Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 218
Offentligt
2533913_0001.png
Arbejdspladserne i bevægelse
Undersøgelse af hvordan og hvorfor vi dyrker
firmaidræt og kollegamotion
Zakarias Engell og Bjarne Ibsen
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Syddansk Universitet
1
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0002.png
Analyse og redaktion:
Zakarias Engell
Bjarne Ibsen
CISC, Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
Analysegrundlag:
Alle figurer og tabeller
bygger på data fra
spørgeskemaundersøgelsen
af danskernes
bevægelsesvaner i
forsknings- og
formidlingsprojektet
’Danmark i Bevægelse’
Udgiver:
CISC, Institut for Idræt og
Biomekanik, SDU
Udgivet i 2021
ISBN:
978-87-94233-61-3
(fysiske udgave)
978-87-94233-62-0
(digitale udgave)
Økonomisk støtte:
Undersøgelsen er støttet
økonomisk af Dansk
Firmaidrætsforbund.
Danmark i Bevægelse er
støttet af Nordea-fonden
Baggrund
Analyserne i denne rapport bygger på data fra den hidtil største
kortlægning af danskernes bevægelsesvaner, som blev gennemført fra
midten af oktober til slutningen af november 2020. Spørgeskemaet blev
besvaret af mere end 163.000 danskere fra 15 år og ældre. Sidst i
rapporten i bilag 1 beskrives metoden for undersøgelsen.
Indeværende analyser bidrager med en detaljeret viden om erhvervsaktive
danskeres deltagelse i firmaidræt og kollegamotion, samt hvad der
motiverer erhvervsaktive til at dyrke firmaidræt og kollegamotion.
Denne viden er et værdifuldt værktøj til at prioritere og planlægge
fremtidens indsatser for at skabe et Danmark i bevægelse. Vi ønsker med
projektet at bidrage til, at flere danskere oplever glæden ved bevægelse
og deltager i idrættens fællesskaber til gavn for dem selv og
folkesundheden.
Man kan læse mere om forsknings- og formidlingsprojektet ’Danmark i
Bevægelse’ her:
https://www.sdu.dk/da/forskning/danmark_i_bevaegelse
2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Rapportens struktur og opbygning ............................................................................................................ 5
Firmaidræt ......................................................................................................................................................... 6
Hvem dyrker firmaidræt? .......................................................................................................................... 6
Firmaidræt og uddannelseslængde ........................................................................................................... 7
Firmaidræt i danske kommuner og kommunetyper ................................................................................. 7
Firmaidrættens populære aktiviteter ........................................................................................................ 9
Hvad kan forklare deltagelse i firmaidræt? ............................................................................................. 14
Sammenfatning af deltagelse i firmaidræt .............................................................................................. 15
Kollegamotion ................................................................................................................................................. 16
Idræt og motion med kolleger................................................................................................................. 16
Kollegamotion og beskæftigelsesområde ............................................................................................... 17
Kollegamotion i kommuner og kommunetyper ...................................................................................... 17
Populære kollegamotionsaktiviteter ....................................................................................................... 19
Hvad kan forklare deltagelse i kollegamotion? ....................................................................................... 22
Sammenfatning af deltagelse i kollegamotion ........................................................................................ 23
Motiver knyttet til firmaidræt og kollegamotion ............................................................................................ 24
Motiver for deltagelse i forskellige bevægelsestyper blandt aktive i firmaidræt ................................... 24
Motiver for kollegamotion ...................................................................................................................... 28
Sammenfatning af motiver ...................................................................................................................... 31
Fysiske krævende opgaver under erhvervsarbejde ........................................................................................ 32
Hård fysisk anstrengelse som en del af arbejdsdagen ............................................................................ 32
Fysisk aktivitet og anstrengelse i arbejdsdagen blandt erhvervsaktive i forskellige jobfunktioner ........ 33
Udvalgte kommuner og karakteristik af borgernes fysiske anstrengelse knyttet til deres arbejde ....... 33
Sammenhæng mellem fysisk anstrengende arbejde, køn, alder og uddannelsesniveau ....................... 34
Sammenfatning af fysisk anstrengelse under arbejde ............................................................................ 36
Sammenfatning ............................................................................................................................................... 37
Bilag ................................................................................................................................................................. 40
Bilag 1 – Datagrundlag ............................................................................................................................. 40
Bilag 2 – Supplerende tabeller................................................................................................................. 42
Bilag 3 – Logistiske regressionsanalyser .................................................................................................. 45
Bilag 4 – Spørgsmål fra spørgeskemaet om danskernes bevægelsesvaner, som indgår i analyserne .... 46
Bilag 5 – Inddelingen af kommuner efter kommunetyper ...................................................................... 49
3
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
Indledning
Det er velkendt, at arbejdspladsen og arbejdets karakter har stor betydning for omfanget og karakteren af
fysisk aktivitet i hverdagen. Dette er i mange sammenhænge undersøgt ved at benytte et generelt mål for,
hvor fysisk aktiv man er, fx med spørgsmål om, hvor mange minutter om dagen man er fysisk aktiv, eller
ved at undersøge afgrænsede dele af den fysiske aktivitet i tilknytning til arbejdet eller arbejdspladsen, fx
deltagelse i firmaidræt.
Undersøgelsen af danskernes bevægelsesvaner i forsknings- og formidlingsprojektet Danmark i Bevægelse
giver mulighed for en meget bredere og mere nuanceret analyse af arbejdets og arbejdspladsens betydning
for fysisk bevægelse.
Danmarks Statistik udtrak godt 404.000 tilfældigt udvalgte voksne i Danmark (15 år eller ældre) –
stratificeret på køn, alder og kommunens befolkningstal – til at deltage i undersøgelsen, der blev
gennemført i oktober og november måned 2020. 163.133 voksne besvarede spørgeskemaet, hvoraf 83.176
svarede, at de er erhvervsaktive. Det er denne gruppe, som er grundlaget for analyserne i denne rapport.
Metoden for denne undersøgelse og datagrundlaget for analyserne i denne rapport er beskrevet i bilag 1.
Analysen tager sigte på at besvare tre sider af fysisk aktivitet og bevægelse i sammenhæng med arbejdet og
arbejdspladsen:
Deltagelse i idræt, motion og fysisk bevægelse i firmaidræt.
Kollegamotion.
Graden af fysisk anstrengelse som en del af arbejdet.
I rapporten anvendes flere begreber, hvoraf
firmaidræt
og
kollegamotion
kort præciseres her.
Firmaidræt anvendes som udtryk for deltagelse i idræts- og motionsaktiviteter på arbejdspladsen og / eller i
en firmaidrætsforening. For at blive kategoriseret som firmaidrætsaktiv i denne undersøgelse har
respondenterne, der besvarede spørgeskemaet, svaret, at de udfører en eller flere idræts- og
motionsaktiviteter én gang om ugen eller oftere
i sammenhæng
med ’firmaidræt / på arbejdspladsen’.
Kollegamotion anvendes som udtryk for træning, motion og idræt, der praktiseres sammen med kolleger.
Kollegamotion er ikke knyttet til én organisatorisk sammenhæng, men omfatter erhvervsaktive, som dyrker
kollegamotion selvorganiseret, i et kommercielt center, på arbejdspladsen, i en idrætsforening osv. For at
blive kategoriseret som idræts- og motionsaktiv sammen med kolleger har respondenterne i
spørgeskemaet svaret, at de udfører en eller flere idræts- og motionsaktiviteter én gang om ugen eller
oftere
sammen med
’kolleger’. De konkrete spørgsmål i spørgeskemaet, som anvendes i analyserne i denne
rapport, kan ses i bilag 2.
I undersøgelsen er der 5.266 erhvervsaktive danskere, der har svaret, at de dyrker firmaidræt. Heraf har
3.087 svaret, at de gør det sammen med kolleger, mens 2.179 ikke har angivet, at de dyrker firmaidræt
sammen med kolleger, men eksempelvis er ’alene’ om aktiviteten eller udfører den med ’andre’.
Undersøgelsen indeholder svar fra 9.440 erhvervsaktive, som angiver, at dyrker en aktivitet sammen med
deres kolleger, hvoraf der som nævnt er 3.087, som er aktive i sammenhæng med firmaidræt, mens de
resterende udfører deres aktivitet sammen med kolleger i andre sammenhænge end firmaidræt.
Kollegamotion og firmaidræt har således et betydeligt sammenfald, men samtidig er der også væsentlige
forskelle, som løbende fremhæves i analysen.
4
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
Rapportens struktur og opbygning
Analyserne er opdelt i fire afsnit og en afsluttende sammenfatning og diskussion.
I det første afsnit præsenteres analyserne af, hvor mange af de erhvervsaktive, der deltager i
firmaidræt,
dvs. fysisk træning mv. på arbejdspladsen og / eller i en firmaidrætsforening – opdelt på køn,
aldersgrupper, uddannelseslængde og kommunetyper. Endvidere analyseres deltagelsen i de mest
praktiserede firmaidrætsaktiviteter. Til sidst foretages en analyse af, hvilken betydning køn, alder,
erhvervsgruppe samt arbejdets karakter har for deltagelse i firmaidræt.
I det andet afsnit om
kollegamotion
præsenteres resultaterne af respondenternes svar på, om de
praktiserer bevægelsesaktiviteter sammen med deres kolleger. Som i afsnittet om firmaidræt er analyserne
opdelt på kvinder og mænd, aldersgrupper, uddannelseslængde og kommunetyper. I dette afsnit ser vi
også på de mest praktiserede kollegamotionsaktiviteter. Til sidst præsenteres en analyse af, hvilken
betydning køn, alder, erhvervsgruppe samt arbejdets karakter har for deltagelsen i kollegamotion, når der
tages højde for disse variables indbyrdes sammenfald.
Tredje afsnit handler om
motiver for firmaidræt og kollegamotion,
hvor motiverne for at praktisere ’gå- og
vandreture’, ’løb’, ’fitness og fysisk træning’ samt ’mental træning og smidigheds-/stabilitetstræning’ i
firmaidræt og under kollegamotion undersøges. Der foretages en sammenligning af motiverne for at dyrke
de forskellige bevægelsesaktiviteter mellem erhvervsaktive, som kun praktiserer aktiviteter i firmaidræt, og
erhvervsaktive som praktiserer de pågældende aktiviteter i andre sammenhænge. Tilsvarende foretages en
sammenligning af motiverne for at dyrke de forskellige bevægelsesaktiviteter mellem erhvervsaktive, som
kun praktiserer aktiviteterne som kollegamotion, og erhvervsaktive som praktiserer de pågældende
aktiviteter sammen med andre eller alene.
Sidste afsnit indeholder en analyse af
fysisk aktivitet som en del af arbejdet,
dvs. hvor mange erhvervsaktive
der har hårdt fysisk krævende arbejde opdelt på køn, aldersgrupper, erhvervsgrupper og kommunetyper.
Endvidere analyseres det, om der er en sammenhæng mellem, hvor hårdt arbejdet opleves fysisk, og
deltagelse i firmaidræt og kollegamotion.
5
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0006.png
Firmaidræt
Firmaidræt er en af flere veje til et fysisk aktivt liv, men hvor mange dyrker idræt og motion enten på
arbejdspladsen og/eller i en firmaidrætsforening? Det er et af flere spørgsmål, som dette afsnit sætter
fokus på. Endvidere præsenteres resultaterne af statistiske analyser af, hvilke forhold der er af større eller
mindre betydning for, om erhvervsaktive praktiserer firmaidræt.
Hvem dyrker firmaidræt?
I Danmark dyrker 6,8 pct. af alle erhvervsaktive firmaidræt mindst én gang om ugen eller oftere. Flere
mænd end kvinder gør dette, og den største andel af erhvervsaktive, der dyrker firmaidræt, findes blandt
de 15-29-årige (figur 1.1). Ser vi på alle voksne danskere (15 år og ældre), dvs. medtager vi også personer,
der ikke er erhvervsaktive, så viser undersøgelsen, at 4,9 pct. den voksne del af befolkningen praktiserer
firmaidræt (bilag 2 tabel B3 og B4)
1
.
Figur 1.1 – Andelen af erhvervsaktive, der dyrker firmaidræt (pct.).
10%
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
8,7%
7,6%
6,2%
4,6%
6,1%
7,4%
6,8%
15-29 år
30-44 år
Alder
45-59 år
60 år og ældre
Kvinder
Mænd
Køn
Samlet
N=83.176
Opgørelsen af firmaidrætsaktive blandt de to grupper, hhv. gruppen ’erhvervsaktive danskere’ og gruppen ’alle
voksne danskere’, er præsenteret, da undersøgelse viser, at en relativ stor gruppe af studerende, pensionister m.fl.
også praktiserer firmaidræt, 2,4 pct. deraf, selvom de ikke er erhvervsaktive. Det kan hænge sammen med, at fx
pensionister fortsætter med at dyrke firmaidræt på den arbejdsplads, de har forladt, og at studerende dyrker motion
på den arbejdsplads, hvor de har et deltidsjob.
1
6
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0007.png
Firmaidræt og uddannelseslængde
Andelen af kvinder og mænd – opdelt efter uddannelseslængde -– der dyrker firmaidræt, varierer fra 2,5
pct. til 10,3 pct. (figur 1.2). Mænd i job efter mellemlang videregående uddannelse dyrker mest firmaidræt
(10,3 pct.), mens andelen er mindst blandt selvstændige (2,5 pct.). Kvinder i job efter lang videregående
uddannelse dyrker mest firmaidræt (7,8 pct.), mens det også er blandt de selvstændige, at der er færrest
kvinder, der dyrker firmaidræt. På tværs af køn er selvstændige den erhvervsgruppe, der dyrker mindst
firmaidræt (2,6 pct.), dernæst kommer erhvervsaktive i job efter erhvervsfaglig uddannelse, hvor samlet 5,7
pct. dyrker firmaidræt. De meste aktive i firmaidræt er erhvervsaktive i job efter lang videregående
uddannelse, hvoraf 11,3 pct. af de 15-29-årige dyrker firmaidræt, hvilket er den største andel, når de
erhvervsaktive opdeles efter alder og uddannelse.
Figur 1.2 – Andel af erhvervsaktive kvinder og mænd (15 år og ældre), der dyrker firmaidræt fordelt på
job- og uddannelsesbaggrund (pct.).
Job efter lang videregående uddannelse
Job efter mellemlang videregående uddannelse
Job efter kort videregående uddannelse
Erhvervsfagligt job
Ufaglært job
Selvstændig (eget firma eller medejer af firma)
0%
2%
Mænd
2,5%
2,8%
4%
Kvinder
6%
8%
10%
12%
4,9%
5,6%
6,0%
6,4%
6,8%
7,0%
8,2%
7,8%
9,3%
10,3%
N=83.176
Firmaidræt i danske kommuner og kommunetyper
Analysen af deltagelsen i firmaidræt fordelt efter kommunetyper viser, at andelen af erhvervsaktive, der
dyrker firmaidræt, er en anelse større i hovedstadskommunerne og storbykommunerne end i de øvrige
kommunetyper (se bilag 5 for hvilke kommuner der tilhører de forskellige kommunetyper) (tabel 1.1).
Analysen viser endvidere, at andelen af erhvervsaktive borgere i ’hovedstadskommune gruppe 2’
(kommuner hvor en relativ stor andel af borgerne er i udsatte eller sårbare positioner, fx som
førtidspensionist og kontanthjælpsmodtager, i lidt højere grad dyrker firmaidræt, end de erhvervsaktive gør
i ’hovedstadskommune gruppe 1’ (med forholdsvis få borgere i sårbare positioner). Dette er interessant i
lyset af resultaterne fra den overordnede analyse af bevægelsesvanerne i Danmark, som kan læses i
rapporten ’Danskernes bevægelsesvaner og motiver for bevægelse’ (2021), der viser, at andelen af de
voksne borgere, der er idræts- og bevægelsesaktiv, er større i ’hovedstadskommune gruppe 1’ end i
’hovedstadskommune gruppe 2’. I tillæg finder indeværende analyse af firmaidræt og kollegamotion, at en
større andel erhvervsaktive i ’landkommune gruppe 2’ end i ’landkommune gruppe 1’ dyrker firmaidræt.
7
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0008.png
Disse fund tyder på, at deltagelse i firmaidræt er mindre påvirket af en socioøkonomiske forhold, end den
generelle idræts- og motionsdeltagelse er.
Tabel 1.1 – Erhvervsaktive (15 år og ældre) der dyrker firmaidræt fordelt på 10 kommunetyper (pct.).
Kommunetype
Hovedstadskommune gruppe 1
Hovedstadskommune gruppe 2
Københavns Kommune
Storbykommune (Aarhus, Aalborg, Odense)
Provinsbykommune gruppe 1
Provinsbykommune gruppe 2
Oplandskommune gruppe 1
Oplandskommune gruppe 2
Landkommune gruppe 1
Landkommune gruppe 2
Samlet
7,7%
7,9%
8,2%
7,5%
6,5%
6,1%
5,8%
5,6%
5,7%
6,0%
Kvinder
7,1%
6,7%
6,9%
6,5%
6,0%
5,6%
5,6%
5,2%
4,7%
5,9%
Mænd
8,3%
9,1%
9,6%
8,5%
6,9%
6,7%
6,0%
5,9%
6,6%
6,2%
Antal (n)
9.823
7.812
4.974
6.476
9.945
6.679
9.430
8.728
5.412
13.897
Ser vi nærmere på, hvilke kommuner der har forholdsvis flest erhvervsaktive borgere, der dyrker
firmaidræt, så viser analysen, at Gladsaxe Kommune, Samsø Kommune, Frederikshavn Kommune og
Hillerød Kommune har relativt flest erhvervsaktive borgere, som dyrker firmaidræt (figur 1.3). Disse fire
kommuner befinder sig ellers ikke i top ti over danske kommuner på andelen, der dyrker idræt og motion i
fritiden minimum én gang om ugen. Deltagelsen i firmaidræt ser altså ikke ud til at følge
deltagelsesniveauet i idræt, motion og bevægelse generelt, hvilket i øvrigt heller ikke gælder for deltagelse i
idrætsforeninger.
Dette kan med Hørsholm Kommune som eksempel udfoldes nærmere. Andelen, der dyrker idræt og
motion i fritiden i Hørsholm Kommune, er således meget høj, men andelen af erhvervsaktive borgere i
Hørsholm Kommune, der dyrker firmaidræt, er næst laveste blandt alle kommunerne i landet (Bilag 2 tabel
B5 rummer uddybende tal).
8
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0009.png
Figur 1.3 – Andelen af erhvervsaktive kvinder og mænd, der dyrker firmaidræt, i udvalgte kommuner.
Fanø
Lavest rangerede
kommuner
Hørsholm
Langeland
Lemvig
Odsherred
Hillerød
Højest rangerede
kommuner
Frederikshavn
Samsø
Frederiksberg
Gladsaxe
0%
2%
4%
Mænd
6%
Kvinder
7,8%
8%
10%
12%
6,3%
9,4%
3,4%
2,4%
4,6%
4,2%
5,6%
8,8%
8,3%
8,8%
8,5%
10,9%
10,4%
12,8%
14%
1,6%
3,7%
3,9%
3,9%
5,5%
Firmaidrættens populære aktiviteter
’Styrkeøvelser og styrketræning’, ’gåture i moderat tempo’ samt ’konditionstræning’ er de tre mest
praktiserede aktiviteter, der dyrkes som firmaidræt. Ud af de erhvervsaktive, der dyrker firmaidræt, angiver
19,9 pct. og 18,4 pct., at de hhv. dyrker ’styrkeøvelser og styrketræning’ og ’gåture i moderat tempo’.
Dernæst kommer ’konditionstræning’, ’løbeture’ og ’gåture i hurtigt tempo’ (tabel 1.2).
Ser vi på, hvor stor en andel af hele den voksne befolkning, der dyrker de tre største firmaidrætsaktiviteter,
er det 1,1 pct., 0,9 pct. og 0,6 pct. af voksne danskere, der dyrker hhv. ’styrkeøvelser og styrketræning’,
’gåture i moderat tempo’ og ’konditionstræning’ i firmaidræt.
9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0010.png
Tabel 1.2 – Ti mest populære aktiviteter blandt dem, der dyrker firmaidræt.
Erhvervsaktive danskere
(15 år og ældre)
Firmaidræt blandt
erhvervsaktive
danskere
Styrkeøvelser og styrketræning
Gåture i moderat tempo
Konditionstræning
Løbeture
Gåture i hurtigt tempo
Cykling (på hverdagscykel)
Yoga
Fodbold
Meditation/mindfulness
Friluftsliv
Antal (n)
1,6%
1,4%
0,9%
0,8%
0,5%
0,4%
0,4%
0,3%
0,3%
0,3%
83.176
Alle danskere
(15 år og ældre)
Firmaidræt blandt alle
danskere*
1,1%
0,9%
0,6%
0,6%
0,3%
0,3%
0,3%
0,3%
0,2%
0,2%
163.133
Aktivitetens udbredelse
i gruppen af
firmaidrætsaktive
19,9%
18,4%
11,3%
10,2%
5,8%
5,7%
5,7%
4,4%
3,6%
3,6%
5.266
*En større gruppe af danskere angiver at dyrke firmaidræt, selvom de ikke er ’erhvervsaktive’. Dette kan fx være
pensionister, der fortsat har tilknytning til firmaidræt, og studerende med adgang til idræt i deres studiejob o.l.
Der er imidlertid forskelle på, hvor meget kvinder og mænd praktiserer de forskellige aktiviteter i
firmaidræt. Erhvervsaktive kvinder dyrker især ’gåture i moderat tempo’, ’styrkeøvelser/styrketræning’
samt ’yoga’, mens erhvervsaktive mænd især dyrker ’styrkeøvelser/styrketræning’, ’gåture i moderat
tempo’ og ’konditionstræning’ (figur 1.4).
10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0011.png
Figur 1.4 – De mest praktiserede firmaidrætsaktiviteter blandt kvinder og mænd.
Kvinder
25%
20%
15%
10%
5%
0%
10%
9%
7%
22%
17%
25%
20%
22%
Mænd
16%
15%
10%
5%
0%
13%
13%
7%
Figuren viser de fem store firmaidrætter som erhvervsaktive danskere dyrker opdelt på kvinder og mænd.
n mænd=2667, n kvinder=2599
Fra forskningen i idræts- og motionsvaner ved vi, at danskernes aktivitetsvalg ændrer sig med alderen. Der
er således væsentlig forskel på, hvilke aktiviteter unge, midaldrende og ældre dyrker i fritiden. Med denne
viden i bagagen er følgende tabel en præsentation af, hvorledes aktivitetsvalget i firmaidræt varierer
mellem fire aldersgrupper af erhvervsaktive danskere. Analysen viser, at ’styrkeøvelser og styrketræning’ er
den mest populære firmaidrætsaktivitet blandt de 15-29-årige, 30-44-årige og 45-59-årige erhvervsaktive,
mens denne aktivitet er mindre populær i den ældste aldersgruppe. På samme måde er fodbold en af de
fem mest populære firmaidrætsaktiviteter blandt erhvervsaktive 15-29-årige og 30-44-årige, mens fodbold
ikke er i top fem blandt de 45-50-årige og de erhvervsaktive på 60 år og ældre. Hos erhvervsaktive i alderen
45-59 år samt 60 år og ældre er yoga i top fem over de mest praktiserede firmaidrætsaktiviteter, ligesom
cykling på hverdagscykel er en populær firmaidræt for de erhvervsaktive på 60 år og ældre. På tværs af alle
aldersgrupper hører gåtur til blandt de mest praktiserede aktiviteter (tabel 1.3).
11
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0012.png
Tabel 1.3 – De fem store firmaidrætsaktiviteter blandt erhvervsaktive fordelt på aldersgrupper (pct.).
60 år og ældre
Gåture i moderat tempo
Styrkeøvelser og styrketræning
Konditionstræning
Cykling (på hverdagscykel)
Yoga
Antal (n)
45-59 år
22,2% Styrkeøvelser og styrketræning
14,9% Gåture i moderat tempo
10,3% Konditionstræning
7,5% Løbeture
6,9% Yoga
629
Antal (n)
19,3%
18,2%
11,7%
8,4%
7,0%
2206
30-44 år
Styrkeøvelser og styrketræning
Gåture i moderat tempo
Løbeture
Konditionstræning
Fodbold
Antal (n)
15-29 år
21,6% Styrkeøvelser og styrketræning
18,3% Gåture i moderat tempo
13,0% Løbeture
12,2% Konditionstræning
5,4% Fodbold
1717
Antal (n)
20,0%
17,0%
10,1%
9,2%
7,0%
714
I forlængelse af ovenstående ved vi også, at uddannelseslængde og erhvervsvalg har en betydning for
aktivitetsvalg. Tabel 1.4 viser, at ’gåture i moderat tempo’ samt ’styrkeøvelser og styrketræning’ er
gennemgående to meget populære firmaidrætsaktiviteter i alle erhvervsgrupper. Løbeturen er en mere
populær firmaidrætsaktivitet blandt erhvervsaktive i job efter lang videregående uddannelse end i de
øvrige grupper, mens cykling på hverdagscykel er en mere populær firmaidrætsaktivitet blandt ufaglærte i
job samt selvstændige end blandt de øvrige erhvervsgrupper. Mens fodbold kun er at finde i top fem blandt
ufaglærte, er yoga kun at finde i top fem blandt erhvervsaktive i job efter mellemlang videregående
uddannelse og lang videregående uddannelse.
12
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0013.png
Tabel 1.4 – De fem store firmaidrætsaktiviteter blandt erhvervsaktive, der dyrker firmaidræt, fordelt
efter job- og uddannelsesbaggrund (pct.).
Ufaglært job (job der ikke kræver en uddannelse)
Erhvervsfagligt job
Gåture i moderat tempo
Styrkeøvelser og styrketræning
Cykling (på hverdagscykel)
Gåture i hurtigt tempo
Fodbold
Antal (n)
23,3% Gåture i moderat tempo
11,6% Styrkeøvelser og styrketræning
10,9% Konditionstræning
9,6%
7,6%
677
Løbeture
Gåture i hurtigt tempo
Antal (n)
21,8%
18,7%
12,5%
8,5%
7,1%
1283
Job efter kort videregående uddannelse
Styrkeøvelser og styrketræning
Gåture i moderat tempo
Konditionstræning
Løbeture
Gåture i hurtigt tempo
Antal (n)
Job efter mellemlang videregående uddannelse
19,5%
18,0%
11,1%
9,2%
6,2%
1622
25,4% Styrkeøvelser og styrketræning
19,9% Gåture i moderat tempo
15,6% Konditionstræning
12,8% Løbeture
7,1%
460
Yoga
Antal (n)
Job efter lang videregående uddannelse
Styrkeøvelser og styrketræning
Løbetur
Gåture i moderat tempo
Konditionstræning
Yoga
Antal (n)
Selvstændig (eget firma eller medejer af firma)
13,7%
12,5%
7,4%
5,7%
5,5%
182
26,0% Styrkeøvelser og styrketræning
15,6% Gåture i moderat tempo
12,5% Konditionstræning
11,7% Cykling (på hverdagscykel)
9,3%
1042
Løbeture
Antal (n)
13
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0014.png
Hvad kan forklare deltagelse i firmaidræt?
Indtil nu har analysen af deltagelse i firmaidræt besået af beskrivende statistiske analyser af fx forskellene
mellem forskellige erhvervsgruppers deltagelse i firmaidræt. De forskelle analysen finder, kan imidlertid
skyldes, at der fx er forskelle på alders- og kønsfordelingen mellem erhvervsgrupperne. Derfor er der
gennemført en statistisk sammenhængsanalyse, en såkaldt regressionsanalyse, som inddrager alle
relevante variable i analysen for derved at tage højde for sammenfaldet mellem de forskellige uafhængige
variable. Konkret er det blevet undersøgt, om der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem at dyrke
firmaidræt og køn, alder, uddannelseslængde og arbejdets karakteristik, når analysen tager højde for disse
faktorers (variables) indbyrdes sammenhæng (se bilag 3).
Analysen viser, at når der korrigeres for alder, uddannelsesniveau, antallet af ugentlige arbejdstimer,
afstand til arbejdspladsen og graden af fleksibilitet i arbejdet, som hver for sig kan have indflydelse på
deltagelse i firmaidræt, er der en større sandsynlighed for, at mænd deltager i firmaidræt, end at kvinder
gør dette. Forskellen er dog ikke ret stor, men det er relevant at fremhæve resultatet, da vi fra forskningen i
idræts- og motionsvaner ved, at en anelse flere voksne kvinder end mænd er idræts- og motionsaktive. I
firmaidræt – lige som i foreningsidræt – gælder det omvendte.
Hvad angår alder viser analysen, at når der korrigeres for køn, uddannelsesniveau, antallet af ugentlige
arbejdstimer, afstand til arbejdspladsen og graden af fleksibilitet i arbejder, falder sandsynligheden for at
dyrke firmaidræt en lille smule med alderen. Det gælder også den generelle deltagelse i idræt og motion.
Men det gælder dog ikke for alle typer af fysisk bevægelse i fritiden.
Ser vi nærmere på, hvilken betydning uddannelsesniveau har for deltagelse i firmaidræt, så ved vi fra
eksisterende forskning, at uddannelsesniveau har stor betydning for, hvor mange der er idræts- og
motionsaktive i fritiden. Jo længere uddannelse jo større er sandsynligheden for, at man er idræts- og
motionsaktiv. Sammenhængsanalysen af uddannelsesniveauets betydning for deltagelse i firmaidræt viser
dog ikke en sådan sammenhæng. Når der i analysen kontrolleres for alder, køn, antallet af ugentlige
arbejdstimer, afstand til arbejdspladsen og graden af fleksibilitet i arbejdet, viser analysen, at der er en
meget lille – men signifikant – negativ sammenhæng med uddannelse. Dette betyder, at ved længere
uddannelse er der et lille fald i sandsynligheden for, at man dyrker firmaidræt. Den socioøkonomiske
ulighed i deltagelsen i fritidsidræt gælder således ikke for deltagelse i firmaidræt.
Til sidst har vi også set nærmere på, hvilken betydning arbejdets karakteristika har for deltagelse i
firmaidræt (se senere analyse af, hvor ofte erhvervsaktive har fysisk belastende arbejdsopgaver). Ved
arbejdets karakteristika henvises til, hvor mange dage om ugen erhvervsaktive har opgaver i deres arbejde,
som er ’hårdt fysisk krævende’ og ’ikke fysisk krævende’. Når der korrigeres for køn, alder og
uddannelseslængde viser analysen en signifikant negativ – men svag – sammenhæng mellem, hvor mange
dage om ugen erhvervsaktive har hårdt fysisk krævende arbejdsopgaver og deltagelse i firmaidræt.
Analysen viser også, at antallet af dage om ugen med arbejdsopgaver, som ikke er fysisk krævende, har en
svag positiv betydning for deltagelsen i firmaidræt. Analysen kan således samlet pege på en lille negativ
sammenhæng mellem et hårdt fysisk krævende arbejde og firmaidrætsdeltagelse samt en lille positiv
sammenhæng mellem hvor ofte, der udføres arbejdsopgaver, der ikke er fysisk krævende, og
sandsynligheden for at deltage i firmaidræt.
14
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
Sammenfatning af deltagelse i firmaidræt
7 procent af erhvervsaktive danskere dyrker firmaidræt mindst én gang om ugen eller oftere. Andelen af
hele den voksne befolkning, som bl.a. dyrker idræt eller motion i firmaidræt er 5 pct.
Det er i lidt højere grad mænd end kvinder og i højere grad de unge end de midaldrende og de ældre, som
dyrker firmaidræt.
Ved længere uddannelse er der et lille fald i sandsynligheden for, at man dyrker firmaidræt. Deltagelse i
firmaidræt er således mindre påvirket af uddannelsesniveau end i den generelle idræts- og
motionsdeltagelse.
Der er ikke et entydigt mønster for, hvor i landet, der dyrkes mest og mindst firmaidræt. Der er forholdsvis
flest, som dyrker firmaidræt i Gladsaxe Kommune, Frederiksberg Kommune og Samsø Kommune, mens
forholdsvis færrest gør det i Fanø Kommune, Hørsholm Kommune og Langeland Kommune.
De mest praktiserede aktiviteter i firmaidræt er ’styrkeøvelser og styrketræning’, ’gåture i moderat tempo’
og ’konditionstræning’.
15
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0016.png
Kollegamotion
På samme måde som at firmaidræt er en del af det danske idræts- og bevægelsesbillede, så er idræt og
motion med kolleger også et element i mange danskeres idræts- og bevægelsesvaner. Andelen, der dyrker
idræt og motion med deres kolleger, er ikke tidligere blevet undersøgt, og derfor er analysen af
kollegamotion en central del af denne rapport. Som i forrige afsnit om firmaidræt ser vi først på deltagelsen
i kollegamotion og til sidst fremlægges analyserne af, hvilken betydning køn, alder, job og
uddannelseslængde samt karakteristika ved arbejdet har for deltagelsen i kollegamotion.
Idræt og motion med kolleger
Figur 2.1 viser, at 12,4 pct. af de erhvervsaktive (bl.a.) praktiserer idræts- og motionsaktiviteter sammen
med deres kolleger. Det gælder for lidt flere erhvervsaktive kvinder (13,4 pct.) end erhvervsaktive mænd
(11,4 pct.). Analysen viser desuden, at de erhvervsaktive i alderen 15-29 år i særlig grad er idræts og
motionsaktive med deres kolleger, mens andelen, der dyrker kollegamotion, falder med alderen (Bilag 2
tabel B4 rummer uddybende tal).
Figur 2.1 – Andelen af erhvervsaktive (15 år og ældre), der dyrker kollegamotion
25%
20%
15%
10%
5%
0%
20,1%
13,8%
10,4%
6,8%
13,4%
11,4%
12,4%
15-29 år
30-44 år
Alder
45-59 år
60 år og ældre
Kvinder
Mænd
Køn
Samlet
N=83.176
16
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0017.png
Kollegamotion og beskæftigelsesområde
Analysen viser, at erhvervsaktive i job efter mellemlang (15,7 pct.) og lang videregående uddannelse (16,5
pct.) i højere grad dyrker kollegamotion end erhvervsaktive med en kort videregående uddannelse samt
erhvervsaktive i et erhvervsfagligt job eller et ufaglært job (figur 2.2). Selvstændige er den erhvervsgruppe,
der mindst dyrker idræt og motion med kolleger (se også tabel B4 i bilag 2). Det sidste kan hænge sammen
med, at mange selvstændige er alene om at drive virksomheden, eller at virksomheden er relativt lille,
hvorved kollegamotion er svært at praktisere.
Figur 2.2 – Andel af erhvervsaktive kvinder og mænd, der dyrker kollegamotion, fordelt på job- og
uddannelsesbaggrund (pct.).
Job efter lang videregående uddannelse
Job efter mellemlang videregående uddannelse
Job efter kort videregående uddannelse
Erhvervsfagligt job
Ufaglært job
Selvstændig (eget firma eller medejer af firma)
0%
2%
Mænd
4%
4,7%
6%
6,5%
8%
10%
12%
14%
16%
18%
11,3%
11,3%
9,4%
10,1%
10,4%
11,7%
16,0%
17,1%
14,8%
16,3%
Kvinder
N=83.176
Kollegamotion i kommuner og kommunetyper
Tabel 2.1 viser resultaterne af analyserne, hvor udbredt kollegamotion er i forskellige kommuner og
kommunetyper. En relativt stor andel af de erhvervsaktive borgere i Københavns Kommune (17,4 pct.) og i
storbykommunerne Aarhus, Aalborg og Odense (14,6 pct.) dyrker kollegamotion. Den mindste andel
erhvervsaktive, der dyrker kollegamotion, finder vi blandt borgere i oplandskommunerne gruppe 2, dvs.
med forholdsvis mange borgere i udsatte positioner. Det gælder for alle kommunetyper på nær
Københavns Kommune, at en anelse flere kvinder end mænd dyrker kollegamotion.
17
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0018.png
Tabel 2.1 - Erhvervsaktive (15 år og ældre) der dyrker kollegamotion fordelt blandt kommunetyper (pct.).
Antal
erhvervsaktive
(n)
Kommunetype
Samlet
Kvinder
Mænd
Hovedstadskommune gruppe 1
12,7%
13,4%
12,1%
9.823
Hovedstadskommune gruppe 2
Københavns Kommune
Storbykommune: Aarhus, Aalborg, Odense
Provinsbykommune gruppe 1
Provinsbykommune gruppe 2
Oplandskommune gruppe 1
Oplandskommune gruppe 2
Landkommune gruppe 1
Landkommune gruppe 2
11,7%
17,4%
14,6%
12,0%
11,4%
10,6%
9,7%
10,7%
10,3%
12,4%
17,1%
15,5%
13,9%
12,2%
11,8%
10,8%
11,7%
11,9%
10,9%
17,6%
13,8%
10,2%
10,7%
9,5%
8,6%
9,8%
8,9%
7.812
4.974
6.476
9.945
6.679
9.430
8.728
5.412
13.897
Figur 2.3 viser, hvilke kommuner som har forholdsvis flest og forholdsvis færrest erhvervsaktive, der dyrker
kollegamotion. Det kendetegner kommunerne med forholdsvis flest, at det er store bykommuner, mens
det især er landkommuner og oplandskommuner, der har forholdsvis færrest erhvervsaktive, der dyrker
kollegamotion. Det kan hænge sammen med, at der er forholdsvis mange fra sådanne kommuner, der
pendler (Bilag 2 tabel B6 rummer uddybende tal).
Figur 2.3 – Andelen erhvervsaktive kvinder og mænd i udvalgte kommuner der dyrker kollegamotion
(pct.).
Lejre
Lavest rangerede
kommuner
Kerteminde
Morsø
Holbæk
Tønder
Lyngby-Taarbæk
Højest rangerede
kommuner
Aalborg
Aarhus
Frederiksberg
Københavns
0%
5%
Mænd
10%
Kvinder
15%
5,9%
6,3%
5,9%
8,4%
7,5%
7,0%
9,1%
14,7%
13,9%
14,2%
14,2%
16,1%
16,2%
19,0%
17,6%
17,1%
20%
25%
7,5%
9,0%
9,9%
14,8%
18
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0019.png
Populære kollegamotionsaktiviteter
De aktiviteter, som er særligt populære at dyrke med sine kolleger, er ’gåture i moderat tempo’,
’styrkeøvelser og styrketræning’ samt ’løb’ (tabel 2.2). En tredjedel af alle erhvervsaktive, der dyrker
kollegamotion, angiver, at de praktiserer ’gåture i moderat tempo’ (33,2 pct.). Dette er altså den helt store
idræts- og motionsaktivitet, som erhvervsaktive dyrker med deres kolleger. Analysen viser endvidere, at
yoga, friluftsliv, fodbold og Crossfit er blandt de ti mest populære aktiviteter, som erhvervsaktive dyrker
sammen med deres kolleger.
Tabel 2.2 – De ti mest populære kollegamotionsaktiviteter.
Erhvervsaktive
(15 år og ældre)
Aktivitetens udbredelse blandt Aktivitetens udbredelse blandt
erhvervsaktive
kollegamotionsaktive
4,7%
2,0%
1,2%
1,1%
1,0%
0,8%
0,6%
0,6%
0,5%
0,5%
83.176
33,2%
13,7%
8,4%
7,6%
7,2%
6,0%
4,1%
3,9%
3,8%
3,2%
9.440
Gåture i moderat tempo
Styrkeøvelser og styrketræning
Løbeture
Gåture i hurtigt tempo
Konditionstræning
Cykling (på hverdagscykel)
Yoga
Friluftsliv
Fodbold
Crossfit
Antal (n)
Analysen viser flere forskelle mellem kvinder og mænd på, hvilke aktiviteter der især dyrkes sammen med
kolleger (figur 2.4). ’Gåture i moderat tempo’ er dog den mest populære aktivitet blandt både mænd og
kvinder, som dyrker kollegamotion, men dobbelt så mange kvinder (44 pct.) som mænd (22 pct.) dyrker
’gåture i moderat tempo’ med deres kolleger. ’Styrkeøvelser og styrketræning’ er for begge køn den næst
mest praktiserede aktivitet, der udføres med kolleger. Den tredje, fjerde og femte mest populære aktivitet,
som dyrkes med kolleger, varierer mellem kvinder og mænd. Erhvervsaktive kvinder, der dyrker
kollegamotion, praktiserer især ’gåture i hurtigt tempo’ (11 pct.), ’cykling på hverdagscykel’ (6 pct.) og
’konditionstræning’ (6 pct.), mens mænd, der dyrker kollegamotion, især praktiserer ’løbeture’ (11 pct.),
’konditionstræning’ (8 pct.) og ’fodbold’ (7 pct.) med deres kolleger.
19
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0020.png
Figur 2.4 – Fem mest populære kollegamotionsaktiviteter blandt kvinder og mænd.
Kvinder
50%
40%
30%
20%
11%
10%
0%
11%
6%
6%
44%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Mænd
22%
17%
11%
8%
7%
De to figurer viser andelen af henholdsvis kvinder og mænd, som praktiserer kollegamotion, der dyrker de
fem mest praktiserede fem idræts- og motionsaktiviteter. n-mænd=3.762, n-kvinder=4.986
Analysen viser endvidere, at ’gåture i moderat tempo’ samt ’styrkeøvelser og styrketræning’ er de to mest
praktiserede aktiviteter på tværs af alder, som erhvervsaktive dyrker med deres kolleger. ’Gåture i hurtigt
tempo’ er den tredje mest praktiserede kollegamotionsaktivitet blandt de 45-59-årige og i den ældste
aldersgruppe, hvorimod ’løbeturen’ er den tredje mest praktiserede kollegaaktivitet blandt de 15-29-årige
og 30-44-årige. ’Konditionstræning’ er også en af de fem mest populære aktiviteter på tværs af
aldersgrupperne (tabel 2.3).
20
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0021.png
Tabel 2.3 – De fem største kollegamotionsaktiviteter blandt erhvervsaktive, der praktiserer
kollegamotion, fordelt på fire alderskategorier (pct.).
60 år og ældre
Gåture i moderat tempo
Styrkeøvelser og styrketræning
Gåture i hurtigt tempo
Konditionstræning
Cykling (på hverdagscykel)
Antal (n)
45-59 år
31,0% Gåture i moderat tempo
9,3% Styrkeøvelser og styrketræning
6,9% Gåture i hurtigt tempo
6,5% Løbeture
6,2% Konditionstræning
894
Antal (n)
36,6%
11,1%
8,5%
6,7%
6,4%
3.480
30-44 år
Gåture i moderat tempo
Styrkeøvelser og styrketræning
Løbeture
Gåture i hurtigt tempo
Konditionstræning
Antal (n)
15-29 år
33,1% Gåture i moderat tempo
13,9% Styrkeøvelser og styrketræning
10,4% Løbeture
7,5% Konditionstræning
7,2% Fodbold
2.891
Antal (n)
29,3%
20,9%
10,4%
8,5%
7,8%
1.483
På tværs af uddannelsesbaggrund viser analysen, at det er de samme fem aktiviteter, som erhvervsaktive
dyrker mest sammen med deres kolleger. Kun i gruppen ’selvstændige’ er billedet en anelse anderledes,
idet ’konditionstræning’ ikke er blandt top fem, mens ’cykling på hverdagscykel’ til gengæld indgår (tabel
2.4).
Det er interessant, at der er så små forskelle mellem erhvervs- og uddannelsesgrupper på, hvilke aktiviteter
der dyrkes med kolleger. Måske fordi ønsket om at dyrke motion med kolleger fører til, at det bliver de
store motionsaktiviteter, som kommer til at dominere. Samtidig er det aktiviteter, som stiller små krav til
motoriske færdigheder for at kunne deltage, og som har en relativ lav tærskel for deltagelse, som
forudsætning for at man kan dyrke aktiviteter med kolleger, der kan have meget forskellige forudsætninger
for at praktisere forskellige aktiviteter.
21
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0022.png
Tabel 2.4 – De fem store kollegamotionsaktiviteter erhvervsaktive fordelt på uddannelsesbaggrund (pct.)
Ufaglært job (job der ikke kræver en uddannelse)
Gåture i moderat tempo
Styrkeøvelser og styrketræning
Løbeture
Gåture i hurtigt tempo
Konditionstræning
Antal (n)
Erhvervsfagligt job
32,5%
13,9%
8,4%
7,9%
7,1%
2.666
33,7% Gåture i moderat tempo
15,7% Styrkeøvelser og styrketræning
8,2%
8,0%
7,2%
1.226
Løbeture
Gåture i hurtigt tempo
Konditionstræning
Antal (n)
Job efter kort videregående uddannelse
Gåture i moderat tempo
Styrkeøvelser og styrketræning
Løbeture
Konditionstræning
Gåture i hurtigt tempo
Antal (n)
Job efter mellemlang videregående uddannelse
33,7%
14,0%
9,2%
7,2%
6,8%
2.454
31,8% Gåture i moderat tempo
15,4% Styrkeøvelser og styrketræning
10,4% Løbeture
8,9%
7,1%
771
Gåture i hurtigt tempo
Konditionstræning
Antal (n)
Job efter lang videregående uddannelse
Gåture i moderat tempo
Styrkeøvelser og styrketræning
Gåture i hurtigt tempo
Løbeture
Konditionstræning
Antal (n)
Selvstændig (eget firma eller medejer af firma)
32,3%
10,6%
10,4%
6,2%
5,8%
486
34,0% Gåture i moderat tempo
13,4% Styrkeøvelser og styrketræning
7,4%
7,4%
6,9%
1.631
Cykling (på hverdagscykel)
Løbeture
Gåture i hurtigt tempo
Antal (n)
Hvad kan forklare deltagelse i kollegamotion?
Som i afsnittet om firmaidræt afsluttes dette afsnit med en analyse af, hvad der kan forklare deltagelse i
kollegamotion, når der i den statistiske analyse tages højde for de forskellige påvirkende faktorers
(uafhængige variable) indbyrdes sammenhæng (se bilag 3).
Hvad angår køn viser analysen, at når der korrigeres for alder, uddannelsesniveau, ugentlige arbejdstimer,
afstand til arbejdspladsen og graden af fleksibilitet i arbejdet, så er der en anelse større sandsynlighed for,
at erhvervsaktive kvinder dyrker kollegamotion, end at erhvervsaktive mænd gør dette. Det modsatte var
som vist ovenfor gældende for deltagelse i firmaidræt. Hvad angår alder viser analysen, at sandsynligheden
for, at erhvervsaktive dyrker kollegamotion, falder lidt i takt med stigende alder.
Når det gælder jobtype og uddannelseslængde, så kan analysen ikke påvise en statistisk signifikant forskel.
En væsentlig bemærkning i denne sammenhæng er, at regressionsanalysen omfatter mere end 60.000
22
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0023.png
respondenter, og på trods af dette store antal respondenter kan analysen ikke finde en statistisk signifikant
sammenhæng mellem uddannelsesniveau og udførelse af kollegamotion. Dette er i kontrast til deltagelsen i
idræt og motion generelt og deltagelse i en række bevægelses- og motionstyper, hvor uddannelsesniveauet
har væsentlig betydning for voksnes idræts- og motionsdeltagelse.
Resultaterne fra analysen af arbejdets betydning for deltagelsen i kollegamotion viser, at der er en anelse
lavere tilslutning til kollegamotion blandt erhvervsaktive med et arbejde, som flere gange om ugen kræver
hård fysisk anstrengelse. Analysen finder en positiv sammenhæng mellem udførelsen af kollegamotion og
et arbejde, der flere gang om ugen ikke kræver fysisk anstrengelse. Korrigeres der i dette tilfælde for køn,
alder og uddannelsesniveau ses ligeledes en positiv signifikant sammenhæng.
Sammenfatning af deltagelse i kollegamotion
12 procent af erhvervsaktive danskere dyrker kollegamotion mindst én gang om ugen eller oftere. Det
praktiseres i lidt højere grad af kvinder end af mænd og de unge i højere grad end de midaldrende og
ældre.
Der er ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem uddannelseslængde / jobtype og deltagelse i
kollegamotion.
Der er flest erhvervsaktive, som dyrker kollegamotion i højt urbaniserede kommuner
De mest praktiserede kollegamotion-aktiviteter er ’gåture i moderat tempo’, ’styrkeøvelser og
styrketræning’ og ’løbeture’.
23
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
Motiver knyttet til firmaidræt og kollegamotion
Forskning i idræts- og motionsvaner – og herunder motiverne for at være fysisk aktiv og dyrke idræt og
motion – har udviklet sig de senere år. Tidligere spurgte man helt generelt om motiverne for at dyrke idræt
og motion eller være fysisk aktiv. I spørgeskemaundersøgelsen af danskernes bevægelsesvaner blev
respondenterne imidlertid spurgt om deres motiver for at praktisere specifikke typer af aktiviteter, fx gang,
løb, holdboldspil eller dans. Yderligere muliggør undersøgelsen, at motiverne for at dyrke en given aktivitet
kan kobles til specifikke organisatoriske sammenhænge, herunder firmaidræt, hvis analysen afgrænses til
de respondenter, der fx dyrker fitness og fysisk træning i en firmaidrætssammenhæng. Det samme gælder
for de respondenter, der dyrker en given aktivitetstype sammen med kolleger.
Undersøgelsen undersøger motiverne for deltagelse i en bevægelsesaktivitet til forskel fra motivationen for
det. Motivationen er den psykologiske proces, som fører frem til en adfærd eller handling. Motiver er de
mere konkrete årsager til eller begrundelser for den konkrete handling – i dette tilfælde deltagelse i en
bevægelsesaktivitet. Det kan være svært at skelne mellem motiver og værdier eller betydninger, som en
aktivitet tillægges. Når en person svarer, at pågældende dyrker holdboldspil ’for at være sammen med
andre’, kan det skyldes en erfaring med og oplevet værdi ved at dyrke holdboldspil.
Spørgsmålene om motiverne for at dyrke en bestemt aktivitetstype (fx gang, holdboldspil og aktiviteter i
vand) kan ses i bilag 4 sidst i rapporten. Motivspørgsmålene er besvaret af de respondenter, der i mindst én
af aktiviteterne under den pågældende bevægelsestype har svaret, at de er aktiv mindst hver uge. Dvs. at
det er de regelmæssigt aktive i de forskellige bevægelsestyper, som har besvaret disse spørgsmål.
I dette afsnit præsenteres analyserne af aktivitetsspecifikke motiver blandt firmaidrætsaktive og blandt
erhvervsaktiv, som dyrker kollegamotion.
Motiver for deltagelse i forskellige bevægelsestyper blandt aktive i firmaidræt
Nedenfor præsenteres udvalgte resultater af, hvilke motiver der knytter sig til tre store
firmaidrætsaktiviteter: ’Gå og vandreture’, ’fitness og fysisk træning’ og ’løb’. Motiverne vises for
’erhvervsaktive der udelukkende dyrker aktiviteten i firmaidræt’ i sammenligning med ’alle erhvervsaktive,
der praktiserer aktiviteten’. Derved kan man se, om der er forskel på de forskellige motivers betydning om
aktiviteten foregår i firmaidræt eller den foregår i andre sammenhænge.
Motiver for at dyrke fitness og fysisk træning i firmaidræt
Erhvervsaktive, der dyrker fitness og fysisk træning i firmaidræt, er en anelse mere enig i, at de gør dette
for at være sammen med andre, end alle erhvervsaktive, der dyrker fitness og fysisk træning, er (figur 3.1).
Undersøgelsen viser, at sundhedsmotivet er et meget væsentligt motiv blandt erhvervsaktive, som dyrker
fitness og fysisk træning. Erhvervsaktive, der udelukkende dyrker fitness og fysisk træning i firmaidræt,
angiver dog i lidt mindre grad, at de er motivet af ønsket om at vedligeholde eller forbedre deres sundhed,
end alle erhvervsaktive, der dyrker fitness og fysisk træning, er. Men forskellen er lille.
Tilslutningen til motivet ’fordi jeg godt kan lide aktiviteten’ er relativt ens mellem de to grupper. Analysen
viser, at andelen, som er helt enig i dette udsagn, er en anelse lavere blandt erhvervsaktive, som
24
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0025.png
udelukkende dyrker fitness og fysisk træning i firmaidræt, end blandt dem, som dyrker fitness og fysisk
træning i andre sammenhænge.
Endelig viser analysen, at en lidt større andel af de erhvervsaktive, som dyrker fitness og fysisk træning
udelukkende i firmaidræt, end erhvervsaktive, der dyrker fitness og fysisk træning i andre sammenhænge,
er helt og delvist enig i, at de gør dette, fordi aktiviteten passer godt ind i deres hverdag. Det tyder på, at
firmaidræt i høj grad dyrkes, fordi det kan indpasses i hverdagens mange forpligtelser.
Figur 3.1 – Udvalgte motiver for at dyrke fitness og fysisk træning i firmaidræt blandt erhvervsaktive.
Fordi
For at
aktiviteten
vedligeholde
passer godt Fordi jeg
eller
For at være
ind i min godt kan lide forbedre min sammen
hverdag
aktiviteten
sundhed
med andre
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun fitness og fysisk træning i firmaidræt
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun fitness og fysisk træning i firmaidræt
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun fitness og fysisk træning i firmaidræt
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun fitness og fysisk træning i firmaidræt
13,9%
15,3%
21,2%
26,1%
84,2%
79,2%
43,0%
37,7%
39,0%
36,8%
32,9%
37,0%
32,9%
38,1%
13,3%
16,5%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Helt enig
Delvis enig
Hverken / eller
Delvis uenig
Helt uenig
n ’alle erhvervsaktive’=32.872,
n ’kun fitness og fysisk træning i firmaidræt’=884
25
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0026.png
Motiver for at dyrke gå- og vandreture i firmaidræt
Analysen af motiverne for at udføre gå- og vandreture viser, at det sociale motiv (for at være sammen med
andre) tillægges lidt mindre betydning hos de erhvervsaktive, der kun praktiserer gå- og vandreture i
firmaidræt, end hos alle erhvervsaktive der praktiserer denne aktivitet (figur 3.2).
Til gengæld tillægges sundhedsmotivet lidt større betydning hos de erhvervsaktive, som udelukkende går
ture i firmaidræt, end hos alle erhvervsaktive, der går ture.
Lystmotivet, dvs. ’fordi jeg kan lide aktiviteten’, er der stort set ingen forskel på mellem de to grupper.
Endelig viser analysen, at den praktiske side af det at dyrke en aktivitet, dvs. om aktiviteten passer godt ind
i hverdagen, tillægges en anelse større betydning blandt erhvervsaktive, der udelukkende dyrker gå- og
vandretur i firmaidræt, end det gør for alle erhvervsaktive, der går ture.
Figur 3.2 – Udvalgte motiver for at dyrke gå- og vandreture i firmaidræt blandt erhvervsaktive danskere.
Fordi
For at
aktiviteten
vedligeholde
passer godt Fordi jeg
eller
For at være
ind i min godt kan lide forbedre min sammen
hverdag
aktiviteten
sundhed
med andre
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun gå- og vandreture i firmaidræt
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun gå- og vandreture i firmaidræt
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun gå- og vandreture i firmaidræt
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun gå- og vandreture i firmaidræt
0%
Helt enig
Delvis enig
22,8%
20,0%
32,3%
32,2%
55,4%
61,1%
59,8%
58,7%
29,4%
25,5%
28,1%
28,3%
21,6%
27,4%
16,4%
16,7%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Delvis uenig
Helt uenig
Hverken / eller
n ’alle erhvervsaktive’= 60.045
n ’kun gå- og vandreture i firmaidræt’=332
26
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0027.png
Motiver for at dyrke løb i firmaidræt
Analysen af motiverne for at praktisere løb viser, at det sociale motiv tillægges større betydning blandt
dem, som kun løber i firmaidræt, end blandt alle erhvervsaktive, der løber (figur 3.3).
Der er ingen reelle forskelle på den betydning sundhedsmotivet tillægges, mellem dem, som kun løber i
firmaidræt, og alle erhvervsaktive, der løber.
Der er heller ikke større forskelle mellem de to grupper på, hvor meget ’lysten’ til en aktivitet, ’fordi jeg kan
lide aktiviteten’, motiverer til at løbe.
Til gengæld tillægges praktiske hensyn – ’fordi aktiviteten passer godt ind i min hverdag’ - lidt mindre
betydning blandt erhvervsaktive, som kun løber i firmaidræt, end blandt alle erhvervsaktive, der løber.
Figur 3.3 – Udvalgte motiver for at dyrke løb i firmaidræt blandt erhvervsaktive
Fordi
For at
aktiviteten
vedligeholde
passer godt Fordi jeg
eller
For at være
ind i min godt kan lide forbedre min sammen
hverdag
aktiviteten
sundhed
med andre
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun løb i firmaidræt
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun løb i firmaidræt
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun løb i firmaidræt
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun løb i firmaidræt
10,7%
14,7%
17,2%
29,6%
83,9%
84,2%
47,7%
47,1%
50,9%
49,8%
31,9%
33,3%
30,7%
27,8%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
13,3%
13,3%
0%
Helt enig
Delvis enig
10%
20%
30%
Hverken / eller
Delvis uenig
Helt uenig
N ’alle erhvervsaktive’=21.679
N ’kun løb i firmaidræt’=492
27
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0028.png
Motiver for kollegamotion
Forneden præsenteres udvalgte resultater af, hvilke aktivitetsspecifikke motiver, der knytter sig til
udførelsen kollegamotion. Analysen er afgrænset til tre store kollegamotionsaktiviteter: ’Fitness og fysisk
træning’, ’mental træning og smidigheds-/stabilitetstræning’ og ’løb’. For disse aktiviteter har
undersøgelsen et tilstrækkeligt antal af besvarelser, hvor en gruppe af respondenter angiver, at de udfører
den konkrete aktivitet udelukkende med kolleger, som forudsætning for at kunne gennemføre pålidelige
analyser af motiverne for at praktisere aktiviteten sammen med kolleger. Motiverne præsenteres ved
figurer, hvor to grupper sammenlignes: ’Alle erhvervsaktive’, der dyrker den pågældende aktivitet, og
’erhvervsaktive der udelukkende dyrker aktiviteten med kolleger’.
Motiver for at dyrke fitness og fysisk træning med kolleger
Det sociale motiv – ’for at være sammen med andre’ – tillægges væsentlig større betydning blandt de
erhvervsaktive, som udelukkende dyrker fitness og fysisk træning sammen med kolleger, end blandt alle
erhvervsaktive, der praktiserer fitness og fysisk træning (figur 3.4).
Til gengæld tillægges sundhedsmotivet lidt mindre betydning blandt de erhvervsaktive, som udelukkende
dyrker fitness og fysisk træning sammen med kolleger, end blandt alle erhvervsaktive, der praktiserer
fitness og fysisk træning. Der er dog tale om små forskelle.
Tilslutningen til lystmotivet - ’fordi jeg godt kan lide aktiviteten’ - er relativt ens mellem de to grupper.
Det praktiske motiv - ’fordi aktiviteten passer godt ind i min hverdag’ – tillægges lidt større betydning
blandt de erhvervsaktive, som udelukkende dyrker fitness og fysisk træning sammen med kolleger, end
blandt alle erhvervsaktive, der praktiserer fitness og fysisk træning.
Figur 3.4 – Udvalgte motiver for at dyrke fitness og fysisk træning med kolleger blandt erhvervsaktive
Fordi
For at
aktiviteten
vedligeholde
passer godt Fordi jeg
eller
For at være
ind i min godt kan lide forbedre min sammen
hverdag
aktiviteten
sundhed
med andre
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun fitness og fysisk træning med kolleger
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun fitness og fysisk træning med kolleger
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun fitness og fysisk træning med kolleger
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun fitness og fysisk træning med kolleger
13,9%
20,4%
21,2%
30,6%
84,2%
80,3%
43,0%
39,8%
39,0%
37,5%
32,9%
36,5%
32,9%
37,5%
13,3%
16,2%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Helt enig
Delvis enig
Hverken / eller
Delvis uenig
Helt uenig
N ’alle erhvervsaktive’=32.872,
N ’kun fitness og fysisk træning med kolleger’=801
28
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0029.png
Motiver for at dyrke mental træning og smidigheds-/stabilitetstræning med kolleger
Det sociale motiv tillægges meget større betydning blandt de erhvervsaktive, som udelukkende dyrker
mental træning og smidigheds- og stabilitetstræning (yoga, Pilates ol.) sammen med kolleger, end blandt
alle erhvervsaktive, der praktiserer mental træning og smidigheds- og stabilitetstræning (figur 3.5)
Til gengæld tillægges sundhedsmotivet lidt mindre betydning blandt de erhvervsaktive, som udelukkende
dyrker mental træning og smidigheds- og stabilitetstræning sammen med kolleger, end blandt alle
erhvervsaktive, der praktiserer mental træning og smidigheds- og stabilitetstræning.
Lystmotivet – ’for jeg godt kan lide aktiviteten’ – tillægges lidt større betydning blandt de erhvervsaktive,
som udelukkende dyrker mental træning og smidigheds- og stabilitetstræningsammen med kolleger, end
blandt alle erhvervsaktive, der praktiserer mental træning og smidigheds- og stabilitetstræning.
Endelig er der klart færre blandt dem, som udelukkende praktiserer mental træning mv. i firmaidræt, som
er helt enig i, at de deltager i aktiviteten, ’fordi aktiviteten passer godt ind i min hverdag’, end blandt alle
erhvervsaktive, der praktiserer mental træning mv. Der er dog så forholdsvis flere, som er delvis enig i, at
det er et motiv for at deltage i aktiviteten i firmaidræt.
Figur 3.5 – Udvalgte motiver for at dyrke mental træning og smidigheds-/stabilitetstræning med kolleger
blandt erhvervsaktive danskere.
Fordi
For at
aktiviteten
vedligeholde
passer godt Fordi jeg
eller
For at være
ind i min godt kan lide forbedre min sammen
hverdag
aktiviteten
sundhed
med andre
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun mental træning med kolleger
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun mental træning med kolleger
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun mental træning med kolleger
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun mental træning med kolleger
11,0%
15,9%
26,8%
77,5%
73,9%
61,7%
62,9%
45,5%
39,9%
29,1%
37,0%
25,7%
29,5%
16,8%
21,9%
22,0%
0%
Helt enig
Delvis enig
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Delvis uenig
Helt uenig
Hverken / eller
*Mental træning er forkortet fra ’mental træning og stabilitets-/smidighedstræning’
N ’alle erhvervsaktive’=15.196
N ’kun mental træning med kolleger’=348
29
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0030.png
Motiver for at dyrke løb med kolleger
Det sociale motiv tillægges også betydeligt større betydning hos dem, som udelukkende dyrker løb sammen
med kolleger, end blandt alle erhvervsaktive, der praktiserer løb (figur 3.6).
Omvendt tillægges sundhedsmotivet lidt mindre betydning hos de erhvervsaktive, som udelukkende dyrker
løb sammen med kolleger, end blandt alle erhvervsaktive, der praktiserer løb.
Lystmotivet tillægges betydeligt mindre betydning hos de erhvervsaktive, som udelukkende løber sammen
med kolleger, end det gør blandt alle erhvervsaktive, der løber.
Det praktiske motiv – ’fordi aktiviteten passer godt ind i min hverdag’ – tillægges ligeledes lidt mindre
betydning bland erhvervsaktive, der løber sammen med kolleger, end blandt alle erhvervsaktive, der løber.
Figur 3.6 – Udvalgte motiver for at dyrke løb med kolleger blandt erhvervsaktive danskere.
Fordi
For at
aktiviteten
vedligeholde
passer godt Fordi jeg
eller
For at være
ind i min godt kan lide forbedre min sammen
hverdag
aktiviteten
sundhed
med andre
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun løb med kolleger
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun løb med kolleger
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun løb med kolleger
Alle erhvervsaktive
Dyrker kun løb med kolleger
10,7%
14,0%
17,2%
31,0%
83,9%
79,3%
47,7%
37,9%
50,9%
47,6%
31,9%
35,7%
30,7%
28,9%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
13,3%
17,7%
0%
Helt enig
Delvis enig
10%
20%
30%
Hverken / eller
Delvis uenig
Helt uenig
n ’alle erhvervsaktive’=21.679
N *kun løb med kolleger’=335
30
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
Sammenfatning af motiver
På tværs af motiverne for at praktisere de forskellige aktivitetstyper og på tværs af firmaidræt og
kollegamotion viser analyserne, at når aktiviteten praktiseres i firmaidræt eller sammen med kolleger, så
tillægges det sociale motiv – ’for at være sammen med andre’ – større betydning, end når aktiviteten også
eller udelukkende praktiseres i andre sammenhæng eller sammen med andre. Det gælder dog ikke gå- og
vandreture.
Til gengæld tillægges sundhedsmotivet – ’for at vedligeholde eller forbedre min sundhed’ – lidt mindre
betydning, når aktiviteten praktiseres i firmaidræt eller sammen med kolleger. Forskellene er dog små og
det modsatte gælder for gå- og vandreture.
Der er små forskelle på den betydning lystmotivet – ’fordi jeg godt kan lide aktiviteten’ – tillægges mellem
de erhvervsaktive, som udelukkende praktiserer aktiviteten i firmaidræt og sammen med kolleger, og alle
erhvervsaktive, som praktiserer aktiviteten.
Der er en tendens til, at det praktiske motiv – ’fordi aktiviteten passer godt ind i min hverdag’ – tillægges
lidt større betydning blandt de erhvervsaktive, som udelukkende praktiserer aktiviteten i firmaidræt og
sammen med kolleger, end blandt alle erhvervsaktive, som praktiserer aktiviteten. Det omvendte gælder
dog for løb i både firmaidræt og sammen med kolleger. Og forskellene er små.
31
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0032.png
Fysiske krævende opgaver under erhvervsarbejde
I dette sidste afsnit præsenterer resultaterne af en analyse af de erhvervsaktives fysiske aktivitet som en
del af deres arbejde, dvs. i hvilken grad arbejdsopgaverne er fysisk anstrengende. I afsnittet findes udvalgte
tabeller og figurer, der viser resultaterne af analyserne af, hvor ofte de erhvervsaktive i løbet af en uge har
arbejdsopgaver, som kræver hård fysisk anstrengelse (fx gentagende tunge løft). Endvidere analyseres det,
om der er et sammenfald mellem, hvor hårdt arbejdet er, og deltagelse i firmaidræt og kollegamotion.
Hård fysisk anstrengelse som en del af arbejdsdagen
Næsten tre fjerdedele af de erhvervsaktive (15 år og ældre) angiver, at de aldrig eller sjældnere end én dag
om ugen har arbejdsopgaver, der indeholder hård fysisk anstrengelse. Mænd har lidt oftere end kvinder
arbejdsopgaver, der hårdt fysisk anstrengende, og de unge har det i noget højere grad end de midaldrende
og de ældre (figur 4.1).
Helt generelt viser figur 4.1, at det er en lille del af de erhvervsaktive, der har fysisk anstrengende opgaver
under arbejdet, og mindre end hver tiende erhvervsaktive har det hver dag. Det er på den ene side positivt,
da nogle af sådanne fysisk anstrengende opgaver kan føre til fysisk nedslidning og kroniske sygdomme, men
det kan også være negativt i den forstand, at arbejdet indeholder så lidt fysisk aktivitet, at fysisk aktivitet i
andre sammenhænge er ’nødvendig’ af sundhedsmæssige grunde.
Figur 4.1. Antal dage om ugen kvinder og mænd samt forskellige aldersgrupper har arbejde, der
indeholder opgaver med hård fysisk anstrengelse (fx gentagende tunge løft) (pct.).
Kvinder
Mænd
Samlet
15-29 år
30-44 år
45-59 år
60 år og ældre
0
6
9
8
11
7
7
7
6
9
7
9
13
11
11
7
7
7
10
10
12
20
30
40
50
80
69
74
15
77
76
74
60
70
80
90
100
64
10
5 dage om ugen eller mere
1-2 dage om ugen
3-4 dage om ugen
Sjældnere end 1 dag om ugen eller aldrig
n=83176
32
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0033.png
Fysisk aktivitet og anstrengelse i arbejdsdagen blandt erhvervsaktive i forskellige jobfunktioner
Figur 4.2 viser fordelingen på erhvervsgrupper af, hvor mange dage om ugen erhvervsaktive har
arbejdsopgaver, der kræver hård fysisk anstrengelse. Figuren viser, at erhvervsaktive i ufaglærte job oftere
har opgaver, der kræver hård fysisk anstrengelse ’5 dage om ugen eller mere’ (20 pct.), mens
erhvervsaktive i job efter lang videregående uddannelse i lille grad har opgaver, der kræver hård fysisk
anstrengelse. Men selv blandt ’ufaglærte’ og ’erhvervsfaglige’ har hovedparten af de erhvervsaktive
sjældent eller få dage om ugen opgaver med hård fysisk anstrengelse.
Figur 4.2 – Erhvervsaktive (15 år og ældre) som har ’opgaver med hård fysisk anstrengelse’ i løbet af en
arbejdsuge, fordelt på forskellige jobtyper (pct.).
Ufaglært job
Erhvervsfagligt job
20%
12%
86%
86%
97%
69%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
60%
45%
Job efter kort videregående uddannelse
3%
Job efter mellemlang videregående uddannelse
3%
Job efter lang videregående uddannelse
0%
Selvstændig (eget firma eller medejer af firma)
8%
0%
5 dage om ugen eller mere
3-4 dage om ugen
1-2 dage om ugen
Sjælndere end 1 dag om ugen eller aldrig
n=83176
Udvalgte kommuner og karakteristik af borgernes fysiske anstrengelse knyttet til deres arbejde
I det følgende præsenteres andelen af erhvervsaktive borgere i ti udvalgte danske kommuner, hvor
henholdsvis flest og færrest erhvervsaktive har arbejdsopgaver, der kræver hård fysisk anstrengelse i løbet
af deres arbejdsuge
Lyngby-Taarbæk Kommune, Gentofte Kommune, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune og Aarhus
Kommune er de fem kommuner, der har den laveste andel af erhvervsaktive borgere, der 5 dage om ugen
eller mere har opgaver med hård fysisk anstrengelse (tabel 4.1).
Omvendt er det i Læsø Kommune, Lolland Kommune, Brøndby Kommune, Langeland Kommune og Stevns
Kommune, at vi finder den største andel af erhvervsaktive, som 5 dage om ugen eller mere har opgaver
med hård fysisk anstrengelse.
33
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0034.png
Tabel 4.1 – Andelen af erhvervsaktive borgere (15 år og ældre) i ti udvalgte kommuner, der har ’opgaver
med hård fysisk anstrengelse’ i løbet af en arbejdsuge (pct.).
Opgaver med hård fysisk anstrengelse
(fx gentagne tunge løft)
Sjældnere end 1
3-4 dage om
1-2 dage om
dag om ugen
ugen
ugen
eller aldrig
Kommune
5 dage om ugen
eller mere
Antal (n)
Laveste andel af borgere med hårdt fysisk anstrengende arbejde
Lyngby-Taarbæk
Gentofte
Frederiksberg
Rudersdal
Aarhus
3%
3%
3%
3%
4%
4%
3%
3%
3%
5%
7%
5%
5%
6%
8%
86%
88%
89%
87%
84%
915
1.007
1.196
862
2.793
Største andel af borgere med hårdt fysisk anstrengende arbejde
Læsø
Lolland
Brøndby
Langeland
Stevns
18%
15%
13%
13%
13%
15%
12%
8%
13%
10%
18%
13%
9%
19%
11%
49%
59%
69%
56%
66%
106
491
599
441
624
Sammenhæng mellem fysisk anstrengende arbejde, køn, alder og uddannelsesniveau
Analysen af de statistiske sammenhænge mellem de erhvervsaktives individuelle karakteristika – køn, alder
og uddannelse – og hvor fysisk anstrengende deres arbejde er, viser, at der er lidt større sandsynlighed for,
at mænd har arbejdsopgaver, der er hårdt fysisk krævende, end at kvinder har det. Analysen finder også, at
alder er af betydning for, hvorvidt erhvervsaktive har hårdt fysisk krævende arbejdsopgaver. Med stigende
alder falder sandsynligheden for, at de erhvervsaktive har hårdt fysisk krævende arbejdsopgaver i løbet af
en uge. Alder har dog forholdsvis lille betydning for, hvor fysisk krævende arbejdet opleves. Endelig har
uddannelsesniveau hos erhvervsaktive borgere signifikant betydning for, hvor fysisk krævende arbejdet er.
Jo længere uddannelse, jo lavere er andelen, som har hårdt fysisk krævende arbejde.
Disse resultater er interessante af flere grunde. Blandt andet fordi det kan tænkes, at graden af fysisk
anstrengelse under arbejdet har betydning for, hvor fysisk aktiv de erhvervsaktive er i fritiden. Figur 4.3
viser andelen af erhvervsaktive, der dyrker firmaidræt, fordelt efter om de har fysisk krævende opgaver i
løbet af deres arbejdsuge. Analysen viser små forskelle på deltagelse i firmaidræt mellem erhvervsaktive
med fysisk krævende arbejdsopgaver og erhvervsaktive, der sjældent eller aldrig har fysisk krævende
arbejdsopgaver. Analysen viser, at en anelse flere erhvervsaktive dyrker firmaidræt, når deres arbejde flere
gange om ugen består af opgaver af hård fysisk karakter, men det samme gælder også for de
erhvervsaktive, der ikke eller sjældent har opgaver, der kræver fysisk anstrengelse. Umiddelbart kunne
dette tyde på, at et varierende arbejde, hvor der både er dage med arbejdsopgaver af hård fysisk karakter
og dage med arbejdsopgaver, der ikke er fysisk krævende, har en positiv betydning for deltagelse i
34
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0035.png
firmaidræt. I denne analyse er der dog ikke kontrolleret for sammenhængen mellem alder og deltagelse i
firmaidræt. I besvarelsen af spørgeskemaet har de erhvervsaktive ikke svaret på, hvor varieret arbejdet er i
fysisk forstand, og derfor kan ovenstående antagelse ikke bekræftes i denne analyse.
Figur 4.3 – Andel af erhvervsaktive (15 år og ældre), der dyrker firmaidræt, fordelt på hvor mange dage
om ugen de har arbejdsrelaterede ’opgaver som ikke kræver fysisk anstrengelse’ og ’arbejdsopgaver der
kræver hård fysisk anstrengelse’.
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
6,9%
6,2%
7,5%
7,5%
6,8%
7,4%
7,0%
6,0%
5 dage om
ugen eller
mere
3-4 dage om
ugen
1-2 dage om Sjældnere end Sjældnere end 1-2 dage om
ugen
1 dag om ugen 1 dag om ugen
ugen
eller aldrig
eller aldrig
3-4 dage om
ugen
5 dage om
ugen eller
mere
Opgaver som ikke kræver fysisk anstrengelse (fx
stillesiddende eller stillestående)
Opgaver med hård fysisk anstrengelse (fx gentagne tunge
løft)
N=82.812
Analyserne viser endvidere, at der er et svagt sammenfald mellem deltagelse i kollegamotion og hvor
mange dage om ugen, man har arbejdsopgaver, der er ’hårdt fysisk krævende’ og ’ikke fysisk krævende’.
Erhvervsaktive, der sjældent har arbejdsopgaver, der ikke er fysisk krævende, dyrker lidt mindre
kollegamotion end andre erhvervsaktive. Ligeledes dyrker erhvervsaktive, der flere dage om ugen har
opgaver, der kræver hård fysiske anstrengelse, i lidt mindre grad kollegamotion end erhvervsaktive, som
sjældnere har hårdt fysisk arbejde (figur 4.4). Det er dog relative små forskelle, og denne analyse tager ikke
højde for andre faktorers indflydelse derpå (fx sammenfaldet mellem alder og erhvervstype)
35
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0036.png
Figur 4.4 – Erhvervsaktive der dyrker kollegamotion, fordelt på hvor mange dage om ugen de har
arbejdsrelaterede opgaver, som ikke kræver fysisk anstrengelse og opgaver, der kræver hård fysisk
anstrengelse.
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
12,9%
12,9%
12,7%
11,4%
12,7%
12,5%
11,8%
11,1%
5 dage om
ugen eller
mere
3-4 dage om
ugen
1-2 dage om Sjældnere end Sjældnere end 1-2 dage om
ugen
1 dag om ugen 1 dag om ugen
ugen
eller aldrig
eller aldrig
3-4 dage om
ugen
5 dage om
ugen eller
mere
Opgaver som ikke kræver fysisk anstrengelse (fx
stillesiddende eller stillestående)
Opgaver med hård fysisk anstrengelse (fx gentagne tunge
løft)
N=82.812
Sammenfatning af fysisk anstrengelse under arbejde
Langt de fleste erhvervsaktive har et arbejde, som de fleste af ugens dage ikke byder på fysisk krævende
opgaver.
Det er især mændene, de unge og de ufaglærte og erhvervsfagligt uddannede, der har arbejdsopgaver, der
er fysisk krævende. Og det gælder især for erhvervsaktive bosiddende i lavt urbaniserede kommuner.
Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem, hvor fysisk krævende den enkeltes arbejde er, og deltagelse i
firmaidræt og kollegamotion.
36
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
Sammenfatning
Firmaidræt
7 procent af erhvervsaktive danskere dyrker firmaidræt mindst én gang om ugen eller oftere. Firmaidræt
praktiseres i lidt højere grad af mænd end af kvinder – og i højere grad af de unge erhvervsaktive end de
midaldrende og de ældre.
Analysen viser desuden, at en anelse flere erhvervsaktive med mellemlang og lang videregående
uddannelse dyrker firmaidræt end personer i ufaglært job og erhvervsfagligt job. Færrest firmaidrætsaktive
ses blandt de selvstændige. I gruppen af unge voksne (15-29-årige) med mellemlang og lang uddannelse er
hhv. 10 pct. og 11 pct. firmaidrætsaktive. Når der i analysen korrigeres for køn, alder, antallet af ugentlige
arbejdstimer, afstand til arbejdspladsen og graden af fleksibilitet i arbejdet (i en såkaldt
regressionsanalyse), er der en meget lille – men signifikant – negativ sammenhæng med uddannelse. Dvs.
at ved længere uddannelse er der et lille fald i sandsynligheden for, at man dyrker firmaidræt, og
firmaidræt har således ikke samme socioøkonomiske ulighed, som ellers kendetegner fritidsidrætten.
Der er forholdsvis flest, som dyrker firmaidræt i storbykommuner og hovedstadskommuner, men der er
ikke et entydigt mønster for, hvor i landet der dyrkes mest firmaidræt. Der er også kommuner i
hovedstadsområdet, hvor forholdsvis få dyrker firmaidræt.
De mest praktiserede aktiviteter i firmaidræt er ’styrkeøvelser og styrketræning’, ’gåture i moderat tempo’
og ’konditionstræning’. Blandt erhvervsaktive mænd, der dyrker firmaidræt, er ’styrkeøvelser og
styrketræning’, ’gåture i moderat tempo’, ’konditionstræning’, ’løbeture’ og ’fodbold’ de fem mest
praktiserede aktiviteter. Blandt erhvervsaktive kvinder, der dyrker firmaidræt, er ’gåture i moderat tempo’,
’styrkeøvelser og styrketræning’, ’yoga’, ’konditionstræning’ og ’løbeture’ de fem mest praktiserede
aktiviteter. Tilslutningen til forskellige idræts- og motionsaktiviteter med kolleger varierer dog på tværs af
aldersgrupper og uddannelseslængde.
Kollegamotion
12 procent af de erhvervsaktive dyrker kollegamotion mindst én gang om ugen eller oftere. Det gør lidt
flere kvinder end mænd, og det er især de unge, som dyrker fysisk aktivitet sammen med kolleger.
Kollegamotion praktiseres i højere grad af de erhvervsaktive med mellemlang og lang videregående
uddannelse end af erhvervsaktive i ufaglært job eller i erhvervsfagligt job. Blandt grupperne af
erhvervsaktive er der færrest, som dyrker kollegamotion blandt de selvstændige. I gruppen af unge voksne
med mellemlang og lang uddannelse er hhv. 24 pct. og 28 pct. idræts- og motionsaktive med kolleger.
Analysen finder dog ingen signifikant sammenhæng mellem uddannelseslængde og udførelsen af
kollegamotion, når analysen korrigerer for sammenfaldet mellem alder, køn, uddannelse, antallet af
ugentlige arbejdstimer, afstand til arbejdspladsen og graden af fleksibilitet i arbejdet.
Der er flest erhvervsaktive, som dyrker kollegamotion i hovedstadsområdet og storbykommuner, dvs. i højt
urbaniserede kommuner.
37
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
De mest praktiserede kollegamotion-aktiviteter er ’gåture i moderat tempo’, ’styrkeøvelser og
styrketræning’ og ’løbeture’. For erhvervsaktive mænd, der dyrker kollegamotion, er de fem mest populære
aktiviteter: ’gåture i moderat tempo’, ’styrkeøvelser og styrketræning’, ’løbeture’, ’konditionstræning’ og
’fodbold’. Blandt kvinderne, der dyrker kollegamotion, er ’gåture i moderat tempo’, ’styrkeøvelser og
styrketræning’, ’gåture i hurtigt tempo’, ’cykling på hverdagscykel’ og ’konditionstræning’ de fem mest
populære aktiviteter. Analysen viser også, at alder og uddannelseslængde har betydning for, hvilke idræts-
og motionsaktiviteter de erhvervsaktive dyrker sammen med deres kolleger. Fx er løbetur og fodbold
blandt de fem mest populære aktiviteter blandet de 15-29-årige, mens disse aktiviteter ikke er blandt de
fem mest populære kollegamotionsaktiviteter blandt de ældre erhvervsaktive, som i stedet dyrker cykling
på hverdagscykel og gåture i hurtigt tempo sammen med kolleger.
Motiver
For både dem, som praktiserer idræts- og motionsaktiviteter i firmaidræt, og dem som gør det sammen
med kolleger, gælder det, at det sociale motiv tillægges større betydning end hos alle erhvervsaktive, som
praktiserer den pågældende aktivitet. Det omvendte gælder for sundhedsmotivet, men her er forskellene
mindre.
I denne sammenfatning sammenlignes endvidere motiverne mellem dem, som praktiserer aktiviteten i
firmaidræt, og dem som praktiserer aktiviteten sammen med kolleger.
Det sociale aspekt ved en aktivitet tillægges større betydning blandt erhvervsaktive, der dyrker fitness og
fysisk træning med kolleger, end blandt dem, som praktiserer det i firmaidræt. Muligvis fordi en del af dem,
som praktiserer denne træningsform i firmaidræt, gør det alene.
Når det gælder løb, viser analysen ikke den samme forskel på det sociale aspekts betydning. Derimod viser
analysen nogle forskelle på den betydning lyst-motivet, ’fordi jeg godt kan lide aktiviteten’, tillægges. Der er
således betydeligt flere blandt dem, som kun løber i firmaidræt, som bl.a. løber, fordi de kan lide det, end i
gruppen som dyrker løb sammen med kolleger. Dette tyder på, at aktiviteten i lavere grad dyrkes af ’lyst’,
når det sker sammen med kolleger, end når der løbes i firmaidræt.
For løb er der også en interessant forskel på sundhedsmotivets betydning. Her viser analysen, at
sundhedsmotivet tillægges lidt mindre betydning blandt dem, som udelukkende løber med kolleger, end
blandt de erhvervsaktive, som løber i firmaidrætssammenhæng.
Fysisk anstrengende arbejde
Flere erhvervsaktive mænd end kvinder – og flere unge end ældre – har de fleste dage om ugen arbejde,
der indeholder opgaver med hård fysisk anstrengelse. Lige mange erhvervsaktive kvinder og mænd har de
fleste af ugens dage ikke arbejdsopgaver, der kræver fysisk anstrengelse, og det gælder i højere grad for
midaldrende og ældre end for unge.
Alder har betydning for, hvorvidt erhvervsaktive har hårdt fysisk krævende arbejdsopgaver. Med stigende
alder falder sandsynligheden for, at de erhvervsaktive har hårdt fysisk krævende arbejdsopgaver i løbet af
en uge.
Højere uddannelsesniveau hos erhvervsaktive borgere er signifikant sammenhængende med færre
arbejdsdage om ugen med opgaver, der er hårdt fysisk krævende.
38
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
Analysen tyder på, at erhvervsaktive, som de fleste dage om ugen har et arbejde, der er hårdt fysisk
krævende, i mindre grad dyrker kollegamotion og firmaidræt, end erhvervsaktive, som ikke så ofte har
hårdt fysisk krævende arbejde. Det samme gælder imidlertid også for de erhvervsaktive, der de fleste dage
slet ikke har arbejdsopgaver, som kræver fysisk anstrengelse. Det kræver dog yderligere analyser og andre
typer af undersøgelser for at bekræfte og forstå dette.
39
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
Bilag
Bilag 1 – Datagrundlag
Analyserne i denne rapport bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse af danskernes
bevægelsesvaner fra forskningsprojektet Danmark i Bevægelse.
Spørgeskemaet blev udviklet i samarbejde med forskere og eksperter inden for de forskellige fagområder,
som undersøgelsen har fokus på. Det omfattede både kolleger på Syddansk Universitet og nationale og
internationale forskere i fysisk aktivitet, idrætsvaner, motiver for fysisk aktivitet mv. Da et udkast til
spørgeskemaet forelå, blev det testet af forskere på området; af en mindre gruppe borgere, som besvarede
spørgsmålene samtidig med, at en forsker fulgte besvarelsen (for at teste, om spørgsmålene blev forstået
rigtigt); og til sidst af en prøvepopulation på omkring 2.000 respondenter i samarbejde med Aalborg
Universitet. Dette førte til en række ændringer i spørgeskemaet. Spørgeskemaets indhold og udformning
har således været forberedt grundigt gennem forundersøgelser og test.
Spørgeskemaet var opdelt i seks dele: 1) Praktisk fysisk betonet arbejde i hjemmet; 2) fysisk aktivitet på
arbejde eller studie; 3) fysisk aktivitet som transport (fx gang, cykling og løb); 4) fysisk aktivitet i fritiden; 5)
muligheder for fysisk aktivitet i det område, hvor man bor; 6) samt spørgsmål om respondenten (arbejdsliv,
husstand, helbredstilstand mv.).
Danmarks Statistik (DST Survey) udtrak i september 2020 godt 404.000 tilfældigt udvalgte voksne i
Danmark (15 år eller ældre) – stratificeret på køn, alder og kommunens befolkningstal – til at deltage i
undersøgelsen. For at få nok svar i de mindre kommuner, blev der ’oversamplet’, dvs. udtrukket
forholdsmæssigt flere i de mindre kommuner, og tilsvarende ’undersamplet’, dvs. udtrukket
forholdsmæssigt færre i de største kommuner. Formålet dermed var at opnå et tilstrækkeligt antal svar i
alle kommunerne til at kunne gennemføre pålidelige analyser i hver enkelt kommune som grundlag for at
kommune sammenligne på tværs af kommunerne.
Spørgeskemaet blev sendt til de godt 404.000 voksne i Danmark den 19. oktober 2020, hvoraf langt de
fleste modtog invitationen til at besvare spørgeskemaet via e-Boks. Knap 12.000 modtog invitationen som
et almindeligt brev, fordi de ikke var e-Boks brugere. Der blev udsendt to påmindelser via e-Boks undervejs
i perioden, henholdsvis den 30. oktober og den 11. november, inden spørgeskemaundersøgelsen lukkede
den 29. november.
Spørgeskemaet kunne kun besvares elektronisk via et link. Linket kunne tilgås direkte i brevene i e-Boks,
mens dem, der havde modtaget brevet fysisk, skulle indtaste en hjemmesideadresse og en kode for at tilgå
spørgeskemaet. Blandt alle gennemførte svar blev der trukket lod om otte præmier á 10.000 kr. skattefrit.
163.133 voksne besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til 40 pct. af dem, der modtog spørgeskemaet. Af
disse 163.133 voksne har 83.176 angivet at være erhvervsaktive som deres hovedbeskæftigelse. Den
primære gruppe af respondenter, som danner grundlaget for resultaterne af analyserne i denne rapport, vil
således primært bygge på besvarelserne fra disse 83.176 erhvervsaktive danskere.
Generelt har kvinder i lidt højere grad end mænd, og ældre i højere grad end unge besvaret spørgsmålene.
For at analysen af data er repræsentativ for hele befolkningen er data derfor efterfølgende blevet ’vægtet’ i
40
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
forhold til køn, alder og kommunestørrelse. Det har ikke været muligt at foretage en sådan vægtning i
forhold til uddannelsesniveau.
Da spørgeskemaundersøgelsen var lukket, blev en såkaldt frafaldsundersøgelse gennemført i løbet af
december 2020 for at få viden om, hvor meget svarmønsteret blandt dem, der besvarede spørgeskemaet,
afveg fra svarmønsteret blandt dem, der ikke svarede. Det er sandsynligt, at de bevægelsesaktive voksne
har haft mere lyst til at besvare spørgeskemaet, end dem som ikke er så bevægelsesaktive. Jysk Analyse,
der har ekspertise i telefoninterviews, ringede til et repræsentativt udsnit af de borgere, der ikke havde
besvaret spørgeskemaet. Disse informanter blev spurgt om deres deltagelse i de fysiske aktivitetsformer,
der blev spurgt om i spørgeskemaundersøgelsen. 2.100 respondenter var i målgruppen for
frafaldsundersøgelsen, hvoraf 829 personer (40 pct.) besvarede spørgsmålene. Sammenholdt med svarene
fra spørgeskemaundersøgelsen viser svarene fra frafaldsundersøgelsen, at respondenterne her er lidt
mindre fysisk aktive. Det er ikke muligt at vægte sig ud af denne ’bias’, men vigtigt at være opmærksom på i
tolkningen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen.
Har Covid-19 påvirket svarene?
Svarene i spørgeskemaundersøgelsen blev indsamlet i oktober og november 2020. Det skete imens Dan-
mark var ramt af en pandemi, og hvor restriktioner periodisk har påvirket rum og rammer for idræt og
fysisk aktivitet. Således har nedlukninger af bl.a. idrætsfaciliteter og fitnesscentre samt et generelt for-
samlingsforbud haft stor betydning for befolkningens muligheder for at dyrke bestemte former for idræt og
fysisk aktivitet.
Vi skønner dog, at denne situation ikke har haft afgørende betydning for svarene om befolkningens idræts-
og bevægelsesvaner. Dette skyldes først og fremmest, at vi bad deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen
om at svare for de seneste 12 måneder – dvs. også før Covid-19 ramte. Dernæst har vi indhentet svar i en
periode i efteråret 2020, hvor smittetallene var lave og forholdene forholdsvis normale for idræt og fysisk
bevægelse.
I spørgeskemaundersøgelsen spørger vi om Covid-19 har haft en indflydelse på befolkningens bevægelses-
vaner (inden for fire såkaldte bevægelses-domæner fritid, hjem, arbejd og transport). De fleste svarede, at
deres fysiske aktivitetsniveau var uændret i deres fritid (især blandt de ældre). Mange var mere fysisk
aktive i hjemmet, andre var mindre fysisk aktive på arbejdet, mens fysisk aktivitet under transport var
forholdsvis uændret. De unge oplevede større ændringer både til den positive side og den negative (især
dem der er afhængige af fysiske rammer). Men andelen, som svarede, at de var mere fysisk aktiv i forhold
til før Corona, var næsten lige så stor som andelen, der svarede, at de var mindre fysisk aktiv. Corona havde
ikke en så entydig negativ indvirkning på det fysiske aktivitetsniveau, som man kunne forvente.
41
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0042.png
Bilag 2 – Supplerende tabeller
I dette bilag præsenteres seks tabeller med procentopgørelser af andelen af erhvervsaktive, der har fysisk
anstrengende arbejde; deltager i firmaidræt; og deltager i kollegamotion.
Tabel B1 – Erhvervsaktive (15 år og ældre) som har ’opgaver med hård fysisk anstrengelse’ i løbet af en
arbejdsuge, fordelt ved forskellige jobtyper (pct.).
Opgaver med hård fysisk anstrengelse
(fx gentagne tunge løft)
5 dage om
ugen eller
mere
Ufaglært job
Erhvervsfagligt job
Job efter kort videregående uddannelse
Job efter mellemlang videregående uddannelse
Job efter lang videregående uddannelse,
Selvstændig
Samlet
20%
12%
3%
3%
0%
8%
8%
3-4 dage om 1-2 dage om
ugen
ugen
16%
12%
4%
4%
1%
8%
7%
20%
16%
7%
8%
2%
14%
11%
Sjældnere
end 1 dag
om ugen
eller aldrig
45%
60%
86%
86%
97%
69%
74%
Antal (n)
11.501
23.622
6.903
21.026
12.854
7.270
83.176
Tabel B2 – Andel af erhvervsaktive (15 år og ældre) der har ’opgaver som ikke kræver fysisk anstrengelse’
i løbet af en arbejdsuge, fordelt ved forskellige jobtyper (pct.).
Opgaver som ikke kræver fysisk anstrengelse
(fx stillesiddende eller stillestående)
5 dage om
ugen eller
mere
Ufaglært job
Erhvervsfagligt job
Job efter kort videregående uddannelse
Job efter mellemlang videregående uddannelse
Job efter lang videregående uddannelse,
Selvstændig
Samlet
15%
37%
59%
44%
78%
43%
45%
3-4 dage om 1-2 dage om
ugen
ugen
11%
13%
17%
17%
11%
17%
14%
14%
11%
9%
13%
5%
15%
11%
Sjældnere
end 1 dag
om ugen
eller aldrig
60%
40%
15%
27%
5%
25%
30%
Antal (n)
11.501
23.622
6.903
21.026
12.854
7.270
83.176
42
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0043.png
Tabel B3 – Andel af erhvervsaktive, der er idræts- og motionsaktive i firmaidræt (pct.).
Ufaglært job
Erhvervsfagligt job
Job efter kort
videregående
uddannelse
Job efter mellemlang
videregående
uddannelse
Job efter lang
videregående
uddannelse
Selvstændig (eget
firma eller medejer af
firma)
Samlet
6,2%
5,7%
7,2%
Kvinder
5,6%
4,9%
6,0%
Mænd
6,8%
6,4%
8,2%
15-29 år
7,4%
7,6%
8,1%
30-44 år
7,7%
6,0%
7,8%
45-59 år
4,7%
5,3%
6,7%
60 år og
ældre
4,1%
5,1%
96,0%
Antal (n)
11.501
23.622
6.903
8,2%
7,0%
10,3%
10,1%
9,0%
7,9%
5,7%
21.026
8,6%
7,8%
9,3%
11,3%
8,8%
7,9%
5,2%
12.854
2,6%
2,8%
2,5%
7,7%
2,9%
2,6%
1,5%
7.270
Tabel B4 – Andel af erhvervsaktive, der er idræts- og motionsaktive med kolleger (pct.).
Ufaglært job
Erhvervsfagligt job
Job efter kort
videregående
uddannelse
Job efter mellemlang
videregående
uddannelse
Job efter lang
videregående
uddannelse
Selvstændig (eget
firma eller medejer af
firma)
Samlet
11,0%
9,7%
11,3%
Kvinder
11,7%
10,1%
11,3%
Mænd
10,4%
9,4%
11,3%
15-29 år
17,3%
16,2%
17,8%
30-44 år
9,4%
11,3%
12,4%
45-59 år
7,6%
8,3%
9,7%
60 år og
ældre
5,5%
6,0%
7,8%
Antal (n)
11.501
23.622
6.903
15,7%
16,3%
14,8%
23,9%
16,7%
14,5%
10,4%
21.026
16,5%
17,1%
16,0%
27,6%
16,7%
13,4%
8,9%
12.854
5,3%
6,5%
4,7%
15,5%
7,3%
5,0%
2,2%
7.270
43
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0044.png
Tabel B5 – Andelen af erhvervsaktive i udvalgte kommuner, der dyrker firmaidræt (pct.).
Kommune
Gladsaxe
Frederiksberg
Samsø
Frederikshavn
Hillerød
Lavest rangerede kommuner
Odsherred
Lemvig
Langeland
Hørsholm
Fanø
4,5%
4,4%
4,0%
3,9%
2,6%
3,4%
4,2%
2,4%
3,9%
3,7%
5,6%
4,6%
5,5%
3,9%
1,6%
539
605
442
619
284
Højest rangerede kommuner
Samlet
10,2%
9,9%
8,7%
8,7%
8,6%
Kvinder
7,8%
9,4%
6,3%
8,5%
8,3%
Mænd
12,8%
10,4%
10,9%
8,8%
8,8%
Antal (n)
1001
1201
327
688
937
Tabellen viser de fem kommuner, med største og laveste andel erhvervsaktive borgere der dyrker firmaidræt.
Tabel B6 – Andelen af erhvervsaktive der dyrker kollegamotion i udvalgte kommuner (pct.).
Antal
erhvervsaktive
Kommune
Samlet
Kvinder
Mænd
(n)
Fem højeste rangerede kommuner
"Københavns"
"Frederiksberg"
"Aarhus"
"Aalborg"
"Lyngby-Taarbæk"
Fem laveste rangerede kommuner
"Tønder"
"Holbæk"
"Morsø"
"Kerteminde"
"Lejre"
8,0%
7,9%
7,8%
7,6%
6,8%
9,1%
7,5%
9,9%
9,0%
7,5%
7,0%
8,4%
5,9%
6,3%
5,9%
628
918
515
616
695
17,4%
17,1%
15,1%
15,1%
14,3%
17,1%
19,0%
16,2%
16,1%
13,9%
17,6%
14,8%
14,2%
14,2%
14,7%
4.974
1.201
2.800
1.846
921
Tabellen viser de fem kommuner, med største og laveste andel erhvervsaktive borgere der dyrker kollegamotion.
44
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0045.png
Bilag 3 – Logistiske regressionsanalyser
Logistiske regressionsanalyser af sammenhængen mellem uafhængige variable (køn, alder,
uddannelseslængde samt karakteristika ved den enkeltes arbejde) og deltagelse i bevægelsesaktiviteter i
’firmaidræt / på arbejdspladsen’ og ’sammen med kolleger’
I firmaidræt / på arbejdspladsen
Exp(B) (odds
Sig.
ratio)
1,248
***
0,982
***
0,974
*
1,003
*
0,999
0,964
**
Sammen med kolleger
Exp(B) (odds
ratio)
0,864
0,971
1,012
1,009
0,996
0,964
Sig.
Køn (kvinde)
***
Alder
***
Uddannelseslængde (ufaglært)
Ugentlige arbejdstimer (timer)
***
Afstand til arbejdspladsen (km)
***
Mulighed for selv at planlægge,
***
hvornår på dagen man arbejder
◊
Konstant
0,183
***
0,488
***
Model karakteristik
R
2
(Nagelkerke R-værdi)
0,012
0,033
Inkluderet i analysen (n)
61.843
66.527
***P<0,001, **P<0,01, *P<0,05
◊
Graden af mulighed for selv at planlægge, hvornår på dagen man arbejder (’i meget høj grad’ (ref.), ’i høj
grad’, ’i nogen grad’, ’i mindre grad’ og ’slet ikke’)
45
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0046.png
Bilag 4 – Spørgsmål fra spørgeskemaet om danskernes bevægelsesvaner, som indgår i analyserne
46
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0047.png
47
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0048.png
48
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0049.png
Bilag 5 – Inddelingen af kommuner efter kommunetyper
KOMMUNETYPE
København
Storbykommuner
Hovedstadskommuner 1
KOMMUNE
København
Aarhus
Aalborg
Odense
Allerød
Dragør
Egedal
Frederiksberg
Furesø
Gentofte
Greve
Hørsholm
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Solrød
Vallensbæk
Albertslund
Ballerup
Brøndby
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Hvidovre
Høje-Taastrup
Ishøj
Rødovre
Tårnby
Herning
Hillerød
Holstebro
Horsens
Kolding
Roskilde
Silkeborg
Vejle
Viborg
Esbjerg
Fredericia
Helsingør
Køge
Næstved
Randers
Slagelse
Favrskov
Frederikssund
Hovedstadskommuner 2
Provinsbykommuner 1
Provinsbykommuner 2
Oplandskommuner 1
49
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0050.png
Oplandskommuner 2
Landkommuner 1
Landkommuner 2
Gribskov
Hedensted
Ikast-Brande
Lejre
Middelfart
Odder
Rebild
Skanderborg
Stevns
Syddjurs
Assens
Faxe
Fredensborg
Faaborg-Midtfyn
Halsnæs
Holbæk
Kerteminde
Nordfyns
Nyborg
Ringsted
Sorø
Vejen
Billund
Brønderslev
Fanø
Jammerbugt
Mariagerfjord
Ringkøbing-Skjern
Svendborg
Varde
Bornholms
Frederikshavn
Guldborgsund
Haderslev
Hjørring
Kalundborg
Langeland
Lemvig
Lolland
Læsø
Morsø
Norddjurs
Odsherred
Samsø
Skive
Struer
Sønderborg
Thisted
Tønder
50
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 218: Henvendelse fra Dansk Firmaidræt vedr. foretræde om forebyggelse af livsstilssygedomme på danske arbejdspladser
2533913_0051.png
Vesthimmerland
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
51