Depression er en folkesygdom
–
Den koster Danmark 10 milliarder om året
Corona-epidemien har om noget vist, at der er behov for at tage vare på vores mentale sundhed.
DepressionsForeningen har i 23 år hjulpet med forebyggelse, rådgivning og recovery. Vi hjælper i år 1.500
mennesker og når ud til 10.000, men vi vil gerne hjælpe mange flere. Derfor søger foreningen om 5 millioner
kroner i driftsstøtte på Finansloven. Hver borger med depression koster det danske samfund 50.000 kr. alene i
direkte omkostninger. For 5 millioner kr. kan vi hjælpe 2.000 flere personer og nå ud til 40.000
–
en hjælp der
repræsenterer en besparelse på 50 millioner kr. Danmark vil få meget hjælp til syge borgere ved at sætte
DepressionsForeningen på Finansloven.
Behovet
Sygdommen depression har voldsomme omkostninger for både individet, pårørende og samfundet.
Hyppigheden af depression er øget de sidste årtier
–
især de lettere og moderate depressioner. WHO
vurderer, at depression allerede i 2030 vil være den dyreste og mest belastende sygdom i verden.
Depression er en vigtig årsag til sygdomsbelastning verden over, fordi mennesker lever så længe med
sygdommen og for knap en tredjedel af de ramte findes der ikke en effektiv behandling.
Et stort studie fra Aarhus Universitet (2021) fremhæver depression som den dyreste af alle
hjernesygdommene (fx Parkinsons, demens, angst) med direkte omkostninger for det danske samfund på
over 10 mia. kr. årligt
1
. Det vurderes, at de indirekte omkostninger i form af produktionstab løber op i 21 mia.
kroner alene for depression. Det er derfor essentielt alene ud fra et økonomisk perspektiv at fokusere på
forebyggelse og tidlige interventioner.
Fakta om depression
●
Depression er en af de mest almindelige psykiske lidelser
–
det vurderes, at mindst 125.000 og
op til 250.000 danskere lider af depression i løbet af et år.
●
Omkring 17-18 pct. af alle danskere får en depression i løbet af deres liv.
●
Flere kvinder end mænd får diagnosticeret depression.
●
Depression er en sygdom, som bliver kureret i mindst 70 pct. af tilfældene.
●
Depression kan påvirke hele kroppen og ikke kun sindet.
DepressionsForeningens indsatser
DepressionsForeningen er en landsdækkende patientforening etableret i 1998 med det formål at yde støtte,
oplyse og vejlede om affektive lidelser (depression og bipolar lidelse
2
) samt varetage interesser hos både
ramte og pårørende. Foreningen yder rådgivning, giver hjælp og nye handlemuligheder. Vi arbejder også for
at skabe bedre sociale, behandlingsmæssige og arbejdsmæssige vilkår for mennesker berørt af depression
og bipolar lidelse. DepressionsForeningen er den eneste større landsdækkende organisation inden for
psykiatrien, der ikke modtager et fast statsligt driftstilskud.
Foreningen løfter en masse forskellige aktiviteter og støtter en bred kreds af sygdomsberørte danskere:
-
Hjælp og telefonrådgivning
Vi har en hotline for mennesker belastet af depression. Vi ved, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp.
Foreningen driver to rådgivningstelefoner: DepressionsLinien og SocialrådgiverLinien.
Aarhus Universitet 2021. Sammenligning med 24 almindelige neurologiske og psykiatriske sygdomme. Tal inkluderer ca. 9 mia. kr. for depression
og ca. 1,8 mia. kr. for bipolar lidelse.
2
Tidligere kaldet maniodepressiv sygdom.
1
Slagelsegade 1, 3. tv · 2100 København Ø · Tlf. 3312 4727 · Reg: 1551 · Konto nr: 9625100 · CVR: 20934506