Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 269
Offentligt
2561221_0001.png
FORETRÆDE FOR FOLKETINGETS SUU OM FERTILITETBEHANDLING I DANMARK
Om os
Amplexa Genetics er en førende dansk virksomhed indenfor klinisk genetik og har haft stor succes
på en række områder, herunder epilepsi og test ift. COVID-19. Vores kernekompetence ligger i at
kunne analysere kompleks genetisk data og er ikke afgrænset til specifikke sundhedsområder.
Barnløshed er blevet en folkesygdom
Danmark har et fertilitets- og reproduktionsproblem, som består af mange faktorer. Færre danskere
får børn, og flere børn bliver født igennem assisteret reproduktion. En af de bærende udfordringer
er, at prioriteringen hos danskere, om hvornår de vil have børn har forskubbet sig. I dag venter flere
med at forsøge at blive gravid. Dertil er der en stigende andel af befolkningen, som er ufrivillige
barnløse af andre faktorer som helbred, kemiske stoffer og andre sundhedsfaktorer.
Området kræver en bred indsats, hvor blandt andet information og vejledning til at prioritere
graviditet tidligere er et centralt element. Men det er også essentielt, at vores fertilitetsbehandlinger
til de ufrivillige barnløse bliver opprioriteret og moderniseret. Der bliver årligt udført over 22.000
fertilitetsbehandlinger, og selve kapaciteten er for lav til at opfylde det store behov. Succesraten på
ca. en ud af fire efterlader over 15.000 forløb med hormonbehandling og fertilitetsforløb med et
negativt udfald.
Det offentlige system har valgt et ensidigt fokus på at forhøje kapaciteten for at mindske
ventetiderne og tilfredsstille behovet. Men dette bør som minimum kombineres med et fokus på at
forbedre succesraten. En af årsagerne til de lange ventetider er, at danskere desværre ofte må
igennem flere behandlinger, før det resulterer i en fødsel.
Ny teknologi
Amplexa Genetics har udviklet en teknologi til at teste befrugtede æg inden inseminering og kan
herigennem screene for arvelige sygdomme, som man i dag allerede tilbyder på det tidlige
fosterstadie. Teknologien tester også for genetiske anormaliteter, der kan påvirke æggets mulighed
for succesfuldt at udvikle sig til et foster. Derved kan succesraten forhøjes og gøre den danske
fertilitetsbehandling bedre på mange måder.
En forhøjet succesrate vil mindske antallet af behandlinger per par, som derved gør plads til, at flere
par kan få behandling indenfor den samme kapacitet. Derudover er det bevist, at mislykkede
fertilitetsbehandlinger er en enorm byrde for parret ift. elementer som hormonbehandling,
altoverskyggende fokus, og depression. Derfor er det et selvstående succeskriterie at mindske
antallet af par, der skal igennem flere behandlinger.
Genetisk undersøgelse af et befrugtet æg er i gældende dansk lov ekstremt begrænset under lov om
assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning. Der skal i dag være
en påvist genetisk arvelig sygdom i familien, som kan afstedkomme en dispensation fra et generelt
forbud. Der tages ikke højde for potentialet til at forhøje succesraten for behandlingen eller at
screene for ukendte anormaliteter.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________
Amplexa Genetics A/S | Sverigesgade 24, st., 5000 Odense C, Danmark | CVR: 29428441 |
www.amplexa.com
| tlf.: +45 66116628 | e-mail. [email protected]
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Henvendelse fra Amplexa Genetics vedr. foretræde om fertilitetsbehandling i Danmark
2561221_0002.png
Foretræde for SUU
På baggrund af disse udfordringer for den ufrivillig barnløshed og en hårdt presset
fertilitetsbehandling i Danmark, så ønsker vi at præsentere udvalget for hvordan vi som dansk
videns virksomhed ser situationen og vores forslag til hvordan man fra politisk side kan understøtte
fagkundskaben i at mitigere nogle af de udfordringer vi ser på området – herunder også de
efterspørgsler som borgerne efterspørger.
Med venlig hilsen
Hans Atli Dahl, MS. Ph.D.
--------------------------------------
CEO, co-founder
Amplexa Genetics A/S
Sverigesgade 24
DK 5000 Odense C
_____________________________________________________________________________________________________________________________________
Amplexa Genetics A/S | Sverigesgade 24, st., 5000 Odense C, Danmark | CVR: 29428441 |
www.amplexa.com
| tlf.: +45 66116628 | e-mail. [email protected]