Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 286
Offentligt
2573026_0001.png
Fordomme
rammer børnene
– når der er psykisk sygdom i familien
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0002.png
Indhold
Indhold
Forord
Hvordan opleves fordomme blandt børn og forældre med psykisk sygdom?
Behov for en bred indsats for at hjælpe børnene
Spørg Mere anbefaler
Hvordan reagerer børn af forældre med psykisk sygdom og forældrene selv
på fordommene?
Hvorfor er det vigtigt at bryde tavsheden?
Metodebilag
Litteraturliste
2
7
17
19
21
27
33
40
Spørg mere
– så fylder det mindre
’Spørg Mere’ er et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og
Ole Kirk’s Fond. Partnerskabets vision er, at alle børn og unge af forældre
med psykisk sygdom er i trivsel i 2030: De udvikler sig alderssvarende, og
deres risiko for selv at udvikle psykisk sygdom er mindre end i dag.
1
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0003.png
Forord
Fordomme gør livet
svært for børn af
forældre med psykisk
sygdom
Tabu og fordomme om psykisk sygdom fyl-
der stadig meget i vores kultur og udgør
et reelt samfundsproblem, som har store
konsekvenser.
1–3
Ikke mindst for de 310.000
børn i Danmark, som vokser op i familier
med psykisk sygdom.
4
En undersøgelse fra
Landsindsatsen ’EN AF OS’ viser, at næ-
sten otte ud af ti danskere mener, det er
mere accepteret i befolkningen at have en
fysisk end en psykisk sygdom, og næsten
en tredjedel tror, at personer med psykisk
sygdom ofte er farligere end andre.
5
Spørg Mere har undersøgt, om børn og
voksne har forskellige holdninger til psykisk
sygdom. Selvom der stadig mangler viden
på området, peger resultaterne på, at flere
voksne end børn har negative holdninger.
Hver femte voksne mener, at det er pinligt
for et barn at have en mor med skizofreni.
Det er fire gange så mange som blandt børn
i 7. klasse. En tredjedel af de voksne tror, at
et barn, som har en mor med skizofreni, er
bange for sin mor. Det er over dobbelt så
mange som blandt børnene
i
.
Fordomme og misforståelser rammer ikke
kun de voksne, der har en psykisk sygdom.
De rammer også deres børn, og de rammer
hårdt.
6–11
Mange børn af forældre med psy-
kisk sygdom mærker omgivelsernes for-
domme og vender dem indad. De føler sig
anderledes end deres jævnaldrende, og de
taler sjældent med nogen om det, der er
svært. Også forældre med psykisk sygdom
reagerer på fordomme. Det gør de ofte
med tavshed og ved at skjule sygdommen
– både over for omgivelserne og deres
børn.
8,10,11
Men fordomme har konsekvenser for bør-
nene. Mange går alene med deres tanker,
og syv ud af ti børn af forældre med psykisk
sygdom får ingen hjælp til at håndtere de-
res situation.
4
Det på trods af, at de ofte
trives dårligere end andre børn, og at de er
i markant øget risiko for selv at udvikle en
psykisk sygdom.
12–15
I denne rapport hører vi fra børn af forældre
med psykisk sygdom og fra forældrene
selv, hvad fordomme og misforståelser
betyder for dem. Det gør vi på baggrund
af kvalitative interviews med 16 børn af for-
ældre med psykisk sygdom og 16 forældre
med psykisk sygdom. Børn og forældre er
fra forskellige familier. I rapporten afdækker
vi også, hvilke holdninger voksne og børn
2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0004.png
Forord
har til psykisk sygdom. Det gør vi på bag-
grund af to spørgeskemaundersøgelser; én
blandt 2.035 børn i 7. klasse og én blandt
2.009 voksne i Danmark.
Rapporten henvender sig især til beslut-
ningstagere og andre, der har berøring med
børn som pårørende eller med familier,
hvor en af forældrene har en psykisk syg-
dom. Hvor Spørg Mere-partnerskabet i tid-
ligere rapporter har præsenteret anbefalin-
ger til, hvordan vi som samfund kan hjælpe
børn af forældre med psykisk sygdom, så
flere trives og færre selv udvikler psykisk
sygdom, fokuserer denne rapport på vigtig-
heden af at få brudt med de fordomme, der
stadig findes om psykisk sygdom, og som
kan have store konsekvenser for børnene.
Denne rapport er tredje i en række fra Spørg Mere. I tidligere rapporter har
vi dokumenteret de udfordringer, som børn af forældre med psykisk sygdom
møder. I denne sætter vi spot på, hvordan børn af forældre med psykisk sygdom
og forældrene selv oplever de fordomme, der findes. Find de tidligere rapporter
her:
spørgmere.dk/viden
3
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0005.png
Fordomme rammer børnene
Hvad er psykisk sygdom og psykiatriske diagnoser?
Psykisk sygdom kan defineres som en tilstand, hvor et menneske oplever psykiske sympto-
mer i en kortere eller længere periode, som medfører alvorlig nedsættelse af livskvalitet og
funktionshæmning i arbejds- og privatlivet
16
.
En psykiatrisk diagnose er en betegnelse for en gruppe symptomer, som tilsammen udgør
en bestemt psykisk eller tilstand. Diagnosen er den faglige betegnelse for en bestemt syg-
domstilstand, og diagnosen giver nyttig viden, når man forsøger at forudsige sygdommens
udvikling, når der skal planlægges en behandling, og når forskellige behandlere skal kommu-
nikere sammen om sygdommen. Diagnosen har altså et vigtigt formål, men er udelukkende
knyttet til sygdommen. En person HAR en diagnose, men ER ikke sin diagnose.
17
Hvor mange børn har forældre med psykisk sygdom?
Cirka 310.000 børn i alderen 0-18 år i Danmark vokser op i familier med psykisk sygdom.
Det svarer til hvert fjerde barn. Det viser en undersøgelse lavet af Psykiatrifonden i 2019,
hvor over 2.000 forældre har svaret på, om de selv eller barnets anden forælder har en
psykisk sygdom - for eksempel angst, depression, misbrug og personlighedsforstyrrelse.
4
En landsdækkende registerundersøgelse af alle børn født i Danmark mellem 2000 og 2016
estimerer, at to ud af fem (39,1 pct.) børn i alderen 0-16 år har mindst en forælder med
mentale helbredsproblemer.
18
I undersøgelsen dækker mentale helbredsproblemer over et
bredt spektrum - fra lette mentale helbredsproblemer, der oftest behandles i den primære
sundhedssektor af praktiserende læger eller psykologer, til alvorlige psykiske lidelser, der
behandles i hospitalspsykiatrien. Den brede definition af mentale helbredsproblemer kan
være med til at forklare, at forskerne i denne undersøgelse finder en højere andel af børn
med forældre med mentale helbredsproblemer end tidligere undersøgelser. Hvis der ude-
lukkende medregnes forældre med en psykiatrisk diagnose, gælder det for 12,8 pct. af alle
børn i Danmark, at de har mindst en forælder med en psykiatrisk diagnose.
18
4
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0006.png
Forord
Hvad er stigmatisering?
Stigma betyder ‘miskrediterende særtræk’ eller ’negativt socialt brændemærke’ og refe-
rerer til grupper eller individer i samfundet, som på en eller anden måde skiller sig ud fra
normen eller fra et ideal om det velfungerende menneske.
2,19
Stigma består af tre kompo-
nenter: Stereotypificering, fordomme og diskrimination.
20,21
Stereotypificering er tillærte
og forsimplede forestillinger om medlemmer af en social gruppe. Fordomme er stereoty-
pificeringer ledsaget af negative reaktioner, som kan føre til forskelsbehandling og social
distance. Dermed opstår diskrimination. Selvstigmatisering kan ske, når medlemmer af
en stigmatiseret gruppe begynder at agere i overensstemmelse med stereotyperne og
dermed retter fordommene mod sig selv.
20,21
Vigtigt at sætte fokus på fordomme om psykisk sygdom
92 pct. af dem, der har set den afstigmatiserende landsindsats ’EN AF OS’ mener, at det
er vigtigt at sætte fokus på fordomme og tabuer omkring psykisk sygdom.
5
5
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0007.png
Fordomme rammer børnene
6
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0008.png
Kapitel 1
Hvordan opleves
fordomme blandt
børn og forældre med
psykisk sygdom?
FRYGT OG FORDOMME FYLDER I HVERDAGEN
Frygt, fordomme og misforståelser. Det er hverdagen for børn af
forældre med psykisk sygdom og for forældrene selv. Børnene fryg-
ter omgivelsernes reaktioner, og forældrene oplever, at der bliver sat
spørgsmålstegn ved deres forældrekompetencer. Det viser en under-
søgelse fra Spørg Mere, som også peger på, at flere voksne end børn
har negative holdninger til psykisk sygdom. Hver femte voksne mener,
at det er pinligt for et barn at have en mor med skizofreni. Det er fire
gange så mange som blandt børn i 7. klasse.
Mange børn af forældre med psykisk syg-
dom frygter, hvad der vil ske, hvis omverde-
nen finder ud af, at deres forælder har en
psykisk sygdom.
8,22
Det fortæller Mads på
13 år, der er bange for at blive drillet med
sin mors sygdom:
”
Altsåhvad kan hvisgodt være lidt bange
man
jo
for, at
nu
de siger (…) Hvis
jeg siger, at min mor har en psykisk
sygdom, at de så bare begynder på;
’åh, din mor hun er bare syg’ og sådan
noget. Begynder at drille og sådan
noget.”
(Mads, 13 år, Spørg Mere-
interview)
7
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0009.png
Fordomme rammer børnene
Der er også børn, der har oplevet fordom-
me over for psykisk sygdom. Det har Ida på
15 år, som her fortæller, at nogle børn på
hendes alder tror, at psykisk sygdom er et
forsøg på at få opmærksomhed:
”
Vi angst, hvor deatvar sådan;om noget
var begyndt
snakke
med
’Uh, det
bliver stemplet, og at sygdommen bliver
afgørende for omverdenens syn på både
dem og deres forældre. Denne stereotypi-
ficering er problematisk for børnene, der
ser deres forældre som meget mere end
en diagnose, og som ser sig selv som meget
mere end deres forældres børn. Det for-
tæller Ida og Magnus om her:
er bare sådan noget fake noget. Det er
bare sådan noget, man finder på for at
få opmærksomhed’, hvor jeg var sådan
lidt; ’nej’. Sådan lidt; ’what, hvad snakker
I om?’. Det kan da godt være, der er nog-
le, der lyver om deres diagnoser, fordi de
tænker; ’uh, jeg får opmærksomhed’, men
det er jo en oprigtig ting. Og det der med,
at jeg tror bare, at der er mange, der
ikke ved nok om diagnoser og psykiske
lidelser og i det hele taget psykologi og
derfor danner sig nogle fordomme. Så
jeg tror meget, det kommer af uvidenhed,
eller at man ikke ved noget, så derfor så
danner du dig sådan en fordom.”
(Ida, 15
år, Spørg Mere-interview)
’LIGE PLUDSELIG ER DU HENDE, DER
HAR EN MOR MED SKIZOFRENI’
Nogle børn af forældre med psykisk syg-
dom har en oplevelse af, at forældrene
”
Men jeg sådan; ’nå, men det er hende
tror, det er det der med, at
folk bare er
med skizofreni’ og så lige pludselig så det
der med, at man bliver til sin diagnose, og
nu er du bare; ’hende der med skizofreni’,
eller ’hende, der har en mor med skizo-
freni’.”
(Ida, 15 år, Spørg Mere-interview)
”
Jeg synes, der er fordomme i det danske
samfund. Reelt. At man ligesom sætter
folk i kasser. At når, hvis du er den her type,
så er du kun denne her type. Og ikke en
anden type. Så kan du kun gøre det her. Og
du er ligesom sat noget oven på hovedet.
Nu skal du være sådan her, du kan ikke
være sådan her. Og du er psykisk syg, og
du kan ikke komme ud af det.”
(Magnus,
14 år, Spørg Mere-interview)
8
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0010.png
Kapitel 1
MANGLENDE VIDEN FØRER TIL
FORDOMME
Flere børn af forældre med psykisk sygdom
oplever, at der i befolkningen og blandt de-
res jævnaldrende mangler viden om psykisk
sygdom. Det kan føre til fordomme og mis-
forståelser.
23
Nogle frygter, at andre ikke vil
kunne forstå deres situation, hvis de finder
ud af, at deres forælder har en psykisk syg-
dom:
FORÆLDRE OPLEVER, AT BØRNENE
BLIVER VALGT FRA
Også forældre med psykisk sygdom for-
tæller, at omgivelserne mangler viden om
psykisk sygdom, og at det kan føre til for-
domme, generaliseringer og misforståelser.
Flere har en oplevelse af, at omgivelserne
er mistroiske over for deres sygdom, at de
tager afstand, har berøringsangst og ikke
tør spørge ind. Nogle forældre har også
oplevet, at deres børn er blevet fravalgt på
grund af forældrenes psykiske sygdom. Det
fortæller Mille, som er mor. Hun fortæller,
at hun har oplevet, at andre forældre ikke
har villet lade deres børn lege med hendes.
”
Altså, jegforstå det og egentlig bare
var bange for, at andre ikke
ville kunne
ikke ville tage det særligt seriøst. Bare
være sådan lidt; ’det er jo ikke svært’ eller
sådan noget.”
(Line, 12 år, Spørg Mere-
interview)
Andre er bange for, at folk vil se ned på
dem, hvis de finder ud af, at deres foræl-
der har en psykisk sygdom. Det fortæller
Magnus:
”
Jeg kan se situationen for mig, hvor’nej,
de
stod og hviskede, hvor de var sådan;
nej de kan ikke lege lige nu, vi finder en
dag.’ Og det blev aldrig til noget. Den
slog så hårdt, og den slår stadigvæk. Og
den gør, at jeg stadigvæk ikke tør sige
det. Fordi ét er, at jeg bliver fravalgt,
men når børnene bliver fravalgt…”
(Mille,
forælder, Spørg Mere-interview)
”
Altså, har en psykisk sygdom,af, atman
hvis andre fandt ud
ens
forælder
hvis
ligesom så ned på dem; 'Hvad er det nu?
Det er jo ikke normalt.' Når man snakker
om alt muligt, cancer og alt muligt, det er
også sådan meget; 'åh, det er synd for dig.'
Men psykisk sygdom det er sådan; ’hvad
er det?’ Fordi der er ikke rigtig mange,
der ved det.”
(Magnus, 14 år, Spørg Mere-
interview)
Tilsvarende fortæller Andrea, at hun fryg-
ter, at hendes børn vil blive fravalgt, hvis
andre forældre finder ud af, at hun har en
psykisk sygdom:
9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0011.png
Fordomme rammer børnene
”
Det er forældregruppen skal ikke vide
fint, at personalegruppen ved
det, men
det. Fordi igen, jeg er bange for at blive
stemplet. Jeg er bange for, at Sophia ikke
må få en legekammerat med hjem, fordi;
’det er hende der, den psykisk syge mor.
Hende skal vi i hvert fald ikke have vores
børn ud til’ […] Så er vi igen tilbage til det
der med at være stemplet, stigmatiseret
og så videre, ikke også. At jeg tør ikke, at
folk ved det, fordi det skal ikke gå ud over
Sophia.”
(Andrea, forælder, Spørg Mere-
interview)
FORÆLDRE OPLEVER TVIVL OM DERES
FORÆLDREEVNE
Nogle forældre med psykisk sygdom ople-
ver, at der bliver sat spørgsmålstegn ved de-
res forældrekompetencer.
3
Selvom psykisk
sygdom kan påvirke forældreevnen,
6,9,24
gør
alle forældre det bedste, de kan. Derfor
kan det være svært at blive mødt med hold-
ninger om, at man ikke er i stand til at tage
vare på sit barn. Det fortæller Caroline om
her:
”
Fordi dedine børn’, eller dengang jeg
var sådan helt; ’ej, må du
godt have
kun havde den store. Det har været,
da jeg var lidt yngre, hvor de spurgte;
’jamen bliver hun ikke tvangsfjernet?’,
hvor jeg var sådan; ’jamen hvorfor skulle
hun det?’ ’Jamen er det ikke sådan, at du
bare lige pludseligt går sådan helt amok
og sådan nogle ting?’ Arh, der er måske
humørsvingninger i det, men der er altså
mange fordomme også.”
(Caroline,
forælder, Spørg Mere-interview)
Andrea har en lignende oplevelse fra sit ar-
bejde. Her er hun blevet spurgt om, hvor-
dan hun kan have et barn med den diagno-
se, hun har:
”
Jeg plejer atpåsige, at det er en offentlig
hemmelighed
min arbejdsplads, at jeg
har den diagnose, jeg har. Og hvis der er
en, der ikke ved det, som pludselig finder
ud af det, så; ’hold da op, det kan man
ikke se på dig’, og ’hvordan kan du over-
hovedet være i det her?’, og ’hvordan kan
du have et barn?’ Altså, så der er fordom-
me. Og der er rigtig mange fordomme.”
(Andrea, forælder, Spørg Mere-interview)
10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0012.png
Kapitel 1
Gertrud forestiller sig, at andre vil tvivle på
hendes evner som mor, hvis de får kend-
skab til hendes psykiske sygdom:
FLERE VOKSNE END BØRN HAR NEGATI-
VE HOLDNINGER TIL PSYKISK SYGDOM
Fire gange så mange voksne som børn sy-
nes, det er pinligt for et barn at have en
mor med depression eller skizofreni. Der
er også flere voksne end børn, der tror, at
en person med skizofreni er farlig, og at et
barn af en forælder med psykisk sygdom er
bange for forælderen. Det viser en under-
søgelse fra Spørg Mere blandt 2.035 børn i
7. klasse og 2.009 voksne i Danmark. Andre
danske og internationale undersøgelser vi-
ser, at fordomme, misforståelser og gene-
raliseringer om psykisk sygdom er udbred-
te i befolkningen,
5,22
og at det har negative
konsekvenser for mennesker med psykisk
sygdom og deres pårørende.
3,25
I undersøgelsen fra Spørg Mere er deltag-
erne blevet bedt om at forholde sig til en
række udsagn om en case med en kvinde,
som hedder Maria, der lider af enten ski-
zofreni, depression eller diabetes. Det er
tilfældigt, hvilken diagnose deltagerne er
blevet præsenteret for. Deltagerne er også
blevet bedt om at forholde sig til en række
udsagn om Marias barn, som kaldes Sara.
For yderligere oplysninger se metodebilag.
”
Men hvis man kommer ogkommer og
siger oppe
i skolen, eller som forælder
siger, at; ’hej, jeg er psykisk syg’, jamen
så er de jo med det samme næsten klar til
at lave en underretning. Fordi; ’skal I have
hjælp hjemme eller hvad?’ Og jeg er bare
sådan lidt, at hvis vi skal have hjælp, så
skal jeg nok selv række hånden frem.
Så altså, der er rigtig mange stempler
på det. Det er i hvert fald det, jeg op-
lever.” (Gertrud, forælder, Spørg Mere-
interview)
11
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0013.png
Fordomme rammer børnene
DET ER PINLIGT FOR SARA, AT HENDES MOR ER SYG
Panelundersøgelse blandt 2.009 voksne og 2.035 børn i syvende klasse. Figuren viser andelen, som
har svaret enten ’enig’ eller ’meget enig’. For yderligere oplysninger se metodebilag.
SARA ER NOGLE GANGE BANGE FOR SIN MOR
Panelundersøgelse blandt 2.009 voksne og 2.035 børn i syvende klasse. Figuren viser andelen, som
har svaret enten ’enig’ eller ’meget enig’. For yderligere oplysninger se metodebilag.
12
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0014.png
Kapitel 1
MARIA ER FARLIG
Panelundersøgelse blandt 2.009 voksne og 2.035 børn i syvende klasse. Figuren viser andelen, som
har svaret enten ’enig’ eller ’meget enig’. For yderligere oplysninger se metodebilag.
Hvor hører børn om psykisk sygdom?
Undersøgelsen fra Spørg Mere viser, at 41 pct. af børn i 7. klasse har
hørt om psykisk sygdom derhjemme, 38 pct. har hørt om psykisk
sygdom på internettet eller på de sociale medier, og 27 pct. har hørt
om psykisk sygdom fra deres venner.
Holdninger og fordomme er kulturelt og socialt betingede,
26
og
særligt forældre har stor indflydelse på deres børns holdninger.
21,27
Hvis forældre har fordomme, er der risiko for, at børnene arver dem.
Jo ældre børnene bliver, jo større betydning får venner og kamme-
rater. Jævnaldrende kan præge hinanden med holdninger til psykisk
sygdom.
27
Derfor er det vigtigt at nedbryde fordomme ved blandt
andet at give børnene adgang til viden om psykisk sygdom.
22,27,28
13
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0015.png
Fordomme rammer børnene
14
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0016.png
Kapitel 1
”
Jeg tænkeroplyste at det nok ville være nemmere, mereomgivelser-
bare,
hvis
ne var mere
om psykiske lidelser og havde
forståelse,
så man ikke blev dels miskrediteret for det, og dels at man ikke skal
lade som om, man er normal hele tiden. Hvis der var mere accept i
omgivelserne af det, så var der jo også flere (…) det var jo nemmere
at klare sig med psykiske lidelser, som mange slæber rundt med.”
(Dorthe, forælder, Spørg Mere-interview)
”
Det jegaltidhende sgu’du skal der, og hundig sammen’ ellerat’hallo
er
sådan;
bare tage
mand,
så
da gå
ser jo ikke ud til
fejle
noget. Hvad laver hun?’ Der kan være mange ting forbundet med de
her skjulte lidelser.”
(Josefine, forælder, Spørg Mere-interview)
15
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0017.png
De fleste føler sig
misforstået, når andre får kendskab
til deres psykiske sygdom
To ud af tre mennesker med psykisk sygdom føler sig
misforståede, når omgivelserne får kendskab til, at de har en
bestemt diagnose.
29
Fordomme rammer børnene
Fire ud af ti mennesker med psykisk sygdom oplever, at folk
tager afstand fra dem, når de får kendskab til én eller flere af
deres diagnoser.
29
Over halvdelen af mennesker med psykisk sygdom har
oplevet, at behandlingssystemet har behandlet dem forskelligt,
alt efter hvilken diagnose de har fået kendskab til. Det gælder
for næsten halvdelen, når det kommer til andre myndigheder
f.eks. jobcentre.
29
Over halvdelen af mennesker med psykisk syg-
dom har undladt at fortælle om én eller flere af
deres diagnoser af frygt for omgivelsernes
reaktioner.
29
Psykisk sygdom
fremstilles negativt i
medierne
En analyse af 5.273 webartikler fra 2019
med fokus på psykiatri og psykisk sygdom
viser, at psykisk sygdom ofte bliver fremstil-
let negativt i medierne. Analysen viser, at 43
pct. af webartikler om psykisk sygdom er
vinklet negativt, og at 34 pct. har et stig-
matiserende sprogbrug. Det er særligt
kriminalitetshistorier og politiske
debatartikler, der bidrager til
stigmatisering af psykisk
sygdom.
30
16
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0018.png
Behov for en bred
indsats for at
hjælpe børnene
Denne rapport belyser, hvordan tabu, for-
domme og misforståelser forbundet med
psykisk sygdom går ud over de pårørende
børn. Derfor er det vigtigt for børnene og
deres familier, at fordomme bliver nedbrudt
og modvirket gennem oplysning om psykisk
sygdom og opkvalificering af de fagperso-
ner, der møder familierne. Men afstigmati-
serende indsatser kan ikke stå alene.
I to tidligere rapporter har Spørg Me-
re-partnerskabet dokumenteret de udfor-
dringer, som børn af forældre med psykisk
sygdom møder. I de to rapporter er der en
lang række anbefalinger til, hvordan børne-
ne kan hjælpes, så flere trives og færre selv
udvikler psykisk sygdom.
Læs rapporterne på spørgmere.dk/viden
17
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0019.png
Fordomme rammer børnene
I tidligere rapporter har Spørg Mere-partnerskabet bl.a.
anbefalet, at:
Voksenpsykiatrien i alle regioner skal opspore og hjælpe børn af forældre
med psykisk sygdom.
Det skal være obligatorisk på alle voksenpsykiatriske afdelinger at spørge til,
om patienten har børn, og om nogen har talt med børnene om sygdommen.
Voksenpsykiatrien skal også være forpligtet til at tilbyde en motiverende for-
samtale og et fælles samtaleforløb til alle familier. Der skal desuden være
tilbud om samtalegrupper til de børn og unge, som vil have gavn af at møde
andre i samme situation. Opsporing og hjælp til børn af forældre med psykisk
sygdom skal have ledelsesmæssigt fokus.
Alle kommuner skal have tilbud til børn og forældre i familier med psykisk
sygdom.
Når forældre med psykisk sygdom behandles hos egen læge, privatprakti-
serende psykiater eller psykolog eller i den kommunale socialpsykiatri, skal
der spørges til børnene. Det skal være obligatorisk for kommuner at sikre,
at børn og familier, hvor en forælder har en psykisk sygdom, har adgang til
pårørendevejledning med fokus på børnene. Kommunerne skal også være
forpligtede til at tilbyde støttende samtaler til børn, unge og familier.
STYRK DE GODE INITIATIVER
Gennem de senere år har forskellige initiativer forsøgt at nedbryde tabuer og fordomme
om psykisk sygdom. Det gælder f.eks. den afstigmatiserende landsindsats ’EN AF OS’ og
etableringen af ‘Kombu - Det Nationale Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med
psykisk sygdom’, der støtter fagfolk i at opspore og hjælpe børn af forældre med psykisk syg-
dom. Disse initiativer skal styrkes, og flere skal tilføjes, herunder ikke mindst indsatser der
er rettet direkte mod børn og unge.
I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg fra januar 2022 til den kommende tiårsplan for psykia-
trien er der også fokus på behovet for opsporing, opkvalificering og tilbud til børn, hvis
forældre har psykisk sygdom – samt på afstigmatisering af psykisk sygdom. Det er positivt.
Spørg Mere-partnerskabet håber på politisk opbakning til det faglige oplæg for tiårsplanen
for psykiatrien og opfordrer politikerne til at huske de pårørende børn.
18
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0020.png
Anbefalinger
SPØRG MERE
ANBEFALER
BRYD TABUER OG FORDOMME OM PSYKISK SYGDOM GENNEM
OPLYSNING OG UNDERVISNING – TIL GAVN FOR BØRN, DER HAR
FORÆLDRE MED PSYKISK SYGDOM.
Folketinget skal afsætte midler til årlige, afstigmatiserende oplysningskampagner
rettet mod alle voksne.
Fordi uvidenhed skaber fordomme. Fordommene rammer forældre med
psykisk sygdom og deres børn. Resultatet kan være, at de voksne omkring
børnene ikke rækker ud, og at børnene ikke får hjælp.
Journalister og medier skal medvirke til at nedbryde fordomme ved at bruge et
sprog, der ikke stigmatiserer mennesker med psykisk sygdom. Det samme gælder
på journalistuddannelserne. Journalistbranchen kan hente inspiration til etiske ret-
ningslinjer hos organisationer, der repræsenterer mennesker med psykisk sygdom.
Fordi medierne spiller en central rolle i at fastholde og nedbryde fordomme
om psykisk sygdom.
Folketinget skal afsætte midler til årlige, afstigmatiserende oplysningskampagner
rettet mod børn og unge. Kampagnerne skal rulles ud på de medier og kanaler,
hvor børn og unge er.
Fordi fordomme tillæres gennem livet, skal børn allerede fra folkeskolealderen
lære, at psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom. Det er helt alminde-
ligt, og noget man kan tale højt om uden at føle skyld eller skam.
19
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0021.png
Anbefalinger
Folketinget skal afsætte midler til relevant og alderstilpasset undervisnings- og dia-
logmateriale til eleverne i grundskolen. Materialerne skal hjælpe lærerne med at
bryde tabuet om psykisk sygdom. Samtidig skal alle grundskoler og ungdomsud-
dannelser have kompetente medarbejdere, som er klædt på til at tale med og støt-
te børn og unge, hvis forældre har psykisk sygdom.
Fordi det står i Folkeskoleloven, at eleverne skal undervises i mental sundhed.
Undervisningen vil også give børn, der er pårørende, flere handlemuligheder
og gøre det nemmere for børnene at tale med deres venner om det, der er
svært.
STYRK KOMPETENCERNE OG NEDBRYD TABUER BLANDT FAGPER-
SONER, SÅ DE ER BEDRE RUSTET TIL AT HJÆLPE DE PÅRØRENDE
BØRN
Regioner og kommuner skal sikre, at alle fagpersoner omkring forældre med psy-
kisk sygdom ved, hvordan psykisk sygdom kan påvirke forældreevnen, familielivet
og børnene. Samtidig skal det være et ledelsesmæssigt fokus at styrke den faglige
opmærksomhed på de pårørende børn.
Fordi det er afgørende, at fagpersoner ved, hvordan de kan støtte og hjælpe
familien. Indsatsen skal også støtte fagpersoner i at bryde med de fordomme
og tabuer, der gør det svært for en stor del af dem at spørge til børnene.
Folketinget skal afsætte midler til, at fagfolk omkring børnene som f.eks. skolelæ-
rere, pædagoger og sagsbehandlere får adgang til målrettet og handlingsorienteret
viden om, hvad forældres psykiske sygdom kan betyde for børn.
Fordi disse fagfolk har en særlig mulighed for at række ud til børnene, skal
de vide, hvordan de kan hjælpe og tale med børnene.
20
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0022.png
Kapitel 2
Hvordan reagerer
børn af forældre med
psykisk sygdom og
forældrene selv på
fordommene?
BØRN OG FORÆLDRE RETTER FORDOMME INDAD
Tavshed, tilbagetrukkethed og en facade om, at alt er okay derhjemme.
Sådan reagerer mange børn af forældre med psykisk sygdom og for-
ældrene selv på de fordomme, som de møder. De retter en kritik mod
sig selv, føler sig anderledes og skjuler sygdommen. På den måde føler
børnene sig ofte alene med deres følelser og tanker, og ofte får de ikke
den hjælp og støtte, som de har brug for.
Fordomme og misforståelser om psykisk
sygdom har negative konsekvenser for børn
af forældre med psykisk sygdom og for for-
ældrene selv.
3,6,7
Det kan blandt andet bety-
de, at børnene undgår at dele det, der er
svært, og at forældrene skjuler diagnosen
eller symptomerne over for børnene. Det
viser undersøgelsen fra Spørg Mere, som
bakkes op af forskning på området.
3,6–8,10
Magnus fortæller her, hvorfor det kan være
svært at fortælle, at ens forælder har en
psykisk sygdom:
21
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0023.png
Fordomme rammer børnene
”
At man ikke sådan der med atudhave
skiller sig
fra
flokken. Og også det
en psykisk syg mor; ’hvad er lige det?’
Og det der med ikke at kunne sige det til
andre, hvor man bare tænker; ’uh, det
er et tabu det her.’ At have en psykisk
syg mor, det er ikke noget, man lige går
rundt og fortæller.”
(Magnus, 14 år, Spørg
Mere-interview)
Magnus er ikke alene om at opleve psykisk
sygdom som et tabu. Som noget man helst
ikke taler om.
6–8,23
Flere børn fortæller også,
at de har en oplevelse af, at det er pinligt,
at deres forælder er syg. Det fortæller Nan-
na på 15 år og Mads på 13 år om her:
Mange undlader at invitere venner med
hjem. Det kan være en effektiv måde at holde
sygdommen hemmelig:
”
Da man var hjem, men jeg man altid
mindre, havde
altid
veninder med
var
hjemme ved dem, fordi jeg ikke turde vise
dem frem, hvis min mor lå i sengen. Så
det var også lidt svært.”
(Nanna, 15 år,
Spørg Mere-interview)
Nogle børn skjuler sygdommen af hensyn
til den syge forælder. De har en oplevelse
af, at deres forælder ikke ønsker, at de for-
tæller nogen om sygdommen, fordi foræl-
deren frygter fordomme og gerne vil undgå
de reaktioner, der kan komme fra omgivel-
serne.
8–10
Emma på 14 år fortæller f.eks., at
hendes mor er bange for, hvad der vil ske,
hvis Emmas lærere finder ud af, at moren
har en psykisk sygdom. Så hellere holde
sygdommen hemmelig:
”
Jeg tror, jeggad da godt at være lige-
var lidt pinlig over det
dengang. Man
som alle de andre.”
(Nanna, 15 år, Spørg
Mere-interview)
”
Hvis man står at; ’min mori er helt rask’
og snakker klassen om
ens forældre, om
og sådan noget, er der en der siger. Og
så er der en anden, der siger; ’det er min
mor også’, og så står man jo så som den
tredje f.eks., som ikke har en mor, der er
helt rask. Og så kan det godt være, at det
er pinligt, at man er den eneste, som ikke
har en mor, som er helt rask.”
(Mads, 13
år, Spørg Mere-interview).
BØRN SKJULER SYGDOMMEN AF
HENSYN TIL FORÆLDRENE
Mange børn af forældre med psykisk syg-
dom skjuler forælderens sygdom for om-
verdenen.
8–11,23
De opretholder en facade
og lader som om, alt er okay derhjemme.
”
Morikke dem. Mange villevide det. Det
synes ikke, de skulle
rager
sige, at der
var ting, hun ikke kan, fordi hun er psykisk
syg, og det ville hun gerne undgå. Og
hun har også før oplevet, at folk har
brugt det som et våben mod hende; 'du
er også bare psykisk syg.' Så det ville hun
gerne undgå. Hun var bange for, at hun
ikke ville kunne få nogle pointer ind med
dem, hvis nu hun skulle snakke med læ-
rerne om noget. Så ville de kunne bruge
det som et argument imod hende. Det er
sket for hende før, og det var det, hun
ikke ville risikere.”
(Emma, 14 år, Spørg
Mere-interview)
22
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0024.png
Kapitel 2
FORÆLDRE SKJULER SYGDOMMEN FOR
DERES BØRN
Interviews med forældre viser samme ten-
dens. Forældrene er bange for, hvilke for-
domme og reaktioner de vil møde, hvis
deres sygdom bliver kendt. Oline fortæl-
ler her, at hun ikke har fortalt sin søn om
sygdommen, fordi hun er bekymret for
konsekvenserne, hvis han fortæller det vi-
dere:
NOGLE FORÆLDRE UNDGÅR AT NÆVNE
PSYKISK SYGDOM
Det er forskelligt, hvordan og hvor meget
forældrene taler med deres børn om syg-
dommen. Mens nogle skjuler sygdommen,
er andre åbne over for børnene. Flere
fortæller, at de nogle gange bortforklarer
symptomer eller kommer med undskyld-
ninger, hvis der f.eks. er arrangementer,
som de ikke kan overskue at deltage i.
Der er også forældre, der fortæller, at de
taler med deres børn om de symptomer,
der knytter sig til deres sygdom. Det gælder
blandt andre for Elisa, som taler med sine
børn om symptomer som f.eks. træthed og
manglende overskud. Men hun taler ikke
om diagnosen. Det fortæller hun om her:
”
Det erfået det atforvide. Fordi jeg han
egentligt
min skyld, at
ikke har
tror
sagtens, han kan rumme det. Men jeg gider
ikke, at han fortæller det til kammerat-
erne, og så kommer alle deres forældre
rendende. Det gider jeg ikke. Jeg har ikke
behov for, at andre ligesom tager hensyn
til det eller forsøger at tage hensyn til det
eller snakker om det, Gud bedre det.”
(Oline, forælder, Spørg Mere-interview)
Også Gertrud frygter for omverdenens
reaktioner, hvis hendes barn fortæller om
sygdommen:
”
Så børn snakker ikke så meget med
jeg
mine
omkring det. Igen fordi der
knytter sig så mange historier til at skulle
forklare det. Og det er jeg ikke klar til at
snakke med dem om, det er en voksen
snak, synes jeg.”
(Elisa, forælder, Spørg
Mere-interview)
”
Fordi jeg harlabelen erfaring med, og
lidt
at
hvis man sætter
på som forælder,
børnene går ud i de arenaer, de nu begår
sig i og siger; ’min mor er psykisk syg’, så
begynder der nogle unødvendige alarm-
klokker at ringe. Fordi det er et ord, der
er meget farligt, hvis du spørger nogle
mennesker.”
(Gertrud, forælder, Spørg
Mere-interview)
23
Der er også nogle, der fortæller, at de ikke
nævner begrebet psykisk sygdom over
for deres børn. Det kan f.eks. være, fordi
de frygter, hvad børnene finder, hvis de
begynder at søge på internettet:
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0025.png
Fordomme rammer børnene
”
Hvis mansignufrem til sådan noget, så
har børn, der begynder
at google
pludseligt så dukker der sådan noget op
med; ’psykisk syg person skudt af politiet’
og sådan noget. Så jeg tænker, at vi ikke
behøver sætte det label på, der hedder
psykisk syg.”
(Gertrud, forælder, Spørg
Mere-interview)
BØRNENE FØLER SIG ALENE MED DERES
FØLELSER OG DELER DEM IKKE
Når ingen taler med børnene om, hvordan
det er at have en forælder med psykisk
sygdom, kan de føle sig alene med deres
følelser og oplevelser. Det beskriver Karl på
15 år:
Når børnene ikke deler det, der er svært,
kan følelserne nemt vokse sig store. Børn-
ene kan også være uvidende om, at andre
har det ligesom dem. De tror ikke, der er
nogen, der kan forstå dem. Det fortæller
Line på 12 år om her:
”
Altså har har haftjeg har været sådan
jeg
mange år, hvor jeg
ligesom
følt, at
”
Jeg tror hurtigt, at[…] detkommermeget
man
til at
føle sig meget alene
er jo
rigtig anderledes, fordi jeg har haft en
psykisk syg mor. Det der med, at jeg har
følt, at der er ikke særligt mange, der har
det […] så jeg var ligesom også bange
for, at andre ikke ville kunne forstå mig,
og hvorfor jeg syntes, det var svært.”
(Line, 12 år, Spørg Mere-interview)
tabubelagt, der er jo ikke rigtig nogle,
der tør snakke om det. Så derfor kunne
jeg godt forestille mig, at der var mange
på min alder, der følte, at de sådan var
alene om det.”
(Karl, 15 år, Spørg Mere-
interview)
24
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0026.png
Kapitel 2
Skjuler den psykiske sygdom
En mor fortæller om stigmatisering og om frygten for at miste sit
barn:
”
Den der frygt for atsom rigtig barn, fordi jeg medenpsykiatriske
miste mit
har
diagnose.
Jeg tror på, at jeg
mange andre
diagnoser forsøger at overpræstere, fordi vi er bange for, at der er
nogen, der kommer og tager det, vi har kært. Fordi man hører alle
skrækhistorierne. Vi hører, som vi snakkede om tidligere, ikke om
de gode historier. Om os med psykiatriske diagnoser, som faktisk
har et familieliv, som fungerer. Det er igen det her med åbenheden
ud i samfundet. Vi skjuler os, os der har det godt, fordi at vi helst
ikke vil stigmatiseres. Så derfor kommer de gode historier ikke ud,
at der faktisk er folk med psykiatriske diagnoser, der lever gode
familieliv med ingen eller lidt støtte. Vi hører kun historierne om
dem, der producerer børn, der bliver tvangsfjernet fra en ende
af, ikke. Så derfor sidder det i mig, allerede da jeg bliver gravid.”
(Andrea, forælder, Spørg Mere-interview)
25
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0027.png
Fordomme rammer børnene
Mange får ingen hjælp og
taler ikke med nogen
Syv ud af ti børn af forældre med psykisk sygdom får
ingen hjælp til at håndtere deres situation.
4
Fire ud af ti forældre med en psykisk sygdom, som
henvender sig til Psykiatrifondens rådgivning, har ikke talt med
deres børn om sygdommen. Over tre fjerdedele har ikke talt
med barnets skole eller institution om sygdommen.
iii
Fire ud af ti børn i 7. klasse, som oplyser at have en
forælder med en psykisk sygdom, har ikke talt med nogen
om sygdommen.
iv
En norsk undersøgelse viser, at fire ud af ti
børn af forældre i psykiatrisk behandling ikke
ved, at deres forældre er i behandling.
6
26
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0028.png
Kapitel 3
Hvorfor er det
vigtigt at bryde
tavsheden?
DET HJÆLPER AT TALE OM SYGDOMMEN
Det kan være svært for børn at være åbne om en hverdag med en for-
ælder med psykisk sygdom, når de frygter at blive mødt med fordom-
me og misforståelser fra omgivelserne. Men det er vigtigt, at vi som
samfund får skabt en kultur, hvor børnene tør åbne op for, hvordan de
har det. For alene det at tale med nogen om sygdommen og om deres
situation, hjælper børnene til at få det bedre.
Forestillingen om, hvad andre vil tænke,
hvis man deler, at ens forælder har psykisk
sygdom, kan være en stor barriere for
børn. Mange børn af forældre med psykisk
sygdom skjuler sygdommen.
6–10
De føler sig
anderledes, og de oplever at stå alene med
deres følelser og tanker.
10,11,31
Karl siger sådan
her om at føle sig alene:
Men når børnene taler om sygdommen og
om deres situation, får de det bedre
v
:
”
Når man bedre, synes jeg i hvertså får
snakker med nogen,
man det lidt
fald.”
(Mads, 13 år, Spørg Mere-interview)
DET HJÆLPER AT TALE MED NOGEN
Når børnene har mulighed for at tale om,
hvordan sygdommen påvirker deres liv, får
de en forståelse for deres situation og for,
at de ikke er alene, og at der er andre, der
har det ligesom dem. Det fortæller Mads
og Nanna:
”
Jeg tror lidt alene. At jeg varikke bevidst,
lidt, at jeg sådan,
har følt mig
den eneste,
der havde det, som jeg havde det. Men
det var meget rart at finde ud af, at der
var andre, bare på dén skole, som har
haft samme problemer.”
(Karl, 15 år, Spørg
Mere-interview)
27
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0029.png
Fordomme rammer børnene
”
Man følerens lidt, når man deri er syg,
jo
er det, at
det kun er
mor og far,
og man er bare den eneste i hele verden,
der har prøvet det. Men når man så
kommer det sted hen, så føler man ikke
det mere, fordi så har man jo været
sammen med andre, som også har det
på samme måde.”
(Mads, 13 år, Spørg
Mere-interview)
”
Det er betryggende, hendes mor tør
at min
snakke med mig om
psykiske
”
Detikke erværet godt sådan atdet, men
har
vide, at
man
alene i verden om
at vide, at der også er andre, der har en
mor eller en far med en psykisk lidelse.”
(Nanna, 15 år, Spørg Mere-interview)
SAMTALE DÆMPER DE NEGATIVE
FØLELSER
Når børnene taler om sygdommen, bliver
hverdagen lettere. Det gør, at de nega-
tive følelser fylder mindre. Det fortæller
Magnus og Emma:
problemer. Jeg kan hjælpe, og jeg ved,
hvad der sker. Og sådan nogenlunde
hvad der sker inde i hovedet på hende.
Det er betryggende at vide. Og så forstår
jeg bedre, når hun har en kort snor.
For hun har en kort snor, når hun har
det skidt.”
(Emma, 14 år, Spørg Mere-
interview)
ÅBNE FORÆLDRE MØDER FORSTÅELSE
OG OMSORG FOR DERES BØRN
Selvom mange forældre med psykisk syg-
dom oplever fordomme og misforståelser,
fortæller flere, der har delt deres sygdom
med andre, at de - nogle gange mod deres
forventning - har mødt omsorg og for-
ståelse. Det kan både være fra venner og
bekendte, og det kan være fra fagpersoner
som lærere og pædagoger. Helle og Lene
fortæller om den omsorg og forståelse, de
har mødt:
”
Detman en ting, der ikke erOg det en
er
sådan
ting,
skal gå med selv.
er
helt ok at have en mor, der er psykisk syg,
fordi det er ikke ens skyld […] at man ikke
skal blame sig selv sådan set. Man skal
bare leve livet.”
(Magnus, 14 år, Spørg
Mere-interview)
”
Og og overbærenhed og forståelse for
jeg har kun oplevet omsorg og
varme
min søn og vores familie. Det må jeg bare
sige. Jeg har ikke mødt en eneste, som
er trådt væk. Det har jeg faktisk ikke.”
(Helle, forælder, Spørg Mere-interview)
Opbakning til samtale om psykisk sygdom
Ni ud af ti voksne mener, det er vigtigt for et barn af en mor med skizofreni
eller depression at tale med en voksen om sygdommen. Det gælder for otte
ud af ti, når det kommer til diabetes. Det viser undersøgelsen fra Spørg Mere.
Der er med andre ord opbakning til, at børn af forældre med sygdom skal have
en voksen at tale med. Alligevel er det kun tre ud af ti børn af forældre med
psykisk sygdom, der får hjælp til at håndtere deres situation. Det på trods af,
at over halvdelen af forældre med psykisk sygdom vurderer, at sygdommen har
konsekvenser for deres barn.
4
28
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0030.png
Kapitel 3
Forebyggelse reducerer risiko for sygdom hos børnene
Børn af forældre med psykisk sygdom er i øget risiko for selv at udvikle psykisk
sygdom.
7–9
Mere end halvdelen af de børn, der har en forælder med alvorlig
psykisk sygdom, bliver selv syge i den tidlige voksenalder.
15
Forskning peger på,
at forebyggende behandling kan reducere risikoen med op imod 50 pct. Det
viser en metaundersøgelse fra 2021, hvor eksisterende forskningsresultater er
blevet analyseret
vii
.
32
”
Og har egentligt også har fået god
kun
respons på det, når jeg
sagt det
nogle steder, hvordan det står til, og både
lærere og pædagoger er rigtig glade
for, at jeg er åben omkring det.”
(Lene,
forælder, Spørg Mere-interview)
Åbenhed over for fagpersoner som lærere
og pædagoger letter kommunikationen i
hverdagen og gør, at fagpersonerne er eks-
tra opmærksomme på børnenes trivsel.
Det skaber tryghed for familierne. Det kan
også være en fordel at være åben over for
forældre til børnenes kammerater. Det kan
f.eks. gøre det nemmere at arrangere lege-
aftaler. Nora fortæller:
Der er også forældre, der har en oplevelse
af, at det hjælper børnene, når de taler om
sygdommen i familien. Børnene føler mindre
skyld og dårlig samvittighed. Per fortæller,
at efter han begyndte at tale med sine børn
om sygdommen, har de fået en bevidsthed
om, at sygdommen ikke har noget med
dem at gøre:
”
De kanDetgodtmanpå mig,tvivl om. Det
jo
se
når jeg har
det skidt.
er
ikke i
”
Altså det er ogsåatblevetersådan,at de kan
jeg synes, det rart,
ved
det. Og
at vi
fint sige til dem; ’hvis det er en legeaftale
f.eks., så skal det være hjemme hos jer, fordi
det er ikke så godt hjemme hos os, fordi
det lige er en dårlig periode’ eller et eller
andet. Så på den måde er det en fordel.”
(Nora, forælder, Spørg Mere-interview)
kan de jo godt se. Og så har de tidligere
tænkt, at det var, fordi de var for meget,
eller at det var deres skyld. Men nu ved
de, at det ikke har noget med dem at
gøre. Der er måske en klarhed over, hvad
det handler om i stedet for, og det, tror
jeg, har hjulpet.”
(Per, forælder, Spørg
Mere-interview)
29
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0031.png
Fordomme rammer børnene
Fagpersoner har svært ved at tale med børnene
Fagpersoner i danske kommuner mangler viden om familier med psykisk sygdom. Det viser
en undersøgelse fra ‘KOMBU - Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med
psykisk sygdom’. Undersøgelsen viser også, at fagpersoner har svært ved at tale med familier
med psykisk sygdom, at de ønsker hjælp til det, og at de efterspørger aftabuisering på
området.
33
Børne- og ungegrupper styrker den mentale sundhed
Psykiatrifonden har siden 2010 tilbudt samtalegrupper for børn og unge af forældre med
psykisk sygdom. Grupperne består af otte børn eller unge i alderen 7-25 år, som mødes otte
gange. Formålet er at styrke børnenes mentale sundhed og hjælpe dem til bedre mestring
ud fra deres livsvilkår i en familie med psykisk sygdom. Børn fra 7-14 år vælger undervejs i
gruppeforløbet en ’vigtig voksen’ i deres netværk, som deltager i et møde med gruppe-
lederne fra Psykiatrifonden. På den måde bliver læring fra gruppeforløbet integreret i barnets
hverdagsliv, og barnet og den ’vigtige voksne’ får et fælles sprog og forståelse for situationen.
Nogle kommuner og regioner tilbyder også samtalegrupper for børn af forældre med psykisk
sygdom. En kortlægning fra ‘KOMBU – Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i
familier med psykisk sygdom’ viser dog, at det er under halvdelen af landets kommuner, som
har målrettede tilbud til børn af forældre med psykisk sygdom for eksempel samtalegrupper.
Alle kommunale tilbud kan findes på kombu.dk/hjaelp-tilbud.
Vigtigt at møde ligesindede
Tina Mastrup, børnefaglig konsulent og gruppeleder i Psykiatrifonden, siger om børne- og
ungegrupperne:
”
Det vigtigste for børn,påder går imåde som dem. Det giver børnene en oplevelse af ikke
børne- eller ungegruppe, er at møde ligesindede og
opleve, at andre har det
samme
at være alene og anderledes. Desuden får de et sprog for og en bedre forståelse af, hvad
psykisk sygdom er, og hvad det betyder i lige netop deres familie og ikke mindst, hvordan
de bedst kan leve med det. For mange er et gruppeforløb desuden første skridt hen imod
større åbenhed om, hvordan de har det.”
Familiesamtalen skaber plads til følelser
Når patienter med børn er indlagt i psykiatrien, bør de tilbydes mindst én familiesamtale,
hvor børnene også deltager. Formålet er at fortælle børnene om forælderens sygdom og at
give plads til, at børnenes bekymringer, spørgsmål og eventuelle skyldfølelser kan komme til
udtryk. Regionerne har forskellige rutiner vedrørende familiesamtaler, men undersøgelser
tyder på, at de langt fra altid bliver afholdt.
34–36
30
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0032.png
Kapitel 3
Fordele og ulemper ved åbenhed
En mor fortæller om fordelen ved at være åben om sygdommen.
Men også, at der er en risiko:
”
Deromsorg og varme til ensfordel, Harder blik på, at voksnenoget,
kunne da være den
at
var flere
[til at
give]
barn.
et
der er
der er svært. Ligesom at man ved, at Pouls far lige har mistet sit
arbejde og sådan noget. Igen helt lavpraktisk, at der måske var
nogen, der tænkte; ’ej, jeg kører sgu lige Freja hjem efter gymnastik.’
Altså bare hjælper uden at gøre det store. Men bagsiden kan være,
at folk siger; ’uha, det smitter sikkert sådan noget. Ej, du må ikke
lige lege med Freja nu.’ Altså verden er jo ikke bedre, end at det
sikkert også forekommer. Men jeg tror, det er bedre, at man så
tager hånd om det, hvis man oplever det og snakker med lærer-
ne og snakker med de forældre. Altså afmystificer. Få det gjort til
noget almindeligt.”
(Helle, forælder, Spørg Mere interview)
31
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0033.png
Fordomme rammer børnene
32
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0034.png
Metode
Metodebilag
Resultaterne i ’Fordomme rammer bør-
nene – når der er psykisk sygdom i fami-
lien’ baseres på spørgeskemaundersøgel-
ser blandt børn og voksne, interviews med
børn af forældre med psykisk sygdom og
forældre med psykisk sygdom samt data fra
Psykiatrifondens rådgivning.
BØRN SKJULER SYGDOMMEN AF
HENSYN TIL FORÆLDRENE
Vi har gennemført to spørgeskemaunder-
søgelser; én blandt børn og én blandt voks-
ne. Den, der har fokus på børn i 7. klas-
se, er gennemført på skoler, der er med
i Børns Vilkårs børnepanel. For informa-
tion om Børns Vilkårs digitale børnepa-
neler og metoder til børneinddragelse se
www.bornsvilkar.dk/boernepaneler.
Analyserne baseres på data indsamlet via et
digitalt spørgeskema udsendt til skolebørn
i 4. og 7. klasse i november og december
2020. I alt 4.053 skoleelever har besvaret
spørgeskemaet, 2.018 i 4. klasse og 2.035 i
7. klasse. I rapporten viser vi resultater fra
7. klasse.
De skoleklasser, der deltog i undersøgel-
sen, er en del af Børns Vilkårs børnepanel.
Det seneste panel er etableret i efteråret
2020 gennem en stratificeret udvælgelse.
Det sikrer repræsentativitet på skoleniveau
på centrale parametre som for eksem-
pel skolestørrelse og elevsammensætning.
Svarprocenten på klasse- og elevniveau ses
i tabel 1.
Tabel 1: Svarprocent
Antal mulige elevbesvarelser er beregnet med udgangspunkt i en klassekvotient på 21,2.
33
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0035.png
Fordomme rammer børnene
Vi har sammenlignet gruppen af respon-
denter med populationsdata hentet fra
Danmarks Statistisk. Det har vi gjort på pa-
rametrene køn, herkomst og region. Tabel
2 viser, at respondenterne afviger fra po-
pulationen, men at afvigelsen på alle para-
metre er mindre end fem procentpoint. Da
forskellene er små, har vi valgt ikke at vægte
data, da det kan medføre andre problema-
tikker, idet vi ikke kender alle karakteristika
ved den population, vi undersøger. Tabel 2
viser testresultater gennemført vha. z-tests
med et fastsat signifikansniveau på 80 pct.
og en kritisk værdi på +-1,28.
Tabel 2. Analyseudvalg og repræsentativitetstest
* Der er i undersøgelsen 15 elever, der har angivet 'anden kønsidentitet' på spørgsmålet om køn. Denne gruppe indgår
ikke i repræsentativitetstesten.
** Der er i undersøgelsen to elever, der har angivet 'ved ikke' på spørgsmålet om eget- og mors fødeland. Denne gruppe
indgår ikke i repræsentativitetstesten.
*** Der er i undersøgelsen ti elever, der ikke har angivet den udleverede klassekode, der gør det muligt at placere dem
geografisk. Denne gruppe indgår ikke i repræsentativitetstesten.
UDVIKLING, TEST OG BESVARELSE AF
SPØRGESKEMA
I udviklingen af spørgeskemaet har vi gen-
nemført seks gruppeinterview med 23 børn,
ti i 7. klasse og 13 i 4. klasse. Formålet var at
kvalificere spørgeskemaet og blive klogere
på børnenes forståelse og tanker om psykisk
sygdom. Vi har også gennemført to pilottests
af spørgeskemaet i henholdsvis en 7. og en
4. klasse, som ikke er en del af skolepane-
let. Her testede vi, om eleverne forstod
spørgsmålene og kunne placere sig i rele-
vante svarkategorier.
Spørgeskemaet har en oplæsningsfunktion
til elever med læsevanskeligheder. Eleverne
besvarer spørgeskemaet i undervisningen
med mulighed for hjælp fra læreren. Spørge-
skemaet er opsat sådan, at læreren ikke kan
se tidligere svar. Da besvarelsen er foregået
34
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0036.png
Metode
i skolen, er der en risiko for, at nogle børn
er underrepræsenterede. Det kan blandt
andet være børn i socialt udsatte positio-
ner, som oftere kan være fraværende end
andre. Vi har ikke mulighed for at teste, om
det er tilfældet.
SPØRGESKEMA TIL VOKSNE
Data blandt voksne er indsamlet af Epinion
via et onlinepanel. I alt 2.009 har besvaret
spørgeskemaet i perioden oktober-novem-
ber 2020. Data er vægtet på køn, alder,
uddannelse og region. Det betyder, at dis-
se fordelinger svarer til fordelingerne i be-
folkningen generelt. Formålet med voksen-
panelundersøgelsen var at afdække hold-
ninger til mennesker med psykisk sygdom
og til børn af forældre med psykisk sygdom.
Spørgeskemaet er meget lig det, vi har ind-
samlet i skolepanelet. Beskrivelse af spørge-
skemaundersøgelsen ses nedenfor.
UNDERSØGELSE AF BØRN OG VOKSNES
HOLDNINGER TIL PSYKISK SYGDOM
I begge spørgeskemaer, dvs. både det til
børn og voksne, har vi været interessere-
de i at undersøge holdninger til mennesker
med psykisk sygdom og til børn af forældre
med psykisk sygdom. For at kontekstuali-
sere spørgsmålene, og fordi børn ofte ikke
har en tydelig forståelse for begrebet psy-
kisk sygdom, har vi anvendt vignetter som
metodisk redskab.
20,37–39
Vignetter er små
cases, som respondenten forholder sig til.
De er velegnede til holdningsundersøgel-
ser af sensitive emner og har den fordel, at
respondenterne svarer på baggrund af en
fælles kontekst. Det kan øge validiteten af
komplekse holdningsmæssige undersøgel-
ser.
37
Vi har gennemført en vignetundersøgelse
med et split-sample. Det betyder, at res-
pondenterne er randomiserede, så hver
respondent kun svarer på én af i alt tre
vignetter.
37
Hvilke respondenter, der udsæt-
tes for de forskellige vignetter, er tilfældigt.
Vignetterne handler om en kvinde ved navn
Maria, som har enten skizofreni, depression
eller diabetes. Bortset fra diagnose og ty-
piske symptomer associeret med den er
beskrivelsen af Maria ens i alle vignetter.
Vignetpersonen er kvinde, fordi mor ofte
er primær omsorgsgiver, og fordi flere børn
bor alene med deres mor end med deres
far.
40
Skizofreni er valgt, fordi forskning
viser, at det er den psykiske sygdom, der er
mest stigma forbundet med.
2,5
Depression
er valgt, fordi det er en af de hyppigste, affek-
tive sindslidelser. Derudover skulle vi bruge
en somatisk sygdom, som vi kunne sam-
menligne med psykisk sygdom. Vi startede
med at lave en vignet med en kvinde med
kræft. Efter interviews med børn i forbindel-
se med udviklingen af spørgeskemaet fandt
vi ud af, at mange børn har kraftige negati-
ve associationer forbundet med kræft. Det
havde stor betydning for svarene
35
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0037.png
Fordomme rammer børnene
og vanskeliggjorde sammenligning på tværs
af diagnose. Vi ændrede derfor vignetten til
at handle om en kvinde med diabetes, fordi
der, i modsætning til kræft, ikke er stærke
negative associationer forbundet med den-
ne sygdom blandt børnene.
Vignetterne udfolder sig undervejs i spørge-
skemaet. Først præsenteres respondenten
for Maria med enten skizofreni, depression
eller diabetes. Senere præsenteres Marias
barn. I voksenspørgeskemaet er barnet en
pige ved navn Sara. I børnespørgeskemaet
varierer barnets køn afhængigt af respon-
dentens køn. Når drenge svarer, er barnet
en dreng ved navn Elias, og når piger svarer,
er barnet en pige ved navn Sara. Alle
respondenter har modtaget samme spørgs-
mål uafhængigt af, hvilken vignet de er
præsenteret for. Vignetterne lyder således:
[Skizofreni]
Maria er 40 år gammel. Maria
har en sygdom, der hedder skizofreni.
Maria hører nogle gange stemmer inde i sit
hoved, som ingen andre kan høre. En gang
imellem taler hun med sig selv, fordi hun
svarer stemmerne. Maria har en hund, som
hun er meget glad for. Hun arbejder på et
kontor. Maria har været indlagt på hospita-
let, og hun får medicin for sin sygdom.
[Depression]
Maria er 40 år gammel. Maria
har en sygdom, der hedder depression.
Maria føler sig tit ked af det og synes ikke
selv, hun duer til noget. Maria har en hund,
som hun er meget glad for. Hun arbejder på
et kontor. Maria har været indlagt på hos-
pitalet, og hun får medicin for sin sygdom.
[Diabetes]
Maria er 40 år gammel. Maria
har en sygdom, der hedder diabetes. Maria
får det nogle gange dårligt, så kan hun ikke
koncentrere sig og bliver træt. Hun bliver
også tørstig og skal tisse meget. Maria har
en hund, som hun er meget glad for. Hun
arbejder på et kontor. Maria har været ind-
lagt på hospitalet, og hun får medicin for
sin sygdom.
Efter at have svaret på en række spørgsmål
om Maria præsenteres respondenten for
Marias barn. Præsentationen lyder således:
Maria har en datter/søn på din alder, der
hedder Sara/Elias. Sara/Elias bor i en lejlig-
hed med sin mor, Maria og sin far.
DE KVANTITATIVE ANALYSER
Alle sammenhænge, som indgår i analyserne,
er testet ved hjælp af x2-test. Alle de sam-
menhænge, der præsenteres i rapporten,
er statistisk signifikante ved et signifikans-
niveau på 0,05. Procenterne i analysen er
afrundet til nærmeste hele tal.
INTERVIEWS MED BØRN
Vi har interviewet 16 børn af forældre med
psykisk sygdom, ni drenge og syv piger.
Børnene var mellem ni og 15 år gamle på
interviewtidspunktet. En bred vifte af diag-
noser hos forældrene indgår blandt andet
skizofreni, depression, PTSD og angst. Det
er familien selv, der vurderer, at forælde-
ren er syg. Der er både inkluderet børn,
hvor det er moderen, der er syg, og børn,
hvor det er faderen, der er syg. Børnene
er rekrutteret gennem voksenpsykiatrien,
Psykiatrifonden og patientforeninger. De er
36
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0038.png
Metode
rekrutteret gennem deres forældre og er
alle bevidste om og har talt om deres for-
ælders sygdom. Vi har ikke interviewdata
fra børn, som ikke har talt med nogen om
sygdommen.
Interviewene er gennemført i barnets eget
hjem, hos Psykiatrifonden, Børns Vilkår eller
i lokaler i psykiatrien. Interviewene har haft
fokus på barnets tanker om og oplevelser
med sygdommen. Derudover har vi talt om,
hvilke holdninger til psykisk sygdom barnet
møder i sit liv. Interviewene tager udgangs-
punkt i en semistruktureret interviewguide,
hvor en række temaer danner rammen om
samtalen, men som samtidig gør det muligt
at forfølge uforudsete temaer undervejs. I
nogle interviews har vi anvendt små cases,
som barnet har forholdt sig til.
37
Specielt
i interviews med de mindste børn var det
gavnligt med cases.
Alle børn og unge er anonymiserede, og in-
gen oprindelige navne fremgår i rapporten.
Størstedelen af citaterne er uredigerede og
står, som børnene har fortalt dem. Enkelte
steder er citaterne korrigeret i længde eller
sprog, hvis den oprindelige version kunne
afsløre et barns identitet, eller hvis citatet
var svært at forstå. Alle interviews er trans-
skriberet og kodet i Nvivo.
INTERVIEWS MED FORÆLDRE
kommer ikke fra samme familier som
børnene. En bred vifte af diagnoser hos
forældrene indgår, blandt andet person-
lighedsforstyrrelse, autisme, depression,
PTSD og bipolar lidelse. Det er forældrene
selv, der vurderer at have en psykisk syg-
dom. Forældrene er rekrutteret gennem
Psykiatrifonden, PsykInfo og En-af-os. Inter-
viewene varede mellem 1-2,5 time.
De fleste interviews er gennemført hos
Psykiatrifonden eller Børns Vilkår. To
enkeltinterviews blev afholdt online via
Microsoft Teams. Interviewene har med
udgangspunkt i vignetter haft fokus på
holdninger til psykisk sygdom og til det at
tale om psykisk sygdom både i og uden for
familien. Alle interviews er transskriberet
og kodet i Nvivo.
HENVENDELSER TIL PSYKIATRIFONDENS
RÅDGIVNING
Vi har gennemført to fokusgrupper med tre
deltagere i hver og ti enkeltinterviews med
forældre med psykisk sygdom. Forældre
Vi har gennemført en analyse af data fra
Psykiatrifondens rådgivning i perioden
1. januar – 31. december 2021. I denne
periode var der 551 rådgivningssamtaler,
hvor det fremgik, at den, der henvendte
sig, havde et eller flere børn. Det svarer
til ca. 4 pct. af alle henvendelser til rådgiv-
ningen. Der er formentlig et mørketal,
fordi rådgiver ikke altid spørger, om den,
der henvender sig, har børn. Efter endt
rådgivning svarer rådgiveren på en række
spørgsmål, blandt andet om forælderen
har talt med barnet eller med barnets skole
eller institution om den psykiske sygdom.
37
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0039.png
Fordomme rammer børnene
38
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0040.png
Noter
Spørgeskemaundersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse og 2.009 voksne gennemført i efteråret 2020 af
Spørg Mere. For yderligere oplysninger se metodebilag.
i
Spørgeskemaundersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse gennemført i efteråret 2020 af Spørg Mere. For
yderligere oplysninger se metodebilag.
ii
iii
iv
Data fra Psykiatrifondens rådgivning. For yderligere oplysninger se metodebilag.
Spørgeskemaundersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse gennemført i efteråret 2020 af Spørg Mere. For
yderligere oplysninger se metodebilag.
De fleste børn af forældre med psykisk sygdom får ingen hjælp, og mange ikke har talt med nogen om deres
situation. Det forholder sig anderledes for de børn, som er interviewet til denne undersøgelse. De har alle
talt om sygdommen, og de fleste har fået professionel hjælp. De har været gennem gruppeforløb for børn af
forældre med psykisk sygdom, individuel terapi eller familieterapi. Børnene er derfor ikke repræsentative for
målgruppen, men kan give et indblik i, hvilken betydning det har for børn af forældre med psykisk sygdom at
tale om deres situation.
v
Spørgeskemaundersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse gennemført i efteråret 2020 af Spørg Mere. For
yderligere oplysninger se metodebilag.
vi
Konklusionen baseres på fire randomiserede kontrollerede forsøg med opfølgningsperioder på 6 og 12
måneder.
vii
39
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0041.png
Litteraturliste
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Vendsborg P, Blinkenberg S, Kistrup K, Lindhardt A, Nordentoft M (red): Dømt på forhånd - om stig
matisering af mennesker med psykisk sygdom. Psykiatrifondens forlag; 2011
Bredahl Jacobsen C, Max Martin H, Lindgaard Andersen S, Nøhr Christensen R, Bengtsson S. Stigma
og psykiske lidelser - som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i
Danmark. Dansk Sundhedsinstitut DSI og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI. 2010.
Reupert A, Gladstone B, Helena Hine R, et al. Stigma in relation to families living with parental
mental illness: An integrative review. International Journal of Mental Health Nursing. 2021;30(1):6-26.
doi:10.1111/INM.12820
Psykiatrifonden. Undersøgelse af forekomst af psykisk sygdom blandt forældre til børn i alderen 0-18
år. Psykiatrifonden. 2019.
Epinion for En-Af-Os. Befolkningsundersøgelse 2019. En-Af-Os. 2019
Reedtz C, Lauritzen C, Stover Y v., Freili JL, Rognmo K. Identification of children of parents with
mental illness: A necessity to provide relevant support. Frontiers in Psychiatry. 2019;10(JAN).
doi:10.3389/fpsyt.2018.00728
Tabak I, Zabłocka-Żytka L, Ryan P, et al. Needs, expectations and consequences for children growing
up in a family where the parent has a mental illness. Int J Ment Health Nurs. 2016;25(4):319-329.
doi:10.1111/inm.12194
Gladstone BM, Boydell KM, Seeman M v., Mckeever PD. Children’s experiences of parental mental
illness: A literature review. Early Intervention in Psychiatry. 2011;5(4):271-289. doi:10.1111/j.1751-
7893.2011.00287.x
Mattejat F, Remschmidt H. The Children of Mentally Ill Parents. Deutsches Arzteblatt.
2008;105(23):413-418. doi:10.3238/arztebl.2008.0413
Källquist A, Salzmann-Erikson M. Experiences of Having a Parent with Serious Mental Illness: An Inter
pretive Meta-Synthesis of Qualitative Literature. Journal of Child and Family Studies. 2019;28(8):2056-
2068. doi:10.1007/s10826-019-01438-0
Yamamoto R, Keogh B. Children’s experiences of living with a parent with mental illness: A systema
tic review of qualitative studies using thematic analysis. Journal of Psychiatric and Mental Health
Nursing. 2018;25(2):131-141. doi:10.1111/jpm.12415
Jørgensen SE, Andersen A, Lund L, Due P, Michelsen SI. Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge
som pårørende og efterladte. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 2019.
Ellersgaard D, Gregersen M, Ranning A, et al. Quality of life and self-esteem in 7-year-old children
with familial high risk of schizophrenia or bipolar disorder: the Danish High Risk and Resilience
Study-VIA 7—a population-based cohort study. European Child and Adolescent Psychiatry.
2020;29(6):849-860. doi:10.1007/s00787-019-01397-3
Hancock KJ, Mitrou F, Shipley M, Lawrence D, Zubrick SR. A three generation study of the
mental health relationships between grandparents, parents and children. BMC Psychiatry.
2013;13(1):299. doi:10.1186/1471-244X-13-299
Rasic D, Hajek T, Alda M, Uher R. Risk of mental illness in offspring of parents with schizophrenia,
bipolar disorder, and major depressive disorder: A meta-analysis of family high-risk studies.
Schizophrenia Bulletin. 2014;40(1):28-38. doi:10.1093/schbul/sbt114
Psykiatrifonden. Tal til psyken - Fakta om psykisk sygdom og sundhed. Psykiatrifonden. 2018.
Psykiatrifonden. Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark. Psykiatrifonden. 2021.
Christesen AMS, Knudsen CK, Fonager K, Johansen MN, Heuckendorff S. Prevalence of parental
mental health conditions among children aged 0–16 years in Denmark: A nationwide register-based
cross-sectional study. Scandinavian Journal of Public Health. 2021:1-9. doi:10.1177/14034948211045462
Bellanca FF, Pote H. Children’s attitudes towards ADHD, depression and learning disabilities. Journal of
Research in Special Educational Needs. 2013;13(4):234-241. doi:10.1111/j.1471-3802.2012.01263.x
O’ Driscoll C, Heary C, Hennessy E, Mckeague L. Explicit and implicit stigma towards peers with
mental health problems in childhood and adolescence. 2012. doi:10.1111/j.1469-7610.2012.02580.x
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
40
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0042.png
Litteraturliste
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
Kaushik A, Kostaki E, Kyriakopoulos M. The Stigma of Mental Illness in Children & Adolescents: A
Systematic Review The Stigma of Mental Illness in Children & Adolescents: A Systematic Review
The Stigma of Mental Illness in Children and Adolescents: A Systematic Review. Psychiatry Research.
2016. doi:10.1016/j.psychres.2016.04.042
Schachter HM, Girardi A, Ly M, et al. Effects of school-based interventions on mental health
stigmatization: A systematic review. Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health. 2008;2:18.
doi:10.1186/1753-2000-2-18
KOMBU - Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom. Når børn og
unge er pårørende. KOMBU - Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk
sygdom. 2020.
Reupert AE, J Maybery D, Kowalenko NM. Children whose parents have a mental illness: prevalence,
need and treatment. Med J Aust. 2013;199(3):S7-S9. doi:10.5694/mja11.11200
Corrigan PW, Watson AC, Miller FE. Blame, shame, and contamination: The impact of mental
illness and drug dependence stigma on family members. Journal of Family Psychology.
2006;20(2):239-246. doi:10.1037/0893-3200.20.2.239
Berger PL& LT. Den samfundsskabte virkelighed - En vidensociologisk afhandling. 2nd ed. Lindhardt og
Ringhof; 1992.
Mueller J, Callanan MM, Greenwood K. Communications to children about mental illness and their
role in stigma development: An integrative review. Journal of Mental Health. 2016;25(1):62-70.
doi:10.3 109/09638237.2015.1021899
Corrigan P, Watson A. How Children Stigmatize People With Mental Illness Mental Health
Stigma View project Estigma View project. Article in International Journal of Social Psychiatry. 2007.
doi:10.1177/0020764007078359
En-Af-Os. Panelundersøgelse om betydningen af at få tildelt, blive behandlet for og være bærer af flere
psykiatriske diagnoser. En Af Os. 2020.
Infomedia for En-Af-Os. En analyse af mediedækningen af psykisk sygdom i danske webmedier, 1.
Januar 2019 - 31. December 2019. En-Af -Os. 2019.
Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Børn af forældre med psykisk sygdom. Netværk af
forebyggende sygehuse i Danmark. 2007.
Lannes A, Bui E, Arnaud C, Raynaud JP, Revet A. Preventive interventions in offspring of parents with
mental illness: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Psychological
Medicine. August 26, 2021:1-16. doi:10.1017/S0033291721003366
KOMBU - Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom. Fra en
fagpersons perspektiv - en undersøgelse af arbejdet i kommunale institutioner omkring børn og unge,
der vokser op i familier med psykisk sygdom.; KOMBU - Nationalt Kompetencecenter for Børn og
Unge i familier med psykisk sygdom. 2020.
Danske Patienter. Rundspørge: Børn som pårørende. Danske Patienter. 2016.
Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri. Børn som pårørende i psykiatrien - Kortlægning af
indsatsen i Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri. Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens
Psykiatri. 2012.
Socialt Udviklingscenter SUS. Børn og forældre i voksenpsykiatrien: God praksis. Socialt
Udviklingscenter SUS. 2005.
Monrad M, Ejrnæs M. Vignetmetoden - sociologisk metode og redskab til faglig udvikling. Akademisk
Forlag; 2012.
Wahl OE. Children’s Views of Mental Illness: A Review of the Literature. Psychiatric Rehabilitation
Skills. 2002;6(2):134-158. doi:10.1080/10973430208408430
Jorm AF, Wright AM. Influences on young people’s stigmatising attitudes towards peers with mental
disorders: National survey of young Australians and their parents. British Journal of Psychiatry.
2008;192(2):144-149. doi:10.1192/bjp.bp.107.039404
Danmarks Statistik. Børn og deres familier 2018. Danmarks Statistik. 2021.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0043.png
Psykiatrifonden kæmper for, at alle mennesker
med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at
få det, mødes med forståelse og får den hjælp og
rådgivning, de har brug for. I tide.
Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark
svigtes hverken af barnets nærmeste eller af sam-
fundet.
Ole Kirk’s Fond arbejder for at fremme livskvalite-
ten for børn og deres familier og fokuserer i særlig
grad på at skabe tryghed, trivsel og udfoldelses-
muligheder for børn i Danmark.
Kolofon
Redaktører:
Pernille Grünberger, Børns Vilkår, og
Mille Fridal Illemann, Psykiatrifonden
Analyse:
Rasmus Thastum, Børns Vilkår, og
Laura Thormann og Sofie Munnecke, Psykiatrifonden
Tekst og analyse:
Rasmus Thastum og Sofie Stage, Børns Vilkår
Redigering:
Marianne Bom og Rie Jerichow, www.publicer.dk
Gennemlæsning og kommentering:
Professor og speciallæge i børne- og
ungdomspsykiatri Anne Thorup
Layout:
Maria Prien Saxbøl, Børns Vilkår
Billeder:
Jeppe Carlsen
Udgivelsesår:
2022
Rapporten er udgivet som en del af partnerskabet ’Spørg
mere – så fylder det mindre’ mellem Børns Vilkår,
Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.
www.spørgmere.dk
42
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Fordomme rammer børnene, når der er psykisk sygdom i familien
2573026_0044.png
Spørg mere
– så fylder det mindre
Børn af forældre med psykisk sygdom trives ofte
dårligere end andre børn, og de har oftere sociale,
faglige og psykiske vanskeligheder. Men børnene får
ikke altid den støtte, de har brug for. Det giver en
svær start på livet, og på lang sigt risikerer børnene
selv at udvikle psykisk sygdom.
Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond er
gået sammen om initiativet ’Spørg mere – så fylder
det mindre’ for at støtte børn, hvis mor eller far
har psykisk sygdom. Så børnene trives i nuet og har
mindre risiko for psykisk sygdom i fremtiden.
Alle børn fortjener et godt liv.
Det skal de voksne hjælpe dem med at få:
•
•
•
•
•
Spørg til børnene
Støt forældrene
Bryd tavsheden om psykisk sygdom
Støt børnene i deres familier
Giv børnene ret og adgang til hjælp
www.spørgmere.dk