Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 224
Offentligt
2541754_0001.png
Forår 2022
Alkoholforebyggelse og unge
Forår 2022
Indholdsfortegnelse
Baggrund for anbefalinger .................................................................................................................... 2
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
18-årsgrænsen for køb og salg af alkohol ................................................................................... 2
Mindstepriser på alkohol............................................................................................................... 3
Håndhævelse af aldersgrænserne
–
Mystery Shopping ............................................................ 3
Strammere lovgivning for markedsføring af alkohol .................................................................. 5
SSF-undervisning, forældre og SSP-samarbejdet i Folkeskolen ................................................ 7
Alkoholforebyggelse på ungdomsuddannelserne ...................................................................... 8
Alkoholpolitikker i foreningslivet .................................................................................................. 9
Kilder .................................................................................................................................................... 10
1
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug
2541754_0002.png
Baggrund for anbefalinger
Alkohol & Samfund har udarbejdet en række anbefalinger og tiltag, der kan bidrage til
arbejdet med alkoholforebyggelse blandt unge. Alkohol & Samfunds forslag har bag-
grund i faglig viden og evidens.
Tilgængelighed
er en af de forebyggende knapper, vi kan skrue på for at begrænse danske unges
alkoholindtag. I en undersøgelse fra WHO, scorer Danmark kun 6 ud af mulige 100 point på tilgæn-
geligheden af alkohol (WHO, 2017). Scoren er lavet på en vurdering af forebyggende tiltag, herunder
aldersgrænser, kontrol med detailhandlen, salgsrestriktioner på tid, sted og ved events, samt alko-
holfrie miljøer (WHO, 2017). Ud af 30 medlemslande er Danmark rangeret tredjesidst, vi har altså en
høj tilgængelighed af alkohol i Danmark. Høj tilgængelighed betyder let adgang til alkohol, hvilket
øger de unges alkoholforbrug. I 2010 udgav WHO en global strategi for at reducere alkoholrelateret
skader (WHO, 2010). Udover tilgængelighed, som aldersgrænser, er
regulering af priser
og
begræns-
ning af markedsføring af alkohol
effektive redskaber til at reducere alkoholforbruget især blandt unge
(WHO, 2010). I 2022 er overstående forsat konkrete anbefalinger fra WHO’s
SAFER initiativ,
der ar-
bejder med at opnå
SDG’s mål
3.5 om forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug (WHO,
2022).
Vidensråd for Forebyggelse udgav i 2019 en rapport om unges alkoholkultur. I denne rapport sam-
menfatter forfatterne, at forskningen viser, at høje aldersgrænser for salg af alkohol, der håndhæves,
samt lande med høje priser, har færre børn og unge, der drikker alkohol (Tolstrup et al., 2019). Des-
uden konkluderes det, at der er moderat dokumentation for at begrænsning af alkoholsalg, skærpede
regler for markedsføring, skolebaserede forebyggelsesprogrammer og ung-til-ung indsatser kan
mindske unges alkoholforbrug (Tolstrup et al., 2019).
For at begrænse de danske unges alkoholforbrug er det sikkert, at vi må sætte ind flere steder både
lokalt og nationalt.
I dette notat præsenterer Alkohol & Samfund en række anbefalinger, der kan være bidragende til at
reducere de unges alkoholforbrug i Danmark.
1. 18-årsgrænsen for køb og salg af alkohol
18-årsgrænsen er det første og vigtigste tiltag til at skyde debutalderen for alkohol og gøre op med
de unges alkoholkultur. Danske unge drikker sig fulde i en ekstrem grad, som vi ikke ser andre steder
i Europa. Danmark er samtidig ét af de eneste lande i Europa, som tillader, at mindreårige kan købe
alkohol. Kun seks lande i Europa har en aldersgrænse for køb af alkohol på 16 år. Størstedelen af de
europæiske lande har en aldersgrænse på 18 år for køb af øl og spiritus.
Aldersgrænser virker
Halvt så mange 15-årige lykkedes med at købe alkohol, efter aldersgrænsen i Danmark blev hævet
fra 15 til 16 år i 2004 (SIF, 2006). Tilsvarende erfaringer ses i Holland, hvor en forhøjelse af alders-
grænsen fra 16 til 18 år i 2014 gav en kraftig stigning i antallet af butikker, som overholdt reglerne
(Schelleman-Offermans et al., 2017).
Alkohol & Samfund anbefaler en 18-årsgrænse for køb og salg af al alkohol.
2
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug
2541754_0003.png
2. Mindstepriser på alkohol
Der er evidens for, at jo billigere alkohol er, jo højere forbrug vil der være i en given befolkning (WHO,
2010). Øget priser på alkohol kan reducere forbrug og alkoholrelaterede skader. Priserne har især
en effekt på de, der drikker for meget, heriblandt unge (WHO, 2010).
Erfaringer fra Skotland
Skotland indførte mindstepriser på alkohol i maj 2018, med det formål at reducere forbruget af alko-
hol, især blandt de i befolkningen med et skadeligt alkoholforbrug, og dermed reducere alkoholrela-
teret skader. I Skotland indførte de en mindstepris på 50 pence per enhed af alkohol. På den måde
rammer mindsteprisen især den billigste og stærkeste spiritus på markedet, der typisk bliver købt af
mennesker med et højt og skadeligt alkoholforbrug. Omregner man den skotske prismodel til danske
kroner, vil danske minimumspriserne se således ud:
•
•
•
En øl/breezer (4,6 %) = 1 genstand: 6,50 kr.
En flaske vin (13-15%): 42,25 - 48,75 kr.
En flaske spiritus (40%): 121 kr.
På basis af højere indkomstniveau i Danmark end i Skotland peger Alkohol & Samfund på en
mini-
mumspris pr. genstand på 8-10 kr.
I juni 2019, udgav NHS i Skotland en rapport på salget af alkohol i 2018 (Giles & Robinson, 2019).
Tallene i rapporten inkluderer derfor de 4 måneder, før mindsteprisen blev indført samt de 8 måne-
der, hvor mindstepris på alkohol var implementeret. Resultaterne viste, at der i 2018 blev solgt 9.9 L
ren alkohol i sammenligning med 10.2 L året før, dvs. et fald i salget på 3%. Det er det laveste salg
af alkohol solgt pr. voksen i Skotland i 25 år
.
En evaluering af grænsesalget i nordøst og nordvest England et år efter indførelsen af mindstepriser
i Skotland viste ikke tegn på øget grænsesalg af alkohol (Giles, Robinson & Beetson, 2019).
Alkohol & Samfund anbefaler mindstepriser på alkohol med en pris pr. genstand på 8-10 kr.
3. Håndhævelse af aldersgrænserne
–
Mystery Shopping
Erfaringer fra Norge og Schweiz
I Norge er det ikke tilladt at sælge alkohol til børn under 18 år, og det er kommunernes ansvar at
holde øje med at butikkerne overholder lovgivningen. Skjenkekontroll er en politisk kampagne, som
den norske ungdomsorganisation Juvente har gennemført med frivillige unge siden 2007 (Juvente,
2019). Formålet med kampagnen er at afdække salg af alkohol til mindreårige i butikker og
vinmo-
nopol
samt sætte fokus på ID-kulturen i Norge.
Kontrollerne foregår ved, at en mindreårig, mellem 13 og 16 år, går ind i en butik, vælger en alkohol-
holdig drik samt en anden ordinær dagligvare, og forsøger at betale for det i kassen. Vinmonopolet
er også blevet kontrolleret af 17-årige, der har forsøgt at købe varer med en 20-års aldersgrænse.
Juventes kontrollører forsøger ikke at fremstå ældre end de egentlig er (Juvente, 2019).
I 2019 gennemførte mystery shoppere 1.393 kontroller fordelt på omkring 934 norske dagligvarebu-
tikker og afdelinger af Vinmonopolet. I 18,5% af besøgene gik en mindreårig kontrollør ud af butik-
kerne med alkohol i indkøbsposen. I takt med Juventes vedvarende kontrol gennem flere år, er salget
af alkohol til mindreårige faldet fra 40% i 2007 til 18,5% i 2019 (Juvente, 2019).
3
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug
2541754_0004.png
Samme tendens ses i andre lande, der har gennemført lignende kontrol. Eksempelvis har Schweiz
foretaget mystery shopping over en længere periode. Schweiz oplevede, ligesom Norge, en nedad-
gående kurve i forhold til salg af alkohol til mindreårige, i takt med en gradvis stigning i antallet af
ID-kontroller. Da de første mystery shoppere forsøgte at købe alkohol i 2001, blev de kun spurgt om
ID i 44,3 % af købsforsøgene (European Commission, 2012). I 2019 blev der solgt alkohol i 20,3% af
6534 testkøb og i 81,7% tilfælde blev der spurgt om ID (Sucht Schweiz, 2020). Myndighederne i
Schweiz har udviklet en Mystery Shopping-guide, der skal gøre kontrollerne og dataindsamlingen
ensartet og sikre, at fremgangsmåden er lovlig og etisk korrekt. Købene bliver foretaget af forskellige
aktører efter disse anvisninger (Sucht Schweiz, 2020).
Alkohol & Samfunds Mystery shopping
Alkohol & Samfund har siden 2017 udført kontroller af kiosker, detailhandel og tankstationer. I 2020
lykkedes det unge mellem 13 og 17 år, at købe alkohol i 75% af tilfældene (Alkohol & Samfund, 2021).
Tabel 1 viser, en oversigt over indkøbsforsøg, der er gennemført i procent samlet i perioden 2017 til
2020. Ved test af 16-årsgrænsen kunne de unge købe i 79% af tilfældene i 2020, mens de unge, der
testede 18-årsgrænsen kunne købe alkohol i 65% af tilfældene. Figur 1 viser, at mystery shopperne
kunne købe alkohol på tværs af butikstyper, men at købsraten var særligt høj for kiosker.
Tabel 1: Udvikling i ulovligt salg af alkohol fra 2017 til 2020 fordelt på test af 16- og 18-årsgrænsen
for salg af alkohol. Købsraten er andelen af gennemførte købsforsøg ud af totale antal købsforsøg
i butikker.
2017
Total købsrate %
(Antal gennemførte købsforsøg /
Totale antal købsforsøg)
Købsrate ved test af
16-årsgrænsen
dvs. salg af alkohol med <16,5%
Købsrate ved test af
18-årsgrænsen
dvs. salg af alkohol med >16,5%
100 %
(29/29)
62 %
(64/103)
72%
(118 / 164)
66%
(140 / 211)
79%
(58 / 73)
69 %
(380/551)
70%
(93/132)
74%
(164 / 222)
2018
2019
49%
(152 / 309)
2020
75%
(82 / 110)
Total
64 %
(491/773)
79%
(46 / 58)
12%
(12 / 98)
65%
(24 / 37)
50 %
(111/222)
4
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug
2541754_0005.png
Figur 1: Købsrate 2020 fordelt på type af butik
MYSTERY SHOPPING 2020
88%
75%
80%
61%
83%
73%
67%
70%
75%
Test af 16 årsgrænsen
Test af 18 årsgrænsen
Supermarked
Kiosk
Tankstation
Total købsrate
Den seneste undersøgelse fra ESPAD viser, at 70% af de 15-16-årige selv vurderer, at de let eller
meget let kan få fat i spiritus, hvis de var interesseret (SDU, 2020). I en kvalitativ undersøgelse fandt
Alkohol & Samfund, at kassemedarbejdere i supermarkeder mener, at det er nemmere at gennem-
føre ID-kontrol med en ensartet aldersgrænse (Alkohol & Samfund, 2019b).
Sikkerhedsstyrelsens kontrol af salg af alkohol
Alkohol & Samfund tester aktivt om butikkerne håndhæver loven om salg af alkohol. Modsat har
Sikkerhedsstyrelsen ikke hjemmel til dette. Det betyder, at Styrelsen observerer i 20 min i hver butik,
typisk i arbejds- og skoletiden. Her er sandsynligheden for at observere unge, der køber alkohol lille.
Derudover oplever de ved en kontrol, at de unge sjældent har lyst til at oplyse Sikkerhedsstyrelsen
deres alder. Derfor kan Styrelsen ikke fastslå de unges alder. Ud af de 550 alderskontroller Sikker-
hedsstyrelsen foretog i 2020, observerede Styrelsen kun to tilfælde af ulovligt salg af alkohol til min-
dreårige (indhentet fra Sikkerhedsstyrelsen). Sikkerhedsstyrelsen bør få hjemmel til at udføre
mystery shopping for at skabe en effektiv kontrol, der giver et retvisende billede af håndhævelse af
loven.
Alkohol & Samfund anbefaler øget kontrol af salg af alkohol
–
uagtet hævelse af aldersgrænse.
Desuden anbefaler vi, at Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til udførelsen af Mystery shopping.
4. Strammere lovgivning for markedsføring af alkohol
Forskning viser, at markedsføring af alkohol især påvirker unges alkoholforbrug. Det vil sige, at unge,
der er eksponeret for alkoholmarkedsføring, drikker mere end unge, der ikke er blevet eksponeret
(WHO, 2020).
I Danmark har vi en liberal markedsføringslovgivning, sammenlignet med andre lande i Europa. Mar-
kedsføringsloven §11, stk.
2 siger at ”Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke
indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol” (Retsinforma-
tion.dk). Lovgivningen begrænser dermed ikke eller kun i meget ringe grad hvor, hvornår eller hvor-
dan der markedsføres for alkohol.
5
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug
2541754_0006.png
De seneste år er markedsføring rykket fra de traditionelle mediekanaler (tv, radio, aviser) og ud på
sociale medier som fx Facebook, Instagram, Youtube, TikTok og Snapchat, og bliver her blandt andet
varetaget af influencers. Dette er problematisk, da især mange unge anvender disse platforme. Un-
dersøgelser viser, at unge i højere grad påvirkes af influencers på sociale medier, da de unge knytter
særlige bånd og ser influenceren som en ven eller bekendt, da man kommer helt tæt på influencerens
hverdagsliv (WHO, 2020).
Markedsføring i de nordiske lande
I andre lande har de en mere restriktiv markedsføringslovgivning. I Norge og Island har de indført
totalt forbud mod at markedsføre for alkohol over for forbrugere på alle platforme. Finland var et af
de første lande til at forbyde reklamer for alkohol på de sociale medier. I Sverige har de forbud mod
markedsføring til børn og unge under 25 år. Markedsføring af alkohol må ikke forekomme ved begi-
venheder, som for eksempel festivaler, hvis ikke mindst 70 procent af de besøgende er over 25 år.
Dette gælder også ved markedsføring på hjemmesider. Derudover må der ikke reklameres med al-
kohol, der har en alkoholprocent over 15 procent. Tabel 2 viser en oversigt over de nordiske landes
regulering af alkoholmarkedsføring.
Tabel 2: Nordiske landes regulering af alkoholmarkedsføring
Land/
Platform
Danmark
Nationalt TV
Printet
medier
Selvregulering
Biografer
Internet
Sociale
medier
Selvregulering
Restriktioner
Selvregulering
Restriktioner
Restriktioner
Sverige
Forbud
Forbud for
spiritus
Norge
Forbud
Restriktioner for
alkohol under 5,5%
Forbud for
spiritus
Forbud
Forbud
Restriktioner for
Alkohol under 5,5%
Forbud for
spiritus
Forbud
Restriktioner
Forbud for
spiritus
Forbud
Restriktioner for
alkohol under 5,5%
Forbud for
spiritus
Forbud
Restriktioner
Forbud for
spiritus
Forbud
Restriktioner for
alkohol under 5,5%
Forbud for
spiritus
Forbud
Restriktioner
Forbud for
spiritus
Forbud
Restriktioner for
alkohol under 5,5%
Forbud for
spiritus
Forbud
Finland
Island
Anmeldelser af ulovlig markedsføring
Alkohol & Samfund har siden 2017 overvåget Facebook, og dette har ført til politianmelderser og
bøder til diskoteker, som markedsførte alkohol til unge under 18 år. Tabel 3 viser, en oversigt over
indsendte klager siden 2017. I alt er der blevet sendt 96 klager om markedsføring til henholdsvis
Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet.
6
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug
2541754_0007.png
Tabel 3: Oversigt over antal klager indsendt af Alkohol & Samfund fra 2017 til 2020
Anmeldt til
Forbrugerombudsmanden
Alkoholreklamenævnet
Klager i alt
a
2017
13
1
14
2018
9
4
a
13
2019
6
14
20
2020
27
22
b
49
I alt
55
41
c
96
De 4 sager er oversendt fra Forbrugerombudsmanden i 2017 og 2018
indgår 11 sager oversendt fra Forbrugerombudsmanden
b
Heraf
c
Seks klager er endnu ikke behandlet hos Alkoholreklamenævnet
Der er lang behandlingstid hos Forbrugerombudsmanden, og når sagerne er alvorlige og anmeldes
til politiet, går der op til flere år, før der kommer afgørelse i sagen. I 2020 er der udstedt bøder på i
alt 447.000 kr. fordelt på 11 diskoteker og et eventbureau grundet ulovlig markedsføring af alkohol,
der er foregået helt tilbage fra 2017. Alkoholreklamenævnet kun taget tre sager af egen drift siden
2017.
1
Nævnet gør altså ikke en aktiv indsats for at overvåge eller begrænse ulovlig markedsføring.
Alkohol & Samfund vurderer derfor, at der er mangel på en effektiv instans, der systematisk og ruti-
nemæssigt overvåger for markedsføring af alkohol.
Alkohol & Samfund anbefaler derfor, at der bliver indført mere restriktive regler for markedsføring
af alkohol. Samt øget opmærksomhed over for problematisk markedsføring af alkohol, som direkte
eller indirekte henvender sig til børn og unge. Der bør derfor ikke markedsføres for alkohol på so-
ciale medier eller andre platforme hvor børn og unge under 18 år befinder sig. Desuden bør der
være bedre kontrol med den nuværende markedsføring.
5. SSF-undervisning, forældre og SSP-samarbejdet i Folkeskolen
En tredjedel af folkeskoleeleverne får, ifølge dem selv, for lidt viden i Folkeskolen om alkohol. I en
evaluering af Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) angiver 33% af eleverne,
at de har lært for lidt eller alt for lidt om emnerne Alkohol, rygning og stoffer (ALS Research, 2019).
I Alkohol & Samfunds egen undersøgelse foretaget af Epinion i 2018 (ikke offentliggjort) angiver 40%
af lærerne, at det er svært eller meget svært at finde tid til at undervise i emnet, det gælder for 19%
af SSP-medarbejderne.
58% af lærerne angiver i samme Epinion-undersøgelse, at kommunens SSP-medarbejder inddrages
i undervisningen på skolen og underviser elever/forældre. 73% af lærerne angiver, at undervisningen
om alkohol foregår i andre fag end SSF-undervisningen. Størstedelen af SSP-medarbejdere angiver,
at undervisningen foregår i skolen eller ved aftenarrangementer på skolen med forældre, børn osv.
Der er moderat dokumentation for, at skolebaserede forebyggelsesprogrammer målrettet alkohol
kan mindske unge alkoholforbrug (Tolstrup et al., 2019).
1
Tal opgjort ud fra Alkoholreklamenævnets årsberetninger fra 2017-2020.
7
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug
2541754_0008.png
Alkohol & Samfund anbefaler derfor, at folkeskoler kraftigt øger elevernes viden om alkohol ved at
anvende SSP-medarbejderne, da de kan aflaste lærerne i undervisningen. Samtidig skal SSP-med-
arbejderne være klædt fagligt på til at kunne tale om emner som alkohol på en måde, der udskyder
alkoholdebuten. I undervisningen om alkohol skal der fokuseres på forældreoplysning og nedsætte
drikkepresset blandt de unge. Forældreinddragelse er vigtigt for at udskyde debutalder. Erfaringer
fra Island viser blandt andet, at arbejdet med at forældre i højere grad kender deres børns venners
forældre og har god dialog, samt at forældrene ved, hvad deres barn laver om aftenen kan bidrage
til at nedbringe de unges alkoholforbrug (Sigfúsdóttir et al., 2008).
6. Alkoholforebyggelse på ungdomsuddannelserne
Danske unges alkoholforbrug bliver for alvor sat i gang, når de unge starter på ungdomsuddannelsen
(Tolstrup et al., 2019). De unge selv giver udtryk for, at alkoholforbruget har taget overhånd. Halvde-
len af 15-25-årige mener, at danske unges alkoholforbrug er for højt (Christensen et al., 2018). Hver
fjerde (24 %) af 15 til 25-årige, der går på en ungdomsuddannelse, synes, at alkohol fylder alt for
meget på skolen (Christensen et al., 2018).
Derudover har 42 % af unge oplevet at blive presset af deres venner til at drikke mere alkohol, end
de havde lyst til (Christensen et al, 2018). Derudover mener halvdelen af de unge, at de, der ikke
drikker alkohol, ofte er lidt udenfor til fester (Christensen et al., 2018). Disse tal vidner om et enormt
drikkepres på de unge. Derfor spiller ungdomsuddannelserne en vigtig rolle for at gøre op med dette
pres.
Danske Gymnasier har tidligere i år startet debatten om alkoholfri gymnasier, men inden vi når der-
hen, er der behov for gode alkoholpolitikker på gymnasierne. Alkoholpolitikkerne skal have fokus på
at nedbringe forbruget blandt eleverne og styrke dialogen med forældre omkring før og efterfester.
Forældrene skal være med til at sætte rammerne for elevernes alkoholindtag uden for gymnasierne.
En undersøgelse af Alkohol & Samfund fra 2019 viste, at samarbejde mellem gymnasier i et alkohol-
kodeks havde en positiv effekt på at nedbringe alkoholforbruget på halvdelen af gymnasierne. 33
STX-gymnasier landet over er omfattet af såkaldte fælleskodeks for alkohol, hvor flere gymnasier i
et område er gået sammen om at indføre fælles regler og retningslinjer for alkohol i sociale sam-
menhænge på skolerne (Alkohol & Samfund, 2019). Fælles alkoholpolitikker og kodeks for gymna-
sier kan være gode redskaber for at skabe fælles fodslag for, hvordan ungdomsuddannelser hånd-
terer alkohol samt at sikre, at det ikke er et konkurrenceparameter i lokalområdet. Dog skal fælles-
kodeks være ambitiøse og implementeres for at have en reel effekt på de unges alkoholforbrug.
Kodeks kan indeholde regler som fx:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Alkohol skal aldrig være det bærende element til festen
Der skal altid være voksne til stede til festerne
Maksimum udskænkning af 5 genstande pr. deltager
Ingen druklege
Ingen salg af hård spiritus
Gratis vand og salg af mad
Ingen officielle efterfester på lokale diskoteker.
8
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug
2541754_0009.png
På sigt skal alkohol ud af ungdomsuddannelserne. Danmark er et af de eneste steder i Europa, hvor
gymnasier faciliterer fester med alkohol for de unge. Uddannelse og alkohol hører ikke sammen.
Alkohol påvirker de unges indlæringsevner og koncentration. Desuden øger det risikoen for ulykker,
vold og uønsket sex (Tolstrup et al., 2019). WHO anbefaler, at der skal være alkoholfrie miljøer, her
er ungdomsuddannelser et oplagt sted at starte (WHO, 2017).
Alkohol & Samfund anbefaler restriktive alkoholpolitikker på ungdomsuddannelser. Som endemål
bør alkohol ikke indgå i sociale aktiviteter på ungdomsuddannelserne.
7. Alkoholpolitikker i foreningslivet
Frivillige organisationer og foreninger har en vigtig rolle i at skabe rammerne for alkoholfrie fælles-
skaber. 83% af danske børn og unge deltager i en aktivitet i deres fritid og størstedelen (86%) dyrker
aktiviteten i en forening (Pilgaard & Rask, 2016).
Undersøgelser viser at unge, som går til noget fast i deres fritid, har bedre trivsel og færre har pro-
blemer end andre unge (Malmgren et al., 2012). Samtidig viser en lille rundspørge (N=325) Politiken
har foretaget i 2008, at halvdelen af idrætsudøvere i alderen 15 til 19 år havde drukket alkohol med
sine trænere (Politiken, 2008).
Der findes ikke mange andre tal for, om unge drikker i forbindelse med deres fritidsaktiviteter. Dog
er det problematisk, hvis unge introduceres til alkohol i deres sport og fritidsaktiviteter. Børn og unge
er særligt påvirket af normer og adfærd i deres omgivelser. Voksne og trænere er rollemodeller for
de unge, derfor er det
vigtigt at alkohol ikke ”promoveres”, men at der tværtimod fokuseres på sunde
sociale miljøer.
Resultater fra Island viser, at børn og unge, der dyrker en fritidsaktivitet, er i mindre risiko for at be-
gynde at drikke alkohol og ryge. Samtidig har man i Island haft succes med at styrke det sociale
miljø, f.eks. ved at uddanne og opkvalificere trænere og frivillige, der arbejder med unge (Kristjans-
son et al., 2019). Derfor er det vigtigt at fokusere på fritidsaktiviteter, hvis vi vil forebygge, at børn og
unge begynder at drikke alkohol.
Fritids- og idrætsforeninger skal have en sund alkoholpolitik, der beskytter børn og unge fra at be-
gynde at drikke alkohol. Sport og alkohol hænger ikke sammen. Derfor skal trænere og frivillige være
gode rollemodeller for de unge, og ikke introducere alkohol for de unge til sæsonafslutninger og
fejringer.
Flere organisationer og kommuner arbejder med Kræftens Bekæmpelse for en røgfri fremtid med
røgfri miljøer. Ligeledes skal alkohol også tages ud af de miljøer, hvor børn og unge opholder sig.
Det kan udsætte alkoholdebutalder og nedsætte unges alkoholforbrug.
Alkohol & Samfund anbefaler at alle fritids- og sportsforeninger har en sund alkoholpolitik med
alkoholfri miljøer, hvor børn og unge ikke eksponeres for alkohol i forbindelse med deres fritids-
aktivitet.
9
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 224: Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Alkohol & Samfund vedr. foretræde om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug
2541754_0010.png
Kilder
Alkohol & Samfund. (2019). ”Det er ikke drukfester, vi ønsker.” En undersøgelse af danske gymnasiers erfaringer med fælles
kodeks for alkohol. S. 1-17.
Alkohol & Samfund. (2019a). Spørgeskemaundersøgelse af Epinion. Tal ikke udgivet.
Alkohol & Samfund. (2019b). Tak fordi du spørger. Muligheder og barriere for at spørge om ID i Irma. S.1-12.
Alkohol & Samfund. (2021). Solgt ulovligt. En undersøgelse af danske butikkers håndhævelse af loven om forbud af salg af
alkohol til mindreårige. S. 1-22.
ALS Research. (2019). EVALUERING AF SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB (SSF). Bilag
Christensen et al. (2018). Unges alkoholvaner i Danmark 2017
–
en kortlægning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba
(Tryghedsgruppen smba) 2018.
European Commission. (2012). Eyes on Ages A research on alcohol age limit policies in European Member States. Legisla-
tion, enforcement and research. S. 51.
Giles L, Robinson M & Beetson C. (2019). Minimum Unit Pricing (MUP) for alcohol evaluation Sales-based consumption: a
descriptive analysis of one year post-MUP off-trade alcohol sales data. Edinburgh: NHS Health Scotland;
2019.
Giles L, Robinson M. (2019). Monitoring and Evaluating Scotland’s Alcohol Strategy: Monitoring Report 2019. Edinburgh: NHS
Health Scotland; 2019.
Juvente. (2019). Kontrollrapport 2019
–
Resultaterne fra mindreåriges forsøk på å kjøpe alkohol i dagligvarebutikker i 2019.
s. 1-20.
Kristjansson et al. (2019). Development and Guiding Principles of the Icelandic Model for Preventing Adolescent Substance
Use. Health Promotion Practice, January, 2020. Vol. 21, No. (1) 62–69.
Kræftens Bekæmpelse. (2020). Hentet fra: https://www.cancer.dk/roegfrifremtid/om-roegfri-fremtid-2020-p2/
Malmgren, Vogt‐Nielsen, Hansen & Børgesen. (2012). Unge og Fritidsaktiviteter. CASA. s.1-139.
Pilgaard & Rask. (2016). Danskernes motions og sportsvaner 2016. Idrættens Analyse Institut. s. 1-146.
Politiken. (2008). "Trænere drikker med deres teenagespillere". Hentet fra d. 20. august 2020
https://politi-
ken.dk/sport/art4737265/Tr%C3%A6nere-drikker-med-deres-teenagespillere
Retsinformation. (2020). Lov om markedsføring. Hentet fra
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/426.
Schelleman-Offermans et al. (2017). Increased minimum legal age for the sale of alcohol in the Netherlands as of 2014: The
effect on alcohol sellers’ compliance
after one and two years.
SDU. (2020). Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut
for Folkesundhed, Syddansk Universitet (SDU). s. 1-120.
SIF. (2006). Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Sigfúsdóttir et al. (2008). Substance use prevention for adolescents: The Icelandic Model. Health Promotion International
24(1):16-25.
Sucht Schweiz. (2020). Alkoholtestkäufe 2019. Nationaler Bericht über den Verkauf von Alkohol an Minderjährige. Lausanne,
september 2020. s. 1-74. Hentet d. 24. februar 2022:
https://www.addictionsuisse.ch/filead-
min/user_upload/DocUpload/AT_2019_FINAL_DE_20200924.pdf
Tolstrup, Demant, Grønbæk, Møller, Pedersen & Pisinger. (2019). Unges alkoholkultur
–
et bidrag til debatten. København:
Vidensråd for Forebyggelse, 2019. s. 1-124.
WHO. (2010). Global strategy to reduce the harmful use of alcohol. Geneve: World Health Organization; 2010.
WHO. (2017). World Health Organization Regional Office for Europe. Alcohol and Harm. Moller & Schölin, WHO, 2017.
WHO. (2020). Alcohol marketing in the WHO European Region. Update report on the evidence and recommended policy ac-
tions. WHO Regional Office for Europe: København. s. 1-28.
WHO. (2022). The SAFER initiative. Hentet fra d. 24. februar 2022:
https://www.who.int/initiatives/SAFER
10
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk