SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 212
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2021-22

SUU Alm.del - Bilag 212

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

HØRING

Dato: 18-02-2022

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSIST

Sagsnr.: 2113001

Dok. nr.: 2129207

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 203

indsættes som stk. 2 - 6:

»Stk.

I hver region etableres der omkring hvert akutsygehus sundhedsklynger,

som er et formaliseret samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis

om indsatsen på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang om indsatsen for

sammenhængen mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Det

gælder for både det somatiske og psykiatriske område.

Stk. 3.

Sundhedsklyngen skal løfte det fælles populationsansvar med

udgangspunkt i akutsygehusenes optageområde og sikre sammenhængende

behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet og i relevant

omfang mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Sundhedsklyngen

skal samtidig styrke forebyggelse, kvalitet og omstilling til det primære

sundhedsvæsen.

Stk. 4.

Sundhedsklyngen udgøres af et politisk niveau og et fagligt strategisk

niveau. Det politiske niveau består af regionsrådsmedlemmer, heriblandt

regionsrådsformanden, og borgmestrene for de deltagende kommunalbestyrelser.

Det faglige strategiske niveau består af repræsentanter for henholdsvis regionen,

herunder det psykiatriske område, de deltagende kommuner, almen praksis samt

repræsentanter for patienter og pårørende.

Stk. 5.

Formandskabet i en sundhedsklynge varetages af to ligeværdige formænd,

som vælges henholdsvis blandt regionsrådets repræsentanter og blandt

borgmestrene for de deltagende kommunalbestyrelser. Regionsrådet og de

deltagende kommunalbestyrelser i sundhedsklyngen samarbejder om at

sekretariatsbetjene sundhedsklyngen.

Stk. 6.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om sundhedsklynger.«

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

UDKAST

§ 204, stk. 1

ændres »sundhedskoordinationsudvalg« til:

»sundhedssamarbejdsudvalg«, og i

§ 204, stk. 3, 1. pkt., § 205 c, stk. 2,

§ 206

a, stk. 2

ændres »sundhedskoordinationsudvalget« til:

»sundhedssamarbejdsudvalget«.

§ 204, stk. 1,

ændres »nedsætter i samarbejde med kommunalbestyrelserne i

regionen« til: »og kommunalbestyrelserne i regionen nedsætter i samarbejde«.

§ 204, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Sundhedssamarbejdsudvalget koordinerer og sætter retning for arbejdet på tværs

af sundhedsklyngerne i regionen.«

§ 204, stk. 2,

affattes således:

»Formandskabet i sundhedssamarbejdsudvalget varetages af en formand, som

vælges blandt regionsrådets repræsentanter, og en næstformand, som vælges

blandt de borgmestre, der er repræsenteret i sundhedssamarbejdsudvalget.

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen sekretariatsbetjener i

samarbejde sundhedssamarbejdsudvalget.«

§ 204, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »og praksisplanudvalget, jf. stk. 2,«.

§ 204, stk. 5,

udgår », herunder om sammensætning og formandskab m.v., det

i stk. 2 nævnte praksisplanudvalg«.

§ 206 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Det i § 204, stk. 2, nævnte udvalg« til: »

Regionsrådet med inddragelse af kommunerne og almen praksis.«.

§ 206 a, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Den endelige beslutning vedrørende praksisplanens udformning tilfalder

regionsrådet.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af sundhedsklynger

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Etablering af sundhedssamarbejdsudvalg og nedlæggelse af

sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3. Patient- og pårørendeinddragelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4. Deling af data

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Sundhedsministeriets overvejelser

2.4.2.1. Udveksling af helbredsoplysninger m.v. i

forbindelse med patientbehandling

2.4.2.2. Deling af data til andre formål end

patientbehandling, herunder kvalitetsarbejde,

analyser m.v.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Sundhedsvæsenet står over for en betydelig udfordring som følge af den demografiske

udvikling, der medfører flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme og øget

behandlingsbehov. Desuden kan tilstrækkelig sammenhæng på tværs af sundhedsområdet og

mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer stadig være en udfordring. Der er behov

for at tænke indsatsen bedre sammen på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang mellem

sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Det gælder i forhold til forebyggelse af sygdom,

ældre medicinske patienter, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiske lidelser,

herunder borgere, som ud over en psykisk lidelse har et alkohol- eller stofmisbrug. Overgange

mellem sygehus, kommune og almen praksis bør ikke kunne mærkes hos den enkelte borger.

Det handler grundlæggende om, hvordan regionerne, kommunerne og almen praksis i

samarbejde fremover bedst skal kunne sikre lokalt samarbejde om borgernes sundhed, varetage

flere opgaver af høj kvalitet i borgernes nærmiljø og samtidig frigøre ressourcer til den

patientbehandling, som er så specialiseret, at den skal foretages på sygehusene.

Regeringen (Socialdemokratiet), Danske Regioner og KL er i Aftale om sammenhæng og

nærhed (sundhedsklynger) af 11. juni 2021 (herefter Aftalen) enige om, at en del af løsningen

på de betydelige udfordringer er etablering af nye formaliserede sundhedsklynger omkring hvert

af landets akutsygehuse og forenkling og styrkelse af den nuværende politiske samarbejds-

struktur i hver region.

Med lovforslaget foreslås for det første, at der etableres nye formaliserede sundhedsklynger

omkring akutsygehusene, der skal skabe bedre forebyggelse af sygdom og sikre mere

sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb for bl.a. ældre medicinske patienter,

borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiske lidelser, herunder borgere, som ud

over en psykisk lidelse har et alkohol- eller stofmisbrug.

Sundhedsklyngerne vil skulle løfte det fælles populationsansvar med udgangspunkt i

akutsygehusenes optageområde. Sundhedsklyngerne vil skulle have mulighed for at udvikle,

planlægge og iværksætte indsatser målrettet lokale behov og omstilling til det primære

sundhedsvæsen, så der kan sikres mere geografisk og social lighed i sundhed. I de formaliserede

sundhedsklynger vil der både skulle være en politisk dialog og et tæt fagligt strategisk

samarbejde, som vil skulle omfatte repræsentanter for regionen, herunder for det psykiatriske

område, kommunerne og almen praksis med udgangspunkt i akutsygehusenes optageområde

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

samt repræsentanter for patienter og pårørende. Patienter og pårørendes perspektiv og erfaringer

er et centralt element i udviklingen af mere sammenhængende patientforløb på tværs af

sundhedsområdet og i relevant omfang mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

For det andet foreslås det, at den nuværende politiske samarbejdsstruktur vil skulle forenkles og

styrkes således, at de eksisterende sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg, som i

dag findes i hver region, vil skulle erstattes af ét sundhedssamarbejdsudvalg i hver region.

Sundhedssamarbejdsudvalget vil skulle fastlægge fælles rammer og retning for udviklingen af

samarbejdet på tværs af de foreslåede sundhedsklynger og understøtte ensartethed og

sammenhæng på tværs af sundhedsklyngerne, så der kan sikres mere geografisk og social lighed

i sundhed. Sundhedssamarbejdsudvalget vil skulle bestå af repræsentanter for regionsrådet,

heriblandt regionsrådsformanden, og en borgmester fra hver sundhedsklynge.

Sundhedssamarbejdsudvalget vil skulle inddrage repræsentanter for almen praksis og

repræsentanter for patienter og pårørende i deres drøftelser, når det er relevant.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af sundhedsklynger

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af sundhedslovens § 203, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen

samarbejder om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem

sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

Bestemmelsen fordrer et tæt og løbende samarbejde mellem regioner, kommuner og almen

praksis på sundhedsområdet samt de tilgrænsende områder. Det gælder både i forbindelse med

behandling, pleje m.v. af den enkelte patient og i forbindelse med tilrettelæggelsen og

prioriteringen af indsatsen på sundhedsområdet.

2.1.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sundhedsvæsenets udfordring i de kommende år med flere ældre og flere borgere med kroniske

sygdomme kræver styrket samarbejde og sammenhæng og en fortsat gradvis omstilling til det

primære sundhedsvæsen, således at flere opgaver kan varetages lokalt og med høj kvalitet. Flere

borgere skal kunne få behandlings-, rehabiliterings-, forebyggelses- og plejetilbud i nærmiljøet.

Mere behandling og opfølgning skal fremadrettet løses i praksissektoren, i kommunerne og i

hjemmet, herunder gennem udgående og virtuel sygehusbehandling. Det skal sikre bedre

sammenhæng og nærhed for borgeren og samtidig frigøre ressourcer til patientbehandling på

sygehusene. Dette stiller krav til samarbejdet på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang

mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

Regeringen, Danske Regioner og KL er i Aftalen enige om, at en del af løsningen på de

betydelige udfordringer bl.a. er etablering af nye formaliserede sundhedsklynger omkring hvert

af landets akutsygehuse.

Med afsæt i Aftalen foreslås det, at der i hver region omkring hvert akutsygehus vil skulle

etableres sundhedsklynger, som vil skulle være drivkraft for nogle af de forandringer i

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

sundhedsvæsenet, som er nødvendige for at fremtidssikre sundhedsvæsenet og sikre, at

patienterne oplever sammenhæng, kvalitet og kontinuitet i deres forløb. Der vil som hovedregel

skulle etableres én sundhedsklynge omkring hvert akutsygehus. Det er regionerne og

kommunerne selv, der vil skulle stå for oprettelse af sundhedsklyngerne omkring

akutsygehusene.

Det foreslås, at sundhedsklyngerne vil skulle løfte det fælles populationsansvar og prioritere

indsatser, der imødekommer de lokale behov og som sikrer bedre og mere sammenhængende

patientforløb. Sundhedsklyngerne vil løbende skulle drøfte udfordringer og behov, f.eks. ved at

følge og drøfte centrale nøgletal og data for populationen og de fælles patienter og borgere i

sundhedsklyngen, så data understøtter det tætte samarbejde. Sundhedsklyngerne vil endvidere

skulle sætte fælles retning for og sikre lokal implementering af lokalt og nationalt aftalte

initiativer og mål, f.eks. kvalitetstiltag, handlingsplaner, forløbsprogrammer og andre

tværsektorielle retningslinjer m.v. Sundhedsklyngerne vil også skulle drøfte initiativer, herunder

omstilling af behandling til det primære sundhedsvæsen eller større ændringer i regionens eller

kommunernes opgaver, som har politisk eller økonomisk betydning. Desuden vil

sundhedsklyngerne skulle beslutte udmøntning af midler til udvikling og afprøvning af nye

samarbejdsformer og indsatser. Endvidere vil sundhedsklyngerne skulle drøfte og aftale lokale

modeller for bedre patientforløb med fokus på styrket kvalitet og øget nærhed i forbindelse med

omstilling af behandling til det primære sundhedsvæsen, f.eks. for udvalgte patientgrupper. De

vil også skulle igangsætte relevante samarbejdsprojekter, f.eks. samarbejde om akutpladser,

forløb for patienter med psykiske lidelser, herunder patienter, som ud over en psykisk lidelse

har et alkohol- eller stofmisbrug, bedre forløb for borgere med kronisk sygdom og fælles

indsatser til forebyggelse af sygdom. Endelig vil sundhedsklyngerne skulle bidrage med

sundhedsklyngens indspil til sundhedsaftalen og praksisplanen for almen praksis, og bidrage til

retning for sundhedssamarbejdsudvalgets prioritering ift. implementering af nationale

handleplaner m.v. Myndighedsansvaret vil fortsat være placeret i regioner og kommuner.

I sundhedsklyngerne vil der både skulle være en politisk dialog og et tæt fagligt strategisk

samarbejde, som vil skulle varetages af repræsentanter fra regionen, kommunerne og almen

praksis med udgangspunkt i akutsygehusets optageområde. Nogle kommuner vil indgå i to eller

flere sygehuses optageområde. Det må forventes, at nogle kommuner politisk og administrativt

vil skulle dække flere sundhedsklynger. Det vil derfor skulle være muligt for kommunerne at

deltage i to eller flere sundhedsklynger.

Hver sundhedsklynge vil skulle fungere på to niveauer - et politisk niveau og et fagligt

strategisk niveau.

Det politiske niveau vil skulle sikre politisk forankring af arbejdet. Det politiske niveau vil som

udgangspunkt skulle mødes kvartalsvis og sætte retning for sundhedsklyngen, herunder

igangsætte indsatser med omstilling til det primære sundhedsvæsen samt implementere og

komme med input til sundhedsaftale efter sundhedslovens § 205. Det politiske niveau vil skulle

implementere og komme med input til nationale tiltag og drøfte og beslutte anvendelsen af

prioriterede midler m.v. Det politiske niveau vil inden for sundhedsaftalens rammer skulle

opstille selvstændige mål for arbejdet med udgangspunkt i de lokale udfordringer og behov,

f.eks. i forhold til særlige indsatser for at imødegå sammenhængsproblematikker i

sundhedsklyngens population og evt. lokale folkesundhedsmæssige udfordringer eller

sygdomsbyrder. Den nærmere sammensætning i det politiske niveau vil kunne aftales mellem

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

regionsrådet og borgmestrene fra de deltagende kommunalbestyrelser i sundhedsklyngen. Hvis

ikke andet aftales, vil det politiske niveau skulle bestå af mindst to regionsrådsmedlemmer,

heriblandt regionsrådsformanden, og borgmestrene for de deltagende kommunalbestyrelser i

sundhedsklyngen. Repræsentanter fra praksissektoren, herunder almen praksis, vil skulle

inddrages i arbejdet i det politiske niveau i relevant omfang, herunder ift. omstilling af

behandling til det primære sundhedsvæsen, der medfører nye opgaver for almen praksis samt

sundhedsklyngens input til sundhedsaftale. Repræsentanter for patienter og pårørende vil skulle

inddrages i relevant omfang, da patienternes perspektiv og erfaringer er et centralt element i

udviklingen af mere sammenhængende patientforløb på tværs i sundhedsvæsenet.

Det faglige strategiske niveau vil som hovedopgave skulle tage hånd om borgere med fokus på

at sikre konkrete løsninger for bedre sammenhæng, kvalitet og øget nærhed og samtidig være en

drivende kraft for styrket kvalitet og omstilling i det primære sundhedsvæsen. Det er samtidig af

stor betydning, at det strategiske faglige niveau er operationelt og handlekraftigt. Det betyder, at

der vil skulle være et handlerum til at iværksætte indsatser hurtigt. Det faglige strategiske

niveau vil skulle bestå af repræsentanter for regionen, kommunerne, almen praksis samt

patienter og pårørende. Hvis ikke andet aftales, vil det faglige strategiske niveau skulle bestå af

tre repræsentanter fra regionen, herunder det psykiatriske område, én repræsentant for hver af de

deltagende kommuner, to repræsentanter for almen praksis og to repræsentanter for patienter og

pårørende.

Det foreslås, at formandskabet i en sundhedsklynge vil skulle varetages af to ligeværdige

formænd, som vælges henholdsvis blandt regionsrådets repræsentanter og blandt borgmestrene

for de deltagende kommunalbestyrelser. Det foreslås endvidere, at regionsrådet og de

deltagende kommunalbestyrelser vil skulle samarbejde om at sekretariatsbetjene

sundhedsklyngerne. Formålet er at skabe et ligeværdigt samarbejde og størst muligt

sammenhængskraft mellem regionen og kommunerne.

I det omfang der indgås aftaler, som gælder inden for en sundhedsklynge og indebærer nye

opgaver for almen praksis, er det forudsat, at det vil skulle være med afsæt i en rammeaftale

indgået af relevante parter på enten regionalt eller nationalt niveau. Dette svarende til

eksempelvis den indgåede rammeaftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

Praktiserende Lægers Organisation om covid-19 vaccination i almen praksis.

Det foreslås, at sundhedsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om

sundhedsklynger. Denne bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om

sammensætning, organisering, mødekadence, opgaver, inddragelse m.v.

2.2. Etablering af sundhedssamarbejdsudvalg og nedlæggelse af sundhedskoordinations-

udvalg og praksisplanudvalg

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af sundhedslovens § 204, stk. 1, at regionsrådet i samarbejde med

kommunalbestyrelserne i regionen nedsætter et sundhedskoordinationsudvalg vedrørende den

regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem

sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

Det følger af sundhedslovens § 204, stk. 2, at der i hver region nedsættes et praksisplanudvalg,

der består af fem medlemmer udpeget blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer fra kommunerne

i regionen, tre medlemmer fra regionsrådet og tre medlemmer udpeget blandt alment

praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227, stk. 1, jf. § 60, stk. 1.

Regionsrådet varetager formandskabet og sekretariatsbetjener udvalget. Der skal tilstræbes

enighed i udvalget om den endelige udformning af praksisplanen. Er det ikke muligt at opnå

enighed, tilfalder den endelige beslutning vedrørende praksisplanens udformning regionsrådet.

Praksisplanen vedrørende almen praksis, som udarbejdes i henhold til sundhedslovens § 206 a,

er et samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis, der

beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage og snitflader til det øvrige

sundhedsvæsen. Praksisplanen indeholder overvejelser om kapacitet og fysisk placering af

ydernumre. Den konkrete udmøntning af praksisplanen forudsætter, at der indgås en

underliggende aftale om evt. nye opgaver med de praktiserende læger, hvor implementering og

ressourcer aftales.

Sundhedslovens § 204, stk. 5, bemyndiger sundhedsministeren til bl.a. at fastsætte nærmere

regler om det i stk. 1 nævnte sundhedskoordinationsudvalg, herunder om sammensætning og

formandskab m.v., og det i stk. 2 nævnte praksisplanudvalg. Denne bemyndigelsesbestemmelse

er udmøntet i bekendtgørelse nr. 679 af 30. maj 2018 om sundhedskoordinationsudvalg og

sundhedsaftaler. Det fremgår af bekendtgørelsen, at sundhedskoordinationsudvalget består af

repræsentanter for regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren. Det fremgår ligeledes

af bekendtgørelsen, at den nærmere sammensætning kan aftales mellem regionsrådet og

kommunekontaktrådet i regionen. Dog skal mindst ét medlem udpeges af Praktiserende Lægers

Organisation (PLO) i regionen. Hvor ikke andet aftales, består sundhedskoordinationsudvalget

af tre medlemmer udpeget af regionsrådet, fem medlemmer udpeget af kommunekontaktrådet i

regionen og to medlemmer, udpeget af PLO i regionen. Det fremgår endvidere af

bekendtgørelsen, at sundhedskoordinationsudvalget udarbejder et generelt udkast til

sundhedsaftaler. Sundhedskoordinationsudvalget følger og drøfter endvidere efter behov

sundhedsaftalernes praktiske gennemførelse og stiller sine vurderinger heraf til rådighed for

aftaleparterne, ligesom udvalget vurderer udkast til regionens sundhedsplan og kan fremkomme

med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse,

kommuner og praksissektor. Sundhedskoordinationsudvalget drøfter i øvrigt emner, der er

relevante for sammenhæng i patientforløb mellem sygehuse, praksissektor og kommuner. Det

fremgår endelig af bekendtgørelsen, at sundhedskoordinationsudvalget mødes minimum fire

gange årligt. Sundhedsstyrelsen har i tilknytning hertil udarbejdet vejledning nr. 9504 af 4. juni

2018 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.

Bemyndigelsesbestemmelsen er endvidere udmøntet i bekendtgørelse nr. 256 af 19. marts 2014

om praksisplanudvalg for almen praksis. Det fremgår af bekendtgørelsen, at praksisplanudvalget

vælger sin formand blandt regionsrådets medlemmer i udvalget. Endvidere vælges en

næstformand blandt regionsrådets medlemmer. Praksisplanudvalget udarbejder en praksisplan

for almen praksis med afsæt i bl.a. Sundhedsstyrelsens Vejledning og principper for

udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis, jf. sundhedslovens § 206 a. Praksisplanudvalget

inddrager den nødvendige fagkundskab i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen. Dette

kan ske ved, at praksisplanudvalget systematisk inddrager rådgivning fra fagpersoner, der

repræsenterer almen praksis (Dansk Selskab for Almen Medicin og PLO), relevante sygehus-

specialister og kommuner. Inden praksisplan udarbejdes, skal der ske en høring af de praksis,

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

der yder vederlagsfri behandling til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, jf. sundheds-

lovens § 60, stk. 1. De enkelte praksis skal i forbindelse med høringen have mulighed for at give

udtryk for praksis´ planer for den kommende periode, herunder i relation til de øvrige

behandlende sundhedsvæsen. Praksisplanudvalget skal systematisk inddrage patientind-

dragelsesudvalget i regionen i drøftelserne af emner, der ligger inden for praksisplanens

emneområder.

Det fremgår af sundhedslovens § 205 c, at aktiviteterne vedr. udlejning af lokaler og udstyr m.v.

efter sundhedslovens §§ 205 a og 205 b, skal drøftes i sundhedskoordinationsudvalget.

Det følger af sundhedslovens § 206 a, at praksisplanudvalget i hver valgperiode skal udarbejde

en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan, jf.

sundhedslovens § 206. Praksisplanen skal revideres i valgperioden, hvis der sker væsentlige

ændringer i dens forudsætninger. Praksisplanen skal inden den endelige vedtagelse forelægges

for Sundhedsstyrelsen, som yder rådgivning vedrørende praksisplanens udformning. Forud for

udarbejdelse og revision af praksisplanen vedrørende almen praksis skal der gennemføres en

høring blandt kommunerne og regionen, og praksisplanen skal inden vedtagelsen forelægges for

sundhedskoordinationsudvalget.

2.2.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen, Danske Regioner og KL er i Aftalen enige om, at en del af løsningen på

sundhedsvæsenets udfordringer i de kommende år bl.a. er en forenkling og styrkelse af den

politiske tværsektorielle samarbejdsstruktur. Det foreslås, at der etableres fem sundheds-

samarbejdsudvalg – ét i hver region – der vil skulle erstatte de eksisterende sundheds-

koordinationsudvalg og praksisplanudvalg. Sundhedssamarbejdsudvalget vil skulle stå for at

koordinere og sætte retningen for arbejdet på tværs af regionens sundhedsklynger.

Sundhedssamarbejdsudvalget vil skulle understøtte samarbejdet på tværs i sundhedsvæsenet og

understøtte, at der skabes sammenhæng for bl.a. ældre medicinske patienter, borgere med

kroniske sygdomme og borgere med psykiske lidelser, herunder borgere, som ud over en

psykisk lidelse har et alkohol- eller stofmisbrug, der har forløb på tværs af sygehuse,

praksissektor og kommunale tilbud.

Det fremgår af Aftalen, at konkrete indsatser vil variere på tværs af sundhedsklyngerne,

afspejlende forskellige udfordringer i de enkelte klynger, og at det nye sundhedssamarbejds-

udvalg vil skulle have en opgave i at fastlægge fælles rammer og retning for udviklingen af det

tværsektorielle samarbejde og samarbejdet på tværs af regionens sundhedsklynger. Det vil f.

eks. skulle gælde i forhold til samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis.

Formålet med det foreslåede sundhedssamarbejdsudvalg er at understøtte ensartethed, høj

kvalitet og sammenhæng på tværs i regionen, så den nye samarbejdsstruktur bidrager til at sikre

mere geografisk og social lighed i sundhed. Fokus på sammenhæng på tværs i regionen er bl.a.

vigtigt, da nogle sygehusfunktioner efter specialplanen ikke tilbydes på alle akutsygehuse,

ligesom nogle kommuner indgår i optageområdet for to eller flere akutsygehuse. Når

kommunen indgår i to eller flere sygehuses optageområde, vil det skulle være muligt for

kommunerne at deltage i flere sundhedsklynger.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

Derudover vil sundhedssamarbejdsudvalget skulle understøtte, at nationale handleplaner for det

tværsektorielle samarbejde implementeres på tværs af sundhedsklyngerne i regionen. Drøftelser

og beslutninger i sundhedssamarbejdsudvalg vil således skulle fungere som retningssættende og

som oplæg til sundhedsklyngernes mere patient- og borgernære drøftelser og beslutninger, der

tager udgangspunkt i den enkelte sundhedsklynges behov og ønsker.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen efter

sundhedslovens § 205 indgår en sundhedsaftale om varetagelsen af opgaver på

sundhedsområdet. Lovforslaget ændrer heller ikke ved, at regionsrådet indsender

sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen, som skal godkende aftalen. Som følge af lovforslaget vil

kadencen for indsendelse og godkendelse af sundhedsaftalerne i indeværende og

førstkommende periode ændres. Det betyder, at den nuværende sundhedsaftale forlænges med

et halvt år fra 1. juli 2022 indtil 1. januar 2023, og at den førstkommende aftale forkortes

tilsvarende med et halvt år fra 1. juli 2026 til 1. januar 2026.

Sundhedssamarbejdsudvalget vil skulle fastlægge fælles rammer og retning for udviklingen af

samarbejdet på tværs af regionens sundhedsklynger, herunder drøfte rammerne for

sundhedsklyngernes udmøntning af nationale handlingsplaner. Sundhedssamarbejdsudvalget vil

skulle udarbejde udkast til sundhedsaftale, der bl.a. beskriver udviklingen i det tværsektorielle

samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis, følge op på sundhedsaftalens mål, som

er fastsat med udgangspunkt i de nationale mål for sundhedsvæsenet, opstille principper for

prioritering af indsatser, målgrupper, temaer m.v. i forbindelse med implementering af nationale

handleplaner og aftaler på tværs af sundhedsklynger i regionen m.v. Samarbejdsudvalget vil

skulle drøfte samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner, f.eks. om hjemmebehandling,

som går på tværs af sundhedsklynger, og som ofte vil skulle ske på baggrund af afprøvede

indsatser i én eller flere sundhedsklynger og evt. foranlediget af nationale retningslinjer m.v.

Sundhedssamarbejdsudvalget vil endvidere skulle drøfte sundhedsklyngernes udviklingstiltag

og evt. indstille veldokumenterede tiltag til udbredelse på tværs af klynger eller på nationalt

niveau.

Sundhedssamarbejdsudvalget vil skulle bestå af repræsentanter for regionsrådet, heriblandt

regionsrådsformanden, og én borgmester fra hver sundhedsklynge, som samtidig vil skulle være

den kommunale formand i sundhedsklyngen, så der sikres sammenhæng mellem de indsatser,

der iværksættes i sundhedsklyngerne og de indsatser, der iværksættes i sundhedssamarbejds-

udvalget. Den nærmere sammensætning for sundhedssamarbejdsudvalget vil kunne aftales

mellem regionsrådet og kommunekontaktrådet i regionen. Hvis ikke andet aftales, vil

sundhedssamarbejdsudvalget skulle bestå af tre repræsentanter for regionsrådet, heriblandt

regionsrådsformanden, og én borgmester fra hver sundhedsklynge i regionen, som samtidig vil

skulle være den kommunale formand i sundhedsklyngen. Formandskabet i

sundhedssamarbejdsudvalget vil skulle varetages af en formand, som vælges blandt

regionsrådets repræsentanter, og en næstformand, som vælges blandt borgmestrene for de

deltagende kommunalbestyrelser. Regionsrådet og de deltagende kommunalbestyrelser i

sundhedssamarbejdsudvalget i samarbejde vil skulle sekretariatsbetjene sundhedssamarbejds-

udvalget. Sundhedssamarbejdsudvalget vil skulle inddrage repræsentanter fra praksissektoren,

herunder almen praksis, og repræsentanter for patienter og pårørende i sundhedssamarbejd-

sudvalgets drøftelse af relevante dagsordenspunkter.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

Regionsrådet vil med inddragelse af kommunerne og repræsentanter for almen praksis, herunder

PLO, skulle have ansvar for at udarbejde og følge op på praksisplanen. Der vil skulle tilstræbes

at opnå enighed om praksisplanens indhold. Dermed sikres, dels at det fortsat vil være regions-

rådet, som har den endelige beslutning omkring praksisplanen, hvis der ikke kan opnås enighed,

og dels at praksisplanen udarbejdes i tæt samarbejde mellem repræsentanter fra almen praksis,

kommuner og region. Lovforslaget ændrer ikke ved, at der skal gennemføres en høring af

praksisplanen vedrørende almen praksis blandt kommunerne i regionen efter sundhedslovens §

206 a, stk. 2, en høring af de praksis i regionen, der yder vederlagsfri behandling til personer,

der er omfattet af sygesikringsgruppe 1, jf. § 60, stk. 1, og at planen inden vedtagelsen skal

forelægges patientinddragelsesudvalget til høring efter § 206 a, stk. 3. Inden regionsrådet

vedtager praksisplanen, vil den skulle forelægges sundhedssamarbejdsudvalget.

I forbindelse med at praksisplanudvalget nedlægges, vil der være behov for at revidere

Sundhedsstyrelsens vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner for almen

praksis. Arbejdet med indhold af praksisplaner vil skulle ske i regi af en nedsat arbejdsgruppe

med inddragelse af relevante interessenter.

Det forudsættes, at kommende praksisplaner bl.a. vil kunne adressere spørgsmål om

lægedækning, tilgængelighed, kapacitet og almen praksis’ rolle i det regionale sundhedsvæsen.

Drøftelser omkring almen praksis’ rolle i samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen

praksis vil skulle foregå i sundhedssamarbejdsudvalget i relation til udformning af

sundhedsaftaler. Repræsentanter fra almen praksis vil skulle inddrages heri.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer for så vidt angår, at nye opgaver i medfør af

sundhedsaftaler og praksisplaner vil skulle udmøntes ved underliggende aftale med

repræsentanter for de praktiserende læger, hvor implementering og ressourcer aftales.

Lovforslaget nødvendiggør en ophævelse eller ændring af bekendtgørelse nr. 679 af 30. maj

2018 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, Sundhedsstyrelsens vejledning nr.

9504 af 4. juni 2018 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og bekendtgørelse nr.

256 af 19. marts 2014 om praksisplanudvalg for almen praksis.

2.3. Patient- og pårørendeinddragelse

2.3.1. Gældende ret

I medfør af sundhedslovens § 204, stk. 3, skal der i hver region nedsættes et

patientinddragelsesudvalg, som sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget

systematisk og i relevant omfang inddrager i drøftelserne af emner, der ligger inden for disse

udvalgs områder. Patientinddragelsesudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient-

og pårørendeorganisationer. Det er forudsat, at patientinddragelsesudvalget består af personer,

der repræsenterer patienter med såvel somatiske sygdomme som psykiske lidelser. Udvalget kan

i øvrigt drøfte og kommentere emner, som udvalget finder, er relevante for sammenhængen i

patientforløb mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud.

Sundhedslovens § 204, stk. 5, bemyndiger sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler

om bl.a. patientinddragelsesudvalg. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udmøntet i

bekendtgørelse nr. 257 af 19. marts 2014 om patientinddragelsesudvalg. Det følger af

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

bekendtgørelsen, at patientinddragelsesudvalgene i hver region består af tre medlemmer udpeget

af Danske Patienter, tre medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer, ét medlem

udpeget af Regionsældrerådet, og ét medlem udpeget af Ældre Sagen. Funktionsperioden for

udvalgets medlemmer følger kommunalbestyrelsernes og regionsrådets valgperiode. Regionen

tager initiativ til, at der udpeges medlemmer til patientinddragelsesudvalget. Regionen tager

endvidere initiativ til, at de udpegede medlemmer indkaldes til et konstituerende møde i

patientinddragelsesudvalget. Patientinddragelsesudvalget forestår herefter selv tilrettelæggelsen

og afholdelsen af møder i resten af funktionsperioden. Regionsrådet sekretariatsbetjener og

stiller mødefaciliteter til rådighed for patientinddragelsesudvalget. Der afholdes møde mindst én

gang om året, eller når mindst et af patientinddragelsesudvalgets medlemmer fremsætter

begæring herom. Patientinddragelsesudvalget kan afgive udtalelser vedrørende de emner, der

ligger inden for patientinddragelsesudvalgets kompetenceområde, og der skal tilstræbes enighed

i patientinddragelsesudvalget om patientinddragelsesudvalgets prioriteringer. Udvalget skal

systematisk inddrages i drøftelsen af emner, der ligger inden for praksisplanerne for

almenpraksis´ emneområder og inden for sundhedskoordinationsudvalgets emneområder.

Patientinddragelsesudvalget behandler ikke enkeltsager.

Af bekendtgørelsen fremgår det endvidere, at praksisplanudvalget i regionen inden

udarbejdelsen af den første praksisplan i hver valgperiode indkalder patientinddragelsesudvalget

til et møde. På mødet drøftes forventningerne til samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af

praksisplanerne, og repræsentanterne fra patientinddragelsesudvalget får mulighed for at give

udtryk for forventninger og forslag til indholdet i praksisplanerne. Praksisplanudvalget

tilrettelægger på baggrund af drøftelserne med patientinddragelsesudvalget proceduren for den

systematiske inddragelse. Den videre inddragelse af patientinddragelsesudvalget omfatter som

minimum høring af patientinddragelsesudvalget i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen

og fornyet høring i forbindelse med revision af praksisplanen.

På tilsvarende vis indkalder sundhedskoordinationsudvalget inden udarbejdelsen af udkastet til

en sundhedsaftale i hver valgperiode patientinddragelsesudvalget til et møde. På mødet drøftes

forventningerne til samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedsaftalen, og

repræsentanterne fra patientinddragelsesudvalget får mulighed for at give udtryk for

forventninger og forslag til indholdet af sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget

tilrettelægger på baggrund af drøftelserne med patientinddragelsesudvalget proceduren for den

systematiske inddragelse. Den videre inddragelse af patientinddragelsesudvalget skal som

minimum omfatte høring af patientinddragelsesudvalget i forbindelse med udarbejdelse af

sundhedsaftalen og fornyet høring, hvis det vurderes, at sundhedsaftalen skal revideres.

2.3.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Patienter og pårørendes perspektiv og erfaringer er et centralt element i udviklingen af mere

sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Patientinddragelse har en positiv virkning

på behandlingsudfald såvel som på patienttilfredshed, og derfor er patientinddragelse en

væsentlig faktor i arbejdet med at højne kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Det gælder både

patientens mulighed for indflydelse på eget forløb, dvs. at patienten med afsæt i egne ressourcer

aktivt involveres og får den ønskede indflydelse på beslutninger om behandling og egenomsorg.

Det gælder også patienters og pårørendes mulighed for at få indflydelse på organisering og

udvikling af sundhedsvæsenet via repræsentativ brugerinddragelse.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

Patientinddragelsesudvalgene har en vigtig funktion i forhold til arbejdet i de foreslåede

sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg. Lovforslaget tager i det lys sigte på at sikre, at

de foreslåede sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg i højere grad end de eksisterende

sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg vil skulle inddrage patientinddragelses-

udvalget i deres drøftelser. Det vil også kunne være muligt at inddrage andre repræsentanter for

patienter og pårørende i deres drøftelser.

Inddragelse af patientinddragelsesudvalget vil som minimum skulle omfatte, at repræsentanter

for patientinddragelsesudvalget inviteres til dialogmøder om konkrete emner i

sundhedsklyngernes politiske niveau. Repræsentanter fra patientinddragelsesudvalget vil

ligeledes skulle inviteres, hvis sundhedsklyngerne nedsætter relevante arbejdsgrupper og

udviklingsprojekter. Det foreslås endvidere, at repræsentanter for patientinddragelsesudvalget

vil skulle tilbydes to faste pladser i sundhedsklyngerne på det faglige strategiske niveau. Det vil

også kunne være muligt at inddrage repræsentanter for patienter og pårørende, uanset om disse

er repræsenteret i patientinddragelsesudvalget.

Sundhedssamarbejdsudvalget i regionen vil årligt skulle invitere patientinddragelsesudvalget til

et møde, hvor forventningerne til samarbejde drøftes, og hvor repræsentanterne fra

patientinddragelsesudvalget får mulighed for at give udtryk for forventninger og forslag til

samarbejdet. Sundhedssamarbejdsudvalget vil på baggrund af drøftelserne med

patientinddragelsesudvalget skulle tilrettelægge proceduren for den systematiske inddragelse.

Den videre inddragelse af patientinddragelsesudvalget vil som minimum skulle omfatte høring

om større politiske udspil, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftalen og fornyet

høring, hvis det vurderes, at sundhedsaftalen skal revideres. Patientinddragelsesudvalget vil

ligeledes skulle inviteres, hvis sundhedssamarbejdsudvalget nedsætter relevante arbejdsgrupper

og udviklingsprojekter.

Lovforslaget nødvendiggør en ændring af bekendtgørelse nr. 257 af 19. marts 2014 om

patientinddragelsesudvalg, herunder inddragelse, udpegning m.v.

2.4. Deling af data

2.4.1. Gældende ret

Sundhedslovens § 41 fastsætter rammerne for, hvornår en sundhedsperson kan videregive

helbredsoplysninger m.v. til andre sundhedspersoner i forbindelse med behandling af patienter.

Efter § 41, stk. 1, kan en sundhedsperson med samtykke fra patienten videregive oplysninger til

andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre

fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre

patienter. Uden patientens samtykke kan sundhedspersoner efter stk. 2 videregive oplysninger i

en række situationer forbundet med behandling, herunder eksempelvis når det er nødvendigt af

hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen

til patientens interesse og behov.

Sundhedslovens § 42 a, stk. 1, fastsætter rammerne for, hvornår sundhedspersoner kan indhente

oplysninger i elektroniske systemer, herunder elektroniske patientjournaler. Det fremgår af

sundhedslovens § 42 a, stk. 1, at sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer i

fornødent omfang kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Ifølge

sundhedslovens § 42 a, stk. 4, kan andre personer, der efter lovgivningen er undergivet

tavshedspligt, indhente oplysninger som nævnt i § 42 a, stk. 1, hvis det er nødvendigt af hensyn

til den samlede aktuelle behandling af patienten, eller hvis det er nødvendigt med henblik på at

yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning af oplysninger efter § 42 a, stk. 1 og stk.

2, i det omfang ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse hertil. Sundhedspersoner skal

forstås i overensstemmelse med sundhedslovens § 6 og omfatter således personer, der er

autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage opgaver, og personer, der handler på

disses ansvar.

Det følger desuden af sundhedslovens § 42 a, stk. 6, stk. 1, 1. pkt., at sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler for autoriserede sundhedspersoners adgang til at indhente oplysninger i

elektroniske systemer om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger om en patient, der

aktuelt er i behandling, og om andre patienter med henblik på at støtte sundhedspersonen i at

træffe sundhedsfaglige beslutninger som led i patientbehandling. Denne bestemmelse er ikke

udmøntet.

Elektroniske systemer, jf. sundhedslovens § 42 a, omfatter systemer, hvor der er tale om en

direkte on-lineadgang. Det er endvidere en forudsætning for at indhente oplysninger i et givent

system, at oplysningerne i systemet oprindeligt er indsamlet til det formål at understøtte den

sundhedsfaglige behandling af de registrerede personer (patienter), eller er indsamlet til et

formål, som ikke er uforeneligt med sundhedsfaglig behandling, jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 5, stk. 2. Elektroniske systemer omfatter dermed bl.a. elektroniske patientjournal-

systemer, som indeholder oplysninger, der noteres i forbindelse med behandling af patienter, og

som er nødvendige for en god og sikker patientbehandling, jf. journalføringspligten i § 22 i lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Elektroniske systemer

omfatter eksempelvis også den fælles digitale infrastruktur, som Sundhedsdatastyrelsen er

dataansvarlig for, og som indeholder oplysninger fra kildesystemer, herunder f.eks. elektroniske

patientjournaler. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger og

bemærkninger til § 1, nr. 3, i forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt

samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og

bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland) (L127) fremsat den 13.

december 2018 af sundhedsministeren for en nærmere beskrivelse af, hvem der er omfattet af

adgangen til at indhente oplysninger efter sundhedslovens § 42 a.

Det følger af sundhedslovens § 193 b, stk. 1, at Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for at drive

en fælles digital infrastruktur til udveksling og registrering af udvalgte oplysninger om de

enkelte borgeres helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger.

Det følger af sundhedslovens § 193 b, stk. 2, at oplysninger, der opbevares i den fælles digitale

infrastruktur, kun må behandles, hvis det er nødvendigt med henblik på forebyggende

sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, patientbehandling eller forvaltning af

læge- og sundhedstjenester og behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for

sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt.

Sundhedsministeren fastsætter efter sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nærmere regler om driften

m.v. af den i § 193 b, stk. 1, nævnte digitale infrastruktur og fastsætter herunder nærmere regler

om typen af oplysninger, der må registreres i den digitale infrastruktur, pligt til opbevaring og

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

sletning af registrerede oplysninger, den registreredes direkte elektroniske adgang til de

elektroniske oplysninger, der er registreret om vedkommende i den digitale infrastruktur, den

registreredes direkte elektroniske adgang til registrering (logning) af anvendelser af de

registrerede oplysninger, den dataansvarliges adgang og pligt til indberetning til den digitale

infrastruktur, herunder tekniske krav og formkrav til sådanne indberetninger, og den

dataansvarliges pligt til at opdatere og korrigere urigtige oplysninger hidrørende fra den digitale

infrastruktur, herunder tekniske krav og formkrav til sådanne opdateringer og korrektioner,

tekniske og forretningsmæssige krav vedrørende sundhedspersoners og myndigheders

tilslutning til den digitale infrastruktur, og hvilke systemer der skal tilknyttes den digitale

infrastruktur som kildesystemer.

Det følger af forarbejderne til sundhedslovens § 193 b, at det kun er oplysninger, der hidrører

fra sundhedsvæsenets elektroniske systemer, der må opbevares i den fælles digitale

infrastruktur. Det følger bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen, at alle systemer, der bruges til

at dele oplysninger i sundhedsvæsenet, vil kunne tilknyttes den fælles digitale infrastruktur som

kildesystemer efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, jf. Folketingstidende 2018-19

(1. samling), tillæg A, L 127 som fremsat, side 51.

Det følger herudover af forarbejderne til § 193 b, at adgangen til at indhente oplysninger i den

fælles digitale infrastruktur følger af sundhedslovens §§ 42 a og 42 b, jf. Folketingstidende

2018-19 (1. samling), tillæg A, L 127 som fremsat, side 17.

Bemyndigelsen i sundhedslovens § 193 b, stk. 3, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1101 af 29.

juni 2020 om drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur. Det følger af § 1, stk. 2, i denne

bekendtgørelse, at Sundhedsdatastyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse og som

dataansvarlig for de oplysninger som Sundhedsdatastyrelsen får adgang til, jf. § 2, stk. 3, må

behandle, herunder registrere, de oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige

oplysninger, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, i den fælles digitale infrastruktur. Af

bilag 1 fremgår bl.a., at oplysninger om aftaler i sundhedsvæsenet, oplysninger om henvisninger

i sundhedsvæsenet, stamoplysninger i det Fælles Stamkort, oplysninger om planer og indsatser i

sundhedsvæsenet, patientrapporterede oplysninger (PRO-data m.v.) og selvmålte data må

registreres i den fælles digitale infrastruktur. Det følger af bekendtgørelsens § 4, at

sundhedspersoner og andre personer ved opslag i den fælles digitale infrastruktur via

patientoverblikket kan indhente oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige

oplysninger, jf. sundhedslovens § 42 a.

Sundhedslovens regler om indhentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger

til andre formål end behandling.

Det følger af sundhedslovens § 42 d, stk. 1, at autoriserede sundhedspersoner med samtykke fra

patienten til andre formål end behandling ved opslag i elektroniske patientjournaler og andre

systemer, der supplerer patientjournalen i fornødent omfang kan indhente oplysninger om

patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Uden

samtykke fra patienten kan sundhedspersoner og andre personer, der er underlagt tavshedspligt,

efter sundhedslovens § 42 d, stk. 2, i en række nærmere angivne tilfælde ved opslag i den

elektroniske patientjournal i fornødent omfang indhente oplysninger om patientens

helbredsforhold m.v., herunder i forbindelse med kvalitetsprojekter. Der henvises til

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

forarbejderne til § 42 d, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 132 som fremsat, side 28-

35 (bemærkningerne til § 1, nr. 9, vedrørende § 42 d).

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål end konkret og aktuel behandling af

patienten kan ske efter sundhedslovens § 43. Efter stk. 1 kan sundhedspersoner med patientens

samtykke til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens

helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til

sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Uden patientens

samtykke kan sundhedspersoner efter stk. 2, videregive oplysninger som nævnt i stk. 1, i en

række nærmere angivne situationer. Der skal foretages en konkret afvejning i hvert enkelt

tilfælde.

Det følger af sundhedslovens § 195, stk. 1, at det påhviler regionsråd, kommunalbestyrelser,

autoriserede sundhedspersoner og de private personer eller institutioner, der driver sygehuse

m.v., at give oplysninger om virksomheden til de centrale sundhedsmyndigheder m.fl.

Det følger af § 195, stk. 2, at det påhviler de alment praktiserende læger, der yder behandling til

gruppe 1-sikrede personer, at give oplysninger om virksomheden til regionsrådene til brug for

planlægning, kvalitetssikring, kontrol af udbetalte tilskud og honorarer. Lægen på efter

bestemmelsen ikke videregive oplysninger der identificere eller gør det muligt at identificere

patienten.

Det følger af § 195, stk. 3, at sundhedsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler

om, hvilke oplysninger regionråd, kommunalbestyrelser, autoriserede sundhedspersoner,

herunder alment praktiserende læge og speciallæger, samt de private personer eller institutioner,

der driver sygehuser m.v. skal indberette til de centrale sundhedsmyndigheder m.fl.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at praksissektoren sammen med almen praksis

og de praktiserede speciallæger skal spille en stærkere rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er

derfor vigtigt, at praksissektoren i højere grad deler relevante strukturerede data og oplysninger

med de øvrige sundhedsvæsen til både patientbehandling og kvalitetsudvikling på tværs af

sektorer. Med den nuværende formulering af § 195, stk. 3 er reglerne om autoriserede

sundhedspersoners indberetningspligt blevet præciseret.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen alene er møntet på at fastsætte regler om

indberetningen fra praksissektoren af strukturerede oplysninger, der er relevante for de samlede

patientforløb. Dette kan bl.a. være oplysninger, som kan anvendes til patientbehandling,

planlægning, kvalitetsudvikling m.v. på tværes af sundhedsvæsenet. Det skal give større viden

om den del af patienters forløb, som varetages i praksissektoren, så der skabes sammenhæng i

patientens samlede forløb i sundhedsvæsenet.

Bestemmelsen er udmøntet til at fastsætte regler om indberetning fra praksissektoren af

strukturerede oplysninger, der er relevante for det samlede patientforløb, ex. indberetning til

Landspatientsregisteret. Dette kan bl.a. være oplysninger, som kan anvendes til

patientbehandling, planlægning, kvalitetsudvikling m.v. på tværs af sundhedsvæsenet. Det skal

give større viden om den del af patienternes forløb, som varetages i praksissektoren, så der kan

skabes sikkerhed for kvaliteten i hele patientens forløb i sundhedsvæsenet, dvs. også i

praksissektoren. Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsættes regler om

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

pligt til indberetning til nationale administrative registre eller andre registre, der er relevante for

at styrke sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Det bemærkes, at oplysninger, der videregives efter § 195, stk. 1 ikke er underlagt en

formålsbegrænsning i forhold til den videre anvendelse af oplysningerne, hvorimod oplysninger

efter § 195, stk. 2, fortsat kun må videregives til brug for planlægning, kvalitetssikring og

kontrol af udbetalte tilskud og honorarer.

2.4.2. Sundhedsministeriets overvejelser

Af Aftalen fremgår, at parterne er enige om, at der skal udvikles relevante, herunder

forløbsbaserede, data for populationen, der sammen med de Nationale Mål for Sundhedsvæsnet

kan understøtte et datadrevet fokus. Parterne er endvidere enige om, at arbejdet med

dokumentation efter ens standarder og udbygning af den tværsektorielle datadeling skal

fortsættes. Det omfatter også styrket indsigt i resultater og data for almen praksis og en fælles

forpligtelse på at fjerne barrierer for sammenhængende indsatser, herunder barrierer for deling

af data om de fælles patienter.

Nærværende lovforslag indeholder ikke ændringer ift. deling af data, men beskriver gældende

ret og Sundhedsministeriets overvejelser i relation til dataanvendelse i de foreslåede

sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg.

2.4.2.1. Udveksling af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med

patientbehandling

Lovgrundlaget for, at sundhedspersoner på tværs af sundhedsvæsenet kan få elektronisk adgang

til de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med aktuel patientbehandling hjemlet via

sundhedsloven, er etableret med vedtagelse af lov nr. 273 af 26. marts 2019 om ændring af

sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelse til forældre

vedrørende børnevaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og

Grønland). Denne lov giver sundhedspersoner adgang til at indhente helbredsoplysninger m.v. i

elektroniske systemer til brug for patientbehandling, og der er skabt hjemmel til etablering af en

fælles digital infrastruktur til brug for patientbehandling, der giver mulighed for at få adgang til

data på tværs af sektorer. Mange oplysninger deles allerede i dag på tværs af sundhedsvæsenet.

En forudsætning for, at sundhedsklynger kan skabe et sammenhængende sundhedsvæsen er, at

der deles endnu flere relevante oplysninger i den digitale infrastruktur på tværs af almen praksis,

sygehuse og kommuner i patientbehandlingen. Til det formål arbejdes der i programmet Samlet

Patientoverblik på at udveksle stamdata, aftaler, diagnoser, planer og indsatser for de enkelte

patienter, ligesom en modernisering af den elektroniske kommunikation er en forudsætning for

sømløse overgange og høj patientsikkerhed inden for sundhedsklyngerne. Parterne er således

enige om, at de digitale løsninger i et Samlet Patientoverblik og Sundhedsjournalen - sammen

med en modernisering af MedCom beskeder - er fundamentet for i fremtiden at kunne dele

endnu flere relevante data mellem de faglige medarbejdere på tværs af sektorer.

Sundhedsydelser efter sundhedsloven, f.eks. hjemmesygepleje, og omsorgsydelser efter

serviceloven (f.eks. hjemmehjælp) er meget tæt forbundne i kommunerne, og opgaverne bliver i

praksis udført af de samme medarbejdere. Det forhold, at der er særlige regler i sundhedsloven

for deling af data i sundhedsvæsenet, som ikke omfatter omsorgsydelser, giver udfordringer i

kommunerne. Med lov nr. 2619 af 28. december 2021 om ændring af lov om retssikkerhed og

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

administration på det sociale område og sundhedsloven (Udveksling af visse oplysninger

mellem kommuner og sundhedssektoren for at sikre bedre sammenhængende behandling og

omsorg for borgerne), som træder i kraft d. 1. marts 2022, gives der mulighed for, at

sundhedspersoner m.fl. kan se aftaler om nærmere angivne ydelser efter serviceloven uden

samtykke fra borgeren, hvis det er nødvendigt i forbindelse med planlægning af patientens

behandling. Denne mulighed for at dele data er dog for begrænset til alene at se aftaler og ikke

øvrig relevant dokumentation omkring borgeren. Efter loven indgår oplysninger om borgere, der

modtager forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a, personlig hjælp og pleje,

hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice (hjemmehjælp)

efter servicelovens § 83, rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a, afløsning eller

aflastning efter servicelovens § 84 eller genoptræning efter servicelovens § 86, i

aftaleoversigten i den fælles digitale infrastruktur.

2.4.2.2. Deling af data til andre formål end patientbehandling, herunder

kvalitetsarbejde, analyser m.v.

Parterne er enige om, at dagsordener til sundhedsklyngemøderne fra starten skal være

dataunderstøttet, og til det formål skal der udvikles basisdatapakker med relevante data, der

belyser de enkelte sundhedsklyngers population, herunder data for de fælles patienter og

borgere, der går på tværs af sektorerne, f.eks. ældre medicinske patienter, borgere med kroniske

sygdomme og borgere med psykiske lidelser. Samtidig arbejdes der på, at sundhedsklyngerne

via digitale løsninger, herunder bl.a. Dialogværktøj for Fælles Patienter og andre løsninger, får

mulighed for at få adgang til relevante sundheds- og ældredata for sundhedsklyngen, hvor data

fra almen praksis, sygehus og kommune kan udstilles og sammenstilles på et aggregeret niveau.

Derudover arbejdes der på at indsamle og dermed udstille flere relevante data om indsatserne i

kommuner og praksissektor. Det skal også være muligt for klyngerne selv at arbejde med,

kombinere og dele relevant data mellem sektorerne.

Der kan i arbejdet med databasispakke til sundhedsklyngerne – og i sundhedsklyngernes arbejde

med data i øvrigt – blive identificeret udfordringer og ressourcemæssigt krævende processer i

forhold til at dele data mellem sektorer til sekundær anvendelse f.eks. kvalitetsanalyser eller

styringsformål. Når disse udfordringer identificeres, er parterne enige om at arbejde for at løse

udfordringerne, så klyngernes arbejde kan dataunderstøttes til gavn for patienterne og borgerne.

I takt med at eventuelle udfordringer om deling af data på tværs af sektorer identificeres, vil

Sundhedsministeriet løbende vurdere mulighederne for at tilvejebringe de relevante hjemler,

eller give det relevante fortolkningsbidrag til at sikre den nødvendige datadeling.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN´s verdensmål

Det vurderes, at lovforslaget bidrager til at understøtte delmål 3.8 om universel

sundhedsdækning, adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet m.v.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Flere steder eksisterer der allerede i dag forskellige former for klyngesamarbejde, som der i

relevant omfang kan tages udgangspunkt i, når det med lovforslaget foreslås at etablere nye

formaliserede sundhedsklynger omkring akutsygehusene. Den nuværende politiske

samarbejdsstruktur på regionsniveau forenkles og styrkes ved etablering af et

sundhedssamarbejdsudvalg, der skal erstatte sundhedskoordinationsudvalg og

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

praksisplanudvalg. Sundhedsklyngernes arbejde understøttes med 80 mio. kr. i 2022 til opstart

af sundhedsklyngernes arbejde, der afsættes med en 50/50 fordeling mellem regioner og

kommuner.

Lovforslaget efterlever de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes, at de

syv principper for digitaliseringsklar lovgivning – 1) enkle og klare regler, 2) digital

kommunikation, 3) muliggør automatisk sagsbehandling, 4) sammenhæng på tværs – ensartede

begreber og genbrug af data, 5) tryg og sikker datahåndtering, 6) anvendelse af offentlig

infrastruktur, og 7) forebygger snyd og fejl - er fulgt i lovforslaget. Flere steder eksisterer der

allerede i dag forskellige former for klyngesamarbejde, som der kan tages udgangspunkt i, når

det med lovforslaget foreslås at etablere nye formaliserede sundhedsklynger omkring

akutsygehusene. Sundhedsklyngerne vil skulle omfatte repræsentanter for regionen,

kommunerne og almen praksis med udgangspunkt i akutsygehusets optageområde. Hver

sundhedsklynge vil skulle inddrage repræsentanter for patienter og pårørende. Den nuværende

politiske samarbejdsstruktur forenkles og styrkes ved etablering af et

sundhedssamarbejdsudvalg, der skal erstatte sundhedskoordinationsudvalg og

praksisplanudvalg. Sundhedssamarbejdsudvalget vil skulle fastlægge fælles rammer og retning

for udviklingen af samarbejdet på tværs af de foreslåede regionale sundhedsklynger. Der bliver

ikke med lovforslaget skabt hjemmel til at dele flere data, end det er tilfældet i dag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. februar til den 17. marts 2022 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Danske Regioner, KL, 3F,

Akademikerne, Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske

Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

Hovedorganisation, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af Speciallæger,

Jordemoderforeningen, Kost og Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening, Landsforeningen

af Kliniske Tandteknikere, Ledernes Hovedorganisation, Lægeforeningen, Organisationen af

Lægevidenskabelige Selskaber, Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisation,

Praktiserende Tandlægers Organisation, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes Landsforbund,

Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Angstforeningen, Astma-Allergi

Forbundet, Bedre Psykiatri, Danmarks Lungeforening, Dansk Handicap Forbund, Danske

Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Depressionsforeningen, Det

Sociale Netværk, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen,

Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet,

Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),

Landsforeningen af HPV-bivirkningsramte, Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod

spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Muskelsvindfonden, OCD-

Foreningen, Osteoporoseforeningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark,

Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Sundhed Danmark - Foreningen af

danske sundhedsvirksomheder, Udviklingshæmmedes Landsforbund,

UlykkesPatientForeningen, Vaccinationsforum, Ældresagen, Advokatrådet, Alkohol og

Samfund,ATP, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for hjerneskade,

Danish Care, Danmarks Optikerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Erhverv,

Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Industri, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk

Neurologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk

Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk

Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Danske Dental Laboratorier,

Danske Diakonhjem, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet, Demenskoordinatorer i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske

Råd, Faglige Seniorer, Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i Kost og Ernæringsforbundet,

Forbrugerrådet, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af

Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Institut for

Menneskerettigheder, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Landbrug &

Fødevarer, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for ansatte i

sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg, MEDCOM, Medicoindustrien,

Patienterstatningen, Pharmadanmark, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, , Roskilde Universitet,

Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Syddansk Universitet,

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Udbetaling Danmark, VIVE - Det nationale

forskningscenter for velfærd, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter (hvis konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

ja, angiv omfang/Hvis nej,

»Ingen«)

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Flere steder eksisterer der allerede

i dag forskellige former for

klyngesamarbejde, som der i

relevant omfang kan tages

udgangspunkt i, når det med

Sundhedsklyngernes arbejde

skal understøttes med 80 mio.

kr. i 2022 til opstart af

sundhedsklyngernes arbejde,

der afsættes med en 50/50

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

lovforslaget foreslås at etablere

nye formaliserede

sundhedsklynger omkring

akutsygehusene.

Den nuværende politiske

samarbejdsstruktur på

regionsniveau forenkles og styrkes

ved etablering af et

sundhedssamarbejdsudvalg, der

skal erstatte

sundhedskoordinationsudvalg og

praksisplanudvalg.

fordeling mellem regioner og

kommuner.

Implementeringskonsekvenser Flere steder eksisterer der allerede Ingen

for stat, kommuner og regioner i dag forskellige former for

klyngesamarbejde, som der i

relevant omfang kan tages

udgangspunkt i, når det med

lovforslaget foreslås at etablere

nye formaliserede

sundhedsklynger omkring

akutsygehusene.

Den nuværende politiske

samarbejdsstruktur forenkles og

styrkes ved etablering af et

sundhedssamarbejdsudvalg, der

skal erstatte

sundhedskoordinationsudvalg og

praksisplanudvalg.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

Ingen

Nej

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af sundhedslovens § 203, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen

samarbejder om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem

sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 203 indsættes nye

stk. 2 – 6

om etablering af

formaliserede sundhedsklynger.

Af det foreslåede

stk. 2

fremgår, at i hver region etableres der omkring hvert akutsygehus

sundhedsklynger, som er et formaliseret samarbejde mellem region, kommuner og almen

praksis om indsatsen på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang om indsatsen for

sammenhængen mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Det gælder for både det

somatiske og psykiatriske område.

Akutsygehusene er ikke defineret i lovgivningen, men i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for

akut indsats 2022 omfatter akutte sundhedstilbud på sygehuse også modtagelse og behandling af

patienter med psykisk lidelse med akut behov på akutmodtagelse på psykiatriske akutsygehuse.

Organisering af psykiatriens akutmodtagelser er forskellig i regionerne. I Region Hovedstaden,

Region Sjælland og Region Nordjylland er den psykiatriske akutmodtagelse i mere eller mindre

grad i geografisk nærhed til de somatiske akutmodtagelser. I Region Syddanmark og Region

Midtjylland planlægges fælles akutmodtagelse med både somatiske og psykiatriske patienter.

De foreslåede sundhedsklynger bør derfor være særlig opmærksomme på implementering af

psykiatrien i den pågældende sundhedsklynge.

De foreslåede sundhedsklynger vil skulle være drivkraft for nogle af de forandringer i

sundhedsvæsenet, som er nødvendige for at fremtidssikre sundhedsvæsenet og sikre, at

patienterne oplever sammenhæng, kvalitet og kontinuitet i deres forløb. Der vil som hovedregel

skulle etableres én sundhedsklynge omkring hvert akutsygehus. Det er regionerne og

kommunerne selv, der vil skulle stå for oprettelse af sundhedsklyngerne omkring

akutsygehusene.

Sundhedsklyngerne vil skulle sikre, at flere borgere kan få behandlings-, rehabiliterings-,

forebyggelses- og plejetilbud i nærmiljøet. Mere behandling og opfølgning skal fremadrettet

løses i praksissektoren, i kommunerne og i hjemmet, herunder gennem udgående og virtuel

sygehusbehandling. Det skal sikre bedre sammenhæng og nærhed for borgeren og samtidig

frigøre ressourcer til patientbehandling på sygehusene.

stk. 3

foreslås, at sundhedsklyngen vil skulle løfte det fælles populationsansvar med

udgangspunkt i akutsygehusenes optageområde og sikre sammenhængende behandlings- og

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang mellem

sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Sundhedsklyngen skal samtidig styrke

forebyggelse, kvalitet og omstilling til det primære sundhedsvæsen.

Når der er tale om at løfte det fælles populationsansvar, handler det om at sikre øget generel

sundhed hos borgerne og højere patientoplevet kvalitet, som samtidig frigør ressourcer til den

patientbehandling, som er så specialiseret, at den skal foretages på sygehusene. De

formaliserede sundhedsklynger omkring akutsygehusene vil skulle skabe bedre forebyggelse af

sygdom og sikre mere sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb for bl.a. ældre

medicinske patienter, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiske lidelser,

herunder borgere, som ud over en psykisk lidelse har et alkohol- eller stofmisbrug.

Regionerne, kommunerne og almen praksis i samarbejde vil således skulle sikre lokalt

samarbejde om borgernes sundhed, varetage flere opgaver af høj kvalitet i borgerens nærmiljø

og samtidig frigøre ressourcer til den patientbehandling, som er så specialiseret, at den skal

foretages på sygehusene.

Opgaverne i en sundhedsklynge vil skulle indebære løft af det fælles populationsansvar og

prioritering af indsatser, der imødekommer de lokale behov og som sikrer bedre og mere

sammenhængende patientforløb. Sundhedsklyngerne vil løbende skulle drøfte udfordringer og

behov, f.eks. ved at følge og drøfte centrale nøgletal og data for populationen og de fælles

patienter og borgere i sundhedsklyngen, så data understøtter det tætte samarbejde.

Sundhedsklyngerne vil endvidere skulle sætte fælles retning for og sikre lokal implementering

af lokalt og nationalt aftalte initiativer og mål, f.eks. kvalitetstiltag, handlingsplaner,

forløbsprogrammer og andre tværsektorielle retningslinjer m.v. Sundhedsklyngerne vil også

skulle drøfte initiativer, herunder omstilling af behandling i det primære sundhedsvæsen eller

større ændringer i regionens eller kommunernes opgaver, som har politisk eller økonomisk

betydning. Desuden vil sundhedsklyngerne skulle beslutte udmøntning af midler til udvikling

og afprøvning af nye samarbejdsformer og indsatser. Endvidere vil sundhedsklyngerne skulle

drøfte og aftale lokale modeller for bedre patientforløb med fokus på styrket kvalitet og øget

nærhed i forbindelse med omstilling af behandling til det primære sundhedsvæsen, f.eks. for

udvalgte patientgrupper. De vil også skulle igangsætte relevante samarbejdsprojekter, f.eks.

samarbejde om akutpladser, forløb for patienter med psykiske lidelser, herunder patienter, som

ud over en psykisk lidelse har et alkohol- eller stofmisbrug, bedre forløb for borgere med

kronisk sygdom og fælles indsatser til forebyggelse af sygdom. Endelig vil sundhedsklyngerne

skulle bidrage med sundhedsklyngens indspil til sundhedsaftalen og praksisplanen for almen

praksis, og at bidrage til retning for sundhedssamarbejdsudvalgets prioritering ift.

implementering af nationale handleplaner m.v. Sundhedsklyngens arbejde vil skulle beskrives

nærmere i vejledning om sundhedsaftaler.

Af det foreslåede

stk. 4

fremgår, at sundhedsklyngen udgøres af et politisk niveau og et fagligt

strategisk niveau. Det politiske niveau består af regionsrådsmedlemmer, heriblandt

regionsrådsformanden, og borgmestrene for de deltagende kommunalbestyrelser. Det faglige

strategiske niveau består af repræsentanter for henholdsvis regionen, herunder det psykiatriske

område, de deltagende kommuner, almen praksis samt repræsentanter for patienter og

pårørende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i de formaliserede sundhedsklynger vil der både

skulle være en politisk dialog og et tæt fagligt strategisk samarbejde, som vil skulle varetages af

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 212: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), fra sundhedsministeren

repræsentanter fra regionen, kommunerne og almen praksis med udgangspunkt i akutsygehusets

optageområde med inddragelse af repræsentanter for patienter og pårørende.

I forhold til borgmesterdeltagelse i det politiske niveau bemærkes, at der i Frederiksberg,

København, Odense, Aalborg og Aarhus Kommuner kan oprettes en magistrat, og at

formændene for de stående udvalg har den øverste daglige ledelse af den del af kommunens

administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder, jf. lov om kommunernes styrelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019. Fra Odense, Aarhus og Aalborg Kommune kan

det således være en rådmand, som repræsenterer kommunen på det politiske niveau. Fra

Københavns Kommune kan det være en anden borgmester end overborgmesteren.

Nogle kommuner vil indgå i to eller flere sygehuses optageområde. Det må forventes, at nogle

kommuner politisk og administrativt vil skulle dække flere sundhedsklynger. Det vil derfor

skulle være muligt for kommunerne at deltage i to eller flere sundhedsklynger.

Hver sundhedsklynge vil således skulle fungere på to niveauer - et politisk niveau og et fagligt