Att: Folketingets Sundhedsudvalg
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg
Tlf. 65 31 65 60
Kære Sundhedsudvalg
Vi ved, at motion og bevægelse er godt for os, og med 2,9 mio. danskere på arbejdsmarkedet
er arbejdspladsen en oplagt arena, når vi skal styrke forebyggelsen af livstilssygdomme og
nedslidning som fører til for tidlig pension. Igennem bevægelses- og sundhedsinitiativer kan vi
få bæredygtige arbejdspladser, som skaber en mere aktiv befolkning i fysisk og mental trivsel.
Vi vil gerne bede om foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, så vi kan fortælle om nogle
af de nyeste tal om de erhvervsaktive danskeres bevægelsesvaner. Undersøgelsen
”Arbejdspladserne
i Bevægelse” viser bl.a., at bevægelse i relation til arbejdspladsen ikke er
påvirket, på samme måde som øvrige sundheds- og bevægelsesvaner, af socioøkonomiske
forhold. Det er ny viden, som udfordrer tidligere antagelser om vores motionsvaner.
Arbejdspladsen ser altså ud til at være en arena for forebyggelse, fordi uddannelseslængde og
økonomi ikke påvirker motionsaktiviteten på samme måde, som den ellers gør ift.
befolkningens motionsvaner.
Den nye forskning viser, at motionsdeltagelsen på arbejdspladsen i mindre grad er påvirket af
faglighed, uddannelseslængde, alder og køn end, motion i fritidslivet er. Vi har forskellige
præferencer, når det kommer til typen af bevægelse og idrætsaktiviteten, men om vi deltager
og bevæger os, afhænger af, om arbejdspladsen tilbyder det og understøtter den sunde
livsstil hos medarbejderne.
Undersøgelsen viser, at motion og bevægelse med kollegerne er et aktivt tilvalg, som mange
respondenter tager
–
og ikke mindst hos den unge målgruppe fra 19
–
25 år, er det populært
at dyrke motion med kollegerne. Det er således ikke tale om, at arbejdspladserne tvinger
medarbejderne til motion
–
det er aktive tilvalg fra medarbejdernes side.
Vi har i Dansk Firmaidræt flere andre aktuelle eksempler på dette. I vores TrygFonds
finansierede projekt
”Flere Aktive Arbejdspladser”,
så vi også, at via aktiviteter på
arbejdspladsen blev de medarbejdere, der ellers ikke dyrkede motion, fysisk aktive.
Vi har flere gode eksempler på, hvordan arbejdspladserne kan få bevægelse ind som en
naturlig del af arbejdsdagen, og hvor ledere af virksomheden går forrest.
Den 27. januar 2022