SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 223
Offentligt

STATENS INSTITUT FOR

FOLKESUNDHED

Danskernes

sundhed

Den Nationale Sundhedsprofil 2021

er baseret på undersøgelsen

”Hvordan har du det?” gennemført

af de fem regioner og Statens

Institut for Folkesundhed, SDU.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021

Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Udgiver:

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af:

Heidi Amalie Rosendahl Jensen, Michael Davidsen,

Sofie Rossen Møller, Julie Ellegaard Ibáñez Román,

Kamilla Kragelund, Anne Illemann Christensen og

Ola Ekholm – alle fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Internt review:

Maj Britt Dahl Nielsen, Line Nielsen, Lotus Sofie Bast, Ulrik

Becker, Christian Ritz, Christina Bjørk Petersen, Stine Schramm,

Susan Ishøy Michelsen, Tina Harmer Lassen og Bjarne Laursen

– alle fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Version: 1.0

Versionsdato: 10. marts 2022

Design og layout: Sundhedsstyrelsen

Foto: Troels Heien, Lars Wittrock og Sundhedsstyrelsen

Tryk: Rosendahls A/S

Publikationen kan bestilles hos:

Sundhedsstyrelsens publikationer

c/o Rosendahls Distribution

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Telefon 70 26 26 36

[email protected]

Pris: Kr. 0,- dog betales gebyr og porto ved bestilling

ISBN elektronisk udgave: 978-87-7014-419-3

ISBN trykt udgave: 978-87-7014-420-9

Tryksag

5041 0004

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Indholdsfortegnelse

104

116

130

137

138

146

152

165

175

185

189

Forord

En sundhedsprofil gennemført under covid-19-pandemien

1. Indledning

1.1 Kort opsummering af resultater

1.2 Læsevejledning

2. Helbred og trivsel

2.1 Selvvurderet helbred

2.2 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Stress

2.4 Sociale relationer

3. Sundhedsadfærd og risikofaktorer

3.1 Rygning

3.2 Alkohol

3.3 Kost

3.4 Fysisk aktivitet

3.5 Vægt

3.6 Flere samtidige risikofaktorer

4. Sygelighed

4.1 Langvarig sygdom

4.2 Specifikke sygdomme og helbredsproblemer

4.3 Smerter eller ubehag

5. Den praktiserende læges rolle

6. Middellevetid og gode leveår

Bilag A. Materiale og metode

Bilag B. Klassifikation af udvalgte variable

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Forord

Den Nationale Sundhedsprofil 2021 indeholder data om borgernes sundhed, som kan

bidrage til at kvalificere og målrette arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og

behandling i kommunerne og regionerne. Det er nu fjerde gang sundhedsprofilen er

udarbejdet i et samarbejde mellem de fem regioner, Statens Institut for Folkesundhed,

SDU og Sundhedsstyrelsen.

Da undersøgelsen blev gennemført i foråret 2021, var rammerne for vores liv markant

anderledes på grund af en række restriktioner og tiltag i forbindelse med håndteringen

af covid-19-pandemien. Det har med stor sandsynlighed påvirket resultaterne, som

således skal ses i lyset heraf, og konklusioner om udviklingen siden 2017 skal foretages

med en vis forsigtighed.

På nogle områder går det bedre med danskernes sundhed. Der er færre, der ryger tobak

og færre, der drikker meget alkohol. Særligt blandt unge er andelen, der ryger, faldet

markant. Det tyder på, at de strukturelle tiltag, der er iværksat for at begrænse rygning

blandt børn og unge, virker. Der er dog stadig alt for mange, der stadig ryger, og rygning

er fortsat den enkeltfaktor, der har størst betydning for dødeligheden i Danmark.

Det er positivt at se et fald i andelen af unge, der drikker mere end 10 genstande om

ugen. Dog er der især blandt unge en usund alkoholkultur, hvor andelen, der jævnligt

drikker 5 genstande eller mere ved samme lejlighed (binge-drinking), er meget højt.

Derudover er der også blandt ældre en stor andel, der har et højt ugentligt forbrug.

På flere områder går det stadig den forkerte vej med danskernes sundhed. Der ses

fortsat en bekymrende udvikling i andelen af befolkningen, der scorer lavt på den

mentale helbredsskala. Særligt ses en stigning blandt unge, hvor andelen af kvinder

med lav score på den mentale helbredskala er steget med over 18 % over en periode

på 11 år. Andelen med et usundt kostmønster og forekomsten af overvægt og svær

overvægt er også steget. Der er en lav andel, der lever op til WHO´s minimumsanbe-

falinger for fysisk aktivitet. Det er alt sammen resultater, som peger på et behov for

styrket opmærksomhed på forebyggelsen.

Sundhedsprofilen viser, ligesom Sundhedsstyrelsens rapporter om social ulighed i

sundhed fra 2020, at den sociale ulighed i sundhed er meget udbredt. Der er fortsat en

markant overrepræsentation af personer med kort uddannelse og personer uden for

arbejdsmarkedet, der har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Samtidig viser sundheds-

profilen, at der sker en ophobning af risikofaktorer, dvs. at de koncentreres om samme

personer, som dermed får en betydeligt forøget risiko for sygdom og tidlig død. Det er

tydeligt, at der her er en udfordring for de kommende år.

Det er håbet og ambitionen, at den nationale sundhedsprofil vil blive flittigt benyttet

som opslagsværk i forbindelse med tilrettelæggelse af sundheds- og forebyggelses-

indsatser.

Der skal rettes en stor tak til de 5 regioner og SIF for deres store indsats med at gen-

nemføre dataindsamlingen. Der skal også rettes en tak til det koordinerende udvalg for

sundhedsprofilen, metodegruppen og kommunikationsgruppen for et godt samarbejde.

Niels Sandø

Enhedschef

Forebyggelse og Ulighed

Sundhedsstyrelsen

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

En sundhedsprofil gennemført

under covid-19-pandemien

Kontakttal, incidens, mundbind, håndsprit, corona-

pas, PCR-test og mRNA-vacciner. Alle er ord, som

de fleste af os ikke kendte til for bare få år siden,

men som siden 2020 er blevet en fast del af vores

hverdag, ordforråd og samtaler.

Hverdagen, som vi kender den, blev med ét ander-

ledes både nationalt og internationalt, da WHO d. 5.

januar 2020 meldte om et udbrud af lungebetæn-

delse af ukendt årsag i byen Wuhan i Hubei-pro-

vinsen i det østlige Kina. Allerede få dage efter kom

det frem, at årsagen til udbruddet var en ny type

coronavirus, SARS-CoV-2. Senere er der dog kom-

met yderligere oplysninger, som indikerer, at der

allerede i december 2019 var udbrud med ny coro-

navirus. Sygdommen fik derfor fik navnet covid-19.

Det første tilfælde af covid-19 i Danmark blev kon-

stateret i slutningen af februar 2020. I marts 2020

erklærede WHO covid-19 for en global pandemi,

som er betegnelsen for en smitsom sygdom, der er

udbredt over én eller flere verdensdele. Covid-19

er en infektionssygdom, der smitter ved, at virus

overføres fra luftvejene hos én smittet person til en

anden persons luftveje. Virus kommer ind i kroppen

gennem slimhinderne – typisk øjnene, munden

eller næsen. Der er stor variation i sværhedsgraden

af symptomer blandt smittede med covid-19. Mens

nogle således kun oplever milde symptomer i form

af eksempelvis let feber og hoste, bliver andre

alvorligt syge. I de værste tilfælde kan sygdommen

have en dødelig udgang. Også personer, som ingen

symptomer har, kan smitte andre.

I Danmark blev der fra marts 2020 indført en række

tiltag på grund af frygten for en omfattende og

hurtig smittespredning på grund af covid-19 med

deraf følgende belastning af sygehusvæsenets

kapacitet samt omfattende menneskelige omkost-

ninger i form af svære sygdomsforløb og dødsfald.

Eksempelvis blev offentligt ansatte, der ikke varetog

samfundskritiske funktioner, hjemsendt, og alle sko-

ler, dagtilbud og institutioner blev lukket. Endvidere

blev der indført et forsamlingsforbud for flere end

1.000 personer, og Danmarks grænser blev lukket

midlertidigt for at begrænse smittespredningen.

I løbet af sommeren 2020 aftog smittetrykket

i Danmark, hvorfor restriktionerne gradvis blev

lempet. Anden bølge af covid-19 ramte imidlertid

landet i løbet af det sene efterår og starten af vin-

teren, og der blev igen indført en række tiltag for at

reducere smittespredningen. Blandt disse tiltag var

hjemsendelse af skoleelever, lukning af butikker

(fraregnet dagligvarebutikker og apoteker), restau-

ranter og cafeer samt kultur-, idræts-, og nattelivet,

herunder teatre, museer, biografer, svømmehaller

og fitnesscentre.

Dataindsamlingen til denne undersøgelse fandt

sted mellem d. 5. februar og d. 12. maj 2021, hvor

der stadig gjaldt en række restriktioner og tiltag i

forbindelse med håndteringen af covid-19-pande-

mien. Dette har med stor sandsynlighed påvirket re-

sultaterne i undersøgelsen, idet rammerne for vores

liv har været markant anderledes, end vi har været

vant til. Resultaterne i denne rapport skal således

ses i lyset heraf, og konklusioner om udviklingen

siden 2017 skal foretages med en vis forsigtighed.

Sundhedsprofilundersøgelsens resultater fra 2021

tegner et øjebliksbillede under en nedlukningspe-

riode, og som følge heraf kan der potentielt opstå

udsving for visse indikatorer i undersøgelsen, hvor

årsagen alene kan henføres til de særlige levevilkår

under nedlukningen og altså ikke til validitetsud-

fordringer. En del af disse udsving vil forventes at

normalisere sig helt eller delvist med ophævelse

af restriktionerne. Dette kan potentielt betyde, at

nogle resultater indsamlet under nedlukningen ikke

nøjagtigt vil kunne reproduceres, når restriktionerne

ophæves, da covid-19 sandsynligvis har påvirket

besvarelserne på en måde, som ikke ville være sket,

hvis der ikke havde været en pandemi.

Beslutningen om at gennemføre den planlagte

sundhedsprofilundersøgelse under covid-19-pan-

demien er truffet af Det Koordinerende Udvalg, som

består af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet,

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening,

Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og repræ-

sentanter fra henholdsvis de fem regioner og fem

kommuner. Beslutningen er begrundet med, at der

er behov for opdaterede data til brug for det sund-

hedsfremmende og forebyggende arbejde, blandt

andet i de i november 2021 nyvalgte kommunalbe-

styrelser, og at undersøgelsen til trods for covid-19

generelt set vil give et brugbart indblik i danskernes

sundhed, sygelighed og trivsel. Undersøgelsens

resultater kan endvidere give et fingerpeg om be-

tydningen af covid-19-pandemien for befolkningens

generelle sundhedstilstand.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I forbindelse med at der blev truffet beslutning om

at gennemføre undersøgelsen, var der skærpet

opmærksomhed på, om validiteten af nogle af un-

dersøgelsens spørgsmål potentielt set kunne være

påvirket af covid-19-pandemien. Validitet henviser

til, i hvilket omfang et givent spørgsmål måler kor-

rekt, fordi respondenterne tillægger spørgsmålet

en anden mening, end det oprindeligt var tiltænkt.

Dog var det den umiddelbare vurdering, at der var

tale om relativt få spørgsmål. Der blev på denne

baggrund nedsat en arbejdsgruppe med repræ-

sentanter fra de fem regioner og Statens Institut for

Folkesundhed, SDU, som, med de tilstedeværende

ressourcer og muligheder, har afdækket, hvilke

konsekvenser covid-19-pandemien kan have haft

for borgernes spørgeskemabesvarelser og dermed

for validiteten af udvalgte spørgsmål. Arbejdsgrup-

pen har blandt andet studeret udviklingstendenser

i perioden 2010 til 2021 og undersøgt sammenhæn-

ge mellem potentielt validitetspåvirkede spørgsmål

og relaterede spørgsmål, som arbejdsgruppen

vurderede ikke var validitetspåvirkede, i hvert af da-

tasættene fra henholdsvis 2010, 2013, 2017 og 2021.

Arbejdsgruppen fandt ingen åbenlyse validitetspro-

blemer ved disse analyser, men det skal understre-

ges, at arbejdsgruppens muligheder for at belyse

dette har været begrænsede.

I den udstrækning, det er muligt, gøres der løbende

gennem rapporten opmærksom på særlige forbe-

hold, der bør tages i tolkningen af undersøgelsens

resultater, herunder forbehold relateret til tolkning

af udviklingstendenser på baggrund af resultaterne

i 2021 i forhold til resultater fra de tidligere under-

søgelser. Forbehold er eksplicit nævnt vedrørende

mentalt helbred, stress, sociale relationer, fysisk ak-

tivitet, forbrug af alkohol og kontakt til egen læge..

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Indledning

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Indledning

Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundheds-

profil 2021

giver overblik over voksne danskeres

sundhed, sygelighed og trivsel. Samtidig belyser

undersøgelsen det seneste årtis udvikling inden for

disse områder ved at benytte data fra de tidligere

sundhedsprofilundersøgelser, der blev foretaget i

2010, 2013 og 2017 (1-3).

I denne rapport præsenteres resultater for udvalgte

områder af spørgeskemaundersøgelsen

Hvordan

har du det?,

som er foretaget af landets fem regi-

oner og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, i

februar til maj 2021. Resultater fra undersøgelsen er

offentligt tilgængelige og kan findes i den nationale

database www.danskernessundhed.dk.

Dataindsamlingen er baseret på et spørgeskema,

som blev udsendt til 324.000 personer på 16 år eller

derover med bopæl i Danmark. I alt deltog 183.646

personer, hvilket svarer til 56,7 % af de adspurgte.

Undersøgelsen er gennemført i alle landets kom-

muner og regioner på samme tid, og det giver den

enkelte kommune og region en god mulighed for

at følge udviklingen lokalt og regionalt. I de enkelte

afsnit i rapporten redegøres kortfattet for metode,

spørgsmål og svarmuligheder inden for hvert enkelt

område. I bilag A findes endvidere en nærmere

metodebeskrivelse, herunder en beskrivelse af

deltagelsesprocenten. I bilag B beskrives den an-

vendte klassifikation af udvalgte sociodemografiske

variable, der indgår i rapportens opgørelser.

Resultaterne i denne rapport skal ses i lyset af, at

data er indsamlet i en periode, hvor der i forbindel-

se med håndteringen af covid-19-pandemien var

indført en række midlertidige tiltag og restriktioner

i Danmark. Dette har med stor sandsynlighed påvir-

ket resultaterne i undersøgelsen, idet rammerne for

vores liv har været så markant anderledes, end vi er

vant til. Udviklingsmønstre kan derfor være vanske-

lige at fortolke, og af denne grund skal konklusioner

om udviklingen foretages med forsigtighed.

1.1 Kort opsummering af resultater

I dette afsnit er de opsummerede resultater for

indikatorerne i hvert af rapportens kapitler oplistet.

Indikatorerne er grupperet i Helbred og trivsel,

Sundhedsadfærd og risikofaktorer, Sygelighed, den

praktiserende læges rolle samt middellevetid og

gode leveår.

1.1.1 Indikatorer for helbred og trivsel

Selvvurderet helbred

Mere end otte ud af ti danskere vurderer deres

helbred som fremragende, vældig godt eller godt

(83,3 %). I alle aldersgrupper vurderer mænd deres

helbred bedre end kvinder. Unge vurderer deres

helbred bedre end ældre. Der er en relativt lille

andel, der vurderer deres helbred som godt, blandt

personer med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau (68,9 %) samt blandt førtidspen-

sionister (49,2 %) og andre uden for arbejdsmarke-

det (62,5 %). Der er i perioden 2010 til 2021 samlet

set sket et mindre fald på 1,7 procentpoint i ande-

len, der vurderer eget helbred som fremragende,

vældig godt eller godt.

Fysisk helbred

I alle aldersgrupper er andelen med en lav score

på den fysiske helbredsskala større blandt kvinder

(12,8 %) end blandt mænd (9,2 %), og blandt begge

køn stiger andelen med stigende alder. Andelen

med en lav score på den fysiske helbredsskala

falder med stigende uddannelsesniveau, fra

28,2 % blandt personer med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau til 4,0 % blandt

personer med en lang videregående uddannelse.

Der ses en relativt stor andel med en lav score på

den fysiske helbredsskala blandt førtidspensionister

(44,3 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (22,1 %).

I perioden 2010 til 2021 er der sket en mindre stig-

ning i andelen med en lav score på den fysiske hel-

bredsskala på 1,0 procentpoint.

Mentalt helbred

Andelen med en lav score på den mentale hel-

bredsskala er større blandt kvinder (19,9 %) end

blandt mænd (14,9 %). Dette gælder i alle alders-

grupper. Blandt begge køn falder andelen med

en lav score på den mentale helbredsskala med

stigende alder indtil den ældste aldersgruppe, hvor

der igen ses en stigning. Andelen er især stor blandt

kvinder i aldersgruppen 16-24 år (34,4 %). Andelen

er ligeledes stor blandt personer med grundskole

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

(20,2 %) som højest gennemførte uddannelsesni-

veau samt blandt arbejdsløse (31,6 %), førtidspensi-

onister (36,3 %) og andre uden for arbejdsmarkedet

(39,2 %). Der er i perioden 2010 til 2021 sket en

stigning på 7,4 procentpoint i andelen med en lav

score på den mentale helbredsskala.

Stress

Andelen med en høj score på stressskalaen er større

blandt kvinder (33,6 %) end blandt mænd (24,5 %).

Et tilsvarende mønster ses i alle aldersgrupper.

Blandt begge køn falder andelen med en høj score

på stressskalaen med stigende alder indtil den

ældste aldersgruppe, hvor der igen ses en stigning.

Andelen med en høj score på stressskalaen er især

stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (52,3 %)

samt blandt arbejdsløse (47,4 %), førtidspensionister

(55,5 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (55,7 %).

I perioden 2010 til 2021 er der sket en stigning på

8,3 procentpoint i andelen med en høj score på

stressskalaen.

Sociale relationer

I alt oplever 9,1 % af den voksne befolkning ofte

at være alene, selvom de mest har lyst til at være

sammen med andre. Andelen er lidt større blandt

kvinder (10,1 %) end blandt mænd (8,0 %), og et lig-

nende mønster ses i alle aldersgruppe. Den største

andel ses i aldersgruppen 16-24 år for både mænd

(14,4 %) og kvinder (16,7 %). Der ses en sammen-

hæng mellem højest gennemførte uddannelsesni-

veau og det at være uønsket alene. Således falder

andelen fra 12,8 % blandt personer med grundskole

som højest gennemførte uddannelsesniveau til

6,9 % blandt personer med en lang videregående

uddannelse. I perioden 2010 til 2021 er andelen, der

ofte er uønsket alene, steget med 3,5 procentpoint.

Stigningen er fortrinsvis sket mellem 2017 og 2021

(+2,8 procentpoint) og ses i stort set alle aldersgrup-

per for både mænd og kvinder. Stigningen mellem

2017 og 2021 er særligt udtalt i aldersgruppen 16-24

år for begge køn (+5,9 procentpoint blandt mænd

og +6,4 procentpoint blandt kvinder).

I alt har 6,9 % af befolkningen tegn på social isolati-

on, og andelen er stort set ens blandt mænd (7,3 %)

og kvinder (6,5 %). Blandt begge køn ses de største

andele i de to ældste aldersgrupper. Indtil 54-års-

alderen ses ikke noget entydigt mønster i forhold

til alder, men herefter stiger andelen med stigende

alder. Andelen med tegn på social isolation er mar-

kant større blandt arbejdsløse (18,5 %), førtidspensi-

onister (24,6 %) og andre uden for arbejdsmarkedet

(20,8 %) end blandt beskæftigede (1,9 %).

Omtrent én ud af otte (12,4 %) danskere har tegn

på ensomhed, og andelen er større blandt kvinder

(14,1 %) end blandt mænd (10,7 %). Et tilsvarende

mønster genfindes i alle aldersgrupper. Den mar-

kant største andel ses blandt kvinder i aldersgrup-

pen 16-24 år, hvor 26,3 % har tegn på ensomhed.

Blandt både mænd og kvinder falder andelen med

stigende alder indtil den ældste aldersgruppe,

hvor andelen stiger en smule. Der er en relativt stor

andel, som har tegn på ensomhed, blandt arbejds-

løse (22,2 %), førtidspensionister (26,7 %) og andre

uden for arbejdsmarkedet (28,2 %).

1.1.2 Indikatorer for sundhedsadfærd og

risikofaktorer

Rygning

I alt oplyser 13,9 % af den voksne befolkning, at de

ryger dagligt. En større andel blandt mænd (15,2 %)

end kvinder (12,7 %) ryger dagligt, og for begge køn

er andelen størst i alderen 45-64 år. Der ses en me-

get klar sammenhæng mellem højest gennemførte

uddannelsesniveau og andelen, der ryger dagligt.

Således falder andelen fra 22,8 % blandt personer

med grundskole som højest gennemførte uddan-

nelsesniveau til 5,7 % blandt personer med en lang

videregående uddannelse. I perioden 2017 til 2021

er der overordnet set sket et fald i andelen, der

ryger dagligt, på 3,0 procentpoint. Faldet ses i alle

aldersgrupper, men er særligt udtalt blandt mænd i

den yngste aldersgruppe (-7,9 procentpoint). Over-

ordnet set er andelen, der ryger dagligt, faldet med

7,0 procentpoint i hele perioden 2010 til 2021.

Knap tre ud af fire (73,7 %) personer, der ryger dag-

ligt, vil gerne holde op med at ryge. Blandt kvinder

falder andelen med stigende alder, mens det sam-

me mønster ses for mænd fra aldersgruppen 25-34

år eller derover.

I alt udsættes 4,4 % af danskerne, som ikke ryger

dagligt, for tobaksforurenet luft mindst en halv time

om dagen. Der er en stærk sammenhæng mel-

lem uddannelsesniveau og andelen, der er udsat

for tobaksforurenet luft mindst en halv time om

dagen og ikke selv ryger dagligt. Såleledes falder

andelen, der udsættes for tobaksforurenet luft, fra

10,3 % blandt mænd med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau til 2,4 % blandt

mænd med en videregående uddannelse. Samme

mønster ses for kvinder, hvor andelen falder fra

7,8 % blandt kvinder med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau til 2,2 % blandt

kvinder med en videregående uddannelse.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Alkohol

I alt drikker 15,7 % af den voksne befolkning mere

end 10 genstande i løbet af en typisk uge. Andelen

er markant større blandt mænd (23,0 %) end blandt

kvinder (8,8 %), og dette mønster ses i alle alders-

grupper. Den største andel, der drikker mere end

10 genstande i løbet af en typisk uge, ses blandt

mænd i alderen 65-74 år (32,5 %). Både for mænd

og kvinder på 65 år eller derover stiger andelen, der

drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk

uge, med stigende uddannelsesniveau. Således

stiger andelen fra 21,5 % blandt mænd med grund-

skole som højest gennemførte uddannelsesniveau

til 43,8 % blandt mænd med en videregående

uddannelse. Blandt kvinder stiger andelen fra 6,4 %

til 24,5 % for de samme uddannelsesgrupper. Blandt

mænd og kvinder i alderen 25-64 år er der derimod

stort set ikke nogen forskel på tværs af uddannel-

sesgrupper i andelen, der drikker mere end 10 gen-

stande i løbet af en typisk uge. I perioden 2010 til

2021 er andelen, der drikker mere end 10 genstande

i løbet af en typisk uge, faldet jævnt med i alt 8,9

procentpoint. Faldet ses blandt begge køn og i stort

set alle aldersgrupper, men er særligt udtalt blandt

mænd i aldersgrupperne 16-24 år og 25-34 år, hvor

andelen er faldet jævnt med henholdsvis 23,5 pro-

centpoint og 15,9 procentpoint. Også blandt kvinder

i alderen 16-24 år ses et markant fald i perioden på

14,4 procentpoint.

Blandt personer, der drikker mere end 10 genstan-

de i løbet af en typisk uge, vil 23,3 % gerne nedsæt-

te alkoholforbruget. Andelen er lidt større blandt

kvinder (25,9 %) end blandt mænd (22,3 %).

I alt oplyser 9,1 % af den voksne befolkning, at de

ugentligt drikker fem eller flere genstande ved

samme lejlighed (såkaldt binge-drinking). Ande-

len er markant større blandt mænd (13,4 %) end

blandt kvinder (5,0 %). Den største andel ses i den

yngste aldersgruppe blandt både mænd (19,9 %)

og kvinder (12,5 %), men ellers ses der intet tydeligt

mønster i forhold til alder. I perioden 2013 til 2021

ses et jævnt fald på i alt 3,3 procentpoint i andelen,

der ugentligt drikker fem eller flere genstande ved

samme lejlighed. I hele perioden ses der primært

et fald i andelen blandt de 16-34-årige mænd og

blandt de 16-24-årige kvinder. Blandt personer på

75 år eller derover er andelen derimod steget en

smule i perioden.

Kost

I alt har 17,7 % af den voksne befolkning et usundt

kostmønster. Andelen er større blandt mænd (22,3 %)

end blandt kvinder (13,3 %). Dette gælder i alle

aldersgrupper. Der ses en tydelig sammenhæng

mellem uddannelsesniveau og usund kost. Således

har 7,7 % blandt personer med en lang videregå-

ende uddannelse et usundt kostmønster, mens

det samme gælder for 29,5 % blandt personer med

grundskole som højest gennemførte uddannel-

sesniveau. Andelen er desuden relativt stor blandt

arbejdsløse (21,8 %), førtidspensionister (28,1 %) og

andre uden for arbejdsmarkedet (23,7 %). I perioden

2010 til 2021 er der sket en jævn stigning i andelen

med et usundt kostmønster på i alt 4,4 procent-

point. Blandt personer, der har et usundt kost-

mønster, angiver 59,1 %, at de gerne vil spise mere

sundt. I alle aldersgrupper er andelen større blandt

kvinder end blandt mænd.

Fysisk aktivitet

I alt opfylder 58,1 % af den voksne befolkning ikke

WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. Der

er en større andel blandt kvinder (60,7 %) end blandt

mænd (55,3 %), som ikke lever op til anbefalingen.

Andelen er mindst blandt de 16-24-årige mænd

(46,7 %) og kvinder (52,9 %) og størst i aldersgrup-

pen 75 år eller derover for både mænd (71,0 %) og

kvinder (76,9 %). Andelen, der ikke opfylder WHO’s

minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er især stor

blandt personer med grundskole som højest gen-

nemførte uddannelsesniveau (73,7 %) og førtidspen-

sionister (73,1 %).

Blandt personer, der ikke opfylder WHO’s minimum-

sanbefaling for fysisk aktivitet, angiver 70,7 %, at de

gerne vil være mere fysisk aktive. Andelen er større

blandt kvinder (73,2 %) end blandt mænd (67,9 %).

Der er i alt 19,0 % af den voksne befolkning, som

beskriver deres fysiske aktivitetsniveau i fritiden

som hovedsageligt stillesiddende. Andelen er stort

set ens blandt mænd (19,2 %) og kvinder (18,8 %).

Der er en tydelig sammenhæng mellem uddannel-

sesniveau og stillesiddende fritidsaktivitet. Således

falder forekomsten fra 33,6 % blandt personer med

grundskole som højest gennemførte uddannel-

sesniveau til 12,9 % blandt personer med en lang

videregående uddannelse. I perioden 2010 til 2021

er andelen med stillesiddende fritidsaktivitet steget

med 3,1 procentpoint, og stigningen er primært sket

mellem 2013 og 2017, hvorefter der ses en stagna-

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

tion i 2021. Det er særligt i de yngste aldersgrupper,

at andelen med stillesiddende fritidsaktivitet er

steget, mens andelen er faldet blandt personer på

75 år eller derover. I de resterende aldersgrupper er

andelen nogenlunde konstant.

Vægt

I alt har 52,6 % af den voksne befolkning moderat

eller svær overvægt (BMI≥25), og knap hver femte

(18,5 %) har svær overvægt (BMI≥30). For moderat

eller svær overvægt er andelen i alle aldersgrupper

større blandt mænd end blandt kvinder, mens der

for svær overvægt ingen nævneværdig forskel er

mellem mænd og kvinder. Der ses en klar sam-

menhæng mellem uddannelsesniveau og både

moderat eller svær overvægt og svær overvægt.

Eksempelvis har 27,2 % svær overvægt blandt

personer med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau, mens det gælder 9,8 % blandt

personer med en lang videregående uddannelse.

To ud af tre (66,1 %) førtidspensionister har moderat

eller svær overvægt, og hver tredje førtidspensio-

nist (33,7 %) har svær overvægt. I perioden 2010 til

2021 er andelen med moderat eller svær overvægt

steget jævnt med 5,8 procentpoint, mens ande-

len med svær overvægt i samme periode også er

steget jævnt med i alt 4,9 procentpoint. For både

moderat eller svær overvægt samt overvægt ses

stigningen i alle alders- og uddannelsesgrupper

blandt begge køn.

Flere samtidige risikofaktorer

Risikofaktorer som et usundt kostmønster, rygning,

et stort alkoholforbrug, svær overvægt samt fysisk

inaktivitet har hver for sig betydning for sundheds-

tilstanden, og risikoen for at få en række sygdom-

me stiger betydeligt, når flere risikofaktorer er til

stede på samme tid. Blandt mænd har 13,9 % 3-5

samtidige risikofaktorer, mens det gælder for 8,1 %

blandt kvinder. Derimod har 27,6 % blandt kvinder

og 23,6 % blandt mænd ingen risikofaktorer. Der er

en stærk sammenhæng mellem højest gennem-

førte uddannelsesniveau og antallet af samtidige

risikofaktorer. Andelen med 3-5 risikofaktorer falder

således med stigende uddannelsesniveau. For

mænd falder andelen fra 29,6 % i gruppen med

grundskole som højest gennemførte uddannelses-

niveau til 6,6 % i gruppen med en lang videregå-

ende uddannelse, mens andelen for kvinder falder

fra 17,9 % i gruppen med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau til 2,9 % i gruppen

med en lang videregående uddannelse.

1.1.3 Indikatorer for sygelighed, den

praktiserende læges rolle samt middel-

levetid og gode leveår

Sygelighed

I alt 36,2 % af danskerne har én eller flere langva-

rige sygdomme eller helbredsproblemer. Andelen

er større blandt kvinder (37,9 %) end blandt mænd

(34,5 %) og stiger med stigende alder. Andelen, der

har mindst én langvarig sygdom, falder med stigen-

de uddannelsesniveau, fra 51,3 % blandt personer

med grundskole som højest gennemførte uddan-

nelsesniveau til 27,0 % blandt personer med en lang

videregående uddannelse. I perioden 2010 til 2021

ses en stigning på 2,8 % procentpoint i andelen med

langvarig sygdom.

Allergi (23,6 %), slidgigt (22,5 %), forhøjet blodtryk

(20,5 %) og migræne eller hyppig hovedpine (17,9 %)

er de hyppigst forekommende af de tilstande, der

er spurgt ind til. Forekomsten af de enkelte syg-

domme og helbredsproblemer er overordnet set

steget i perioden 2010 til 2021.

I alt 15,0 % af den voksne danske befolkning har

været meget generet af søvnbesvær og søvnpro-

blemer inden for de seneste 14 dage. I alle alders-

grupper er andelen større blandt kvinder (17,7 %)

end blandt mænd (12,2 %). Andelen er størst blandt

kvinder i aldersgruppen 16-24 år (23,1 %). Der ses en

klar sammenhæng mellem højest gennemførte ud-

dannelsesniveau og andelen, der har været meget

generet af søvnbesvær og søvnproblemer inden

for de seneste 14 dage. Således falder andelen fra

20,0 % blandt personer med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau til 10,0 % blandt

personer med en lang videregående uddannelse.

I perioden 2010 til 2021 er der sket en stigning i an-

delen, der har været meget generet af søvnbesvær

og søvnproblemer inden for de seneste 14 dage, fra

10,2 % i 2010 til 15,0 % i 2021.

Den praktiserende læges rolle

Omkring tre ud af fire (73,4 %) voksne danskere har

været hos egen læge inden for de seneste 12 må-

neder. Andelen er større blandt kvinder (79,0 %) end

blandt mænd (67,5 %). Der ses en stor andel, der har

været hos egen læge, blandt førtidspensionister

(82,0 %). I perioden 2010 til 2021 er andelen, der

har været hos egen læge inden for de seneste 12

måneder, faldet med 4,4 procentpoint, hvilket alene

skyldes et fald mellem 2017 og 2021. Faldet mellem

2017 og 2021 ses blandt begge køn i alle alders- og

uddannelsesgrupper.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

En del af de personer, der har været ved egen læge,

har modtaget råd fra lægen om deres sundhed. Det

er i overvejende grad mænd, som får råd fra lægen

om deres sundhed. Eneste område, hvor en større

andel blandt kvinder (36,3 %) får råd end blandt

mænd (31,7 %), ses i forhold til at tage den med ro

blandt dem, der ofte er nervøse eller stressede.

Blandt personer, der ryger dagligt, har 37,5 %

af mændene og 31,8 % af kvinderne fået råd om

rygestop. Blandt personer med usundt kostmønster

har 12,9 % blandt mænd og 11,3 % blandt kvinder

modtaget råd om at ændre kostvaner. Største

procentvise forskel mellem mænd og kvinder ses i

andelen, der har modtaget råd om vægttab blandt

personer med svær overvægt. Her har 38,1 % af

mændene med svær overvægt fået råd mod kun

29,2 % af kvinderne.

I perioden 2010 til 2021 ses en mindre stigning i

andelen, der har fået råd om at nedsætte alkohol-

forbruget blandt personer, der drikker mere end

10 genstande i løbet af en typisk uge. Derimod

ses et fald i andelen, der har fået råd om at ændre

kostvaner og om vægttab blandt personer med

svær overvægt, samt et fald blandt kvinder med

svær overvægt i andelen, der har fået råd om at

dyrke motion. Endvidere er der i perioden sket et

fald i andelen, der har fået råd om at tage den med

ro, blandt personer, som ofte er nervøse og stres-

sede. Faldet i andelene ses fortrinsvis mellem 2013

og 2017. Eneste undtagelse ses for råd om at tage

den med ro, hvor andelen primært er faldet mellem

2017 og 2021.

Middellevetid og gode leveår

Danskernes middellevetid er i perioden 2010 til

2021 steget for både mænd og kvinder, henholds-

vis fra 76,5 år til 79,2 år og fra 80,8 år til 83,2 år. Et

afgørende spørgsmål er imidlertid, om de ekstra år,

der leves, leves med godt eller dårligt helbred. Til

belysning heraf benyttes målet ’forventet restleve-

tid’, som beregnes på baggrund af befolkningens

middellevetid. I opgørelser over den forventede

restlevetid i befolkningen opdeles og opgøres

denne ofte som restlevetid med henholdsvis godt

(herefter ’gode leveår’) og dårligt (herefter ’tabte

gode leveår’) helbred. Ved at kombinere oplysnin-

ger om befolkningens middellevetid med oplys-

ninger om befolkningens helbredstilstand er det

således muligt at beregne gode leveår og tabte

gode leveår. I denne undersøgelse er gode leveår

belyst ud fra tre indikatorer: andelen med fremra-

gende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred,

andelen uden langvarig sygdom og andelen med

en høj score på den mentale helbredsskala.

For alle tre indikatorer ses det, at andelen af gode

leveår blandt 16-årige mænd og kvinder er faldet

i perioden fra 2010 til 2021. Faldet er særligt udtalt

for en høj score på den mentale helbredsskala

blandt kvinder, hvor andelen af restlevetiden er

faldet med 8,0 procentpoint. Der ses desuden en

stagnation eller en svag stigning i antallet af gode

leveår med fremragende, vældig godt eller godt

selvvurderet helbred og uden langvarig sygdom

i samme periode. I forhold til en høj score på den

mentale helbredsskala ses for både 16-årige

mænd (-1,7 år) og kvinder (-3,3 år) et markant fald i

antallet af gode leveår.

For 65-årige mænd og kvinder er andelen af gode

leveår henholdsvis uden langvarig sygdom og med

en høj score på den mentale helbredsskala ligele-

des faldet i perioden 2010 til 2021, mens antallet af

gode leveår for disse indikatorer er uændret eller

steget svagt. Derimod ses i perioden en stigning i

andelen af gode leveår blandt med fremragende,

vældig godt eller godt selvvurderet helbred blandt

65-årige kvinder (+2,4 procentpoint), mens andelen

er uændret blandt 65-årige mænd. Blandt begge

køn er antallet af gode leveår for denne indikator

steget i perioden.

Samlet set er den stigende middellevetid i Dan-

mark ikke direkte fulgt af en tilsvarende stigning i

antallet af gode leveår og andelen af restlevetiden.

Endvidere ses blandt 16-årige mænd og kvinder

et markant fald i både antallet af gode leveår og

andelen af restlevetiden med en høj score på den

mentale helbredsskala.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

1.2 Læsevejledning

For at forstå resultaterne af undersøgelsen korrekt

er det vigtigt at være opmærksom på en række for-

hold. Den nærværende rapport præsenterer resul-

tater fra en såkaldt tværsnitsundersøgelse (jævnfør

bilag A), hvilket betyder, at en række forhold er målt

på samme tidspunkt. En tværsnitsundersøgelse gi-

ver et øjebliksbillede og kan pege på sammenhæn-

ge, men det er ikke muligt at påvise, hvad der er

årsag, og hvad der er virkning. Der kan for eksempel

ses en sammenhæng mellem svær overvægt og

stillesiddende fritidsaktivitet, men det er ikke muligt

at fastslå, om det eksempelvis er overvægten, der

har forårsaget den stillesiddende fritidsaktivitet,

eller om det er den stillesiddende fritidsaktivitet,

der er mulig årsag til overvægten.

Hvert afsnit indledes med en kort introduktion til

emnet, herunder betydningen for folkesundheden.

Desuden beskrives de enkelte spørgsmål, som

danner grundlag for indikatorerne om emnet, der

laves opgørelser for. For hver indikator vises herefter

ét eller flere opslag om emnet, hvor først forekom-

sten og fordelingen af indikatoren vises i forhold til

forskellige sociodemografiske baggrundsvariable

(jævnfør bilag B). Tabellen efterfølges af en forkla-

rende kommentering. For de indikatorer, som er ind-

gået i én eller flere af de tidligere sundhedsprofilun-

dersøgelser, vises i tabellen også den overordnede

udvikling. Yderligere vises i to figurer udviklingen for

den pågældende indikatorer, opdelt på henholds-

vis køn og alder samt køn og højest gennemførte

uddannelsesniveau.

En del tabeller og figurer i de indledende afsnit til

kapitlerne viser ‘Aldersjusteret procent’. Denne pro-

cent angiver andelen i befolkningen med den givne

indikator, såfremt henholdsvis aldersfordelingen i

den pågældende gruppe er som i den europæiske

standardbefolkning (4). Baggrunden for disse ju-

sterede andele er, at aldersfordelingen i to grupper

kan være temmelig forskellig, hvilket kan gøre en

sammenligning af andele i grupperne problematisk,

hvis der ikke justeres. Alle resultater i rapporten er

baseret på vægtede besvarelser (se bilag A for flere

detaljer om vægtning).

Opslagstabeller

For hvert af de undersøgte indikatorer (eksempelvis

daglig rygning, svær overvægt, langvarig sygdom)

vises udviklingen i perioden 2010 til 2021 samt fore-

komsten og fordelingen i 2021 i forhold til følgende

sociodemografiske variable: Køn og alder, uddan-

nelse, erhvervsmæssig stilling, samlivsstatus og

region. Opgørelsen præsenteres i en opslagstabel.

Alle opslagstabeller er opbygget på samme måde.

I første række er angivet en overskrift for hver af

søjlerne i tabellen. Søjlerne har altid den samme

rækkefølge nemlig ‘Procent’, ‘OR’ (odds ratio), ‘95 %

sikkerhedsgrænser’ og til sidst ‘Antal svarpersoner’.

Hvordan tallene skal forstås, kan ses i nedenståen-

de gennemgang af tabel 1.2.1, hvor svær overvægt

er brugt som eksempel. Desuden præsenteres for

hver enkel indikator en figur, som viser udviklingen i

forekomsten opdelt på køn og aldersgrupper, samt

en figur, som viser udviklingen i forekomsten opdelt

på køn og uddannelsesgrupper. Udviklingen i fore-

komsten vises kun, hvis spørgsmålet er stillet på

præcis samme måde i mindst to undersøgelser.

Procent

Søjlen ‘Procent’ angiver andelen i den voksne be-

folkning med den givne indikator.

Søjlen ‘OR’ viser odds ratio. OR giver et mål for,

om forekomsten i den aktuelle gruppe ligger højere

eller lavere end forekomsten i den gruppe, der be-

nævnes referencegruppen, når der tages højde for

eventuelle forskelle i køns- og alderssammensæt-

ning i de to grupper. Referencegruppen kan kendes

ved, at OR er 1, og at der ikke er angivet 95 % sikker-

hedsgrænser ud for gruppen. For variablen ‘Region’

kan referencegruppen ikke ses, eftersom den er

et landsgennemsnit, det vil sige en slags gennem-

snit af OR i regionerne. Enkelte steder er der ikke

beregnet OR. Der præsenteres ikke OR for grup-

perne ’Under uddannelse’, ’Efterlønsmodtagere’ og

’Alderspensionister’, idet disse grupper er afgrænset

ved en særlig alder, hvorfor en aldersjustering her

ikke vil være relevant.

95 % sikkerhedsgrænser

Søjlen ‘95 % sikkerhedsgrænser’ indeholder et 95 %

sikkerhedsinterval for OR. Intervallet angiver

den nedre og den øvre grænse. Dette interval inde-

holder i 95 % af tilfældene den sande værdi af OR.

Antal svarpersoner

Søjlen ‘Antal svarpersoner’ viser antallet af (uvægte-

de) svarpersoner i den pågældende gruppe.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Udviklingen i køns- og aldersgrupper

Figuren viser udviklingen i perioden 2010 til 2021 i

andelen med den givne indikator inden for forskelli-

ge køns- og aldersgrupper, hvis muligt.

Udviklingen i uddannelsesgrupper

Figuren viser udviklingen i perioden 2010 til 2021 i

andelen med den givne indikator inden for forskelli-

ge uddannelsesgrupper, hvis muligt. Der tages ud-

gangspunkt i svarpersonernes højest gennemførte

uddannelsesniveau. For en uddybende beskrivelse

af klassifikation af skole- og erhvervsuddannelse;

se bilag B.

Tekstkommentarer

Efter opslagstabellen følger en side med kom-

mentering af tabellen. På siden kommenteres

forekomsten af indikatoren i forhold til køn og alder,

uddannelse, erhvervsmæssig stilling, samlivsstatus

og bopælsregion samt udvikling i perioden 2010 til

2021, sidstnævnte såfremt dette er muligt. Betyd-

ningsfulde forskelle og mønstre beskrives, men

der kommenteres for eksempel ikke på grupperne

‘Under uddannelse’, ‘Efterlønsmodtagere’ og ’Al-

derspensionister’, under henholdsvis ‘Uddannelse’

og ‘Erhvervsmæssig stilling’, da disse grupper er

afgrænset ved en bestemt alder. Det er derfor van-

skeligt at sammenligne forekomsten i disse grupper

med forekomsten i grupper, der har en anderledes

alderssammensætning. Derudover er der kom-

mentarer til de to efterfølgende figurer, der viser

udviklingen over tid henholdsvis opdelt på køn og

aldersgrupper samt på køn og uddannelsesgrupper.

Hvad er en odds ratio (OR)?

En odds ratio (OR) er et ofte anvendt mål for sammenhæng mellem to variable, og som navnet

antyder, er det et forhold (ratio) mellem to odds (chance).

Hvis OR er 1, er der ingen forskel på de to grupper. Hvis OR er større end 1, betyder det generelt, at

den aktuelle gruppe i højere grad end referencegruppen har svaret ‘Ja’ til den betragtede indikator.

Hvis OR er mindre end 1, har den betragtede gruppe i mindre grad end referencegruppen svaret ‘Ja’

til den betragtede indikator.

For nærmere at illustrere udregning af en OR benyttes nedenstående tabel, som viser et hypotetisk

eksempel på sammenhængen mellem køn og langvarig sygdom.

Antal mænd og kvinder, der har en langvarig sygdom

Mænd

Kvinder

269

311

Nej

437

435

I alt

706

746

Odds

0,62

0,71

Odds ratio

0,86

Eftersom 38 % af mændene (269/706) og 42 % af kvinderne (311/746) i dette eksempel har en

langvarig sygdom, er konklusionen, at mænd i mindre grad end kvinder svarer, at de har en lang-

varig sygdom.

Tankegangen for OR er som følger: 269 mænd har en langvarig sygdom, mens 437 ikke har. Dette

giver et odds for langvarig sygdom på 269/437=0,62. Det vil sige for hver mand, som ikke har en

langvarig sygdom, er der 0,62, der har. Tilsvarende er odds for kvinder 311/435=0,71. For hver kvinde,

som ikke har en langvarig sygdom, er der således 0,71, der har. Når vi vælger kvinder som reference-

gruppe, betyder det, at OR er 0,62/0,71=0,86. Eftersom OR er mindre end 1, og kvinder er valgt som

referencegruppe, betyder det, at mænd i mindre grad end kvinder har en langvarig sygdom.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 1.2.1

Eksempel på opslagstabel. Svær overvægt (tabel 3.5.4 i rapporten).

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

13,6

14,1

16,8

18,5

7,4

15,9

19,5

22,8

23,2

22,3

16,5

18,6

8,5

17,4

20,3

22,6

22,1

19,4

15,0

18,3

8,5

27,2

22,6

19,6

16,6

9,8

21,4

2,20

1,57

1,22

0,53

1,47

(0,50;0,57)

(1,37;1,58)

(2,07;2,33)

(1,51;1,63)

(1,15;1,30)

0,32

0,72

0,87

0,97

0,82

0,61

(0,92;1,03)

(0,77;0,88)

(0,56;0,65)

(0,29;0,35)

(0,67;0,78)

(0,81;0,93)

1,05

1,30

1,45

0,27

0,64

0,82

1,02

0,97

0,67

(0,96;1,09)

(0,91;1,03)

(0,62;0,72)

(1,03;1,08)

(1,27;1,33)

(1,42;1,48)

(0,24;0,30)

(0,59;0,69)

(0,76;0,88)

95 % sikkerheds-

grænser

Antal svar-

personer

172.515

156.143

171.126

167.573

6.600

6.469

8.122

12.940

15.036

15.506

11.250

75.923

8.951

9.314

10.981

15.739

17.464

16.709

12.492

91.650

11.189

12.162

60.024

13.632

36.649

21.244

8.097

Tallet angiver, at 22,6 % af personer med

en kort uddannelse har svær overvægt.

Tallet angiver odds ratioen, det vil sige, hvor meget større (eller

mindre) odds (chance) den aktuelle gruppe har for at have svær

overvægt i forhold til referencegruppen, når der tages højde for

en eventuelt forskellig køns- og alderssammensætning i de to

grupper. I dette tilfælde har personer med en kort uddannelse 1,57

større odds for at have svær overvægt i forhold til personer med

en mellemlang videregående uddannelse, hvor OR står som ’1’.

Intervallet 1,51-1,63 angiver inden

for hvilken sikkerhedsmargin, at

odds ratioen befinder sig.

Tallet angiver, at 60.024 perso-

ner med en kort uddannelse har

svaret på spørgsmålet.

Referencer

1. Sundhedsstyrelsen. Den Nationale Sundhedsprofil 2010 – Hvordan har du det? København: Sundhedsstyrelsen, 2011.

2. Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013. København: Sundhedsstyrelsen, 2014.

3. Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København: Sundhedsstyrelsen, 2018.

4. Eurostat. Revision of the European Standard Population - Report of Eurostat’s task force. Luxembourg: Publications Office

of the European Union, 2013.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Helbred og trivsel

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

2.1 Selvvurderet helbred

Selvvurderet helbred dækker over en persons

egen vurdering af sin generelle helbredstilstand. I

vurderingen indgår en række helbredsforhold, der

ikke kan beskrives alene ved en oplistning af symp-

tomer, sygdomme og risikofaktorer. Undersøgelser

har vist, at der er en yderst stærk sammenhæng

mellem et dårligt selvvurderet helbred og dødelig-

hed (1-6), ligesom et dårligt selvvurderet helbred er

forbundet med øget risiko for forskellige kroniske

sygdomme (7-9). Dertil er et dårligt selvvurderet

helbred forbundet med et øget brug af medicin og

sundhedsydelser (10-12).

I internationale anbefalinger om gennemførslen af

befolkningsundersøgelser fremhæves vigtigheden

af at inkludere spørgsmål om selvvurderet helbred

(13-14), da denne indikator giver et overordnet bille-

de af befolkningens helbredsstatus.

Selvvurderet helbred er en persons samlede vur-

dering af sit eget helbred. Personens oplevelse af

eget helbred påvirkes blandt andet af udviklingen

i helbredet gennem livet, og eget helbred i forhold

til jævnaldrendes. Selvvurderet helbred er desuden

påvirket af oplevelsen af egne ressourcer til at

håndtere sin situation og muligheden for at få støtte

og hjælp i éns netværk i tilfælde af sygdom (5). Vur-

deringen indeholder derved selvstændig informa-

tion, som afspejler at oplevelsen af en fysik tilstand

er påvirket af personens livssituation i øvrigt (15).

I denne undersøgelse belyses selvvurderet helbred

ud fra følgende spørgsmål: ’Hvordan synes du, dit

helbred er alt i alt?’, hvortil det var muligt at svare:

’Fremragende’, ’Vældig godt’, ’Godt’, ’Mindre godt’

eller ’Dårligt’.

I tabel 2.1.1 ses svarfordelingen for selvvurderet

helbred blandt mænd og kvinder i forskellige

aldersgrupper. Det fremgår, at størstedelen af be-

folkningen (83,3 %) har et fremragende, vældig godt

eller godt selvvurderet helbred. Derudover ses det,

at 12,4 % blandt mænd og 8,9 % blandt kvinder vur-

derer, at deres helbred er fremragende, mens 12,3 %

blandt mænd og 15,8 % blandt kvinder angiver, at

de har et mindre godt selvvurderet helbred. Kun

en lille andel (2,5 % blandt mænd og 2,8 % blandt

kvinder) vurderer, at deres helbred er dårligt. Blandt

begge køn ses det, at andelen med et fremragen-

de, vældig godt eller godt selvvurderet helbred

falder med stigende alder.

Tabel 2.1.1

Selvvurderet helbred blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2021. Procent.

16-24 år

Mænd

Fremragende

Vældig godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

I alt

Antal svarpersoner

Kvinder

Fremragende

Vældig godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

I alt

Antal svarpersoner

22,5

41,5

28,1

6,7

1,2

100,0

7.936

14,1

42,2

32,6

9,6

1,5

100,0

10.330

25-34 år

17,8

42,0

30,0

8,5

1,7

100,0

7.660

13,7

41,0

32,9

10,8

1,5

100,0

10.609

35-44 år

12,8

39,8

35,3

10,2

1,9

100,0

9.175

10,1

38,7

36,3

12,8

2,2

100,0

12.026

45-54 år

11,1

37,6

36,8

12,1

2,5

100,0

14.100

8,0

34,3

38,6

16,0

3,1

100,0

16.970

55-64 år

8,4

32,8

39,9

15,6

3,4

100,0

15.924

6,8

29,9

40,4

19,5

3,4

100,0

18.635

65-74 år

6,7

30,1

44,8

15,5

2,9

100,0

16.166

5,9

28,3

45,7

17,3

2,7

100,0

17.640

≥75 år

4,5

20,5

49,2

21,2

4,6

100,0

11.850

3,2

16,3

49,7

25,7

5,1

100,0

13.501

Alle

12,4

35,8

37,0

12,3

2,5

100,0

82.811

8,9

33,3

39,2

15,8

2,8

100,0

99.711

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse

af forekomsten af personer, der har et fremragende,

vældig godt eller godt selvvurderet helbred.



Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 2.1.2

Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,03

0,88

0,91

1,98

1,50

1,24

0,73

0,75

0,49

95 % sikkerheds-

grænser

(1,00;1,05)

(0,87;0,90)

(0,89;0,93)

(1,78;2,21)

(1,36;1,65)

(1,13;1,36)

Antal svar-

personer

175.130

160.394

182.169

182.522

7.936

7.660

9.175

14.100

85,0

85,2

83,2

83,3

92,1

89,8

87,9

85,5

81,1

81,6

74,3

85,2

88,9

87,6

85,0

80,9

77,1

79,9

69,2

81,4

90,1

68,9

81,9

85,2

86,3

90,4

75,9

90,1

75,6

49,2

62,5

85,1

76,4

84,6

87,0

74,1

71,6

84,4

81,2

82,6

83,9

82,7

(0,68;0,78)

(0,70;0,81)

(0,46;0,53)

15.924

16.166

11.850

82.811

1,90

1,67

1,34

0,79

0,94

0,53

(1,75;2,06)

(1,54;1,81)

(1,24;1,44)

10.330

10.609

12.026

16.970

(0,75;0,84)

(0,88;1,00)

(0,50;0,56)

18.635

17.640

13.501

99.711

11.366

0,42

0,71

0,91

1,37

0,52

0,32

0,12

0,15

(0,39;0,44)

(0,68;0,74)

(0,85;0,97)

12.495

60.932

13.796

37.072

(1,28;1,46)

(0,48;0,56)

(0,29;0,35)

(0,11;0,13)

(0,14;0,16)

21.413

8.315

81.333

3.423

6.112

7.365

1.503

59.157

0,82

0,57

0,72

0,52

1,07

0,92

0,99

1,05

0,99

(0,78;0,86)

(0,54;0,59)

(0,68;0,76)

(0,50;0,54)

(1,04;1,09)

(0,88;0,95)

(0,96;1,02)

(1,02;1,08)

(0,95;1,03)

97.356

24.652

15.682

11.424

33.408

59.374

20.746

43.967

36.160

22.275

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivel-

se af forekomsten af personer, der har et frem-

ragende, vældig godt eller godt selvvurderet

helbred (tabel 2.1.2, figur 2.1.1 og figur 2.1.2).

Køn og alder:

I den voksne befolkning er der i alt

83,3 %, der vurderer deres eget helbred som frem-

ragende, vældig godt eller godt. Andelen er større

blandt mænd (85,2 %) end blandt kvinder (81,4 %).

Dette mønster ses på tværs af alle aldersgrupper.

Overordnet set falder andelen med stigende alder.

Eneste undtagelse ses for kvinder i aldersgruppen

65-74 år, hvor andelen stiger en smule for derefter

at falde igen i den ældste aldersgruppe.

Uddannelse:

Der ses en klar sammenhæng

mellem højest gennemførte uddannelsesni-

veau og andelen, der vurderer eget helbred som

fremragende, vældig godt eller godt. Således er

andelen 68,9 % blandt personer med grundskole

som højest gennemførte uddannelsesniveau og

90,4 % blandt personer med en lang videregåen-

de uddannelse. Forskellen er især udtalt mellem

gruppen med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau og gruppen med kort uddan-

nelse (13,0 procentpoint).

Erhvervsmæssig stilling:

Andelen med et fremra-

gende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred

er markant større blandt beskæftigede (90,1 %)

end blandt arbejdsløse (75,6 %), førtidspensionister

(49,2 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (62,5 %).

Samlivsstatus:

Der er procentvis flest samlevende

(87,0 %), der vurderer eget helbred som fremragen-

de, vældig godt eller godt, og færrest enlige (en-

kestand) (71,6 %). Når der tages højde for køns- og

aldersforskelle mellem grupperne, er forekomsten

imidlertid højere blandt gifte sammenlignet med de

øvrige samlivsgrupper.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet er fore-

komsten af personer med et fremragende, vældig

godt eller godt selvvurderet helbred større i Region

Hovedstaden og Region Midtjylland og mindre i

Region Sjælland.

Udvikling:

Der er i perioden 2010 til 2021 sket et

mindre fald i andelen, der vurderer eget helbred

som fremragende, vældig godt eller godt, fra 85,0 %

til 83,3 %. Faldet skyldes udelukkende et fald mel-

lem 2013 og 2017 (-2,0 procentpoint). Faldet ses

blandt både mænd og kvinder i aldersgrupperne

16-24 år, 25-34 år og 35-44 år samt blandt kvinder

i aldersgruppen 55-64 år (figur 2.1.1). Blandt mænd

og kvinder i den ældste aldersgruppe ses en jævn

stigning i andelen mellem 2010 og 2021, mens

andelen er nogenlunde stabil i de øvrige alders-

grupper.

Blandt begge køn ses i perioden 2010 til 2021 et

mindre fald i andelen på tværs af alle uddannelses-

grupper med undtagelse af kvinder med en lang

videregående uddannelse, hvor andelen er nogen-

lunde stabil (figur 2.1.2).

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 2.1.1

Andel, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, blandt mænd

og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

120

2010

2013

2017

2021

100

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 2.1.2

Andel, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, blandt mænd og

kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

100

Grundskole

Kort uddannelse

2010

2013

2017

2021

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Referencer

1. Bamia C, Orfanos P, Juerges H, Schöttker B, Brenner H, Lorbeer R, et al. Self-rated health and all-cause and cause-specific mortality

of older adults: Individual data meta-analysis of prospective cohort studies in the CHANCES Consortium. Maturitas. 2017; 103: 37-44.

2. Baćak V, Ólafsdóttir S. Gender and validity of self-rated health in nineteen European countries. Scand J Public Health. 2017; 45: 647-653.

3. DeSalvo KB, Bloser N, Reynolds K, He J, Muntner P. Mortality prediction with a single general self-rated health question. J Gen Intern Med.

2006; 21: 267-75.

4. Latham K, Peek CW. Self-rated health and morbidity onset among late midlife U.S. adults. J Gerontol B Psychol Sci Soc Sci. 2013; 68: 107-16.

5. Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: A review of twenty-seven community studies. Journal of Health Soc Behav. 1997; 38: 21-37.

6. Schnittker J, Bacak V. The Increasing Predictive Validity of Self-Rated Health. Plos One. 2014; 9.

7. Ambresin G, Chondros P, Dowrick C, Hermann H, Gunn JM. Self-rated health and long-term prognosis of depression. Ann Fam Med.

2014; 12: 57-65.

8. Riise HK, Riise T, Natvig GK, Daltveit AK. Poor self-rated health associated with an increased risk of subsequent development of lung cancer.

Qual Life Res 2014; 23: 145-53.

9. Waller G, Janlert U, Norberg M, Lundqvist R, Forssén A. Self-rated health and standard risk factors for myocardial infarction: a cohort study.

BMJ Open 2015; 5: e006589.

10. Hajek A, Kretzler B, König HH. Determinants of Frequent Attendance in Primary Care. A Systematic Review of Longitudinal Studies. Front

Med. 2021; 8: 595-674.

11. Vie TL, Hufthammer KO, Holmen TL, Meland E, Breidablik HJ. Is self-rated health in adolescence a predictor of prescribed medication in

adulthood? Findings from the Nord Trøndelag Health Study and the Norwegian Prescription Database. SSM Popul Health. 2018; 4: 144-52.

12. Holstein BE, Hansen EH, Andersen A, Due P. Self‐rated health as predictor of medicine use in adolescence. Pharmacoepidemiol Drug Saf.

2008; 17: 186-92.

13. Robine JM, Jagger C, Euro-REVES Group. Creating a coherent set of indicators to monitor health across Europe - the Euro-REVES 2

project. Eur J Public Health. 2003;13: 6-14.

14. World Health Organization. Health interview surveys: Towards international harmonization of methods and instruments. Copenhagen:

WHO Office for Europe: Statistics Netherlands, 1996.

15. Jylhä M. What is self-rated health and why does it predict mortality? Towards a unified conceptual model. Soc Sci Med. 2009; 69: 307-16.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

2.2 Fysisk og mentalt helbred

Der findes både flere enkeltspørgsmål og spørgs-

målsbatterier, som kan benyttes til at beskrive

befolkningens selvvurderede fysiske og mentale

helbred. Modsat enkeltspørgsmål omfatter spørgs-

målsbatterier en række spørgsmål, der belyser

flere aspekter af det emne, der ønskes belyst. Mens

der i kapitel 2.1 blev benyttet et enkeltspørgsmål

til at belyse befolkningens selvvurderede helbred,

beskrives i dette kapitel det selvvurderede fysiske

og mentale helbred på baggrund af det hyppigt

anvendte og anerkendte spørgsmålsbatteri, SF-12.

SF står for ’Short Form’ og består af 12 spørgsmål,

der alle har til formål at belyse svarpersonens

helbredstilstand inden for de seneste fire uger.

Helbredstilstanden vurderes i forhold til begræns-

ninger i henholdsvis fysisk og social funktionsevne

samt mentalt velbefindende (1-3).

SF-12 er et såkaldt generisk mål for helbredssta-

tus, hvilket betyder, at spørgsmålene anses som

relevante for både syge og raske personer. Derfor er

SF-12 særdeles velegnet, hvis man ønsker at belyse

den fysiske og mentale helbredstilstand i den ge-

nerelle befolkning.

På baggrund af svarpersonernes besvarelser er det

muligt at beregne en samlet score for henholdsvis

en mental og en fysisk helbredskomponent. For

begge komponenter gælder det, at jo højere score,

desto bedre helbredsstatus. Alle 12 spørgsmål

indgår i beregningen af scoren for såvel den fysiske

som for den mentale helbredskomponent, dog er

vægtningen af de enkelte spørgsmål forskellig (4).

Opgørelserne omfatter alene personer, som har

besvaret alle 12 spørgsmål. På baggrund af data fra

Den Nationale Sundhedsprofil 2010 er der defineret

en standardafgrænsning af personer med en lav

score på den mentale helbredsskala, som omfatter

de 10 % med den laveste score for den mentale

helbredskomponent (5). Dette svarer til en score på

35,76 eller lavere, og grænsen er den samme for

mænd og kvinder. For den fysiske helbredskompo-

nent gælder samme standardafgrænsning på de

10 % med den laveste score, men det svarer dog for

denne komponent til en score på 35,37 eller lavere.

Det betyder, at definitionen af en lav score på hen-

holdsvis den mentale og fysiske helbredsskala ikke

baserer sig på en klinisk begrundet grænseværdi

for skalaen, men snarere på en relativ grænseværdi.

Således er det ikke så væsentligt at fokusere på

absolutte hyppigheder i de følgende opgørelser,

men derimod på udviklingen over tid i forekomsten

af personer med en lav score på henholdsvis den

mentale og fysiske helbredsskala. Det er endvidere

relevant at fokusere på mønstre inden for udvalgte

grupperinger, såsom køn, alder og uddannelse.

Resultaterne i dette kapitel skal ses i lyset af, at

data er indsamlet i en periode, hvor der i forbindel-

se med håndteringen af covid-19-pandemien var

indført en række midlertidige tiltag og restriktioner

i Danmark. Eksempelvis var skoler, uddannelsesin-

stitutioner, kulturinstitutioner, restauranter, caféer og

barer lukket ned i længere perioder i både 2020 og

2021. Endvidere var mange arbejdspladser lukket

ned, og medarbejdere var hjemsendt. Yderlige-

re var der en række andre restriktioner, herunder

afstandskrav og forsamlingsforbud. Dette kan med

stor sandsynlighed have påvirket borgernes menta-

le helbredstilstand (6-8).

I det følgende gives en mere detaljeret be-

skrivelse af andelen, der:

• har en lav score på den fysiske helbreds-

skala (benævnt ’dårligt mentalt helbred’

i tidligere rapporter)

• har en lav score på den mentale hel-

bredsskala (benævnt ’dårligt fysisk

helbred’ i tidligere rapporter).



Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 2.2.1

Lav score på den fysiske helbredsskala. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

0,97

1,08

0,98

0,19

0,35

0,58

1,75

2,08

4,06

95 % sikkerheds-

grænser

(0,95;1,00)

(1,05;1,11)

(0,96;1,01)

(0,15;0,24)

(0,29;0,41)

(0,51;0,66)

Antal svar-

personer

155.427

145.440

165.584

167.669

7.253

7.085

8.631

13.391

10,0

10,1

11,3

11,0

1,6

2,9

4,8

8,0

13,2

15,3

26,1

9,2

2,4

5,0

8,1

12,4

16,5

17,1

33,9

12,8

2,3

28,2

12,8

9,3

8,6

4,0

19,1

4,8

11,0

44,3

22,1

10,9

22,3

11,2

7,2

19,3

29,5

6,5

9,1

13,2

12,2

10,6

12,2

(1,60;1,92)

(1,90;2,27)

(3,72;4,44)

15.070

14.953

10.084

76.467

0,18

0,37

0,62

1,40

1,46

3,64

(0,15;0,21)

(0,33;0,42)

(0,57;0,69)

9.658

9.989

11.383

16.208

(1,30;1,51)

(1,36;1,58)

(3,38;3,91)

17.448

15.904

10.612

91.202

11.091

2,87

1,57

1,08

1,00

0,55

2,22

2,76

12,74

7,31

(2,68;3,07)

(1,49;1,65)

(1,00;1,17)

10.796

57.644

13.225

35.617

(0,51;0,60)

(2,05;2,41)

(2,43;3,13)

(11,8;13,7)

(6,75;7,91)

20.853

7.473

79.419

3.316

5.351

7.026

1.419

51.553

1,22

1,68

1,52

1,58

0,84

1,14

1,05

0,94

1,06

(1,15;1,30)

(1,59;1,78)

(1,43;1,62)

(1,49;1,69)

(0,82;0,87)

(1,09;1,18)

(1,01;1,08)

(0,91;0,98)

(1,02;1,11)

90.226

23.821

14.072

9.292

30.258

54.685

18.353

40.698

33.489

20.444

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velse af forekomsten af personer, der har en lav

score på den fysiske helbredsskala

(tabel 2.2.1,

figur 2.2.1 og figur 2.2.2).

Køn og alder:

I alle aldersgrupper er andelen

med en lav score på den fysiske helbredsskala

større blandt kvinder (12,8 %) end blandt mænd

(9,2 %). Blandt begge køn stiger andelen med sti-

gende alder.

Uddannelse:

Der ses en tydelig sammenhæng

mellem højest gennemførte uddannelsesniveau

og andelen med en lav score på den fysiske hel-

bredsskala. Således falder andelen fra 28,2 % blandt

personer med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau til 4,0 % blandt personer med

en lang videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Den største andel af

personer med en lav score på den fysiske hel-

bredsskala ses blandt førtidspensionister (44,3 %),

mens den mindste andel ses blandt beskæftigede

(4,8 %). Både blandt arbejdsløse (11,0 %) og andre

uden for arbejdsmarkedet (22,1 %) ses også relativt

store andele.

Samlivsstatus:

Der er procentvis flest med en lav

score på den fysiske helbredsskala blandt enlige

(enkestand) (29,5 %) og færrest blandt enlige (ugifte)

(6,5 %). Når der tages højde for køns- og alders-

forskelle mellem grupperne, ses imidlertid den

højeste forekomst blandt enlige (separerede, skilte)

og den laveste forekomst blandt gifte.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet ses en stør-

re andel med en lav score på den fysiske helbreds-

skala i Region Sjælland (13,2 %), Region Syddanmark

(12,2 %) og Region Nordjylland (12,2 %). Derimod er

andelen mindre i Region Hovedstaden (9,1 %) og

Region Midtjylland (10,6 %).

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er andelen med

en lav score på den fysiske helbredsskala steget fra

10,0 % til 11,0 % og er altså stort set uændret. Blandt

begge køn ses på tværs af aldersgrupper et noget

usystematisk mønster i udviklingen mellem 2010

og 2021 (figur 2.2.1). Overordnet set er andelen dog

stort set uændret i aldersgrupperne 16-74 år samt

blandt mænd på 75 år eller derover. Blandt kvinder

på 75 år eller derover ses derimod et fald på 7,9

procentpoint i andelen med en lav score på den

fysiske helbredsskala.

I alle uddannelsesgrupper ses blandt begge køn

en stort set uændret andel med en lav score på

den fysiske helbredsskala i perioden 2010 til 2021

(figur 2.2.2). Dog ses en stigende tendens blandt

mænd med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau, hvor andelen er steget med

2,7 procentpoint i perioden.

Definitionen på en lav score på den fysiske helbredsskala baserer

sig ikke på en klinisk begrundet grænseværdi for skalaen, men

snarere på en relativ grænseværdi. Dette medfører, at det ikke i sig

selv er så væsentligt at fokusere på absolutte hyppigheder, men

derimod på forskelle mellem grupper, eksempelvis køn, alder og

uddannelse, og på udviklingen over tid.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 2.2.1

Andel, der har en lav score på den fysiske helbredsskala, blandt mænd og kvinder

i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 2.2.2

Andel, der har en lav score på den fysiske helbredsskala, blandt mænd og kvinder

(25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017, 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

2010

2013

2017

2021

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velse af forekomsten af personer, der har en lav

score på den mentale helbredsskala

(tabel 2.2.2,

figur 2.2.3 og figur 2.2.4).

Køn og alder:

Andelen, som har en lav score på

den mentale helbredsskala, er større blandt kvinder

(19,9 %) end blandt mænd (14,9 %), og dette møn-

ster genfindes i alle aldersgrupper. Blandt begge

køn falder andelen med stigende alder indtil den

ældste aldersgruppe, hvor der ses en stigning. Den

markant største andel ses blandt kvinder i alders-

gruppen 16-24 år, hvor hver tredje (34,4 %) har en

lav score på den mentale helbredsskala. Til sam-

menligning har hver femte mand (21,2 %) i samme

aldersgruppe en lav score på skalaen.

Uddannelse:

Der ses en sammenhæng mellem

højest gennemførte uddannelsesniveau og andelen

med en lav score på den mentale helbredsskala.

Således er andelen størst blandt personer med

grundskole som højest gennemførte uddannelses-

niveau (20,2 %) og mindst blandt personer med en

lang videregående uddannelse (14,5 %).

Erhvervsmæssig stilling:

Sammenlignet med be-

skæftigede (12,8 %) ses en markant større andel

med en lav score på den mentale helbredsskala

blandt arbejdsløse (31,6 %), førtidspensionister (36,3 %)

og andre uden for arbejdsmarkedet (39,2 %).

Samlivsstatus:

Andelen med en lav score på den

mentale helbredsskala er størst blandt enlige (se-

parerede, skilte og ugifte) og mindst blandt gifte.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet er andelen

med en lav score på den mentale helbredsskala

større i Region Hovedstaden (18,6 %). Forskellene

mellem regionerne er dog beskedne.

Udvikling:

Der er sket en tydelig stigning på 7,4

procentpoint i andelen med en lav score på den

mentale helbredsskala i perioden 2010 til 2021.

Stigningen er fortrinsvist sket mellem 2013 og 2021

og er særligt udtalt mellem 2017 og 2021 (+4,2 pro-

centpoint). Dette gælder i alle aldersgrupper blandt

både mænd og kvinder (figur 2.2.3). De største

stigninger mellem 2017 og 2021 ses i aldersgrup-

perne 16-34 år og er særligt udtalte blandt kvinder i

aldersgruppen 16-24 år. For denne gruppe er ande-

len med en lav score på den mentale helbredsskala

steget med 18,5 procentpoint i perioden 2010 til

2021, heraf med 10,6 procentpoint alene mellem

2017 og 2021.

I alle uddannelsesgrupper er der sket en stigning i

andelen med en lav score på den mentale hel-

bredsskala i perioden 2010 til 2021 (figur 2.2.4). For

de fleste grupper ses den største stigning mellem

2017 og 2021.

Definitionen på en lav score på den mentale helbredsskala base-

rer sig ikke på en klinisk begrundet grænseværdi for skalaen, men

snarere på en relativ grænseværdi. Dette medfører, at det ikke i sig

selv er så væsentligt at fokusere på absolutte hyppigheder, men

derimod på forskelle mellem grupper, eksempelvis køn, alder og

uddannelse, og på udviklingen over tid.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 2.2.2

Lav score på den mentale helbredsskala. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,09

1,40

1,95

1,77

1,69

1,22

0,83

0,63

0,89

95 % sikkerheds-

grænser

(1,06;1,12)

(1,36;1,44)

(1,90;2,01)

(1,63;1,93)

(1,55;1,84)

(1,12;1,33)

Antal svar-

personer

155.421

145.436

165.582

167.669

7.253

7.085

8.631

13.391

10,0

10,7

13,2

17,4

21,2

20,4

15,6

13,2

11,2

8,8

11,9

14,9

34,4

25,2

20,0

16,8

14,6

11,8

16,2

19,9

29,2

20,2

15,7

14,7

15,0

14,5

18,9

12,8

31,6

36,3

39,2

7,6

12,0

11,6

17,6

20,2

16,6

27,0

18,6

16,8

16,7

16,9

(0,77;0,91)

(0,58;0,69)

(0,81;0,97)

15.070

14.953

10.084

76.467

2,60

1,67

1,24

0,85

0,66

0,96

(2,43;2,79)

(1,56;1,79)

(1,16;1,33)

9.658

9.989

11.383

16.208

(0,79;0,91)

(0,62;0,71)

(0,89;1,04)

17.448

15.904

10.612

91.202

11.091

1,87

1,15

1,05

1,00

0,89

1,59

3,01

5,09

4,43

(1,74;2,01)

(1,10;1,21)

(0,98;1,13)

10.796

57.644

13.225

35.617

(0,84;0,95)

(1,46;1,73)

(2,74;3,31)

(4,73;5,48)

(4,13;4,76)

20.853

7.473

79.419

3.316

5.351

7.026

1.419

51.553

1,28

2,01

1,68

2,14

1,05

1,01

0,98

0,97

0,99

(1,22;1,34)

(1,90;2,12)

(1,56;1,82)

(2,04;2,25)

(1,02;1,08)

(0,97;1,05)

(0,95;1,01)

(0,93;1,00)

(0,95;1,03)

90.226

23.821

14.072

9.292

30.258

54.685

18.353

40.698

33.489

20.444

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 2.2.3

Andel, der har en lav score på den mentale helbredsskala, blandt mænd og kvinder

i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Figur 2.2.4

Andel, der har en lav score på den mentale helbredsskala, blandt mænd og kvinder

(25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Fysisk og mentalt helbred og sygelighed

I tabel 2.2.3 vises andelen, der har en lav sco-

re på henholdsvis den fysiske og den mentale

helbredsskala opdelt på udvalgte indikatorer for

sygelighed blandt mænd og kvinder i den voksne

del af befolkningen. Sygelighed er her belyst ved

et selvstændigt spørgsmål om forekomsten af

langvarig sygdom, det vil sige en sygdom af mindst

6 måneders varighed. Desuden belyses sygelighed

på baggrund af spørgsmål om en række specifikke

sygdomme og lidelser jf. kapitel 4 om sygelighed.

Det fremgår af tabellen, at der er en større andel

med en lav score på både den fysiske og den

mentale helbredsskala blandt personer, der har en

sygdom eller lidelse, sammenlignet med perso-

ner, der ikke har den pågældende sygdom eller

lidelse. Dette mønster ses både blandt mænd og

kvinder. Særligt udtalt er sammenhængen mellem

en lav score på den mentale helbredsskala og

henholdsvis angst, depression og psykisk sygdom,

hvor der ses markante forskelle i andelen med en

lav score mellem personer henholdsvis med og

uden disse lidelser.

Fysisk og mentalt helbred og sundhedsadfærd

samt vægtgrupper

Tabel 2.2.4 viser andelen, der har en lav score på

henholdsvis den fysiske og den mentale helbreds-

skala opdelt på udvalgte indikatorer for sundheds-

adfærd og vægtgrupper blandt mænd og kvinder.

For begge køn ses det, at andelen, der har en lav

score på henholdsvis den fysiske og den mentale

helbredsskala, er større blandt personer, der ryger

dagligt, end blandt personer, der ikke ryger dagligt.

Blandt personer, der lever op til WHO’s minimums-

anbefaling for fysisk aktivitet, ses endvidere en min-

dre andel med en lav score på henholdsvis den fy-

siske og den mentale helbredsskala sammenlignet

med personer, som ikke lever op til anbefalingen.

Det fremgår også, at jo sundere kostmønster, jo

mindre er andelen med en lav score på henholdsvis

den fysiske og den mentale helbredsskala.

I forhold til at drikke mere end 10 genstande i løbet

af en typisk uge ses et mindre entydigt mønster.

Således er der blandt mænd stort set ingen forskel

i andelen med en lav score på henholdsvis den

fysiske og den mentale helbredsskala blandt dem,

der drikker mere end 10 genstande i løbet af en

typisk uge, og dem, der drikker mindre. Samme

tendens ses for kvinder i forhold til en lav score på

den fysiske helbredsskala. Andelen blandt kvinder

med en lav score på den mentale helbredsskala er

derimod større blandt dem, der drikker mere end

10 genstande i løbet af en typisk uge (23,9 %), end

blandt dem, der drikker mindre (19,5 %).

Andelen med en lav score på henholdsvis den fysi-

ske og den mentale helbredsskala er både blandt

mænd og kvinder større blandt personer med

undervægt eller svær overvægt sammenlignet med

personer med normalvægt eller moderat overvægt.

For mænd ses den største andel med en lav score

på henholdsvis den fysiske (27,2 %) og den mentale

helbredsskala (29,6 %) i gruppen med undervægt.

For kvinder ses derimod den største andel med en

lav score på den fysiske helbredsskala i gruppen

med svær overvægt (21,6 %), mens andelen med en

lav score på den mentale helbredsskala er stort set

ens i gruppen med henholdsvis undervægt (25,3 %)

og svær overvægt (24,7 %).

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 2.2.3

Andel med en lav score på henholdsvis den fysiske og den mentale helbredsskala,

opdelt på udvalgte indikatorer for sygelighed blandt mænd og kvinder. 2021. Aldersjusteret procent.

Lav score på

den fysiske

helbredsskala

Mænd

Langvarig sygdom

Astma

Diabetes

Nej

Angst

Nej

20,0

2,4

17,7

8,6

21,2

8,3

16,9

7,2

23,4

6,6

19,8

7,9

21,1

8,3

22,7

7,8

21,8

8,0

27.631

45.993

5.465

67.788

5.824

67.382

18.943

54.319

11.817

61.432

7.872

65.307

5.408

67.984

6.952

66.355

6.305

66.783

22,5

10,6

20,9

14,1

19,5

14,2

22,5

13,3

21,3

13,4

27,7

12,9

47,7

11,2

54,7

9,4

49,2

10,6

27.631

45.993

5.465

67.788

5.824

67.382

18.943

54.319

11.817

61.432

7.872

65.307

5.408

67.984

6.952

66.355

6.305

66.783

Antal svar-

personer

Lav score på

den mentale

helbredsskala

Antal svar-

personer

Forhøjet blodtryk

Diskusprolaps/andre rygsygdomme

Migræne eller hyppig hovedpine

Depression

Psykisk lidelse

Kvinder

Langvarig sygdom

Nej

25,7

3,4

23,3

11,4

26,5

11,7

21,9

10,2

31,4

8,9

20,6

10,1

22,1

11,2

24,5

10,8

22,8

10,9

34.196

54.161

8.048

79.789

4.097

83.634

18.924

69.109

13.552

74.300

20.367

67.268

11.601

76.389

11.643

76.312

12.618

74.882

27,2

15,3

26,1

19,1

26,2

19,4

26,7

18,7

26,1

18,5

29,9

16,4

47,0

14,6

54,3

13,5

48,7

13,9

34.196

54.161

8.048

79.789

4.097

83.634

18.924

69.109

13.552

74.300

20.367

67.268

11.601

76.389

11.643

76.312

12.618

74.882

Astma

Diabetes

Forhøjet blodtryk

Diskusprolaps/andre rygsygdomme

Migræne eller hyppig hovedpine

Angst

Depression

Psykisk lidelse

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 2.2.4

Andel med en lav score på henholdsvis den fysiske og den mentale helbredsskala, opdelt på ud-

valgte indikatorer for sundhedsadfærd og vægtgrupper blandt mænd og kvinder. 2021. Aldersjusteret procent.

Lav score på

den fysiske

helbredsskala

Mænd

Ryger dagligt

Drikker mere end 10 gen-

stande i løbet af en typisk uge

Opfylder ikke WHO's

minimumsanbefaling for fysisk

aktivitet

Vægtgrupper

Nej

Undervægt

Normalvægt

Moderat overvægt

Svær overvægt

Sundt

Med sunde og usunde

elementer

Usundt

15,1

8,3

8,7

9,4

12,4

4,6

27,2

7,2

7,9

15,7

7,4

8,3

13,0

10.011

63.552

17.958

53.288

40.041

31.359

813

26.240

30.775

13.978

8.624

47.585

15.267

22,3

13,3

16,1

14,2

17,9

10,4

29,6

13,7

13,3

18,3

12,6

13,5

18,5

10.011

63.552

17.958

53.288

40.041

31.359

813

26.240

30.775

13.978

8.624

47.585

15.267

Antal svar-

personer

Lav score på

den mentale

helbredsskala

Antal svar-

personer

Kostmønster

Kvinder

Ryger dagligt

Drikker mere end 10 gen-

stande i løbet af en typisk uge

Opfylder ikke WHO's

minimumsanbefaling for fysisk

aktivitet

Vægtgrupper

Nej

Undervægt

Normalvægt

Moderat overvægt

Svær overvægt

Sundt

Med sunde og usunde

elementer

Usundt

17,7

11,9

9,4

12,9

16,0

6,4

16,0

8,8

12,5

21,6

10,3

12,0

18,7

10.437

78.173

8.250

77.832

51.622

34.611

2.563

42.276

24.692

15.977

15.843

60.231

10.794

28,6

8,6

23,9

19,5

22,7

15,3

25,3

18,0

19,2

24,7

17,3

19,0

26,8

10.437

78.173

8.250

77.832

51.622

34.611

2.563

42.276

24.692

15.977

15.843

60.231

10.794

Kostmønster

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Referencer

1. Ware JE, Kosinski M, Keller SD. A 12-item short-form health survey - Construction of scales and preliminary tests of reliability and validity.

Med Care. 1996; 34: 220-33.

2. Gandek B, Ware JE, Aaronson NK, Apolone G, Bjorner JB, Brazier JE, et al. Cross-validation of item selection and scoring for the SF-12

Health Survey in nine countries: Results from the IQOLA Project. J Clin Epidemiol. 1998; 51:1171-8.

3. Kontodimopoulos N, Pappa E, Niakas D, Tountas Y. Validity of SF-12 summary scores in a Greek general population. Health Qual Life Out. 2007;5.

4. Christensen AI, Davidsen M, Koushede V, Juel K. Betydningen af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv - en analyse af registerdata

fra «Sundhedsprofilen 2010». København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for Sundhedsstyrelsen, 2016.

5. Christensen AI, Davidsen M, Kjøller M, Juel K. Mental sundhed blandt voksne danskere. København: Sundhedsstyrelsen, 2010.

6. Holmes EA, O’Connor RC, Perry VH, Tracey I, Wessley S, et al. Multidisciplinary research principles for the covid-19 pandemic: a call for action

for mental health science. Lancet Psychiatry. 2020; 7: 547-60.

7. Hotopf M, Bullmore E, O’Connor RC, Holmes EA. The scope of mental health research during the covid-19 and its aftermath. Br J Psychiatry.

2020; 217: 540-2.

8. Thygesen LC, Møller SP, Ersbøll AK, Santini ZI, Nielsen MBD, Grønbæk M, Ekholm O. Decreasing mental well-being during the covid-19

pandemic: A longitudinal study among Danes before and during the pandemic. J Psychiatr Res. 2021: 144: 151-7.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

2.3 Stress

Stress kan beskrives som en kortere- eller læn-

gerevarende tilstand, der er karakteriseret ved

anspændthed og ulyst (1). Oplevelsen af stress er

subjektiv og afhænger af forskellige faktorer herun-

der egne og miljøbestemte ressourcer, samt hvor-

dan man som individ fysisk og psykisk reagerer på

og håndterer stress, såkaldt ’coping’ (2). Til trods for

at stress ikke i sig selv betegnes som en sygdom,

kan stressbelastninger have en negativ indvirkning

på både livskvalitet og alment velbefindende samt

udgøre en risikofaktor for en række sygdomme.

Ordet ’stress’ anvendes i daglig tale ofte synonymt

med ’travlhed’, hvilket kan bidrage til en forvirring

og uklarhed over, hvad begrebet reelt set dækker

over (1). Mens travlhed udgør en risikofaktor for

stress, også kaldet en stressor, er det imidlertid

ikke det samme som stress. Af øvrige eksempler

på stressorer kan blandt andet nævnes belasten-

de livsomstændigheder, såsom dødsfald blandt

de nærmeste, skilsmisse, alvorlig sygdom eller

arbejdsløshed. Også arbejdsmæssige forhold,

herunder eksempelvis en ubalance mellem de krav,

der stilles på arbejdet, og graden af indflydelse,

som medarbejderen har på sit arbejde, kan udgøre

en stressor. Således påvirkes stress af både private

og arbejdsmæssige forhold (1).

Det er væsentligt at skelne mellem kort- og lang-

varig stress (3). Kortvarig stress opstår typisk akut i

pressede situationer, hvor kroppen sættes i alarm-

beredskab og gør os i stand til at handle. Når stress-

belastningen aftager, kan kroppen slappe af igen og

vende tilbage til udgangspunktet. Langvarig stress

opstår derimod, hvis stresspåvirkningen ikke aftager

eller forsvinder, hvilket fratager kroppen mulighe-

den for at restituere (4). Langvarig stress vil altid

udgøre en belastning for kroppen, idet den ikke fy-

siologisk er skabt til at være i konstant alarmbered-

skab. Således kan langvarigt stress øge risikoen for

eksempelvis forhøjet blodtryk (5), hjertekarsygdom

(6-8) og depression (9) samt forværre prognosen for

eksisterende sygdomme. Stress kan således have

store konsekvenser på både individ- og samfunds-

niveau, hvoraf sidstnævnte blandt andet ses i form

af omkostninger forbundet med sygefravær (2).

Stressniveau er i denne undersøgelse målt ved

Cohens Perceived Stress Scale (PSS), som er

en valideret stressskala (10, 11). PSS indeholder

10 spørgsmål, der handler om, i hvilket omfang

svarpersonen inden for de seneste fire uger har

oplevet sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart

eller belastende, samt om han eller hun føler sig

nervøs eller stresset. Skalaen går fra 0 til 40 og

skal aflæses på følgende måde: jo højere score,

desto højere grad af oplevet stress. En høj score på

stressskalaen er i denne undersøgelse defineret

ved at tage de 20 % blandt mænd og kvinder, der

oplevede det højeste niveau af stress i Sundheds-

og sygelighedsundersøgelsen i 2010 (12). Dette

svarer til en score på 18 eller derover. Det betyder,

at definitionen af en høj score på stressskalaen ikke

baserer sig på en klinisk begrundet grænseværdi

for skalaen, men snarere på en relativ grænse-

værdi. Dette medfører, at det ikke i sig selv er så

væsentligt at fokusere på absolutte hyppigheder

af forekomsten af personer med en høj score på

stressskalaen i de følgende opgørelser. Derimod er

det relevant at fokusere på udviklingen i fore-

komsten over tid samt mønstre inden for udvalgte

grupperinger såsom køn, alder og uddannelse.

Denne tilgang er mulig, eftersom der er benyttet

den samme standardafgrænsning for resultaterne

for en høj score på stressskalaen i sundheds-

profilundersøgelserne i både 2013, 2017 og 2021

(benævnt ’højt stressniveau’ i tidligere rapporter).

Resultaterne i dette kapitel skal ses i lyset af, at

data er indsamlet i en periode, hvor der i forbindel-

se med håndteringen af covid-19-pandemien var

indført en række midlertidige tiltag og restriktioner

i Danmark. Eksempelvis var skoler, uddannelsesin-

stitutioner, kulturinstitutioner, restauranter, caféer og

barer lukket ned i længere perioder i både 2020 og

2021. Endvidere var mange arbejdspladser lukket

ned og medarbejdere var hjemsendt. Yderligere

var der en række andre restriktioner, herunder

afstandskrav og forsamlingsforbud. Dette kan med

stor sandsynlig have påvirket den generelle trivsel,

herunder oplevelsen af stress (13).

I det følgende gives en mere detaljeret be-

skrivelse af forekomsten af personer, der har

en høj score på stressskalaen.



Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 2.3.1

Høj score på stressskalaen. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,03

1,29

1,59

1,60

1,51

1,28

0,91

0,76

1,05

95 % sikkerheds-

grænser

(0,98;1,08)

(1,23;1,35)

(1,52;1,67)

(1,48;1,72)

(1,41;1,63)

(1,19;1,38)

Antal svar-

personer

14.183

149.846

168.802

170.979

7.076

6.891

8.473

13.326

20,8

21,3

25,1

29,1

31,2

30,0

26,7

22,1

20,5

17,7

22,9

24,5

52,3

40,6

34,5

29,5

27,1

22,7

29,5

33,6

41,7

35,1

28,1

24,8

24,0

22,9

35,1

23,2

47,4

55,5

55,7

16,1

23,1

22,7

30,5

31,6

27,4

39,7

30,0

28,6

29,1

28,5

28,1

(0,85;0,97)

(0,71;0,81)

(0,98;1,12)

15.222

15.513

10.984

77.485

2,63

1,64

1,26

0,89

0,71

1,00

(2,48;2,79)

(1,54;1,74)

(1,19;1,34)

9.496

9.835

11.356

16.204

(0,84;0,94)

(0,67;0,75)

(0,95;1,07)

17.885

16.764

11.954

93.494

11.190

2,23

1,36

1,13

0,87

2,03

2,95

5,18

4,36

(2,11;2,36)

(1,31;1,42)

(1,07;1,20)

11.714

59.616

13.538

36.512

(0,82;0,91)

(1,90;2,17)

(2,71;3,22)

(4,84;5,54)

(4,09;4,66)

21.122

7.945

80.308

3.364

5.610

7.213

1.439

55.215

1,22

1,60

1,27

1,78

1,02

0,97

(1,17;1,27)

(1,53;1,68)

(1,20;1,35)

(1,70;1,85)

(0,99;1,04)

(0,99;1,05)

(1,00;1,05)

(0,94;0,99)

(0,94;1,01)

92.253

24.254

14.550

10.277

29.645

55.575

19.426

41.262

34.164

20.552

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velse af forekomsten af personer, der har en høj

score på stressskalaen

(tabel 2.3.1, figur 2.3.1 og

figur 2.3.2).

Køn og alder:

Andelen med en høj score på stress-

skalaen er større blandt kvinder (33,6 %) end blandt

mænd (24,5 %). Et tilsvarende mønster ses i alle al-

dersgrupper. Der ses imidlertid en særlig stor andel

blandt kvinder i 16-34-årsalderen. Blandt begge køn

falder andelen med stigende alder frem til 75-års-

alderen, hvor den stiger igen.

Uddannelse:

Der ses en klar sammenhæng mel-

lem højest gennemførte uddannelsesniveau og an-

delen med en høj score på stressskalaen. Således

er andelen med et højt stressniveau 35,1 % blandt

personer med grundskole som højest gennem¬før-

te uddannelsesniveau, mens den tilsvarende andel

blandt personer med en lang videregående uddan-

nelse ligger på til 22,9 %.

Erhvervsmæssig stilling:

Der ses en større andel

med en høj score på stressskalaen blandt arbejds-

løse (47,4 %), førtidspensionister (55,5 %) og andre

uden for arbejdsmarkedet (55,7 %) end blandt

beskæftigede (23,2 %).

Samlivsstatus:

Andelen med en høj score på

stressskalaen er mindre blandt gifte sammenlignet

med samlevende og enlige (separerede, skilte,

enkestand, ugifte).

Region:

Andelen af personer med en høj score på

stressskalaen i de enkelte regioner adskiller sig ikke

nævneværdigt fra landsgennemsnittet.

Udvikling:

I perioden fra 2010 til 2021 er der sam-

let set sket en stigning på 8,3 procentpoint i ande-

len med en høj score på stressskalaen, fra 20,8 %

til 29,1 %. Overordnet ses der en stigning i andelen

med en høj score på stressskalaen på tværs af køn

og alder fra 2010 til 2021 (figur 2.3.1). Stigningen ses

dog ikke for mænd og kvinder på 75 år eller derover

eller for kvinder i aldersgruppen 65-74 år. Blandt de

fleste aldersgrupper er andelen steget en smule fra

2010 til 2013, hvorefter der ses en betydelig stigning

fra henholdsvis 2013 til 2017 og 2017 til 2021.

På tværs af uddannelsesgrupper ses overord-

net en stigning i andelen med en høj score på

stressskalaen fra 2010 til 2021 (figur 2.3.2). Dog

har andelen blandt kvinder med grundskole som

højest gennemførte uddannelse været nogenlun-

de uændret fra 2010 til 2021. Samtidig er andelen

med en høj score på stressskalaen væsentligt

større blandt kvinder med grundskole som højest

gennemførte uddannelse end blandt de øvrige

uddannelsesgrupper.

Definitionen af en høj score på stressskalaen baserer sig ikke på

en klinisk begrundet grænseværdi for skalaen, men snarere på

en relativ grænseværdi. Dette medfører, at det ikke i sig selv er så

væsentligt at fokusere på absolutte hyppigheder, men derimod på

forskel mellem grupper og på udviklingen over tid.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 2.3.1

Andel, der har en høj score på stressskalaen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Figur 2.3.2

Andel, der har en høj score på stressskalaen, blandt mænd og kvinder i forskellige uddannelses-

grupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

Grundskole

Kort uddannelse

2010

2013

2017

2021

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Sammenhæng mellem en høj score på stress-

skalaen og udvalgte indikatorer for sundheds-

adfærd, trivsel og vægtgrupper

Af figur 2.3.3 ses sammenhængen mellem en høj

score på stressskalaen og udvalgte indikatorer for

sundhedsadfærd, trivsel og vægt. Disse indikatorer

er beskrevet yderligere i rapportens øvrige kapitler

og omfatter selvvurderet helbred (se kapitel 2.1),

mentalt helbred (se kapitel 2.2), langvarig sygdom

(se kapitel 4.1), rygning (se kapitel 3.1), alkoholind-

tag (se kapitel 3.2), fysisk aktivitet (se kapitel 3.4) og

overvægt (se kapitel 3.5). Det fremgår af figuren, at

andelen med et fremragende, vældig godt eller

godt selvvurderet helbred, er mindre blandt per-

soner med en høj score på stressskalaen (61,7 %)

end blandt personer, der ikke har en høj score på

stressskalaen (92,1 %). Endvidere er andelen, der

ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk

aktivitet, større blandt personer med en høj score

på stressskalaen (67,0 %) end blandt personer, der

ikke har en høj score på stressskalaen (54,2 %). For

så vidt angår andelen, der drikker mere end 10

genstande i løbet af en typisk uge, ses der ingen

nævneværdig forskel mellem dem, der henholdsvis

har og ikke har en høj score på stressskalaen. For

de resterende indikatorer (lav score på den mentale

helbredsskala, langvarig sygdom, daglig rygning og

svær overvægt) er andelen større blandt personer

med en høj score på stressskalaen sammenlignet

med personer, der ikke har en høj score på stress-

skalaen. Den største forskel ses i andelen med en

lav score på den mentale helbredsskala, hvor ande-

len blandt dem med en høj score på stressskalaen

ligger på 48,7 %, mens andelen blandt dem, der ikke

har en høj score på stressskalaen, ligger på 4,3 %.

Figur 2.3.3

Forekomsten af udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd og trivsel opdelt

på stressniveau. 2021. Aldersjusteret procent.

100

Høj score på stressskalaen

Ikke høj score på stressskalaen

Andel med fremragende, vældig

godt eller godt selvvurderet helbred

B: Andel med en lav score på den

mentale helbredsskala

C: Andel med langvarig sygdom

D: Andel, der ryger dagligt

E: Andel, der drikker mere end 10 gen-

stande i løbet af en typisk uge

F: Andel, der ikke opfylder WHO’s mini-

mumsanbefaling for fysisk aktivitet

G: Andel med svær overvægt (BMI≥30)

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Referencer

1. Sundhedsstyrelsen. Stress i Danmark - hvad ved vi? København: Sundhedsstyrelsen, 2007.

2. Rod NH. Stress. I: Lund R, Christensen U, Iversen L, red. Medicinsk sociologi. 2. udgave, 2. oplag. udgave. København: Munksgaard Danmark, 2012.

3. Netterstrøm B. Stress. I: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, red. Folkesundhedsrapporten 2007. København: Statens Institut for Folke-

sundhed, Syddansk Universitet, 2007.

4. Sundhedsstyrelsen. Langvarig stress. Aktuel viden og forslag til stress-forebyggelse – Rådgivning til almen praksis. København: Sundheds-

styrelsen, 2007.

5. Liu MY, Li N, Li WA, Khan H. Association between psychosocial stress and hypertension: a systematic review and meta-analysis. Neurol Res.

2017; 39: 573-80.

6. Kivimaki M, Nyberg ST, Batty GD, Fransson EI, Heikkila K, Alfredsson L, et al. Job strain as a risk factor for coronary heartdisease: a collabo-

rative meta-analysis of individual participant data. Lancet. 2012; 380: 1491-7.

7. Nabi H, Kivimaki M, Batty GD, Shipley MJ, Britton A, Brunner EJ, et al. Increased risk of coronary heart disease among individuals reporting

adverse impact of stress on their health: the Whitehall II prospective cohort study. Eur Heart J. 2013; 34: 2697-705.

8. Rosengren A, Hawken S, Ounpuu S, Sliwa K, Zubaid M, Almahmeed WA, et al. Association of psychosocial risk factors with risk of acute

myocardial infarction in 11119 cases and 13648 controls from 52 countries (the INTERHEART study): case-control study. Lancet. 2004; 364:

953-62.

9. Rugulies R, Bultmann U, Aust B, Burr H. Psychosocial work environment and incidence of severe depressive symptoms: Prospective fin-

dings from a 5-year follow-up of the Danish work environment cohort study. Am J Epidemiol. 2006; 163: 877-87.

10. Cohen S, Kamarck T, Mermelstein R. A global measure of perceived stress. J Health Soc Behav. 1983; 24: 385-96.

11, Eskildsen A, Dalgaard VL, Nielsen KJ, Andersen JH, Zachariae R, Olsen LR, et al. Cross-cultural adaptation and validation of the Danish

consensus version of the 10-item Perceived Stress Scale. Scand J Work Environ Health. 2015; 41: 486-90.

12, Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel K. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987. København: Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2021.

13. Hossain M, Sultana A, Purohit N. Mental health outcomes of quarantine and isolation for infection prevention: A systematic umbrella review

of the global evidence. Epidemiol Health. 2020; 42: e2020038.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

2.4 Sociale relationer

Der er en stærk sammenhæng mellem menneskers

sociale relationer og deres fysiske og psykiske

helbred (1). Personer med stærke sociale relationer

har således oftere et bedre helbred, bliver sjældne-

re syge og kommer sig hurtigere over sygdom end

personer med svage sociale relationer. Når sociale

relationer opleves som svage eller belastende, kan

det medføre eller øge følelsen af ensomhed (2).

Ensomhed er en subjektiv følelse, der er relateret

til følelser som for eksempel at være ulykkelig,

oplevelsen af at stå alene, være ude af stand til at

handle og at have et stærkt savn af tilhørsforhold til

andre og menneskeligt nærvær (3).

I litteraturen defineres ensomhed ofte som en per-

sonligt oplevet uoverensstemmelse mellem ønske-

de sociale relationer og faktiske sociale relationer

(4). Ensomhed kan opstå, hvis man mangler social

kontakt, ved lav grad af social støtte, eller når man

føler sig alene, selvom man ønsker at være sam-

men med andre (’uønsket alene’). Ensomhed kan

dog lige så ofte opstå, når man er blandt andre (5).

Således er ensomhed relateret til både kvantiteten

såvel som kvaliteten af de sociale relationer (6).

Undersøgelser viser, at personer, der føler sig

ensomme, har en øget risiko for blandt andet for-

højet blodtryk (1), hjertekarsygdom (7), metabolisk

syndrom (8) og tidlig død (1). Modsat har personer

med stærke sociale relationer en lavere risiko for

psykiske lidelser og dødelighed sammenlignet med

personer med svage sociale relationer (9).

I Danmark er ensomhed årligt relateret til godt

2.200 ekstra dødsfald, hvilket svarer til 4 % af alle

dødsfald (10). Det betyder, at personer, der er en-

somme, i gennemsnit lever seks måneder kortere

end personer, der ikke er ensomme (10). Sammen-

lignet med personer, som ikke er ensomme, tegner

ensomme personer sig for langt flere kontakter i

både primær- og sekundærsektoren, de har mere

arbejdsmarkedsfravær og koster samfundet flere

penge i form af udgifter til behandling og pleje samt

på grund af tabt produktion (10).

Karakteren og typen af sociale relationer har været

under forandring de seneste årtier. Dette skyldes

blandt andet ændrede familiemønstre (11), den

teknologiske udvikling, herunder udviklingen af de

sociale medier (12), samt et arbejdsmarked, hvor

mange gør brug af fleksible arbejdstider (13), og

hvor flere arbejder hjemme (14).

Sociale relationer beskrives i litteraturen ofte ved en

strukturel og en funktionel dimension (15). Først-

nævnte forholder sig primært til de kvantitative

aspekter af relationerne, det vil sige hvor mange og

hvilke personer, man har kontakt med. Den funktio-

nelle dimension henviser derimod til mere kvalitati-

ve aspekter af éns sociale relationer, altså hvordan

relationerne fungerer, og dækker eksempelvis over

graden af oplevet følelsesmæssig støtte og praktisk

hjælp samt de problemer eller bekymringer, relati-

onen giver.

Sociale relationer belyses i denne undersøgelse

ud fra både den strukturelle og den funktionelle

dimension. Den strukturelle dimension belyses ud

fra følgende spørgsmål: ’Hvor ofte er du fysisk eller

digitalt i kontakt med familie, venner og bekendte?’

med kategorierne ’Familie, som du ikke bor sam-

men med’, Ægtefælle/kæreste’, ’Venner’, ’Kolleger,

skole- eller studiekammerater i fritiden’, ’Naboer

eller andre personer i dit lokalområde’, ’Bekendte i

foreninger, klubber osv.’ og ’Andre bekendte’. Det var

muligt at svare: ’Dagligt eller næsten dagligt’, ’1 eller

2 gange om ugen’, ’1 eller 2 gange om måneden’,

’Sjældnere end 1 gang om måneden’ eller ’Aldrig’.

Den funktionelle dimension belyses ud fra spørgs-

målet: ’Sker det nogensinde, at du er alene, selvom

du mest har lyst til at være sammen med andre?’

(herefter omtalt om ’uønsket alene’). Her var det mu-

ligt at svare: ’Ja, ofte’, ’Ja, en gang imellem’, ’Ja, men

sjældent’ eller ’Nej’.

Til belysning af sociale relationer indgår i kapitlet

to forskellige indekser for tegn på henholdsvis

social isolation og ensomhed. Ofte benyttes social

isolation og ensomhed synonymt, selvom de typisk

beskriver hver sin dimension af sociale relationer.

Mens social isolation således normalt beskriver den

strukturelle dimension af sociale relationer, afspejler

ensomhed derimod i højere grad den funktionelle

dimension (16).

Det benyttede indeks til belysning af tegn på so-

cial isolation er en tilpasset og modificeret version

af Valtorta-indekset, der er et relativt nyt indeks

for social isolation (17). Indekset omfatter spørgs-

mål om, hvorvidt man bor sammen med andre,

hvor ofte man fysisk eller digitalt er i kontakt med

venner, familie og bekendte, samt hvorvidt man

går i skole, er under uddannelse eller i arbejde.

Det er muligt at opnå en score i intervallet nul til

seks, og jo højere score, desto tydeligere tegn på

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

social isolation. I nærværende undersøgelse er der

defineret en grænseværdi for tegn på social iso-

lation ved en score på fire eller derover (18). Tegn

på ensomhed belyses på baggrund af indekset

Three-Item Loneliness Scale (T-ILS) (19), som tager

udgangspunkt i besvarelser af et spørgsmål om,

hvordan svarpersonerne nogle gange har det. Be-

svarelserne dækker over, hvor ofte man henholds-

vis føler sig isoleret fra andre, savner nogle at være

sammen med og føler sig udenfor. I spørgsmålene

skelnes der ikke mellem forbigående og længere-

varende tegn på ensomhed. Det er muligt at opnå

en score i intervallet nul til ni, og jo højere score,

desto tydeligere tegn på ensomhed. Grænsevær-

dien for tegn på ensomhed er defineret til en score

på syv eller derover (19).

Resultaterne i dette kapitel skal ses i lyset af, at data

er indsamlet i en periode, hvor der i forbindelse med

håndteringen af covid-19-pandemien var indført en

række midlertidige tiltag og restriktioner i Danmark.

Det overordnede formål hermed var at reducere

smittespredningen, og blandt de mest essentielle

budskaber i denne strategi var, at borgerne skulle

holde afstand til hinanden samt begrænse antallet

af personer, de havde fysisk kontakt med, ud over

personer i egen husstand. En naturlig konsekvens af

myndighedernes anbefalinger og påbud har været,

at karakteren, formatet og hyppigheden af kontakt

mellem mennesker har været markant anderledes

under covid-19-pandemien end under normale

forhold. Formentlig er der således sket et skifte fra

fysisk kontakt til mere digital kontakt. Studier, som

er gennemført under pandemien, viser, at restriktio-

nerne har haft en række negative konsekvenser for

vores sociale relationer og følelsen af ensomhed (20,

21), særligt blandt unge (22) og de ældste ældre (23).

Kontakt med familie, venner eller bekendte

Tabel 2.4.1 viser, hvor ofte den voksne befolkning

har fysisk eller digital kontakt med familie, venner

og bekendte. En større andel blandt kvinder (44,5 %)

end blandt mænd (29,2 %) har dagligt eller næsten

dagligt kontakt med familie, som de ikke bor sam-

men. Derimod er der en mindre andel blandt mænd

(41,5 %) end blandt kvinder (49,3 %), som aldrig har

kontakt med bekendte i foreninger eller klubber.

Der ses ingen markante kønsforskelle ved de øvrige

sociale kontakter.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 2.4.1

Andel, der har fysisk eller digital kontakt med familie, venner og bekendte,

blandt mænd og kvinder. 2021. Procent.

Dagligt

eller næsten

dagligt

Mænd

Familie, som du ikke

bor sammen med

Ægtefælle/kæreste

Venner

Kollegaer, skole- eller

studiekammerater i

fritiden

Naboer eller andre

personer beboere i

dit lokalområde

Bekendte i foreninger,

klubber osv.

Andre bekendte

Kvinder

Familie, som du ikke

bor sammen med

Ægtefælle/kæreste

Venner

Kollegaer, skole- eller

studiekammerater i

fritiden

Naboer eller andre per-

soner beboere i

dit lokalområde

Bekendte i foreninger,

klubber osv.

Andre bekendte

44,5

68,6

30,0

27,0

39,4

2,5

39,8

15,3

10,6

0,6

19,8

10,5

4,2

0,4

7,9

13,5

1,2

27,9

2,5

33,7

100,0

93.039

89.452

91.846

89.223

29,2

71,5

27,8

27,4

44,1

3,1

39,4

15,0

17,0

0,7

20,9

10,8

7,5

0,8

8,9

15,1

2,2

23,8

3,0

31,8

100,0

75.909

74.828

75.216

74.338

1 eller 2

gange om

ugen

1 eller 2

gange om

måneden

Sjældnere

end 1 gang

om måneden

Aldrig

I alt

Antal svar-

personer

11,0

31,2

21,7

17,6

18,5

100,0

75.546

4,2

5,0

21,3

17,2

15,1

25,0

17,9

27,7

41,5

25,1

100,0

75.064

74.879

11,9

30,4

21,4

18,0

18,4

100,0

92.113

2,7

4,1

16,4

14,9

13,5

25,7

18,0

29,4

49,3

26,0

100,0

90.698

90.567

I det følgende gives en mere detaljeret be-

skrivelse af forekomsten af personer, der:

• ofte er uønsket alene

• har tegn på social isolation

• har tegn på ensomhed



Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 2.4.2

Ofte uønsket alene. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,02

1,13

1,68

2,37

1,55

1,13

0,88

0,78

95 % sikkerheds-

grænser

(0,98;1,06)

(1,09;1,17)

(1,62;1,74)

(2,12;2,65)

(1,37;1,75)

(1,00;1,29)

Antal svar-

personer

174.560

157.619

172.171

169.769

6.616

6.474

8.129

12.973

5,6

5,7

6,3

9,1

14,4

9,9

7,4

6,6

5,9

5,3

6,7

8,0

16,7

11,6

8,5

7,1

7,7

7,9

12,9

10,1

15,6

12,8

8,5

6,5

7,0

6,9

11,3

8,8

9,1

9,3

8,8

9,3

9,1

3,8

6,4

15,9

18,0

16,7

8,8

9,2

8,9

9,4

8,1

(0,79;0,99)

(0,70;0,88)

(0,89;1,13)

15.096

15.590

11.451

76.329

2,62

1,72

1,21

1,09

1,12

1,94

(2,38;2,89)

(1,55;1,90)

(1,09;1,35)

9.095

9.416

11.090

15.971

(0,99;1,21)

(1,01;1,24)

(1,76;2,13)

17.766

17.100

13.002

93.440

11.379

2,12

1,27

0,98

0,94

1,85

1,04

1,08

1,02

(1,94;2,31)

(1,19;1,36)

(0,89;1,08)

12.525

61.046

13.804

37.093

(0,86;1,03)

(1,67;2,05)

(0,93;1,15)

(0,97;1,20)

(0,91;1,13)

21.425

8.311

24.487

24.011

24.289

24.268

24.057

24.347

1,43

4,93

5,94

4,10

0,94

1,05

0,98

1,02

0,97

(1,32;1,55)

(4,61;5,28)

(5,48;6,44)

(3,83;4,40)

(0,90;0,97)

(0,99;1,10)

(0,95;1,02)

(0,98;1,06)

(0,94;1,01)

92.145

24.650

14.297

10.940

27.737

55.189

19.331

41.223

33.703

20.552

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivel-

sen af forekomsten af personer, der ofte er uøn-

sket alene (tabel 2.4.2, figur 2.4.1 og figur 2.4.2).

Køn og alder:

I alt oplever 9,1 % af den voksne

befolkning ofte at være uønsket alene. Andelen

er lidt større blandt kvinder (10,1 %) end blandt

mænd (8,0 %). Både blandt mænd og kvinder ses

den største andel i aldersgruppen 16-24 år, hvor

henholdsvis 14,4 % og 16,7 % ofte er uønsket alene.

Også blandt kvinder på 75 år eller derover ses en

forholdsvis stor andel, der ofte er uønsket alene

(12,9 %). Derudover ses der ikke noget tydeligt

mønster i forhold til alder.

Uddannelse:

Den største andel, der ofte er uønsket

alene, ses blandt personer med grundskole som

højest gennemførte uddannelsesniveau (12,8 %),

mens den mindste andel ses blandt personer med

en kort videregående uddannelse (6,5 %).

Erhvervsmæssig stilling:

Der er ingen nævne-

værdig forskel i andelen, der ofte er uønsket alene,

mellem de forskellige erhvervsgrupper.

Samlivsstatus:

Andelen, der ofte er uønsket

alene, er mindre blandt gifte (3,8 %) sammenlignet

med de øvrige samlivsgrupper. Andelen er størst

blandt enlige.

Regioner:

I forhold til landsgennemsnittet ses der i

Region Hovedstaden en lidt mindre andel, der ofte

er uønsket alene.

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er andelen, der

ofte er uønsket alene, steget med 3,5 procentpoint.

Stigningen er fortrinsvist sket mellem 2017 og 2021

(+2,8 procentpoint). Både for mænd og kvinder

ses i alle aldersgrupper en stigning i andelen, der

ofte er uønsket alene, i perioden 2010 til 2021 (figur

2.4.1). Eneste undtagelse ses for mænd på 75 år

eller derover, hvor andelen er stort set uændret. For

de øvrige aldersgrupper ses de største stigninger

mellem 2017 og 2021, og stigningerne er for begge

køn særligt udtalt i de to yngste aldersgrupper

samt blandt kvinder på 75 år eller derover. I alders-

gruppen 16-24 år ses eksempelvis en stigning på

5,9 procentpoint blandt mænd og 6,4 procentpoint

blandt kvinder mellem 2017 og 2021 i andelen, der

ofte er uønsket alene.

I perioden 2010 til 2021 er der i alle uddannelses-

grupper blandt både mænd og kvinder sket en stig-

ning i andelen, der ofte er uønsket alene (figur 2.4.2).

I alle uddannelsesgrupper ses stigningen primært

mellem 2017 og 2021.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 2.4.1

Andel, der ofte er uønsket alene, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 2.4.2

Andel, der ofte er uønsket alene, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige

uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

2010

2013

2017

2021

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 2.4.3

Tegn på social isolation. 2021.

Procent

År

Mænd

2021

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

95 % sikkerheds-

grænser

(0,90;1,23)

(1,04;1,40)

(0,88;1,19)

Antal svar-

personer

166.605

6.577

6.436

8.097

12.913

6,9

5,4

6,2

5,2

5,1

6,8

11,0

14,2

7,3

3,9

4,2

3,5

4,1

6,5

9,8

15,7

6,5

2,8

17,7

7,5

5,6

4,4

3,4

12,2

1,9

18,5

24,6

20,8

8,5

12,5

3,6

2,5

15,3

18,7

10,9

6,5

8,0

7,2

6,6

6,8

1,14

4,82

3,66

7,09

0,98

1,11

1,02

0,95

0,94

(1,03;1,27)

(4,49;5,17)

(3,38;3,96)

(6,60;7,62)

(0,94;1,02)

(1,05;1,18)

(0,98;1,07)

(0,91;1,00)

(0,89;1,00)

3,31

1,63

1,23

0,81

2,56

11,46

18,50

14,32

(10,1;13,0)

(16,7;20,5)

(12,9;15,9)

(0,72;0,90)

(2,30;2,85)

(3,02;3,62)

(1,51;1,75)

(1,11;1,37)

0,95

1,05

0,86

1,65

2,56

4,41

(1,45;1,87)

(2,28;2,89)

(3,92;4,96)

(0,81;1,12)

(0,90;1,23)

(0,73;1,01)

1,05

1,21

1,02

1,35

2,29

3,06

(1,19;1,53)

(2,04;2,56)

(2,73;3,43)

14.989

15.332

10.860

75.204

9.052

9.384

11.049

15.891

17.600

16.659

11.766

91.401

11.324

11.993

60.334

13.708

36.844

21.334

8.079

81.194

3.405

5.467

7.321

1.421

54.617

90.870

24.530

13.892

9.954

27.359

54.330

18.975

40.090

33.241

19.969

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velse af forekomsten af personer, der har tegn på

social isolation (tabel 2.4.3). Da spørgsmål til brug

for udarbejdelse af indekset for social isolation

indgik ikke i undersøgelserne i 2010, 2013 og 2017,

er det ikke muligt at belyse udviklingen over tid

for denne indikator.

Køn og alder:

I alt har 6,9 % af den voksne del af

befolkningen tegn på social isolation. Andelen

er stort set ens blandt mænd (7,3 %) og kvinder

(6,5 %) og er for begge køn størst i de to ældste

aldersgrupper. Indtil 54-årsalderen ses ikke noget

tydeligt mønster i forhold til alder, men herefter

stiger andelen med stigende alder.

Uddannelse:

Der ses en sammenhæng mellem

højest gennemførte uddannelsesniveau og ande-

len med tegn på social isolation. Således falder

andelen fra 17,7 % blandt personer med grundsko-

le som højest gennemførte uddannelsesniveau til

3,4 % blandt personer med en lang videregående

uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Andelen, der har tegn på

social isolation, er markant større blandt arbejdsløse

(18,5 %), førtidspensionister (24,6 %) og andre uden

for arbejdsmarkedet (20,8 %) end blandt beskæfti-

gede (1,9 %).

Samlivsstatus:

Den største andel med tegn på so-

cial isolation ses blandt enlige, mens den mindste

andel ses blandt gifte.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet ses en

større andel med tegn på social isolation i Region

Sjælland (8,0 %).

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 2.4.4

Tegn på ensomhed. 2021.

Procent

År

Mænd

2021

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

95 % sikkerheds-

grænser

(2,03;2,48)

(1,61;1,98)

(1,21;1,50)

Antal svar-

personer

168.512

6.602

6.467

8.114

12.936

12,4

18,3

15,1

11,8

9,1

7,6

5,8

6,9

10,7

26,3

18,6

14,5

10,9

9,8

9,1

11,6

14,1

22,5

13,8

11,8

10,1

10,5

13,9

9,3

22,2

26,7

28,2

7,1

8,4

6,6

11,5

16,8

14,6

22,7

12,7

11,0

13,5

12,1

1,39

3,05

3,00

3,06

0,98

1,08

0,89

1,08

0,99

(1,31;1,48)

(2,86;3,24)

(2,76;3,26)

(2,88;3,24)

(0,95;1,01)

(1,03;1,13)

(0,85;0,92)

(1,05;1,12)

(0,94;1,04)

1,83

1,27

1,06

0,95

1,67

2,79

4,92

3,87

(2,51;3,10)

(4,54;5,34)

(3,58;4,19)

(0,88;1,02)

(1,51;1,83)

(1,68;1,98)

(1,20;1,34)

(0,98;1,16)

2,92

1,87

1,39

0,89

0,81

1,07

(0,82;0,97)

(0,75;0,89)

(0,98;1,17)

(2,69;3,16)

(1,72;2,03)

(1,27;1,51)

2,24

1,78

1,35

0,83

0,62

0,74

(0,75;0,92)

(0,55;0,69)

(0,67;0,83)

15.057

15.482

11.199

75.857

9.086

9.406

11.072

15.949

17.729

16.936

12.477

92.655

11.353

12.281

60.725

13.766

37.022

21.393

8.218

81.307

3.411

5.538

7.348

1.440

56.094

91.573

24.600

14.157

10.589

27.593

54.826

19.222

40.787

33.556

20.121

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velse af forekomsten af personer, der har tegn på

ensomhed. Da spørgsmål til brug for udarbejdel-

se af indekset for ensomhed indgik ikke i under-

søgelserne i 2010, 2013 og 2017, er det ikke muligt

at belyse udviklingen over tid for denne indikator.

Køn og alder:

I alt har 12,4 % tegn på ensomhed i

den voksne del af befolkningen. Andelen er større

blandt kvinder (14,1 %) end blandt mænd (10,7 %).

Blandt begge køn falder andelen med stigende

alder indtil den ældste aldersgruppe, hvor der ses

en mindre stigning. Den største andel ses således

i aldersgruppen 16-24 år, hvor 18,3 % blandt mænd

og 26,3 % blandt kvinder har tegn på ensomhed.

Uddannelse:

Den største andel, som har tegn

på ensomhed, ses blandt personer med grund-

skole som højest gennemførte uddannelsesniveau

(13,8 %), mens den mindste andel ses blandt perso-

ner med en kort videregående eller en mellemlang

videregående uddannelse (begge 10,1 %).

Erhvervsmæssig stilling:

Sammenlignet med be-

skæftigede (9,3 %) ses en større andel med tegn på

ensomhed blandt arbejdsløse (22,2 %), førtidspensi-

onister (26,7 %) og andre uden for arbejdsmarkedet

(28,3 %).

Samlivsstatus:

Der er en større andel med tegn

på ensomhed blandt samlevende og enlige end

blandt gifte.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet ses en stør-

re andel med tegn på ensomhed i Region Sjælland

og Region Midtjylland og en mindre andel i Region

Syddanmark.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Selvvurderet helbred og sociale relationer

Der er en sammenhæng mellem sociale relationer

og selvvurderet helbred, således at andelen, der

vurderer eget helbred som fremragende, vældig

godt eller godt, er større blandt personer med

stærke sociale relationer end blandt personer med

svage sociale relationer.

Figur 2.4.3 viser andelen med et fremragende,

vældig godt eller godt selvvurderet helbred blandt

mænd og kvinder i forhold til, hvorvidt man er uøn-

sket alene. Det ses, at andelen stiger, jo sjældnere

det opleves at være uønsket alene. Dette gælder

både for mænd og kvinder. Eksempelvis stiger

andelen blandt mænd, der har et fremragende,

vældig godt eller godt selvvurderet helbred, fra

64,6 % blandt dem, der ofte er uønsket alene, til

90,1 % blandt dem, der aldrig er uønsket alene.

Figur 2.4.3

Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred blandt

mænd og kvinder i forhold til, hvorvidt man er uønsket alene. 2021. Aldersjusteret procent.

100

Ja, ofte

Ja, en gang

imellem

Mænd

Ja, men sjældent

Nej

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 2.4.4 viser de tilsvarende sammenhænge mel-

lem selvvurderet helbred, og hvorvidt man har no-

gen at tale med, hvis man har problemer eller brug

for støtte. Her ses lignende tendenser for mænd og

kvinder som i forhold til at føle sig uønsket alene.

Således falder andelen blandt kvinder, der har et

fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet

helbred, fra 86,8 % blandt dem, der altid har nogen

at tale med, til 64,9 % blandt dem, der aldrig har

nogen at tale med. Blandt mænd er andelen med

et godt selvvurderet helbred dog nogenlunde ens

i grupperne, der henholdsvis nogle gange (73,0 %)

og aldrig eller næsten aldrig (73,6 %) har nogen at

tale med.

Figur 2.4.4

Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred blandt

mænd og kvinder i forhold til, hvorvidt man har nogen at tale med, hvis man har problemer

eller brug for støtte. 2021. Aldersjusteret procent.

100

Ja, altid

Ja, for det meste

Ja, nogen gange

Nej, aldrig eller

næsten aldrig

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I figur 2.4.5 og 2.4.6 vises tilsvarende andelen med

fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet

helbred blandt personer med tegn på henholdsvis

social isolation (figur 6.3) og ensomhed (figur 6.4).

Både blandt mænd og kvinder ses det, at andelen

med et fremragende, vældig godt eller godt selv-

vurderet helbred er markant mindre blandt perso-

ner med tegn på social isolation eller ensomhed

sammenlignet med personer uden tegn på dette.

Eksempelvis har 87,2 % blandt mænd uden tegn

på social isolation et fremragende, vældig godt

eller godt selvvurderet helbred, mens det gælder

62,5 % blandt mænd med tegn på social isolation.

Endvidere har 85,3 % blandt kvinder uden tegn på

ensomhed et fremragende, vældig godt eller godt

selvvurderet helbred sammenlignet med 59,7 %

blandt kvinder med tegn på ensomhed.

Figur 2.4.5

Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred blandt mænd

og kvinder, opdelt på tegn på social isolation. 2021. Aldersjusteret procent.

100

Mænd

Tegn på social isolation

Kvinder

Ikke tegn på social isolation

Figur 2.4.6

Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred blandt mænd

og kvinder, opdelt på tegn på ensomhed. 2021. Aldersjusteret procent.

100

Mænd

Tegn på ensomhed

Kvinder

Ikke tegn på ensomhed

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Referencer

1. Holt-Lunstad J, Smith TB, Baker M, Harris T, Stephenson D. Loneliness and Social Isolation as Risk Factors for Mortality: A Meta-Analytic

Review. Perspect Psychol Sci. 2015; 10: 227-37.

2. Iversen L. Medicinsk sociologi: samfund, sundhed og sygdom. Kapitel 4. Sociale relationer og helbred. København: Munksgaard Danmark, 2010.

3. Nøhr Christensen R. At prikke med kærlighed: Omsorgsbesøg i en isoleret alderdom. København: Ensomme Gamles Værn, 2011.

4. Peplau LA, Perlman D. Perspectives on loneliness. I: Peplau LA, Perlman D, red. Loneliness: A sourcebook of current theory, research and

therapy. New York: Wiley; 1982. s. 1-18.

5. Wahl-Brink D, Olesen MS, Rejkjær M. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA. Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence &

Viden. 2. udgave, 2015.

6. Perlman D, Peplau L. Preventing the harmful consequences of severe and persistent loneliness. Loneliness research: a survey of empiral

findings. U.S Government Printing Office, 1984.

7. Valorta NK, Kanaan M, Gilbody S, Ronzi S, Hanratty B. Loneliness and social isolation as risk factors for coronary heart disease and stroke:

systematic review and meta-analysis of longitudinal observational studies. Heart. 2016; 102: 1009-16.

8. Whisman MA. Loneliness and the Metabolic Syndrome in a Population-Based Sample of Middle-Aged and Older Adults. Health Psychol.

2010; 29: 550-4.

9. Lund R, Christensen U, Iversen L, red. Medicinsk sociologi - sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. København: Munks-

gaard, 2011.

10. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. København: Statens

Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen, 2016.

11. Christoffersen MN. Familiens udvikling i det 20. århundrede. Demografiske strukturer og processer. København: Socialforskningsinstituttet, 2004.

12. Kierkegaard L, Pommerenecke LM, Flensburg S, Bonnesen CR, Madsen KR, Pant SW, Thorhauge AM. Digital mediebrugs betydning for sociale

relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge. En litteraturgennemgang. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2020.

13. European Agency for Safety and Health at Work. New risks and trends in the safety and health of women at work. European Risk Observa-

tory. Literature review. Luxembourg: Publications Office of the European Union, 2013.

14. Danmarks Statistik. Flere arbejder hjemme. 2010. Tilgået 03-08-2017: http:/

/dst.dk/da/Statistik/bagtal/2010/2010-02-24-Hjemmearbejde.

15. Nielsen L, Holstein B. Sociale relationer, fællesskab og social kapital. I: Jensen BB, Grønbæk M, Reventlow S. Forebyggende sundhedsar-

bejde, 7. udgave. København: Munksgaard, 2021.

16. Lauder W, Mummery K, Jones M, Caperchione C. A comparison of health behaviours in lonely and non-lonely populations. Psychol Health

Med. 2006; 11: 233-45.

17. Valota NK, Kanaan M, Gilbody S, Hanratty B. Loneliness, social isolation and risk of cardiovascular disease in the English Longitudinal

Study of Ageing. Eur J Prev Cardiol. 2018; 25: 1387-96.

18. Larsen FB, Pedersen MH, Lasgaard M, Sørensen JB, Christiansen J, Lundberg A-K, Pedersen SE, Friis K. Hvordan har du det? 2017 - Sund-

hedsprofil for region og kommuner (Bind 1). DEFACTUM, Region Midtjylland, 2018.

19. Hughes ME, Waite LJ, Hawkley LC, Cacioppo JT. A short scale for measuring loneliness in large surveys: Results from two population-ba-

sed studies. Reg Aging. 2004; 26: 655-67.

20. Smith BJ, Lim MH. How the covid-19 pandemic is focusing attention on loneliness and social isolation. Public Health Res Pract. 2020; 30:

3022008.

21. Santini ZI, Koyanagi A. Loneliness and its association with depressed mood, anxiety symptoms, and sleep problems in Europe during the

covid-19 pandemic. Acta Neuropsychiatr. 2021; 33: 160-63.

22. Loades ME, Chatburn E, Higson-Sweeney N, Reynolds S, Shafran R, Brigden A, et al. Rapid systematic review: The impact of social isolati-

on and loneliness on the mental health of children and adolescents in the context of covid-19. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2020; 59:

1218-39.

23. Sepúlveda-Loyola S, Rodríguez-Sánchez I, Pérez-Rodríguez P, Ganz F, Torralba R. Oliveira DV, Rodríguez-Manas L. Impact of social isolati-

on due to covid-19 on health in older people: Mental and physical effects and recommendations. J Nutr Health Aging. 2020; 24: 938-47.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Sundhedsadfærd

og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

3.1 Rygning

Tobaksrygning

I Danmark er der årligt 13.600 flere dødsfald blandt

personer, der ryger eller tidligere har røget, end

blandt personer, der aldrig har røget (1). Det svarer

til næsten hvert fjerde dødsfald og gør dermed

rygning til den forebyggelige enkeltfaktor, som har

størst betydning for dødeligheden herhjemme. Per-

soner, der ryger 15 cigaretter eller flere om dagen,

lever i gennemsnit 10-11 år kortere end personer,

som aldrig har røget, mens personer, der ryger

mindre end 15 cigaretter om dagen, i gennemsnit

lever godt 6 år kortere end personer, som aldrig

har røget. Endvidere lever personer, der tidligere

har røget, i gennemsnit 2-3 år kortere end personer,

der aldrig har røget. Den omfattende betydning

af rygning for dødeligheden afspejles også i den

relativt dårlige udvikling i danskernes middellevetid

sammenlignet med de andre nordiske lande (2).

Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige

sygdomme, herunder særligt lungekræft, kronisk

obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertekarsygdom

(3, 4). Uanset hvor lidt man ryger, er rygning relate-

ret til en øget risiko for sygdom og død, men risiko-

en øges med stigende rygemængde, ung alder ved

rygedebut, antallet af år, der er blevet røget, og jo

senere et eventuelt rygestop iværksættes (5, 6).

Andelen af personer, der ryger, har været faldende

i Danmark gennem de seneste årtier (7-9), men

resultater fra undersøgelsen Danskernes Rygeva-

ner viser tegn på en stagnation i denne udvikling

siden 2010 (8-10). Der er også sket et fald i antallet

af tabte gode leveår relateret til rygning i perioden

1990 til 2015, hvorefter der ses en stagnation frem

mod 2019 (11). Sammenlignet med de øvrige nordi-

ske lande er andelen, der ryger, betydeligt større i

Danmark (12).

Der ses endvidere en høj grad af social ulighed i

andelen, der ryger dagligt, både blandt mænd og

kvinder, således at andelen falder med stigende

uddannelsesniveau (13). De seneste årtiers fald i

andelen, der ryger, er ikke ligeligt fordelt mellem

uddannelsesgrupperne. Fra 1985 til 2009 er der sket

et markant fald i andelen blandt personer med en

lang uddannelse sammenlignet med personer med

en kort uddannelse (9), hvilket har resulteret i en

stigende social ulighed i rygning. I den efterfølgen-

de periode (2010-2017) er der imidlertid ikke sket en

statistisk signifikant udvikling i den sociale ulighed i

rygning (13). Beregninger viser, at rygning og alkohol

til sammen kan forklare 60-70 % af den sociale ulig-

hed i dødelighed i Danmark (14).

Som led i forebyggelsesarbejdet på tobaksområ-

det i Danmark blev Lov om røgfri miljøer vedtaget i

2007 (15). Formålet med loven var at udbrede røgfri

miljøer med henblik på at forebygge sundheds-

skadelige effekter af passiv rygning og forebygge,

at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning.

Loven beskriver, at rygning som hovedregel ikke

er tilladt indendørs på arbejdspladser, institutioner,

skoler, uddannelsesinstitutioner, indendørs lokali-

teter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive

transportmidler og taxaer samt serveringssteder

(15). Loven er blevet skærpet yderligere op til flere

gange (16). I 2020 blev det som del af Finansloven

besluttet løbende at hæve tobaksafgiften. Regerin-

gen har sammen med størstedelen af Folketingets

partier udarbejdet en national handleplan om at

forebygge rygning blandt børn og unge. Handlepla-

nen indebærer blandt andet planer om, at tobaks-

og nikotinprodukter samt e-cigaretter skal være

skjult på salgssteder, indførelse af standardiserede

tobakspakker og skærpet reklameforbud, forbud

mod visse smage i e-cigaretter samt styrket kontrol

af og strengere straffe ved salg til mindreårige. End-

videre blev der i januar 2021 indført røgfri skoletid

for elever på grundskoler, kostskoler, efterskoler

med videre. Siden juli 2021 gælder røgfri skoletid

desuden for elever på ungdomsuddannelser. De

nyeste regler kan ses på www.retsinformation.dk.

Formentlig har offentlighedens og mediernes skær-

pede fokus på de skadelige virkninger af rygning

bevirket, at det i dag i langt mindre grad er socialt

acceptabelt at ryge. Det kan samtidig betyde, at

rygning underrapporteres i spørgeskemaundersø-

gelser (17).

I denne undersøgelse er svarpersonerne blevet

spurgt om, hvorvidt de ryger. Personer, der ryger

dagligt, er desuden blevet spurgt om, hvor meget

de i gennemsnit ryger om dagen, og om de ønsker

at stoppe med at ryge. Endelig er der spurgt til for-

bruget af e-cigaretter samt indånding af tobaksfor-

urenet luft. Der er ikke stillet spørgsmål om røgfri

tobaks- og nikotinprodukter.

I alt oplyser 13,9 % af befolkningen, at de ryger

dagligt, og 4,5 % oplyser, at de ryger indimellem.

Samlet set er der således 18,4 % af den voksne

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

befolkning, der ryger, hvilket svarer til ca. 880.000

personer. I opgørelsen af personer, der ryger

dagligt, indgår personer, der enten ryger cigaretter,

cerutter, cigarer og/eller pibe. Langt størstedelen

af dem, der ryger, ryger dog cigaretter. Samtidig

er der 3,4 %, som bruger e-cigaretter dagligt eller

lejlighedsvist. Det svarer til, at omtrent 164.000

personer bruger e-cigaretter.

Tobaksrygning – køn og alder

Der er en større andel blandt mænd (15,2 %) end

blandt kvinder (12,7 %), der ryger dagligt (tabel 3.1.1).

Andelen af personer, der ryger dagligt, er størst i al-

dersgrupperne 45-54 år og 55-64 år for både mænd

og kvinder. I alt angiver 5,2 % blandt mænd og 3,9 %

blandt kvinder, at de ryger lejlighedsvis, det vil sige

mindst én gang om ugen eller sjældnere end hver

uge. Både blandt mænd og kvinder er denne andel

størst i aldersgruppen 16-24 år. Overordnet set fal-

der andelen, der ryger lejlighedsvist, med stigende

alder. Tabellen viser endvidere, at der er en større

andel blandt kvinder (53,8 %) end blandt mænd

(47,5 %), der aldrig har røget.

Tabel 3.1.1

Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2021. Procent.

16-24 år

Mænd

Ryger dagligt

Ryger mindst én

gang om ugen

Rygere sjældnere

end hver uge

Har tidligere røget

Har aldrig røget

I alt

Antal svarpersoner

Kvinder

Ryger dagligt

Ryger mindst én

gang om ugen

Rygere sjældnere

end hver uge

Har tidligere røget

Har aldrig røget

I alt

Antal svarpersoner

9,2

4,0

7,5

12,6

66,7

100,0

6.861

9,3

3,2

6,8

11,1

69,6

100,0

9.350

25-34 år

15,6

3,4

4,5

22,1

54,5

100,0

6.724

11,5

2,6

3,8

20,7

61,4

100,0

9.727

35-44 år

15,8

2,4

3,3

24,8

53,7

100,0

8.322

12,3

1,7

2,3

25,3

58,3

100,0

11.352

45-54 år

17,5

2,1

2,0

29,6

48,8

100,0

13.254

14,7

1,7

1,4

30,3

51,9

100,0

16.299

55-64 år

18,6

1,7

1,4

36,1

42,2

100,0

15.338

17,6

1,3

1,0

37,3

42,8

100,0

18.092

65-74 år

16,3

1,4

0,8

50,2

31,3

100,0

15.779

13,2

0,9

0,6

43,2

42,1

100,0

17.278

≥75 år

10,7

0,7

0,6

56,3

31,7

100,0

11.546

8,4

0,6

0,5

37,1

53,5

100,0

13.008

Alle

15,2

2,3

2,9

32,1

47,5

100,0

77.824

12,7

1,7

2,2

29,5

53,8

100,0

95.106

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tobaksrygning – uddannelse

Der er en meget klar sammenhæng mellem højest

gennemførte uddannelsesniveau og andelen af

personer, der ryger dagligt (tabel 3.1.2). Både blandt

mænd og kvinder er andelen størst blandt per-

soner med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau (32,4 % blandt mænd og 25,6 %

blandt kvinder) og mindst blandt personer med en

videregående uddannelse (9,5 % blandt mænd og

8,8 % blandt kvinder). Endvidere ses, at andelen, der

ryger lejlighedsvis, er større blandt personer med

en videregående uddannelse (4,7 % blandt mænd

og 3,3 % blandt kvinder) end blandt personer med

grundskole som højest gennemførte uddannelses-

niveau (2,2 % blandt mænd og 2,1 % blandt kvinder).

Et lignende mønster ses i forhold til andelen, der al-

drig har røget, hvor andelen er 51,0 % blandt mænd

og 55,3 % blandt kvinder med en videregående

uddannelse i forhold til 30,8 % blandt mænd og

41,9 % blandt kvinder med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau.

Tabel 3.1.2

Rygevaner blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper.

2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Mænd

Ryger dagligt

Ryger mindst én gang om ugen

Rygere sjældnere end hver uge

Har tidligere røget

Har aldrig røget

I alt

Antal svarpersoner

Kvinder

Ryger dagligt

Ryger mindst én gang om ugen

Rygere sjældnere end hver uge

Har tidligere røget

Har aldrig røget

I alt

Antal svarpersoner

32,4

1,5

0,7

34,6

30,8

100,0

5.655

25,6

1,5

0,6

30,4

41,9

100,0

6.453

Kort uddannelse

18,7

2,1

1,9

36,2

41,2

100,0

27.797

16,9

1,5

1,3

33,4

47,0

100,0

29.245

Videregående

uddannelse

9,5

2,0

2,7

34,8

51,0

100,0

29.792

8,8

1,5

1,8

32,6

55,3

100,0

41.219

I det følgende gives en mere detaljeret be-

skrivelse af forekomsten af personer, der:

• ryger dagligt

•

ryger 15 eller flere cigaretter om dagen

• ryger dagligt og gerne vil holde op med

at ryge



Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.1.3

Daglig rygning. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

0,78

0,77

0,62

0,48

0,87

0,89

1,08

0,92

0,57

95 % sikkerheds-

grænser

(0,76;0,79)

(0,60;0,63)

(0,43;0,53)

(0,79;0,95)

(0,81;0,97)

Antal svar-

personer

173.243

158.867

174.826

172.930

6.861

6.724

8.322

13.254

20,9

17,0

16,9

13,9

9,2

15,6

15,8

17,5

18,6

16,3

10,7

15,2

9,3

11,5

12,3

14,7

17,6

13,2

8,4

12,7

9,3

22,8

17,2

12,2

10,0

5,7

18,6

12,8

22,8

32,8

21,5

17,0

12,3

10,6

15,5

23,8

12,7

15,8

12,9

16,1

14,8

12,9

14,2

(1,01;1,16)

(0,85;0,99)

(0,52;0,62)

15.338

15.779

11.546

77.824

0,59

0,75

0,81

1,24

0,88

0,53

(0,54;0,65)

(0,69;0,82)

(0,75;0,88)

9.350

9.727

11.352

16.299

(1,16;1,32)

(0,82;0,95)

(0,48;0,58)

18.092

17.278

13.008

95.106

11.355

3,25

1,92

1,22

0,51

2,21

2,12

3,24

2,11

(3,04;3,49)

(1,83;2,02)

(1,13;1,31)

12.405

60.980

13.793

37.118

(0,47;0,55)

(2,04;2,40)

(1,92;2,34)

(3,02;3,48)

(1,96;2,28)

21.433

8.316

81.388

3.417

5.730

7.360

1.462

57.611

1,89

2,66

1,76

2,41

0,90

1,16

1,05

0,90

(1,80;1,99)

(2,52;2,80)

(1,63;1,90)

(2,28;2,54)

(0,88;0,93)

(1,12;1,21)

(1,02;1,09)

(0,87;0,93)

(0,96;1,04)

93.542

24.651

14.717

10.993

29.027

56.262

19.860

41.733

34.355

20.720

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivel-

se af forekomsten af personer, der ryger dagligt

(tabel 3.1.3, figur 3.1.1 og figur 3.1.2).

Køn og alder:

I alt oplyser 13,9 % af den voksne

befolkning, at de ryger dagligt. Andelen, der ryger

dagligt, er større blandt mænd (15,2 %) end blandt

kvinder (12,7 %), og et lignende mønster ses i alle

aldersgrupper. Den eneste undtagelse fra dette

mønster ses i den yngste aldersgruppe, hvor der

ikke er nogen forskel mellem mænd (9,2 %) og

kvinder (9,3 %). De største andele, der ryger dagligt,

ses i aldersgrupperne 45-54 år og 55-64 år for både

mænd og kvinder.

Uddannelse:

Der ses en meget klar sammenhæng

mellem højest gennemførte uddannelsesniveau

og andelen, der ryger dagligt. Andelen er markant

større blandt personer med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau (22,8 %) end

blandt personer med en lang videregående uddan-

nelse (5,7 %).

Erhvervsmæssig stilling:

Forekomsten af per-

soner, der ryger dagligt, er markant højere blandt

førtidspensionister (32,8 %), arbejdsløse (22,8 %) og

andre uden for arbejdsmarkedet (21,5 %) end blandt

beskæftigede (12,8 %).

Samlivsstatus:

Forekomsten af personer, der ryger

dagligt, er højest blandt enlige (separerede, skilte)

og lavest blandt gifte.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet er der en

større andel i Region Sjælland (16,1 %) og Region

Syddanmark (14,8 %), der ryger dagligt. I Region

Midtjylland og Region Hovedstaden (begge 12,9 %)

er andelen mindre.

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er der sket et fald

i andelen, der ryger dagligt. Dette fald dækker imid-

lertid over et fald mellem 2010 og 2013 efterfulgt af

en stagnation mellem 2013 og 2017. Mellem 2017 og

2021 ses igen et fald i andelen. Både blandt mænd

og kvinder er der i alle aldersgrupper sket et fald i

andelen, der ryger dagligt, i perioden 2010 til 2021

(figur 3.1.1). I de yngste aldersgrupper ses et noget

usystematisk mønster inden for perioden, mens der

i de ældste aldersgrupper derimod ses et nogen-

lunde jævnt fald. Indtil aldersgruppen 55-64 år ses

de tydeligste fald mellem 2010 og 2013 og mellem

2017 og 2021. Særligt udtalt er faldet mellem 2017

og 2021 i aldersgruppen 16-24 år, hvor andelen er

faldet med 7,9 procentpoint blandt mænd og 4,9

procentpoint blandt kvinder.

Andelen, der ryger dagligt, er faldet i alle uddan-

nelsesgrupper i perioden 2010 til 2021, dog med

en stort set uændret andel mellem 2013 og 2017

(figur 3.1.2). Eneste undtagelse fra dette mønster ses

blandt kvinder med grundskole som højest gen-

nemførte uddannelsesniveau, hvor andelen steg

mellem 2013 og 2017 (+3,1 procentpoint).

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.1.1

Andel, der ryger dagligt, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017

og 2021. Procent.

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 3.1.2

Andel, der ryger dagligt, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige

uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

2010

2013

2017

2021

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.1.4

Rygning af 15 eller flere cigaretter om dagen. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

0,74

0,72

0,53

0,24

0,57

0,79

1,04

0,65

0,26

95 % sikkerheds-

grænser

(0,72;0,76)

(0,70;0,74)

(0,52;0,55)

(0,20;0,29)

(0,50;0,65)

(0,71;0,88)

Antal svar-

personer

172.678

158.348

174.645

172.686

6.856

6.713

8.318

13.236

10,9

8,2

7,9

6,0

2,8

6,4

8,6

10,7

11,0

7,2

3,0

7,5

1,8

3,5

5,0

6,2

7,1

4,7

2,1

4,5

2,8

11,7

7,8

4,9

3,6

1,9

8,5

5,7

10,9

19,4

10,1

6,2

4,3

6,7

11,9

4,4

6,9

5,3

8,1

6,3

5,2

5,8

(0,95;1,13)

(0,59;0,72)

(0,22;0,30)

15.319

15.744

11.507

77.693

0,28

0,55

0,79

1,16

0,74

0,32

(0,23;0,34)

(0,48;0,63)

(0,70;0,90)

9.349

9.721

11.344

16.282

(1,05;1,29)

(0,66;0,83)

(0,28;0,38)

18.067

17.255

12.975

94.993

11.350

4,48

2,24

1,27

0,47

2,60

2,19

3,84

2,40

(4,05;4,95)

(2,07;2,41)

(1,13;1,43)

12.364

60.912

13.780

37.098

(0,41;0,53)

(2,30;2,93)

(1,92;2,51)

(3,51;4,20)

(2,17;2,66)

21.427

8.295

81.341

3.411

5.711

7.349

1.460

57.481

2,09

3,13

2,07

2,92

0,87

1,35

1,04

0,85

0,95

(1,95;2,25)

(2,91;3,36)

(1,83;2,34)

(2,71;3,14)

(0,84;0,91)

(1,28;1,43)

(1,00;1,09)

(0,81;0,90)

(0,89;1,01)

93.440

24.630

14.679

10.953

28.984

56.177

19.830

41.676

34.315

20.688

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivel-

se af forekomsten af personer, der ryger 15 eller

flere cigaretter om dagen (tabel 3.1.4, figur 3.1.3

og figur 3.1.4).

Køn og alder:

I alt angiver 6,0 % af den voksne

befolkning, at de ryger 15 eller flere cigaretter om

dagen. I alle aldersgrupper er andelen større blandt

mænd end blandt kvinder. De største andele ses

i aldersgrupperne 45-54 år og 55-64 år for både

mænd og kvinder.

Uddannelse:

Der ses en meget klar sammenhæng

mellem højest gennemførte uddannelsesniveau

og forekomsten af personer, der ryger 15 eller flere

cigaretter om dagen Således falder forekomsten fra

11,7 % blandt personer med grundskole som højest

gennemførte uddannelse til 1,9 % blandt personer

med en lang videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Forekomsten af personer,

der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, er hø-

jere blandt førtidspensionister (19,4 %), arbejdsløse

(10,9 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (10,1 %)

end blandt beskæftigede (5,8 %).

Samlivsstatus:

Når der tages højde for køns- og

aldersfordelingen i grupperne, er forekomsten

af personer, der ryger 15 eller flere cigaretter om

dagen, højest blandt enlige (separerede, skilte) og

lavest blandt gifte.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet er der en

større andel i Region Sjælland (8,1 %), der ryger

flere end 15 cigaretter om dagen. I Region Ho-

vedstaden (5,3 %) og Region Midtjylland (5,2 %) er

andelen mindre.

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er der overord-

net set sket en fald i andelen, der ryger flere end

15 cigaretter om dagen, fra 10,9 % til 6,0 %. Mellem

2010 og 2013 ses et fald i andelen efterfulgt af først

en stagnation i 2017 og herefter yderligere et fald

i 2021. Blandt både mænd og kvinder er der i alle

aldersgrupper sket et fald i andelen, der ryger 15

eller flere cigaretter om dagen, i perioden 2010 til

2021 (figur 3.1.3). De største fald ses blandt begge

køn i aldersgrupperne 16-64 år. For disse alders-

grupper ses et fald mellem 2010 og 2013, hvor-

efter udviklingen stagnerer mellem 2013 og 2017

efterfulgt af yderligere et fald i 2021. I de to ældste

aldersgrupper ses blandt både mænd og kvinder

kun et mindre fald mellem 2010 og 2013, hvorefter

andelen har været stort set uændret.

I alle uddannelsesgrupper er der overordnet set

sket et fald i andelen, der ryger 15 eller flere ciga-

retter om dagen, i perioden 2010 til 2021 (figur 3.1.4).

Blandt mænd ses i alle uddannelsesgrupper en

tendens til et fald i andelen mellem 2010 og 2013,

hvorefter der ses en stagnation mellem 2013 og

2017. Mellem 2017 og 2021 ses igen et fald. Blandt

kvinder er den overordnede tendens nogenlunde

den samme. Dog ses blandt kvinder med grund-

skole som højest gennemførte uddannelsesniveau

en stigning i andelen mellem 2013 og 2017 efter-

fulgt af et fald i 2021. I gruppen med en videregåen-

de uddannelses ses et jævnt fald i hele perioden.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.1.3

Andel, der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, blandt mænd og kvinder

i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Figur 3.1.4

Andel, der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover)

i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

2010

2013

2017

2021

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.1.5

Vil gerne holde op med at ryge blandt personer, der ryger dagligt. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

0,97

1,07

0,97

1,43

1,14

0,74

0,51

0,22

95 % sikkerheds-

grænser

(0,93;1,02)

(0,93;1,01)

(1,02;1,12)

(0,76;1,24)

(1,15;1,77)

(0,94;1,39)

Antal svar-

personer

34.158

25.290

26.828

22.014

555

998

1.206

2.029

74,0

72,9

73,2

73,7

76,1

82,5

79,0

76,7

70,9

62,6

42,5

72,3

84,8

82,8

81,9

78,2

75,2

67,6

47,9

75,4

81,2

64,0

74,8

77,2

78,6

76,0

68,3

79,5

80,2

66,3

78,9

77,4

58,1

71,8

79,9

72,8

57,7

75,7

75,1

72,9

72,2

73,3

75,4

(0,64;0,86)

(0,44;0,59)

(0,19;0,27)

2.534

2.278

1.120

10.720

1,56

1,35

1,26

0,84

0,58

0,26

(1,22;2,00)

(1,09;1,66)

(1,03;1,54)

787

1.078

1.272

2.209

(0,73;0,98)

(0,50;0,68)

(0,21;0,31)

2.886

2.051

1.011

11.294

899

0,62

0,83

0,96

0,86

0,67

1,04

0,56

(0,54;0,72)

(0,74;0,92)

(0,82;1,13)

2.508

9.581

1.560

3.513

(0,72;1,03)

(0,56;0,79)

(0,84;1,29)

(0,49;0,63)

(0,85;1,18)

1.169

1.388

9.752

741

1.759

1.454

237

6.460

1,08

1,10

0,97

0,83

1,04

0,98

0,92

0,96

1,11

(0,96;1,21)

(0,99;1,22)

(0,84;1,12)

(0,75;0,93)

(0,98;1,11)

(0,90;1,06)

(0,86;0,98)

(0,90;1,04)

(1,01;1,21)

9.319

3.737

3.298

1.352

4.308

6.495

2.848

5.672

4.216

2.783

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivel-

se af forekomsten af personer, der ryger dagligt

og gerne vil holde op med at ryge (tabel 3.1.5,

figur 3.1.5 og figur 3.1.6).

Køn og alder:

I alt angiver 73,7 % blandt personer,

der ryger dagligt, at de gerne vil holde op med at

ryge. Andelen er lidt større blandt kvinder (75,4 %)

end blandt mænd (72,3 %). Blandt kvinder falder

andelen med stigende alder, mens det samme

mønster ses for mænd fra aldersgruppen 25-34 år

eller derover. De mindste andele ses således blandt

mænd og kvinder i den ældste aldersgruppe (75 år

eller derover).

Uddannelse:

Der ses en sammenhæng mellem

højest gennemførte uddannelsesniveau og an-

delen af personer, der ryger dagligt og gerne vil

holde op med at ryge. Således stiger andelen

fra 64,0 % blandt personer med grundskole som

højest gennemførte uddannelsesniveau til 78,6 %

blandt personer med en mellemlang videregående

uddannelse. Blandt personer med en lang videre-

gående uddannelse er andelen 76,0 %.

Erhvervsmæssig stilling:

Forekomsten af perso-

ner, der ryger dagligt og gerne vil holde op med at

ryge, er lavere blandt førtidspensionister (66,3 %)

end blandt beskæftigede (79,5 %). Andelen blandt

arbejdsløse (80,2 %) og andre uden for arbejdsmar-

kedet (78,9 %) ligger tæt på andelen blandt beskæf-

tigede (79,5 %).

Samlivsstatus:

Der er procentvis færrest, som ryger

dagligt og gerne vil holde op med at ryge, blandt

enlige (enkestand). Når der tages højde for køns- og

aldersfordelingen i grupperne, ses den laveste fore-

komst imidlertid blandt enlige (ugifte).

Region:

I forhold til landsgennemsnittet er fore-

komsten af personer, der ryger dagligt og gerne vil

holde op med at ryge, højere i Region Nordjylland

(75,4 %) og lavere i Region Syddanmark (72,2 %).

Udvikling:

Andelen, der ryger dagligt og gerne vil

holde op med at ryge, er overordnet set uændret

i perioden 2010 (74,0 %) til 2021 (73,7 %). I denne

periode er andelen stort set uændret i de fleste

aldersgrupper blandt både mænd og kvinder (figur

3.1.5). I de tre ældste aldersgrupper ses imidlertid

en tendens til en stigning i perioden, dog mest

udtalt i den ældste aldersgruppe (+9,9 procentpoint

blandt mænd og +5,7 procentpoint blandt kvinder).

Derimod ses et fald i andelen, der ryger dagligt

og gerne vil holde op med at ryge, blandt mænd i

aldersgruppen 16-24 år (-5,3 procentpoint).

I alle uddannelsesgrupper ses det blandt både

mænd og kvinder, at andelen, der ryger dagligt og

gerne vil holde op med at ryge, er stort set uændret

i perioden 2010 til 2021 (figur 3.1.6). Der ses kun rela-

tivt små forskelle mellem uddannelsesgrupperne.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.1.5

Andel, der gerne vil holde op med at ryge, blandt mænd og kvinder, der ryger dagligt,

i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

100

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Figur 3.1.6

Andel, der gerne vil holde op med at ryge, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover),

der ryger dagligt, i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

2010

2013

2017

2021

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Rygestop

Af tabel 3.1.5 fremgik det, at knap 3 ud af 4 af dem,

der ryger dagligt i 2021, ønsker at stoppe med at

ryge. Der er stort set ingen forskel i andelen, der

ønsker at stoppe med at ryge, blandt personer, der

ryger færre end 15 eller cigaretter om dagen (74,1 %),

og personer, der ryger 15 eller flere cigaretter om

dagen (73,3 %) (data ikke vist). Dette gælder både

blandt mænd og kvinder.

Personer, der ryger dagligt og ønsker at stoppe

med at ryge, er endvidere blevet spurgt om, hvor-

vidt de gerne vil have støtte og hjælp til at stoppe

(for eksempel i form af et rygestopkursus eller

støtte fra egen læge). Blandt personer, der ryger

dagligt og ønsker at holde op med at ryge, oplyser

42,4 %, at de gerne vil have støtte og hjælp til at

gennemføre det (data ikke vist). Opgøres dette

på personer, der henholdsvis ryger færre end

15 cigaretter om dagen og 15 eller flere cigaretter

om dagen, ses det af tabel 3.1.6, at andelen, der

ønsker støtte eller hjælp til at holde op med at

ryge, er større blandt personer, der ryger 15 eller

flere cigaretter om dagen, end blandt personer,

der ryger færre end 15 cigaretter om dagen.

Tabel 3.1.6

Andel, der ønsker støtte eller hjælp til at holde op med at ryge, blandt mænd og kvinder, der ryger

dagligt og gerne vil holde op med at ryge, opdelt på antal daglige cigaretter. 2021. Procent.

Ryger dagligt <15 cigaretter

Mænd

Kvinder

Alle

Antal svarpersoner

36,5

35,9

36,2

9.209

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

51,9

49,2

50,9

6.699

E-cigaretter

I alt bruger 2,3 % af voksne danskere e-cigaretter

dagligt. Der er kun en mindre forskel i andelen

blandt mænd (2,7 %) og kvinder (2,0 %). De største

andele ses blandt mænd i aldersgrupperne 25-34 år

(3,6 %) og 35-44 år (3,7 %). Andelen, der bruger e-ci-

garetter lejlighedsvist, er 1,1 % (1,2 % blandt mænd

og 1,0 % blandt kvinder) (data ikke vist).

I tabel 3.1.7 ses sammenhængen mellem brug af

e-cigaretter og rygevaner. Det fremgår, at andelen,

der bruger e-cigaretter dagligt, er størst blandt

personer, der ryger almindelig tobak ugentligt eller

sjældnere (5,8 %), og mindst blandt personer, som

aldrig har røget almindelig tobak (0,1 %).

Tabel 3.1.7

Brug af e-cigaretter opdelt på rygevaner (almindelig tobak). 2021. Procent.

Ryger dagligt

Bruger e-cigaretter dagligt

Bruger e-cigaretter ugentligt eller sjældnere

Nej, men brugt eller prøvet dem tidligere

Har aldrig brugt e-cigaretter

I alt

Antal svarpersoner

3,8

4,8

38,0

53,4

100,0

21.876

Ryger ugentligt

eller sjældnere

5,8

3,8

29,5

60,8

100,0

6.308

Er holdt op

med at ryge

4,7

0,7

12,5

82,1

100,0

58.101

Har aldrig røget

0,1

0,2

3,7

96,0

100,0

84.442

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Det ses af figur 3.1.7, at andelen, der bruger e-ci-

garetter dagligt, falder med stigende uddannel-

sesniveau, uanset rygevaner. Gradienten er mest

udtalt i grupperne, der henholdsvis ryger ugentligt

eller sjældnere og er holdt op med at ryge. Endvi-

dere fremgår det, at den største andel, der bruger

e-cigaretter dagligt, ses blandt personer, der

ryger ugentligt eller sjældnere og har grund-

skole som højest gennemførte uddannelses-

niveau (15,2 %). Der er kun en meget lille andel,

som dagligt bruger e-cigaretter, blandt personer,

der aldrig har røget.

Figur 3.1.7

Andel, der bruger e-cigaretter dagligt, opdelt på rygevaner (almindelig tobak), blandt mænd

og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. 2021. Aldersjusteret procent.

Ryger dagligt

Ryger ugentligt eller

sjældnere

Kort uddannelse

Er holdt op med at ryge

Har aldrig røget

Grundskole

Videregående uddannelse

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tobaksforurenet luft

Man taler om tobaksforurenet luft, når en person

ved vejrtrækning indånder røg fra en anden persons

tobaksrygning (tidligere kaldet passiv rygning). Det-

te kan eksempelvis ske ved, at man opholder sig i

samme rum som en person, der ryger, og dermed

via luften indånder noget af selve røgen samt ud-

åndingsluften fra personen, der ryger (18). Det kan

også ske ved at opholde sig i et rum, hvor der er

blevet røget. Når personen udsættes for tobaksfor-

urenet luft, indåndes en vis mængde af de samme

skadelige stoffer, som personen, der ryger, indånder.

Udsættelse for tobaksforurenet luft medfører ofte

forskellige akutte gener i form af eksempelvis irrita-

tion af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine

samt lugtgener (19). Endvidere øges ved udsættel-

se for tobaksforurenet luft også risikoen for typiske

rygerelaterede sygdomme, såsom hjertekarsyg-

dom, lungekræft og andre luftvejslidelser (19).

I denne undersøgelse er svarpersonerne blevet

spurgt om, hvor mange timer de opholder sig i rum,

hvor der bliver røget, eller hvor der lugter af tobaks-

røg. I alt udsættes 4,4 % af den voksne befolkning,

som ikke ryger dagligt, for tobaksforurenet luft

mindst en halv time om dagen. Andelen er lidt stør-

re blandt mænd (4,9 %) end blandt kvinder (3,9 %),

og de største andele ses blandt personer på 55 år

eller derover (data ikke vist). I perioden 2013 til 2021

er andelen, der ikke ryger dagligt og udsættes for

tobaksforurenet luft mindst en halv time om dagen,

faldet fra 8,8 % til 4,4 % (data ikke vist).

Af tabel 3.1.8 fremgår det, at der er en tydelig sam-

menhæng mellem udsættelse for tobaksforurenet

luft og højest gennemførte uddannelsesniveau.

Således falder andelen, der udsættes for tobaks-

forurenet luft, med stigende uddannelsesniveau.

Dette gælder både for mænd og kvinder. Eksem-

pelvis falder andelen, der udsættes for tobaksfor-

urenet luft mindst en halv time om dagen, fra

10,3 % blandt mænd med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau til 2,4 % blandt

mænd med en videregående uddannelse. Blandt

kvinder falder andelen tilsvarende fra 7,8 % i grup-

pen med grundskole til 2,2 % i gruppen med en

videregående uddannelse.

Tabel 3.1.8

Antal timer pr. dag, som personer, der ikke ryger dagligt, er udsat for tobaksforurenet luft, blandt

mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Mænd

Over 5 timer om dagen

1-5 timer om dagen

1/2-1 time om dagen

Mindre end 1/2 time om dagen

0 timer

I alt

Antal svarpersoner

Kvinder

Over 5 timer om dagen

1-5 timer om dagen

1/2-1 time om dagen

Mindre end 1/2 time om dagen

0 timer

I alt

Antal svarpersoner

2,7

3,0

4,6

12,9

76,8

100,0

4.235

2,6

2,3

2,9

7,7

84,5

100,0

5.183

Kort uddannelse

1,5

1,9

2,6

11,0

83,0

100,0

23.060

1,3

1,5

1,9

7,3

88,0

100,0

24.485

Videregående

uddannelse

0,7

0,8

0,9

5,0

92,6

100,0

26.995

0,6

0,7

0,9

4,0

93,9

100,0

37.574

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Referencer

1. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. København: Statens Insti-

tut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen, 2016.

2. Jensen HAR, Davidsen M, Juel K. Social inequality in mortality in the Nordic countries – The impact of smoking and alcohol. København:

Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Nordic Medico Statistical Committee, 2017.

3. US Department of Health and Human Services. The Health Consequences of Smoking - 50 Years of Progress: A Report of the Surgeon Gene-

ral. Atlanta (GA): 2014.

4. Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Sygdomsbyrden i Danmark - sygdomme. København: Statens Institut for

Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen, 2015.

5. Jha P, Ramasundarahettige C, Landsman V, Rostron B, Thun M, Anderson RN, et al. 21st-century hazards of smoking and benefits of cessation

in the United States. N Engl J Med. 2013: 368: 341-50.

6. Pirie K, Peto R, Boreham J, Sutherland I. The 21st century hazards of smoking and benefits of stopping: a prospective study of one million

women in the UK. Lancet. 2013; 381: 133-41.

7. Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel K. Sundhed og sygelighed i Danmark - & udvikling siden 1987. København: Statens Institut for

Folkesundhed, SDU, 2012.

8. Hoffmann SH, Schramm S, Jarlstrup NS, Christensen AI. Danskernes rygevaner. Udviklingen fra 1994-2017. København: Sundhedsstyrelsen, 2018.

9. Rosenwein SV, Jørgensen MB, Schramm S. Danskernes rygevaner – årsrapport 2018. København: Sundhedsstyrelsen, 2019.

10. Lund L, Bast LS. Danskernes rygevaner 2020. Delrapport 1: Nikotinafhængighed. København: Sundhedsstyrelsen, 2021.

11. Global Burden of Disease. GBD Compare IHME. Tilgået 30-11-2021: https:/

/vizhub.healthdata.org/gbd-compare/

12. Nordic Medico-Statistical Committee. Health Statistics for the Nordic Countries. Copenhagen: NOMESCO, 2015.

13. Udesen CH, Skaarup C, Petersen MNS, Ersbøll AK. Social ulighed i sundhed og sygdom. Udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017. Kø-

benhavn: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen, 2020.

14. Koch MB, Juel K. Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år. Betydningen af rygning og alkohol. København: Statens Institut for

Folkesundhed, SDU, 2013.

15. Sundheds- og Ældreministeriet. Lov om røgfri miljøer. 2007. Tilgået 09-06-2021: https:/

/retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11388.

16. Sundheds- og Ældreministeriet. Faktaark 11: Initiativer på tobaksområdet og prisudvikling siden år 2000. [09-06-2021]. https:/

/sum.dk/

Media/E/0/11-FAKTAARK-Initiativer-paa-tobakomraadet-siden-aar-2000.pdf

17. Connor Gorber S, Schofield-Hurwitz S, Hardt J, Levasseur G, Tremblay M. The accuracy of self-reported smoking: a systematic review of the

relationship between self-reported and cotinine-assessed smoking status. Nicotine Tob Res. 2009; 11: 12-24.

18. World Health Organization. Tobacco smoke and involuntary smoking. Summary of Data Reported and Evaluation. International Agency for

Research on Cancer, 2002.

19. Sundhedsstyrelsen. Tobaksforurenet luft og helbredsmæssige konsekvenser. 2016. Tilgået 09-06-2021: https:/

/sst.dk/da/sundhed-og-livs-

stil/tobak/helbred-og-sygdom/tobaksforurenet-luft/helbredsmaessige-konsekvenser.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

3.2 Alkohol

Alkohol er en af de kendte, forebyggelige risikofak-

torer, som har størst indflydelse på folkesundheden

i Danmark (1). Sammenlignet med de andre nordi-

ske lande har unge og voksne danskere det højeste

alkoholforbrug, den højeste drikkefrekvens og den

største andel, der drikker fem eller flere genstande

ved samme lejlighed (’binge-drinking’) (2-4).

Hvert år er der mere end 3.000 dødsfald i Danmark

med alkohol som enten den primære eller medvir-

kende dødsårsag, hvilket svarer til omtrent 6 % af

alle dødsfald (1, 5). Ud over at påvirke dødeligheden

i befolkningen er et stort alkoholforbrug også helt

eller delvist årsag til mere end 200 internationalt

klassificerede sygdomme og tilstande (5). Disse

omfatter ud over afhængighed, skrumpelever,

nervebetændelse, akut og kronisk bugspytkirtelbe-

tændelse også for eksempel hormonforstyrrelser,

knogleskørhed, søvnforstyrrelser, fosterpåvirkning

og en lang rækkekræftformer (6-9). For de fleste

sygdomme og tilstande vurderes det, at risikoen

øges med et øget alkoholindtag (9, 10), men også

drikkemønstret kan have betydning for helbreds-

konsekvenserne (10). Et overforbrug af alkohol kan

desuden have omfattende psykosociale konse-

kvenser for den enkelte og dennes familie og

netværk samt øge risikoen for blandt andet ulykker,

vold og selvmord (1, 10, 11).

I en metaanalyse, som inkluderer data fra 33 lande,

er der fundet social ulighed i alkoholforbrug, her

målt ved, hvorvidt man drikker alkohol eller ej, samt

hvorvidt man har haft et højt indtag af alkohol ved

samme lejlighed inden for den seneste måned

(12). Uligheden estimeres i undersøgelsen med

udgangspunkt i højest gennemførte uddannelses-

niveau. Det konkluderes i undersøgelsen, at den

sociale ulighed afhænger af, hvilket udfaldsmål der

ses på. Blandt begge køn ses således en omvendt

social ulighed, når der ses på, hvorvidt man drikker

alkohol eller ej. Det betyder, at andelen, der drikker

alkohol, stiger med stigende uddannelsesniveau.

Det modsatte billede gør sig gældende for et højt

indtag af alkohol ved samme lejlighed inden for

den seneste måned, hvor andelen falder med

stigende uddannelsesniveau. I en systematisk gen-

nemgang af litteraturen er der endvidere fundet en

markant større social ulighed i den alkoholrelate-

rede dødelighed sammenlignet med den sam-

lede dødelighed (13). I yderligere en systematisk

gennemgang af litteraturen beskrives det således,

at personer med lav socioøkonomisk status i højere

grad oplever negative, helbredsmæssige konse-

kvenser af deres alkoholforbrug end personer med

høj socioøkonomisk status (14). Dette paradoks

omtales også som ’alcohol-harm-paradokset’. Sam-

let set kan alkoholforbruget ifølge undersøgelsen

forklare 27 % af den sociale ulighed i dødelighed.

På baggrund af fundene i litteraturgennemgangen

konkluderes det, at indsatser målrettet en reduk-

tion i den sociale ulighed i dødelighed snarere bør

fokusere på at nedbringe forekomsten af episoder

med et højt indtag af alkohol ved samme lejlighed

end på alkoholforbrug generelt set (14).

Sundhedsstyrelsen udgav i starten af marts 2022

nye udmeldinger om alkohol i Danmark (15):

• Der er ingen sikker nedre grænse, hvor det er

helt uden risiko at drikke alkohol

• Børn og unge under 18 år frarådes at drikke

alkohol

• Gravide og kvinder, der prøver at blive gravide,

frarådes at drikke alkohol

• Ved sygdom bør man spørge lægen til råds

angående alkohol

Hvis man vælger at drikke alkohol, skal man være

opmærksom på risikoen. Befolkningsundersøgelser

viser, at risikoen for alkoholrelateret sygdom og død

er lav, hvis man:

• Undgår at drikke mere end 10 genstande om

ugen

•

Højest drikker 4 genstande på samme dag

•

Unge mellem 18-25 år er særlig sårbare for alko-

hol og skal være forsigtige med deres indtag

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Danskernes alkoholforbrug er i denne undersøgelse

belyst ved først at spørge svarpersonerne, om de

har drukket alkohol inden for de seneste 12 måne-

der. Personer, som svarer ja til dette spørgsmål, er

herefter blevet spurgt om, hvor mange dage om

ugen de drikker alkohol. Der er desuden spurgt til

alkoholforbruget i løbet af en typisk uge med an-

givelse af, hvor mange genstande de typisk drikker

på hver af ugens dage for hver af kategorierne øl/

alkoholcider, vin/hedvin og spiritus/alkoholsoda-

vand. Svarpersonerne er endvidere blevet spurgt

om, hvor tit de drikker fem eller flere genstande ved

samme lejlighed (’binge-drinking’), samt om de øn-

sker at nedsætte alkoholforbruget. I Danmark svarer

en genstand til 12 gram ren alkohol.

Resultaterne i dette kapitel skal ses i lyset af, at

data er indsamlet i en periode, hvor der i forbindel-

se med håndteringen af covid-19-pandemien var

indført en række midlertidige tiltag og restriktioner

i Danmark. Eksempelvis var store dele af nattelivet,

herunder barer og diskoteker, samt restauranter og

caféer lukket ned i længere perioder i både 2020

og 2021. Endvidere har der været indført forsam-

lingsforbud, og elever og studerende har været

hjemsendt fra skoler og uddannelsesinstitutioner.

Yderligere var mange arbejdspladser lukket ned,

og medarbejdere var hjemsendt. Dette har med al

sandsynlighed påvirket danskernes brug alkohol

(16-19).

I perioden 2010 til 2021 er der samlet set sket

et fald på 3,2 procentpoint i andelen af voksne

befolkning, som har drukket alkohol inden for de

seneste 12 måneder, fra 88,6 % til 85,4 % (data

ikke vist). Det overordnede fald er imidlertid alene

sket mellem 2013 (88,4 %) og 2021 (85,4 %). I alle

aldersgrupper er der i perioden 2010 til 2021 sket et

fald i andelen, der har drukket alkohol inden for de

seneste 12 måneder. Eneste undtagelse ses blandt

mænd og kvinder på 75 år eller derover, hvor der

ses en stigning i perioden, samt blandt kvinder i

aldersgruppen 65-74 år, hvor andelen stort set er

uændret. Blandt mænd på 75 år eller derover er

andelen steget fra 84,9 % i 2010 til 88,0 % i 2021,

mens andelen er steget fra 66,8 % i 2010 til 75,5 % i

2021 blandt kvinder på 75 år eller derover. Andelen

er større blandt mænd (88,8 %) end blandt kvinder

(82,1 %) i 2021. Andelen, der oplyser, at de drikker

alkohol alle 7 dage om ugen, er uændret mellem

2010 (8,6 %) og 2013 (8,7 %), hvorefter der ses et

fald til 6,6 % i 2017, efterfulgt at en stagnation i 2021

(6,4 %). Andelen, der drikker alkohol alle 7 dage om

ugen, er større blandt mænd (8,0 %) end blandt

kvinder (4,7 %).

Ugentligt alkoholforbrug

Det ses af tabel 3.2.1, at andelen, der ikke har druk-

ket alkohol inden for de seneste 12 måneder, i alle

aldersgrupper er større blandt kvinder end blandt

mænd, på nær i den yngste aldersgruppe, hvor der

stort set ingen forskel er mellem kønnene. Andelen,

der drikker mere end 10 genstande i løbet af en

typisk uge, er derimod markant større blandt mænd

end blandt kvinder, hvilket gælder i alle aldersgrup-

per. Tabellen viser også, at omtrent 5-6 % af mænd i

aldersgrupperne 16-24 år, 55-64 år og 65-74 år drik-

ker 30 eller flere genstande i løbet af en typisk uge.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.2.1

Ugentligt alkoholforbrug blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2021. Procent.

16-24 år

Mænd

Ikke drukket

alkohol inden for

de seneste 12

måneder

0 genstande

1-5 genstande

6-10 genstande

11-14 genstande

15-21 genstande

22-29 genstande

≥30 genstande

I alt

Antal svarpersoner

Kvinder

Ikke drukket

alkohol inden for

de seneste 12

måneder

0 genstande

1-5 genstande

6-10 genstande

11-14 genstande

15-21 genstande

22-29 genstande

≥30 genstande

I alt

Antal svarpersoner

13,1

25-34 år

10,7

35-44 år

11,6

45-54 år

11,4

55-64 år

11,2

65-74 år

10,9

≥75 år

13,0

Alle

11,6

18,5

29,7

14,7

6,8

8,2

3,8

5,1

100,0

6.580

13,5

14,2

44,7

16,0

5,5

4,8

2,1

2,0

100,0

6.497

19,7

11,4

43,3

17,6

6,3

5,3

1,9

2,5

100,0

8.081

19,0

9,2

38,5

20,7

7,9

6,5

2,4

3,4

100,0

12.888

17,4

7,2

32,7

21,8

9,4

8,8

3,9

4,9

100,0

14.924

16,8

6,1

28,4

22,0

10,3

11,1

5,0

6,2

100,0

15.252

17,9

5,5

28,6

23,0

10,4

10,5

4,8

4,2

100,0

10.852

26,7

10,4

35,7

19,3

8,0

7,7

3,3

4,0

100,0

75.074

18,6

19,8

37,0

15,7

5,6

4,8

1,9

1,7

100,0

9.025

17,9

48,0

9,9

2,3

1,5

0,4

100,0

9.449

14,3

52,3

10,9

2,0

1,1

0,3

100,0

11.109

12,1

48,9

15,4

3,2

1,9

0,6

0,5

100,0

15.965

9,9

44,5

18,9

4,9

2,9

1,2

0,9

100,0

17.660

8,7

39,0

20,7

6,3

4,5

1,6

1,3

100,0

16.670

8,5

34,6

18,8

5,4

4,0

1,2

0,8

100,0

12.044

13,0

44,0

15,7

4,2

2,8

1,0

0,8

100,0

91.922

I det følgende gives en mere detaljeret be-

skrivelse af forekomsten af personer, der:

• drikker mere end 10 genstande i løbet

af en typisk uge

• gerne vil nedsætte alkoholforbruget

blandt personer, der drikker mere end 10

genstande i løbet af en typisk uge

•

ugentligt drikker fem eller flere genstan-

de ved samme lejlighed

Definitionen på binge-drinking (drikker ugent-

ligt fem eller flere genstande ved samme lej-

lighed) blev ændret i 2013, og da spørgsmålet

således var anderledes i 2010, indgår der for

denne indikator ikke resultater fra dette år i de

følgende opgørelser.



Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.2.2

Drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

0,79

0,64

0,54

1,24

0,66

0,75

1,46

1,90

1,68

95 % sikkerheds-

grænser

(0,78;0,81)

(0,63;0,65)

(0,53;0,55)

(1,15;1,34)

(0,61;0,73)

(0,69;0,82)

Antal svar-

personer

169.920

152.567

169.655

166.996

6.580

6.497

8.081

12.888

24,6

21,1

18,0

15,7

23,9

14,4

16,1

20,3

27,1

32,5

29,9

23,0

14,0

4,5

3,6

6,2

9,9

13,7

11,4

8,8

18,3

13,7

16,1

16,0

14,7

16,4

14,6

13,3

14,5

12,2

13,1

17,4

21,4

15,8

12,9

15,6

15,0

17,7

18,2

15,6

14,2

15,1

12,8

(1,37;1,55)

(1,79;2,02)

(1,57;1,79)

14.924

15.252

10.852

75.074

2,45

0,72

0,56

1,65

2,39

1,94

(2,22;2,70)

(0,63;0,82)

(0,49;0,64)

9.025

9.449

11.109

15.965

(1,51;1,81)

(2,19;2,61)

(1,77;2,14)

17.660

16.670

12.044

91.922

11.003

0,59

0,85

0,93

1,18

0,71

1,26

0,84

1,15

(0,55;0,63)

(0,81;0,89)

(0,87;0,99)

11.799

59.309

13.493

36.374

(1,11;1,25)

(0,66;0,78)

(1,12;1,42)

(0,76;0,93)

(1,05;1,27)

21.054

7.893

79.911

3.327

5.479

7.156

1.433

54.818

1,06

1,05

0,93

1,38

1,35

1,01

0,91

1,01

0,80

(1,01;1,12)

(0,99;1,11)

(0,87;1,00)

(1,31;1,46)

(1,32;1,39)

(0,97;1,05)

(0,88;0,94)

(0,98;1,04)

(0,76;0,83)

90.950

24.070

13.996

10.212

27.768

54.032

18.886

40.519

33.491

20.068

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivel-

se af forekomsten af personer, der drikker mere

end 10 genstande i løbet af en typisk uge (tabel

3.2.2, figur 3.2.1, figur 3.2.2 og figur 3.2.3).

Køn og alder:

I alt drikker 15,7 % af den voksne

befolkning mere end 10 genstande i løbet af en ty-

pisk uge. Andelen er markant større blandt mænd

(23,0 %) end blandt kvinder (8,8 %), og et lignen-

de mønster ses i alle aldersgrupper. Den største

andel, der drikker mere end 10 genstande i løbet

af en typisk uge, ses blandt mænd i alderen 65-74

år (32,5 %). Blandt kvinder ses de største andele i

aldersgruppen 16-24 år og 65-74 år. Blandt begge

køn ses de mindste andele i aldersgrupperne 25-

44 år. Derudover ses der ikke et entydigt mønster i

forhold til alder.

Uddannelse:

Andelen, der drikker mere end 10

genstande i løbet af en typisk uge, er mindst blandt

personer med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau og størst blandt personer med

en lang videregående uddannelse. Blandt både

mænd og kvinder i aldersgruppen 25-64 år ses

ingen klar sammenhæng mellem uddannelsesni-

veau og andelen, der drikker mere end 10 gen-

stande i løbet af en typisk uge (figur 3.2.1). Derimod

ses en tydelig sammenhæng for både mænd og

kvinder på 65 år eller derover, hvor andelen stiger

kraftigt med stigende uddannelsesniveau. I den-

ne aldersgruppe stiger andelen fra 21,5 % blandt

mænd med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau til 43,8 % blandt mænd med en

lang videregående uddannelse, og fra 6,4 % blandt

kvinder med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau til 24,5 % blandt kvinder med en

lang videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

I forhold til beskæfti-

gede ses der er en højere forekomst af personer,

som drikker mere end 10 genstande i løbet af en

typisk uge, blandt arbejdsløse og andre uden for

arbejdsmarkedet, mens forekomsten er lavere

blandt førtidspensionister. Disse forskelle ses ale-

ne, når der tages højde for køns- og aldersforskel-

le mellem grupperne.

Samlivsstatus:

Der er procentvis flest, som drikker

mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge,

blandt enlige (ugifte) og færrest blandt samleven-

de. Når der tages højde for køns- og aldersforskelle

mellem grupperne, ses den højeste forekomst

imidlertid i begge de to nævnte grupper.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet ses en

større andel, der drikker mere end 10 genstande

i løbet af en typisk uge, i Region Hovedstaden

(18,2 %), mens andelen er mindre i Region Nordjyl-

land (12,8 %) og Region Syddanmark (14,2 %).

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er der sket et

jævnt fald i andelen, der drikker mere end 10 gen-

stande i løbet af en typisk uge, fra 24,6 % til 15,7 %.

Denne tendens ses blandt begge køn og i stort set

alle aldersgrupper (figur 3.2.2). Eneste undtagelse

ses i den ældste aldersgruppe, hvor andelen for

både mænd og kvinder er steget mellem 2017 og

2021, for kvinder til et niveau som i 2010. De mest

markante fald i perioden 2010 til 2021 ses blandt

begge køn i aldersgruppen 16-24 år (-23,5 procent-

point blandt mænd og -14,4 procentpoint blandt

kvinder) og desuden blandt mænd i aldersgruppen

25-34 år (-15,9 procentpoint).

I perioden 2010 til 2021 er der i alle uddannel-

sesgrupper blandt både mænd og kvinder sket

et jævnt fald i andelen, der drikker mere end 10

genstande i løbet af en typisk uge (figur 3.2.3).

Eneste afvigelse fra det generelle mønster ses for

kvinder med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau, hvor der kun ses små forskelle

i andelen i perioden 2010 til 2021.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.2.1

Andel, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, blandt mænd og kvinder

(25 år eller derover) i forskellige uddannelses- og aldersgrupper. 2021. Procent.

25-44 år

45-64 år

Mænd

Grundskole

Kort videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Kort uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

≥65

år

25-44 år

45-64 år

Kvinder

≥65

år

Figur 3.2.2

Andel, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, blandt mænd og kvinder

i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.2.3

Andel, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, blandt mænd og kvinder

(25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.2.3

Vil gerne nedsætte alkoholforbruget blandt personer, der drikker mere end 10 genstande

i løbet af en typisk uge. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,16

1,38

1,41

0,23

0,62

1,08

0,68

0,45

0,18

95 % sikkerheds-

grænser

(1,11;1,22)

(1,32;1,44)

(1,35;1,48)

(0,19;0,29)

(0,52;0,75)

(0,92;1,26)

Antal svar-

personer

40.891

31.457

30.622

27.708

1.602

897

1.264

2.630

19,6

21,3

23,3

10,7

24,4

35,8

34,0

26,0

18,8

8,5

22,3

10,1

32,8

43,9

45,9

39,7

23,0

8,8

25,9

10,5

17,8

21,7

26,0

28,5

31,1

23,9

30,1

36,0

34,5

33,0

29,4

15,4

23,7

24,6

32,8

14,6

20,6

25,3

22,7

23,0

22,2

19,8

(0,60;0,77)

(0,40;0,51)

(0,15;0,21)

4.082

5.084

3.354

18.913

0,13

0,58

0,92

0,78

0,35

0,11

(0,10;0,17)

(0,44;0,76)

(0,71;1,20)

1.330

386

387

1.003

(0,65;0,93)

(0,30;0,42)

(0,09;0,15)

1.792

2.399

1.498

8.795

2.031

0,64

0,73

0,86

1,10

0,91

1,34

1,11

1,34

(0,53;0,76)

(0,67;0,80)

(0,76;0,99)

1.616

9.771

2.308

5.819

(0,98;1,23)

(0,76;1,09)

(1,07;1,68)

(0,91;1,36)

(1,11;1,60)

4.022

1.294

10.505

496

658

981

243

12.335

1,50

1,05

1,22

1,17

1,02

0,98

0,84

(0,90;1,12)

(1,34;1,68)

(0,89;1,25)

(1,08;1,37)

(1,10;1,24)

(0,94;1,12)

(0,95;1,09)

(0,91;1,05)

(0,76;0,93)

15.755

3.178

2.256

1.623

4.896

10.323

3.171

6.202

5.340

2.672

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velsen af forekomsten af personer, der drikker

mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge og

gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug (tabel

3.2.3, figur 3.2.4 og figur 3.2.5).

Køn og alder:

Andelen, der drikker mere end 10

genstande i løbet af en typisk uge og gerne vil ned-

sætte sit alkoholforbrug, er lidt større blandt kvinder

(25,9 %) end blandt mænd (22,3 %). Et lignende

mønster ses i alle aldersgrupper på nær i den

yngste og den ældste aldersgruppe, hvor der stort

set ingen forskel er i andelen mellem mænd og

kvinder. For begge køn stiger andelen med stigen-

de alder henholdsvis indtil aldersgruppen 35-44 år

og 45-54 år, hvorefter andelen falder med stigende

alder. Den største andel ses således blandt kvinder i

aldersgruppen 45-54 år (45,9 %), mens den mindste

ses blandt mænd på 75 år eller derover (8,5 %).

Uddannelse:

Der ses en tydelig sammenhæng

mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og

andelen, der gerne vil nedsætte sit alkoholforbrug,

blandt personer, der drikker mere end 10 genstande

i løbet af en typisk uge. Således stiger andelen fra

17,8 % blandt personer med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau til 31,1 % blandt

personer med en lang videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Når der tages højde for

køns- og aldersforskelle mellem grupperne, er der

en højere forekomst af personer, der drikker mere

end 10 genstande i løbet af en typisk uge og gerne

vil nedsætte sit alkoholforbrug, blandt arbejdsløse

og andre uden for arbejdsmarkedet end blandt

beskæftigede.

Samlivsstatus:

Andelen, der gerne vil nedsætte sit

alkoholforbrug, blandt personer, der drikker mere

end 10 genstande i løbet af en typisk uge, er størst

blandt enlige (separerede, skilte). Når der tages

højde for køns- og aldersforskelle mellem grupper-

ne, ses endvidere en relativt høj forekomst blandt

enlige (ugifte).

Region:

I forhold til landsgennemsnittet er andelen,

der gerne vil nedsætte sit alkoholforbrug, blandt

personer, der drikker mere end 10 genstande i

løbet af en typisk uge, større i Region Hovedstaden

(25,3 %) og mindre i Region Nordjylland (19,8 %).

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er andelen, der

gerne vil nedsætte sit alkoholforbrug, blandt perso-

ner, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en

typisk uge, steget fra 19,6 % til 23,3 %. Stigningen er

alene sket mellem 2010 og 2017, hvorefter ande-

len er uændret i 2021. Den overordnede udvikling

i perioden 2010 til 2021 ses blandt begge køn og i

alle aldersgrupper (figur 3.2.4). Det er dog ikke i alle

aldersgrupper, at der ses en støt stigning i løbet af

perioden. Eksempelvis ses et mindre fald i andelen

mellem 2017 og 2021 blandt mænd og kvinder i

aldersgruppen 16-24 år.

Overordnet set er der sket en stigning i alle ud-

dannelsesgrupper blandt både mænd og kvinder i

perioden 2010 til 2021 (figur 3.2.5). Mens stigningen

er nogenlunde jævn i gruppen med en lang videre-

gående uddannelse, ses en vis stagnation mellem

2017 og 2021 i gruppen med en kort uddannelse. I

gruppen med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau ses der ikke noget systematisk

mønster i udviklingen.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.2.4

Andel, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget, blandt mænd og kvinder, der drikker mere end 10

genstande i løbet af en typisk uge, i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

Mænd

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

Kvinder

≥75

Alder

2010

2013

2017

2021

Figur 3.2.5

Andel, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover),

der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013,

2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddanelse

Videregående

uddannelse

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.2.4

Drikker ugentligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed. 2021.

Procent

År

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

0,86

0,73

1,52

0,77

0,79

1,22

0,85

0,45

95 % sikkerheds-

grænser

(0,84;0,89)

(0,71;0,75)

(1,40;1,66)

(0,70;0,86)

(0,71;0,86)

Antal svar-

personer

157.206

174.041

171.974

6.802

6.670

8.261

13.168

12,4

10,7

9,1

19,9

11,2

11,4

14,0

16,6

12,2

6,8

13,4

12,5

4,3

2,9

4,4

5,4

4,0

2,5

5,0

16,1

7,6

9,1

8,1

7,6

8,8

7,7

9,1

10,0

9,2

9,5

9,2

6,3

7,0

8,8

9,6

4,8

14,5

11,6

7,9

7,7

8,6

7,3

(1,14;1,31)

(0,79;0,92)

(0,41;0,50)

15.250

15.696

11.510

77.357

3,10

0,97

0,66

1,25

0,90

0,55

(2,77;3,46)

(0,84;1,12)

(0,57;0,77)

9.306

9.651

11.288

16.238

(1,11;1,40)

(0,80;1,02)

(0,47;0,64)

17.972

17.195

12.967

94.617

11.366

0,99

0,97

0,94

1,07

0,91

1,26

1,05

1,20

(0,90;1,09)

(0,92;1,03)

(0,86;1,02)

12.409

60.899

13.795

37.091

(0,99;1,15)

(0,82;1,02)

(1,10;1,44)

(0,94;1,17)

(1,07;1,34)

21.420

8.267

81.337

3.407

5.693

7.351

1.460

57.368

1,28

1,57

1,28

1,96

1,43

0,93

0,90

0,84

(1,20;1,37)

(1,46;1,69)

(1,14;1,43)

(1,84;2,08)

(1,38;1,48)

(0,88;0,98)

(0,86;0,93)

(0,96;1,05)

(0,79;0,89)

93.092

24.631

14.567

10.938

28.746

55.842

19.635

41.606

34.286

20.605

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velse af forekomsten af personer, der ugentligt

drikker fem eller flere genstande ved samme

lejlighed (’binge-drinking’) (tabel 3.2.4, figur 3.2.6

og figur 3.2.7). Definitionen på binge-drinking blev

ændret i 2013, hvorfor udviklingen for denne indi-

kator kun kan følges for perioden 2013 til 2021.

Køn og alder:

I alt 9,1 % af den voksne befolkning i

Danmark drikker ugentligt fem eller flere genstan-

de ved samme lejlighed. Andelen er markant større

blandt mænd (13,4 %) end blandt kvinder (5,0 %).

Et lignende mønster ses i alle aldersgrupper. Den

største andel ses for begge køn i aldersgruppen

16-24 år (19,9 % blandt mænd og 12,5 % blandt kvin-

der), og den mindste ses i den ældste aldersgrup-

pe (6,8 % blandt mænd og 2,5 % blandt kvinder).

Derudover ses der ikke noget systematisk mønster

i forhold til alder.

Uddannelse:

Der ses ingen sammenhæng mellem

højest gennemførte uddannelsesniveau og ande-

len, der ugentligt drikker fem eller flere genstande

ved samme lejlighed.

Erhvervsmæssig stilling:

Procentvis er der kun

små forskelle mellem grupperne i andelen, der

drikker fem eller flere genstande ved samme lejlig-

hed. Når der tages højde for køns- og aldersforskel-

le mellem grupperne, er der imidlertid en højere

forekomst af personer, som ugentligt drikker fem

eller flere genstande ved samme lejlighed, blandt

arbejdsløse og andre uden for arbejdsmarkedet

end blandt beskæftigede.

Samlivsstatus:

Der er procentvis flest blandt

enlige (ugifte), som ugentligt drikker fem eller flere

genstande ved samme lejlighed, og færrest blandt

gifte. Imidlertid er forekomsten højere blandt både

samlevende og enlige (separerede, skilte, enke-

stand, ugifte) end blandt gifte, når der tages højde

for køns- og aldersforskelle mellem grupperne.

Region:

Sammenlignet med landsgennemsnittet

ses en større andel, der ugentligt drikker fem eller

flere genstande ved samme lejlighed, i Region

Hovedstaden og mindre andele i Region Sjælland,

Region Syddanmark og Region Nordjylland.

Udvikling:

Der er i perioden 2013 til 2021 sket et

mindre, men støt fald på i alt 3,3 procentpoint i

andelen, der ugentligt drikker fem eller flere gen-

stande ved samme lejlighed. Både blandt mænd

og kvinder er der i de to yngste aldersgrupper sket

et tydeligt fald i perioden 2013 til 2021 i andelen,

der ugentligt drikker fem eller flere genstande ved

samme lejlighed (figur 3.2.6). I den yngste alders-

grupper falder andelen eksempelvis fra 30,4 % til

19,9 % blandt mænd og fra 21,3 % til 12,5 % blandt

kvinder. Fra 35-årsalderen ses mindre kun variati-

oner i udviklingen, dog med en stigende tendens

blandt mænd på 75 år eller derover.

I perioden 2013 til 2021 er der i alle uddannelses-

grupper blandt mænd sket et nogenlunde jævnt

fald i andelen, der ugentligt drikker fem eller flere

genstande ved samme lejlighed (figur 3.2.7). Faldet

er mest udtalt i gruppen med en lang videregående

uddannelse som højest gennemførte uddannelses-

niveau. Blandt kvinder er andelen stort set uændret

i perioden i alle uddannelsesgrupper.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.2.6

Andel, der ugentligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed, blandt

mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2013, 2017 og 2021. Procent.

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

2013

2017

2021

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 3.2.7

Andel, der ugentligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed, blandt mænd og

kvinder (25 år eller derover) forskellige uddannelsesgrupper. 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

2013

2017

2021

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Sammenhæng mellem alkoholindtag

og rygevaner

I figur 3.2.8 vises sammenhængen mellem alko-

holindtag og rygevaner blandt mænd og kvinder i

forskellige aldersgrupper. Det fremgår, at for både

mænd og kvinder i de to yngste aldersgrupper

er andelen, der drikker mere end 10 genstande i

løbet af en typisk uge, størst blandt personer, der

ryger lejlighedsvist. I den ældste aldersgruppe er

andelen derimod størst blandt personer, der ryger

15 eller flere cigaretter om dagen. På tværs af alle

aldersgrupper ses den mindste andel for begge

køn blandt personer, der aldrig har røget.

Figur 3.2.8

Andel, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, blandt mænd og kvinder

i forskellige aldersgrupper og opdelt på rygevaner. 2021. Procent.

16-24 år

25-44 år

45-64 år

≥65

år

16-24 år

25-44 år

45-64 år

≥65

år

Mænd

Har aldrig røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Har tidligere røget

Ryger dagligt

≥15

cigaretter

Kvinder

Ryger lejlighedsvist

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Referencer

1. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. København: Statens

Institut for Folkesund, SDU, for Sundhedsstyrelsen, 2016.

2. Eurostat. Statistics explained: Alcohol consumption statistics. Tilgået 9-12-2021: https:/

/ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.

php?title=Alcohol_consumption_statistics#General_overview

3. OECD. Alcohol consumption (indicator), Tilgået 6-1-2022: https:/

/data.oecd.org/healthrisk/alcohol-consumption.htm.

4. EMCDDA and The ESPAD Group. The European School Project on Alcohol and Other Drugs. ESPAD Report 2019. Luxembourg: Publications

Office of the European Union, 2020.

5. Eliasen M, Becker U, Grønbæk M, Juel K, Tolstrup JS. Alcohol-attributable and alcohol-preventable mortality in Denmark: an analysis of

which intake levels contribute most to alcohol’s harmful and beneficial effects. Eur J Epidemiol. 2014; 29: 15-26.

6. World Health Organization. Global status report on alcohol and health. Genève: World Health Organization, 2018.

7. Becker U. Alkoholrelaterede somatiske skader. I: Becker U, Tolstrup JS, red. Alkohol - brug, konsekvenser og behandling. 1. udgave, 1. Oplag.

København: Munksgaard, 2016.

8. Scoccianti C, Cecchini M, Anderson AS, Berrino F, Boutron-Ruault MC, et al. European Code against Cancer 4th Edition: Alcohol drinking

and cancer. Cancer Epidemiol. 2016; 45: 181-8.

9. Rehm J, Baliunas D, Borges GLG, Graham K, Irving H, et al. The relation between different dimensions of alcohol consumption and burden

of disease: an overview. Addiction. 2010; 105: 817-43.

10. Lassen TH, Petersen MNS, Hviid SS, Jespersgaard N, Bjerregaard P, Grønbæk MK, Tolstrup JS, Becker U. Alkoholrelaterede helbredskon-

sekvenser – en systematisk litteraturgennemgang af nyeste evidens. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2020.

11. Møller H, Damm M, Laursen B. Ulykker i Danmark 1990-2009. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2012.

12. Grittner U, Kuntsche S, Gmel G, Bloomfield K. Alcohol consumption and social inequality at the individual and country levels – results from

an international study. Eur J Public Health. 2012; 23: 332-9.

13. Probst C, Roerecke M, Behrendt S, Rehm J. Socioeconomic differences in alcohol-attributable mortality compared with all-cause mortali-

ty: a systematic review and meta-analysis. Int J Epidemiol. 2014; 43: 1314-27.

14. Probst C, Kilian C, Sanchez S, Lange S, Rehm J. The role of alcohol use and drinking patterns in socioeconomic inequalities in mortality: a

systematic review. Lancet Public Health. 2020; 5: e324-32.

15. Sundhedsstyrelsen. Alkohol. www.sst.dk/da/Viden/Alkohol

16. Kilian C, Rehm J, Allebeck P, Braddick F, Gual A, Barták M, et al. Alcohol consumption during the covid-19 pandemic in Europe: a lar-

ge-scale cross-sectional study in 21 countries. Addiction. 2021; 116: 3369-80.

17. Rossow I, Bartak M, Bloomfield K, Braddick F, Bye EK, Kilian C, et al. Changes in alcohol consumption during the covid-19 pandemic are

dependent on initial consumption level: findings from eight European countries. Int J Environ Res Public Health. 2021; 18: 10547.

18. Robert A, Rogers J, Mason R, Siriwardena AN, Hogue T, Whitley GA, Law GR. Alcohol and other substance use during the covid-19 pande-

mic: a systematic review. Drug Alcohol Depend. 2021; 229: 109150.

19. Pisinger V, Hviid SS, Hoffmann SH, Rosing JA, Tolstrup JS. Sammen hver for sig - Hvordan tackler unge coronakrisen? København: Statens

Institut for Folkesundhed, SDU, 2021.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

3.3 Kost

Kosten har stor betydning for befolkningens sund-

hedstilstand, idet sunde kost- og måltidsvaner kan

være med til at fremme og bevare et godt helbred

samt forebygge kostrelaterede tilstande og syg-

domme (1). Modsat kan et usundt kostmønster være

medvirkede årsag til udvikling af en række sygdom-

me og tilstande som eksempelvis hjertekarsygdom,

type 2-diabetes, flere former for kræft, muskelske-

letsygdomme samt overvægt og svær overvægt

(2, 3). Eksempelvis er der årligt 140 ekstra dødsfald i

Danmark på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt

personer, der spiser mindre end 100 gram frugt om

dagen, i forhold til personer, der spiser mindst 100

gram frugt om dagen, og 170 ekstra dødsfald på

grund af iskæmisk hjertesygdom blandt personer,

der spiser mindre end 130 gram grøntsager om da-

gen, sammenlignet med personer, der spiser mindst

130 gram om dagen (4). Personer, der spiser fisk flere

gange om ugen, har endvidere en lavere risiko for at

udvikle hjertekarsygdom (2). Risikoen for at udvikle

tarmkræft reduceres desuden 17 % for hver 48 gram

fuldkorn, der spises ekstra om dagen (5), og samlet

set estimerer Verdenssundhedsorganisationen, at

kosten er relateret til omkring 30 % af alle nyopståe-

de kræfttilfælde (1). Sunde kostvaner spiller des-

uden en vigtig rolle i forhold til tandsundheden (6)

og udviklingen af undervægt (7).

I en systematisk gennemgang af litteraturen er

der med konsistens fundet social ulighed i indtag

af henholdsvis frugt og grøntsager samt, om end i

mindre grad, kostfibre (8). Derimod ses ingen syste-

matisk sammenhæng for hverken kostmønster, det

samlede energiindtag eller indtag af henholdsvis

fedt og energitætte drikkevarer. Således er indtaget

af henholdsvis frugt og grøntsager, målt ved både

mængde og hyppighed af indtag samt efterlevelse

af anbefalinger, lavere blandt personer med en lav

socioøkonomisk position end blandt personer med

en høj socioøkonomisk position. Samme tendens

ses for indtag af kostfibre. Den påviste sociale ulig-

hed i indtag af frugt, grøntsager og kostfibre ses for

begge køn og uanset, om socioøkonomisk posi-

tion opgøres på baggrund af uddannelsesniveau,

erhvervsmæssig stilling eller indkomst.

De officielle Kostråd i Danmark, som senest blev

revideret i 2021 (9), er baseret på de nordiske næ-

ringsstofanbefalinger (10). Ved at følge de syv kost-

råd vil kroppens behov for vitaminer, mineraler og

andre vigtige næringsstoffer blive dækket, ligesom

det vil gøre det nemmere at holde en sund vægt.

Kostrådene gælder ikke for børn under to år, småt-

spisende ældre og personer, der har en sygdom,

som stiller særlige krav til kosten. Endvidere skal

gravide, ammende, ældre over 65 år samt personer,

der f.eks. ikke spiser fisk, kød eller mejeriprodukter,

følge supplerende råd. De officielle Kostråd er (9):

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget

•

Spis flere grøntsager og frugter

•

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

• Spis mad med fuldkorn

• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

• Spis mindre af det søde, salte og fede

• Sluk tørsten i vand

I denne undersøgelse er svarpersonerne blevet

spurgt om, hvor ofte de typisk spiser henholdsvis

fedtstof på brødet, grøntsager, frugt, forskellige for-

mer for pålæg og varm mad, herunder fisk. Samlet

set giver dette et overordnet billede af befolknin-

gens kostvaner.

Kostmønster

Opgørelsen af befolkningens kostvaner tager

derudover udgangspunkt i en kostscore, der kan

ses som et samlet udtryk for kostens ernærings-

mæssige kvalitet, altså hvor sund kosten vurderes

at være (11). På baggrund af indtaget af fire kostfak-

torer (frugt, grønt, fisk og fedt) er der konstrueret

et samlet mål, hvor det i alt er muligt at score 0-8

point. Afhængigt af svarpersonens samlede antal

point placeres vedkommende i én af tre rangordne-

de kostmønstergrupper:

•

Sundt kostmønster (6-8 point):

Generelt sunde

kostvaner, typisk med et moderat til højt indtag

af frugt, grønt og fisk samt et lavt til moderat

indtag af fedt – især mættet fedt. Gruppen

er kendetegnet ved, at den følger flere af De

officielle Kostråd, og der er derfor ikke i et fore-

byggende perspektiv behov for forbedring af

kostvanerne.

• Kostmønster med sunde og usunde elementer

(3-5 point):

Generelt både sunde og usunde

kostvaner, typisk med et lavt til moderat indtag

af frugt, grønt og fisk samt et moderat til højt

indtag af fedt – især mættet fedt. Der er stor va-

riation i gruppens kostvaner, hvor kosten består

af både sunde og usunde elementer. Gruppen

er kendetegnet ved, at den følger nogle af De

officielle Kostråd, og der er plads til forbedringer

af kostvanerne.

•

Usundt kostmønster (0-2 point):

Generelt me-

get usunde kostvaner, typisk med et lavt indtag

af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af fedt,

især mættet fedt. Gruppen er kendetegnet ved,

at den følger få eller ingen af De officielle Kost-

råd, og der er et stort behov for forbedringer af

kostvanerne.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Den overordnede udvælgelse af de enkelte kost-

faktorer samt udviklingen af kostscoren, herunder

pointsystemet, er udarbejdet af forskere fra Center

for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region

Hovedstaden og er foretaget ud fra ernærings- og

sundhedsmæssige overvejelser i relation til udvik-

lingen af hjertekarsygdomme (10). Ud over opgø-

relser over svarpersonernes kostmønster indgår

desuden i nærværende kapitel opgørelser over

andelen, der spiser frugt dagligt, og andelen, der

ikke lever op til de officielle anbefalinger for indtag

af henholdsvis frugt og grøntsager samt fisk.

I alt har 17,7 % af svarpersonerne et usundt kostmøn-

ster, 67,8 % har et kostmønster med sunde og usun-

de elementer, og 14,6 % har et sundt kostmønster.

Det ses af tabel 3.3.1, at der i alle aldersgrupper

er en større andel blandt kvinder (17,3 %) end

blandt mænd (11,7 %), som har et sundt kostmøn-

ster. Blandt kvinder stiger andelen med et sundt

kostmønster med stigende alder frem til og med

aldersgruppen 65-74 år, hvorefter der ses et fald

i den ældste aldersgruppe. Blandt mænd ses en

nogenlunde ens andel på tværs af aldersgrupper-

ne. Andelen med et usundt kostmønster er størst i

aldersgruppen 16-24 år blandt både mænd (24,5 %)

og kvinder (17,8 %). Blandt kvinder falder andelen

med et usundt kostmønster med stigende alder

indtil aldersgruppen 65-74 år, hvorefter der ses en

stigning i den ældste aldersgruppe. Blandt mænd

ses et noget mere usystematisk mønster.

Tabel 3.3.1

Kostmønster blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2021. Procent.

16-24 år

Mænd

Usundt

kostmønster

Kostmønster med

sunde og usunde

elementer

Sundt kostmønster

I alt

Antal svarpersoner

Kvinder

Usundt

kostmønster

Kostmønster med

sunde og usunde

elementer

Sundt kostmønster

I alt

Antal svarpersoner

24,5

65,4

25-34 år

21,2

67,8

35-44 år

22,3

66,6

45-54 år

23,9

65,5

55-64 år

22,0

65,5

65-74 år

20,7

65,4

≥75 år

20,9

65,8

Alle

22,3

66,0

10,1

100,0

6.458

17,8

70,4

11,0

100,0

6.521

13,8

72,8

11,1

100,0

8.155

12,6

71,8

10,6

100,0

12.987

12,7

69,7

12,5

100,0

15.011

11,2

67,3

13,9

100,0

15.346

11,1

66,2

13,3

100,0

10.841

14,9

67,4

11,7

100,0

75.319

13,3

69,4

11,8

100,0

9.064

13,4

100,0

9.526

15,6

100,0

11.166

17,6

100,0

16.077

21,5

100,0

17.776

22,7

100,0

16.973

17,7

100,0

12.323

17,3

100,0

92.905

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Indtag af frugt

Der er i alt 45,3 % af svarpersonerne, som spiser

frugt dagligt. Andelen er markant større blandt

kvinder (51,5 %) end blandt mænd (38,8 %), hvilket

gælder i alle aldersgrupper. Af figur 3.3.1 fremgår

det, at der i perioden 2010 til 2021 er sket et markant

fald i andelen blandt mænd og kvinder, der spiser

frugt dagligt. Dette mønster ses i alle alders-

grupper. De tydeligste fald i andelen, der spiser

frugt dagligt, ses blandt de 16-64-årige kvinder,

hvor andelen er faldet med 27,0-29,7 procent-

point i perioden. Således ligger andelen blandt

kvinder nu tættere på andelen blandt mænd

end tidligere.

Figur 3.3.1

Andel, der spiser frugt dagligt, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Indtag af grøntsager

I undersøgelsen indgår ikke spørgsmål, som kan

belyse det daglige indtag af grøntsager. I stedet op-

gøres på baggrund af spørgsmål om svarpersoner-

nes generelle daglige eller ugentlige indtag af rå og

tilberedte grøntsager (’Blandet salat, råkost’, ’Andre

rå grøntsager’, ’Tilberedte grøntsager (kogte, bagte,

stegte, sammenkogte eller wokretter)’) udviklingen

i andelen, der spiser grøntsager mere end 1 gang

om dagen. Af figur 3.3.2 fremgår, at der i perioden

2010 til 2021 for begge køn blandt personer på 45

år eller derover er sket et fald i andelen, der spiser

grøntsager mere end 1 gang om dagen. I disse

aldersgrupper er faldet særligt udtalt mellem 2010

og 2013, hvorefter andelen kun falder svagt frem

mod 2021. I de yngre aldersgrupper er andelen stort

set uændret i perioden 2010 til 2021.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.3.2

Andel, der spiser grøntsager mere end 1 gang om dagen, blandt mænd og kvinder i forskellige

aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Efterlevelse af anbefalinger for indtag af frugt

og grøntsager

De officielle Kostråd anbefaler, at voksne og børn

over 10 år indtager ca. 600 gram frugt og grøntsa-

ger om dagen, hvoraf mindst halvdelen bør være

grøntsager. I tabel 3.3.2 ses andelen, der ikke lever

op til anbefalingen for indtag af frugt og grøntsager,

blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrup-

per

. Det fremgår, at langt størstedelen af mænd

(93,6 %) og kvinder (89,8 %) ikke lever op til anbe-

falingen, uanset aldersgruppe. I alle aldersgrupper

er der en mindre andel blandt kvinder end blandt

mænd, som ikke lever op til anbefalingen for indtag

af frugt og grøntsager. Andelen varierer stort set

ikke på tværs af aldersgrupperne.

Det skal bemærkes, at op til ét lille glas juice (100

ml) ifølge De officielle Kostråd kan indgå som en

del af det daglige indtag af frugt og grøntsager. I

nærværende undersøgelse er der imidlertid ikke

spurgt til indtag af juice, hvorfor andelen, der ikke

lever op til anbefalingen for indtag af frugt og

grøntsager, sandsynligvis er en smule overestime-

ret i tabel 3.3.2.

For indtag af frugt og grøntsager er der i denne undersøgelse

anvendt estimerede portionsstørrelser udarbejdet af DTU Føde-

vareinstituttet. Én portion frugt eller grøntsager svarer således til

100 gram (12).

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.3.2

Andel, der ikke lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for indtag af frugt og grøntsager

(600 gram/dag), blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2021. Procent.

16-24 år

Mænd

Antal svarpersoner

Kvinder

Antal svarpersoner

93,0

6.694

91,1

9.203

25-34 år

93,1

6.572

90,7

9.547

35-44 år

93,2

8.187

88,8

11.202

45-54 år

94,3

13.073

89,4

16.118

55-64 år

94,2

15.151

89,3

17.885

65-74 år

93,7

15.546

89,5

17.135

≥75 år

92,9

11.310

90,2

12.913

Alle

93,6

76.533

89,8

94.003

Efterlevelse af anbefalinger for indtag af fisk

De officielle Kostråd anbefaler, at man indtager 350

gram fisk om ugen. Det fremgår af tabel 3.3.3, at

størstedelen af både mænd og kvinder ikke lever

op til denne anbefaling

. I alle aldersgrupper lever

en mindre andel blandt mænd (82,2 %) end blandt

kvinder (83,7 %) ikke op til anbefalingen for indtag

af fisk. Blandt kvinder falder andelen, der ikke lever

op til anbefalingen for indtag af fisk, med stigende

alder. Blandt mænd stiger andelen indtil alders-

gruppen 35-44 år, hvorefter den falder. Den største

andel, der ikke lever op til anbefalingen, ses således

blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (89,5 %),

mens den mindste andel ses blandt mænd på 75 år

eller derover (66,0 %).

Tabel 3.3.3

Andel, der ikke lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for indtag af fisk (350 gram/uge),

blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2021. Procent.

16-24 år

Mænd

Antal svarpersoner

Kvinder

Antal svarpersoner

86,3

6.767

89,5

9.260

25-34 år

86,9

6.632

89,4

9.611

35-44 år

87,5

8.229

88,7

11.258

45-54 år

86,6

13.128

87,4

16.185

55-64 år

82,0

15.214

82,7

17.925

65-74 år

74,3

15.684

76,0

17.200

≥75 år

66,0

11.527

70,8

13.096

Alle

82,2

77.181

83,7

94.535

For indtag af fisk er der i denne undersøgelse anvendt estime-

rede portionsstørrelser udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet.

Én portion fisk svarer således til 35 gram for fisk som pålæg og

100 gram for fisk som varm mad (12).

I det følgende gives en mere detaljeret be-

skrivelse af forekomsten af personer, der:

• har et usundt kostmønster

• gerne vil spise mere sundt blandt perso-

ner med et usundt kostmønster



Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.3.4

Usundt kostmønster. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,06

1,23

1,41

1,03

0,86

0,91

0,90

0,83

0,84

95 % sikkerheds-

grænser

(1,03;1,08)

(1,21;1,26)

(1,38;1,44)

(0,96;1,12)

(0,79;0,93)

(0,85;0,98)

Antal svar-

personer

169.645

153.277

167.813

168.224

6.458

6.521

8.155

12.987

13,3

13,9

15,9

17,7

24,5

21,2

22,3

23,9

22,0

20,7

20,9

22,3

17,8

13,8

12,6

12,7

11,2

11,1

14,9

13,3

19,5

29,5

21,9

16,1

11,3

7,7

19,3

16,4

21,8

28,1

23,7

15,8

16,5

14,0

18,4

21,2

19,0

22,9

14,2

18,9

20,1

18,1

20,9

(0,84;0,95)

(0,78;0,89)

(0,79;0,90)

15.011

15.346

10.841

75.319

1,49

1,10

0,99

0,87

0,86

1,20

(1,38;1,61)

(1,01;1,19)

(0,92;1,08)

9.064

9.526

11.166

16.077

(0,81;0,94)

(0,79;0,93)

(1,11;1,30)

17.776

16.973

12.323

92.905

11.057

3,67

2,19

1,45

0,58

1,93

1,46

2,34

1,67

(3,44;3,91)

(2,09;2,30)

(1,36;1,56)

11.997

60.031

13.620

36.738

(0,54;0,62)

(1,79;2,09)

(1,32;1,62)

(2,17;2,52)

(1,54;1,80)

21.239

8.101

80.834

3.400

5.510

7.243

1.439

55.483

1,45

1,82

1,77

1,93

0,73

1,05

1,12

0,98

1,18

(1,38;1,52)

(1,72;1,91)

(1,66;1,90)

(1,83;2,02)

(0,71;0,75)

(1,01;1,09)

(1,09;1,15)

(0,95;1,01)

(1,14;1,23)

91.658

24.444

14.169

10.300

27.653

54.841

19.155

40.729

33.444

20.055

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivel-

se af forekomsten af personer, der har et usundt

kostmønster (tabel 3.3.4, figur 3.3.3 og figur 3.3.4).

Køn og alder:

I alt har 17,7 % af den voksne befolk-

ning et usundt kostmønster, typisk kendetegnet

ved et lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt

indtag af fedt, især mættet fedt. Andelen er større

blandt mænd (22,3 %) end blandt kvinder (13,3 %).

Dette gælder i alle aldersgrupper.

Uddannelse:

Der ses en klar sammenhæng mel-

lem højest gennemførte uddannelsesniveau og

andelen, der har et usundt kostmønster. Således

falder andelen med et usundt kostmønster fra

29,5 % blandt personer med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau til 7,7 % blandt

personer med en lang videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Andelen af personer, der

har et usundt kostmønster, er større blandt arbejds-

løse (21,8 %), førtidspensionister (28,1 %) og andre

uden for arbejdsmarkedet (23,7 %) end blandt med

beskæftigede (16,4 %).

Samlivsstatus:

Sammenlignet med gifte er der en

større andel med et usundt kostmønster blandt

enlige (separerede, skilte, enkestand, ugifte) og

samlevende.

Region:

Sammenlignet med landsgennemsnittet er

der en mindre andel, der har et usundt kostmønster,

i Region Hovedstaden, mens der er en større andel

i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region

Nordjylland.

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er der sket en

stigning i andelen med et usundt kostmønster, fra

13,3 % til 17,7 %. Stigningen er primært sket mellem

2013 og 2021. Denne tendens ses i alle alders-

grupper blandt både mænd og kvinder (figur 3.3.3).

Stigningen mellem 2013 og 2021 er mest udtalt i de

yngre aldersgrupper. I den ældste aldersgruppe ses

for begge køn en stagnation i udviklingen mellem

2013 og 2021.

I alle uddannelsesgrupper er der for begge køn i pe-

rioden 2010 til 2021 sket en forholdsvis jævn stigning

i andelen med et usundt kostmønster (figur 3.3.4).

Blandt kvinder med grundskole ses en stor stigning i

andelen på 5,5 procentpoint mellem 2013 og 2017.

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.3.3

Andel, der har et usundt kostmønster, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Figur 3.3.4

Andel, der har et usundt kostmønster, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige

uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.3.5

Vil gerne spise mere sundt blandt personer med et usundt kostmønster. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

0,91

1,12

1,30

1,13

1,59

1,35

0,60

0,37

0,22

95 % sikkerheds-

grænser

(0,86;0,95)

(1,07;1,18)

(1,24;1,36)

(0,98;1,29)

(1,37;1,85)

(1,18;1,55)

Antal svar-

personer

21.016

20.151

24.853

27.732

1.593

1.389

1.819

3.033

54,4

51,1

56,1

59,1

62,8

70,5

67,0

60,0

47,5

35,4

24,7

54,6

81,8

82,2

78,8

70,6

60,6

46,5

33,4

66,3

71,4

43,2

58,2

64,9

67,7

66,0

50,9

65,8

70,0

56,2

68,0

52,7

34,5

53,7

66,6

56,5

36,0

67,0

62,0

54,2

57,8

60,8

58,5

(0,54;0,67)

(0,33;0,41)

(0,19;0,25)

3.221

2.996

2.116

16.167

1,87

1,92

1,54

0,64

0,36

0,21

(1,56;2,23)

(1,59;2,33)

(1,29;1,85)

1.633

1.295

1.397

1.981

(0,55;0,74)

(0,31;0,42)

(0,18;0,24)

1.880

1.729

1.650

11.565

2.122

0,60

0,76

1,01

0,90

0,71

1,10

0,77

(0,53;0,68)

(0,69;0,84)

(0,88;1,17)

3.335

12.367

2.028

3.676

(0,76;1,05)

(0,61;0,83)

(0,91;1,34)

(0,68;0,88)

(0,86;1,15)

1.528

1.553

12.638

699

1.499

1.570

214

8.491

0,98

1,21

1,02

1,16

0,83

0,97

1,07

(0,90;1,08)

(1,10;1,34)

(0,89;1,16)

(0,93;1,12)

(1,10;1,23)

(0,77;0,89)

(0,92;1,02)

(1,01;1,14)

(0,93;1,07)

12.353

4.409

2.890

1.866

6.214

7.515

3.204

7.504

5.711

3.798

Justeret for køn og alder

100

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivel-

se af forekomsten af personer, der har et usundt

kostmønster og gerne vil spise mere sundt (tabel

3.3.5, figur 3.3.5 og figur 3.3.6).

Køn og alder:

Blandt personer, der har et usundt

kostmønster, angiver 59,1 %, at de gerne vil spise

mere sundt. Andelen er større blandt kvinder

(66,3 %) end blandt mænd (54,6 %), hvilket gælder

i alle aldersgrupper. For både mænd og kvinder

falder andelen med stigende alder fra aldersgrup-

pen 25-34 år.

Uddannelse:

Der ses en sammenhæng mel-

lem højest gennemførte uddannelsesniveau og

andelen, der har et usundt kostmønster og gerne

vil spise mere sundt. Således stiger andelen fra

43,2 % blandt personer med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau til 66,0 % blandt

personer med en lang videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Den mindste andel af

personer med et usundt kostmønster, der gerne

vil spise mere sundt, ses blandt førtidspensionister

(56,2 %). Blandt beskæftigede er andelen 65,8 %.

Samlivsstatus:

Der er procentvist flere med et

usundt kostmønster, der gerne vil spise mere

sundt, blandt samlevende (66,6 %) og enlige (ugifte)

(67,0 %) end blandt de øvrige samlivsgrupper. Når

der tages højde for køns- og aldersforskelle mellem

grupperne, ses imidlertid den højeste forekomst

blandt enlige (separerede, skilte).

Regioner:

Sammenlignet med landsgennemsnittet

er der en større andel med et usundt kostmønster,

der gerne vil spise mere sundt, i Region Hovedsta-

den og Region Midtjylland, mens der er en mindre

andel i Region Sjælland.

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er andelen med

et usundt kostmønster, der gerne vil spise mere

sundt, steget med 4,7 procentpoint. Fra 2010 til

2013 ses imidlertid et fald, hvorefter andelen stiger

jævnt fra 2013 til 2021. I perioden 2010 til 2021 er der

blandt mænd i alle aldersgrupper og blandt kvinder

fra 45-årsalderen sket en stigning i andelen med et

usundt kostmønster, der gerne vil spise mere sundt

(figur 3.3.5). Fra 2010 til 2013 ses imidlertid et fald,

hvorefter andelen igen er steget jævnt frem til 2021.

Dette mønster ses imidlertid ikke blandt kvinder

i alderen 16-44 år, hvor andelen enten er stort set

uændret eller faldet en smule i perioden.

Udviklingsmønstret i perioden 2010 til 2017 svarer

for begge køn i alle uddannelsesgrupper til den

overordnede udvikling (figur 3.3.6). Således ses en

overordnet stigning i perioden 2010 til 2021, dog

med et fald mellem 2010 og 2013 efterfulgt af en

stigning frem mod 2021.

Danskernes sundhed 2021

101

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.3.5

Andel, der gerne vil spise mere sundt, blandt mænd og kvinder med et usundt kostmønster

i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 3.3.6

Andel, der gerne vil spise mere sundt, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) med et

usundt kostmønster i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

102

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Referencer

1. World Health Organization. Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases. Report of a joint WHO/FAO expert consultation. Genève:

World Health Organization, 2003.

2. Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH, Hermansen K, Jakobsen MU, et al. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivi-

tet. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, 2013.

3. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Forebyggelsespakke Mad & måltider. København: Sundhedsstyrelsen, 2018.

4. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. København: Statens

Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen, 2016.

5. World Cancer Research Fund International/American Institute for Cancer Research. Continuous Update Project Report: Diet, Nutrition,

Physical Activity and Colorectal Cancer. London: World Cancer Research Fund International 2017.

6. Gondivkar SM, Gadbail AR, Gondivkar RS, Sarode SC, Sarode GS, Patil S, Awan KH. Nutrition and oral health. Dis Mon. 2019; 65: 147-54.

7. White JV, Guenter P, Jensen G, Malone A, Schofield M, the Academy Malnutrition Work Group, the A.S.P.E.N. Malnutrition task Force, and

the A.S.P.E.N. Board of Directors. Consensus statement: Academy of Nutrition and Dietetics and American Society for Parental and Enteral

Nutrition: Characteristics recommended for identification and documentation of adult malnutrition (undernutrition). J Parenter Enteral Nutr.

2012; 36: 275-83.

8. Giskes K, Avendano M, Brug J, Kunst AE. A systematic review of studies on socioeconomic inequalities in dietary intakes associated with

weight gain and overweight/obesity conducted among European adults. Obes Rev. 2010; 11: 413-29.

9. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima. Glostrup: Fødevarestyrelsen, 2021.

10. Nordic Nutrition Recommendations 2012. Integrating nutrition and physical activity (5. udgave). København: Nordisk Ministerråd, 2014.

11. Toft U, Kristoffersen L, Lau C, Borch-Johnsen K, Jørgensen T. The Dietary Quality Score: validation and association with cardiovascular risk

factors: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr. 2007; 61: 270-78.

12. Ygil KH. Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, 2013.

Danskernes sundhed 2021

103

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

3.4 Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet kan defineres som enhver form for

muskelarbejde, der øger energiomsætningen i ske-

letmuskulaturen og omfatter derfor både ustruk-

tureret aktivitet samt mere bevidst, målrettet og

regelmæssig aktivitet (1). Dermed er der tale om et

bredt spektrum af aktiviteter, herunder både sport,

idræt og hård motion samt mere hverdagsprægede

aktiviteter, såsom gåture, leg, havearbejde, at tage

trappen samt transport på cykel (1).

Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet fore-

bygger en lang række hyppigt forekommende

sygdomme og tilstande, herunder type 2-diabetes,

hjertekarsygdomme, metabolisk syndrom og kræft

i tyktarmen (1). Opgørelser viser, at der i Danmark

årligt er 6.000 ekstra dødsfald blandt fysisk inaktive

personer i forhold til fysisk aktive personer, hvilket

svarer til 13,8 % af alle dødsfald herhjemme (2).

Derudover estimeres det, at fysisk inaktive personer

i gennemsnit lever cirka syv år kortere end fysisk

aktive personer. Ud over de fordele, som den fysisk

inaktive selv får ved at blive fysisk aktiv, bidrager

det også til store samfundsøkonomiske besparel-

ser, idet blandt andet offentlige omkostninger til

behandling og pleje vil blive reduceret (2).

I en systematisk gennemgang af litteraturen er der

fundet social ulighed i fysisk aktivitet (3). Retningen

på sammenhængen afhænger dog af, om der ses

på fysisk aktivitet i fritiden eller i hovedbeskæf-

tigelsen. Således er personer med en høj socio-

økonomisk position mere fysisk aktive i fritiden

sammenlignet med personer med en lav socioøko-

nomisk position. Modsat er fysisk krævende arbejde

i hovedbeskæftigelsen hyppigst blandt personer

med en lav socioøkonomisk position. Der er ikke

fundet konsistente socioøkonomiske forskelle, hvad

angår henholdsvis den samlede fysiske aktivitet og

fysisk aktiv transport.

WHO kom med nye, opdaterede anbefalinger for

fysisk aktivitet i 2020 (4). Befolkningens niveau af

fysisk aktivitet afdækkes i denne undersøgelse for-

hold til deres efterlevelse af WHO’s minimumsanbe-

faling

for fysisk aktivitet, som omhandler ugentlig

fysisk aktivitet (og ikke Sundhedsstyrelsens anbefa-

linger

om daglig fysisk aktivitet). I denne undersø-

gelse er fysisk aktivitet således målt ved at spørge

til antallet af timer og minutter, som anvendes på

moderat og hård fysisk aktivitet i fritiden og ved

transport til og fra arbejde, skole eller uddannelse i

løbet af en typisk uge. Derudover er svarpersonerne

blevet spurgt om, hvor meget af denne tid der i alt

anvendes på hård fysisk aktivitet. Spørgsmålene er

valideret som et indikatorspørgsmål, der kan moni-

torere WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet (5).

Der er foretaget ændringer i svarmulighederne for

spørgsmålene om fysisk aktivitet mellem 2017 og

2021. Således blev svarpersonerne i 2017 bedt om

at angive det nøjagtige tidsforbrug i timer og minut-

ter, mens der i 2021 var indsat foruddefinerede svar-

kategorier til afkrydsning. Denne ændring er foreta-

get for at øge datakvaliteten grundet en stor andel

manglende besvarelser i 2017. Idet forekomsten af

personer, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbe-

faling for fysisk aktivitet, vurderes at være påvirket

af denne ændring, kan resultaterne fra 2021 derfor

ikke sammenlignes med resultaterne fra 2017.

I denne rapport er svarpersonernes fysiske aktivi-

tetsniveau inddelt i følgende to kategorier:

•

Opfylder ikke WHO’s minimumsanbefaling

for fysisk aktivitet

•

Opfylder WHO’s minimumsanbefaling

for fysisk aktivitet

WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet (fra 18 år): Mindst

150-300 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet pr. uge

eller mindst 75-150 minutters fysisk aktivitet ved hård intensitet

pr. uge eller en ækvivalent kombination heraf. Anbefalingerne for

fysisk aktivitet for børn (5-17 år), voksne (18-64 år) og ældre (65 år

eller derover) findes i deres fulde ordlyd her: www.who.int – WHO

guidelines on physical activity and sedentary behaviour.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet (18-64 år):

Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal

være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

dagligdagsaktiviteter. Mindst to gange om ugen skal der indgå

fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed

for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der

skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægelighe-

den. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere

sundhedsmæssige fordele. Anbefalingerne for børn (0-1 år; 1-4 år;

5-17 år), ældre (65 år eller derover) og gravide findes på www.sst.dk.

104

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

De monitorerede anbefalinger for fysisk aktivitet er

gældende for personer på 18 år eller derover, mens

anbefalingerne for fysisk aktivitet for de 5-17-årige

er anderledes, idet de lyder på mindst 60 minut-

ters aktivitet dagligt ved moderat til høj intensitet.

De 16-17-årige er dog medtaget i analyserne for

personer på 18 år eller derover i denne rapport til

trods for, at der som nævnt gælder andre anbefa-

linger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år).

De anvendte spørgsmål om fysisk aktivitet muliggør

ikke analyse af, hvor stor en andel af de 16-17-årige

der opfylder WHO’s og Sundhedsstyrelsens mini-

mumsanbefalinger for børn og unge (5-17 år). Ved

at anvende WHO’s minimumsanbefaling for voksne i

opgørelsen for de 16-17-årige får man en større an-

del, der opfylder minimumsanbefalingen, end hvis

den var opgjort ved brug af minimumsanbefalingen

for børn og unge.

Generelt set betragtes spørgeskemaundersøgelser

om befolkningens fysiske aktivitet ikke som den

bedste og mest valide kilde til sådanne oplysninger,

idet det er vanskeligt at inddele og stille spørgsmål

om fysisk aktivitet, som afdækker alle kontekster,

domæner, intensitet og varighed (6). Blandt forskere

er der således enighed om, at apparatbaseret må-

ling af fysisk aktivitet giver et mere retvisende bil-

lede af befolkningens fysiske aktivitet, men denne

målemetode er også langt mere ressourcekræven-

de, både for den enkelte og set ud fra et økonomisk

perspektiv (6, 7). Udfordringen ved at udvikle eller

identificere de mest optimale spørgsmål til afrap-

portering af fysisk aktivitet i befolkningen samt

revision af anbefalingerne har i denne undersøgelse

derfor medført, at spørgsmålene indtil flere gange

er blevet revideret eller erstattet af nye i perioden

2010 til 2021.

I alle år indgår imidlertid det samme spørgsmål

om fysisk aktivitet i fritiden, som dermed gør det

muligt at følge udviklingen over tid. Spørgsmålet,

der dog ikke giver oplysninger om antal timer og

minutter brugt på fysisk aktivitet, er: ’Hvis du ser på

det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst

som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden?’,

hvortil det var muligt at svare: ’Træner hårdt og

dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere

gange om ugen’, ’Dyrker motionsidræt eller udfører

tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer

om ugen’, ’Spadserer, cykler eller har anden lettere

motion mindst 4 timer om ugen (medregn også

søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang

til arbejde)’ eller ’Læser, ser fjernsyn eller har anden

stillesiddende beskæftigelse’. Svarmulighederne

kategoriseres i tabel 3.4.1 som henholdsvis ’Konkur-

renceidræt’, ’Motionsidræt eller lignende’, ’Lettere

motion’ eller ’Stillesiddende fritidsaktivitet’.

Resultaterne i dette kapitel skal ses i lyset af, at

data er indsamlet i en periode, hvor der i forbindel-

se med håndteringen af covid-19-pandemien var

indført en række midlertidige tiltag og restriktioner i

Danmark. Eksempelvis var idræts- og svømmehal-

ler samt fitnesscentre lukket ned i længere perioder

i både 2020 og 2021. Dette kan have haft en indfly-

delse på svarpersonernes fysiske aktivitetsniveau

(8, 9).

Fysisk aktivitet i fritiden

I tabel 3.4.1 vises udviklingen af fysisk aktivitet i

fritiden blandt mænd og kvinder i perioden 2010 til

2021. Det ses, at der i 2021 er en større andel blandt

mænd (5,7 %) end blandt kvinder (2,3 %), som dyrker

konkurrenceidræt. Et tilsvarende mønster ses for

motionsidræt eller lignende, som 22,3 % mænd og

14,4 % kvinder dyrker. Modsat er der en større andel

blandt kvinder (64,5 %) end blandt mænd (52,8 %),

som dyrker lettere motion i fritiden, mens andelen

med stillesiddende fritidsaktivitet er stort set ens

blandt mænd (19,2 %) og kvinder (18,9 %). I perioden

2010 til 2021 er andelen, der dyrker konkurren-

ceidræt eller motionsidræt eller lignende i fritiden,

faldet blandt både mænd (-7,2 procentpoint) og

kvinder (-4,9 procentpoint). Dette kan tilskrives et

jævnt fald mellem 2013 og 2021. Modsat er andelen

med stillesiddende fritidsaktivitet steget med 3,8

procentpoint for mænd og med 2,6 procentpoint

for kvinder i perioden 2010 til 2021. Mellem 2017

og 2021 er andelen imidlertid stort set uændret for

både mænd og kvinder.

Danskernes sundhed 2021

105

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.4.1

Fysisk aktivitet i fritiden blandt mænd og kvinder. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

Mænd

Konkurrenceidræt

Motionsidræt eller lignende

Lettere motion

Stillesiddende aktivitet

I alt

Antal svarpersoner

Kvinder

Konkurrenceidræt

Motionsidræt eller lignende

Lettere motion

Stillesiddende aktivitet

I alt

Antal svarpersoner

2013

8,8

27,2

48,3

15,7

100,0

71.444

3,5

19,2

60,3

17,0

100,0

84.262

2017

8,1

24,1

47,7

20,1

100,0

5.721

3,2

17,3

59,2

20,3

100,0

6.932

2021

5,7

22,3

52,8

19,2

100,0

76.415

2,3

14,4

64,5

18,9

100,0

93.560

7,6

27,6

49,4

15,4

100,0

79.319

3,2

18,4

62,1

16,3

100,0

93.320

Data fra 2017 er baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

I det følgende gives en mere detaljeret be-

skrivelse af forekomsten af personer, der:

• ikke opfylder WHO’s minimumsanbefa-

ling for fysisk aktivitet

• gerne vil være mere fysisk aktiv blandt

personer, der ikke opfylder WHO’s mini-

mumsanbefaling for fysisk aktivitet

• har stillesiddende fritidsaktivitet



106

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.4.2

Opfylder ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 2021.

Procent

År

Mænd

2021

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

95 % sikkerheds-

grænser

(0,78;0,89)

(0,96;1,09)

(1,03;1,16)

Antal svar-

personer

167.222

6.552

6.464

8.075

12.874

58,1

46,7

51,8

53,5

51,2

57,1

60,8

71,0

55,3

52,9

57,2

59,3

56,0

62,4

62,5

76,9

60,7

51,3

73,7

61,3

56,4

54,0

47,8

65,9

53,1

61,3

73,1

65,8

57,3

67,3

58,4

55,2

62,5

72,7

54,2

59,3

60,4

59,5

60,3

1,05

1,13

1,20

1,10

0,85

1,07

1,04

1,06

(1,01;1,08)

(1,09;1,18)

(1,14;1,27)

(1,06;1,15)

(0,83;0,86)

(0,98;1,03)

(1,04;1,09)

(1,02;1,07)

(1,03;1,09)

2,06

1,41

1,13

0,81

1,60

1,38

2,27

1,70

(1,27;1,50)

(2,11;2,44)

(1,59;1,81)

(0,78;0,85)

(1,50;1,70)

(1,95;2,18)

(1,37;1,46)

(1,07;1,18)

0,88

1,05

1,14

1,30

1,31

2,60

(1,24;1,37)

(2,45;2,76)

(0,83;0,93)

(0,99;1,11)

(1,08;1,21)

0,84

1,02

1,09

1,27

1,48

2,33

(1,20;1,33)

(1,40;1,56)

(2,19;2,48)

14.961

15.377

10.986

75.289

9.058

9.437

11.054

15.929

17.645

16.791

12.019

91.933

11.112

11.776

59.894

13.628

36.718

21.236

7.998

80.514

3.360

5.458

7.208

1.436

55.173

90.923

24.301

14.060

10.286

27.652

54.542

19.206

40.263

33.237

19.974

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

107

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret be-

skrivelse af forekomsten af personer, der ikke

opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk

aktivitet (tabel 3.4.2). Da spørgsmål til brug for

belysning af opfyldelse af anbefalingen ikke ind-

gik ikke i undersøgelserne i 2010, 2013 og 2017,

er det ikke muligt at belyse udviklingen over tid

for denne indikator.

Køn og alder:

I alt opfylder 58,1 % af den voksne

befolkning ikke WHO’s minimumsanbefaling for

fysisk aktivitet. Andelen er lidt større blandt kvinder

(60,7 %) end blandt mænd (55,3 %), og dette møn-

ster genfindes i alle aldersgrupper. Den mindste

andel, der ikke opfylder minimumsanbefalingen for

fysisk aktivitet, ses for begge køn i aldersgruppen

16-24 år, mens den største andel ses blandt perso-

ner på 75 år eller derover.

Uddannelse:

Der ses en klar sammenhæng mel-

lem højest gennemførte uddannelsesniveau og

andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbe-

faling for fysisk aktivitet. Således falder andelen fra

73,7 % blandt personer med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau til 47,8 % blandt

personer med en lang videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Andelen, der ikke opfyl-

der WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet,

er større blandt arbejdsløse (61,3 %) førtidspensio-

nister (73,1 %) og andre uden for arbejdsmarkedet

(65,8 %) end blandt beskæftigede (53,1 %).

Samlivsstatus:

Andelen, der ikke opfylder WHO’s

minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er størst

blandt enlige (enkestand).

Regioner:

I forhold til landsgennemsnittet er an-

delen af personer, der ikke opfylder WHO’s mini-

mumsanbefaling for fysisk aktivitet, mindre i Region

Hovedstaden og større i Region Midtjylland, Region

Nordjylland og Region Syddanmark.

108

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Fysisk aktivitet og smerter

Figur 3.4.1 viser andelen, der ikke lever op til WHO’s

minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, opdelt på

blandt mænd og kvinder, der har oplevet forskellige

på grader af smerter eller ubehag i bevægeap-

paratet (skulder, nakke, arme, hænder, ben, knæ,

hofter, led, ryg eller lænd) inden for de seneste 14

dage. Det ses, at både for mænd og kvinder stiger

andelen, der ikke lever op til anbefalingen for fysisk

aktivitet, jo mere generet man har været af smerter

eller ubehag inden for de seneste 14 dage. Eksem-

pelvis stiger andelen fra 52,3 % blandt kvinder, som

slet ikke har været generet, til 67,4 % blandt kvinder,

som har været meget generet.

Figur 3.4.1

Andel, der ikke lever op til WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, blandt mænd og

kvinder, opdelt på graden af smerter eller ubehag i bevægeapparatet (skulder, nakke, arme, hænder,

ben, knæ, hofter, led, ryg eller lænd) inden for de seneste 14 dage. Aldersjusteret procent.

Mænd

Ja, meget generet

Ja, lidt generet

Kvinder

Nej

Danskernes sundhed 2021

109

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.4.3

Vil gerne være mere fysisk aktiv blandt personer, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling

for fysisk aktivitet. 2021.

Procent

År

Mænd

2021

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

95 % sikkerheds-

grænser

(0,93;1,16)

(1,39;1,75)

(1,34;1,66)

Antal svar-

personer

97.141

3.037

3.353

4.269

6.515

70,7

74,9

81,9

81,2

74,3

65,4

52,8

44,9

67,9

85,7

89,0

86,2

79,4

71,1

57,9

47,5

73,2

81,2

48,0

67,4

76,5

78,9

85,1

59,5

79,6

80,2

63,0

77,5

67,6

51,0

69,0

79,2

67,9

49,7

76,5

75,4

70,8

68,0

69,3

0,98

1,06

0,89

0,82

1,23

1,08

0,90

0,86

0,97

(0,93;1,04)

(1,00;1,12)

(0,84;0,95)

(0,77;0,87)

(1,20;1,27)

(1,04;1,13)

(0,87;0,92)

(0,83;0,89)

(0,93;1,01)

0,38

0,59

0,92

1,32

0,49

0,97

0,54

0,85

(0,85;1,11)

(0,49;0,58)

(0,77;0,93)

(1,23;1,42)

(0,45;0,53)

(0,35;0,40)

(0,56;0,62)

(0,85;0,99)

1,57

2,10

1,62

0,64

0,36

0,24

(0,59;0,69)

(0,33;0,39)

(0,22;0,25)

(1,40;1,75)

(1,87;2,35)

(1,47;1,79)

1,03

1,56

1,49

0,65

0,39

0,28

(0,60;0,71)

(0,36;0,42)

(0,26;0,31)

8.385

9.092

7.551

42.202

4.730

5.424

6.401

8.675

10.727

10.213

8.769

54.939

5.686

8.505

36.786

7.688

20.125

10.255

5.198

43.058

2.058

3.919

4.591

820

35.625

52.633

13.715

8.593

7.159

15.041

29.737

11.186

24.116

19.961

12.141

Justeret for køn og alder

110

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivel-

se af forekomsten af personer, der ikke opfylder

WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet

og gerne vil være mere fysisk aktiv (tabel 3.4.3). Da

spørgsmål til brug for belysning af opfyldelse af

anbefalingen ikke indgik ikke i undersøgelserne

i 2010, 2013 og 2017, er det ikke muligt at belyse

udviklingen over tid for denne indikator.

Køn og alder:

Blandt personer, der ikke opfylder

WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, an-

giver 70,7 %, at de gerne vil være mere fysisk aktive.

Andelen er større blandt kvinder (73,2 %) end blandt

mænd (67,9 %). For begge køn er andelen størst

i aldersgruppen 25-34 år og falder herefter med

stigende alder.

Uddannelse:

Der ses en sammenhæng mellem

højest gennemførte uddannelsesniveau og ande-

len, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling

og gerne vil være mere fysisk aktiv. Således stiger

andelen fra 48,0 % blandt personer med grundsko-

le som højest gennemførte uddannelsesniveau til

85,1 % blandt personer med en lang videregående

uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Andelen, der ikke opfyl-

der WHO’s minimumsanbefaling og gerne vil være

mere fysisk aktive, er mindst blandt førtidspensio-

nister (63,0 %) og andre uden for arbejdsmarkedet

(77,5 %).

Samlivsstatus:

Der er procentvis flest, der ikke

opfylder WHO’s minimumsanbefaling og gerne vil

være mere fysisk aktive, blandt samlevende og

færrest blandt enlige (enkestand). Når der tages

højde for køns- og aldersforskelle, er forekomsten

imidlertid lavest blandt enlige (enkestand, ugifte).

Regioner:

I forhold til landsgennemsnittet er ande-

len, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling,

men som gerne vil være mere fysisk aktive, større i

Region Hovedstaden og Region Sjælland og mindre

i Region Syddanmark og Region Midtjylland.

Danskernes sundhed 2021

111

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.4.4

Stillesiddende fritidsaktivitet. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,03

1,33

1,19

1,44

1,46

1,24

1,06

1,03

2,15

95 % sikkerheds-

grænser

(1,01;1,06)

(1,26;1,40)

(1,17;1,22)

(1,32;1,57)

(1,34;1,59)

(1,15;1,35)

Antal svar-

personer

172.639

155.706

12.653

169.975

6.660

6.550

8.160

13.027

15,9

16,4

20,2

19,0

21,1

21,3

18,8

15,6

16,5

16,0

28,5

19,2

18,6

18,0

16,8

15,2

15,6

35,2

18,8

20,6

33,6

19,1

16,6

13,5

12,9

27,1

14,3

23,4

35,8

29,0

10,8

23,3

16,0

17,0

22,3

32,2

21,9

17,9

20,9

18,9

19,4

19,3

(0,99;1,15)

(0,95;1,11)

(2,00;2,31)

15.115

15.573

11.330

76.415

1,27

1,23

1,13

1,03

3,02

(1,17;1,37)

(1,13;1,32)

(1,04;1,22)

9.164

9.501

11.165

16.060

(0,93;1,07)

(0,96;1,10)

(2,83;3,23)

17.818

17.096

12.756

93.560

11.318

2,94

1,56

1,30

0,91

2,40

1,75

3,83

2,43

(2,77;3,13)

(1,49;1,63)

(1,22;1,39)

12.338

60.725

13.761

37.010

(0,86;0,97)

(2,23;2,58)

(1,58;1,94)

(3,57;4,10)

(2,26;2,62)

21.397

8.230

81.204

3.408

5.575

7.316

1.448

56.755

1,13

1,52

1,62

1,58

0,91

1,11

0,97

1,01

(1,07;1,18)

(1,45;1,60)

(1,53;1,71)

(1,50;1,66)

(0,89;0,93)

(1,07;1,15)

(0,95;1,00)

(0,99;1,05)

(0,97;1,04)

92.253

24.573

14.325

10.777

28.047

55.348

19.497

41.006

33.778

20.346

Justeret for køn og alder

112

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende beskrivelse gives en mere detal-

jeret beskrivelse af forekomsten af personer, der

hovedsageligt har stillesiddende fritidsaktivitet

(tabel 3.4.4, figur 3.4.2 og figur 3.4.3).

Køn og alder:

I alt har 19,0 % af den voksne befolk-

ning stillesiddende aktivitet i fritiden. Der er igen

forskel i andelen blandt mænd (19,2 %) og kvinder

(18,8 %). For begge køn ses den største andel i den

ældste aldersgruppe.

Uddannelse:

Der ses en klar sammenhæng mel-

lem højest gennemførte uddannelsesniveau og

andelen med stillesiddende fritidsaktivitet. Således

falder andelen fra 33,6 % blandt personer med

grundskole som højest gennemførte uddannel-

sesniveau til 12,9 % blandt personer med en lang

videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Andelen med stillesid-

dende fritidsaktivitet er større blandt arbejdsløse

(23,4 %), førtidspensionister (35,8 %) og andre uden

for arbejdsmarkedet (29,0 %) end blandt beskæfti-

gede (14,3 %).

Samlivsstatus:

Der ses en relativt stor andel

med stillesiddende fritidsaktivitet blandt enlige

(separerede, skilte, enkestand, ugifte) sammen-

lignet med gifte.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet er andelen

med stillesiddende fritidsaktivitet større i Region

Sjælland og mindre i Region Hovedstaden.

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er der sket en

stigning i andelen med stillesiddende fritidsaktivitet

fra 15,9 til 19,0 %. Stigningen er udelukkende sket

mellem 2010 og 2017, hvorefter der ses en stagna-

tion i 2021. På tværs af aldersgrupper ses et noget

usystematisk mønster i udviklingen i perioden 2010

til 2021 (figur 3.4.2). Således er der overordnet set

sket et fald for både mænd og kvinder på 75 år eller

derover, mens der ses en stigning i aldersgruppen

16-44 år. Stigningen er tydeligst mellem 2013 og

2017. For de øvrige aldersgrupper ses en nogenlun-

de stabil andel i perioden.

Overordnet set er der sket en stigning i andelen

med stillesiddende fritidsaktivitet i alle uddan-

nelsesgrupper (figur 3.4.3). Den største stigning

ses mellem 2013 og 2017, hvorefter der i de fleste

uddannelsesgrupper ses enten en stagnation eller

et mindre fald i andelen i 2021. Blandt kvinder med

grundskole som højest gennemførte uddannelses-

niveau har andelen imidlertid været nogenlunde

stabil mellem 2010 og 2017, hvorefter der ses en

stigning i 2021 (+3,7 procentpoint).

Danskernes sundhed 2021

113

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.4.2

Andel med stillesiddende fritidsaktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Figur 3.4.3

Andel med stillesiddende fritidsaktivitet blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige

uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

114

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Referencer

1. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet. Håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, 2018.

2. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. København: Statens

Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen, 2016.

3. Beenackers MA, Kamphuis CBM, Giskes K, Brug J, Kunst AE, Burdorf A, van Lente FJ. Socioeconomic inequalities in occupational leisure-ti-

me, and transport-related physical activity among European adults: A systematic review. Int J Behav Nutr. 2012: 9: 116.

4. WHO guidelines on physical activity and sedentary behaviour. Geneva: World Health Organization; 2020. Licence: CC BY-NC-SA 3.0 IGO.

5. Danquah IH, Skov SS, Callesen BR, Voss I, Petersen CB, Tolstrup JS. Validering af spørgsmål om fysisk aktivitet og siddetid. Til brug for

national monitorering. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2016.

6. Strath SJ, Kaminsky LA, Ainsworth BE, Ekelund U, Freedson PS, Gary RA, et al. Guide to the assessment of physical activity: clinical and

research applications: a scientific statement from the American Heart Association. Circulation. 2013; 128: 2259-79.

7. Dowd KP, Szeklicki R, Minetto MA, Murphy MH, Polito A, et al. A systematic review of reviews on techniques for physical activity measure-

ment in adults: a DEDIPAC study. Int J Behav Nutr. 2018; 15: 15.

8. Matthiessen J, Biltoft-Jensen A, Stockmarr A, Fagt S, Christensen T. Voksne danskeres kost- og aktivitetsvaner under den første nationale

Covid-19 nedlukning i foråret 2020. E-artikel fra DTU fødevareinstituttet. 2021.

9. Ibsen B, Høyer-Kruse J, Elmose-Østerlund K. Hvordan har Corona påvirket det fysiske aktivitetsniveau? Resultater fra undersøgelse af

bevægelsesvaner. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2021.

Danskernes sundhed 2021

115

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

3.5 Vægt

Overvægt, og især svær overvægt, er et alvorligt

folkesundhedsproblem i både Danmark og på ver-

densplan (1). Overvægt, herunder særligt svær over-

vægt, anses for at være en betydelig risikofaktor for

en lang række sygdomme og tilstande, herunder

hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, flere former

for kræft, belastningslidelser i bevægeapparatet,

søvnapnø og reproduktionsproblemer, for tidlig

død og psykosociale problemer i forbindelse med

stigmatisering (2-4). Sammenhængen mellem over-

vægt og dødelighed aftager i alderdommen (6-8).

Endvidere ses det, at et højt Body Mass Index (BMI)

er en fordel i forhold til sygdomsoverlevelse blandt

ældre hospitalsindlagte (9-11).

I Danmark er der 34.000 ekstra somatiske ind-

læggelser og 630 flere dødsfald om året blandt

personer med svær overvægt (BMI≥30) sammenlig-

net med personer med et BMI inden for intervallet

20-30 (12). Derudover er der ekstra udgifter på 1,8

mia. kr. om året til behandling og pleje af personer

med svær overvægt i forhold til personer med BMI

20-30 samt ekstra omkostninger på 10,4 mia. kr. om

året i tabt produktion (12).

Der er en betydelig social ulighed i forekomsten

af moderat overvægt (13) og i endnu højere grad i

forekomsten af svær overvægt (13, 14). Uligheden

ses både i forhold til uddannelsesniveau, tilknytning

til arbejdsmarkedet, herunder modtagelse af over-

førselsindkomst, etnicitet samt psykiske helbreds-

problemer og funktionsnedsættelser (13).

Overvægt opstår overordnet set, når energiindtaget

over længere tid overstiger kroppens energiforbrug.

Udvikling af overvægt er ikke fuldt ud klarlagt, men

forskning peger på et komplekst samspil mellem

både miljø-, samfunds- og adfærdsmæssige samt

genetiske og psykosociale faktorer (13).

I denne rapport opgøres vægt på baggrund af svar-

personernes selvrapporterede oplysninger om høj-

de og vægt. Disse oplysninger bruges til at beregne

BMI. BMI udregnes som vægten i kilo divideret med

kvadratet på højden i meter. WHO har defineret

vægtgrupper for voksne i forhold til helbredsrisi-

koen forbundet med de forskellige vægtklasser

(15). Vægtgrupper og de tilhørende BMI-grænser

fremgår af tabel 3.5.1

Tabel 3.5.1

Vægtgrupper inddelt efter BMI ifølge WHO.

Vægtgruppe

Undervægt

Normalvægt

Moderat overvægt

Moderat eller svær overvægt

Svær overvægt

– klasse I

– klasse II

– klasse III

BMI-grænser

BMI<18,5

18,5≤BMI<25,0

25,0≤BMI<30,0

BMI≥25

BMI≥30

30,0≤BMI<35,0

35,0≤BMI<40,0

BMI≥40,0

BMI-kategoriseringen anbefales til personer på 18 år eller

derover, idet BMI for børn og unge afhænger af køn, alder og

pubertetsudvikling. I denne rapport er kategoriseringen imidlertid

også anvendt for unge i alderen 16-17 år.

116

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

BMI tager ikke højde for fordelingen af fedt og

muskler på kroppen, men er alene et udtryk for

forholdet mellem vægt og højde. Det betyder, at

to personer med samme BMI kan have en forskel-

lig fordeling af muskler og fedt. Høje personer har

desuden ofte et højere BMI end lavere personer. På

befolkningsniveau vurderes BMI at være et simpelt,

objektivt mål for vægt-for-højde, som bruges til at

vurdere vægtstatus.

I tabel 3.5.2 ses andelen af mænd og kvinder i

forskellige aldersgrupper fordelt på forskellige

vægtgrupper. Det fremgår, at 39,4 % blandt mænd

og 50,6 % blandt kvinder har normalvægt, hvilket

svarer til, at i alt 45,0 % af den voksne befolkning har

normalvægt. Forekomsten af undervægt er hen-

holdsvis 1,4 % blandt mænd og 3,3 % blandt kvinder,

og er højest i aldersgruppen 16-24 år blandt begge

køn. Forekomsten af moderat overvægt er 34,1 % og

væsentligt højere blandt mænd (40,5 %) end blandt

kvinder (27,8 %). I forhold til svær overvægt er ande-

len i alt 18,5 % og stort set ens blandt mænd (18,6%)

og kvinder (18,3 %). Blandt begge køn stiger andelen

med moderat overvægt overordnet set med sti-

gende alder indtil aldersgruppen 65-74 år, hvorefter

der ses et mindre fald i den ældste aldersgruppe.

Andelen med svær overvægt stiger med stigende

alder indtil aldersgruppen 55-64 år blandt mænd

og 45-54 år blandt kvinder, hvorefter den falder.

Tabel 3.5.2

Vægtgrupper blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2021. Procent*.

16-24 år

Mænd

Undervægt

Normalvægt

Moderat overvægt

– moderat/svær

overvægt

Svær overvægt

– klasse I

– klasse II

– klasse III

I alt

100,0

7,4

4,9

1,6

0,9

100,0

6.469

3,9

56,3

22,3

23,9

8,5

5,4

1,7

1,4

100,0

9.314

17,4

9,8

4,5

3,1

100,0

10.981

39,8

20,3

12,0

5,1

3,2

100,0

15.739

6,8

66,4

19,4

26,8

15,9

10,4

3,3

2,1

100,0

8.122

2,0

50,1

27,7

48,1

22,6

14,3

5,3

3,0

100,0

17.464

25-34 år

1,2

47,6

35,3

51,2

19,5

13,5

3,9

2,1

100,0

12.940

1,3

45,4

30,6

53,4

22,1

14,9

4,8

2,4

100,0

16.709

35-44 år

0,6

37,7

42,1

61,6

45-54 år

0,3

30,7

46,2

69,0

22,8

16,4

4,4

2,0

100,0

15.036

1,8

43,9

32,2

54,4

19,4

13,9

4,0

1,6

100,0

12.492

23,2

17,0

4,6

1,6

100,0

15.506

2,6

45,0

33,0

52,5

15,0

11,5

2,6

0,9

100,0

91.650

55-64 år

0,4

29,1

47,2

70,4

65-74 år

0,4

31,4

45,9

68,2

22,3

16,9

4,2

1,2

100,0

11.250

4,3

48,6

32,0

47,1

18,3

11,9

4,1

2,3

16,5

13,3

2,4

0,8

100,0

75.923

3,3

50,6

27,8

46,2

≥75 år

0,9

37,5

45,1

61,6

Alle

1,4

39,4

40,5

59,1

18,6

13,4

3,6

1,6

Antal svarpersoner 6.600

Kvinder

Undervægt

Normalvægt

Moderat overvægt

– moderat/svær

overvægt

Svær overvægt

– klasse I

– klasse II

– klasse III

I alt

8,4

67,8

15,4

Antal svarpersoner 8.951

*I tabellen indgår vægtgrupperne ’moderat/svær overvægt’, ’klasse I’, ’klasse II’ og ’klasse III’ ikke i totaler.

Disse vægtklasser er medtaget for at vise yderligere detaljer vedr. forekomst af overvægt.

Danskernes sundhed 2021

117

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.5.1 viser udviklingen i forskellige vægtgrup-

per i perioden 2010 til 2021. Af figuren fremgår, at

andelen med normalvægt er faldet fra 50,7 % i 2010

til 45,0 % i 2021. Endvidere ses, at andelen med

svær overvægt er steget jævnt i perioden 2010 til

2021, fra 13,6 % til 18,5 %. Stigningen ses inden for

alle tre klasser (I, II og III) af svær overvægt. Således

er andelen med svær overvægt i klasse I steget

fra 10,0 % i 2010 til 12,6 % i 2021, og andelen med

svær overvægt i klasse II er steget fra 2,5 % i 2010 til

3,9 % i 2021. Andelen med svær overvægt i klasse III

er steget fra 1,1 % i 2010 til 2,0 % i 2021. Andelen med

moderat overvægt er stort set uændret i perioden

2010 til 2021.

Figur 3.5.1

Udvikling i vægtgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent .

2010

2013

2017

2021

Undervægt

Normalvægt

Moderat overvægt

Moderat/svær overvægt

Svær overvægt

Svær overvægt - klasse I

Svær overvægt - klasse II

Svær overvægt - klasse III

55 %

118

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.5.2 og figur 3.5.3 viser udviklingen i andelen

med svær overvægt klasse I, klasse II og klasse III

blandt henholdsvis mænd og kvinder i forskellige

aldersgrupper i perioden 2010 til 2021. Af figurerne

ses, at stigningen i svær overvægt er sket i alle tre

vægtklasser blandt både mænd og kvinder og i

alle aldersgrupper, dog undtaget svær overvægt –

klasse III i den ældste aldersgruppe, hvor andelen

er konstant i perioden.

Figur 3.5.2

Udviklingen i andelen med svær overvægt (klasse I-III) blandt mænd i forskellige aldersgrupper.

2010, 2013, 2017, 2021. Procent.

2010

16-24 år

Svær overvægt - klasse I

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75

år

2013

2017

2021

16-24 år

Svær overvægt - klasse II

Svær overvægt - klasse III

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75

år

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75

år

18 %

Danskernes sundhed 2021

119

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.5.3

Udviklingen i andelen med svær overvægt (klasse I-III) blandt kvinder i forskellige aldersgrupper.

2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

16-24 år

Svær overvægt - klasse I

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75

år

2013

2017

2021

16-24 år

Svær overvægt - klasse II

Svær overvægt - klasse III

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75

år

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75

år

I det følgende gives en mere detaljeret be-

skrivelse af forekomsten af personer, der:

• har moderat eller svær overvægt

• har svær overvægt



120

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.5.3

Moderat eller svær overvægt (BMI≥25). 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,03

1,19

1,26

0,16

0,47

0,72

1,07

0,96

0,72

95 % sikkerheds-

grænser

(1,01;1,04)

(1,17;1,21)

(1,24;1,28)

(0,15;0,18)

(0,44;0,50)

(0,68;0,77)

Antal svar-

personer

172.515

156.143

171.126

167.573

6.600

6.469

8.122

12.940

46,8

47,4

51,0

52,6

26,8

51,2

61,6

69,0

70,4

68,2

61,6

59,1

23,9

39,8

48,1

53,4

54,4

52,5

47,1

46,2

27,4

64,7

59,5

57,4

51,3

40,8

59,3

54,4

56,5

66,1

50,9

61,9

57,1

58,7

49,8

57,3

53,1

40,2

46,8

57,6

55,4

52,6

57,4

(1,01;1,13)

(0,91;1,02)

(0,68;0,77)

15.036

15.506

11.250

75.923

0,28

0,58

0,81

1,04

0,97

0,78

(0,26;0,29)

(0,55;0,61)

(0,77;0,86)

8.951

9.314

10.981

15.739

(0,99;1,10)

(0,92;1,02)

(0,74;0,82)

17.464

16.709

12.492

91.650

11.189

1,76

1,41

1,19

0,62

1,36

1,14

1,46

1,16

(1,66;1,85)

(1,36;1,46)

(1,13;1,25)

12.162

60.024

13.632

36.649

(0,59;0,65)

(1,28;1,45)

(1,05;1,24)

(1,36;1,57)

(1,08;1,23)

21.244

8.097

80.508

3.369

5.446

7.235

1.420

55.957

0,98

0,97

1,01

0,89

0,77

1,12

1,06

0,96

1,15

(0,94;1,01)

(0,93;1,01)

(0,96;1,06)

(0,85;0,93)

(0,75;0,78)

(1,09;1,16)

(1,03;1,08)

(0,94;0,98)

(1,11;1,18)

91.090

24.360

14.154

10.539

27.430

54.666

19.198

40.611

33.326

19.772

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

121

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivel-

se af forekomsten af personer med moderat eller

svær overvægt (samlet set svarende til overvægt)

(tabel 3.5.3, figur 3.5.4 og figur 3.5.5).

Køn og alder:

I alt har 52,6 % af den voksne befolk-

ning moderat eller svær overvægt. Andelen, der

har moderat eller svær overvægt, er større blandt

mænd (59,1 %) end blandt kvinder (46,2 %), hvilket

ses i alle aldersgrupper. Forskellen er kendetegnet

ved, at en større andel blandt mænd end blandt

kvinder har moderat overvægt, da andelen med

svær overvægt er stort set ens blandt mænd og

kvinder (tabel 3.5.2). Sammenlignet med de øvrige

aldersgrupper er andelen markant mindre i al-

dersgruppen 16-24 år både blandt mænd (26,8 %)

og kvinder (23,9 %). For begge køn ses, at andelen

stiger med stigende alder indtil 55-64-årsalderen,

hvorefter den falder.

Uddannelse:

Der ses en klar sammenhæng mel-

lem højest gennemførte uddannelsesniveau og

andelen med moderat eller svær overvægt. Såle-

des falder andelen fra 64,7 % blandt personer med

grundskole som højest gennemførte uddannel-

sesniveau til 40,8 % blandt personer med en lang

videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Der er procentvis flest

med moderat eller svær overvægt blandt førtids-

pensionister (66,1 %). Tages der højde for køns- og

aldersforskelle mellem grupperne, ses desuden

en høj forekomst af moderat eller svær overvægt

blandt både arbejdsløse og andre uden for arbejds-

markedet sammenlignet med beskæftigede.

Samlivsstatus:

Når der tages højde for køns- og

aldersforskelle mellem grupperne, ses en lavere

forekomst af personer med moderat eller svær

overvægt blandt enlige (ugifte) end blandt gifte.

Regioner:

Sammenholdt med landsgennemsnittet

er forekomsten af moderat eller svær overvægt

lavere i Region Hovedstaden og Region Midtjylland

og højere i Region Sjælland, Region Syddanmark og

Region Nordjylland.

Udvikling:

Andelen af personer med moderat eller

svær overvægt er steget jævnt fra 46,8 % i 2010 til

52,6 % i 2021. Stigningen ses overordnet set i alle

aldersgrupper blandt både mænd og kvinder (figur

3.5.4). De største stigninger ses blandt kvinder. Ek-

sempelvis stiger andelen blandt kvinder i alders-

grupperne 25-34 år, 35-44 år og 45-54 år med hen-

holdsvis 7,1, 8,2 og 9,2 procentpoint mellem 2010 og

2021, mens den største stigning blandt mænd (6,7

procentpoint) ses i aldersgruppen 45-54 år.

I perioden 2010 til 2021 ses en stigning i andelen

med moderat eller svær overvægt i alle uddannel-

sesgrupper blandt begge køn med undtagelse af

mænd med grundskole som højest gennemfør-

te uddannelsesniveau, hvor andelen stort set er

uændret (figur 3.5.5). Blandt kvinder med grundsko-

le eller kort uddannelse som højest gennemførte

uddannelsesniveau stiger andelen jævnt over

hele perioden. Blandt begge køn ses den største

stigning i perioden i gruppen med kort uddannelse

(+5,9 procentpoint blandt mænd og +10,1 procent-

point blandt kvinder).

122

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.5.4

Andel med moderat eller svær overvægt (BMI≥25) blandt mænd og kvinder i forskellige alders-

grupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 3.5.5

Andel med moderat eller svær overvægt (BMI≥25) blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i

forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

Grundskole

Kort uddannelse

2010

2013

2017

2021

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

123

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.5.4

Svær overvægt (BMI≥30). 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,05

1,30

1,45

0,27

0,64

0,82

1,02

0,97

0,67

95 % sikkerheds-

grænser

(1,03;1,08)

(1,27;1,33)

(1,42;1,48)

(0,24;0,30)

(0,59;0,69)

(0,76;0,88)

Antal svar-

personer

172.515

156.143

171.126

167.573

6.600

6.469

8.122

12.940

13,6

14,1

16,8

18,5

7,4

15,9

19,5

22,8

23,2

22,3

16,5

18,6

8,5

17,4

20,3

22,6

22,1

19,4

15,0

18,3

8,5

27,2

22,6

19,6

16,6

9,8

21,4

18,5

24,4

33,7

24,0

21,2

18,5

19,6

16,9

21,9

18,4

16,0

14,8

22,0

20,2

18,3

21,4

(0,96;1,09)

(0,91;1,03)

(0,62;0,72)

15.036

15.506

11.250

75.923

0,32

0,72

0,87

0,97

0,82

0,61

(0,29;0,35)

(0,67;0,78)

(0,81;0,93)

8.951

9.314

10.981

15.739

(0,92;1,03)

(0,77;0,88)

(0,56;0,65)

17.464

16.709

12.492

91.650

11.189

2,20

1,57

1,22

0,53

1,47

1,44

2,09

1,59

(2,07;2,33)

(1,51;1,63)

(1,15;1,30)

12.162

60.024

13.632

36.649

(0,50;0,57)

(1,37;1,58)

(1,32;1,58)

(1,95;2,23)

(1,48;1,70)

21.244

8.097

80.508

3.369

5.446

7.235

1.420

55.957

1,03

1,14

1,17

1,28

0,74

1,17

1,07

0,95

1,14

(0,99;1,08)

(1,08;1,20)

(1,09;1,25)

(1,22;1,34)

(0,72;0,76)

(1,13;1,21)

(1,04;1,09)

(0,92;0,98)

(1,10;1,18)

91.090

24.360

14.154

10.539

27.430

54.666

19.198

40.611

33.326

19.772

Justeret for køn og alder

124

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velse af forekomsten af personer, der har svær

overvægt (tabel 3.5.4, figur 3.5.6 og figur 3.5.7).

Køn og alder:

I alt har 18,5 % af den voksne befolk-

ning svær overvægt. Andelen med svær overvægt

er stort set ens blandt mænd (18,6 %) og kvinder

(18,3 %). Blandt begge køn ses den mindste andel i

aldersgruppen 16-24 år. Andelen stiger med stigen-

de alder indtil aldersgruppen 55-64 år blandt mænd

og 45-54 år blandt kvinder, hvorefter den falder.

Uddannelse:

Der ses en tydelig sammenhæng

mellem højest gennemførte uddannelsesniveau

og andelen med svær overvægt. Således falder

andelen fra 27,2 % blandt personer med grund-

skole som højest gennemførte uddannelsesniveau

til 9,8 % blandt personer med en lang videregåen-

de uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Sammenlignet med be-

skæftigede (18,5 %) er andelen med svær overvægt

højere blandt både arbejdsløse (24,4 %), førtidspen-

sionister (33,7 %) og andre uden for arbejdsmarke-

det (24,0 %).

Samlivsstatus:

Der er procentvis flest personer, der

har svær overvægt, blandt enlige (separerede, skilte)

(21,9 %) og færrest blandt enlige (ugifte) (16,0 %). Når

der tages højde for køns- og aldersmæssige for-

skelle mellem grupperne, ses en lavere forekomst

blandt gifte end blandt enlige.

Regioner:

Sammenlignet med landsgennemsnittet

er forekomsten af svær overvægt lavere i Region

Hovedstaden og Region Midtjylland og højere i

Region Sjælland, Region Syddanmark og Region

Nordjylland.

Udvikling:

Andelen med svær overvægt er steget

jævnt fra 13,6 % i 2010 til 18,5 % i 2021. Stigningen

ses i alle aldersgrupper blandt både mænd og

kvinder (figur 3.5.6). Den procentvise stigning er

nogenlunde ens mellem mænd og kvinder i alle al-

dersgrupper. Blandt mænd og kvinder i den ældste

aldersgruppe stiger andelen jævnt over hele peri-

oden. I de øvrige aldersgrupper ses den tydeligste

stigning primært mellem 2013 og 2017.

Andelen med svær overvægt stiger i de viste

uddannelsesgrupper i perioden 2010 til 2021 (figur

3.5.7). Blandt kvinder med grundskole og kort

uddannelse som højest gennemførte uddannelses-

niveau og mænd med videregående uddannelse

stiger andelen jævnt over hele perioden. Blandt de

øvrige uddannelsesgrupper er andelen nogenlunde

stabil mellem 2010 og 2013 og stiger herefter med

undtagelse af blandt mænd med grundskole som

højest gennemførte uddannelsesniveau, hvor ande-

len er stort set uændret mellem 2017 og 2021.

Danskernes sundhed 2021

125

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.5.6

Andel med svær overvægt (BMI≥30) blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 3.5.7

Andel med svær overvægt (BMI≥30) blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige

uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

126

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Svær overvægt og ønske om at ændre

sundhedsadfærd og vægttab

Tabel 3.5.5 viser andelen, der henholdsvis gerne vil

spise mere sundt, være mere fysisk aktiv eller i høj

grad gerne tabe sig, blandt mænd og kvinder med

svær overvægt i forskellige aldersgrupper. Det ses

af tabellen, at en større andel blandt kvinder end

blandt mænd ønsker at ændre sundhedsadfærd

i forhold til kost og fysisk aktivitet og at tabe sig.

Eksempelvis er der en mindre andel blandt mænd

(45,2 %) end blandt kvinder (63,1 %), der i høj grad

gerne vil tabe sig. Blandt begge køn er der procent-

vis flest, der ønsker at ændre sundhedsadfærd eller

at tabe sig, i 16-44 årsalderen, hvorefter andelen

falder med stigende alder.

Tabel 3.5.5

Andel, der gerne henholdsvis vil spise mere sundt, være mere fysisk aktiv eller tabe sig, blandt

mænd og kvinder med svær overvægt i forskellige aldersgrupper. 2021. Procent.

16-24 år

Mænd

Vil gerne spise mere sundt

blandt personer med svær

overvægt

Vil gerne være mere fysisk

aktiv blandt personer med

svær overvægt

Vil i høj grad gerne tabe sig

blandt personer med svær

overvægt

Kvinder

Vil gerne spise mere sundt

blandt personer med svær

overvægt

Vil gerne være mere fysisk

aktiv blandt personer med

svær overvægt

Vil i høj grad gerne tabe sig

blandt personer med svær

overvægt

88,7

87,2

83,9

79,6

71,2

54,8

40,3

72,6

74,0

77,3

76,5

69,1

60,4

47,2

33,1

62,9

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle

75,7

81,1

81,9

76,4

67,4

59,1

47,6

70,6

52,7

54,5

52,8

50,9

43,9

35,9

21,4

45,2

85,1

88,3

87,1

80,2

75,2

62,4

51,7

76,3

74,5

76,5

74,2

70,0

63,0

48,5

28,9

63,1

Danskernes sundhed 2021

127

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I tabel 3.5.6 ses andelen, der henholdsvis gerne vil

spise mere sundt, være mere fysisk aktiv eller tabe

sig, blandt mænd og kvinder med svær overvægt

i forskellige uddannelsesgrupper. Blandt begge

køn ses en tydelig sammenhæng mellem højest

gennemførte uddannelsesniveau og ønsket om at

ændre sundhedsadfærd i forhold til kost og fysisk

aktivitet og at tabe sig, således at andelen stiger

markant med stigende uddannelsesniveau. Dette

er særligt udtalt i forhold til at ville være fysisk aktiv,

hvor 58,7 % blandt mænd med grundskole som hø-

jest gennemførte uddannelse gerne vil være mere

fysisk aktiv, mens det gælder 79,3 % med videregå-

ende uddannelse.

Tabel 3.5.6

Vil gerne henholdsvis spise mere sundt, være mere fysisk aktiv eller i høj grad gerne tabe sig blandt

mænd og kvinder med svær overvægt i forskellige uddannelsesgrupper. 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Mænd

Vil gerne spise mere sundt blandt

personer med svær overvægt

Vil gerne være mere fysisk aktiv blandt

personer med svær overvægt

Vil i høj grad gerne tabe sig blandt

personer med svær overvægt

Kvinder

Vil gerne spise mere sundt blandt

personer med svær overvægt

Vil gerne være mere fysisk aktiv blandt

personer med svær overvægt

Vil i høj grad gerne tabe sig blandt

personer med svær overvægt

65,8

65,6

54,5

71,7

74,2

63,0

74,2

84,0

66,7

55,8

58,7

40,1

61,5

70,0

42,8

68,5

79,3

50,9

Kort uddannelse

Videregående uddannelse

Tabel 3.5.7 viser, hvordan svarpersonerne vurderer

deres egen vægt fordelt på vægtgrupper. Vægt-

grupper er baseret på beregnet BMI ud fra selv-

rapporteret højde og vægt. Det ses, at der generelt

er overensstemmelse mellem vægtgrupperne og

svarpersonernes opfattelse af egen vægt. Således

vurderer størstedelen af mænd (94,6 %) og kvinder

(96,8 %), der har svær overvægt, at deres vægt er

lidt eller alt for høj. Dog vurderer en markant større

andel blandt kvinder med svær overvægt deres

vægt som alt for høj (72,3 %) sammenlignet med

mænd med svær overvægt (49,0 %). Modsat er det

knap halvdelen af kvinder med undervægt (47,0 %),

der vurderer, at deres vægt er alt eller lidt for lav,

mens det gælder for godt tre ud af fire mænd med

undervægt (76,4 %).

128

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.5.7

Vægtgrupper i forhold til selvvurderet vægt. 2021. Procent.

Alt for lav

Mænd

Undervægt

Normalvægt

Moderat overvægt

Svær overvægt

– klasse I

– klasse II

– klasse III

Kvinder

Undervægt

Normalvægt

Moderat overvægt

Svær overvægt

– klasse I

– klasse II

– klasse III

10,9

0,5

0,2

0,3

0,4

0,3

36,1

3,8

0,6

0,5

0,4

0,6

48,1

56,1

10,4

2,4

2,9

1,2

2,1

4,2

38,0

68,2

24,5

32,5

12,0

5,9

0,8

1,6

20,7

72,3

63,9

86,0

91,1

100,0

2.782

45.174

26.440

17.111

11.289

3.817

2.005

25,4

1,7

0,1

0,3

0,2

0,6

51,0

16,0

0,9

0,5

0,3

0,7

21,6

62,8

23,3

4,6

5,4

1,7

4,1

1,7

19,2

69,1

45,6

54,7

26,9

11,1

0,3

6,7

49,0

39,1

70,9

83,5

100,0

864

27.675

32.489

14.801

10.904

2.774

1.123

Lidt for lav

Tilpas

Lidt for høj

Alt for høj

I alt

Antal

svarpersoner

Referencer

1. World Health Organization. Obesity and overweight. Fact sheet. Tilgået 14-06-2021: www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/obesi-

ty-and-overweight.

2. Dai H, Alsalhe TA, Chalghaf N, Riccò M, Bragazzi NL, Wu J. The global burden of disease attributable to high body mass index in 195 coun-

tries and territories, 1990-2017: An analysis of the Global Burden of Disease Study. PLoS Med. 2020; 17: e1003198.

3. Calle EE, Kaaks R. Overweight, obesity and cancer: Epidemiological evidence and proposed mechanisms. Nat Rev Cancer. 2004; 4: 579-91.

4. Singh-Manoux A, Fayosse A, Sabia S, Tabak A, Shipley M, et al. Clinical, socioeconomic, and behavioural factors at age 50 years and risk of

cardiometabolic multimorbidity and mortality: A cohort study. PLoS Med. 2018; 15: e1002571.

5. Aune D, Sen A, Prasad M, Norat T, Janszky I, Tonstad S, et al. BMI and all-cause mortality: systematic review and non-linear dose-response

meta-analysis of 230 cohort studies with 3.74 million deaths among 30.3 million participants. BMJ. 2016; 353: i2156.

6. Bhaskaran K, dos-Santos-Silva I, Leon DA, Douglas IJ, Smeeth L. Association of BMI with overall and cause-specific mortality: a populati-

on-based cohort study of 3.6 million adults in the UK. Lancet Diabetes Endocrinol. 2018; 6: 944-53.

7. Thinggaard M, Jacobsen R, Jeune B, Martinussen T, Christensen K. Is the relationship between BMI and mortality increasingly U-shaped

with advancing age? A 10-year follow-up of persons aged 70-95 years. J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2010; 65: 526-31.

8. Freedman DM, Ron E, Ballard-Barbash R, Doody MM, Linet MS. Body mass index and all-cause mortality in a nationwide US cohort. Int J

Obes. 2006. 30: 822-9.

9. Landi F, Onder G, Gambassi G, Pedone C. Body Mass Index and mortality among hospitalized patients. Arch Intern Med. 2000; 17: 2641-4.

10. Cereda E, Klersy C, Hiesmayr M, Schindler K, Singer P, Laviano A, Caccialanza R. Body mass index, age and in-hospital mortality: The

NutritionDay multinational survey. Clin Nutr. 2017; 36: 839-47.

11. Mariscalco G, Wozniak MJ, Dawson AG, Serraino GF, Porter R, Nath M, et al. Body Mass Index and mortality among adults undergoing

cardiac surgery. Circulation. 2017; 135; 850-63.

12. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. København: Statens

Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen, 2016.

13. Sundhedsstyrelsen. –Forebyggelse - Overvægt. København: Sundhedsstyrelsen, 2018.

14. Udesen CH, Skaarup C, Petersen MNS, Ersbøll AK. Social ulighed i sundhed og sygdom – udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017.

København: Sundhedsstyrelsen, 2020.

15. World Health Organization. Obesity. Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation. Genéve: WHO, 2000.

Danskernes sundhed 2021

129

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

3.6 Flere samtidige risikofaktorer

Livsstilsrelaterede risikofaktorer omfatter ek-

sempelvis rygning, et stort alkoholforbrug, fysisk

inaktivitet, usundt kostmønster og svær overvægt

(1). Disse faktorer har både hver for sig og ved en

samtidig tilstedeværelse en negativ betydning for

sundheden. Adskillige studier viser, at antallet af

risikofaktorer, en person har, øger risikoen for at få

hjertekarsygdom, kræft eller for at dø for tidligt (1-8).

Der ses ofte en ophobning af risikofaktorer i be-

stemte grupper i befolkningen, hvilket betyder, at

der i disse grupper er en forhøjet risiko for negative

helbredsudfald. Ophobningen af livsstilsrelaterede

risikofaktorer hænger således hyppigt sammen

med forhold som køn, alder og uddannelsesniveau.

Eksempelvis øges ophobningen af risikofaktorer

ofte med faldende uddannelsesniveau, hvilket

betyder, at der blandt personer med kortest ud-

dannelsesniveau er en forhøjet risiko for negative

helbredsudfald (9, 10). Social ulighed i livsstilsre-

laterede risikofaktorer er således en medvirkende

årsag til den generelle sociale ulighed i sundhed.

Årsagen til, at man udvikler en sygdom, udgøres

ofte af et samspil mellem flere risikofaktorer. I en

vurdering af betydningen af de helbredsmæssige

konsekvenser af rygning, alkohol, usundt kost-

mønster, fysisk inaktivitet og svær overvægt er det

derfor vigtigt ikke kun at se på disse risikofaktorer

hver for sig, men også at se på dem sammen. En

metaanalyse viser, at en kombination af sunde,

livsstilsrelaterede faktorer, såsom ikke at ryge, at

have et moderat alkoholforbrug, at spise sundt,

at motionere regelmæssigt og at opretholde en

normalvægt, reducerer risikoen for tidlig død med

66 % (1).

I denne undersøgelse er der beregnet en score til at

beskrive betydningen af flere samtidige risikofakto-

rer. Denne score er beregnet ved at lægge antallet

af svarpersoneneres risikofaktorer sammen, og til

denne beregning er følgende risikofaktorer valgt:

• Daglig rygning

• Drikker mere end 10 genstande i løbet af en

typisk uge

• Usundt kostmønster ud fra en samlet kostscore

•

Opfylder ikke WHO’s minimumsanbefalinger for

fysisk aktivitet

•

Svær overvægt (BMI≥30)

Også andre faktorer (eksempelvis sociale relationer

og arbejdsmiljø) har betydning for helbredet, så den

beregnede score skal ses som et mål til illustration

af betydningen af flere samtidige risikofaktorer.

For hver risikofaktor gives værdien 1. Det betyder

altså, at en score på 5 dækker over, at svarper-

sonen både ryger dagligt, drikker mere end 10

genstande i løbet af en typisk uge, har et usundt

kostmønster, ikke opfylder WHO’s minimumsanbe-

falinger for fysisk aktivitet og har svær overvægt.

Omvendt betyder en score på 0, at svarpersonen

ikke har nogen af de nævnte risikofaktorer. Som

tidligere nævnt øger hver af de fem risikofaktorer

separat risikoen for udvikling af sygdom, og jo flere

samtidige risikofaktorer, desto større er risikoen for

at udvikle sygdom.

Det fremgår af tabel 3.6.1, at blandt mænd har

23,6 % ingen risikofaktorer, og 36,8 % har én risiko-

faktor. Blandt kvinder har 27,6 % ingen risikofaktorer,

og 41,6 % har 1 risikofaktor. Mænd har generelt flere

samtidige risikofaktorer end kvinder. Blandt mænd

er der 13,9 %, der har 3-5 risikofaktorer, mens det

kun er 8,1 % blandt kvinder.

130

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 3.6.1

Antal risikofaktorer blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2021. Procent.

16-24 år

Mænd

4-5

I alt

Antal svarpersoner

Kvinder

4-5

I alt

Antal svarpersoner

33,0

40,8

19,2

5,8

1,2

100,0

8.391

30,8

42,6

19,7

6,0

0,8

100,0

8.949

29,3

42,4

21,0

6,3

1,1

100,0

10.554

30,4

38,2

22,3

7,6

1,4

100,0

15.159

25,0

39,2

26,0

8,3

1,5

100,0

16.675

25,3

41,3

24,7

7,2

1,4

100,0

15.446

16,7

49,9

26,5

6,4

0,6

100,0

9.860

27,6

41,6

22,7

6,9

1,2

100,0

85.034

28,2

41,6

22,2

6,7

1,3

100,0

6.000

29,3

37,2

22,4

9,0

2,1

100,0

6.130

25,8

37,8

24,1

10,0

2,4

100,0

7.750

24,9

34,5

25,8

11,3

3,5

100,0

12.316

20,8

34,7

27,0

13,2

4,4

100,0

14.233

18,3

34,9

28,9

13,7

4,2

100,0

14.395

15,1

39,0

31,5

11,8

2,6

100,0

9.431

23,6

36,8

25,7

10,9

3,0

100,0

70.255

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle

Det fremgår af tabel 3.6.2, at der er en stærk

sammenhæng mellem højest gennemførte ud-

dannelsesniveau og antal risikofaktorer. Således

stiger andelen, der ikke har nogen risikofaktorer,

med stigende uddannelsesniveau for både mænd

og kvinder. Når man lægger tallene sammen for

både mænd og kvinder, er der 11,3 %, som ikke har

nogen risikofaktorer, blandt personer med grund-

skole som højest gennemførte uddannelsesni-

veau, mens det gælder for 35,2 % blandt personer

med en lang videregående uddannelse (data ikke

vist). Andelen, der har 3-5 risikofaktorer, er mod-

sat størst blandt personer med grundskole som

højest gennemførte uddannelsesniveau (24,4 %) og

mindst blandt personer med en lang videregåen-

de uddannelse (5,1 %) (data ikke vist).

Tabel 3.6.2

Antal risikofaktorer blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper.

2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Mænd

3-5

I alt

Antal svarpersoner

Kvinder

3-5

I alt

Antal svarpersoner

10,7

37,7

33,8

17,9

100,0

5.144

21,6

39,8

27,0

11,5

100,0

26.679

27,8

41,0

23,9

7,2

100,0

6.682

31,5

42,9

20,2

5,4

100,0

22.074

38,5

43,8

14,8

2,9

100,0

10.180

11,6

26,6

32,2

29,6

100,0

4.829

18,6

34,2

29,3

17,9

100,0

25.781

24,3

37,6

25,7

12,4

100,0

5.967

28,0

38,6

23,3

10,1

100,0

12.297

33,0

40,8

19,7

6,6

100,0

10.026

Kort

uddannelse

Kort videregående

uddannelse

Mellemlang videre-

gående uddannelse

Lang videre-

gående uddannelse

Danskernes sundhed 2021

131

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Sammenhængen mellem antal risikofaktorer og

udvalgte indikatorer for helbred og trivsel fremgår

af figur 3.6.1. Blandt personer, der ikke har nogen

risikofaktorer, er der 92,5 %, som vurderer deres

helbred som fremragende, vældigt godt eller godt,

mens det kun gælder for 71,3 % blandt personer, der

har 3-5 risikofaktorer. I forhold til langvarig sygdom

(jf. kapitel 4.1) fremgår det, at andelen stiger med

antallet af risikofaktorer. Således er der 29,0 %, der

har en langvarig sygdom blandt personer, som ikke

har nogen risikofaktorer, mens andelen er 45,9 %

blandt personer, der har 3-5 risikofaktorer. Mønste-

ret er det samme for både mænd og kvinder (data

ikke vist).

Figur 3.6.2 viser sammenhængen mellem antal

risikofaktorer og andelen, der henholdsvis har en

lav score på den mentale helbredsskala (jævnfør

kapitel 2.2) og ofte er uønsket alene. Det fremgår af

figuren, at andelen med en lav score på den menta-

le helbredsskala stiger med antallet af risikofaktorer.

Således er der en mindre andel med en lav score

på den mentale helbredsskala blandt personer, der

ikke har nogen risikofaktorer (11,3 %), end blandt

personer med 3-5 risikofaktorer (26,1 %). Endvidere

ses der en sammenhæng mellem antal risikofak-

torer og andelen, der ofte er uønsket alene. Blandt

personer, der ikke har nogen risikofaktorer, angiver

6,0 %, at de ofte er uønsket alene, mens det gælder

for 13,1 % blandt personer, der har 3-5 risikofaktorer.

Mønsteret er det samme for både mænd og kvinder

(data ikke vist).

Det samme mønster ses i forhold til udvalgte indi-

katorer for sygelighed (diabetes, forhøjet blod¬tryk,

kronisk lungesygdom, diskusprolaps eller an-

dre rygsygdomme) (figur 3.6.3). Andelen med en

specifik sygdom eller lidelse stiger med antallet af

risikofaktorer. Eksempelvis er der kun 13,5 % af per-

soner, der ikke har nogen risikofaktorer, som angiver,

at de har forhøjet blodtryk, mens andelen er 28,0 %

blandt personer, der har 3-5 risikofaktorer.

Figur 3.6.1

Andel med henholdsvis et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred og med

langvarig sygdom opdelt på antal risikofaktorer. 2021. Aldersjusteret procent.

100

3-5

Andel med et fremragende, vældig godt

eller godt selvvurderet helbred

Andel med en langvarig sygdom

132

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 3.6.2

Andel henholdsvis med en lav score på den mentale helbredsskala og ofte er uønsket alene,

opdelt på antal risikofaktorer. 2021. Aldersjusteret procent.

3-5

Andel med lav score på den mentale

helbredsskala

Andel, der ofte er uønsket alene

Figur 3.6.3

Andel med udvalgte indikatorer for sygelighed, opdelt på antal risikofaktorer.

2021. Aldersjusteret procent.

3-5

Andel med diabetes

Andel med forhøjet

blodtryk

Andel med kronisk

lungesygdom

Andel med

diskusprolaps eller

andre rygsygdomme

Danskernes sundhed 2021

133

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Referencer

1. Loef M, Walach H. The combined effects of healthy lifestyle behaviors on all-cause mortality: A systematic review and meta-analysis.

Prev Med. 2012; 55: 163-70.

2. Foraker RE, Abdel-Rasoul M, Kuller LH, Jackson RD, Van Horn L, Seguin RA, et al. Cardiovascular Health and Incident Cardiovascular Disea-

se and Cancer: The Women's Health Initiative. Am J Prev Med. 2016; 50: 236-40.

3. Zhang Y-B, Pan X-F, Chen J, Cao A, Xia L, Zhang Y, et al. Combined lifestyle factors, all-cause mortality and cardiovascular disease: a syste-

matic review and meta-analysis of prospective cohort studies. J Epidemiol Community Health. 2021; 75: 92-9.

4. Petersen KEN, Johnsen NF, Olsen A, Albieri V, Olsen LKH, Dragsted LO, et al. The combined impact of adherence to five lifestyle factors on

all-cause, cancer and cardiovascular mortality: a prospective cohort study among Danish men and women. Brit J Nutr. 2015; 113: 849-58.

5. Ding D, Rogers K, van der Ploeg H, Stamatakis E, Bauman AE. Traditional and Emerging Lifestyle Risk Behaviors and All-Cause Mortality in

Middle-Aged and Older Adults: Evidence from a Large Population-Based Australian Cohort. Plos Med. 2015; 12.

6. Ford ES, Bergmann MM, Boeing H, Li CY, Capewell S. Healthy lifestyle behaviors and all-cause mortality among adults in the United States.

Prev Med. 2012; 55: 23-7.

7. McCullough ML, Patel AV, Kushi LH, Patel R, Willett WC, Doyle C, et al. Following cancer prevention guidelines reduces risk of cancer,

cardiovascular disease, and all-cause mortality. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2011; 20: 1089-97.

8. Barbaresko J, Rienks J, Nöthlings U. Lifestyle indices and cardiovascular disease risk: a meta-analysis. Am J Prev Med. 2018; 55: 555-564.

9. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. København: Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for Sundhedsstyrelsen, 2016.

10. Meader N, King K, Moe-Byrne T, Wright K, Graham H, Petticrew M, et al. A systematic review on the clustering and co-occurrence of

multiple risk behaviours. BMC Public Health. 2016; 16: 657.

134

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Danskernes sundhed 2021

135

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

136

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Sygelighed

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

4.1 Langvarig sygdom

En stigende andel danskerne må i dag regne med

at komme til at leve en del af deres liv med én eller

flere langvarige sygdomme (kroniske sygdomme).

Denne stigning kan blandt andet forklares med

forbedrede levekår, hvilket resulterer i en højere

middellevetid. Med en stigende middellevetid vok-

ser andelen af ældre i befolkningen, og da ældre

oftere får kroniske sygdomme, vil en sådan ændring

i befolkningens demografiske sammensætning

have en betydning for forekomsten af kroniske

sygdomme. Forbedrede behandlingsmuligheder

fører også til, at flere lever længere med en kronisk

sygdom. Kroniske sygdomme kan medføre tab af

livskvalitet for den enkelte, men kan også medfø-

re store samfundsmæssige omkostninger (1-3). Til

brug for planlægning af sundhedsfremmende og

forebyggende initiativer er det således af afgørende

betydning at kende forekomsten og fordelingen

af langvarige sygdomme i befolkningen. Dog har

mange mennesker, der lever med kroniske syg-

domme, en udmærket livskvalitet og funktionsevne

i hverdagen.

Andelen, der har én eller flere langvarige syg-

domme, er belyst ved spørgsmålet: 'Har du nogen

langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade,

handicap eller anden langvarig lidelse? Med lang-

varig menes mindst 6 måneder’. Der var mulighed

for at svare enten 'Ja’ eller 'Nej’. Det har således

ikke være muligt at angive hvilke sygdomme det

drejede sig om.

I det følgende gives en mere detaljeret be-

skrivelse af forekomsten af personer, der har

én eller flere langvarige sygdomme.



138

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 4.1.1

Langvarig sygdom. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,06

1,08

0,43

0,58

0,75

1,56

1,88

2,20

95 % sikkerheds-

grænser

(1,04;1,07)

(1,06;1,09)

(1,06;1,10)

(0,40;0,47)

(0,53;0,62)

(0,71;0,81)

Antal svar-

personer

170.020

155.569

173.597

172.189

6.953

6.793

8.401

13.301

33,4

34,9

35,6

36,2

17,9

22,5

27,6

33,5

44,0

48,7

52,6

34,5

20,6

25,9

31,4

39,3

46,9

48,3

52,7

37,9

20,8

51,3

39,9

35,7

35,6

27,0

43,9

28,0

38,4

83,9

51,5

46,4

50,4

37,1

30,4

49,8

52,0

29,6

32,8

39,5

38,7

35,3

39,2

(1,48;1,64)

(1,78;1,99)

(2,08;2,34)

15.327

15.689

11.226

77.690

0,40

0,54

0,71

1,36

1,44

1,72

(0,38;0,43)

(0,51;0,57)

(0,67;0,75)

9.410

9.774

11.374

16.296

(1,30;1,43)

(1,37;1,51)

(1,63;1,82)

18.043

17.059

12.543

94.499

11.325

1,46

1,19

0,98

0,76

1,27

1,71

11,31

3,55

(1,39;1,54)

(1,15;1,22)

(0,93;1,02)

12.053

60.406

13.717

36.902

(0,73;0,80)

(1,20;1,35)

(1,58;1,86)

(10,4;12,3)

(3,33;3,79)

21.344

8.175

81.106

3.402

5.708

7.317

1.458

56.517

1,21

1,53

1,21

1,49

0,88

1,06

1,05

0,95

1,07

(1,17;1,26)

(1,47;1,59)

(1,15;1,27)

(1,44;1,56)

(0,86;0,90)

(1,03;1,09)

(1,03;1,08)

(0,93;0,97)

(1,04;1,11)

93.122

24.548

14.631

10.612

29.276

56.102

19.813

41.693

33.776

20.805

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

139

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivel-

se af forekomsten af personer, der har én eller fle-

re langvarige sygdomme, langvarig eftervirkning

af skade, handicap eller anden langvarig lidelse

(tabel 4.1.1, figur 4.1.1 og figur 4.1.2).

Køn og alder:

Andelen med langvarig sygdom er

større blandt kvinder (37,9 %) end blandt mænd

(34,5 %). Blandt begge køn stiger andelen med

stigende alder.

Uddannelse:

Der ses en tydelig sammenhæng

mellem højest gennemførte uddannelsesniveau

og andelen med langvarig sygdom. Således falder

andelen fra 51,3 % blandt personer med grundsko-

le som højest gennemførte uddannelsesniveau til

27,0 % blandt personer med en lang videregående

uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Andelen med langvarig

sygdom er størst blandt førtidspensionister (83,9 %)

og mindst blandt beskæftigede (28,0 %). Andelen er

desuden relativt stor blandt arbejdsløse (38,4 %) og

andre uden for arbejdsmarkedet (51,5 %).

Samlivsstatus:

Der er procentvis færrest med lang-

varig sygdom blandt samlevende og enlige (ugifte).

Når der tages højde for køns- og aldersforskelle

mellem grupperne, ses den laveste forekomst af

langvarig sygdom blandt gifte.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet ses en

større andel med langvarig sygdom i Region Sjæl-

land (39,5 %), Region Nordjylland (39,2 %) og Region

Syddanmark (38,7 %). Derimod er andelen mindre i

Region Hovedstaden (32,8 %) og Region Midtjylland

(35,3 %).

Udvikling:

Samlet set er der sket en jævn stigning

i andelen af personer, der angiver at have én eller

flere langvarige sygdomme, langvarig eftervirkning

af skade, handicap eller anden langvarig lidelse,

fra 33,4 % i 2010 til 36,2 % i 2021. Blandt begge køn

ses på tværs af aldersgrupper et noget usystema-

tisk mønster i udviklingen mellem 2010 og 2021,

hvad angår andelen med langvarig sygdom (figur

4.1.1). Den overordnende stigning i andelen, der ses

mellem 2010 og 2021, skyldes primært en stigning i

de tre ældste aldersgrupper, dog med undtagelse

af kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover, hvor

andelen er uændret i perioden.

Overordnet set er andelen med langvarig sygdom

steget i alle uddannelsesgrupper i perioden 2010 til

2021 med undtagelse af blandt mænd og kvinder

med en lang videregående uddannelse, hvor ande-

len stort set er uændret (figur 4.1.2).

140

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 4.1.1

Andel med langvarig sygdom blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 4.1.2

Andel med langvarig sygdom blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige

uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

141

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Sundhedsadfærd og langvarig sygdom

Ud over betydningen af den beskrevne ændring

i befolkningssammensætningen for forekomsten

af langvarige sygdomme påvirkes risikoen for at

udvikle flere langvarige sygdomme også af sund-

hedsadfærden. En hensigtsmæssig sundhedsad-

færd mindsker risikoen for udvikling af langvarige

sygdomme. Desuden indgår fremme af en hen-

sigtsmæssig sundhedsadfærd også som led i be-

handlingen af mange langvarige sygdomme, hvilket

kan være afgørende for prognosen, idet det øger

effekten af behandlingen og mindsker risikoen for

komplikationer og nye sygdomme (4, 5). For de fle-

ste langvarige sygdomme spiller den enkeltes ind-

sats således en vigtig rolle for sygdomsforløbet. Det

fremgår af tabel 4.1.2, at der blandt personer med

langvarig sygdom er en større andel, der henholds-

vis ryger dagligt, ikke opfylder WHO’s minimumsan-

befaling for fysisk aktivitet, har et usundt kostmøn-

ster og har svær overvægt (BMI≥30), sammenlignet

med personer, der ikke har en langvarig sygdom.

Dog er andelen, der drikker mere end 10 genstande

i løbet af en typisk uge, lidt mindre blandt personer

med langvarig sygdom end blandt personer, der

ikke har en langvarig sygdom. En lignende forskel

ses i alle år. Eksempelvis er andelen, der ryger dag-

ligt, omtrent 5 procentpoint større blandt personer,

der har en langvarig sygdom, end blandt personer,

der ikke har en langvarig sygdom i alle år, selvom

der ses et markant fald i andelen i perioden.

Tabel 4.1.2

Udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd samt svær overvægt, opdelt på langvarig

sygdom. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

2010

Langvarig sygdom

Ryger dagligt

Drikker mere end 10

genstande i løbet af

en typisk uge

Opfylder ikke WHO's

minimumsanbefaling

for fysisk aktivitet

Usundt kostmønster

Svær overvægt (BMI≥30)

25,2

23,8

Nej

19,2

25,3

2013

Langvarig sygdom

20,6

20,5

Nej

15,4

21,4

2017

Langvarig sygdom

20,1

16,9

Nej

15,2

18,4

2021

Langvarig sygdom

16,9

14,8

Nej

12,3

16,1

62,9

54,6

15,0

18,1

12,5

11,2

15,4

18,5

13,0

11,7

17,9

21,8

14,7

14,0

20,3

23,9

16,3

15,3

142

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Ønske om adfærdsændring og langvarig sygdom

Personer, der har en langvarig sygdom, bliver i sti-

gende grad involveret i egen sygdomsbehandling.

Eksempelvis indeholder mange forløbsprogrammer

og patientuddannelser anbefalinger om, at perso-

ner med en langvarig sygdom skal tilegne sig hand-

lekompetencer, der gør dem i stand til at håndtere

deres sygdom bedre – herunder, at de skal motive-

res og have hjælp til at ændre sundhedsadfærd (6,

7). En væsentlig forudsætning er dog, at personer

med langvarig sygdom har viljen til og ønsket om at

ændre adfærd. Ud fra et forebyggelsesperspektiv

er det derfor vigtigt at have kendskab til borgernes

ønske om adfærdsændring i forbindelse med ek-

sempelvis rygning, fysisk aktivitet, vægt og kost.

I tabel 4.1.3 vises andelen, der ønsker at ændre

sundhedsadfærd, blandt personer, der henholdsvis

ryger dagligt, drikker mere end 10 genstande i løbet

af en typisk uge, har et usundt kostmønster, ikke

opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk ak-

tivitet samt har svært overvægt, opdelt på, hvorvidt

de har en langvarig sygdom eller ej. Overordnet ses

der ingen væsentlige forskelle mellem de to grup-

per i forhold til ønsket om at ville ændre adfærd.

Figur 4.1.3

Ønske om at ændre sundhedsadfærd opdelt på langvarig sygdom. 2021. Aldersjusteret procent.

Langvarig sygdom

Ingen langvarig sygdom

Vil gerne holde op med at ryge blandt personer,

der ryger dagligt

Vil gerne nedsætte alkoholforbruget blandt

personer, der drikker mere end 10 genstande

i løbet af en typisk uge

Vil gerne spise mere sundt blandt personer

med et usundt kostmønster

Vil gerne være mere fysisk aktiv blandt personer,

der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling

for fysisk aktivitet

Vil i høj grad gerne tabe sig blandt personer

med svær overvægt

Danskernes sundhed 2021

143

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Sociale relationer og langvarig sygdom

At leve med en langvarig sygdom kan have en

række konsekvenser for den enkelte. En konse-

kvens kan være manglende kontakt til sociale

netværk. Det ses af figur 4.1.4, at en større andel

ofte føler sig uønsket alene blandt personer med

langvarig sygdom (12,5 %) end blandt personer, der

ikke har en langvarig sygdom (7,1 %). Endvidere er

andelen med tegn på ensomhed større i gruppen

af personer, der har en langvarig sygdom. Resul-

taterne skal ses i lyset af, at data er indsamlet i en

periode, hvor der i forbindelse med håndteringen

af covid-19-pandemien var indført en række midler-

tidige tiltag og restriktioner i Danmark. Det overord-

nede formål hermed var at reducere smittespred-

ningen, og blandt de mest essentielle budskaber i

denne strategi var, at borgerne skulle holde afstand

til hinanden samt begrænse antallet af personer, de

havde fysisk kontakt med, ud over personer i egen

husstand. Studier, som er gennemført under pan-

demien, viser, at restriktionerne har haft en række

negative konsekvenser for vores sociale relationer

og følelsen af ensomhed (8, 9).

Figur 4.1.4

Sociale relationer opdelt på langvarig sygdom. 2021. Aldersjusteret procent..

Langvarig sygdom

Andel, der ofte er

uønsket alene

Andel med tegn

på social isolation

Andel med tegn

på ensomhed

Ingen langvarig sygdom

Referencer

1. Ware JE, Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Sygdomsbyrden i Danmark - sygdomme. København:

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for Sundhedsstyrelsen, 2015.

2. Nielsen A, Bekker-Jeppsen M, Almer K, Andreasen AH. Omkostninger til kommunale sundheds- og omsorgsydelser blandt borgere

med kronisk sygdom. Glostrup: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, 2016.

3. Sundhedsdatastyrelsen. Fire profiler for patienterne, der står for de højeste udgifter i 2017 – Forløbsanalyse af kontaktmønstre på

tværs af det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016.

4. Sundhedsstyrelsen. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. København: Sundhedsstyrelsen, 2005.

5. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. København: Sundhedsstyrelsen, 2016.

6. Sundhedsstyrelsen. Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, 2009.

7. Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom – den generiske model. København: Sundhedsstyrelsen, 2012.

8. Smith BJ, Lim MH. How the covid-19 pandemic is focusing attention on loneliness and social isolation. Public Health Res Pract. 2020;

30: 3022008.

9. Santini ZI, Koyanagi A. Loneliness and its association with depressed mood, anxiety symptoms, and sleep problems in Europe during

the covid-19 pandemic. Acta Neuropsychiatr. 2021; 33: 160-63.

144

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Danskernes sundhed 2021

145

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

4.2 Specifikke sygdomme

og helbredsproblemer

For at belyse forekomsten af specifikke sygdomme

og helbredsproblemer i befolkningen er svarper-

sonerne i denne undersøgelse blevet bedt om at

angive, om de på nuværende tidspunkt har eller

tidligere har haft 19 specifikke sygdomme og hel-

bredsproblemer. De 19 sygdomme og helbreds-

problemer er udvalgt, fordi de hver især bidrager

til den samlede sygdomsbyrde i befolkningen,

enten fordi de forårsager mange dødsfald, eller

fordi de fører til nedsat livskvalitet og funktions-

evne i store grupper af befolkningen og dermed

færre gode leveår.

De specifikke sygdomme og helbredsproblemer er

belyst ved følgende spørgsmål: ’For hver af de føl-

gende sygdomme og helbredsproblemer bedes du

angive, om du har den eller har haft den tidligere.

Hvis du har haft den tidligere, bedes du også an-

give, om du har eftervirkninger’. Hvis svarpersonen

angiver aktuelt at have den pågældende sygdom

eller stadig har eftervirkninger af sygdommen, ka-

rakteriseres personen i de følgende opgørelser som

at have den pågældende sygdom.

Forekomsten af hver enkelt af de 19 sygdomme

og helbredsproblemer i 2010, 2013, 2017 og 2021

fremgår af tabel 4.2.1. Desuden præsenteres det

estimerede antal personer i befolkningen, som i

2021 angiver at have den pågældende sygdom eller

helbredsproblem. Tabellen er opbygget sådan, at

forekomsterne præsenteres efter faldende hyppig-

hed i 2021.

Det fremgår af tabellen, at allergi (23,6 %), slidgigt

(22,5 %) og forhøjet blodtryk (20,5 %) er de hyppigst

forekommende af de adspurgte tilstande. Fore-

komsten af de enkelte sygdomme og helbreds-

problemer er generelt set stigende i perioden 2010

til 2021.

Belastningen ved at have de forskellige sygdomme

og helbredsproblemer kan ikke umiddelbart sam-

menlignes. For at få en indikation på, hvor belastet

svarpersonerne er af en given sygdom, er der derfor

lavet en opgørelse af andelen, der vurderer eget

helbred som mindre godt eller dårligt, blandt dem,

som har den pågældende sygdom eller stadig har

eftervirkninger heraf (tabel 4.2.1). Således angiver

omtrent halvdelen af de personer, som lider af

hjertekrampe (49,9 %), kronisk lungesygdom

(48,4 %) eller hjerneblødning (44,8 %), at de har

et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred.

Den mindste andel ses blandt personer med allergi

(19,2 %). For alle sygdomme og helbredsproblemer

er der en større andel, der vurderer eget helbred

som værende mindre godt eller dårligt, end i be-

folkningen generelt set (16,7 %).

Selvvurderet helbred hænger sammen med

sygdom og helbredsproblemer, men også med

køn, alder og uddannelsesniveau. Andelen med

eksempelvis kronisk lungesygdom er relativt stor

blandt ældre og personer med grundskole som

højest gennemførte uddannelsesniveau (data

ikke vist). Desuden er andelen, der vurderer eget

helbred som mindre godt eller dårligt, stor blandt

personer med kronisk lungesygdom. For at belyse,

hvorvidt den forskel, der ses i andelen med mindre

godt eller dårligt helbred, kan forklares ved køns-,

alders- og uddannelsesforskelle mellem grupper-

ne med og uden en given sygdom, er der i figur

4.2.1 foretaget analyser, der tager højde for dette

for fire udvalgte sygdomme. Figuren viser, at når

der tages højde for eventuelle køns-, alders- og

uddannelsesforskelle mellem grupperne, så er der

for samtlige fire udvalgte sygdomme en markant

højere forekomst af personer, der vurderer eget hel-

bred som mindre godt eller dårligt, i gruppen med

den pågældende sygdom end i gruppen uden den

pågældende sygdom. Eksempelvis har personer

med kronisk lungesygdom godt fire gange større

odds for at vurdere eget helbred som mindre godt

eller dårligt sammenlignet med personer, der ikke

har en kronisk lungesygdom (når der tages højde

for køns-, alders- og uddannelsesforskelle mellem

de to grupper).

146

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 4.2.1

Andel med specifikke sygdomme og helbredsproblemer (det vil sige har den pågældende sygdom

eller stadig har eftervirkninger af sygdommen). 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent og antal i befolkningen.

Estimeret antal

Andelen af syge, der

personer i befolkningen vurderer eget helbred som

i 2021 (i 1.000)

mindre godt eller dårligt

2021

23,6

22,5

20,5

17,9

16,1

14,8

13,2

12,9

12,3

8,5

7,9

5,8

5,2

5,1

4,5

3,7

2,2

2,0

1,3

1.138

1.085

989

863

777

714

637

622

593

410

381

280

251

246

217

178

106

19,2

32,0

29,6

29,3

25,1

37,4

43,1

39,0

36,7

29,5

39,4

36,7

48,4

33,6

41,6

39,9

49,9

44,8

47,6

Andel med sygdom

2010

Allergi

Slidgigt

Forhøjet blodtryk

Migræne eller

hyppig hovedpine

Tinnitus

Diskusprolaps eller

andre rygsygdomme

Depression

Psykisk lidelse

Angst

Astma

Leddegigt

Diabetes

Kronisk lunge-

sygdom

Grå stær

Osteoporose

(knogleskørhed)

Kræft

Hjertekrampe

Hjerneblødning

Blodprop i hjertet

21,9

19,7

18,0

15,7

10,1

13,6

7,6

6,0

4,9

4,6

3,8

3,2

2,3

2,1

1,5

1,2

2013

22,7

19,7

18,4

14,5

12,1

13,3

9,0

7,5

6,0

5,2

4,4

4,1

3,4

2,6

1,8

1,5

1,1

2017

21,9

20,9

18,9

16,3

12,7

13,7

10,9

7,6

6,8

5,5

4,3

4,4

3,9

3,2

1,9

1,7

1,2

Danskernes sundhed 2021

147

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 4.2.1

Forekomsten af personer (25 år eller derover) med et mindre godt eller dårligt selvvurderet

helbred opdelt på udvalgte sygdomme og helbredsproblemer. 2021. Køns-, alders- og uddannelsesjusteret

odds ratio (OR).

Har ikke sygdom

Har sygdom

Diabetes

Psykisk lidelse

Kronisk lungesygdom

Diskusprolaps eller

andre rygsygdomme

148

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 4.2.2

Andel med specifikke sygdomme og helbredsproblemer (det vil sige har den pågældende sygdom

eller stadig har eftervirkninger af sygdommen) blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2021. Procent.

16-24 år

Mænd

Allergi

Slidgigt

Forhøjet blodtryk

Migræne eller hyppig

hovedpine

Tinnitus

Diskusprolaps eller andre

rygsygdomme

Depression

Psykisk lidelse

Angst

Astma

Leddegigt

Diabetes

Kronisk lungesygdom

Grå stær

Osteoporose (knogleskørhed)

Kræft

Hjertekrampe

Hjerneblødning

Blodprop i hjertet

Kvinder

Allergi

Slidgigt

Forhøjet blodtryk

Migræne eller hyppig

hovedpine

Tinnitus

Diskusprolaps eller andre

rygsygdomme

Depression

Psykisk lidelse

Angst

Astma

Leddegigt

Diabetes

Kronisk lungesygdom

Grå stær

Osteoporose (knogleskørhed)

Kræft

Hjertekrampe

Hjerneblødning

Blodprop i hjertet

29,9

1,1

1,7

28,1

8,0

3,7

21,2

23,5

29,5

10,0

1,1

0,8

0,9

0,3

0,2

0,3

0,7

0,1

29,0

3,4

2,3

29,4

8,1

7,4

20,0

23,9

8,4

2,1

1,1

0,8

0,4

0,5

0,6

0,7

0,4

0,2

29,2

9,4

5,4

32,0

9,1

13,0

16,2

18,7

17,0

8,4

3,5

2,0

1,3

0,6

0,8

1,5

0,9

0,5

0,3

29,0

23,2

13,7

31,3

13,2

18,3

15,1

15,2

13,3

9,5

7,3

3,3

2,8

1,3

2,5

2,9

1,2

1,0

0,4

25,8

41,0

27,2

23,2

18,8

20,2

14,3

13,4

11,5

10,0

11,6

6,5

6,9

4,2

8,0

5,5

2,1

2,0

0,8

21,6

50,4

40,8

13,0

19,1

19,7

9,6

7,4

6,9

9,9

12,1

9,2

10,7

13,5

15,6

7,8

3,4

3,2

1,5

16,8

59,0

54,0

9,1

17,7

22,5

8,4

5,3

5,1

9,7

15,2

12,0

12,9

25,8

24,6

8,9

5,8

4,9

2,8

26,2

26,4

20,1

24,3

13,4

15,1

15,6

15,3

9,4

7,4

4,8

5,0

6,0

7,0

3,8

2,0

1,6

0,8

26,2

1,1

1,4

10,9

9,7

3,1

14,7

12,8

13,9

7,5

0,9

1,2

0,5

0,4

0,5

0,7

0,4

0,3

26,4

2,6

3,6

12,1

9,4

6,6

15,6

14,9

14,8

7,6

2,0

1,1

1,3

0,5

0,4

0,6

0,7

0,6

0,3

25,3

7,4

7,8

13,9

12,0

13,4

12,4

11,9

10,3

7,5

4,3

2,5

1,8

0,5

0,6

1,0

0,5

0,4

22,5

16,7

17,7

13,4

18,5

17,6

10,9

10,1

9,0

7,7

7,5

5,2

3,2

1,1

1,2

1,8

1,6

1,4

1,2

18,1

30,1

31,9

11,9

26,8

21,5

10,4

9,2

7,1

7,9

14,1

10,0

7,2

3,2

2,3

3,8

3,1

3,2

2,8

14,3

37,1

44,1

8,5

31,8

20,6

7,4

5,6

4,8

7,4

16,2

14,9

11,5

9,9

3,5

8,9

4,5

4,7

3,8

10,6

40,3

49,0

6,2

26,8

18,9

6,3

3,9

3,1

7,6

16,7

17,2

14,5

19,3

5,8

12,3

6,7

7,0

5,6

21,0

18,4

20,9

11,3

19,0

14,5

11,3

10,1

9,3

7,6

8,5

6,9

5,3

4,2

1,8

3,6

2,4

2,3

1,9

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle

Danskernes sundhed 2021

149

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I tabel 4.2.2 ses andelen med de specifikke syg-

domme og helbredsproblemer blandt mænd og

kvinder i forskellige aldersgrupper. Andelen af flere

af de specifikke sygdomme er stærkt afhængig af

alder. Således stiger andelen med slidgigt, forhø-

jet blodtryk, leddegigt, diabetes, osteoporose og

grå stær markant med stigende alder. Derimod er

andelen med eksempelvis allergi, depression og

angst større i de yngre aldersgrupper end i de æl-

dre. Dette mønster ses blandt begge køn.

Multisygdom

At leve med to eller flere sygdomme (multisygdom)

er en voksende udfordring for både den enkelte

og sundhedsvæsenet (1). Undersøgelser viser, at

multisygdom er forbundet med dårlig livskvalitet

og nedsat fysisk funktionsevne (2-4). Desuden har

personer med multisygdom øget risiko for at blive

indlagt, for at indlæggelsen bliver af længere va-

righed, for at få flere komplikationer efter operation

samt for tidlig død (4,5). Ud over konsekvenserne

for den enkelt person er multisygdom således også

forbundet med store økonomiske udgifter for sund-

hedsvæsenet og samfundet (6,7).

Opgørelsen af antal personer med multisygdom

påvirkes af hvilke og hvor mange sygdomme, der

tages med i opgørelsen, og om man kun medreg-

ner personer, der aktuelt har en sygdom, eller om

man også medregner personer med eftervirkninger

af sygdom. I denne rapport opgøres antallet af syg-

domme hos hver enkelt svarperson ved en optæl-

ling af forekomsten af 13 sygdomme og helbreds-

problemer, som hver enkelt svarperson angiver at

have eller have eftervirkninger af. De 13 tilstande er:

astma, allergi, diabetes, blodprop i hjertet, hjer-

tekrampe, hjerneblødning, kronisk lungesygdom,

slidgigt, leddegigt, osteoporose, kræft, psykisk

lidelse, og diskusprolaps eller andre rygsygdomme.

De inkluderede sygdomme i denne optælling afvi-

ger fra den tilsvarende optælling i rapporten i 2017.

Det er således ikke muligt at direkte sammenligne

resultaterne for multisygdom i nærværende rapport

med resultaterne fra rapporten i 2017.

Tabel 4.2.3 viser, at der er en større andel med mul-

tisygdom (to eller flere sygdomme) blandt kvinder

(31,3 %) end blandt mænd (25,5 %). Dette gælder i

alle aldersgrupper. Andelen med multisygdom stiger

med stigende alder blandt både mænd og kvinder.

Tabel 4.2.3

Antal sygdomme og helbredsproblemer blandt mænd og kvinder i forskellige

aldersgrupper. 2021. Procent.

16-24 år

Mænd

Ingen sygdom

1 sygdom

2 sygdomme

3 sygdomme

4 eller flere sygdomme

I alt

Kvinder

Ingen sygdom

1 sygdom

2 sygdomme

3 sygdomme

4 eller flere sygdomme

I alt

49,7

33,4

12,8

3,4

0,7

100,0

48,7

32,7

13,3

3,8

1,4

100,0

46,7

31,1

14,1

5,2

2,9

100,0

39,4

30,5

16,6

7,8

5,7

100,0

30,2

29,2

19,7

11,3

9,7

100,0

25,6

29,3

21,0

13,1

11,0

100,0

20,7

28,2

23,2

14,4

13,5

100,0

38,0

30,7

17,0

8,2

6,1

100,0

60,5

28,5

8,7

1,6

0,8

100,0

55,9

30,0

10,4

2,6

1,1

100,0

52,8

28,8

12,1

4,0

2,3

100,0

46,7

29,3

13,6

6,0

4,4

100,0

38,0

27,1

17,4

9,5

8,0

100,0

31,8

28,2

19,1

11,2

9,7

100,0

29,2

27,5

20,5

11,8

11,1

100,0

46,0

28,6

14,2

6,3

5,0

100,0

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle

Af tabel 4.2.4 fremgår det, at der er en klar sam-

menhæng mellem højest gennemførte uddan-

nelsesniveau og antal sygdomme. Andelen med

multisygdom (to eller flere kroniske sygdomme) er

størst blandt personer med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau (44,0 %) og mindst

blandt personer med en lang videregående uddan-

nelse (22,5 %).

150

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 4.2.4

Antal sygdomme og helbredsproblemer i forskellige uddannelsesgrupper (25 år eller derover).

2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Ingen sygdom

1 sygdom

2 sygdomme

3 sygdomme

4 eller flere

sygdomme

I alt

28,5

27,5

20,1

11,8

12,1

100,0

Kort uddannelse

38,4

29,1

17,2

8,7

6,6

100,0

Kort videregående

uddannelse

42,4

30,0

15,4

7,4

4,8

100,0

Mellemlang videre-

gående uddannelse

40,6

31,0

16,2

7,3

4.9

100,0

Lang

videregående

uddannelse

46,6

30,9

14,1

5,4

3,0

100,0

Tabel 4.2.5 viser sammenhængen mellem antal

sygdomme og antal livsstilsrelaterede risikofakto-

rer (jævnfør kapitel 3.6). I denne undersøgelse er

følgende fem livsstilsrelaterede risikofaktorer valgt:

daglig rygning, drikker mere end 10 genstande i

løbet af en typisk uge, usundt kostmønster, opfylder

ikke WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivi-

tet og svær overvægt. Det ses, at blandt personer,

der ikke har nogen risikofaktorer, er der en mindre

andel med multisygdom (21,9 %) end blandt perso-

ner, der har 3-5 risikofaktorer (38,5 %).

Tabel 4.2.5

Antal sygdomme og helbredsproblemer opdelt på antal livsstilsrelaterede risikofaktorer. 2021.

Aldersjusteret procent.

Antal risikofaktorer

Antal sygdomme

Ingen sygdom

1 sygdom

2 sygdomme

3 sygdomme

4 eller flere sygdomme

I alt

47,7

30,3

13,9

5,3

2,7

100,0

43,4

30,1

15,2

6,6

4,6

100,0

37,7

29,6

17,2

8,5

7,1

100,0

3-5

31,5

30,0

18,8

10,2

9,5

100,0

Referencer

1. Brostrøm S. Multisygdom er en udfordring for både borger, sundhedsvæsen og samfund. I: Frølich A, Olesen F, Kristensen I. Hvidbog om

multisygdom. Dokumentation af multisygdom i det danske samfund – fra silotænkning til sammenhæng. Fjerritslev: Fjerritslev Tryk A/S, 2017.

2. Makovski TT, Schmitz S, Zeegers MP, Strangers S, van den Akker M. Multimorbidity and quality of life: Systematic literature review and

meta-analysis. Ageing Res Rev. 2019; 53: 100903.

3. Larsen FB, Pedersen MH, Friis K, Glümer C, Lasgaard M. A latent class analysis of multimorbidity and the relationship to socio-demographic

factors and health-related quality of life. A national population-based study of 162,283 Danish adults. PloS One. 2017; 12: e0169426.

4. Marengoni A, Angleman S, Melis R, Mangialasche F, Karp A, Garmen A, et al. Aging with multimorbidity: a systematic review of the literature.

Ageing Res Rev. 2011; 10: 430-9.

5. Jensen NL, Pedersen HS, Vestergaard M, Mercer SW, Glümer C, Prior A. The impact of socioeconomic status and multimorbidity on morta-

lity: a population-based cohort study. Clin Epidemiol. 2017; 9: 279-89.

6. Statens Serum Institut. Store udgifter forbundet med multisygdom. København: Statens Serum Institut, 2015.

7. Saaby M, Kongstad LP, Lydiksen NV, Engel-Andreasen C, Olsen KR. Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og komplekst mul-

tisyge patienter. Odense: Syddansk Universitet, 2017.

Danskernes sundhed 2021

151

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

4.3 Smerter eller ubehag

Forekomsten af smerter eller ubehag er et andet

mål for sygeligheden i befolkningen end for eksem-

pel forekomsten af langvarig sygdom. Forekomsten

i befolkningen er kendt af sundhedsvæsenet i vari-

erende omfang, da forskellige typer smerte og ube-

hag vil begrænse borgernes hverdagsliv i forskelligt

omfang, samtidig med at der er forskel på, hvornår

smerter eller et ubehag opleves som bekymren-

de eller behandlingskrævende. Oplysninger om,

hvorledes smerter eller ubehag præger befolknin-

gens hverdagsliv, udgør således en væsentlig del af

beskrivelsen af sundhedstilstanden i befolkningen.

Smerter eller ubehag kan have stor betydning

for livskvalitet og herudover resultere i et nedsat

funktionsniveau samt økonomiske omkostninger for

samfundet og den offentlige sektor i form af nedsat

arbejdsevne, sygefravær, overførselsindkomster og

behandling i sundhedsvæsnet. Eksempelvis er det

estimeret, at muskel- og skeletlidelser (slidgigt, led-

degigt, knogleskørhed og rygsygdomme) medfører

samfundsmæssige omkostninger i form af produkti-

onstab og behandling for omkring 17,2 mia. kr. årligt.

Hertil kommer overførsler som sygedagpenge og

førtidspension med en årlig omkostning på 10,5 mia.

kr. (1). Endvidere er det blevet vist, at erhvervsaktive

danskere med migræne samlet har 3,8 mio. flere

sygedage årligt end personer uden migræne samt

årlige produktionstab for 1,2 mia. kr. som følge af

sygedage, førtidspension og tidlig død (2).

Forekomsten af smerter eller ubehag er i denne

undersøgelse belyst ved spørgsmålet: ’Har du inden

for de seneste 14 dage været generet af nogle af de

her nævnte former for smerter eller ubehag?’. For

hver af de otte nævnte former for smerter eller ube-

hag i tabel 4.3.1 var det muligt at svare ’Ja, meget

generet’, ’Ja, lidt generet’ eller ’Nej’. De forskellige

former for smerter eller ubehag, der er oplistet i

tabellen, præsenteres efter hyppighed med den

hyppigst forekommende først.

Tabel 4.3.1 viser forekomsten af de otte former

for smerter eller ubehag inden for de seneste 14

dage opdelt på, hvorvidt personen har været meget

eller lidt generet. De hyppigst nævnte former for

meget generende smerter eller ubehag er træthed

(19,7 %), smerter eller ubehag i arme, hænder, ben,

knæ, hofter eller led (17,6 %), smerter eller ubehag

i ryg eller lænd (16,6 %), smerter eller ubehag i

skulder eller nakke (16,0 %) samt søvnbesvær og

søvnproblemer (15,0 %).

Tabel 4.3.1

Andel, der har været meget eller lidt generet af forskellige former for smerter eller ubehag inden

for de seneste 14 dage. 2021. Procent.

Meget generet

Træthed

Smerter eller ubehag i arme, hænder,

ben, knæ, hofter eller led

Smerter eller ubehag i ryg eller lænd

Smerter eller ubehag i skulder eller nakke

Søvnbesvær, søvnproblemer

Hovedpine

Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig

Ængstelse, nervøsitet, uro og angst

19,7

17,6

16,6

16,0

15,0

8,4

8,3

7,8

Lidt generet

46,3

39,6

40,0

40,4

34,3

30,5

28,7

26,2

I alt

66,0

57,3

56,6

56,4

49,2

38,9

37,1

34,0

Antal svarpersoner

173.661

173.806

173.688

173.540

173.789

173.324

173.738

173.902

Forekomsten af de forskellige former for smerter

eller ubehag afhænger af køn og alder. Andelen,

der har været meget generet af smerter eller

ubehag, er større blandt kvinder end blandt mænd

for alle de nævnte former for smerter eller ubehag

(tabel 4.3.2). Andelen, der har været meget generet

af smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ,

hofter eller led samt i ryg eller lænd, er overordnet

set stigende med alderen blandt både mænd og

kvinder. Blandt både mænd og kvinder er andelen,

der har været meget generet af hovedpine, størst i

de yngste aldersgrupper og mindst i de ældste al-

dersgrupper. Der ses en relativt stor andel (19,6 %),

der har været meget generet af at være nedtrykt,

deprimeret eller ulykkelig blandt kvinder i alders-

gruppen 16-24 år. Der ses desuden en relativt stor

andel (19,5 %), der har været meget generet af

ængstelse, nervøsitet, uro og angst, blandt kvinder

i aldersgruppen 16-24 år.

152

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 4.3.2

Andel, der har været meget generet af forskellige former for smerter eller ubehag inden for de

seneste 14 dage, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2021. Procent.

16-24 år

Mænd

Træthed

Smerter eller ubehag i arme,

hænder, ben, knæ, hofter

eller led

Smerter eller ubehag i ryg

eller lænd

Smerter eller ubehag i skulder

eller nakke

Søvnbesvær, søvnproblemer

Hovedpine

Nedtrykthed, deprimeret,

ulykkelig

Ængstelse, nervøsitet,

uro og angst

Kvinder

Træthed

Smerter eller ubehag i arme,

hænder, ben, knæ, hofter eller

led

Smerter eller ubehag i ryg

eller lænd

Smerter eller ubehag i

skulder eller nakke

Søvnbesvær, søvnproblemer

Hovedpine

Nedtrykthed, deprimeret,

ulykkelig

Ængstelse, nervøsitet,

uro og angst

36,1

9,0

29,1

11,5

25,3

16,3

22,7

23,2

20,7

27,1

13,8

24,7

19,5

33,3

23,8

20,8

20,6

6,3

18,1

8,0

15,4

11,1

14,0

15,1

13,8

20,1

11,6

18,8

15,0

23,0

15,5

14,4

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle

8,5

8,0

16,2

6,9

13,0

9,3

11,0

10,5

12,8

6,0

10,4

8,2

12,8

12,4

12,5

6,3

7,2

5,9

14,3

13,1

11,8

5,7

6,4

5,3

17,0

15,3

12,3

5,2

5,3

4,8

15,2

12,1

9,0

3,2

3,5

3,2

17,8

11,0

10,0

2,6

3,3

3,2

13,7

11,9

12,2

5,3

7,1

5,8

15,6

17,2

23,1

18,8

19,6

19,5

15,6

19,4

15,7

14,3

12,4

13,1

17,9

21,6

15,2

14,3

8,4

8,7

19,4

24,7

18,9

13,4

8,1

7,7

20,7

21,8

19,1

9,2

7,3

7,8

20,1

15,6

15,1

5,0

5,6

5,9

26,7

17,0

16,5

4,6

6,1

6,5

19,4

19,9

17,7

11,4

9,5

9,8

Tabel 4.3.3

Andel, der har været meget generet af forskellige former for smerter eller ubehag indenfor

de seneste 14 dage. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

Træthed

Smerter eller ubehag i arme, hænder,

ben, knæ, hofter eller led

Smerter eller ubehag i ryg eller lænd

Smerter eller ubehag i skulder eller nakke

Søvnbesvær, søvnproblemer

Hovedpine

Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig

Ængstelse, nervøsitet, uro og angst

15,1

14,9

14,0

13,3

10,2

6,6

5,6

4,7

2013

15,8

15,3

13,9

13,4

11,0

6,9

5,9

4,9

2017

18,8

16,9

15,7

14,8

13,6

7,5

7,0

6,6

2021

19,7

17,6

16,6

16,0

15,0

8,4

8,3

7,8

I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af forekomsten af

personer, der inden for de seneste 14 dage har været meget generet af:

•

én eller flere former for smerter eller ubehag

• søvnbesvær, søvnproblemer

• at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig



153

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 4.3.4

Meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,04

1,27

1,45

1,21

1,16

1,02

1,15

0,96

1,18

95 % sikkerheds-

grænser

(1,02;1,06)

(1,25;1,29)

(1,43;1,48)

(1,13;1,29)

(1,08;1,24)

(0,96;1,08)

Antal svar-

personer

166.540

150.729

168.435

170.555

6.931

6.766

8.378

13.249

35,9

36,9

41,4

44,9

40,5

39,4

36,4

36,0

39,4

35,0

40,0

38,0

61,1

52,9

49,9

51,3

50,4

43,0

52,4

51,4

51,1

54,1

46,2

42,4

41,7

35,1

50,0

39,9

54,5

76,5

65,7

36,5

42,6

40,3

45,6

51,5

49,4

49,7

43,4

47,8

45,7

45,0

43,1

(1,09;1,22)

(0,91;1,01)

(1,12;1,25)

15.201

15.551

11.142

77.218

1,49

1,06

0,94

0,97

0,72

1,04

(1,41;1,58)

(1,01;1,13)

(0,89;1,00)

9.384

9.723

11.286

16.161

(0,92;1,01)

(0,68;0,75)

(0,99;1,10)

17.848

16.867

12.068

93.337

11.241

1,86

1,30

1,09

0,76

1,57

1,76

5,29

2,99

(1,77;1,96)

(1,26;1,34)

(1,04;1,15)

11.909

59.865

13.584

36.528

(0,73;0,80)

(1,48;1,67)

(1,62;1,92)

(4,90;5,71)

(2,79;3,19)

21.090

8.026

80.439

3.383

5.610

7.228

1.449

55.628

1,20

1,51

1,27

1,42

0,92

1,13

1,03

0,93

(1,15;1,24)

(1,45;1,57)

(1,21;1,33)

(1,36;1,47)

(0,91;0,94)

(1,10;1,17)

(1,01;1,05)

(0,97;1,02)

(0,90;0,96)

92.306

24.290

14.462

10.343

29.154

54.942

19.538

41.424

34.129

20.522

Justeret for køn og alder

154

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velse af forekomsten af personer, der har været

meget generet af én eller flere former for smerter

eller ubehag inden for de seneste 14 dage (tabel

4.3.4, figur 4.3.1 og figur 4.3.2).

Køn og alder:

I alle aldersgrupper er der en større

andel, der har været meget generet af smerter

eller ubehag inden for de seneste 14 dage, blandt

kvinder end blandt mænd. Andelen er størst blandt

kvinder i aldersgruppen 16-24 år (61,1 %). Andelen

er mindst i aldersgruppen 65-74 år for både mænd

(35,0 %) og kvinder (43,0 %).

Uddannelse:

Der ses en klar sammenhæng mellem

højest gennemførte uddannelsesniveau og andelen

med meget generende smerter eller ubehag inden

for de seneste 14 dage. Således falder andelen fra

54,1 % blandt personer med grundskole som højest

gennemførte uddannelsesniveau til 35,1 % blandt

personer med en lang videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Andelen med meget ge-

nerende smerter eller ubehag inden for de seneste

14 dage er størst blandt førtidspensionister (76,5 %)

og mindst blandt beskæftigede (39,9 %). Andelen er

desuden relativt stor blandt arbejdsløse (54,5 %) og

andre uden for arbejdsmarkedet (65,7 %).

Samlivsstatus:

Sammenlignet med gifte er der en

større andel med meget generende smerter eller

ubehag blandt enlige og samlevende.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet er andelen

med meget generende smerter eller ubehag inden

for de seneste 14 dage lidt større i Region Sjælland

(47,8 %) og Region Syddanmark (45,7 %). Derimod er

andelen lidt mindre i Region Nordjylland (43,1 %) og

Region Hovedstaden (43,4 %).

Udvikling:

Samlet set er der sket en jævn stigning i

andelen af personer, der har været meget generet

af én eller flere former for smerter eller ubehag

inden for de seneste 14 dage, fra 35,9 % i 2010 til

44,9 % i 2021. Denne udvikling ses i alle alders-

grupper blandt både mænd og kvinder (figur 4.3.1).

Stigningen blandt kvinder i aldersgruppen 75 år

eller derover skyldes imidlertid alene en stigning

mellem 2017 og 2021.

Overordnet set er andelen med meget generende

smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage

steget jævnt i alle uddannelsesgrupper på tværs af

køn i perioden 2010 til 2021 (figur 4.3.2).

Danskernes sundhed 2021

155

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 4.3.1

Andel, der har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage, blandt

mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Figur 4.3.2

Andel, der har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage,

blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021.

Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

156

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 4.3.5

Meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,08

1,38

1,55

1,44

1,09

1,06

1,04

0,74

0,82

95 % sikkerheds-

grænser

(1,06;1,11)

(1,35;1,41)

(1,51;1,59)

(1,31;1,58)

(0,99;1,21)

(0,96;1,17)

Antal svar-

personer

173.577

157.852

175.479

173.789

6.992

6.812

8.449

13.365

10,2

11,0

13,6

15,0

16,2

12,8

12,5

11,8

12,3

9,0

10,0

12,2

23,1

15,7

15,2

18,9

19,1

15,1

16,5

17,7

20,0

15,1

12,9

10,0

18,2

11,5

22,4

35,2

30,6

10,7

12,8

12,0

13,6

20,0

15,7

19,6

14,3

16,3

15,5

14,7

(0,96;1,13)

(0,67;0,80)

(0,75;0,90)

15.403

15.805

11.551

78.377

1,29

0,80

0,77

1,01

0,76

0,85

(1,20;1,38)

(0,74;0,86)

(0,71;0,83)

9.458

9.811

11.407

16.363

(0,95;1,08)

(0,71;0,82)

(0,79;0,91)

18.129

17.274

12.970

95.412

11.346

1,95

1,26

1,05

0,78

1,66

2,25

4,28

3,46

(1,82;2,09)

(1,20;1,32)

(0,98;1,13)

12.381

60.835

13.762

37.015

(0,73;0,83)

(1,53;1,80)

(2,03;2,49)

(3,99;4,59)

(3,22;3,71)

21.330

8.252

81.197

3.414

5.749

7.344

1.472

57.600

1,15

1,73

1,30

1,75

0,93

1,10

1,03

0,96

0,98

(1,09;1,21)

(1,64;1,82)

(1,21;1,40)

(1,66;1,84)

(0,91;0,96)

(1,06;1,15)

(1,00;1,06)

(0,93;0,99)

(0,94;1,02)

93.855

24.584

14.819

10.986

29.545

56.297

19.899

42.125

34.652

20.816

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

157

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velse af forekomsten af personer, der har været

meget generet af søvnbesvær eller søvnproble-

mer inden for de seneste 14 dage (tabel 4.3.5, figur

4.3.3 og figur 4.3.4).

Køn og alder:

I alle aldersgrupper er der en større

andel, der har været meget generet af søvnbe-

svær eller søvnproblemer inden for de seneste 14

dage, blandt kvinder end blandt mænd. Andelen

er størst blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år

(23,1 %) og mindst blandt mænd i aldersgruppen

65-74 år (9,0 %).

Uddannelse:

Der ses en klar sammenhæng mellem

højest gennemførte uddannelsesniveau og ande-

len, der har været meget generet af søvnbesvær

eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage.

Således falder andelen fra 20,0 % blandt personer

med grundskole som højest gennemførte uddan-

nelsesniveau til 10,0 % blandt personer med en lang

videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Andelen, der har været

meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer

inden for de seneste 14 dage, er markant større

blandt førtidspensionister (35,2 %), arbejdsløse

(22,4 %) og andre uden for arbejdsmarkedet

(30,6 %) end blandt beskæftigede (11,5 %).

Samlivsstatus:

Sammenlignet med gifte er der en

større andel, der har været meget generet af søvn-

besvær eller søvnproblemer inden for de seneste

14 dage, blandt enlige og samlevende.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet er forekom-

sten af personer, der har været meget generet af

søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de sene-

ste 14 dage, lidt højere i Region Sjælland, og lidt

lavere i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er der sket en

stigning i andelen, der har været meget generet

af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de

seneste 14 dage. Således er andelen steget fra

10,2 % i 2010 til 15,0 % i 2021. Denne udvikling ses i

alle aldersgrupper blandt både mænd og kvinder

(figur 4.3.3). Stigningen blandt kvinder i aldersgrup-

pen 75 år eller derover skyldes imidlertid alene en

stigning mellem 2017 og 2021. De største stignin-

ger i perioden 2010 til 2021 ses i de yngste alders-

grupper, og stigningen er især stor blandt kvinder i

aldersgruppen 16-24 år (11,9 procentpoint).

Andelen, der har været meget generet af søvnbe-

svær og søvnproblemer inden for de seneste 14

dage, er steget jævnt i alle uddannelsesgrupper på

tværs af køn i perioden 2010 til 2021 (figur 4.3.4).

158

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 4.3.3

Andel, der har været meget generet af søvnbesvær og søvnproblemer inden for de seneste 14

dage, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 4.3.4

Andel, der har været meget generet af søvnbesvær og søvnproblemer inden for de seneste

14 dage, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017

og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

2010

2013

2017

2021

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

159

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 4.3.6

Meget generet af at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1,05

1,28

1,57

2,17

1,69

1,14

0,82

0,52

0,50

95 % sikkerheds-

grænser

(1,01;1,09)

(1,24;1,33)

(1,52;1,63)

(1,93;2,43)

(1,49;1,90)

(1,00;1,29)

Antal svar-

personer

173.406

157.771

175.261

173.738

6.992

6.811

8.445

13.369

5,6

5,9

7,0

8,3

13,0

10,4

7,2

6,4

5,3

3,5

3,3

7,1

19,6

12,4

8,4

8,1

7,3

5,6

6,1

9,5

15,8

9,4

7,9

6,7

6,3

6,1

10,0

5,7

17,8

19,1

23,4

3,4

4,7

4,8

8,1

10,1

6,8

15,2

8,6

8,2

8,3

7,6

(0,73;0,92)

(0,46;0,60)

(0,44;0,58)

15.396

15.811

11.548

78.372

2,79

1,62

1,05

0,90

0,68

0,74

(2,55;3,05)

(1,47;1,78)

(0,95;1,16)

9.453

9.816

11.407

16.357

(0,82;0,99)

(0,61;0,75)

(0,66;0,82)

18.143

17.259

12.931

95.366

11.334

2,15

1,35

1,15

0,88

2,00

3,46

5,20

5,05

(1,94;2,38)

(1,26;1,45)

(1,03;1,27)

12.391

60.831

13.770

37.004

(0,81;0,97)

(1,79;2,24)

(3,08;3,90)

(4,75;5,69)

(4,63;5,51)

21.325

8.250

81.204

3.411

5.752

7.345

1.470

57.549

1,32

2,34

1,91

2,46

1,10

0,98

0,92

(1,23;1,41)

(2,17;2,53)

(1,71;2,14)

(2,31;2,63)

(0,96;1,04)

(1,05;1,16)

(0,96;1,05)

(0,94;1,02)

(0,87;0,98)

93.819

24.597

14.814

10.967

29.541

56.267

19.911

42.119

34.638

20.803

Justeret for køn og alder

160

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velse af forekomsten af personer, der har været

meget generet af at være nedtrykt, deprimeret

eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage (tabel

4.3.6, figur 4.3.5 og figur 4.3.6).

Køn og alder:

I alle aldersgrupper er der en større

andel, der har været meget generet af at være

nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de

seneste 14 dage, blandt kvinder end blandt mænd.

Andelen er størst i aldersgruppen 16-24 år både

blandt mænd (13,0 %) og kvinder (19,6 %).

Uddannelse:

Der ses en klar sammenhæng mellem

højest gennemførte uddannelsesniveau og ande-

len, der har været meget generet af at være ned-

trykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de sene-

ste 14 dage. Således falder andelen fra 9,4 % blandt

personer med grundskole som højest gennemførte

uddannelsesniveau til 6,1 % blandt personer med

en lang videregående uddannelse.

Erhvervsmæssig stilling:

Andelen, der har været

meget generet af at være nedtrykt, deprimeret eller

ulykkelig inden for de seneste 14 dage, er markant

større blandt førtidspensionister (19,1 %), arbejdsløse

(17,8 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (23,4 %)

end blandt beskæftigede (5,7 %).

Samlivsstatus:

Sammenlignet med gifte er der en

større andel, der har været meget generet af at

være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for

de seneste 14 dage, blandt enlige og samlevende.

Region:

I forhold til landsgennemsnittet er forekom-

sten af personer, der har været meget generet af at

være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for

de seneste 14 dage, lidt højere i Region Sjælland,

og lidt lavere i Region Nordjylland.

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er der sket en

stigning i andelen, der har været meget generet af

at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden

for de seneste 14 dage, fra 5,6 % i 2010 til 8,3 %

i 2021. Denne udvikling ses i alle aldersgrupper

blandt både mænd og kvinder med undtagelse af i

den ældste aldersgruppe, hvor andelen er uændret

i perioden (figur 4.3.5). De største stigninger i perio-

den 2010 til 2021 ses i de yngste aldersgrupper og

stigningen især stor i aldersgruppen 16-24 år (8,2

procentpoint blandt mænd og 11,0 procentpoint

blandt kvinder).

Der ses overordnet set en stigning i andelen, der

har været meget generet at være nedtrykt, depri-

meret eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage,

i alle uddannelsesgrupper i perioden 2010 til 2021

(figur 4.3.6).

Danskernes sundhed 2021

161

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 4.3.5

Andel, der har været meget generet af at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de

seneste 14 dage, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 4.3.6

Andel, der har været meget generet af at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de

seneste 14 dage, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. 2010, 2013,

2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

2010

2013

2017

2021

Videregående

uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Mænd

Kvinder

Referencer

1. Hansen MB, Davidsen M, Tolstrup JS. De samfundsmæssige omkostninger ved muskel-og skeletlidelser i Danmark. København: Statens

Institut for Folkesundhed, SDU, 2017.

2. Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba EP, Skov-Ettrup L, et al. Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme. København: Statens Institut

for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen, 2015.

162

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Danskernes sundhed 2021

163

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

164

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Den praktiserende

læges rolle

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Den praktiserende læges rolle

Den praktiserende læge er befolkningens primære

indgang til udredning og behandling i det danske

sundhedsvæsen. Det er lægens rolle at vurdere,

om der behov for primær behandling af mindre

alvorlige sygdomme og tilstande, eller om der bør

henvises til specialiseret udredning og behandling.

Den praktiserende læge står derfor for størstedelen

af lægemiddelordination i Danmark og fungerer

endvidere som gatekeeper og kontrollerer således

adgangen til det øvrige sundhedsvæsen (1).

I 2019 var ca. 5,0 mio. patienter i kontakt med egen

læge, hvoraf det gennemsnitlige antal kontakter for

personer i kontakt med lægen var 8,3 (2). Antallet af

kontakter med egen læge falder med stigende ud-

dannelsesniveau (3). I 2017 havde 95 % af alle perso-

ner med kronisk sygdom kontakt til egen læge,

mens det samme gjaldt for ca. 80 % af befolkningen

uden kronisk sygdom (4). Der er altså en bred be-

røringsflade mellem befolkningen og den praktise-

rende læge. Dette giver lægen mulighed for blandt

andet at indgå i dialog med borgerne omkring

deres sundhedsadfærd. Rådgivning fra den prak-

tiserende læge er vigtig i forhold til personer både

med og uden kendte helbredstilstande og sygdom-

me, idet en hensigtsmæssig sundhedsadfærd er en

vigtig del af både forebyggelse og behandling (5).

I forbindelse med covid-19-pandemiens indtræ-

den i Danmark i midten af marts 2020 indførte

myndighederne en række tiltag med henblik på at

reducere aktiviteten i sundhedsvæsnet og derved

mindske smittespredningen og øge kapaciteten til

at håndtere en potentiel hastigt voksende epidemi

(6). Herudover faldt antallet af kontakter til almen

praksis ved epidemiens begyndelse, hvilket både

tilskrives Sundhedsstyrelsens retningslinjer om at

nedskalere aktiviteten samt en adfærdsændring af-

ledt af generel opmærksomhed og påpasselighed

omkring covid-19 i befolkningen (6). Efter omkring

en måned var antallet af kontakter til almen praksis

stabiliseret på nogenlunde samme niveau som før

epidemien (6).

Igennem hele epidemiens forløb i Danmark har en

del af aktiviteten i sundhedsvæsenet endvidere

været omlagt fra fysisk fremmøde til virtuelle kon-

sultationer, herunder telefon-, e-mail- og videokon-

sultationer (6). Fra epidemiens begyndelse og frem

til tidspunktet for dataindsamlingen er der samlet

set sket en stigning i brugen af virtuelle konsultatio-

ner sammenlignet med niveauet før epidemien (6).

Resultaterne i dette kapitel skal ses i lyset af, at data

er indsamlet i en periode med reduceret aktivitet i

sundhedsvæsenet.

I denne undersøgelse er kontakt til egen læge be-

lyst ved følgende spørgsmål: ’Har du været ved din

egen læge i løbet af de seneste 12 måneder?’. Det

var muligt at svare: ’Ja’ eller ’Nej’.

Svarpersoner, der oplyser, at de har været ved egen

læge i løbet af de seneste 12 måneder, har des-

uden fået spørgsmålet: ’Har din egen læge i løbet

af de seneste 12 måneder rådet dig til:’ Hertil var

det muligt at svare: ’At holde op med at ryge?’, ’At

tabe dig?’, ’At tage på i vægt?’, ’At dyrke motion?’,

’At nedsætte dit alkoholforbrug?’, ’At ændre dine

kostvaner?’ og ’At tage den med ro?’.

I det følgende gives en mere detaljeret be-

skrivelse af forekomsten af personer, der har

været ved egen læge i løbet af de seneste

12 måneder.



166

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 5.1

Har været ved egen læge i løbet af de seneste 12 måneder. 2021.

Procent

År

2010

2013

2017

2021

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Uddannelse

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Erhvervsmæssig

stilling

Beskæftigede

Arbejdsløse

Førtidspensionister

Andre uden for arbejdsmarkedet

Efterlønsmodtagere

Alderspensionister

Samlivsstatus

Gift

Samlevende

Enlig (separeret, skilt)

Enlig (enkestand)

Enlig (ugift)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

0,99

1,02

0,73

0,78

0,69

0,79

1,41

2,56

3,73

95 % sikkerheds-

grænser

(0,97;1,01)

(1,00;1,04)

(0,72;0,75)

(0,73;0,84)

(0,64;0,73)

(0,74;0,84)

Antal svar-

personer

174.136

158.105

171.440

170.307

6.647

6.515

8.147

13.006

77,8

77,9

78,8

73,4

58,6

55,4

58,8

64,4

71,8

82,3

87,1

67,5

79,4

80,4

75,7

75,5

76,2

81,2

85,9

79,0

70,4

78,9

73,4

73,2

74,3

69,2

74,9

67,8

73,6

82,0

77,4

76,2

83,9

74,3

70,8

78,8

83,8

68,4

72,8

74,2

72,2

75,5

71,8

(1,33;1,49)

(2,41;2,73)

(3,46;4,02)

15.130

15.632

11.483

76.560

1,25

1,33

1,01

1,04

1,40

1,97

(1,16;1,34)

(1,24;1,43)

(0,95;1,08)

9.129

9.463

11.133

16.017

(0,98;1,10)

(1,32;1,49)

(1,84;2,11)

17.819

17.152

13.034

93.747

11.369

0,98

0,99

0,88

0,98

1,33

2,00

1,75

(0,94;1,07)

(0,94;1,02)

(0,94;1,05)

12.497

60.966

13.792

37.106

(0,84;0,92)

(0,91;1,05)

(1,21;1,47)

(1,84;2,18)

(1,61;1,89)

21.425

8.312

81.343

3.420

5.613

7.371

1.448

57.301

1,04

1,19

1,03

0,95

1,02

0,94

1,14

0,91

(0,99;1,08)

(1,13;1,25)

(0,96;1,10)

(0,91;0,99)

(0,99;1,04)

(0,98;1,05)

(0,91;0,96)

(1,11;1,17)

(0,88;0,94)

92.409

24.656

14.345

10.964

27.933

55.226

19.515

41.197

33.906

20.463

Justeret for køn og alder

Danskernes sundhed 2021

167

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I det følgende gives en mere detaljeret beskri-

velse af forekomsten af personer, der har været

ved egen læge i løbet af de seneste 12 måneder

(tabel 5.1, figur 5.1 og figur 5.2).

Køn og alder:

I alt angiver 73,4 % af den voksne

befolkning, at de har været hos egen læge i løbet

af de seneste 12 måneder. Der ses en markant

større andel blandt kvinder (79,0 %) end blandt

mænd (67,5 %). Blandt mænd stiger andelen med

stigende alder fra aldersgruppen 25-34 år. Blandt

kvinder ses de største andele i de yngste og ældste

aldersgrupper, mens andelen er nogenlunde ens i

aldersgrupperne 35-44 år, 45-54 år og 55-64 år.

Uddannelse:

Andelen, der har været hos egen

læge inden for de seneste 12 måneder, er størst

blandt personer med grundskole som højest gen-

nemførte uddannelsesniveau (78,9 %) og mindst

blandt personer med lang videregående uddannel-

se (69,2 %), mens andelen er nogenlunde ens i de

øvrige uddannelsesgrupper.

Erhvervsmæssig stilling:

Der ses en større andel,

som har været hos egen læge inden for de seneste

12 måneder, blandt arbejdsløse (73,6 %), førtidspen-

sionister (82,0 %) og andre uden for arbejdsmarke-

det (77,4 %) end blandt beskæftigede (67,8 %).

Samlivsstatus:

Der er procentvis færrest, der har

været hos egen læge inden for de seneste 12

måneder, blandt enlige (ugifte) (68,4 %), mens der

er flest blandt enlige (enkestand) (83,8 %). Når der

tages højde for køns- og aldersforskelle mellem

grupperne, er forekomsten imidlertid højest blandt

enlige (separerede, skilte).

Regioner:

Sammenlignet med landsgennemsnittet

ses en højere forekomst af personer, der har været

hos egen læge inden for de seneste 12 måneder, i

Region Midtjylland og en lavere forekomst i Region

Nordjylland og Region Syddanmark.

Udvikling:

I perioden 2010 til 2021 er der sket et fald

i andelen, der har været hos egen læge i løbet af

de seneste 12 måneder, fra 77,8 % til 73,4 %. Faldet

skyldes udelukkende udviklingen mellem 2017 og

2021, hvor andelen falder fra 78,8 % til 73,4 %. Blandt

begge køn er der i alle aldersgrupper sket et fald

i andelen i perioden 2010 til 2021, hvilket ligeledes

fortrinsvis skyldes et fald i andelen mellem 2017 og

2021 (figur 5.1).

Andelen, der har været hos egen læge i løbet af de

seneste 12 måneder, har været nogenlunde stabil i

alle uddannelsesgrupperne i perioden 2010 til 2017,

hvorefter der ses et fald i 2021 (figur 5.2).

168

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur 5.1

Andel, der har været hos egen læge i løbet af de seneste 12 måneder, blandt mænd og kvinder

i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent.

100

2010

2013

2017

2021

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

≥75

Alder

Mænd

Kvinder

Figur 5.2

Andel, der har været hos egen læge i løbet af de seneste 12 måneder, blandt mænd og kvinder

(25 år eller derover) i udvalgte uddannelsesgrupper. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

2010

2013

2017

2021

Grundskole

Kort uddannelse

Videregående

uddannelse

Mænd

Kvinder

Danskernes sundhed 2021

169

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Kontakt til egen læge – uddannelse

Figur 5.3 viser sammenhængen mellem højest

gennemførte uddannelsesniveau og andelen,

der har været hos egen læge inden for de sene-

ste 12 måneder, blandt personer med udvalgte

sygdomme og helbredsproblemer. Det fremgår af

figuren, at der ikke er nogen klare sammenhænge.

Figur 5.3

Andel med udvalgte sygdomme og helbredsproblemer, der har været hos egen læge inden for de

seneste 12 måneder, blandt personer med udvalgte sygdomme og helbredsproblemer i forskellige uddan-

nelsesgrupper (25 år eller derover). 2021. Aldersjusteret procent.

Grundskole

Kort videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

100

Kort uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Diabetes

Psykisk lidelse

Kronisk lungesygdom

Diskusprolaps eller

andre rygsygdomme

170

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I figur 5.4 vises andelen, der ønsker at ændre sund-

hedsadfærd, blandt personer, der har en uhensigts-

mæssig sundhedsadfærd og har været hos egen

læge i løbet af de seneste 12 måneder, opdelt på

hvorvidt de har en langvarig sygdom. Der ses ingen

væsentlige forskelle i andelen, der ønsker at ændre

adfærd, mellem personer henholdsvis med og

uden langvarig sygdom.

Figur 5.4

Ønske om at ændre sundhedsadfærd opdelt på langvarig sygdom blandt personer, der har været

hos egen læge i løbet af de seneste 12 måneder. 2021. Aldersjusteret procent.

Langvarig sygdom

Ingen langvarig sygdom

Vil gerne holde op med at ryge blandt personer,

der ryger dagligt

Vil gerne nedsætte alkoholforbruget blandt

personer, der drikker mere end 10 genstande

i løbet af en typisk uge

Vil gerne spise mere sundt blandt personer

med et usundt kostmønster

Vil gerne være mere fysisk aktiv blandt personer,

der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling

for fysisk aktivitet

Vil i høj grad gerne tabe sig blandt personer

med svær overvægt

Danskernes sundhed 2021

171

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Råd fra egen læge

I tabel 5.2 vises andelen, der har modtaget råd fra

egen læge om at ændre sundhedsadfærd, i 2010,

2013, 2017 og 2021 blandt mænd og kvinder, som

henholdsvis har en uhensigtsmæssig sundhedsad-

færd, svær overvægt, eller som ofte er nervøs eller

stresset, og har været hos egen læge inden for de

seneste 12 måneder.

I 2021 er der overordnet set en større andel blandt

mænd end blandt kvinder med uhensigtsmæs-

sig sundhedsadfærd eller svær overvægt, der

har modtaget råd fra egen læge om ændring af

sundhedsadfærd. Dog er der en større andel blandt

kvinder (36,3 %) end blandt mænd (31,7 %), der ofte

føler sig nervøse eller stressede og har modtaget

råd om at tage den med ro. Blandt personer, der ry-

ger dagligt, har omkring en tredjedel (37,5 % blandt

mænd og 31,8 % blandt kvinder) modtaget råd om

rygestop. Ligeledes har 38,1 % blandt mænd og

29,2 % blandt kvinder med svær overvægt modta-

get råd om at dyrke motion eller at tabe sig. Blandt

mænd og kvinder, der drikker mere end 10 genstan-

de i løbet af en typisk uge, har 9,8 % blandt mænd

og 6,3 % blandt kvinder fået råd om at nedsætte

alkoholforbruget, ligesom godt én ud af ti mænd

og kvinder med et usundt kostmønster har fået råd

om at ændre kostvaner. I perioden 2010 til 2021 er

der overordnet set sket et fald i andelen, der har

fået råd om henholdsvis at ændre sundhedsadfærd

eller at tage den med ro, blandt mænd og kvinder

med svær overvægt, eller som ofte føler sig nervø-

se eller stressede. Modsat ses i perioden en mindre

stigning i andelen, der har modtaget råd om at ned-

sætte alkoholforbruget, blandt personer, der drikker

mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge.

Tabel 5.2

Andel, der har modtaget råd fra egen læge, blandt mænd og kvinder, som har været ved egen

læge i løbet af de seneste 12 måneder og henholdsvis har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, svær over-

vægt eller ofte er nervøse eller stressede. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent.

Modtaget råd om

Mænd

Ryger dagligt

Drikker mere end 10 genstande i

løbet af en typisk uge

Usundt kostmønster

Opfylder ikke WHO’s minimums-

anbefaling for fysisk aktivitet

Svær overvægt (BMI≥30)

Ofte nervøs eller stresset

Kvinder

Ryger dagligt

Drikker mere end 10 genstande i

løbet af en typisk uge

Usundt kostmønster

Opfylder ikke WHO’s minimums-

anbefaling for fysisk aktivitet

Svær overvægt (BMI≥30)

Ofte nervøs eller stresset

2010

2013

2017

2021

Antal

svarpersoner

Rygestop

Nedsætte

alkoholforbruget

Ændre kostvaner

Dyrke motion

Ændre kostvaner

Dyrke motion

Vægttab

Tage den med ro

37,6

7,7

12,6

31,7

37,7

46,7

36,7

38,1

8,4

12,6

29,0

38,0

43,5

35,1

38,7

8,9

12,7

25,8

36,5

38,2

34,8

37,5

9,8

12,9

24,4

25,5

37,6

38,1

31,7

7.192

13.743

11.051

30.575

11.251

11.281

11.319

6.762

Rygestop

Nedsætte

alkoholforbruget

Ændre kostvaner

Dyrke motion

Ændre kostvaner

Dyrke motion

Vægttab

Tage den med ro

34,1

4,1

12,5

31,2

36,0

41,7

40,6

33,3

4,5

12,1

27,0

33,8

37,9

39,7

33,7

5,2

11,7

23,2

30,7

31,3

39,8

31,8

6,3

11,3

18,4

21,3

30,8

29,2

36,3

8.399

6.837

8.727

43.057

13.692

13.710

13.787

14.963

Da der i 2021 er foretaget ændringer i svarmulighederne ved

spørgsmålet, som benyttes til at opgøre andelen, der ikke lever op

til WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er det ikke muligt

at følge udviklingen over tid for denne indikator.

172

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Referencer

1. Udvalg vedrørende almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen. København: Mini-

steriet for Sundhed og Forebyggelse. 2008.

2. Sundhedsdatastyrelsen. Udvalgte nøgletal for praksisområdet 2009-2019. Sundhedsdatastyrelsen. 2020.

3. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Ugens tal for folkesundhed: Københavnerne går ikke så ofte til læge som sønder- og midtjyder og

bornholmere. Uge 4, 2017. Tilgået 21-12-2021: www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/04_2017

4. Brugen af sundhedsvæsenet for borgere med kronisk sygdom. København: Sundhedsdatastyrelsen, 2019.

5. Sundheds- og Ældreministeriet. Befolkningens kontakter til almen praksis. 2016. Tilgået 21-12- 2021: sum.dk/Media/4/9/02-Befoknin-

gens-kontakter-til-almen-praksis.pdf

6. Sundhedsstyrelsen. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. København: Sundhedsstyrelsen, 2005.

7. Sundhedsstyrelsen. covid-19: Monitorering af aktivitet i sundhedsvæsenet. København: Sundhedsstyrelsen, 2021.

Danskernes sundhed 2021

173

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

174

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Middellevetid

og gode leveår

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

6. Middellevetid og gode leveår

Middellevetiden, eller det forventede antal leveår

for 0-årige, er et hyppigt anvendt helbredsmål, der

udtrykker det antal leveår, som en nyfødt født et

givent år kan forventes at leve (1). Middellevetiden

beregnes ud fra den aktuelle dødelighed i alle

aldersgrupper.

I tabel 6.1 vises middellevetiden i de fem regioner

og for hele Danmark i 2010, 2013, 2017 og 2021. Det

ses af tabellen, at middellevetiden er steget støt

for mænd fra 76,5 år i 2010 til 79,2 år i 2021 og for

kvinder fra 80,8 år til 83,2 år i den samme periode.

Stigningen ses i alle regioner. Det fremgår også,

at kvinder har længere middellevetid end mænd,

samt at den korteste middellevetid findes i Region

Sjælland og den længste i Region Midtjylland for

både mænd og kvinder.

Tabel 6.1

Middellevetid for 0-årige blandt mænd og kvinder, opdelt på region. 2010, 2013, 2017 og 2021.

Mænd

2010

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

Danmarks Statistik

76,2

75,6

76,6

77,4

76,6

76,5

2013

77,5

76,9

77,8

78,8

78,4

77,9

2017

78,2

77,8

78,8

79,1

78,2

78,5

2021

79,0

78,4

79,2

79,7

79,3

79,2

2010

80,6

80,2

80,8

81,4

80,5

80,8

Kvinder

2013

81,7

81,2

82,0

82,5

81,7

81,9

2017

82,3

81,7

82,6

82,9

82,2

82,4

2021

83,2

82,3

83,2

83,6

82,9

83,2

Siden 1990’erne er danskernes middellevetid steget

støt (2), og denne udvikling har medført en stigning

i både andelen og antallet af ældre i befolkningen

(3). Befolkningsfremskrivninger viser, at der også i

fremtiden forventes at komme flere ældre. Således

forventer Danmarks Statistik, at antallet af ældre på

65 år eller derover vil stige fra ca. 1,2 mio. i 2021, sva-

rende til 20 % af befolkningen, til ca. 1,6 mio. i 2060,

svarende til 25 % af befolkningen (3). Med sådanne

demografiske forandringer er der kommet et øget

fokus på at dokumentere, om de ekstra leveår leves

med godt eller dårligt helbred (4).

En persons helbredstilstand omfatter forskellige

forhold, herunder det selvvurderede fysiske og

mentale helbred samt forekomsten af langvarig

sygdom. I opgørelser over den forventede restleve-

tid i befolkningen kan denne opdeles og opgøres

som restlevetid med henholdsvis godt og dårligt

helbred. Indikatoren ’tabte gode leveår’ anvendes

således til beskrivelse af restlevetiden med dår-

ligt helbred (5, 6), mens indikatoren ’gode leveår’

derimod anvendes til beskrivelse af restlevetiden

med godt helbred. Sidstnævnte kan ses som et mål

for kvaliteten af befolkningens restlevetid (5, 6), og

opgørelserne i dette kapitel vil tage udgangspunkt i

gode leveår.

En af fordelene ved at opgøre estimater af gode

leveår (eller tabte gode leveår) er, at sådanne

opgørelser ikke påvirkes af befolkningens størrelse

og alderssammensætning. Derfor kan der foreta-

ges direkte sammenligninger af disse indikatorer

på tværs af lande, regioner og år. Af denne grund

er gode leveår ofte en central helbredsindikator i

internationale sammenhænge.

Opgørelser over middellevetid baserer sig på oplysninger fra

Danmarks Statistik om antal indbyggere og antal dødsfald i de

enkelte regioner. Denne fremgangsmåde er anvendt, idet der på

denne baggrund kan beregnes dødshyppigheder, som i de senere

opgørelser over gode leveår kombineres med regionsspecifikke

forekomster af de udvalgte helbredsindikatorer. Derfor vil der

være uoverensstemmelser mellem opgørelser over middellevetid

henholdsvis i denne rapport og hos Danmarks Statistik.

176

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

I denne undersøgelse er gode leveår beregnet

på baggrund af Sullivans metode (7), som kombi-

nerer registerdata om befolkningens dødelighed

med spørgeskemaoplysninger om befolkningens

helbredstilstand. Den forventede restlevetid i

forskellige aldersgrupper er beregnet ved hjælp af

registerdata om dødelighed fra Danmarks Statistik

(8). I denne rapport er der anvendt oplysninger om

befolkningens helbredstilstand fra Den Nationale

Sundhedsprofil i 2010, 2013, 2017 og 2021. Følgende

tre indikatorer til beskrivelse af befolkningens gode

leveår er valgt:

•

Fremragende, vældig godt eller godt selv-

vurderet helbred

• Ingen langvarig sygdom

•

En høj score på den mentale helbredsskala (de-

fineret som modsætningen til en lav score

på den mentale helbredsskala).

For en nærmere beskrivelse af hvordan disse indi-

katorer er defineret, henvises der til de respektive

kapitler (jf. kapitel 2.1 Selvvurderet helbred, kapitel

2.2 Fysisk og mentalt helbred og kapitel 4.1 Langva-

rig sygdom).

Da sundhedsprofilundersøgelserne er foretaget

blandt personer på 16 år eller derover, er beregnin-

gerne af gode leveår foretaget for 16-årige mænd

og kvinder. For at belyse forholdene for den ældre

del af befolkningen er beregningerne også foreta-

get for 65-årige mænd og kvinder.

Gode leveår og selvvurderet helbred

I tabel 6.2 vises antal gode leveår for indikatoren,

der belyser andelen med et fremragende, vældig

godt eller godt selvvurderet helbred for 16-årige og

65-årige mænd og kvinder samt den procentvise

andel af restlevetiden med gode leveår i perioden

2010 til 2021. I beskrivelsen herunder vil der blot

blive henvist til antal og andel gode leveår til beskri-

velse af ovenstående.

Det fremgår af tabellen, at i 2010 forventedes

16-årige danske mænd at have 52,5 gode leveår,

svarende til 86,5 % af den forventede restlevetid. I

2013 steg antal gode leveår til 53,7 år (86,7 %), mens

antallet først faldt svagt til 53,4 år (84,8 %) i 2017 for

derefter at stige svagt til 53,9 år (84,9 %) i 2021. For

en 16-årig kvinde i Danmark er antallet af gode

leveår steget fra 53,7 år (82,5 %) i 2010 til 54,6 år

(82,6 %) i 2013 og derefter faldet til 53,9 år (80,6 %)

i 2017. I 2021 ses igen en stigning til 54,6 år (80,9 %).

Antallet af gode leveår er således overordnet set

steget med 1,4 år og 0,9 år blandt henholdsvis

16-årige mænd og kvinder i perioden 2010 til 2021.

I samme periode er andelen af gode leveår faldet

med 1,6 procentpoint blandt både mænd og kvin-

der. Det ses, at antal gode leveår i alle regioner er

steget fra 2010 til 2021, men at mønsteret i stignin-

gerne ikke er helt ens. Det ses også, at andelen af

gode leveår er faldet i alle regioner.

Forklaringen på, at andelen af gode leveår blandt

16-årige overordnet set er faldet i perioden 2010

til 2021, selvom det absolutte antal gode leveår er

steget, er, at den samlede forventede restlevetid er

steget i samme periode. Figur 6.1 viser således, at

en 16-årig mand i 2010 havde en forventet restleve-

tid på 60,7 år, hvoraf 52,2 år (86,5 %) forventedes at

være gode leveår og 8,2 år (13,5 %) tabte gode le-

veår. I 2021 steg restlevetiden til 63,5 år, hvoraf 53,9

år (84,9 %) forventedes at være gode leveår og 9,6

(15,1 %) tabte gode leveår. Resultatet synes derfor at

pege på, at stigningshastigheden i restlevetiden er

større end stigningshastigheden i gode leveår.

Danskernes sundhed 2021

177

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 6.2

Antal gode leveår (med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred) samt andelen af

den forventede restlevetid med gode leveår. Opgjort for 16-årige og 65-årige mænd og kvinder og opdelt på

regioner. 2010, 2013, 2017 og 2021.

Antal gode leveår

2010

16-årige

Mænd

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

Kvinder

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

65-årige

Mænd

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

Kvinder

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

13,5

12,8

13,5

14,2

13,5

13,6

14,4

13,7

14,5

14,3

14,2

14,3

14,8

14,7

14,6

15,0

14,8

14,7

14,6

15,6

15,4

15,6

15,2

71,6

68,8

70,1

72,6

71,2

70,9

73,4

71,4

72,6

71,9

72,5

72,4

73,3

73,4

71,4

72,9

73,8

72,8

71,9

72,4

74,7

73,2

75,6

73,3

12,2

12,3

12,5

13,3

12,9

12,6

13,0

13,1

13,4

13,7

13,6

13,3

13,4

13,5

13,7

14,4

13,6

13,8

13,4

13,3

14,0

14,6

14,2

13,9

76,6

77,7

75,8

79,7

78,4

77,5

77,9

79,8

78,3

78,4

79,2

78,6

78,1

78,5

76,4

79,7

76,9

78,0

76,5

75,7

77,3

79,7

78,4

77,5

54,0

52,6

54,9

53,4

53,7

55,4

53,4

53,6

54,9

54,2

54,6

54,9

52,1

52,5

54,5

53,5

53,9

54,9

52,8

54,6

54,9

54,4

54,6

83,3

81,7

80,6

83,7

82,4

82,5

84,1

81,8

81,0

82,7

82,2

82,6

82,3

78,9

78,4

81,2

80,4

80,6

81,4

79,2

80,9

81,1

80,9

52,3

51,3

51,9

53,8

53,1

52,5

53,8

52,8

52,9

54,4

54,1

53,7

53,9

52,5

52,3

54,6

52,1

53,4

54,2

52,7

53,5

54,9

53,5

53,9

86,6

85,7

85,4

87,6

87,1

86,5

87,4

86,5

85,3

86,8

87,0

86,7

86,0

84,4

82,8

85,9

83,4

84,8

85,5

84,0

84,1

85,7

84,1

84,9

2013

2017

2021

Andel af restlevetid med gode leveår (%)

2010

2013

2017

2021

Danmarks Statistik og Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013, 2017 og 2021

178

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Det fremgår endvidere af tabel 6.2, at en 65-årig

mand i 2010 kunne forvente at have 12,6 år gode

leveår, svarende til 77,5 % af den forventede rest-

levetid. I 2013 var antallet af gode leveår steget til

13,3 år (78,6 %), til 13,8 år (78,0 %) i 2017, hvorefter

der ses en vis stagnation på 13,9 år (77,5 %) i 2021.

Mens antallet af gode leveår blandt 65-årige mænd

således er steget i perioden 2010 til 2021, ses der et

fald i andelen mellem 2013 og 2021. Der ses ikke en

tydelig udvikling på tværs af regioner.

En 65-årig kvinde kunne i 2010 forvente 13,6 gode

leveår (70,9 %). Antal gode leveår steg i 2013 til 14,3

år (72,4 %), 14,8 år (72,8 %) i 2017 og 15,2 år (73,3 %)

i 2021. Stigningen i antal gode leveår i perioden

2010 til 2021 ses i alle regioner. I hele perioden 2010

til 2021 ses en stigning i andelen af restlevetiden

med gode leveår. Der ses ikke en tydelig udvikling

på tværs af regioner. Det bemærkes, at andelen af

restlevetiden med gode leveår for kvinder er lavere

end for mænd. Dette skyldes dels, at andelen med

fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet

helbred er større blandt mænd end blandt kvinder,

og dels, at danske kvinder i gennemsnit lever læn-

gere end danske mænd (jævnfør tabel 6.1).

Figur 6.1

Antal gode leveår (år med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred) og antal

tabte gode leveår (år med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred) for 16-årige mænd. 2010, 2013,

2017 og 2021.

År

2010

2013

2017

2021

8,2

9,5

9,6

Gode leveår

Tabte gode leveår

8,2

52,5

53,7

53,4

53,9

Danmarks Statistik og Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013, 2017 og 2021

Danskernes sundhed 2021

179

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Gode leveår og langvarig sygdom

I tabel 6.3 vises antal gode leveår for indikatoren,

der belyser andelen uden langvarig sygdom for

16-årige og 65-årige mænd og kvinder samt den

procentvise andel af restlevetiden med gode leveår

i perioden 2010 til 2021. Der vil i det følgende blot

blive henvist til antal og andel gode leveår i beskri-

velsen af ovenstående.

I 2010 kunne 16-årige danske mænd forvente 40,9

gode leveår, svarende til 67,3 % af restlevetiden. I

2013 var antal gode leveår for mænd 41,0 år (66,3 %),

i 2017 var det 41,5 år (66,0 %), mens det i 2021 var

41,7 år (65,6 %). Således er antal gode leveår steget

svagt fra 2010 til 2021, mens andelen af gode leve-

år er faldet svagt. Der ses et usystematisk mønster

på tværs af kommunerne.

For 16-årige danske kvinder er antal gode leveår

faldet svagt fra 42,0 år (64,5 %) i 2010 over 41,6 år

(63,0 %) i 2013 og 41,5 år (62,1 %) i 2017 til 41,8 år

(61,9 %) i 2021. Således er både antallet og andelen

af restlevetiden med gode leveår faldet svagt fra

2010 til 2021, dog med en mindre stigning i antallet

mellem 2017 og 2021. Der ses ikke noget syste-

matisk mønster på tværs af regionerne i forhold til

udvikling i antal gode leveår i perioden 2010 til 2021;

derimod er andelen faldet i alle regioner.

Det forventede antal gode leveår for en 65-årig

mand er steget svagt fra 8,8 år i 2010 til 9,1 år i

2013 og 9,2 år i 2017. Herefter ses et fald til 8,8 år i

2021. I hele perioden ses et fald i andelen af gode

leveår, fra 54,0 % i 2010 til 49,3 % i 2021. Faldet er

fortrinsvis sket mellem 2017 og 2021. Der tegner

sig et noget usystematisk billede for udviklingen i

både antallet og andelen af gode leveår på tværs

af de fem regioner.

For en 65-årig kvinde er antal gode leveår steget fra

9,9 år i 2010 (51,7 %) over 10,4 år i 2013 (52,7 %) til 10,5

år (51,4 %) i 2017, hvorefter der ses et mindre fald til

10,1 år (48,8 %) i 2021. Overordnet ses også et fald i

andelen med gode leveår i denne periode, og fal-

det er størst mellem 2017 og 2021. Der ses et noget

usystematisk mønster, når man ser på tendenser på

tværs regionerne.

180

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 6.3

Antal gode leveår (uden langvarig sygdom) samt andelen af den forventede restlevetid med gode

leveår. Opgjort for 16-årige og 65-årige mænd og kvinder og opdelt på regioner. 2010, 2013, 2017 og 2021.

Antal gode leveår

2010

16-årige

Mænd

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

Kvinder

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

65-årige

Mænd

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

Kvinder

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

9,6

9,8

10,1

9,8

10,4

9,9

10,5

10,3

10,6

10,2

10,1

10,4

9,8

10,7

11,1

10,4

10,5

9,9

9,8

10,3

10,2

10,4

10,1

50,7

52,3

52,2

50,5

54,9

51,7

53,7

53,5

52,9

51,1

51,5

52,7

48,4

53,5

54,0

50,7

51,8

51,4

48,1

48,6

49,0

48,6

50,2

48,8

8,3

9,1

8,8

9,4

8,8

9,5

9,2

9,0

9,2

9,1

8,7

9,0

9,8

9,6

8,8

9,2

8,6

8,3

9,1

9,4

8,8

52,0

57,7

53,2

52,7

57,3

54,0

53,0

57,8

54,0

51,4

53,5

53,8

50,6

52,0

54,7

53,3

50,0

52,2

49,0

47,1

50,2

51,1

48,3

49,3

42,6

40,8

41,8

41,3

43,0

42,0

42,4

41,5

41,1

40,8

41,4

41,6

41,8

40,6

41,3

41,2

40,9

41,5

43,2

40,1

40,5

42,1

40,2

41,8

65,7

63,4

64,0

62,9

66,3

64,5

64,4

63,5

62,0

61,5

62,9

63,0

62,6

61,4

61,7

61,5

62,1

64,1

60,2

60,1

62,1

59,8

61,9

40,9

40,5

40,7

40,4

42,3

40,9

40,6

41,4

41,0

40,7

41,9

41,0

41,4

40,5

41,8

42,4

39,6

41,5

42,9

40,1

40,7

42,4

40,4

41,7

67,8

67,7

66,9

65,7

69,5

67,3

65,9

67,9

66,2

64,9

67,3

66,3

66,1

65,2

66,2

66,7

63,5

66,0

67,6

63,9

64,0

66,1

63,6

65,6

2013

2017

2021

Andel af restlevetid med gode leveår (%)

2010

2013

2017

2021

Danmarks Statistik og Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013, 2017 og 2021

Danskernes sundhed 2021

181

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Gode leveår og mentalt helbred

I tabel 6.4 ses antal gode leveår for indikatoren, der

belyser andelen med en høj score på den mentale

helbredsskala for 16-årige og 65-årige mænd og

kvinder samt den procentvise andel af restlevetiden

med gode leveår i perioden 2010 til 2021. Der vil i

den følgende beskrivelse blot blive henvist til antal

og andel gode leveår.

I 2010 kunne 16-årige danske mænd forvente 55,8

gode leveår (91,9 % af restlevetiden). I 2013 var

antallet af gode leveår steget til 56,5 år (91,2 %).

Herefter ses et fald til 56,1 år (89,1 %) i 2017 og til

54,1 (85,1 %) i 2021. Således er både antal og andel

gode leveår faldet i perioden 2010 til 2021. Samme

tendens ses på tværs af regionerne.

For en 16-årig dansk kvinde ses det, at antal gode

leveår var 57,3 år (88,0 %) i 2010, 57,5 år (87,1 %) i

2013, 56,4 år (84,5 %) i 2017 og 54,0 år (80,0 %) i 2021.

Således er både antal af og andel af gode leveår

faldet jævnt i perioden 2010 til 2021. Den samme

tendens ses i alle fem regioner.

Antal gode leveår for 65-årige mænd er steget

svagt fra 15,2 år (93,1 %) i 2010 over 15,6 år (92,1 %) i

2013 til 16,3 år (92,3 %) i 2017. Herefter ses et svagt

fald til 16,0 år (89,4 %) i 2021. Der ses stort set sam-

me mønster på tværs af regionerne.

Tabellen viser endvidere, at det antal gode leveår

for 65-årige kvinder var 17,2 år (89,7 %) i 2010, 17,5

år (88,8 %) i 2013, 18,1 år (88,9 %) i 2017 og 17,7 år

(85,2 %) i 2021. Antallet af gode leveår er således

steget frem til 2017, hvorefter der ses et fald i 2021.

Derimod er andelen faldet i hele perioden. Et

tilsvarende mønster ses i alle regioner.

Det bemærkes, at andelen af restlevetiden med

gode leveår er større for 65-årige end for 16-årige

mænd og kvinder, når beregningen af gode leveår

er baseret på at have en høj score på den mentale

helbredsskala. Dette er i modsætning til beregningen

af gode leveår baseret på de to øvrige indikatorer

(fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet

helbred og ingen langvarig sygdom), hvor andelen

er størst blandt de 16-årige. Det skyldes, at forekom-

sten af en høj score på den mentale helbredsskala

ikke er så aldersafhængig som de to øvrige indikato-

rer (se kapitel ’2.1 Selvvurderet helbred’, ’2.2 Fysisk og

mentalt helbred’ og ’4.1 Langvarig sygdom’).

Samlet set viser opgørelserne i dette kapitel, at den

stigende middellevetid i Danmark ikke direkte er

fulgt af en tilsvarende stigning i antallet af gode leve-

år og andelen af restlevetiden. Endvidere ses blandt

16-årige mænd og kvinder et markant fald i både

antallet af gode leveår og andelen af restlevetiden

med en høj score på den mentale helbredsskala.

182

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel 6.4

Antal gode leveår (med en høj score på den mentale helbredsskala) samt andelen af den forven-

tede restlevetid med gode leveår. Opgjort for 16-årige og 65-årige mænd og kvinder og opdelt på regioner.

2010, 2013, 2017 og 2021.

Antal gode leveår

2010

16-årige

Mænd

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

Kvinder

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

65-årige

Mænd

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

Kvinder

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Danmark

17,0

16,6

17,1

17,9

16,9

17,2

17,1

17,3

17,8

18,1

17,3

17,5

17,8

18,0

18,6

18,2

18,1

17,3

17,1

17,9

18,1

17,7

89,7

89,2

88,5

92,1

89,3

89,7

87,1

89,9

89,1

90,6

88,3

88,8

88,4

89,2

87,7

90,6

89,7

88,9

84,3

84,8

85,4

86,2

85,7

85,2

14,7

15,3

15,9

15,3

15,2

15,1

15,2

15,7

16,3

15,8

15,6

16,0

16,4

16,7

16,2

16,3

15,7

15,5

16,2

16,5

16,2

16,0

92,4

93,1

92,6

94,9

93,1

91,0

92,7

92,1

93,4

92,3

92,1

92,7

91,2

92,8

91,5

92,3

89,3

88,7

89,3

90,0

89,6

89,4

56,9

56,4

56,9

58,7

57,4

57,3

57,2

56,4

57,3

58,6

57,5

56,3

55,2

56,2

57,3

56,6

56,4

53,3

52,9

54,4

54,9

54,1

54,0

87,7

87,6

87,2

89,4

88,5

88,0

86,8

86,3

86,6

88,3

87,2

87,1

84,5

83,5

83,9

85,4

85,0

84,5

79,0

79,4

80,6

81,0

80,5

80,0

55,0

54,8

55,6

57,3

56,5

55,8

55,6

56,4

57,6

57,0

56,5

55,7

55,1

55,9

57,3

55,4

56,1

53,8

53,7

54,1

54,6

54,0

54,1

91,1

91,5

91,3

93,3

92,8

91,9

90,7

91,1

91,0

91,9

91,6

91,2

88,9

88,6

90,2

88,8

89,1

84,8

85,6

85,1

85,3

84,8

85,1

2013

2017

2021

2010

Andel af restlevetid

med gode leveår (%)

2013

2017

2021

Danmarks Statistik og Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013, 2017 og 2021

Referencer

1. Danmarks Statistik. Middellevetid. Tilgået 10-01-2022: https:/

/www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/middellevetid

2. Danmarks Statistik. Middellevetiden stiger fortsat. Nyt fra Danmarks Statistik 2020. Tilgået 01-12-2021:

https:/

/www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=30217.

3. Danmarks Statistik. Befolkningsfremskrivning 2019 for hele landet efter herkomst, køn og alder. Statistikbanken.

Tilgået 01-12-2021: http:/

/statistikbanken.dk/

4. Jensen HAR, Kyvsgaard I, Christensen K, Christensen AI. Sund aldring – udvikling i Danmark i løbet af de seneste årtier.

København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Sundhedsstyrelsen, 2021.

5. Jagger C, Oyen HV, Robine J-M. Health Expectancy Calculation by the Sullivan Method: A Practical Guide. EHLEIS, 2014.

6. Brønnum-Hansen H. Health expectancy in Denmark, 1987-2000. Eur J Public Health. 2005; 15: 20-5.

7. Sullivan DF. A single index of mortality and morbidity. HSMHA Health Rep. 1971; 86: 347-54.

8. Danmarks Statistik. Statistikbanken. Tilgået 01-12-2021: http:/

/statistikbanken.dk/

Danskernes sundhed 2021

183

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

184

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Bilag A

Materiale og metode

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Metode

Der er til denne undersøgelse udtrukket en stikprø-

ve i hver af landets fem regioner og en stikprøve,

der omfatter hele Danmark (en national stikprøve).

Stikprøverne er som ved tidligere undersøgelser

(1-3) gensidigt udelukkende.

De fem regioner og Statens Institut for Folke-

sundhed, SDU, har alle udsendt spørgeskemaet

’Hvordan har du det?’ med 56 fælles kernespørgs-

mål. De fælles spørgsmål er i vid udstrækning de

samme, som blev stillet ved undersøgelserne i

2010, 2013 og 2017.

Dataindsamlingen foregik ved brug af en kombi-

nation af digital post og fysisk post. Alle personer

i stikprøven fik tilsendt et introduktionsbrev samt

et spørgeskema. Invitation og link til et elektronisk

spørgeskema blev sendt med digital post til alle,

der var tilmeldt digital post. Personer, der ikke var

tilmeldt digital post, fik tilsendt et fysisk papirskema.

Personer, der ikke havde besvaret det elektroniske

spørgeskema efter henvendelse med digital post,

fik tilsendt et papirskema. Uanset om personen

modtog invitationen som digital eller fysisk post, var

det muligt at besvare spørgeskemaet på internettet.

I introduktionsbrevet blev det gjort klart, at delta-

gelse i undersøgelsen var frivillig, og at besvarel-

serne ville blive behandlet fortroligt.

I alt er der udsendt spørgeskemaer til 324.000 per-

soner på 16 år eller derover med bopæl i Danmark.

I den nationale stikprøve blev der udsendt 25.000

spørgeskemaer, i Region Hovedstaden 102.500,

i Region Sjælland 34.000, i Region Syddanmark

66.300, i Region Midtjylland 56.500 og i Region

Nordjylland 39.700.

Deltagelse

I alt har 183.656 personer (56,7 %) helt eller delvist

besvaret spørgeskemaet. I tabel A1 er deltagelsen

opgjort efter køn og alder, civilstand, etnisk bag-

grund og bopælsregion. Det fremgår, at svarpro-

centen er højere blandt kvinder (61,2 %) end blandt

mænd (52,0 %). Blandt både mænd og kvinder ses

den laveste svarprocent i aldersgrupperne 16-24 år

og 25-34 år. Det ses endvidere, at svarprocenten

er lav blandt ugifte (44,0 %), blandt personer med

anden vestlig (42,0 %) og ikke-vestlig baggrund

(34,2 %). Der ses relativt små regionale forskelle i

svarprocenterne i 2021. Den laveste svarprocent ses

i Region Nordjylland (52,9 %), og den højeste ses i

Region Syddanmark (61,7 %).

Overordnet set ligger deltagelsesprocenten i 2021

(56,7 %) lavere end i 2017 (58,7 %) og 2010 (59,5 %),

men højere end i 2013 (54,0 %). Dette mønster ses

i de fleste grupper defineret ud fra køn og alder,

civilstand, etnisk baggrund og region. Markante

undtagelser er blandt mænd i aldersgruppen 75 år

eller derover samt blandt kvinder i alder 65-74 år

samt 75 år eller derover, hvor der i forhold til tid-

ligere år er tale om en klar stigning i deltagelses-

procenten i 2021.

Vægtning

I undersøgelser som denne er det af stor betyd-

ning for resultaterne, at svarpersonerne ligner den

øvrige voksne befolkning så meget som muligt

med hensyn til køn, alder, uddannelse og andre

sociodemografiske karakteristika. En afvigelse

fra dette svækker undersøgelsens konklusioner.

Som det fremgår af tabel A1, er der stor forskel på

svarprocenten i de forskellige befolkningsgrupper.

Befolkningssammensætningen blandt personer,

der har besvaret spørgeskemaet, afviger derfor på

en række områder fra befolkningssammensætnin-

gen i hele landet. I denne undersøgelse er dette

problem søgt løst ved en opregning foretaget af

Dataindsamling og Metode, Danmarks Statistik, en

såkaldt vægtning for non-response (4). Det betyder,

at besvarelsen fra den enkelte person er givet en

vægt i forhold til, hvor sandsynligt det er at få en

besvarelse fra en person med samme køn, alder,

uddannelse, bruttoindkomst, socioøkonomisk

gruppering, familietype, etnisk baggrund, antal

lægebesøg i 2019, indlæggelse på sygehus i 2019

samt ejer/lejer-forhold. Formålet er at imødegå de

udfordringer, der er i forbindelse med bortfaldet.

Dataindsamling og Metode, Danmarks Statistik, er

alene fagligt ansvarlig for opregningen. Denne op-

regning er anvendt både ved nationale og regionale

opgørelser. Den samme vægtningsprocedure blev

anvendt i 2010, 2013 og 2017.

186

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Tabel A1.

Antal inviterede, antal svarpersoner og svarprocent i 2021 samt svarprocent i 2017, 2013 og 2010.

2021

Antal

inviterede

Danmark

Mænd

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle mænd

Kvinder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alle kvinder

Civilstand

Gift

Fraskilt

Enke/enkemand

Ugift

Etnisk baggrund

Dansk

Anden vestlig

Ikke-vestlig

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

110.313

37.552

71.664

62.185

42.286

59.646

20.871

44.185

36.554

22.390

54,1

55,6

61,7

58,8

52,9

52,6

56,2

67,4

61,8

59,9

44,3

49,4

64,4

61,1

56,6

52,7

55,6

64,4

65,0

65,2

278.914

16.860

28.226

166.914

7.089

9.643

59,8

42,0

34,2

62,0

40,6

33,3

57,1

35,8

25,8

62,1

43,0

31,8

149.531

20.852

37.618

115.997

97.907

12.805

21.900

51.034

65,5

61,4

58,2

44,0

67,6

58,7

59,0

46,4

62,6

50,8

52,8

41,7

67,0

55,6

54,3

49,2

19.939

22.988

22.273

26.977

26.254

23.393

22.157

163.981

10.359

10.632

12.063

17.019

18.719

17.792

13.786

100.370

52,0

46,3

54,2

63,1

71,3

76,1

62,2

61,2

51,9

52,2

59,6

66,8

72,4

73,7

56,2

62,6

48,1

49,3

55,4

61,1

65,6

66,4

50,3

57,5

57,0

59,2

64,6

67,2

70,3

69,3

49,4

63,4

21.521

23.973

22.398

27.398

25.743

22.004

16.982

160.019

7.973

7.682

9.193

14.141

15.982

16.273

12.032

83.276

37,0

32,0

41,0

51,6

62,1

74,0

70,9

52,0

39,0

38,4

46,3

55,9

66,0

74,2

60,3

54,1

34,3

36,3

44,3

50,8

59,8

67,1

60,3

50,4

42,4

44,9

51,1

56,3

63,5

69,9

60,1

55,5

324.000

Antal

svarpersoner

183.646

Svarprocent

56,7

2017

58,7

Svarprocent

2013

54,0

2010

59,5

Referencer

1. Sundhedsstyrelsen. Den Nationale Sundhedsprofil 2010 – Hvordan har du det? København: Sundhedsstyrelsen, 2011.

2. Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013. København: Sundhedsstyrelsen, 2014.

3. Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København: Sundhedsstyrelsen, 2018.

4. Fangel S, Linde PC, Thorsted BL. Nye problemer med repræsentativitet i surveys, som opregning med registre kan reducere.

Metode & Data 2007; 93: 14-26.

Danskernes sundhed 2021

187

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

188

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Bilag B

Klassifikation af

udvalgte variable

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Klassifikation af uddannelse

Den anvendte klassifikation af uddannelse er en

tilnærmelse til DUN-klassifikationen (Dansk Uddan-

nelses Nomenklatur) (1). I nærværende undersøgel-

se anvendes en opdeling i syv uddannelsesgrupper:

• Grundskole

• Kort uddannelse

• Kort videregående uddannelse

• Mellemlang videregående uddannelse

• Lang videregående uddannelse

• Under uddannelse

• Anden uddannelse (f.eks. udenlandsk

skolegang)

Figur B1 viser, hvorledes skoleuddannelse og

erhvervsuddannelse kombineres til de syv uddan-

nelsesgrupper. Inddelingen er baseret på svarper-

sonens oplysninger ud fra spørgsmålene ’Hvilken

skoleuddannelse har du?’ og ’Har du fuldført en

uddannelse ud over en skole- eller ungdomsud-

dannelse?’. Der er dog enkelte undtagelser. Per-

soner, der enten har svaret, at de ikke har fuldført

en uddannelse ud over en skole- eller ungdoms-

uddannelse, eller at de har fuldført ét eller flere

kortere kurser (for eksempel specialarbejderkurser

eller arbejdsmarkedskurser), og som derudover har

svaret, at de er uddannelsessøgende i spørgsmålet

’Er du under uddannelse?’, er klassificeret som at

være under uddannelse.

I figurer, der viser udviklingen inden for forskellige

uddannelsesgrupper i perioden fra 2010 til 2021,

anvendes en opdeling i tre uddannelsesgrupper:

• Grundskole

• Kort uddannelse

• Videregående uddannelse (kort, mellemlang

eller lang)

De øvrige uddannelseskategorier (kan ikke pla-

ceres, under uddannelse og anden uddannelse)

indgår ikke i disse udviklingsfigurer.

190

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Figur B1

Klassifikation af uddannelse på baggrund af skoleuddannelse og erhvervsuddannelse.

7 eller

færre års

skolegang

Studenter-,

Andet

HF-eksamen

(herunder

(inklusiv

udenlandsk

HHX, HTX)

skole)

Skoleuddannelse

Erhvervsuddannelse

Går i skole

8-9 års

skolegang

10-11 års

skolegang

Uoplyst

Ingen erhvervsuddannelse

Ét eller flere kortere kurser

(specialarbejderkurser,

arbejdsmarkedskurser m.v.)

Erhvervsfaglig uddannelse/

faglært (fx kontor- eller butiks-

assistent, frisør)

Kort videregående

uddannelse, 2-3 år

Mellemlang videregående

uddannelse, 3-4 år

Lang videregående uddannelse,

mere end 4 år

Anden uddannelse

Uoplyst

Kan ikke placeres

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Danskernes sundhed 2021

191

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

Klassifikation af erhvervsmæssig stilling

Inddelingen i grupper af erhvervsmæssig stilling i

denne undersøgelse er baseret på en kombination

af svarpersonernes selvrapporterede oplysninger

om erhvervsmæssig stilling og registerbaserede

oplysninger om sociale ydelser i Danmark i 2020

via det såkaldte DREAM-register fra Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering. I undersøgelsen er

nedenstående definition af erhvervsmæssig stilling

blevet brugt.

Fra spørgeskemaet i 2021 anvendes spørgsmålene

’Er du i arbejde?’ og ’Er du under uddannelse’. Beg-

ge spørgsmål har svarmulighederne ’Ja’ og ’Nej’. Fra

DREAM anvendes oplysninger om ydelser i forbin-

delse med førtidspension, efterløn samt ledighed

i løbet af 2020. Der er anvendt følgende hierarki til

definitionen af erhvervsmæssig stilling:

1. Personer, der er 65 år eller derover pr. 1. januar

2021, er defineret som alderspensionister.

2. Personer i aldersgruppen 16-64 år, der ifølge

DREAM har modtaget førtidspension i mindst én

uge i 2020, er defineret som førtidspensionister.

3. Personer i aldersgruppen 60-64 år, der ifølge

DREAM har modtaget efterløn i mindst én uge i

2020, er defineret som efterlønsmodtagere.

4. Personer i aldersgruppen 16-24 år, der har svaret:

a. ’Ja’ til spørgsmålet ’Er du under uddannelse’ er

defineret som værende under uddannelse.

b. ’Nej’ til spørgsmålet ’Er du under uddannelse’

og ‘Ja’ til spørgsmålet ’Er du i arbejde’ er define-

ret som værende beskæftigede.

c. ’Nej’ til spørgsmålet ’Er du under uddannelse’

og ’Nej’ til spørgsmålet ’Er du i arbejde’ er defi-

neret som værende uden for arbejdsmarkedet.

5. Personer i aldersgruppen 25-64 år, der har svaret:

a. ’Ja’ til spørgsmålet ’Er du i arbejde’ er defineret

som beskæftigede.

b. ’Nej’ til spørgsmålet ’Er du i arbejde’ og ’Ja’ til

spørgsmålet ’Er du under uddannelse’ er defi-

neret som værende under uddannelse.

c. ’Nej’ til spørgsmålet ’Er du under uddannelse’

og ’Nej’ til spørgsmålet ’Er du i arbejde’ er defi-

neret som værende uden for arbejdsmarkedet.

6. Hvis man ifølge punkt 4c eller 5c er uden for

arbejdsmarkedet, opdeles man ud fra DREAM som

følger:

a. Personer, der ifølge de i DREAM angivne koder

er arbejdsløse, defineres som arbejdsløse.

b. Personer, der ikke opfylder punkt 6a, defineres

som værende andre uden for arbejdsmarkedet.

192

Danskernes sundhed 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

For personer, der opfylder punkt 4 eller 5, klassifice-

res disse som uoplyst, hvis enten oplysningen om

at være under uddannelse eller i arbejde er uoplyst.

Dog klassificeres personer, der opfylder punkt 4a,

som værende under uddannelse, uanset om der

findes oplysning om at være i arbejde eller ej – til-

svarende klassificeres personer, der opfylder punkt

5a, som værende i arbejde, uanset om der findes

oplysning om uddannelse eller ej.

Nedenfor ses de forskellige grupper for erhvervs-

mæssig stilling, som de optræder i opslagstabellerne.

• Beskæftigede

• Arbejdsløse

•

Førtidspensionister

• Andre uden for arbejdsmarkedet

•

Efterlønsmodtagere

• Alderspensionister

Gruppen under uddannelse bliver vist ved opgørel-

sen for højest gennemførte uddannelsesniveau og

indgår derfor ikke i klassifikationen af erhvervsmæs-

sig stilling.

I 2010 blev inddelingen udelukkende baseret på

svarpersonernes oplysninger om erhvervsmæssig

stilling. Definitionen er således ikke sammenlignelig

med ovenstående. Det er derfor kun muligt at bely-

se udviklingen i perioden 2013 til 2021 i de forskelli-

ge grupper af erhvervsmæssig stilling.

Nærværende definition er den samme som ved

sundhedsprofilundersøgelsen i 2017 (2).

Klassifikation af samlivsstatus

Grupperingen af samlivsstatus er fremkommet

ved at kombinere svarpersonens egne oplysninger

om, hvorvidt han eller hun bor sammen med en

ægtefælle, samlever eller kæreste, med register-

oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR)

om civilstand. Samlivsforhold grupperes i følgende

fem grupper:

•

Gift:

Personer, der ifølge CPR er gift eller i regi-

streret parforhold.

Samlevende:

Personer, der i spørgeskemaet an-

giver, at han eller hun bor sammen med en æg-

tefælle, samlever eller kæreste, men som ifølge

CPR ikke er gift eller i registreret parforhold.

Enlig (separeret, skilt):

Personer, der ifølge CPR

er skilt eller separerede og ikke har angivet, at

de er samlevende.

Enlig (enkestand):

Personer, der ifølge CPR er

enker eller enkemænd og ikke har angivet, at de

er samlevende.

Enlig (ugift):

Personer, der ifølge CPR er ugift og

ikke har angivet, at de er samlevende.

•

Referencer

1. Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. DUN 2012. Dansk Uddannelses-Nomenklatur. København: Danmarks Statistik, 2012.

2. Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København: Sundhedsstyrelsen, 2018.

Danskernes sundhed 2021

193

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 223: Orientering om Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, fra sundhedsministeren