Kære medlem af Sundhedsudvalget
Jeg skriver til dig på vegne af Kost & Cancer og Kost & KOL* for at gøre opmærksom på, hvor stor forskel det
kan gøre for patienter med kræft eller KOL, hvis disse patienter får den rette ernæring tidligt i forløbet.
Under et kræftsygdomsforløb taber halvdelen af patienterne sig i vægt. Kroppen har under et sygdomsforløb
et øget behov for næringsstoffer - især protein. Hvis der opstår vægttab og evt. underernæring kan det
betyde, at behandlingsforløbet kan blive forlænget, operationer udskydes eller kemoterapi/strålebehandling
må afbrydes. Underernæring kan med andre ord øge dødeligheden.
KOL-patienter står med mange af de samme problemstillinger. Lungesygdommen gør, at mange mister
appetitten eller har svært ved at spise tilstrækkeligt, fordi de ikke kan trække vejret under måltiderne. Dermed
taber de sig og mister muskelmasse. Underernæring og uplanlagt vægttab hos KOL-patienter kan øge risikoen
for sygelighed og død.
Desværre fokuseres der ikke tilstrækkeligt på ernæringsrådgivning og -behandling i forbindelse med kræft- og
KOL-patienters sygdomsforløb. Det er afgørende, at der sættes tidligt ind, så patienterne ikke taber sig og
bliver underernærede, og at patienten og de pårørende får den rette information om betydningen af
ernæring. Sundhedsstyrelsen har i en rapport vurderet, at man vil kunne spare over en milliard kroner om året i
det danske sundhedsvæsen ved at interessere sig for patienternes ernæring.
Der er flere tiltag, der kan hjælpe patienter til at leve et længere og bedre liv
–
også under sygdom. Det har vi
beskrevet i de to vedhæftede infografikker med fakta om, hvor stor betydning optimal ernæring har for et
kompliceret sygdomsforløb. Vi håber, du vil bruge lidt tid på at se infografikkerne igennem, og at du vil sætte
fokus på ernærings betydning i de videre forhandlinger om sundhedsreform, og i de kommende forhandlinger
om en ny ældrelov, hvor ernæringsrådgivning og -behandling bør blive en integreret del af de kommende
kvalitetsplaner.
Det er afgørende, at ernæringsindsatsen er baseret på bindende standarder, så indsatsen ikke bliver tilfældig
og afhænger af, hvor den enkelte borger bor og behandles.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis du har spørgsmål eller kommentarer, og vi tager meget gerne et møde om,
hvordan vi kan forbedre ernæringsbehandlingen i Danmark.
*Kost & Cancer er et samarbejde mellem Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Kost og Ernæringsforbundet,
Fagligt Selskab af Kliniske Diætister samt Fresenius Kabi.
Kost & KOL er et samarbejde mellem Lungeforeningen, Fagligt Selskab for Konsultations- og
Infirmerisygeplejersker, Kost og Ernæringsforbundet og Fresenius Kabi.
Vi arbejder for at udbrede viden om, hvor afgørende kræft- og KOL-patienters ernæringstilstand er for deres
behandlingsforløb.
Kilde:
https://www.sst.dk/Udgivelser/2007/~/media/A6384954D7E14C5A9F7019329972D545.ashx
Mange hilsner
Katrine Sulbæk Bøgelund
Juniorkonsulent
+45 6076 7929 |
|
endpoint.dk
Holte Stationsvej 14, 1. | 2840 Holte