Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 255
Offentligt
2555002_0001.png
København d. 04.04.22
Til Sundhedsministeriet
Att. Sundhedsminister Magnus Heunicke
I forbindelse med min henvendelse til sundhedsminister Magnus Heunicke om afledte
problemer af det juridiske kønsskifte for transpersoner i sundhedssektoren, har jeg via
Christine Stausholm Schjødt modtaget brev af 24.03.22.
Indledningsvis vil jeg gerne takke for svaret og for at forelægge problemstillingen for
henholdsvis Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen. Jeg ser frem til at høre
deres perspektiv på de berørte udfordringer.
Der er imidlertid to forhold i svaret, som undrer mig:
1.
Det vil påhvile borgeren selv at sørge for at gå regelmæssigt til de relevante
kønsspecifikke screeningsundersøgelser, hvilket den enkelte bliver informeret om i
forbindelse med behandlingsforløb for kønsidentitetsforhold.
2.
Derudover skal du, som den undersøgende sundhedsperson, være opmærksom på, at
det i forbindelse med prøvetagning noteres, at der er tale om en person, som har fået
foretaget juridisk kønsskifte, således at laboratoriet el.lign. ikke afviser prøven som en
fejl.
Ad. 1
Jeg er klar over, at transpersoner i forbindelse med juridisk kønsskifte modtager et brev i
e-boks, hvori det meddeles, at den enkelte nu ikke længere pr. automatik indkaldes til de
nationale screeningsprogrammer, men derimod selv er ansvarlig for regelmæssigt at
opsøge de relevante kønsspecifikke screeningsundersøgelser.
Som vi begge ved, er nationale screeningsprogrammer et tilbud til befolkningen, der har til
formål at reducere sygelighed og dødelighed. Befolkningsrettet screening betyder, at det
offentlige sundhedsvæsen systematisk tilbyder landsdækkende undersøgelser af store
befolkningsgrupper, der som udgangspunkt er raske. Formålet er at identificere personer,
hvis risiko for at have eller udvikle en bestemt tilstand er så stor, at der bør tilbydes
relevant forebyggelse, undersøgelse og/eller behandling.
1
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Svar af 24/3-22 fra Sundhedsministeriet til Gitte Bennich om juridisk kønsskifte for transpersoner og Gitte Bennichs kommentarer hertil af 4/4-22
2555002_0002.png
Det er ligeledes kendt, at såvel primær- som sekundærsektor i flere tilfælde kan
iværksætte forebyggende tiltag, så personen helt undgår, at tilstanden udvikler sig til
betydende sygdom. I andre tilfælde kan man tilbyde mere skånsom behandling, hvis
sygdom opdages i tidligt stadie, hvorved følgerne af sygdommen bliver mindre alvorlige.
Kræftens Bekæmpelse skønner eksempelvis, at cirka halvdelen af dem, der får
livmoderhalskræft, ikke er blevet screenet regelmæssigt og peger på, at screening for
livmoderhalskræft er et godt eksempel på, at screening virker.
Der er med andre ord både sund fornuft og god ræson i, på et tidligt tidspunkt, at
identificere mennesker, der vil have gavn af forebyggelse eller tidlig behandling. Ydermere
er det faktum, at indkaldelsen til diverse screeningsprogrammer sker pr. automatik, et
centralt element i en målrettet og tidlig opsporing af et væsentligt sundhedsproblem, der
som bekendt er et afgørende kriterie for iværksættelse af et nationalt screeningsprogram.
Min pointe er, at gruppen af transpersoner (der i de seneste år har været konstant
stigende) falder uden for denne automatik, og dermed de systematiske
befolkningsundersøgelser, der i sidste ende har til formål at reducere sygelighed og
dødelighed. Som sundhedsperson i primærsektoren ser jeg med bekymring på en
udvikling, der efterlader en befolkningsgruppe uden de samme muligheder for adgang til
sundhedstilbud, der kan hindre alvorlig sygdom. Udelukkende fordi vores nuværende
registreringspraksisser ikke kan kombinere personer med mandligt cpr. nummer og
kvindelige genitalier - og vice versa.
Ad. 2
Som det forholder sig i dag, er der ingen klare retningslinjer for, hvordan registrering,
indberetning af data samt honorering i forbindelse med prøvetagning bør finde sted. Jeg
tolker dit svar som, at ansvaret for at tydeliggøre, at der er tale om en person, der har fået
foretaget juridisk kønsskifte i vidt omfang overlades til den enkelte speciallæge i
primærsektoren. En opgave og et ansvar, jeg som sundhedsperson finder ganske
problematisk og urimelig.
Jeg har som gynækolog ikke tilstrækkelige forudsætninger for at gennemskue de juridiske
aspekter ved at videregive følsomme personoplysninger. Forestiller man sig, at vi på selve
prøvekuverten skriver 'Transperson' eller i en mere diskret udformning anvender en til
formålet aftalt kode? Og hvordan harmonerer det i givet fald med gældende lovgivning på
området?
2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Svar af 24/3-22 fra Sundhedsministeriet til Gitte Bennich om juridisk kønsskifte for transpersoner og Gitte Bennichs kommentarer hertil af 4/4-22
2555002_0003.png
Jeg ser således en betydelig juridisk og etisk dimension i, at vi for at undgå
fejlregistreringer må kompromittere en hel befolkningsgruppe. Vi skriver jo heller ikke
øvrige følsomme oplysninger om race, etnisk oprindelse, religiøs overbevisning etc. på
patienters prøvekuverter - netop fordi disse oplysninger er helt irrelevante i forhold til
behandling og tolkning af eksempelvis vævsprøveanalyser (Smear). Akkurat som det er
aldeles irrelevant for analysen, hvorvidt en person er cis-kønnet eller transkønnet.
Det er denne diskrimination af en i forvejen sårbar befolkningsgruppe, jeg eksplicit beder
sundhedsministeren om at forholde sig til.
Jeg står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Gitte Bennich
Speciallæge i Gynækologi
Kirkevej 1-3, 2. th.
2630 Taastrup
Mail:
[email protected]
Mobil: 51923491
3