Vestergade 18E
1456 København K
Telefon 88 33 56 00
CVR 10 61 98 07 info@aidsfon-
det.dk www.aidsfondet.dk
21. marts 2022
Civilsamfundet er en vigtig aktør i sundhedssystemet
I regeringens udspil til en ny sundhedsreform nævnes civilsamfundets rolle stort set ikke. Det undrer navnlig i
betragtning af, at Danske Regioners ekspertpanel omkring coronas afledte konsekvenser for sundhed og trivsel
skriver, at
”civilsamfundet er en vigtig aktør på folkesundhedsområdet”
og at civilsamfundet med fordel kan ind-
tænkes mere strategisk i forebyggelsesarbejdet
[1]
.
Ulighed i sundhed nævnes flere steder i regeringens udspil, men det er efter regeringens opfattelse tilsynela-
dende det etablerede sundhedssystem, der skal bekæmpe den. Sundhedsstyrelsens egen rapport om social ulig-
hed i sundhed og sygdom skriver ellers:
”Hvis det skal lykkes at reducere ulighed i sundhed, kræver det en betydelig indsats på mange politikområder -
’Health in all policies’ – og med inddragelse af både politiske beslutningstagere, offentlige myndigheder, private er-
hverv og civilsamfundet. Lighed i sundhed kendetegner et samfund i sund udvikling!”
[2]
Civilsamfundet er centrale aktører i bekæmpelsen af ulighed i sundhedssystemet
Som eksempel kan vi pege på AIDS-Fondets Checkpointklinikker, som spiller en stor rolle i bekæmpelsen af sek-
suelt overførte sygdomme.
Det er de mere udsatte grupper i vores samfund, som fx LGBT+ personer og heteroseksuelle unge, der grundet
stigmatisering, mangelfuld vejledning eller ønske om anonymitet ikke bliver testet i det offentlige system. Det er
også grupper som skal mødes kommunikativt i forhold til at blive testet - de kommer ikke bare af sig selv. Og den
opgave har Checkpoint mange års erfaring med at løse.
Det er samtidig disse grupper, som pga. deres seksuelle adfærd har størst risiko for at få en sexsygdom. I en un-
dersøgelse blandt unge heteroseksuelle og LGBT+ personer svarer 20%, at de vil afholde sig fra at blive testet for
sexsygdomme i det offentlige af frygt for nedsættende kommentarer fra sundhedspersonalet
[3][4]
. Checkpoints
egne tal for de unge heteroseksuelle er endda endnu højere - over 50 procent ønsker ikke at blive testet for sex-
sygdomme hos deres praktiserende læge.
Hvis vi effektivt skal have bremset spredningen af sexsygdomme, skal vi som samfund tilbyde hjælp til de perso-
ner der grundet stigmatisering og tabuisering ikke gør brug af det offentlige sundhedsvæsen. Både for disse per-
soners skyld, men også fordi det er i samfundets klare interesse at bremse spredningen af sexsygdomme.
Vi opfordrer til, at de forhandlinger om sundhedsreformen der nu indledes sikrer, at civilsamfundets centrale
rolle afspejles i den endelige aftale.
På AIDS-Fondets vegne
Thomas Hübertz
Forebyggelseschef
Danske Regioner (2021): Coronas afledte konsekvenser for sundhed og trivsel. – Ekspertpanelets observatio-
ner og forslag til handling
[2]
Sundhedsstyrelsen (2020): Social ulighed i sundhed og sygdom. Udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017
[3]
AIDS-Fondet (2021): Unge heteroseksuelle og LGBT+personers testadfærd
[4]
Jf. også
https://www.sst.dk/da/viden/seksuel-sundhed/seksualitet-i-et-livsperspektiv/lgbti-personer
[1]