SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 207
Offentligt

OMSORG I

SUNDHEDS

VÆSENET

7 budskaber fra

Det Etiske Råd

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

Stundom helbrede, ofte lindre,

altid trøste, aldrig skade.

VI HAR ALLE BRUG FOR OMSORG hvis vi bliver syge, plejekrævende eller på en anden

vis får brug for sundhedsvæsenets hjælp.

Få vil være uenige i dette. Omsorg er et grundlæggende menneskeligt behov, og i en

kritisk og usikker situation er behovet særligt udtalt.

Så hvorfor er det overhovedet nødvendigt med en samtale om, at også i sundheds-

væsenet, er der brug for på omsorgsfuld vis, at se det hele menneske? Det er det, fordi

mange forhold ved det at blive syg eller plejekrævende, ved det at skulle undergå

behandling, og ved måden vi har indrettet vores behandlings- og plejesteder på, kan

gøre det vanskeligt for patienter eller borgere at genkende sig selv som menneske i

færd med at agere og leve et meningsfuldt liv.

Der føres en løbende offentlig debat om dette emne. Om vanskelighederne ved at

forene omsorgens levende og spontane karakter med sundhedsvæsenets naturlige

krav om en rimelig og proportional brug af knappe ressourcer. En debat, som handler

om, i hvor høj grad det danske sundhedsvæsen lever op til de forventninger, som

patienter og borgere har til det.

Det er et rimeligt spørgsmål at stille, hvorvidt sundhedsvæsenet er tilstrækkeligt

omsorgsfuldt. Spørgsmålet har sin rod i et sundhedsvæsen, der uomtvisteligt

udgør et fremskridt for befolkningens velfærd og livsmuligheder. Det forhindrer dog

ikke, at der er udfordringer og dilemmaer på spil, når der i sundhedsvæsenet eller

plejesektoren arbejdes på at sikre indlevelse, empati og personligt engagement i et

miljø, hvor kvalitetsmål, knappe ressourcer og tidsrationering af gode grunde spiller

en vigtig rolle.

Debatten om omsorg i sundhedsvæsenet er i en vis forstand en bivirkning af, at vi

kan – og ønsker at – gøre meget til gavn for flest mulige. Det er til dette formål at

vi har udviklet et omfattende og specialiseret sundhedsvæsen. Bagsiden af denne

udvikling kan være, at flere risikerer at føle sig uvelkomne og usynliggjorte i et meget

stort omsorgsapparat. Det

muligt at føle sig til overs i eget behandlingsforløb.

Behandlingstilbud, der skal sikre tryghed og tilvejebringe livsmuligheder, kan, hvis

omsorgen udebliver, slå om i sin modsætning.

Det handler derfor om et sundhedsvæsen i balance. I den sammenhæng er det værd

at gøre opmærksom på mottoet over det nu nedlagte Amtssygehus i Aarhus, hvor der

stod ”Helbrede – Lindre – Trøste”. Ordene er inspireret af den hippokratiske lægeed,

og beskriver ofte lægens forpligtelser således: ”Stundom helbrede, ofte lindre, altid

trøste, aldrig skade”. De fire nøgleord udtrykker et helhedssyn på patienten og på

2 · OMSORG I SUNDHEDSVÆSENET

7 BUDSKABER FRA DET ETISKE RÅD

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

sundhedsvæsenets forpligtelser. Der skal være balance mellem de fire indsatser. I

takt med at det moderne sundhedsvæsen er blevet bedre til at helbrede, er det værd

at have fokus på, om ’lindre’ og ’trøste’ er gledet i baggrunden, selvom der stadig er

behov for at lindre og altid behov for at trøste.

Arbejdet med at skabe medicinske, økonomiske og styringsmæssige

forbedringer af det danske sundhedsvæsen har medført en større

effektivitet og en øget behandlingsevne. Opmærksomheden på

styring, produktivitet og en effektiv organisering er stor.

Omkostningsbevidstheden må dog ikke blive så dominerende, at

det bliver på bekostning af omsorgsbevidstheden. Omsorg må ikke

’glemmes’ ud fra en tro på, at den indfinder sig af sig selv. For det

gør den ikke. Den er et produkt af de anstrengelser, der gøres hver

eneste dag i sundhedsvæsenet. Omsorgsudøvelsen skal derfor

behandles lige så bevidst, som de medicinske og økonomiske dele af

planlægningen af sundhedsvæsenet. Selv om udøvelsen af omsorg

er kendt af alle, fordi den udspringer af noget almenmenneskeligt,

så ‘passer den ikke sig selv’. Den trives bedst, når der tages aktive

og bevidste skridt til, at en omsorgsfuld pleje og behandling er en

naturlig del af ledelsen, arbejdstilrettelæggelsen, uddannelsen og

den almindelige samtale i sundhedsvæsenet.

Borgeren er som regel på det

rene med, at der kommer en ny

beboer på plejehjemmet, når

man ikke længere er der, og

patienten er også på det rene

med, at en ny patient vil falde

i søvn i den seng, man selv er

vågnet i om morgenen – men

ingen borger eller patient

kan bære at opleve lutter

erstattelighed, som var man

en produktionsenhed. Ønsker

vi et humant og omsorgsfuldt

sundhedsvæsen, bør vi

fortløbende diskutere, hvad

omsorg i behandlingen går ud

på. Det Etiske Råd ønsker at

bidrage til denne diskussion,

og stiller derfor spørgsmålet:

bør omsorg være et tilbud eller

en tilgang?

Fra Det Etiske Råds redegørelse

Omsorg i sundhedsvæsenet

7 budskaber fra Det Etiske Råd

DET ETISKE RÅD

[email protected]

3 · OMSORG

Tel: +45 72 21 68 70

I SUNDHEDSVÆSENET

7 BUDSKABER FRA DET ETISKE RÅD

ISBN: 978-87-92915-29-0

Grafisk tilrettelægning og illustration: Peter Waldorph

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

DET ETISKE RÅD HAR

7 BUDSKABER

Omsorg er ledelsens ansvar

Omsorg tager udgangspunkt i patienten som menneske

Omsorg er en del af behandlingen

Omsorg er vanskelig at måle og standardisere

Nærvær og tid er væsentlig for omsorg

Udøvelsen af omsorg er krævende

Der værnes om omsorg gennem uddannelse

4 · OMSORG I SUNDHEDSVÆSENET

7 BUDSKABER FRA DET ETISKE RÅD

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

OMSORG ER LEDELSENS

ANSVAR

OMSORG I SUNDHEDSVÆSENET kan være vanskeligt uden videre at ’frembringe’ eller

at ’producere’. Omsorg er et vanskeligt fænomen at styre. Det forhindrer dog ikke, at

en omsorgsfuld tilgang i sundhedsvæsenet er dybt afhængig af de ledelsesmæssige

prioriteringer og af, hvorledes sundhedsvæsenet forstår sin egen opgave.

Den politiske ledelse, topledelsen eller ledelsen mere lokalt på afdelinger eller andre

enheder, forholder sig løbende til spørgsmålet om, hvad der er kerneopgaven for

sundhedsvæsenet. Det er sjældent tydeligt, hvorvidt ledelsen forholder sig til omsorg.

Ledelse indebærer dog i høj grad en stillingtagen til, hvorledes omsorg varetages. Der

ligger heri også en stillingtagen til, hvorvidt omsorg er at betragte som et middel til et

mål, eller som noget godt og efterstræbelsesværdigt i sig selv.

Det er en selvfølge for ledere i sundhedsvæsenet at kunne være

omkostningsbevidst og have fokus på høj faglig kvalitet. Det bør

være lige så selvfølgeligt at have en vision for omsorgsfuldhed,

som kan engagere og forløse sundhedsvæsenets ansatte.

Omsorgsudøvere i sundhedsvæsenet har en høj grad af faglig

identitet knyttet til en omsorgsfuld behandling. Det er derfor vigtigt,

at ledelsen formår at inddrage medarbejdere i samtalen, således

at de investerer denne identitet i udviklingen af et omsorgsfuldt

sundhedsvæsen. Det nytter at tale om det højere formål med

arbejdet.

Ledelsen er med til at forme den samlede sproglige kultur i

sundhedsvæsenet. Det betyder noget, hvilke ord og begreber, der

anvendes til at betegne kerneopgaven og om målsætningen tager

sit udgangspunkt i produktivitet eller omsorg for patienten. Det er

langt fra trivielt, hvorvidt der i daglig tale anvendes en sprogbrug,

som stammer fra produktionsvirksomheder. Man kan godt tage ved

lære af fx bilindustrien, men det skal på alle måder erindres, at det

ikke er biler, der produceres, men mennesker, der behandles. Et

stærkt fokus på et højt aktivitetsniveau må ikke føre til, at omsorg

nedprioriteres i forhold til, hvad der bliver målt og anerkendt.

Det er en væsentlig ledelsesopgave at tage stilling til, hvad der er

slutmålet for en offentlig arbejdsplads som sundhedsvæsenet.

Selvom budgetoverholdelse ikke er til diskussion, er det et

væsentligt spørgsmål for ledelsen, hvad relationen bør være mellem

omsorg og sundhedsvæsenets økonomiske og medicinsk-faglige

mål. Spørgsmålet om, hvorvidt omsorg er et middel til et mål eller

noget godt i sig selv, bør stå højt på dagsordenen.

At insistere på samtaler

om det højere formål med

arbejdet i sundhedsvæsenet,

handler langt mere om at

have modet til at selvevaluere

på omsorgsudøvelsen i

de relevante enheder.

Ledelsen kan, når det gælder

samtalen om omsorg som

kerneopgave, bidrage med det

fornødne mod til at drøfte de

evalueringer som muligvis

viser, at det står kritisk til

med tilfredsheden blandt

patienter eller at der blandt

sundhedsprofessionelle

er uenighed om den rette

udøvelse af omsorg.

Fra Det Etiske Råds redegørelse

Omsorg i sundhedsvæsenet

5 · OMSORG I SUNDHEDSVÆSENET

7 BUDSKABER FRA DET ETISKE RÅD

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

OMSORG TAGER UDGANGSPUNKT

I PATIENTEN SOM MENNESKE

RESPEKT FOR PATIENTERS SELVBESTEMMELSE bør være udgangspunkt for udøvelsen

af omsorg. Hvad der udgør en omsorgsfuld behandling for patienter, afhænger af

patientens egne værdier og ønsker i forhold til tilværelsen og kan ikke afgøres uden

et kendskab til patientens eget perspektiv. Derfor er interessen for og relationen til

patienten afgørende for udøvelsen af omsorg.

Patienter skal høres og inddrages. At inddrage kan netop forstås som en del af det at

have et ’helhedssyn’ på patienten. For at inddragelse kan virke og få den fornødne

dybde, må der være god kontakt, godt kendskab og en levende interesse for

patienten.

Syge menneskers selvbestemmelse og ansvarlighed i forbindelse

med egen behandling kan i mange sammenhænge udgøre et

væsentligt aktiv, men den enkelte patient kan også have brug for at

blive aflastet i forbindelse med sygdom. Omsorg handler derfor også

om, at blive grebet og taget hånd om. Skal omsorgen fuldbyrdes,

handler den også om at blive set som en, der kan have behov, som

man ikke selv kan artikulere.

Udøvelsen af omsorg retter sig ikke mindst mod de, der har

vanskeligt ved at bede om omsorg, men ikke desto mindre har brug

for den. For disse er det ikke kun vigtigt, at sundhedsvæsenet er

åbent for, hvad patienter og brugere ønsker og beder om, men at det

er indrettet, så der

af sig selv

udøves omsorg.

Omsorg i sundhedsvæsenet handler ikke kun om konkrete

møder mellem personer. Det rummer også en organisatorisk

problemstilling, som handler om at sikre

system

i omsorgen. Det

er af stor betydning, at man som patient ikke kun oplever omsorg

i den enkelte situation, men også kan overskue og føle sig tryg i et

behandlingsforløb, uanset hvor kompliceret og langstrakt det måtte

være. En særlig udfordring for omsorgen opstår i et specialiseret

sundhedsvæsen med mange forskellige aktører på forskellige

lokationer med forskellige ledelsesperspektiver. Spørgsmålet er,

om der er tilstrækkelig opmærksomhed på konsekvenserne af

et specialiseret sundhedsvæsen i de tilfælde, hvor manglende

sammenhæng og overskuelighed opleves som omsorgssvigt.

Omsorg udøves i forhold

til behov vi

har

, men ikke

har

bedt

om, og kan derfor

opleves meget forskelligt. For

den ene person kan en saglig

og professionel behandling

være tilstrækkelig omsorg,

ja alt andet opleves om en

anmasselse, mens den næste

har brug en udstrakt hjælp

til at blive set og assisteret

i håndteringen af sygdom.

Reaktioner kan spænde fra

dyb taknemmelighed over at

blive hjulpet, til en lige så dyb

frygt for at miste sin frihed.

Fra Det Etiske Råds redegørelse

Omsorg i sundhedsvæsenet

6 · OMSORG I SUNDHEDSVÆSENET

7 BUDSKABER FRA DET ETISKE RÅD

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

OMSORG ER EN DEL

AF BEHANDLINGEN

ET AF SUNDHEDSVÆSENETS VIGTIGE FORMÅL er at tilbyde en effektiv og faglig

korrekt behandling. At leve op til dette formål står dog ikke i modsætning til en

omsorgsfuld

behandling.

Omsorg og behandling er ikke hinandens modsætninger, hvor mere tid eller

større opmærksomhed til omsorg kun kan gå fra en selvstændig behandlingsdel.

Tværtimod: behandling af sygdom og udøvelsen af omsorg kan ikke lykkes uden

hinanden.

En årsag hertil er, at behandling uden omsorg ikke alene risikerer omsorgen.

Behandlinger står også i fare for at blive mindre effektive, hvis manglende

kendskab til patienten, misforståelser og frustrationer præger forløbet. Særligt i

lange og i komplicerede forløb, er der så meget brug for patientens involvering og

medinddragelse, at omsorg, empati og tryghed ikke kan adskilles fra de medicinske

udfordringer.

Der er derfor brug for et bredt begreb om, hvad det vil sige at

undergå behandling. Ofte tænkes der på konsultationen, indgrebet

eller medicineringen, men det bør forstås bredere. Det dækker alt

fra pleje over diagnostik og behandling, til genoptræning og fortsat

monitorering.

Omsorg bør ikke reduceres

til en form for venlig

overflade til en ellers

udmærket behandling.

Blot at forstå omsorg som

det at være venlig, flink

eller rar er at undervurdere

omsorgens vigtighed

og potentiale i forhold

til den behandling, der

naturligt nok er i centrum af

sundhedsvæsenets virke.

Fra Det Etiske Råds redegørelse

Omsorg i sundhedsvæsenet

Omsorg er ikke en ekstra opgave, der kræver særlige ressourcer eller

sin egen tid, møjsommeligt udvundet fra den kliniske hverdag. Det

er en integreret del af enhver behandling.

Omsorg bør således ikke være et særligt

tilbud;

det er en

tilgang

til

arbejdet for syge og plejekrævende mennesker.

7 · OMSORG I SUNDHEDSVÆSENET

7 BUDSKABER FRA DET ETISKE RÅD

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

OMSORG ER VANSKELIG AT

MÅLE OG STANDARDISERE

DEN RELATIONELLE OG PERSONBÅRNE OMSORG lader sig vanskeligt erstatte af

standardiserede tilbud.

Omsorg er udtryk for en holdning til en patient eller en borger. Derfor er der en

grænse for dens standardisering. Omsorgen må rumme en spontan dimension, så

der er tale om en

reaktion

på netop denne patient, på netop denne situation, og ikke

tilrettelagte handlemuligheder ud fra standardsituationer.

Patienter i sundhedsvæsenet har krav på, at der er sikkerhed for effekten af

behandlinger, ligesom de har brug for, at der kastes et fagligt og effektorienteret blik

på sundhedsvæsenet tilbud. Kravet om evidens for, hvad der tilbydes, må dog ikke

blive en spændetrøje, der medvirker til at nedprioritere udøvelsen af omsorg, fordi

dens effekt ikke altid er lige så godt dokumenteret som fx nye lægemidler.

De eksisterende måder at beskrive og evaluere på kvaliteten af

ydelser i sundhedsvæsenet yder ikke omsorgen tilstrækkelig

retfærdighed. Omsorgsudøvelse bør ikke nedprioriteres alene, fordi

andre ydelser og opgaver i højere grad kan planlægges og i højere

grad kan måles og vurderes.

Er omsorg at betragte som

et tilbud, der på linje med

andre opgavespecifikke

ydelser bør evalueres og

leve op til krav om effekt

og evidens, eller er det i

mere omfattende forstand

en tilgang eller et gode

uanset hvilke effekter, der

måtte lade sig påvise eller

udeblive?

Fra Det Etiske Råds redegørelse

Omsorg i sundhedsvæsenet

Kvantitative, datadrevne og standardiserede omsorgstiltag

kan udemærket

supplere

omsorg som en fundamental etisk

fordring, men kravet om effekt og evidens bør ikke rammesætte

sundhedsvæsenets indsats på en sådan måde, at det usynliggør

værdien af omsorgsudøvelse.

8 · OMSORG I SUNDHEDSVÆSENET

7 BUDSKABER FRA DET ETISKE RÅD

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

NÆRVÆR OG TID ER

VÆSENTLIG FOR OMSORG

AT UDVISE OMSORG for en patient fordrer, at man er sanseligt nærværende og retter

sin opmærksomhed mod patienten. Det fordrer også et overskud, fordi man er nødt til

at være fuldt til stede i de situationer, hvor patienten er klar til at give udtryk for sine

inderste ønsker, tanker og forhåbninger.

Det er af stor værdi for patienter, at sundhedsprofessionelle har mulighed for at

finde frem til, hvilket behandlings- eller handlingsforløb, der er det bedste for en

given patient. At lytte sig ind til patientens behov og ønsker for fremtiden kræver

tilstedeværen og nærvær.

Øget aktivitet, specialisering, kvalitetsmål og retningslinjer har skabt utallige

forbedringer, fx ved at højne kvaliteten af behandlinger. Arbejdet med disse

målsætninger har medført store behandlingsgevinster for patienter og

sundhedsvæsenet, men også udfordringer.

Omsorgsudøvere skal være nærværende i forhold til både kolleger,

patienter og pårørende. Med kortere forløbstider og større enheder

er antallet af relationer til andre, som den enkelte ansatte har

gennem en uge, øget markant. Dermed er det oplevede krav om

nærvær øget betydeligt og kan risikere at overstige, hvad den

enkelte magter.

Hvis vi ønsker, at ældre eller

syge skal få optimal smerte-

lindring i et godt sengeleje,

er det næppe tilstrækkeligt

at lægge patienten i det rette

leje på kortest mulig tid.

Skånsomheden i at etablere

det rette leje, er afgørende

for det gode resultat. I mange

situationer er måden, man

lægger patienten til rette og

i det hele taget gennemfører

behandlingen på, ganske

afgørende for et godt resultat

for patienten.

Fra Det Etiske Råds redegørelse

Omsorg i sundhedsvæsenet

Mangel på tid er ikke i sig selv en undskyldning for ikke at vise

omsorg. Og det er heller ikke nødvendigvis den eneste forklaring på

manglende omsorg. Det kan fx handle om, hvorvidt arbejdspladsen

organiseres, så den er overskuelig og giver plads til nærvær,

om manglende fokus fra ledelsens side eller om begrænsede

muligheder for uddannelse og supervision.

Nærværet, relationen til og omsorgen for en patient

kræver

ikke

altid mere tid. Det kan også

give

tid. Det kan være berigende for

personalet, men også tidsbesparende og effektivt, når man tager

godt og omsorgsfuldt imod patienter og pårørende. Omvendt kan

udøvelsen af omsorg selvfølgelig blive presset af mangel på tid,

fordi fornemmelsen for den anden forsvinder eller svækkes, og man

derved risikerer at overse de behov, som patienten har.

Der er situationer, hvor omsorg kræver ekstra tid og kræfter for

de ansatte, og når tiden mangler, så kan det gå ud over en række

ting. Ikke kun omsorgen, men også kvaliteten af, sikkerheden i

9 · OMSORG I SUNDHEDSVÆSENET

7 BUDSKABER FRA DET ETISKE RÅD

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

og effekten af en behandling. Omsorg er en del af en behandling, og ligesom en

operation ikke kan afbrydes fordi den bliver kompliceret og kræver længere tid end

først planlagt, bør omsorgen for en patient ikke nedprioriteres, fordi patienten har

brug for mere omsorg end først planlagt.

Frivillige kan på deres egen måde bidrage til et mere omsorgsfuldt sundhedsvæsen.

Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at brugen af frivillige kræver en indsats i form

frivilligstrategier, optræning og klare retningslinjer. Frivillighed kræver en helhjertet

og engageret indsats, hvis de mange nødvendige krav skal omsættes til uspoleret

nærvær.

10 · OMSORG I SUNDHEDSVÆSENET

7 BUDSKABER FRA DET ETISKE RÅD

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

UDØVELSEN AF OMSORG

ER KRÆVENDE

UDØVERE AF OMSORG skal kunne være personligt deltagende og nærværende.

Det skal de, fordi behandling af patienter indebærer relationer mellem mennesker.

Sundhedspersoner kan ikke kun være strengt professionelle, forstået som brugere

af indøvede teknikker eller færdigheder. Hvis der er lutter kølighed og saglighed i

behandlingen, så udebliver omsorgen. Selvfølgelig skal omsorgen rumme et mål af

faglig distance, men for at

virke,

må omsorgen også indeholde spontanitet, intuition

og personligt engagement. Derfor er det en kunst at være udøver af omsorg. Man skal

forene to hensyn, som ikke er så nemme at forene.

At være omsorgsudøver er at udføre et job med tålmodighed, ro, faglighed,

respekt og nærvær. Det udelukker dog ikke, at der samtidig kan være uro indeni.

Omsorgsudøvelse – en indstilling, der for de fleste sundhedsprofessionelle

forekommer naturlig – kan blive slidt. Det er derfor vigtigt, at de ydre

omstændigheder i form af ledelse, uddannelse og lokal arbejdskultur, gør hvad de

kan for at understøtte den rette udvikling.

Omsorgstræthed kan være konsekvensen, når man arbejder med

at passe og pleje andre mennesker. At tage vare på omsorgen

i sundhedsvæsenet handler derfor ikke kun om økonomi eller

normeringer. Det handler lige så meget om at finde den balance,

hvor omsorgsudøvere er ’professionelt menneskekærlige’.

Der kan være en større risiko for at omsorgsudøvere brænder

ud, hvis de ikke får mulighed og anerkendelse for den

omsorgsudøvelse, der er en del af kernen i faget og som kan være

hovedmotivationen for at vælge faget og arbejdet. Det er af stor

betydning, at belastninger og afmagtsreaktioner i forbindelse med

omsorgsarbejde bringes frem i lyset, så de kan bearbejdes og der

kan handles på dem. Det handler om at bruge positive redskaber

til at få magt over den afmagt, som aldrig lader sig udrydde fra

hjælpe- og omsorgsarbejde. Åbenhed, ærlighed og en viden om,

at omsorgskulturen ikke er en privat sag, men et professionelt

og fælles anliggende, er en vigtig forudsætning for at iværksætte

nødvendige ændringer.

At møde patienter og beboere

i sårbare situationer er at

blive mindet om, hvilket

ansvar jeg har for deres

skæbne. Jo mere fuldstændig

denne sårbarhed åbenbares

for mig, desto stærkere

bliver presset, desto mere

unægtelig bliver det ansvar,

som jeg bærer. Min reaktion

betyder alverden til forskel

for den anden: liv eller død.

Fra Det Etiske Råds redegørelse

Omsorg i sundhedsvæsenet

11 · OMSORG I SUNDHEDSVÆSENET

7 BUDSKABER FRA DET ETISKE RÅD

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"

DER VÆRNES OM OMSORGEN

GENNEM UDDANNELSE

EVNEN TIL AT UDØVE OMSORG – bredt forstået som sundhedsprofessionelles evne

til at være i afmagtssituationer eller skabe relationer, som ikke kun skal måles på,

om de gør nytte i forhold til et behandlingsmål – er ikke uden videre en kompetence,

som kan tilegnes. Man kan modtage undervisning, der kan tales, superviseres,

reflekteres – det gør dog stadig ikke udøvelsen af omsorg til en kompetence, men

til et spørgsmål om menneskelighed, karakter, holdning og tone. På den anden side

må det være muligt at værne om omsorgen i sundhedsvæsenet ved at forbedre den

gennem uddannelse, ledelse og andre tiltag. Mens hverdagens omsorgsevne har sit

udspring i noget almenmenneskeligt, så er omsorgsudøvelse i sundhedsvæsenet et

professionelt virke med praktiske og normative kvalitetskrav – og sådanne krav kan

diskuteres og gøres til genstand for ledelse og uddannelse.

Den faglige udvikling af omsorgsudøvelse forløses, faciliteres,

håndteres og understøttes bedst i konkrete arbejdssammenhænge.

Det handler bl.a. om i egen organisation at etablere en kultur, hvor

man siger til, åbner op, analyserer hverdagen og bryder processer

op i dele med henblik på en ’på-stedet-læring’. Der er således nok

at lære i forbindelse med udøvelsen af omsorg i sundhedsvæsenet,

selv om alle fra begyndelsen kender til omsorg. Uddannelse til

omsorg handler ikke kun om flere kurser og nye fag, men om at

noget velkendt skal finde sin plads i sundhedsvæsenets mange

konkrete sammenhænge.

Uddannelse kan bidrage til

at revitalisere omsorgs-

udøvernes egen oplevelse af

mening med arbejdet, hvilket

for mange sundhedspersoner

netop er knyttet til den nære

og personorienterede kontakt

med patienterne.

Fra Det Etiske Råds redegørelse

Omsorg i sundhedsvæsenet

12 · OMSORG I SUNDHEDSVÆSENET

7 BUDSKABER FRA DET ETISKE RÅD

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Rapport fra Det Etiske Råd om Omsorg i sundhedsvæsenet"