Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 226
Offentligt
2542342_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMBK
Koordineret med:
Sagsnr.: 2203314
Dok. nr.: 2153350
Dato: 14-03-2022
Samlenotat
vedrørende uformel videokonference for EU’s
sundhedsministre den 15. marts 2022
1.
En koordineret og solidarisk respons fra EU til de sundhedsmæssige konsekvenser
af krigen i Ukraine
-
Udveksling af synspunkter
Kopi oversendes til Folketingets Sundhedsudvalg
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Orientering om samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU’s sundhedsministre den 15. marts 2022, fra sundhedsministeren
2542342_0002.png
1. En koordineret og solidarisk respons fra EU til de sundhedsmæssige konsekvenser af
krigen i Ukraine
Udveksling af synspunkter
NYT NOTAT
1. Resume
Det franske formandskab har med kort varsel indkaldt EU’s sundhedsministre til en
uformel videokonference den 15. marts 2022, hvor de sundhedsmæssige aspekter af krigen
i Ukraine og den medfølgende flygtningesituation skal drøftes. Det skal samtidigt drøftes,
hvordan der kan foretages en koordineret og solidarisk respons fra EU-landene på
sundhedsområdet.
Danmark har nationalt på sundhedsområdet iværksat en række initiativer som følge af den
igangværende krig og den øgede flygtningestrøm fra Ukraine herunder bl.a. donation af
lægemidler og medicinsk udstyr, modtagelse af patienter, behandling af flygtninge og
behov for psykosocialt beredskab.
Regeringen finder det positivt, at formandskabet har taget initiativ til en drøftelse omkring
de sundhedsmæssige aspekter af den ukrainske flygtningesituation, som den danske
regering også er meget opmærksom på. Herunder kan regeringen støtte, at der drøftes
hvordan man i fælleskab kan sikre en koordineret og solidarisk respons på de
sundhedsmæssige konsekvenser af krigen i Ukraine.
2. Baggrund
Det franske formandskab har med kort varsel indkaldt EU’s sundhedsministre til en
uformel videokonference den 15. marts 2022, hvor de sundhedsmæssige aspekter af den
ukrainske flygtningesituation skal drøftes. Drøftelsen af kommer på baggrund af den
igangværende krig i Ukraine og den fortsat stigende flygtningestrøm både internt i Ukraine
og i de omkringliggende EU-lande og øvrige nabolande.
Danmark har på sundhedsområdet iværksat en række initiativer som følge af de
igangværende krig og den øgede flygtningestrøm fra Ukraine.
Assistance og donationer til Ukraine
Ukraine har som følge af den russiske invasion anmodet EU-Kommissionen om humanitær
assistance, herunder lægemidler og medicinsk udstyr, ligesom nabolande også har
anmodet om bistand ifm. hjælp til fordrevne ukrainere.
I lyset af den kritiske situation i Ukraine, besluttede den danske regering den 28. februar
2022 at afsætte en ramme på 50 mio. kr. til donation af lægemidler og medicinsk udstyr til
Ukraine og berørte nabolande, som blev tiltrådt af Finansudvalget den 3. marts 2022.
Sundhedsministeriet har på baggrund af forespørgsler via EU-civilbeskyttelsesmekanisme
fra Ukraine og nabolande taget initiativ til en række donationer i samarbejde med bl.a.
Beredskabsstyrelsen, Statens Serum Institut, Regionerne og Amgros af bl.a. lægemidler,
vacciner, værnemidler og medicinsk udstyr, som efterspørges i landene.
Flere donationer er allerede afsendt fra Danmark og yderligere donationer forventes at
blive afsendt i uge 10. Der modtages løbende nye lister med forespørgsler på donationer
fra Ukraine og nabolande hvorfor det er forventningen, at den afsatte ramme vil være
Side 2
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Orientering om samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU’s sundhedsministre den 15. marts 2022, fra sundhedsministeren
2542342_0003.png
opbrugt snarest. Det forventes på den baggrund, at Finansudvalget anmodes om
yderligere midler til donation.
Danmark har over for EU-myndigheden HERA tilkendegivet, at Danmark vil kunne
modtage op mod et par hundrede patienter fra Ukraine på de danske hospitaler. Konkret
har Danmark indtil videre modtaget en anmodning om tilkendegivelse af kapacitet til
modtagelse af børn med kræft fra Ukraine til behandling i Danmark. Børnene er p.t.
evakueret fra Ukraine til Polen, hvor kapaciteten er nået. Der er sendt en forespørgsel ud
til andre europæiske lande ift. tilkendegivelse af hvor mange børn, de respektive lande
kan modtage.
Regionerne i Danmark har tilkendegivet, at der på nuværende tidspunkt kan modtages op
til ni patienter til kræftbehandling i Danmark. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om
Danmark konkret vil modtage ni patienter til kræftbehandling. Dette vil afhænge af de
andre europæiske landes kapacitet og tilkendegivelser.
Sundhedsministeriet følger situationen og er i løbende dialog med Udenrigsministeriet,
Forsvarsministeriet og Regionerne om den danske sundhedsfaglige indsats.
Ret til behandling i Danmark
Regeringen arbejder for, at der kommer en løsning i forhold til opholdsgrundlag til
personer, der er fordrevet fra Ukraine. Et opholdsgrundlag vil kunne medføre
folkeregistrering i CPR og dermed adgang til alle sundhedslovens ydelser. Styrelsen for
Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen er i gang med forberedelse af en
informationsindsats om sundhedsbehandling til ukrainere.
Ret til sundhedslovens ydelser er baseret på et bopælskriterium, dvs. at personer, der har
bopæl i DK har ret til alle sundhedslovens ydelser. Med bopæl forstås tilmelding til CPR, jf.
sundhedslovens § 7.
Der gælder på nuværende tidspunkt følgende: Da Ukraine ikke er medlem af EU, opfattes
personer indrejst fra Ukraine som statsborgere fra 3. lande. Disse borgere, som ikke har
bopæl her i landet, har under midlertidigt ophold ret til akut sygehusbehandling i
opholdsregionen i tilfælde af f.eks. ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller
forværring af kronisk sygdom.
Derudover ydes der som udgangspunkt sygehusbehandling m.v., når det under de
foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i
hjemlandet, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet. Denne
sygehusbehandling ydes i forlængelse af den akutte sygehusbehandling (fortsat
sygehusbehandling).
Der opkræves i udgangspunktet betaling fra patienten for behandlingen, men
behandlingen kan undtagelsesvist ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de
foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt. Sådanne undtagelsestilfælde kan f.
eks. være behandling af hjemløse, uregistrerede migranter og andre personer, som ikke er
i stand til at betale herfor. Det gælder endvidere fødselshjælp til de gravide, som har en
herboende ægtefælle, som har en verserende sag om familiesammenføring og som føder
her i landet inden bopælsregistreringen.
Sundhedsstyrelsen har af brev den 4. marts 2022 oplyst, at de ikke finder det
sundhedsmæssigt forsvarligt at hjemsende patienter til fortsat sygehusbehandling og
Side 3
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Orientering om samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU’s sundhedsministre den 15. marts 2022, fra sundhedsministeren
2542342_0004.png
anbefaler derfor, at regionerne i vidt omfang tilbyder fortsat sygehusbehandling og
anlægger et rummeligt skøn i forhold til at yde behandlingen vederlagsfri.
Psykosocialt beredskab
Der kan være behov for at give akut psykosocial krisehjælp til personer, der har været ude
for voldsomme hændelser, terrorhandlinger, større ulykker m.v. Hjælpen ydes normalt i
umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med den konkrete hændelse, men vil også kunne
stilles til rådighed for personer, der har oplevet sådanne hændelser, men først kommer til
landet på et senere tidspunkt.
Den psykosociale indsats dækker over en indsats, der omfatter krisestøtte i akutfasen, kri-
seterapi ved behov i opfølgningsfasen, og social assistance i akutfasen (som fx indkvarte-
ring, forplejning, transport, mv.). Psykosocialt beredskab, i form af kriseterapeutisk og kri-
sestøttende beredskab samt evt. social omsorg og assistance er en del af det samlede
sundhedsberedskab.
Regionerne er ansvarlige for at have det nødvendige psykosociale beredskab til rådighed.
Sundhedsministeriet er i dialog med Danske Regioner herom og har fået bekræftet, at
regionerne er opmærksomme på behovet i forhold til såvel ukrainere, der kommer til
Danmark som følge af den aktuelle situation, som herboende ukrainere, der kan blive
alvorligt påvirket af mediebilleder, dødsfald blandt familie i hjemlandet osv. Enkelte
regionerne har via sociale medier gjort opmærksom på regionens hotline for krisehjælp.
3. Formål og indhold
Formandskabet har meldt ud, at drøftelsen skal omhandle de sundhedsmæssige aspekter
af den ukrainske flygtningesituation.
Der er fremsendt to drøftelsesemner, som formandskabet vil rette diskussionen imod:
- Hvad kan de enkelte medlemslande sætte i værk i for at deltage i den europæiske
solidaritet?
- Hvad er en nødvendighed på mellemlangt sigte for at styrke
modstandsdygtigheden i EU’s sundhedssystemer.
Det forventes, at drøftelsen vil komme ind på den nationale håndtering af en øget
flygtningestrøm i medlemslandene i forhold til sundhedsområdet og særligt, hvilke fælles
EU-handlinger, der skal overvejes at igangsættes eller koordineres i forhold til
sundhedssituationen i Ukraine og nærområderne. Det forventes også, at drøftelsen vil
komme ind på modstandsdygtigheden i EU’s sundhedssystemer i forhold til opskalering af
initiativer relaterede til solidaritet og hjælp i EU’s nærliggende regioner og tredje lande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i forbindelse med drøftelsen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
Side 4
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Orientering om samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU’s sundhedsministre den 15. marts 2022, fra sundhedsministeren
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene vil benytte anledningen til at dele overvejelser omkring
deres nationale håndtering af en øget flygtningestrøm i medlemslandene i forhold til
sundhedsydelser og særligt, hvilke fælles EU handlinger, der skal overvejes at igangsættes
eller koordineres i forhold til sundhedssituationen i Ukraine og nærområderne. Dertil er
der med drøftelsen lagt op til, hvordan man kan foretage en koordineret respons EU-
landene i mellem.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positiv i forhold til en drøftelse af de sundhedsmæssige aspekter af den
ukrainske flygtningesituation. Herunder kan regeringen støtte, at der drøftes hvordan man
i fælleskab kan foretage en koordineret og solidarisk respons på de sundhedsmæssige
konsekvenser af krigen i Ukraine.
Danmark finder det generelt vigtigt, at bistand til Ukraine er koordineret og svarer til det
konkrete behov, som Ukraine giver udtryk for, og som flygtningesituationen vil medføre. EU
spiller en vigtig rolle i forhold til at koordinere indsatsen på tværs.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 5