Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 250
Offentligt
2550798_0001.png
DONORBØRNS RET TIL IDENTITET
Folketingets Sundhedsudvalg
29. marts 2022,
seniorforsker Anette Faye Jacobsen
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Præsentation fra møde med Institut for Menneskerettigheder 29/3-22 om donorbørns ret til identitet
2550798_0002.png
GÆLDENDE BESTEMMELSER / 1
Æg- og sæddonation kan ske anonymt = basisprofil
Basisprofil: Kun tilgængelige oplysninger om donors hudfarve,
hårfarve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt. For ægdonorer
også alder.
1
1
Bekendtgørelse om assisteret reproduktion nr 672 af 8.5.2015, § 11.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Præsentation fra møde med Institut for Menneskerettigheder 29/3-22 om donorbørns ret til identitet
2550798_0003.png
GÆLDENDE BESTEMMELSER / 2
Æg- og sæddonation kan ske ikke-anonymt = åbent
Åben donation - er mange forskellige ting:
Sædbankerne tilbyder forskellige modeller
o
o
o
Fx med info om uddannelse, erhverv, slægt, interesser
Evt. også barndomsfoto, audiointerview, håndskrevet brev.
Identitetsoplysninger på donor (ID-release)
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Præsentation fra møde med Institut for Menneskerettigheder 29/3-22 om donorbørns ret til identitet
2550798_0004.png
DONATIONER I PRAKSIS I DANMARK
Aktører (2017): 49 behandlingssteder,
2
o
private, offentlige og speciallæge-klinikker,
sygehusafdelinger,
o
4 sædbanker, alle private.
Anslået: mindst 11.000 personer i DK har donorophav
2019: ca. 1.300 børn født af danske kvinder som resultat af
donation
2
Sundhedsdatastyrelsen: ’Assisteret reproduktion 2017’ Årsrapport 2017, s. 4.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Præsentation fra møde med Institut for Menneskerettigheder 29/3-22 om donorbørns ret til identitet
2550798_0005.png
SOCIALPSYKOLOGISK FORSKNING
Forskning peger på to problemstillinger, som følger med donation
1. Hemmeligholdelse af donationen → stor risiko for traumatisering
2. Ønsket om viden præger (nogle) donorbørn og -voksne
Typisk: personlig baggrund, sundhed
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Præsentation fra møde med Institut for Menneskerettigheder 29/3-22 om donorbørns ret til identitet
2550798_0006.png
BØRNERETLIGT PERSPEKTIV
FNs Børnekonvention
Barnet har ret til, så vidt muligt, at kende sine forældre og til at dets
identitet, herunder familieforhold, bevares (art. 7 og 8 )
Børn har ret til at blive inddraget i beslutninger vedr. det selv (art. 12).
Haag Konventionen om international adoption
Staterne skal sikre, at information om barnets oprindelse, særligt dets
forældres identitet bevares, og barnets skal have adgang til denne
information under vejledning, hvis lovgivningen tillader det (art. 30)
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Præsentation fra møde med Institut for Menneskerettigheder 29/3-22 om donorbørns ret til identitet
2550798_0007.png
DEN EUROPÆISKE
MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOL
Ikke taget stilling til en sag om donorbørn, men to franske sager på vej.
Sager om adoptivbørns ret til identitet
o
Anerkender barnets ret til identitet om sin oprindelse
o
Domstolen giver stor frihed til det enkelte land
Medlemslandene har forskellig lovgivning og praksis
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Præsentation fra møde med Institut for Menneskerettigheder 29/3-22 om donorbørns ret til identitet
2550798_0008.png
UDVIKLING MOD RET TIL
VIDEN OM IDENTITET
Medlemslande i Europarådet med forbud mod anonym donation:
o
Sverige, Østrig, Schweiz, Holland, Norge, Island, Storbritannien,
Finland, Tyskland og Portugal
Flertal af lande har ikke taget stilling, men Europarådets rapport (2019)
3
konkluderer, at der er en bevægelse mod donorafkoms ret til at kende deres
ophav og tilsvarende at forbyde donoranonymitet
3
Sundhedsdatastyrelsen: ’Assisteret reproduktion 2017’ Årsrapport 2017, s. 4.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Præsentation fra møde med Institut for Menneskerettigheder 29/3-22 om donorbørns ret til identitet
2550798_0009.png
AFVEJNING AF HENSYN OG
PROPORTIONALITET
Menneskeretligt indgreb i familieliv tilladt, under afvejning af relevante
interesser, her
o
forældres ret til frit at vælge deres familieliv
o
donors ret til at vælge hvilke oplysninger, han/hun vil videregive
o
barnets ret til at kende sin baggrund
I spørgsmål om proportionalitet afvejes:
o
indgreb i barnets ret til at kende sin baggrund
vs.
o
forældres ret til at vælge, hvilken viden deres barn skal have.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Præsentation fra møde med Institut for Menneskerettigheder 29/3-22 om donorbørns ret til identitet
2550798_0010.png
UDVIKLING I DANMARK P.T.
Flere vælger åben donation
Anslået 60 % er åbne. Dvs. ≠ anonym (jf basisprofilen: højde, vægt, hud-,
hår- øjenfarve + blodtype, samt alder for ægdonorer)
Donorbørn finder slægtninge via facebook-fora
Nogle organiserede i Donorbørns Vilkår.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Præsentation fra møde med Institut for Menneskerettigheder 29/3-22 om donorbørns ret til identitet
2550798_0011.png
ANBEFALINGER
o
Lovens ændres, så den eksisterende basisprofil udbygges betydeligt
o
Donorbarnet kan få adgang til sine oplysninger, når han/hun er moden hertil (=
før 18. år)
o
Oplysninger om donor skal opbevares mindst 80 år (nu 30 år)
o
I forbindelse med fertilitetsbehandling vejledes forældre om barnets behov for
information
o
Donorbarnet kan få rådgivning mhp kontakt til sin (kontakt-bare) donor
o
Donorbørn- og forældre sikres skriftlig eller mundtlig rådgivning om
identitetsproblematikker, som kan følge af æg-eller sæddonation.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Præsentation fra møde med Institut for Menneskerettigheder 29/3-22 om donorbørns ret til identitet
2550798_0012.png
TAK FOR
OPMÆRKSOMHEDEN