,

hvor behandlingsstederne er udvalgt på baggrund af en stikprøve.

Reaktive tilsyn,

hvor behandlingsstedet er udvalgt på baggrund af en konkret bekymring, herun-

der inddeles yderligere i reaktive udgående og reaktive administrative.

184 – 2015-2016 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed og forskellige andre love.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

•

Reaktive opfølgendende tilsyn,

som er gennemført som led i en opfølgning på et tidligere tilsyn,

hvor der blev vurderet at være større eller kritiske problemer for patientsikkerheden.

Styrelsen har gennemført planlagte tilsyn indenfor 36 forskellige tilsynsområder. Hos en lang række

af behandlingsstederne er patientsikkerheden god. Det gælder fx. på fysioterapeutområdet, for gen-

optræningscentre og på vaccinationsområdet. Ved 27 % af tilsynene blandt alle behandlingssteder

fandt styrelsen ingen problemer af betydning for patientsikkerheden. Indenfor tilsynsområderne bo-

steder, fængsler og arresthuse samt hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner/sygeplejeklinik-

ker/midlertidige pladser blev der fundet den største risiko for patientsikkerheden. 28 % af boste-

derne, 30 % af fængsler og arresthusene og 19 % af hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktio-

ner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser fik vurderingen større eller kritiske problemer af betyd-

ning for patientsikkerheden. Samlet på tværs af alle tilsynsområderne blev 8 % af behandlingsste-

derne vurderet at have større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden, mens 65

% af behandlingsstederne havde mindre problemer.

For de reaktive udgående tilsyn er det indenfor tilsynsområderne bosteder, hjemmesygepleje/hjem-

mepleje/akutfunktioner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser og plejehjem, hvor der var flest uop-

fyldte målepunkter. Her blev 46 % af bostederne, 41 % af hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunkti-

oner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser og 33 % af plejehjem vurderet at have større eller kriti-

ske problemer af betydning for patientsikkerheden. Samlet på tværs af tilsynsområderne blev 32 %

af behandlingsstederne vurderet at have større eller kritiske problemer af betydning for patientsik-

kerheden.

For de reaktive opfølgende tilsyn ses, at langt størstedelen (67 %, 251 behandlingssteder ud af 373)

af de behandlingssteder, der får et opfølgende tilsyn kan nøjes med ét opfølgende tilsyn. før de får

rettet op på problemerne.

Styrelsen vil fremadrettet fortsat have fokus på tilsynsområder, hvor der har været patientsikkerheds-

mæssige problemer, og her vil den største indsats blive gjort. Indenfor områder, hvor der er fundet

ingen eller mindre problemer, vil styrelsen med varierende frekvens følge op på om behandlingsste-

derne forbliver patientsikre.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

2. Introduktion

I 2016 blev der vedtaget en lov om, at de lovbestemte og tilbagevendende tilsyn med plejehjem, kos-

metiske klinikker samt private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis skulle afløses af et proaktivt

risikobaseret tilsyn med alle behandlingssteder på sundhedsområdet, hvor der udføres sundhedsfag-

lig behandling af en autoriseret sundhedsperson eller på behandlingssteder, hvor der foregår delege-

ret sundhedsfaglig virksomhed.

Beslutningen om at omlægge tilsynet fra frekvensbaseret til risikobaseret skal ses i lyset af en tilta-

gende kompleksitet i sundhedsvæsenet med eksempelvis nye behandlingsmuligheder, flere sektor-

overgange mv.

Baseret på denne betragtning var der et ønske om at gøre tilsynet mere målrettet ud

fra et risikobaseret grundlag og indrette tilsynet til i højere grad at forebygge fejl i sundhedsvæsenet.

Ydermere var de ressourcer, der blev anvendt på tilsyn med behandlingssteder på sundhedsområdet

før 2016, i vid udstrækning bundet til et begrænset udsnit af behandlingssteder (plejehjem, kosmeti-

ske klinikker samt private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis).

Ambitionen med at omlægge tilsynet til et risikobaserede tilsyn var, at ressourcerne anvendes der,

hvor risikoen for patientsikkerheden ud fra en løbende helhedsbetragtning er størst, herunder ikke

mindst ved at inddrage tilgængelige sundhedsdata mere intensivt i risikovurderingen af potentielle

tilsynsområder. Det risikobaserede tilsyn skulle være af patientsikkerhedsmæssig karakter og ikke i

øvrigt adressere generel kvalitetsudvikling.

Det tidligere frekvensbaserede tilsyn blev som nævnt udelukkende gennemført på plejehjem, kosme-

tiske klinikker samt private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis.

Den daværende sundhedssty-

relse førte derudover reaktive tilsyn med de øvrige typer af behandlingssteder i sundhedsvæsenet,

hvilket dengang skete i meget begrænset omfang. Frekvensen af tilsynene varierede, således at der

på plejehjem blev ført tilsyn hvert eller hvert andet år og på kosmetiske klinikker og private sygehuse,

klinikker og speciallægepraksis blev ført tilsyn ca. hvert tredje år.

6,7,8

Politisk aftale om risikobaseret tilsyn med behandlingssteder, 11. februar 2016.

184 – 2015-2016 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed og forskellige andre love.

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskel-

lige andre love, 2015-2016, side 17-18.

3 3

Det fulgte af den dagældende sundhedslovs § 215 a, stk. 1 og 2, at alle private sygehuse, klinikker og praksis – bortset fra almen

praksis, kosmetiske klinikker, laboratorievirksomhed og såkaldte 3-timers praksis – skulle registreres hos Sundhedsstyrelsen, hvis der

på stedet udførtes lægelig patientbehandling.

Sundhedsstyrelsen 2015, Erfaringsopsamling vedrørende Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem, se bilag 1.

Sundhedsstyrelsen 2015, Evaluering af tilsynet med private behandlingssteder, se bilag 2.

Sundhedsstyrelsen 2015, Erfaringsopsamling vedr. Sundhedsstyrelsens tilsyn med kosmetiske behandlingssteder (KOS), se bilag 3.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn blev iværksat fra starten af 2017

Omlægningen af tilsynet med behandlingssteder i sundhedsvæsenet til et risikobaseret tilsyn har væ-

ret og er fortsat en kompleks opgave, der har krævet en række udviklingstiltag. Det fremgår bl.a. af

lovforarbejderne, at den risikobaserede tilgang til tilsynsopgaven indebærer udvælgelse af temaer,

risikoområder og behandlingssteder ud fra en risikovurdering af, hvor der er de største risici for pati-

entsikkerheden. Ydermere fremgår det, at der hvert år skal gennemføres en proces i form af fem trin

i forbindelse med at planlægge og eksekvere det risikobaserede tilsyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed har, siden Folketingets beslutning i juni 2016 om at indføre det risiko-

baserede tilsyn, arbejdet målrettet med at etablere en organisation og en metode, der kan under-

støtte og udvikle det risikobaserede tilsyn (Se afsnit 4).

Rigsrevisionen peger i beretningen om effektiv kontrol fra 2017 på, at grundlaget for tilrettelæggelse

af en effektiv kontrol er et godt kendskab til den gruppe af virksomheder, som myndigheden har an-

svaret for at kontrollere.

Styrelsen har derfor de første år med det risikobaserede tilsyn fokuseret på at gennemføre tilsyn inden

for et bredt udsnit af tilsynsområder, som ikke tidligere har været afdækket.

På den baggrund udar-

bejdes en baseline for hvert tilsynsområde.

Formålet med denne rapport er at skildre rammerne, metoden og resultaterne af det risikobaserede

tilsyn. Parallelt med de stikprøvevise risikobaserede tilsyn med behandlingssteder på sundhedsområ-

det gennemfører styrelsen også reaktive tilsyn (læs mere om reaktive tilsyn i afsnit 4.3). Disse indgår

også i rapporten. Rapporten opgør antallet af gennemførte planlagte og reaktive tilsyn inden for hvert

tilsynsområde og styrelsens vurdering af den patientsikkerhedsmæssige risiko forbundet med hvert

tilsynsområde. Til slut i rapporten diskuteres relevante resultater.

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskel-

lige andre love, 2015-2016, side 19-20

Rigsrevisionens beretning om effektiv kontrol, 2017, side 12.

Tilsynsområder er de områder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling, som i årene 2017-2021 er blevet udvalgt som mål-

gruppe for Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

3. Rammerne for det risikobase-

rede sundhedsfaglige tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed har siden den 1. januar 2017 ført et risikobaseret tilsyn med sundheds-

faglige behandlingssteder, her omtalt det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn. I midt marts 2022 var

17.364 behandlingssteder omfattet af det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn (se figur 1 nedenfor).

Figur 1: Hvilke behandlingssteder er omfattet af det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn

Behandlingssteder omfattet af det risikobaserede tilsyn define-

res ifølge sundhedslovens § 213 c, som sygehusenheder, klinik-

ker, praksisser, plejecentre, plejehjem, bosteder, sundheds- eller

genoptræningssteder og andre behandlingssteder, hvor sund-

hedspersoner udøver behandling. Alle behandlingssteder skal

være registreret i Behandlingsstedsregistret hos Styrelsen for

Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere afgrænsning

Ca. 17.364

af de behandlingssteder, der skal lade sig registrere og undtagel-

ser til denne registrering.

Det følger af sundhedslovens § 213, stk. 1, at styrelsen fører det overordnede tilsyn med sundheds-

forholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Det fremgår videre af stk. 2, at

styrelsen løbende gennemfører tilsyn med udvalgte behandlingssteder nævnt i § 213 c, stk. 1, ud fra

en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden.

Af lovforarbejderne

, der lå til grund for indførelsen af det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn,

fremgår rammerne for styrelsens tilrettelæggelse af det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn. Det

fremgår blandt andet at:

•

Tilsynet skal være målrettet at forebygge farer for patientsikkerheden (”uacceptabel faglig virksom-

hed”) og ikke kvalitetsudvikling i bred forstand.

Jf. sundhedslovens § 213c, stk. 3

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og for-

skellige andre love, 2015-2016.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

•

Samtlige behandlingssteder indgår i den samlede risikovurdering, og det enkelte behandlingssted

vil kunne blive gjort til genstand for et tilsyn, hvis de temaer, som risikomodellen opstiller, er op-

fyldt.

•

Ved en risikobaseret tilgang til tilsynsopgaven bliver der udvalgt temaer, risikoområder og behand-

lingssteder ud fra en risikovurdering af, hvor der er de største risici for patientsikkerheden.

Det ikke er forventningen, at man med et risikobaseret tilsyn får identificeret samtlige behand-

lingssteder, som måtte have alvorlige brud på patientsikkerheden. Der vil fortsat være risikoorga-

nisationer og risikopersoner, der først identificeres på baggrund af bekymringshenvendelser m.m.

Disse vil blive håndteret som led i styrelsens allerede eksisterende reaktive tilsyn.

•

Læring indgår som et integreret element i det risikobaserede tilsyn. Det sker dels ved, at oplysnin-

ger fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase på et overordnet plan kan levere input til risikovurderin-

gen, dels ved, at læringselementer indtænkes ved gennemførelsen af tilsyn. Resultater fra tilsyn

bruges til forskellige læringsaktiviteter.

Det forudsættes, at der hvert år gennemføres følgende proces i form af fem trin i planlægningen og

eksekveringen af tilsynet.

Trin 1:

Som led i trin 1 gennemføres en risikoidentifikationen med udgangspunkt i overvågning af

relevante data samt en workshop eller lignende proces, der munder ud i beskrivelse af risici og risiko-

faktorer. Denne proces tager afsæt i patientsikkerheden.

Trin 2:

Trin 2 består af en række aktiviteter, som er målrettet mod at analysere, vurdere og prioritere

de identificerede risici og samle dem i risikoområder.

Trin 3:

I trin 3 udvælges områderne til tilsyn. Udvælgelsen af områder vil blive tilrettelagt således, at

tilsynet rettes imod forskellige typer af behandlingssteder, dog således at der er særlig fokus på de

områder, hvor der har været mange problemer.

De udvalgte områder præsenteres for en ekstern følgegruppe, som har mulighed for at komme med

anbefalinger og foreslå temaer mv. I trin 3 indgår endvidere udarbejdelse af målepunkter for tilsynet.

Trin 4:

I trin 4 planlægges og gennemføres tilsynsplanerne for hvert udvalgt risikoområde.

Trin 5:

I trin 5 måles på effekten af de udførte tilsynsbesøg og aktiviteter, og der følges op på de

indsamlede resultater.

De fem trin visualiseres i figur 2.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Figur 2: Trin i det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn

Tidligere identiﬁcerede risici (inkl. vurderinger, mål og resultater af indsats)

Risiko-

identiﬁkation

Risiko-

analyse,

vurdering og

prioritering

Strategisk

følgegruppe

validerer

områder

Udvælgelse

af områder

Konkrete

tilsynsplaner

Implementering

af tilsynsplaner

Rapportering

og eﬀektmåling

Output:

Risiko-

bruttoliste

Output:

Prioriterede

risikobrut-

toliste

Output:

Præsentation

af udkast til

områder

Output:

Valgte

områder

Output:

Faglige mål

og pct. mål for

produktivitet.

Kommunikation

med regel-

efterlevelse

som sigte.

Output:

Implemen-

tering af

tilsynsplaner

Output:

Løbende

opfølgning

og justering

af tilsynsplan

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Trin 4

Trin 5

Kapacitet for tilsynet

Det fremgår af den politiske aftale fra 2016 om omlægningen af tilsynet til et risikobaseret tilsyn, at

tilsynet skal gennemføres med en kapacitet på 10 %. Det vil sige, at 10 % af alle behandlingsstederne

vil kunne få et tilsynsbesøg årligt, hvis tilsynene blev jævnt fordelt.

Politisk aftale om risikobaseret tilsyn med behandlingssteder, 11. februar 2016.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

4. Metode for det risikobaserede

sundhedsfaglige tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn skal målrettes de behandlingssteder og områder, der udgør

størst risiko for patientsikkerheden.

Metoden for udvælgelse skal sikre, at styrelsen anvender sine ressourcer, hvor de er til mest gavn for

patientsikkerheden. Rigsrevisionen beskriver i sin beretning om effektiv kontrol fra 2017 fire elementer

som en forudsætning for at kunne tilrettelægge en effektiv kontrol.

Myndighederne har et godt kendskab til den gruppe virksomheder, som de har ansvaret for at

kontrollere.

Myndighederne udvælger virksomheder til kontrol på baggrund af en risikovurdering, dvs. udvæl-

gelsen er risikobaseret. Ydermere har myndighederne sikret, at alle virksomheder har haft en vis

sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol.

Myndighederne har kendskab til kontrollens effekt. I den forbindelse har myndighederne fastsat

lang- og kortsigtede mål for kontrollen, kendskab til andelen af kontroller, hvor der er konstateret

regelbrud (træfprocent), evalueret kontrollens effekt samt kendskab til sanktionernes virkning på

virksomhedernes adfærd.

Myndighederne har etableret samarbejder om kontrollen på områder, hvor samarbejde bidrager

til at effektivisere kontrollen.

I dette afsnit beskrives, hvordan styrelsen har etableret det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn ba-

seret på de ovenfornævnte elementer.

4.1. Udvælgelse af temaer, behandlingsstedstyper og behandlingssteder

Som led i planlægningen af det risikobaserede tilsyn udvælger styrelsen temaer og behandlingssteds-

typer for tilsynsindsatsen i en given periode.

På baggrund af udvælgelsen af temaer og behandlingssteder iværksættes et efterfølgende arbejde

med at udfærdige målepunkter for tilsynet. Tilsynene kan ikke omfatte alt, hvad der foregår på et be-

handlingssted. Målepunkterne er udtryk for, hvad der findes vigtigt at fokusere på på det givne tids-

punkt. Målepunkterne kan skifte fra år til år afhængig af udpegne risikoområder. Det tilpasses desuden

til de relevante faggrupper på de forskellige behandlingssteder. Alle tilsyn vil indeholde elementer af

Rigsrevisionens beretning om effektiv kontrol, 2017.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

observation, interview og gennemgang af skriftligt materiale. Det kan fx være gennemgang af journal-

materiale, interview om instruktioner for medicinhåndtering, gennemgang af sundhedsfaglig doku-

mentation vedrørende patienters retsstilling. Målet har været, at arbejdet med udvælgelsen af temaer,

behandlingsstedstyper og behandlingssteder skulle understøttes af data.

4.2. Strategisk Følgegruppe og Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn

I forbindelse med etableringen af det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn i 2017 blev der nedsat en

Strategisk Følgegruppe. Følgegruppen bestod af repræsentanter fra kommuner, regioner, staten, pa-

tientforeninger, fagorganisationer og faglige selskaber.

Følgegruppen havde til opgave:

•

at rådgive styrelsen i forhold til udvælgelse og kvalificering af risikoområder for tilsyns- og lærings-

aktiviteter i takt med, at mulighederne for at identificere risikoområder via en systematisk brug af

data bliver mulig.

•

at bidrage til evaluering af tilsyns- og læringsaktiviteter med henblik på tilrettelæggelse af fremti-

dige aktiviteter

at yde anden rådgivning, som kunne have relevans for at opnå ønskede resultater med det risiko-

baserede sundhedsfaglige tilsyn.

Følgegruppens seneste møde blev afholdt oktober 2019. På grund af COVID-19-pandemien er der

ikke blevet afholdt møde i 2020 eller første halvdel af 2021. Følgegruppen er medio 2021 blevet ned-

lagt som følge af oprettelsen af Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn (RUT) samt en følgegruppe.

RUT har fra medio 2021 til opgave:

•

at rådgive om styrelsens tilsynsmetoder og fremgangsmåder, herunder komme med feedback til

videreudvikling af tilsynsmetoder og fremgangsmåder.

at bidrage med overvejelser og input til tilsyns- og læringsaktiviteter med henblik på tilrettelæg-

gelse af styrelsens fremtidige aktiviteter og tilsyn.

at yde rådgivning vedr. risikoområder.

Der er indtil videre afholdt to møder i RUT og følgegruppen. Møderne blev afholdt i oktober 2021 og i

marts 2022.

Jf. sundhedslovens § 221

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Udvælgelse af temaer

Der er hvert år blevet udvalgt et eller flere temaer til brug for de risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn,

som har skullet gennemføres det pågældende år.

Figur 3: Definition af tema

Et tema forstås som et udvalgt indsatsområde, hvor der er identificeret en risiko for patientsik-

kerheden. Styrelsen kan rette tilsyns- og/eller læringsaktiviteter i forhold til indsatsområdet.

Et tema kan være rettet mod én eller flere behandlingsstedstyper.

Et eksempel på et tema er medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb fra 2017. Se tema-

erne fra de øvrige år af tabel 1.

Udvælgelsen af temaer har overordnet fulgt processen beskrevet i figur 4 nedenfor.

Figur 4: Proces for udvælgelsen af temaer

Risiko-

identifikation

Analyse,

vurdering og

prioritering

Udvælgelse

Risikoidentifikation:

Risikoidentifikationen har taget udgangspunkt i styrelsens erfaringer fra tidli-

gere tilsyn, indberetninger og klagesager, input fra Strategisk Følgegruppe, aggregerede data fra util-

sigtede hændelser og presseomtaler. Derudover er det muligt via styrelsens hjemmeside at indsende

forslag til styrelsen i forhold til, hvilke temaer styrelsens risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn skal

fokusere på.

Analyse, vurdering og prioritering:

I dette trin gennemgår styrelsen alle de indkomne forslag til

temaer. Der sker i processen en grovsortering samt udvælgelse af forslag, der gennemgår en yderli-

gere kvalificering.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Udvælgelse:

I dette trin foretages den endelige beslutning. Endvidere er Strategisk Følgegruppe ble-

vet præsenteret for styrelsens kommende tilsynsindsats, og der foretages en endelig udmelding.

Tabel 1: Udvalgte temaer i perioden 2017-2021

År

2017

Tema

Medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb

Patientforløb

KOL

Depression

Den psykiatriske patient med somatisk syg-

2018

Medicinering og overgange i patientforløb

dom

Den kronisk syge patient med comorbiditet –

diabetes

2019

Diagnostik og behandling med fokus på det ki-

rurgiske område og sårbare patienter

De risikoområder, som er generelle, og som vi

derfor konstant har fokus på, hvor det er rele-

vant:

Medicinering

Overgange

Prøvesvar

Temaet er en fortsættelse fra 2020 (på grund

af COVID-19)

Særligt fokus på ileus/tarmslyng

Særligt fokus på apopleksi og ortopædkirurgi

(hvilket dog blev udsat på grund af COVID-19-

situationen)

2020

2021

Udvælgelse af behandlingsstedstyper

Det er fra år til år blevet udvalgt, hvilke behandlingsstedstyper, der skulle gennemføres risikobaserede

planlagte tilsyn med. Målet har været at få afdækket så mange behandlingsstedstyper som muligt i

den første periode med det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn. Dette blev valgt, for at styrelsen

kunne opbygge et bredt kendskab til de behandlingsstedstyper, som styrelsen har ansvar for at føre

tilsyn med. Der var for de fleste af behandlingsstedstyperne ikke erfaringer fra tidligere tilsynsordnin-

ger.

Nogle af de udvalgte behandlingsstedstyper har ligget i naturlig forlængelse af valget af tema for tilsyn

det enkelte år, men overordnet set har styrelsen i perioden 2017-2021 haft fokus på at kortlægge

patientsikkerheden i sundhedsvæsenet over en bred kam (etablere en ”baseline”).

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Kortlægningen har skullet afdække, om der er områder og typer af behandlingssteder, der har flere

patientsikkerhedsmæssige udfordringer end andre. Dette er blevet brugt i den videre planlægning af

tilsynet og læringsindsatser de efterfølgende år. Det er konkret sket ved, at styrelsen har fastholdt

fokus på behandlingsstedstyper, hvor der har været identificeret udfordringer. Samtidig har det været

hensigten, at kortlægningen skulle gøre det muligt på sigt at se udviklingen.

Udvælgelse af behandlingssteder

Stikprøver:

Styrelsen har i årene 2017-2021, i forhold til at kortlægge baseline af patientsikkerheden

i sundhedsvæsenet, udtrukket behandlingssteder inden for de udvalgte behandlingsstedstyper til til-

syn via en stikprøve. Stikprøvens størrelse og behandlingsstedstype fastlægges, hvorefter der foreta-

ges et tilfældigt udtræk af de behandlingssteder, som indgår i behandlingsstedsdatabasen. Populati-

onen af behandlingssteder, der kan udtrækkes via en stikprøve, stammer fra registreringerne i be-

handlingsstedsregisteret. Antallet af behandlingssteder udvalgt til tilsyn fordeles geografisk spredt. I

forbindelse med udtræk af stikprøven sker der frasortering af behandlingssteder, som har haft tilsyn

tidligere år. Hvor mange år, en bestemt behandlingsstedstype frasorteres, afhænger af det patientsik-

kerhedsniveau, som blev fundet ved første gennemgang.

I en risikobaseret metode skal der altid være en

vis

sandsynlighed for, at et behandlingssted udvælges

til tilsyn, så ingen grupper kan indrette sig på aldrig at få tilsyn. En fortsat stikprøveudvælgelse vil sam-

tidig give styrelsen et grundlag for at vurdere, om der er forskel på tilsynets fund alt afhængig af, om

behandlingsstedet er udvalgt på baggrund af en stikprøveudvælgelse eller en risikobaseret udvæl-

gelse. Dette er med til at forbedre den risikobaserede udvælgelse over tid.

Model for risikobaseret udvælgelse

Styrelsen har gennemført et projekt, der blev afsluttet i 2020. Projektet skulle undersøge muligheden

for at udvikle en indeksbaseret model for tre forskellige typer af behandlingssteder - hhv. almen prak-

sis, plejehjem og bosteder. Modellen skulle muliggøre udvælgelse af behandlingssteder med størst

risiko for patientsikkerheden. Projektet konkluderede, at det ikke på baggrund af den tilgængelige data

for områderne almen praksis, bosteder og plejehjem var muligt at etablere en indeksbaseret model

for de pågældende behandlingsstedstyper. Det betyder, at udvælgelsen af behandlingssteder til plan-

lagt tilsyn fortsat er baseret på en stikprøve inden for identificerede risikoområder. Der vil bl.a. være

behov for, at der gennemføres flere tilsyn på de enkelte områder, samt etablering af dataleverancer

fra administrative kilder, herunder eventuelt hjemmel til pligtmæssig videregivelse til styrelsen, over

en længere periode for at kunne udvikle en indeksbaseret risikobaseret udvælgelse af behandlings-

steder.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

4.3. Oprettelse af IT-miljøer til dataunderstøttelse af tilsynet

For at gøre det muligt at dataunderstøtte tilsynet har styrelsen siden 2017 arbejdet på at få etableret

de rette IT-miljøer, der muliggør dette. IT-miljøerne skal gøre det muligt at udarbejde statiske opgørel-

ser, der kan bruges til at understøtte udvælgelsen af temaer til tilsyn. IT miljøerne skal samtidig gøre

det teknisk muligt og datasikkerhedsmæssigt forsvarligt at udfærdige en model for risikobaseret ud-

vælgelse af behandlingssteder til tilsyn, der baserer sig på data fra forskellige kilder.

I samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, Økonomistyrelsen og Statens IT har styrelsen i 2020 fået

etableret et IT-miljø, der gør det muligt for styrelsen at anvende data fra egne produktionssystemer

og at benytte Power BI som standardpræsentationsværktøj. Dette gør det muligt for styrelsen at ud-

arbejde forskellige dataopgørelser på baggrund af styrelsens egne data.

Styrelsen har endvidere fået adgang til en række registre på Forvaltningsmaskinen hos Sundhedsda-

tastyrelsen, som kan bruges til at udarbejde statiske opgørelser. Blandt andet kan der laves opgørel-

ser på baggrund af Landspatientregistreret. Styrelsen har kun i enkelte tilfælde benyttet sig af at

kunne lave statistiske opgørelser via forvaltningsmaskinen. Det skyldes, at det har været sværere og

mere omfattende end beregnet at skulle bruge registrene til at afdække og finde patientsikkerheds-

mæssige udfordringer. Styrelsen har derfor vurderet, at det i første omgang var mere hensigtsmæs-

sigt at fokusere på at benytte den viden og de data, vi har fra gennemførte tilsyn, aggregerede data,

erfaringer fra tilsynsførende samt input fra medlemmer af Strategisk Følgegruppe/Rådgivende Ud-

valg for Tilsyn til at understøtte tilrettelæggelsen af tilsynet.

4.4. Planlagte og reaktive tilsyn

I forbindelse med det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn skelnes overordnet mellem planlagte og

reaktive tilsyn.

Planlagte tilsyn:

De planlagte tilsyn gennemføres på forskellige typer af behandlingssteder udvalgt

på baggrund af en stikprøve. De planlagte tilsyn foretages altovervejende ved, at de tilsynsførende

besøger behandlingsstederne efter en varslingsperiode på ca. seks uger.

Reaktive tilsyn:

Der skelnes i denne rapport mellem reaktive

udgående

tilsyn, reaktive

opfølgende

til-

syn og reaktive

administrative

tilsyn.

Reaktive

udgående

tilsyn gennemføres på baggrund af en konkret bekymring for patientsikkerheden

på det pågældende behandlingssted. Disse tilsyn gennemføres ved, at de tilsynsførende besøger be-

handlingsstederne. Der er en varslingsperiode på typisk 14 dage, medmindre der er tale om en akut

situation, hvor tilsynet kan være uvarslet.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Reaktive opfølgende

tilsyn gennemføres som led i en opfølgning på et tidligere planlagt eller reaktivt

tilsyn, hvor der blev vurderet at være større eller kritiske problemer for patientsikkerheden. Disse tilsyn

gennemføres ved, at de tilsynsførende besøger behandlingsstederne, typisk efter en varslingsperiode

på 14 dage.

Reaktive

administrative

tilsyn dækker over reaktive tilsyn gennemført uden besøg på behandlingsste-

derne, men udelukkende med gennemgang af tilsendt materiale (relevant dokumentation og journa-

ler). De reaktive administrative tilsyn gennemføres enten på baggrund af en konkret bekymring for

patientsikkerheden på det pågældende behandlingssted, eller som led i en opfølgning på et tidligere

tilsyn, hvor der blev vurderet at være større eller kritiske problemer for patientsikkerheden, men

hvor de tidligere påviste brist i patientsikkerheden vedrører forhold af skriftlig karakter.

Styrelsen vurderer ved et tilsyn behandlingsstederne på baggrund af en række målepunkter. Hvert

enkelt målepunkt vurderes enten som opfyldt, ikke opfyldt eller ikke aktuelt for det enkelte behand-

lingssted.

På baggrund af de samlede fund placeres behandlingsstederne i én ud af fire mulige kategorier:

•

Kategori 0: Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden

Kategori 1: Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden

Kategori 2: Større problemer af betydning for patientsikkerheden

Kategori 3: Kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden

Kategorierne er udtryk for konklusionen på et tilsynsbesøg. De er altså udtryk for, i hvilket omfang

styrelsen vurderer, at der er patientsikkerhedsmæssig risiko eller fare forbundet med forhold på et

behandlingssted. Udfaldet af denne vurdering har betydning for, hvilken opfølgning og eventuelle

sanktioner styrelsen anvender.

4.5. Opfølgning og sanktionsmuligheder efter sundhedsloven

Hvis de sundhedsmæssige forhold på et behandlingssted vurderes at være til fare for patientsikker-

heden, kan styrelsen give et påbud, hvor der opstilles krav til det pågældende behandlingssted. Sty-

relsen kan også give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvist. Det følger af §

215 b i sundhedsloven.

Indholdet af et påbud vil være forskelligt fra behandlingssted til behandlingssted, da de krav eller den

del af virksomheden, der skal indstilles, vil afhænge af, hvilke forhold der er konstateret problematiske

i forbindelse med tilsynet.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Nedenfor beskrives, hvordan styrelsen følger op eller sanktionerer afhængigt af, hvilken kategori be-

handlingsstedet er placeret i.

Kategori 0:

Hvis styrelsen har givet vurderingen

ingen problemer af betydning for patientsikkerheden,

modtager behandlingsstedet en anmærkningsfri tilsynsrapport, og der stilles ingen krav til behand-

lingsstedet.

Kategori 1:

Ved

mindre problemer af betydning for patientsikkerheden

henstiller styrelsen til, at behand-

lingsstedet forbedrer forholdene. Styrelsen kan også stille krav om, at behandlingsstedet udarbejder

en handleplan med henblik på at forbedre forholdene. Hvis behandlingsstedet derefter ikke udarbej-

der en handleplan eller udarbejder en utilstrækkelig handleplan, kan det resultere i, at styrelsen giver

behandlingsstedet et påbud. Hvis styrelsen derimod vurderer, at behandlingsstedets handleplan er

tilstrækkelig, foretager styrelsen ikke yderligere i forhold til behandlingsstedet.

Kategori 2:

Ved

større problemer af betydning for patientsikkerheden

vil behandlingsstedet modtage et

påbud med krav om at foretage ændringer. Hvis behandlingsstedet ikke efterlever påbuddet, og hvis

det vurderes nødvendigt for patientsikkerheden, kan det resultere i, at styrelsen giver behandlingsste-

det et påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvist. Styrelsen ophæver påbuddet

igen, hvis forholdene på behandlingsstedet forbedres, så der ikke længere er en større risiko for pati-

entsikkerheden.

Kategori 3:

Ved

kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden

har styrelsen vurderet, at forhol-

dene på behandlingsstedet udgør en betydelig fare for patienterne. Det kan resultere i, at styrelsen

påbyder behandlingsstedet at indstille virksomheden helt eller delvist. Styrelsen vil konkret angive,

hvilke ændringer behandlingsstedet skal dokumentere, for at påbuddet kan ophæves.

Et påbud om at indstille virksomheden kan ophæves, hvis behandlingsstedet forbedrer patientsikker-

heden tilstrækkeligt til, at der ikke længere vurderes at være kritiske eller større problemer af betyd-

ning for patientsikkerheden.

Et påbud om at indstille virksomheden helt eller delvist kan også ophæves og erstattes af et nyt påbud

om at bringe de problematiske forhold i orden. Det sker, hvis behandlingsstedet forbedrer patientsik-

kerheden tilstrækkeligt til, at der ikke længere er kritiske problemer, men fortsat er større problemer

for patientsikkerheden.

Manglende efterlevelse af et påbud kan straffes med bøde jvf. sundhedsloven § 272, stk. 1, med min-

dre højere straf er fastsat i anden lovgivning. Styrelsen har mulighed for at politianmelde et behand-

lingssted, hvis behandlingsstedet ikke efterlever et påbud om at indstille virksomheden helt eller del-

vist.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

4.6. Beregning af træfprocenter

Rigsrevisionen anser det som en forudsætning for at kunne tilrettelægge en effektiv kontrol, at en

myndighed har et godt kendskab til den gruppe virksomheder (her behandlingssteder), som de har

ansvaret for at kontrollere. Det er med udgangspunkt i Rigsrevisionens anbefaling, at styrelsen i denne

rapport kortlægger den patientsikkerhedsmæssige risiko inden for de forskellige tilsynsområder om-

fattet af det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn. Dette kan gøres ved beregning af en træfprocent,

som ifølge Rigsrevisionen siger noget om:

” (…) andelen af kontroller, hvor myndigheden har konstateret regelbrud. Det er vigtigt, at myndighederne

opgør træfprocenten, da træfprocenten kan give myndighederne en indikation på udviklingen i regelefterle-

velsen og en indikation på, om de metoder, myndighederne anvender til at udtage virksomheder til kontrol,

er effektive”.

Træfprocenten beregnes i denne rapport som andelen af tilsyn, inden for et tilsynsområde, med vur-

deringen ”større problemer” (kategori 2) eller ”kritiske problemer” (kategori 3) i forhold til det samlede

antal tilsyn inden for tilsynsområdet i perioden 2017-2021.

I denne rapport beregnes træfprocenter for de planlagte tilsyn og de reaktive udgående tilsyn. Der

beregnes ikke træfprocenter for de reaktive opfølgende tilsyn, da disse er opfølgning på tidligere gen-

nemførte tilsyn.

For de planlagte tilsyn, som udvælges ved stikprøver inden for et udvalgt tilsynsområde, anvendes

træfprocenten til at sige noget om den patientsikkerhedsmæssige risiko indenfor det pågældende

tilsynsområde som en baseline for det videre risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn.

4.7. Samarbejde på tværs af myndigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed har et etableret samarbejde med både Socialtilsynet og Arbejdstilsynet,

således at myndighederne gensidigt orienterer hinanden ved konstatering af kritiske forhold på et

andet myndighedsområde.

Rigsrevisionens beretning om effektiv kontrol, 2017, side 12.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

5. Tilsynsområder 2017-2021

I årene 2017-2021 er nedenstående områder blevet udvalgt som målgruppe for det risikobaserede

sundhedsfaglige tilsyn (tilsynsområder). Tabel 2 illustrerer de tilsynsområder, som Styrelsen for Pati-

entsikkerhed har udvalgt til planlagt tilsyn i perioden. For nogle af områderne er der gennemført tilsyn

flere år i træk. Et kryds i tabellen indikerer, at området har været udvalgt til planlagte tilsyn det pågæl-

dende år.

Tabel 2: Tilsynsområder 2017-2021

Tilsynsområder

Abdominalkirurgisk område (sygehuse)

Akutfunktioner

Almen praksis

Børn og unge psykiatri (sygehuse)

Asylcentre

Bandagistområdet

Bosteder

COVID-19-testcentre

COVID-19-vaccinationscentre

Det kliniske tandteknikerområde

Det præhospitale område

Digitale sundhedstilbud

Fodterapeutområdet

Forsvarsområdet

Fysioterapeutområdet

Fængsler og arresthuse

Føde- og jordemoderområdet

Genoptræningscentre

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner

/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Internmedicinsk område (sygehuse)

2017 2018 2019 2020 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Kiropraktorområdet

Klinisk diætistfunktioner

Kosmetisk behandling

Lægevagtsordninger og akuttelefonen 1813

Misbrugscentre

Methotrexat (reumatologi og dermatologi)

Methotrexat (plejeområdet)

Optikervirksomhed

Paraklinikområdet

Plejehjem

Speciallægepraksis Psykiatri

Sundhedsplejen

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Vaccinationsområdet

Voksenpsykiatri (sygehuse)

Øre-næse-halslæger og tilknyttede anæstesi

Det fremgår af tabel 2, at der er gennemført tilsyn indenfor i alt 36 tilsynsområder i perioden 2017-

2021, og at der inden for nogle tilsynsområder er gennemført tilsyn flere år i træk.

5.1. De kosmetiske behandlingssteder

Kosmetiske behandlingssteder betragtes som et tilsynsområde under det organisatoriske tilsyn. Dog

har tilsynet en række metodiske forskelle fra de øvrige organisatoriske tilsynsområder. Ved tilsyn på

kosmetiske behandlingssteder, har styrelsen ført tilsyn både med de kosmetiske behandlingssteder

og de kosmetisk registrerede læger på behandlingsstedet. De registrerede læger, deres medhjælp og

behandlingsstedet bliver ved tilsynet vurderet ud fra en række målepunkter, som bl.a. har fokus på

instruktion af og tilsyn med medhjælpspersonale, journalføring, opbevaring af medicin og håndtering

af komplikationer.

For kosmetiske behandlingssteder, der udfører operative indgreb og evt. har indlagte patienter, er der

desuden målepunkter, der har fokus på udstyr og indretning af operationsstue samt procedurer for

overvågning af patienter efter operation. Se alle målepunkterne for det kosmetiske tilsyn på stps.dk.

Til forskel fra de øvrige tilsynsområder gennemføres planlagte tilsyn på de kosmetiske behandlings-

steder udelukkende blandt nyregistrerede behandlingssteder og/eller nyregistrerede læger. Dette for

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

at imødekomme det større behov for tilsyn blandt de nyregistrerede behandlingssteder og læger i

forhold til dem, der allerede er registreret. Det kosmetiske tilsyn har eksisteret i mange år

, hvorfor

mange af de allerede registrerede læger og behandlingssteder har haft tilsyn tidligere. Der gennem-

føres dog reaktive tilsyn på alle kosmetiske behandlingssteder uanset registreringstidspunkt, hvis der

er mistanke om risiko for patientsikkerheden. De reaktive tilsyn på kosmetiske behandlingssteder be-

skrives nedenfor. En anden forskel i forhold til de øvrige tilsynsområder er, at antallet af tilsyn opgøres

per læge registreret på et behandlingssted og ikke per behandlingssted, idet der i perioden 2017 til

og med 2019 blev udarbejdet en rapport per læge per behandlingssted. Det betyder, at der i den

periode kan være flere tilsyn registreret per behandlingssted.

I tilfælde, hvor styrelsen har en konkret mistanke om risiko for patientsikkerheden, kan styrelsen, i

lighed med andre tilsynsområder, foretage reaktive tilsyn uden varsel. Det sker typisk ved alvorlige

bekymringshenvendelser eller ved mistanke om, at autoriserede sundhedspersoner udfører kosme-

tisk behandling i strid med lovgivningen. I perioden 2017 til og med 2019 blev reaktive tilsyn i mange

tillfælde afsluttet uden en tilsynsrapport, men med et referat fra tilsynet og rådgivning om relevant

gældende sundhedslovning. Det skyldtes, at der ofte var tale om tilsyn med behandlingssteder, der

ikke var registreret til at måtte foretage kosmetisk behandling. En tilsynsrapport ville således have

været ukorrekt. Nogle tilsyn blev i perioden fulgt op af et nyt varslet tilsynsbesøg, andre blev afsluttet

med en politianmeldelse, og andre igen blev afsluttet med oprettelse af en individsag og sanktionering

på individniveau. Der er også tilsyn, der blev afsluttet med flere eller dele af førnævnte.

Til sidst skal nævnes, at de reaktive opfølgende tilsyn for de kosmetiske behandlingssteder frem til

2020 har været registreret anderledes og med andre former for opfølgning end for de øvrige tilsyns-

områder.

I resultatafsnittene 6 og 7 opgøres tilsyn på de kosmetiske behandlingssteder på lige fod med de

øvrige tilsynsområder, men det er væsentligt at holde sig ovenstående karakteristika ved det kosme-

tiske tilsynsområdet for øje. Det kosmetiske tilsynsområde kan ikke sammenlignes én til én med de

øvrige tilsynsområder.

Sundhedsstyrelsen har jf. tabel 1 gennemført tilsyn med kosmetiske behandlingssteder siden 2008. Styrelsen for Patientsikkerhed

overtog tilsynet i 2017.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

6. Resultater af planlagte tilsyn

2017-2021

Tabel 3 viser, hvor mange planlagte tilsyn Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført i hhv. 2017,

2018, 2019, 2020 og 2021 inden for hvert tilsynsområde.

Tabel 3: Antal planlagte tilsyn opdelt på tilsynsområde og år

Tilsynsområder

Abdominalkirurgisk område (sygehuse)

Akutfunktioner

Almen praksis

Asylcentre

Børn og unge psykiatri (sygehuse)

Bandagistområdet

Bosteder

COVID-19-testcentre

COVID-19-vaccinationscentre

Det kliniske tandteknikerområde

Det præhospitale område

Digitale sundhedstilbud

Fodterapeutområdet

Forsvarsområdet

Fysioterapeutområdet

Fængsler og arresthuse

Føde- og jordemoderområdet

Genoptræningscentre

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner/sygeple-

jeklinikker/midlertidige pladser

Internmedicinsk område (sygehuse)

Kiropraktorområdet

Klinisk diætistfunktioner

Tilsyn (n)

2017

120

136

104

2018

100

112

2019

143

2020

2021

Total

263

355

101

140

395

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Kosmetisk behandling

Lægevagtsordninger og akuttelefonen 1813

Misbrugscentre

Methotrexat (reumatologi og dermatologi)

Methotrexat (plejeområdet)

Optikervirksomhed

Paraklinikområdet

Plejehjem

Speciallægepraksis Psykiatri

Sundhedsplejen

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Vaccinationsområdet

Voksenpsykiatri (sygehuse)

Øre-næse-halslæger og tilknyttede anæstesi

Total

853

103

950

117

1.141

142

232

366

205

3.318

Af tabel 3 ses, at der samlet er gennemført 3.318 planlagte tilsyn, og at der er gennemført flest tilsyn

inden for tilsynsområderne bosteder (355 planlagte tilsyn), hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunk-

tioner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser (395 planlagte tilsyn) og plejehjem (366 planlagte til-

syn).

6.1. Resultater af planlagte tilsyn 2017-2021

Nedenstående tabeller (tabel 4, 5, 6, 7 og 8) viser, hvordan behandlingssteder, der har haft et planlagt

tilsyn i 2017-2021, er blevet vurderet. En beskrivelse af vurderingskategorierne findes i afsnit 4.4. Hver

tabel viser, hvordan behandlingsstederne indenfor et tilsynsområde fordeler sig på de fire vurderings-

kategorier.

Tabel 4: Resultater af planlagte stikprøvebaserede tilsyn per tilsynsområde i 2017

Kategorier (n (%))

Tilsynsområder

Akutfunktioner

Almen praksis

Bosteder

Tilsyn (n)

120

Ingen

problemer

8 (20 %)

4 (4 %)

6 (5 %)

Mindre

problemer

31 (78 %)

91 (92 %)

78 (65 %)

Større

problemer

1 (3 %)

4 (4 %)

35 (29 %)

Kritiske

problemer

0 (0 %)

1 (1 %)

Tilsyn på kosmetiske behandlingssteder er opgjort per læge registreret på et behandlingssted og har bl.a. af denne grund en anden

tilsynsmetodik end de øvrige tilsynsområder. Læs mere under afsnit 5.1.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Fodterapeutområdet

Fysioterapeutområdet

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunkti-

oner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Internmedicinsk område (sygehuse)

Kosmetisk behandling

Plejehjem

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Voksenpsykiatri (sygehuse)

Total

136

104

853

22 (16 %)

33 (44 %)

11 (11 %)

15 (27 %)

1 (50 %)

18 (19 %)

29 (31 %)

8 (24 %)

155 (18 %)

107 (79 %)

41 (55 %)

73 (70 %)

40 (71 %)

1 (50 %)

73 (78 %)

56 (60 %)

25 (76 %)

616 (72 %)

6 (4 %)

1 (1 %)

18 (17 %)

1 (2 %)

0 (0 %)

3 (3 %)

4 (4 %)

0 (0 %)

73 (9 %)

1 (1 %)

0 (0 %)

2 (2 %)

0 (0 %)

5 (5 %)

0 (0 %)

9 (1 %)

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal. Der gøres opmærksom på, at der for nogle

typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor procenttallene skal fortolkes med forsigtighed.

Tabel 5: Resultater af planlagte stikprøvebaserede tilsyn per tilsynsområde i 2018

Kategorier (n (%))

Tilsynsområder

Abdominalkirurgisk område (sygehuse)

Akutfunktioner

Almen praksis

Børn og unge psykiatri (sygehuse)

Bosteder

Fodterapeutområdet

Fysioterapeutområdet

Genoptræningscentre

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunkti-

oner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Klinisk diætistfunktioner

Kosmetisk behandling

Methotrexat (reumatologi og dermatologi)

Misbrugscentre

Optikervirksomhed

Plejehjem

Speciallægepraksis Psykiatri

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Voksenpsykiatri (sygehuse)

Tilsyn (n)

100

112

103

Ingen

problemer

6 (19 %)

0 (0 %)

17 (18 %)

3 (17 %)

7 (7 %)

0 (0 %)

42 (43 %)

13 (12 %)

32 (68 %)

13 (57 %)

10 (100 %)

3 (7 %)

29 (36 %)

15 (16 %)

17 (36 %)

32 (31 %)

8 (22 %)

Mindre

problemer

23 (72 %)

2 (67 %)

77 (81 %)

15 (83 %)

74 (74 %)

3 (75 %)

1 (100 %)

54 (56 %)

79 (71 %)

15 (32 %)

9 (39 %)

0 (0 %)

36 (78 %)

49 (61 %)

75 (78 %)

30 (64 %)

71 (69 %)

28 (78 %)

Større

problemer

3 (9 %)

1 (33 %)

1 (1 %)

0 (0 %)

17 (17 %)

1 (25 %)

0 (0 %)

1 (1 %)

20 (18 %)

0 (0 %)

1 (4 %)

0 (0 %)

2 (4 %)

0 (0 %)

6 (6 %)

0 (0 %)

Kritiske

problemer

0 (0 %)

2 (2 %)

0 (0 %)

5 (11 %)

2 (3 %)

0 (0 %)

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Total

950

247 (26 %)

641 (67 %)

53 (6 %)

9 (1 %)

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal. Der gøres opmærksom på, at der for nogle

typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor procenttallene skal fortolkes med forsigtighed.

Tabel 6: Resultater af planlagte stikprøvebaserede tilsyn per tilsynsområde i 2019

Kategorier (n (%))

Tilsynsområder

Abdominalkirurgisk område (sygehuse)

Asylcentre

Bandagistområdet

Bosteder

Det kliniske tandteknikerområde

Det præhospitale område

Digitale sundhedstilbud

Forsvarsområdet

Føde- og jordemoderområdet

Fængsler og arresthuse

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunk-

tioner/sygeplejeklinikker/midlertidige

pladser

Kiropraktorområdet

Kosmetisk behandling

Lægevagtsordninger og akuttelefonen

1813

Misbrugscenter

Methotrexat (reumatologi og dermatologi)

Methotrexat (plejeområdet)

Paraklinikområdet

Plejehjem

Sundhedsplejen

Vaccinationsområdet

Øre-næse-halslæger og tilknyttede anæ-

stesi

Total

Tilsyn (n)

145

115

1.141

Ingen

problemer

25 (48 %)

1 (11 %)

25 (56%)

4 (5%)

24 (26 %)

16 (47 %)

2 (29 %)

3 (38 %)

11 (17 %)

1 (6 %)

16 (11%)

22 (23 %)

16 (64 %)

2 (11 %)

2 (13 %)

32 (73 %)

13 (33 %)

55 (67 %)

17 (15 %)

9 (15 %)

45 (75 %)

32 (100 %)

373 (33 %)

Mindre

problemer

27 (52 %)

7 (78 %)

20 (44 %)

42 (54 %)

59 (63 %)

17 (50 %)

4 (57 %)

5 (63 %)

52 (81 %)

5 (29 %)

98 (69 %)

75 (77 %)

9 (36 %)

15 (83 %)

12 (80 %)

11 (25 %)

25 (64 %)

27 (33 %)

91 (78 %)

49 (80 %)

15 (25 %)

0 (0 %)

665 (58 %)

Større

problemer

0 (0 %)

1 (11 %)

0 (0 %)

29 (37 %)

10 (11 %)

0 (0 %)

1 (2 %)

8 (47 %)

27 (19 %)

0 (0 %)

1 (6 %)

1 (7 %)

0 (0 %)

1 (3 %)

0 (0 %)

8 (7 %)

3 (5 %)

0 (0 %)

90 (8 %)

Kritiske

problemer

0 (0 %)

3 (4 %)

1 (1 %)

1 (3 %)

1 (14 %)

0 (0 %)

3 (18 %)

2 (1 %)

0 (0 %)

1 (2 %)

0 (0 %)

1 (1 %)

0 (0 %)

13 (1 %)

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal. Der gøres opmærksom på, at der for nogle

typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor procenttallene skal fortolkes med forsigtighed.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Tabel 7: Resultater af planlagte stikprøvebaserede tilsyn per tilsynsområde i 2020

Kategorier (n (%))

Tilsynsområder

Almen praksis

Asylcentre

Bosteder

Det kliniske tandteknikerområde

Fængsler og arresthuse

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunkti-

oner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Kosmetisk behandling

Methotrexat (plejeområdet)

Paraklinikområdet

Plejehjem

Sundhedsplejen

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Øre-næse-halslæger og tilknyttede anæ-

stesi

Total

Tilsyn (n)

142

Ingen

problemer

7 (23 %)

0 (0 %)

4 (17 %)

1 (20 %)

4 (40 %)

4 (18 %)

0 (0 %)

9 (60 %)

2 (100 %)

6 (20 %)

1 (100 %)

0 (0 %)

2 (100 %)

40 (28 %)

Mindre

problemer

23 (77 %)

1 (100 %)

14 (61 %)

4 (80 %)

5 (50 %)

13 (59 %)

0 (0 %)

5 (33 %)

0 (0 %)

21 (70 %)

0 (0 %)

1 (100 %)

0 (0 %)

87 (61 %)

Større

problemer

0 (0 %)

5 (22 %)

0 (0 %)

1 (10 %)

3 (14 %)

0 (0 %)

1 (7 %)

0 (0 %)

3 (10 %)

0 (0 %)

13 (9 %)

Kritiske

problemer

0 (0 %)

2 (9 %)

0 (0 %)

2 (1 %)

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal. Der gøres opmærksom på, at der for nogle

typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor procenttallene skal fortolkes med forsigtighed.

Tabel 8: Resultater af planlagte stikprøvebaserede tilsyn per tilsynsområde i 2021

Tilsynsområder

Almen praksis

Bosteder

COVID-19-testcentre

COVID-19-vaccinationscentre

Det kliniske tandteknikerområde

Fængsler og arresthuse

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akut-

funktioner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Kosmetisk behandling

Tilsyn

(n)

Kategorier (n (%))

Ingen

problemer

12 (31 %)

4 (12 %)

21 (66 %)

14 (93 %)

0 (0%)

9 (53 %)

1 (7 %)

7 (47 %)

Mindre

problemer

27 (69 %)

21 (62 %)

11 (34 %)

1 (7 %)

2 (100 %)

7 (41 %)

11 (79 %)

8 (53 %)

Større

problemer

0 (0 %)

7 (21 %)

0 (0 %)

1 (6 %)

2 (14 %)

0 (0 %)

Kritiske

problemer

0 (0 %)

2 (6 %)

0 (0 %)

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Methotrexat (plejeområdet)

Plejehjem

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Total

232

4 (14 %)

1 (3 %)

2 (29 %)

75 (32 %)

18 (64 %)

27 (93 %)

5 (71 %)

138 (59 %)

4 (14 %)

1 (3 %)

0 (0 %)

15 (6 %)

2 (7 %)

0 (0 %)

4 (2 %)

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal. Der gøres opmærksom på, at der for nogle

typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor procenttallene skal fortolkes med forsigtighed.

Figur 5 nedenfor illustrerer fordelingen af resultaterne for de 3.318 planlagte tilsyn samlet på tværs af

år og tilsynsområder.

Figur 5: Resultater for de 3.318 planlagte stikprøvebaserede tilsyn i 2017-2021 på tværs af tilsynsområder

2500

2000

1500

1000

500

Ingen problemer

Mindre problemer

Større problemer

Kritiske problemer

2147 (65 %)

890 (27 %)

244 (7 %)

37 (1 %)

Figur 5 viser, at størstedelen af behandlingsstederne, der har haft et planlagt tilsyn, ender med vurde-

ringen mindre problemer (65 %). Figur 5 illustrerer også, at kun hhv. 7 % og 1 % af behandlingsste-

derne ender med vurderingerne større problemer og kritiske problemer af betydning for patientsik-

kerheden.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Opgørelse af træfprocent for planlagte stikprøvebaserede tilsyn

Tabellerne 4-8 giver et overblik over den patientsikkerhedsmæssige risiko indenfor de udvalgte tilsyns-

områder. Dette kan også udtrykkes i form af en træfprocent for hvert tilsynsområde.

I forbindelse med de planlagte tilsyn, som er baseret på stikprøver indenfor udvalgte tilsynsområder,

vil en træfprocent fremadrettet kunne anvendes til at sammenligne udviklingen i regelefterlevelsen

indenfor et tilsynsområde.

I tabel 9 beregnes træfprocenten som andelen af tilsyn, indenfor et tilsynsområde, med vurderingen

større problemer (kategori 2) eller kritiske problemer (kategori 3) i forhold til det samlede antal tilsyn

inden for tilsynsområdet i perioden 2017-2021.

Tabel 9: Træfprocent for planlagte

stikprøvebaserede

tilsyn per tilsynsområde 2017-2021

Tilsynsområder

Abdominalkirurgisk område (sygehuse)

Akutfunktioner

Almen praksis

Asylcentre

Børn og unge psykiatri (sygehuse)

Bandagistområdet

Bosteder

COVID-19-testcentre

COVID-19-vaccinationscentre

Det kliniske tandteknikerområde

Det præhospitale område

Digitale sundhedstilbud

Fodterapeutområdet

Forsvarsområdet

Fysioterapeutområdet

Fængsler og arresthuse

Føde- og jordemoderområdet

Genoptræningscentre

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner

/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Internmedicinsk område (sygehuse)

Kiropraktorområdet

Tilsyn (n)

263

355

101

140

395

Tilsyn i kategori 2 el. 3 (n)

101

Træfprocent (%)

10 %

28 %

11 %

14 %

30 %

19 %

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Klinisk diætistfunktioner

Kosmetisk behandling

Lægevagtsordninger og akuttelefonen 1813

Misbrugscentre

Methotrexat (reumatologi og dermatologi)

Methotrexat (plejeområdet)

Optikervirksomhed

Paraklinikområdet

Plejehjem

Speciallægepraksis Psykiatri

Sundhedsplejen

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Vaccinationsområdet

Voksenpsykiatri (sygehuse)

Øre-næse-halslæger og tilknyttede anæstesi

Total

366

205

3318

281

13 %

10 %

Der gøres opmærksom på, at der for nogle typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor pro-

centtallene skal fortolkes med forsigtighed.

Med udgangspunkt i tTabel 9 findes den højeste træfprocent for tilsynsområderne bosteder (28 %),

fængsler og arresthuse (30 %) og hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner/sygeplejeklinik-

ker/midlertidige pladser (19 %). For fx bosteder vil det sige, at 28 % af de planlagte tilsyn på bosteder

har fået vurderingen større problemer eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.

Tilsyn på kosmetiske behandlingssteder er opgjort per læge registreret på et behandlingssted og har bl.a. af denne grund en anden

tilsynsmetodik end de øvrige tilsynsområder. Læs mere under afsnit 5.1.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

7. Resultater af reaktive tilsyn

2017-2021

I denne rapport opgøres de reaktive tilsyn som reaktive udgående tilsyn, reaktive opfølgende tilsyn og

reaktive administrative tilsyn. Se afsnit 4.4 for en definition af de tre typer af reaktive tilsyn. Hver af de

tre reaktive tilsynstyper opgøres i afsnittene 7.1, 7.2 og 7.3.

I forbindelse med de reaktive tilsyn er der blevet gennemført en række tilsyn på behandlingssteder,

der ligger uden for de tilsynsområder, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført planlagte

tilsyn. Der er altså gennemført tilsyn på behandlingssteder, hvor styrelsen ikke tidligere har gennem-

ført tilsyn. Det drejer sig fx om tilsyn vedrørende Sundhedsplatformen. Disse tilsyn samles i de føl-

gende tabeller under kategorien

øvrige.

7.1. Reaktive

udgående

tilsyn

Tabel 10 nedenfor viser en oversigt over de reaktive udgående tilsyn, styrelsen har gennemført i peri-

oden 2017-2021.

Tabel 10: Antal reaktive udgående tilsyn opdelt på tilsynsområde og år

Tilsynsområde

Abdominalkirurgisk område (sygehuse)

Akutfunktioner

Almen praksis

Asylcentre

Bosteder

COVID-19-testcentre

COVID-19-vaccinationscentre

Det kliniske tandteknikerområde

Fodterapeutområdet

Fysioterapeutområdet

Føde- og jordemoderområdet

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner/

sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Internmedicinsk område (sygehuse)

Tilsyn (N)

2017 2018 2019 2020 2021

Total

137

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Kosmetisk behandling

Lægevagtsordninger og akuttelefonen 1813

Methotrexat (plejeområdet)

Misbrugscentre

Optikervirksomhed

Plejehjem

Speciallægepraksis Psykiatri

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Voksenpsykiatri (sygehuse)

Øre-næse-halslæger og tilknyttede anæstesi

Øvrige

Total

114

121

156

123

539

Det fremgår af tabel 10, at der er gennemført i alt 539 reaktive udgående tilsyn i perioden 2017-

2021. Resultatet af disse tilsyn kan ses af tabellerne 11-15 nedenfor.

Resultater af reaktive udgående tilsyn 2017-2021

Tabel 11-15 viser, hvordan behandlingssteder, der har haft et reaktivt udgående tilsyn i 2017-2021, er

blevet vurderet. Hver tabel viser, hvordan behandlingsstederne indenfor et tilsynsområde fordeler sig

på de fire vurderingskategorier.

Tabel 11: Resultater af reaktive udgående tilsyn per tilsynsområde i 2017

Kategorier (n (%))

Tilsynsområder

Akutfunktioner

Almen praksis

Bosteder

Fodterapeutområdet

Fysioterapeutområdet

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/

akutfunktioner/sygeplejeklinikker/midlerti-

dige pladser

Tilsyn (n)

Ingen

problemer

0 (0 %)

1 (6 %)

0 (0 %)

Mindre

problemer

2 (66 %)

11 (61 %)

5 (71 %)

1 (100 %)

4 (80 %)

Større

problemer

0 (0 %)

5 (28 %)

2 (29 %)

0 (0 %)

Kritiske

problemer

1 (33 %)

1 (6 %)

0 (0 %)

1 (20 %)

Tilsyn på kosmetiske behandlingssteder er opgjort per læge registreret på et behandlingssted og har bl.a. af denne grund en anden

tilsynsmetodik end de øvrige tilsynsområder. Læs mere under afsnit 5.1.

Ét tilsyn er gennemført på baggrund af 2016-lovgivning, hvilket indbefatter andre målepunkter og vurderingskategorier. Tilsynet

indgår derfor ikke i tabellen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Internmedicinsk område (sygehuse)

Kosmetisk behandling

Lægevagtsordninger og akuttelefonen

1813

Misbrugscentre

Plejehjem

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Voksenpsykiatri (sygehuse)

Øre-næse-halslæger og tilknyttede

anæstesi

Øvrige

Total

100

0 (0 %)

8 (31 %)

0 (0 %)

6 (30 %)

1 (20 %)

0 (0 %)

1 (100 %)

0 (0 %)

17 (17 %)

1 (50 %)

17 (65 %)

1 (100 %)

0 (0 %)

13 (65 %)

4 (80 %)

1 (100 %)

0 (0 %)

4 (57 %)

65 (65 %)

0 (0 %)

1 (4 %)

0 (0 %)

1 (50 %)

1 (5 %)

0 (0 %)

3 (43 %)

13 (13 %)

1 (50 %)

0 (0 %)

1 (50 %)

0 (0 %)

5 (5 %)

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal. Der gøres opmærksom på, at der for nogle

typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor procenttallene skal fortolkes med forsigtighed.

Tabel 12: Resultater af reaktive udgående tilsyn per tilsynsområde i 2018

Kategorier (n (%))

Tilsynsområder

Almen praksis

Akutfunktioner

Bosteder

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunkti-

oner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Internmedicinsk område (sygehuse)

Kosmetisk behandling

Optikervirksomhed

Plejehjem

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Voksenpsykiatri (sygehuse)

Øvrige

Total

Tilsyn (n)

Ingen

problemer

0 (0 %)

1 (100%)

1 (5 %)

1 (25 %)

0 (0 %)

1 (50 %)

0 (0 %)

1 (33 %)

5 (8 %)

Mindre

problemer

2 (100%)

0 (0%)

6 (30%)

2 (50%)

1 (50%)

1 (100%)

15 (79%)

4 (67%)

1 (100%)

2 (67 %)

35 (58 %)

Større

problemer

0 (0 %)

0 (0%)

8 (40 %)

1 (25 %)

1 (50 %)

0 (0 %)

4 (21 %)

0 (0 %)

14 (23 %)

Kritiske

problemer

0 (0 %)

5 (25 %)

0 (0 %)

2 (33 %)

0 (0 %)

7 (12 %)

12 tilsyn på kosmetiske behandlingssteder blev afsluttet med notat og uden vurdering. Disse indgår derfor ikke i tabellen.

Ét tilsyn på et behandlingssted blev afsluttet uden vurdering. Dette indgår derfor ikke i tabellen.

Otte kosmetiske tilsyn blev afsluttet med notat og uden vurdering. Disse otte tilsyn indgår ikke i tabellen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal. Der gøres opmærksom på, at der for nogle

typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor procenttallene skal fortolkes med forsigtighed.

Tabel 13: Resultater af reaktive udgående tilsyn per tilsynsområde i 2019

Kategorier (n (%))

Tilsynsområder

Almen Praksis

Asylcentre

Bosteder

Føde- og jordemoderområdet

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunk-

tioner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Kosmetisk behandling

Methotrexat (plejeområdet)

Plejehjem

Speciallægepraksis Psykiatri

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Øvrige

Total

Tilsyn (n)

117

Ingen

Mindre

Større

Kritiske

problemer problemer problemer problemer

3 (50 %)

0 (0 %)

1 (3 %)

0 (0 %)

1 (14 %)

0 (0 %)

4 (44 %)

9 (8 %)

3 (50 %)

1 (100 %)

19 (58 %)

2 (67 %)

15 (68 %)

4 (57 %)

1 (100 %)

18 (60 %)

0 (0 %)

3 (75 %)

4 (44 %)

70 (60 %)

0 (0 %)

10 (30 %)

1 (33 %)

5 (23 %)

2 (29 %)

0 (0 %)

6 (20 %)

0 (0 %)

1 (25 %)

1 (11 %)

26 (22 %)

0 (0 %)

3 (9 %)

0 (0 %)

2 (9 %)

0 (0 %)

6 (20 %)

1 (100 %)

0 (0 %)

12 (10 %)

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal. Der gøres opmærksom på, at der for nogle

typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor procenttallene skal fortolkes med forsigtighed.

Tabel 14: Resultater af reaktive udgående tilsyn per tilsynsområde i 2020

Kategorier (n (%))

Tilsynsområder

Almen praksis

Bosteder

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akut-

funktioner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Kosmetisk behandling

Misbrugscentre

Tilsyn (n)

Ingen

Mindre

Større

Kritiske

problemer problemer problemer problemer

0 (0 %)

2 (6 %)

0 (0 %)

2 (7 %)

17 (52 %)

9 (69 %)

0 (0 %)

1 (33 %)

0 (0 %)

11 (33 %)

2 (15 %)

2 (67 %)

1 (33 %)

0 (0 %)

3 (9 %)

2 (15 %)

1 (33 %)

0 (0 %)

Fire kosmetiske tilsyn blev afsluttet med notat og uden vurdering. Disse fire tilsyn indgår ikke i tabellen, jf. afsnit 5.1.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Plejehjem

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Øre-næse-halslæger og tilknyttede anæstesi

Øvrige

Total

2 (12 %)

0 (0 %)

4 (5 %)

8 (47 %)

2 (40 %)

0 (0 %)

1 (33 %)

40 (51 %)

6 (35 %)

2 (40 %)

1 (100 %)

1 (33 %)

26 (33 %)

1 (6 %)

1 (20 %)

0 (0 %)

1 (33 %)

9 (11 %)

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal. Der gøres opmærksom på, at der for nogle

typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor procenttallene skal fortolkes med forsigtighed.

Tabel 15: Resultater af reaktive udgående tilsyn per tilsynsområde i 2021

Kategorier (n (%))

Tilsynsområder

Abdominalkirurgisk område (sygehuse)

Almen praksis

Bosteder

COVID-19-testcentre

COVID-19-vaccinationscentre

Det kliniske tandteknikerområde

Føde- og jordemoderområdet

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktio-

ner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Kosmetisk behandling

Misbrugscentre

Plejehjem

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Øvrige reaktive

Total

Tilsyn (n)

156

Ingen

problemer

0 (0 %)

1 (2 %)

5 (63 %)

1 (100 %)

0 (0 %)

3 (18 %)

0 (0 %)

1 (3 %)

0 (0 %)

2 (17 %)

12 (8 %)

Mindre

problemer

2 (100 %)

1 (33 %)

21 (49 %)

3 (38 %)

0 (0 %)

1 (100 %)

10 (38 %)

12 (71 %)

1 (100 %)

20 (54 %)

4 (100 %)

8 (67 %)

82 (53 %)

Større

problemer

0 (0 %)

2 (67 %)

16 (37 %)

0 (0 %)

1 (100 %)

0 (0 %)

10 (38 %)

0 (0 %)

12 (32 %)

0 (0 %)

41 (26 %)

Kritiske

problemer

0 (0 %)

5 (12 %)

0 (0 %)

6 (23 %)

4 (24 %)

0 (0 %)

4 (11 %)

0 (0 %)

2 (17 %)

21 (13 %)

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal. Der gøres opmærksom på, at der for nogle

typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor procenttallene har et meget stort sikkerhedsin-

terval.

På baggrund af tabellerne 11-15 fremgår det, at der samlet er givet en vurdering for 513 af de reaktive

udgående tilsyn. Grunden til, at antallet ikke summer op til 539, som er det samlede antal reaktive

udgående tilsyn, der er gennemført i perioden 2017-2021, skyldes bl.a., at der for de uvarslede reak-

tive kosmetiske tilsyn ikke laves en rapport og gives en vurdering – for forklaring se afsnit 5.1. Det

fremgår af tabellerne, at andelen af behandlingssteder, på tværs af tilsynsområder, der ender med

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

vurderingen større problemer og kritiske problemer er steget fra det første år og til de fire efterføl-

gende år.

Figur 6: Fordelingen af resultater for udgående reaktive tilsyn i 2017-2021 på tværs af tilsynsområder

350

300

250

200

150

100

Ingen problemer

Mindre problemer

Større problemer

Kritiske problemer

292 (57 %)

120 (23 %)

47 (9 %)

54 (11 %)

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal.

Figur 6 viser, at størstedelen af behandlingsstederne, der har haft et reaktivt udgående tilsyn, ender

med vurderingen mindre problemer (57 %). Figur 6 illustrerer også, at hhv. 23 % og 11 % af behand-

lingsstederne ender med vurderingerne større problemer og kritiske problemer. Til sammenligning

var det kun hhv. 7 % og 1 % af behandlingsstederne, der har haft et planlagt tilsyn, der endte med

vurderingerne større problemer og kritiske problemer (jf. figur 5).

Nedenfor beregnes træfprocenten for de reaktive

udgående

tilsyn, som andelen af tilsyn, inden for et

tilsynsområde, med vurderingen større problemer (kategori 2) eller kritiske problemer (kategori 3) i

forhold til det samlede antal tilsyn indenfor et tilsynsområde i perioden 2017-2021.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Tabel 16: Træfprocent for reaktive udgående tilsyn per tilsynsområde 2017-2021

Tilsynsområder

Abdominalkirurgisk område (sygehuse)

Akutfunktioner

Almen praksis

Asylcentre

Bosteder

COVID-19-testcentre

COVID-19-vaccinationscentre

Det kliniske tandteknikerområde

Fodterapeutområdet

Fysioterapeutområdet

Føde- og jordemoderområdet

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner/

sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Internmedicinsk område (sygehuse)

Kosmetisk behandling

Lægevagtsordninger og akuttelefonen 1813

Methotrexat (plejeområdet)

Misbrugscentre

Optikervirksomhed

Plejehjem

Speciallægepraksis Psykiatri

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Voksenpsykiatri (sygehuse)

Øre-næse-halslæger og tilknyttede anæstesi

Øvrige

Total

Tilsyn (n)

137

123

539

Tilsyn i kategori 2 el. 3 (n)

174

Træfprocent (%)

25 %

26 %

46 %

100 %

25 %

41 %

50 %

13 %

60 %

33 %

100 %

25 %

50 %

23 %

32 %

Der gøres opmærksom på, at der for nogle typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor

procenttallene skal fortolkes med forsigtighed.

Tilsyn på kosmetiske behandlingssteder er opgjort per læge registreret på et behandlingssted og har bl.a. af denne grund en anden

tilsynsmetodik end de øvrige tilsynsområder. Læs mere under afsnit 5.1.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

På baggrund af tabel 16 findes en række tilsynsområder med en relativt høj træfprocent. Det er afgø-

rende i denne sammenhæng at kigge på det totale antal tilsyn gennemført inden for tilsynsområdet.

Det er fx ikke interessant at fremhæve tilsynsområdet specialelægepraksis Psykiatri med en beregnet

træfprocent på 100 %, da denne beregning baserer sig på ét tilsyn på én klinik.

Tilsynsområderne med den højeste træfprocent, og hvor der er gennemført en større mængde tilsyn,

er bosteder (46 %), hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner/sygeplejeklinikker/midlertidige

pladser (41 %) og plejehjem (33 %). Det er de samme tilsynsområder, som blev fremhævet i forbindelse

med de planlagte tilsyn.

7.2. Opfølgende reaktive tilsyn 2017-2021

Nedenfor præsenteres en oversigt over de reaktive opfølgende tilsyn, som styrelsen har gennemført

i perioden 2017-2021. Et behandlingssted kan godt få flere reaktive opfølgende tilsyn, hvis ikke be-

handlingsstedet har formået at efterleve styrelsens henstilling og krav.

Tabel 17 nedenfor illustrerer fordelingen af reaktive opfølgende tilsyn i perioden 2017-2021 opdelt på

tilsynsområde og år.

Tabel 17: Antal reaktive opfølgende tilsyn opdelt på tilsynsområde og år

Tilsynsområde

Akutfunktioner

Almen praksis

Asylcentre

Bosteder

Det kliniske tandteknikerområde

Digitale behandlingssteder

Fodterapeutområdet

Fysioterapeutområdet

Fængsler og arresthuse

Føde-jordemoderområdet

Genoptræningscentre

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner/

sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Internmedicinsk område (sygehuse)

Tilsyn (N)

2017

2018

2019

2020

2021

Total

197

128

De reaktive administrativt tilsyn indgår ikke her. Disse er opgjort i afsnit 7.3.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Kosmetisk behandling

Lægevagtsordninger og akuttelefonen 1813

Methotrexat (plejeområdet)

Misbrugscentre

Optikervirksomhed

Plejehjem

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Øre-næse-halslæger og tilknyttede anæstesi

Øvrige

Total

107

162

113

106

507

Af tabel 17 ses det, at der samlet er gennemført 507 opfølgende tilsyn i perioden 2017-2021. Yder-

mere fremgår det, at de tilsynsområder, hvor der er gennemført flest opfølgende tilsyn, er bosteder

(197 reaktive opfølgende tilsyn) og hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner/sygeplejeklinik-

ker/midlertidige pladser (128 reaktive opfølgende tilsyn).

Resultater af reaktive opfølgende tilsyn

Nedenstående tabel 18 viser, hvordan behandlingssteder, der har haft et reaktivt opfølgende tilsyn i

2017-2021, er blevet vurderet. Tabellen viser, hvordan behandlingsstederne inden for et tilsynsom-

råde fordeler sig på de fire vurderingskategorier.

Tabel 18: Resultater af reaktive opfølgende tilsyn per tilsynsområde i 2017-2021

Kategorier (n (%))

Tilsynsområder

Tilsyn (n)

Ingen

problemer

2 (67 %)

1 (9 %)

1 (50 %)

66 (34 %)

1 (8 %)

1 (100 %)

4 (50 %)

Mindre

problemer

1 (33 %)

3 (27 %)

1 (50 %)

77 (39 %)

9 (69 %)

0 (0 %)

3 (38 %)

Større

problemer

0 (0 %)

6 (55 %)

0 (0 %)

47 (24 %)

3 (23 %)

0 (0 %)

1 (13 %)

Kritiske

problemer

0 (0 %)

1 (9 %)

0 (0 %)

7 (4 %)

0 (0 %)

Akutfunktioner

Almen praksis

Asylcentre

Bosteder

Det kliniske tandteknikerområde

Digitale behandlingssteder

Fodterapeutområdet

197

De reaktive opfølgende tilsyn for de kosmetiske behandlingssteder frem til 2021 har været registreret anderledes med andre for-

mer for opfølgning end for de øvrige tilsynsområder. Antallet af tilsyn kan derfor ikke sammenlignes med antallet af opfølgende tilsyn

for de øvrige tilsynsområder.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Fysioterapeuter

Fængsler og arresthuse

Føde-jordemoderområdet

Genoptræningsområdet

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunk-

tioner/sygeplejeklinikker/midlertidige pladser

Internmedicinsk område (sygehuse)

Kosmetisk behandling

Lægevagtsordninger og akuttelefonen 1813

Methotrexat (plejeområdet)

Misbrugscentre

Optikervirksomhed

Plejehjem

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Øre-næse-halslæger og tilknyttede anæstesi

Øvrige

Total

128

505

0 (0 %)

7 (47 %)

2 (100 %)

31 (24 %)

1 (33 %)

7 (78 %)

0 (0 %)

1 (33 %)

4 (27 %)

1 (50 %)

15 (21 %)

3 (38 %)

0 (0 %)

3 (43 %)

153 (30 %)

1 (100 %)

5 (33 %)

0 (0 %)

52 (41 %)

0 (0%)

1 (11 %)

1 (100 %)

1 (33 %)

5 (33 %)

1 (50 %)

38 (52 %)

3 (38 %)

1 (100 %)

3 (43 %)

206 (41 %)

0 (0 %)

3 (20 %)

0 (0 %)

33 (26 %)

2 (67 %)

1 (11 %)

0 (0 %)

1 (33 %)

5 (33 %)

0 (0 %)

17 (23 %)

2 (25 %)

0 (0 %)

1 (14 %)

122 (24 %)

0 (0 %)

12 (9 %)

0 (0 %)

1 (7 %)

0 (0 %)

3 (4 %)

0 (0 %)

24 (5 %)

Rækkeprocenterne kan summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal. Der gøres opmærksom på, at der for nogle

typer af behandlingssteder er tale om et meget lille antal tilsyn, hvorfor procenttallene skal fortolkes med forsigtighed.

Det ses af tabel 18, at størstedelen af de reaktive opfølgende tilsyn ender med vurderingen mindre

problemer. Tabellen viser også, at hhv. 24 % og 5 % af behandlingsstederne ender med vurderingerne

større problemer og kritiske problemer, hvilket til sammenligning er 23 % og 11 % for de reaktive

udgående tilsyn (jf. figur 6) og 7 % og 1 % for de planlagte tilsyn (jf. figur 5).

Antal reaktive opfølgende tilsyn per behandlingssted

Som tidligere beskrevet kan et behandlingssted godt få flere reaktive opfølgende tilsyn. Styrelsen

gennemfører reaktive opfølgende tilsyn på et behandlingssted, indtil behandlingsstedet kan placeres

i kategori 0 eller 1. Tabel 19 viser, hvor mange reaktive opfølgende tilsyn det har været nødvendigt at

gennemføre på et behandlingssted, før behandlingsstedet kunne placeres i kategori 0 eller 1.

To tilsyn på kosmetiske behandlingssteder blev afsluttet uden rapport og vurdering. De indgår derfor ikke i tabellen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Tabel 19

: Antal reaktive opfølgende tilsyn per behandlingssted

Tilsynsområde

Antal planlagte

og reaktive tilsyn i

kategori 2 el. 3

164

105

446

2017-2021 (N=373)

Antal

opfølgende

tilsyn per behandlingssted

1 tilsyn

101

251

2 tilsyn

3 tilsyn

4 tilsyn

Akutfunktioner

Almen praksis

Asylcentre

Bosteder

Det kliniske tandteknikerområde

Digitale sundhedstilbud

Fodterapeutområdet

Fysioterapeutområdet

Fængsler og arresthuse

Føde- og jordemoderområdet

Genoptræningscentre

Hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunk-

tioner/sygeplejeklinikker/midlertidige

pladser

Internmedicinsk område (sygehuse)

Kosmetisk behandling

Lægevagtsordninger og akuttelefonen

1813

Methotrexat (plejeområdet)

Misbrugscentre

Optikervirksomhed

Plejehjem

Tandklinikker (tandlæger og tandplejere)

Øre-næse-halslæger og tilknyttede anæ-

stesi

Øvrige

Total

I kolonnen ”Antal planlagte og reaktive tilsyn i kategori 2 eller 3” fremgår alle tilsyn, som er endt i kategori 2 eller 3. Dette inkluderer

også tilsyn, hvor opfølgningen endnu ikke er afsluttet. I kolonnerne under ”Antal opfølgende tilsyn per behandlingssted” fremgår kun

de afsluttede opfølgende tilsyn. Behandlingssteder, der stadig følges op, fremgår derfor ikke, da det endnu er uklart, hvor mange op-

følgende tilsyn der skal til, før behandlingsstedet kan placeres i kategori 0 eller 1, og vi dermed kan afslutte opfølgningen.

De reaktive opfølgende tilsyn for de kosmetiske behandlingssteder frem til 2021 har været registreret anderledes med andre for-

mer for opfølgning end for de øvrige tilsynsområder. Antallet af tilsyn og antallet af opfølgende tilsyn kan derfor ikke sammenlignes

med de øvrige tilsynsområder.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Det fremgår af tabel 19, at 251 behandlingssteder kunne nøjes med ét opfølgende tilsyn, før be-

handlingsstederne kunne placeres i kategori 0 eller 1. For 96 behandlingssteder var det nødvendigt

med to opfølgende tilsyn, for 25 behandlingssteder var det nødvendigt med tre opfølgende tilsyn, og

for ét behandlingssted var det nødvendigt med fire opfølgende tilsyn. Det fremgår således af tabel-

len, at langt de fleste behandlingssteder formår at ”rette op” allerede efter første tilsynsbesøg, såle-

des at de ved første opfølgende tilsynsbesøg kan placeres i kategori 0 eller 1.

7.3. Reaktive administrative tilsyn

Den sidste tilsynstype under de reaktive tilsyn er de reaktive administrative tilsyn. For denne tilsyns-

type er antallet af gennemførte tilsyn ikke opgjort per behandlingsstedstype, men samlet for hvert år.

Tabel 20: Antal reaktive administrative tilsyn opgjort per år

Tilsynstype

Reaktive

administrative

tilsyn

2017

2018

266

2019

142

2020

261

2021

156

*Antallet af reaktive administrative tilsyn er ikke opgjort for 2017.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

8. Diskussion af resultater

I denne rapport er det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn gennemgået og resultaterne fra perioden

2017-2021 er beskrevet med antal gennemførte tilsyn, vurdering af tilsynene og træfprocenter på

baggrund af vurderingerne. I dette afsnit sammenlignes nogle af rapportens resultater, og der ses på,

hvordan resultaterne kan anvendes i et fremtidsperspektiv.

8.1. Sammenligning af resultater fra planlagte og reaktive tilsyn

Sammenligning af resultaterne fra de planlagte og reaktive tilsyn afspejler nogle af de forskelle, der er

mellem de forskellige tilsynstyper.

Figur 7 nedenfor illustrerer den procentvise fordeling af tilsyn efter vurderingskategori indenfor til-

synstyperne planlagte tilsyn, reaktive udgående tilsyn og reaktive opfølgende tilsyn.

Figur 7:1 Procentvis fordeling af tilsyn efter vurderingskategori indenfor tilsynstyper

27 %

Planlagte tilsyn

65 %

Reaktive udgående

11 %

23 %

57 %

30 %

Reaktive opfølgende

Ingen problemer

24 %

20%

30%

40%

41 %

10%

50%

60%

70%

Mindre problemer

Større problemer

Kritiske problemer

Procenterne kan indenfor hver tilsynstype summe til 99 eller 101 grundet afrunding af tal.

Figur 7 viser, at der for de planlagte tilsyn er færre behandlingssteder, der får vurderingerne større

problemer og kritiske problemer (hhv. 7 % og 1 %) i forhold til de reaktive tilsynstyper (for de reaktive

udgående tilsyn er det hhv. 23 % og 11 %, og for de reaktive opfølgende tilsyn er det hhv. 24 % og 5

%). Dette kommer også tydeligt til udtryk i forskellen på de aggregerede træfprocenter for de planlagte

tilsyn (8 %) og de reaktive udgående tilsyn (32 %).

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

Forskellen i træfprocenterne mellem de planlagte og de reaktive udgående tilsyn kan tolkes, som en

naturlig konsekvens af tilsynenes karakter. De behandlingssteder, der modtager et planlagt tilsyn er

udvalgt ved stikprøve. Resultaterne kan således siges at afspejle den reelle fordeling af patientsikker-

hedsmæssige problemer inden for de forskellige behandlingsstedstyper. De behandlingssteder, der

modtager et reaktivt udgående tilsyn, får et tilsyn på baggrund af en bekymring. Resultaterne viser, at

der for ca. ét ud af tre tilsyn, der starter på baggrund af en bekymring, viser sig at være større eller

kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.

For de reaktive opfølgende tilsyn, som er en opfølgning på tidligere tilsyn, hvor der blev fundet større

eller kritiske problemer, kan det undre, at der fortsat for hhv. 24 % og 5 % af tilsynene vurderes at

være større eller kritiske problemer. Ved et opfølgende tilsyn følges udelukkende op på de målepunk-

ter, der blev vurderet som ikke opfyldt. Jf. tabel 19 er der 122 reaktive opfølgende tilsyn ud af i alt 373

tilsyn i perioden 2017-2021, der er endt med mere end ét opfølgende tilsyn, før behandlingsstedet

blev vurderet til at have ingen eller mindre problemer af betydning for patientsikkerheden.

Figur 7 viser samtidig, at det er de reaktive opfølgende tilsyn, der har den største andel af tilsyn i

kategorien ingen problemer (30 %). Det viser, at en stor andel af de behandlingssteder, der har fået

vurderingen større problemer eller kritiske problemer ved et tidligere tilsyn, får rettet op på aktuelle

fejl og mangler forud for de opfølgende tilsyn.

8.2. Mulighed for at følge patientsikkerheden fremadrettet

Styrelsen for Patientsikkerhed har de første år med det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn fokuse-

ret på at gennemføre tilsyn indenfor et bredt udsnit af tilsynsområder for på denne baggrund at ud-

arbejde en baseline for hvert tilsynsområde, hvor risikoen for patientsikkerheden afdækkes. Styrelsen

har gennemført planlagte tilsyn indenfor 36 forskellige tilsynsområder, hvor behandlingssteder er ble-

vet udvalgt til tilsyn ved stikprøve. Med denne baseline har styrelsen forsøgt at afdække, om der er

tilsynsområder, hvor behandlingsstederne har flere eller større udfordringer end andre.

Styrelsen fandt, at det på tværs af tilsynsområder var 7 % af behandlingsstederne, der blev vurderet

at have større problemer af betydning for patientsikkerheden, mens 1 % blev vurderet at have kritiske

problemer. Det svarer til en træfprocent på 8 % for de planlagte tilsyn.

På baggrund af perioden 2017-2021 har styrelsen kunnet konstatere, at der er tilsynsområder med

flere eller større udfordringer med patientsikkerheden end andre. Med udgangspunkt i de planlagte

tilsyn er der fundet de højeste træfprocenter blandt tilsynsområderne bosteder (28 %), fængsler og

arresthuse (30 %) og hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner/sygeplejeklinikker/midlertidige

pladser (19 %). Denne viden har dannet udgangspunkt for planlægningen af fremtidige tilsyn og fo-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

kusområder for tilsynet. Bosteder og hjemmesygepleje/hjemmepleje/akutfunktioner/sygeplejeklinik-

ker/midlertidige pladser er fx tilsynsområder, hvor styrelsen bliver ved med at gennemføre tilsyn hvert

år.

Baseline for hvert tilsynsområde gør det muligt for styrelsen på sigt at se på, om der sker en positiv

eller negativ bevægelse af normalbilledet indenfor tilsynsområdet.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

9. Konklusion

Styrelsen for Patientsikkerhed har i perioden 2017 til 2021 gennemført 3.318 planlagte tilsyn og 1.871

reaktive tilsyn, når de reaktive udgående, opfølgende og administrative tilsyn sammenlægges.

I 2020

var der på grund af COVID-19-pandemien kun begrænset tilsynsaktivitet ud over de første to måneder

af 2020. Dog blev alle bekymringshenvendelser behandlet, og derfor gennemførte styrelsen også en

række reaktive tilsyn i de perioder, hvor styrelsen ellers brugte de fleste ressourcer på smitteopspo-

ring og udbrudshåndtering.

Styrelsen har i de første år med det risikobaserede tilsyn gennemført tilsyn inden for et bredt udsnit

af sundhedsvæsenet og på denne baggrund udarbejdet en baseline for hvert tilsynsområde, hvor ri-

sikoen for patientsikkerheden er blevet afdækket. De tilsynsførende har set mange gode eksempler

på høj patientsikkerhed.

For det planlagte stikprøvebaserede tilsyn, havde langt de fleste besøgte behandlingssteder ingen el-

ler mindre problemer af betydning for patientsikkerheden: 65 % blev vurderet til at have mindre pro-

blemer, og kun hhv. 7 % og 1 % havde større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerhe-

den. Det er dog tydeligt, at der er flere problemer inden for visse behandlingsområder end andre.

Særligt ses problemer på områderne fængsler og arresthuse, bosteder og i plejesektoren. For fængs-

ler har det betydet, at styrelsen har været på tilsyn på samtlige fængsler og arresthuse i Danmark. For

bosteds- og plejeområdet vil der løbende blive gennemført tilsyn, fordi træfprocenten er høj.

Rapporten viser også, at der er forskel på resultaterne af de planlagte stikprøvebaserede tilsyn og de

reaktive udgående tilsyn, som foretages på baggrund af en konkret bekymring. Dette kommer blandt

andet til udtryk ved forskellen i de aggregerede træfprocenter. På de planlagte tilsyn blev det vurderet,

at 8 % af behandlingsstederne havde større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerhe-

den. Det tal var 32 % for reaktive tilsyn på behandlingssteder, som styrelsen besøgte på baggrund af

en konkret bekymring.

Af rapporten fremgår det, at langt de fleste behandlingssteder, som er blevet vurderet at have større

eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden, formår at ”rette op” allerede efter første

tilsynsbesøg, således at de ved det reaktive opfølgende tilsynsbesøg vurderes at have ingen eller min-

dre problemer af betydning for patientsikkerheden. 67 % af de behandlingssteder, der får et reaktivt

opfølgende tilsyn kan nøjes med ét opfølgende tilsyn. Dog er det fortsat 24 % der ved det opfølgende

Antallet af reaktive administrative tilsyn er ikke opgjort for 2017 og derfor ikke talt med her.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

tilsynsbesøg vurderes at have større problemer og 5 % vurderes at have kritiske problemer af betyd-

ning for patientsikkerheden.

Styrelsen vil fremadrettet fortsat have særligt fokus på tilsynsområder, som har vist problemer, og her

vil den største indsats blive gjort. Områder, hvor der er fundet ingen eller mindre problemer, vil fortsat

få tilsyn med varierende frekvens for at følge op på, om en type af behandlingssteder forbliver pati-

entsikre.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 287: Orientering om rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn i perioden 2017-2021, fra sundhedsministeren

Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021

10.

plejehjem.

Bilag

Bilag 1. Sundhedsstyrelsen 2015, Erfaringsopsamling vedrørende Sundhedsstyrelsens tilsyn med

Bilag 2. Sundhedsstyrelsen 2015, Evaluering af tilsynet med private behandlingssteder.

Bilag 3. Sundhedsstyrelsen 2015, Erfaringsopsamling vedr. Sundhedsstyrelsens tilsyn med kosmeti-

ske behandlingssteder (KOS).