SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 224
Offentligt

Sæt et tydeligt mål om at nedbringe

børn og unges alkoholforbrug

______________________

Voksne danskere, ikke mindst forældre og politikere, har et særligt ansvar for at skabe rammer for børn

og unges samvær, så de hverken er sundhedsskadelige eller grænseoverskridende. I dag fylder alkohol

for meget i opbygningen af relationer og fællesskaber fx på ungdomsuddannelser. Der er et presserende

behov for at udsætte debutalderen, nedsætte mængden og skabe en sundere og mere inkluderende

kultur blandt børn og unge, hvor alkohol ikke er omdrejningspunktet.

I Danmark drikker unge sig gennemsnitligt fulde første gang, når de er 15 år gamle

– altså før de lovligt

kan købe alkohol – og de drikker større mængder alkohol end alle andre europæiske unge

. Og

udviklingen går den forkerte vej. Fra 2015 til 2019 er andelen af 15-årige, som har været fulde indenfor

den seneste måned, steget fra 32 til 40 pct. Til sammenligning er tallet mellem 4 og 13 pct. i de øvrige

nordiske nabolande, jf. figur 1.

15-årige, som har været fulde indenfor de

seneste 30 dage (2015-2019)

50%

40%

30%

20%

10%

Danmark

8,6%

3% 3,8%

Island

2015

2019

Finland

13% 13%

9% 9,4%

40%

32%

Norge

Sverige

Figur 1. Kilde: Den europæiske rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019. European Monitoring Centre for Drugs and Drug

Addicition 2020

De mange genstande øger risikoen for ulykker. Der er en klar sammenhæng mellem unges risiko for at

være involveret i en ulykke og deres alkoholforbrug3. Fra 2014 til 2018 er antallet af unge mellem 15-24

år, som kommer på hospitalet efter at have drukket alkohol, steget med 18 pct4. I gennemsnit dør et

ungt menneske mellem 15-25 år hver måned på grund af alkohol5.

Unges alkoholforbrug stiger markant, når de forlader grundskolen og påbegynder en

ungdomsuddannelse. På de gymnasiale uddannelser drikker 39 pct. af de unge drenge mere end 15

genstande om ugen

. Alkohol fylder meget i det sociale samvær på ungdomsuddannelserne, hvilket gør

alkohol svært at vælge fra

. Godt halvdelen (54 %) af de 15-25-årige er blevet presset til at drikke mere,

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug

selvom de har sagt nej tak og samme andel mener, at danske unge drikker for meget

. Et højt forbrug i

ungdommen øger risikoen for alkoholafhængighed og alkoholrelaterede sygdomme senere i livet

Samtidig er der en social skævhed i konsekvenserne af unges druk. Unge, hvis forældre har en lang

uddannelse og en høj indkomst, binge-drikker mest, dvs. drikker mere end fem genstande ved samme

lejlighed. Men det er unge af forældre i de laveste socialgrupper, der oplever flest negative konsekvenser

af alkoholen – fx voldsepisoder og fortrudt sex

Lægeforeningen anbefaler, at Folketinget fastsætter en national målsætning om at nedbringe danske

børn og unges tårnhøje forbrug af alkohol i løbet af de næste fem år. I første omgang vil det være

relevant at halvere andelen af 16-årige, der binge-drikker. Binge-drinking er særligt sundhedsskadeligt

og øger risikoen for alkoholforgiftninger. Netop alkoholforgiftninger er særligt udbredt blandt de 15-17-

årige

Udviklingen i de unges alkoholforbrug bør følges tæt i de kommende år. En faglig referencegruppe i regi

af Sundhedsstyrelsen bør operationalisere målsætningen om at reducere unges druk til et sæt relevante

indikatorer. Gruppen bør løbende monitorere udviklingen, så det sikres, at målene indfries.

Lægeforeningens fem forslag til at nedbringe børn

og unges skadelige alkoholforbrug

Nedenfor præsenteres fem konkrete initiativer, som kan indgå i en national handleplan om at nedbringe

børn og unges forbrug af alkohol markant.

1. Hæv grænsen for salg af alle typer alkohol til 18 år

En høj aldersgrænse er et af de allermest effektive tiltag, der kan reducere unges alkoholforbrug

Eksempelvis blev andelen af 15-årige, der købte alkohol i butikker, knap halveret, da aldersgrænsen

blev hævet fra 15 til 16 år i 2004

. Danmark er et af få EU-lande, hvor 16-årige kan købe alkohol,

hvilket er den laveste aldersgrænse i EU.

Samtidig vil en 18-års-grænse støtte forældrene i at lave aftaler om alkohol med deres børn, da

forældre bruger aldersgrænser som rettesnor. Et flertal af danskerne støtter da også, at

aldersgrænsen hæves til 18 år

. Lægeforeningen mener, at aldersgrænsen for salg af alle typer

alkohol bør hæves til 18 år.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug

2. Håndhæv forbuddet mod salg af alkohol til børn

og unge

En løbende stikprøvekontrol i perioden 2017 – 2019 fra Alkohol & Samfund viser, at danske butikker

i mere end seks ud af ti tilfælde ulovligt sælger alkohol til børn og unge

. Til trods for, at

bøderammen for lovbrud for nyligt er blevet hævet, er det altså stort set risikofrit for butikkerne at

bryde loven. Men det er svært at dokumentere lovbruddene. Sikkerhedsstyrelsen, som fører tilsyn

med området, må nemlig ikke bruge ’mystery shoppers’, dvs. unge mindreårige, som tester, om de

kan købe alkohol i butikkerne. Sikkerhedsstyrelsen må kun observere butikkerne i et afgrænset

tidsrum.

Det er ellers veldokumenteret, at en effektiv håndhævelse af alderskontrollen nedsætter børn og

unges alkoholforbrug. WHO foreslår netop, at unge mindreårige løbende tester, om det er muligt at

købe alkohol som en metode til at sikre, at aldersgrænserne overholdes

Derfor bør Folketinget skabe lovhjemmel til, at Sikkerhedsstyrelsen kan bruge unge ”mystery

shoppers” til at sikre, at den danske lovgivning bliver overholdt. Der bør samtidig tilføres de

nødvendige ressourcer til løbende kontrol. Alternative metoder til at sikre, at danske butikker ikke

ulovligt sælger alkohol til børn og unge, fx tekniske løsninger, kan også være relevante, så længe de

effektivt understøtter, at lovgivningen overholdes.

3. Indfør minimumspriser – børn og unges forbrug

er prisfølsomt

Fra 2001 til 2019 er alkohol blevet relativt billigere sammenlignet med andre varer. Særligt er

spiritus faldet i pris

. Det er problematisk, fordi der er stærk evidens for, at prisen på alkohol

påvirker forbruget og særligt det skadelige alkoholforbrug

I 2018 indførte Skotland minimumspriser i detailhandlen for at nedbringe det skadelige

alkoholforbrug. Den første analyse viser, at det har medført et fald i det totale salg af alkohol på 4

pct. i løbet af det første år

Forbruget hos børn og unge er særlig følsomt over for prisstigninger

. Derfor er minimumspriser

på alkohol en målrettet og omkostningseffektiv vej til at reducere unges skadelige alkoholforbrug.

Lægeforeningen anbefaler, at regeringen indfører mindstepriser på alkohol, der er differentierede

efter procentsatsen i alkoholen. Det vil mindske binge-drinking og reducere risikoen for

alkoholforgiftning blandt børn og unge.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug

4. Alkohol ud af ungdomsuddannelser

Unges alkoholforbrug stiger kraftigt på ungdomsuddannelserne, og i dag er det mere end hver

fjerde af de unge, som mener, at alkohol fylder

for

meget på skolen.

I Danmark arrangerer

ungdomsuddannelserne fester med alkohol for unge ned til 15-16 år, selvom alkohol nedsætter

hukommelsen og indlæringsevnen og kan skade den unge hjerne, som er under udvikling frem til

20-års-alderen

Lægeforeningen mener ikke, at alkohol hører til på ungdomsuddannelser. Alkohol bør udfases helt

over en periode på fx tre år. Det bør ske i et tæt samarbejde med elevrådene og forældrene og med

fokus på at skabe nye alkoholfri måder at være sammen på, fx med afsæt i de positive erfaringer fra

projektet ”Fuld af liv”

Luk ned for markedsføring af alkohol målrettet

til børn og unge

Der er evidens for, at børn og unge, der udsættes for mange alkoholreklamer, begynder tidligere

med at drikke end dem, der ikke gør – og at dem, der allerede er startet med at drikke, drikker

mere

. Ifølge markedsføringsloven er det ikke tilladt at markedsføre alkohol rettet mod børn og

unge under 18 år. Alligevel finder alkoholmarkedsføring stadig sted på efterskoler og

ungdomsuddannelser, hvor de lokale diskoteker via kampagner fx opfordrer eleverne til ”at drikke

sig i hegnet”

Markedsføringsloven bør skærpes ved at gøre de frivillige retningslinjer, som

Alkoholreklamenævnet administrer, til lov. Det bør bl.a. tydeliggøres, at reklamer for alkohol ikke

hører hjemme ved sportsarrangementer og på uddannelser, hvor børn og unge under 18 år færdes,

så de er bedre beskyttet mod alkoholmarkedsføring.

Samtidig er der behov for at forbedre håndhævelse af loven. År efter år konstaterer

Alkoholreklamenævnet, at særligt lokale diskoteker fortsætter med at målrette markedsføring

direkte mod børn og unge i strid med loven

. Det bør undersøges, om enten

Forbrugerombudsmanden eller Alkoholreklamenævnet kan få beføjelser til at udstede

administrative bødeforlæg, så konsekvenserne af at bryde loven bliver mere mærkbare.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug

Noter

Pisinger, V. et al. (2019),

UNG19 – Sundhed og Trivsel på Gymnasiale Uddannelser 2019.

Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet

ESPAD Report 2019. Results from the European School Survey Project on Alcohol and other Drugs. European

Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction: 2020

For eksempel har unge, der drikker mere end 27 genstande om ugen, 37% højere risiko for at være involveret i en

ulykke i for hold til unge, der drikker 0 genstande om ugen. Kilde: Alkoholforbrug og forekomsten af ulykker og vold

blandt unge. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2020.

Unge og alkohol. Registeranalyse af alkoholrelaterede hospitalskontakter, dødsfald samt medicinsk- og offentligt

finansieret alkoholbehandling blandt 15-24 årige for perioden 2014-2018. Sundhedsdatastyrelsen, 2020

Hviid, Holst, Becker, Tolstrup.: Alkoholrelaterede dødsfald blandt 15-25-årige, 2010-2019. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU: 2021

Pisinger, V. et al. (2019),

UNG19 – Sundhed og Trivsel på Gymnasiale Uddannelser 2019.

Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet

Tolstrup J, Demant J, Grønbæk M, Møller SP, Pedersen MU, Pisinger V. Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten.

København: Vidensråd for Forebyggelse, 2019: 1-124

Unges alkoholvaner i Danmark 2019. Kræftens Bekæmpelse & Trygfonden 2020

Pisinger, V. et al. (2019),

UNG19 – Sundhed og Trivsel på Gymnasiale Uddannelser 2019.

Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet

Tolstrup J, Demant J, Grønbæk M, Møller SP, Pedersen MU, Pisinger V. Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten.

København: Vidensråd for Forebyggelse, 2019: 1-124

Unge og alkohol. Registeranalyse af alkoholrelaterede hospitalskontakter, dødsfald samt medicinsk- og offentligt

finansieret alkoholbehandling blandt 15-24 årige for perioden 2014-2018. Sundhedsdatastyrelsen, 2020

Tolstrup J, Demant J, Grønbæk M, Møller SP, Pedersen MU, Pisinger V. Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten.

København: Vidensråd for Forebyggelse, 2019. World Health Organization, 2012, European Action Plan to reduce the

harmful use of alcohol 2012-202

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Statens Institut for Folkesundhed. SIF, 2006.

58 % af danskerne erklærer sig ”helt enige” i udsagnet ”Aldersgrænsen for at købe alle typer alkohol i butikker og

barer skal være 18 år” iflg. Meningsmåling gennemført af YouGov for Kristeligt Dagblad i 2020. Kilde:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/tre-ud-af-fire-vil-forbyde-alkoholsalg-til-

unge?fbclid=IwAR0d_pAg7bLAVnfYv8M9tkQwn6iCJHsX3eHb5eMMJT5EaRFZyq-l1SVIEco

Alkohol og Samfund har over en treårig periode gennemført kontrolkøb med ’mystery shoppers’ med mere end 650

forsøg fordelt på tankstationer, kiosker og dagligvarebutikker. Kilde: Alkohol og Samfund, 2020. I Danmark må 16-

årige købe alkohol med en alkoholprocent på 16,5 % i detailhandlen, mens man skal være 18 for at købe stærkere

alkoholprodukter. På restauranter og barer skal man være 18 år for at købe alkohol.

Tolstrup J, Demant J, Grønbæk M, Møller SP, Pedersen MU, Pisinger V. Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten.

København: Vidensråd for Forebyggelse, 2019. World Health Organization, 2012, European Action Plan to reduce the

harmful use of alcohol 2012-202

Fra 2001 – 2019 er almindelige forbrugsvarer steget med 31 %, jf. den almindelige pris- og lønudvikling. Alkoholiske

drikkevarer er i samme periode kun steget med 18 %, mens prisen på spiritus er faldet med 24 %. Kilde:

Statistikbanken.dk, tabel pris111.

World Health Organization, 2012, European Action Plan to reduce the harmful use of alcohol 2012-202

Evaluating the impact of minimum unit pricing (MUP) on sales-based alcohol consumption in Scotland: controlled

interrupted time series analyses. Public Health Scotland 2020. Den skotske minimumspris på alkohol er 50 pence pr.

genstand, hvilket svarer til cirka 4 kr.

Tolstrup J, Demant J, Grønbæk M, Møller SP, Pedersen MU, Pisinger V. Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten.

København: Vidensråd for Forebyggelse, 2019

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug

Unges alkoholvaner i Danmark 2019. Kræftens Bekæmpelse & Trygfonden 2020.

https://www.sst.dk/da/viden/alkohol/fakta-om-alkohol/unges-alkoholforbrug

Pisinger, V. S. C. et al: Alkoholforebyggelse på gymnasier. Erfaringer med indsatsen ”Gymnasier fuld af liv”. Statens

Institut for Folkesundhed, SDU, 2021

Tolstrup J, Demant J, Grønbæk M, Møller SP, Pedersen MU, Pisinger V. Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten.

Jf. afgørelser refereret i pressemeddelelse fra Alkoholreklamenævnet

https://alkoholreklamenaevnet.dk/wp-

content/uploads/sites/2/2019/04/Pressemeddelelse.pdf

I 2019 handlede knap 70 % af klagerne i Alkoholreklamenævnet om markedsføring rettet mod børn og unge, og i 19

ud af 23 sager udtalte alkoholreklamenævnet kritik. En fjerdedel af sagerne var tilstrækkeligt grove til, at de blev

oversendt til Forbrugerombudsmanden. Alkoholreklamenævnet: Årsrapport 2019.