Medlemmer af Sundhedsudvalget stillede os flere spørgsmål under vores foretræde, hermed vores
svar.
1. Formand Jane Heitmann (V) og Martin Geertsen (V) spurgte til udfordringer med manglende
lovgivning som hindrer effektiv lokal overvågning og udbrudshåndtering.
- Vedrørende lovgivning umuliggør at man kan udføre udbrudshåndtering
–
hvilken lovgivning?
- Database over smittede
–
kan det føre til stigmatisering?
- Ønsker vi at indføre et nyt system for test og registrering af personaler?
Med forbehold for at vi ikke er jurister;
Registrering og brug af sundhedsoplysninger og smitsomme sygdomme reguleres så vidt vi ved af
Sundhedsloven, databeskyttelsesforordningen, epidemiloven og Helbredsloven (Lov om brug af
helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet)
Som led i forebyggelsen af smitte fra personaler til patienter i sundhedssektoren er aktuelt fra
Sundhedsstyrelsen side indført anbefalinger om test (screening) af ansatte for bærertilstand af ny
Coronavirus SARS-CoV-2 (Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet). Det er op til den
enkelte ansatte at oplyse sin arbejdsgiver om svar på test.
Siden 2006 har Beskæftigelsesministeriet på baggrund af indstilling fra Sundhedsstyrelsen udstedt en
dispensation fra Helbredsoplysningsloven som gør det muligt for arbejdsgiver at indhente og opbevare
oplysninger om ansattes bærertilstand for MRSA samt at anbefale (og påbyde) ansatte at lade sig teste for
bærertilstand (Methicillin resistenste Staphyloccocus aureus)
https://www.sst.dk/-
/media/Udgivelser/2016/Vejledning-om-MRSA-270916/Bilag-Dispensation-fra-helbredsloven.ashx.
Epidemiloven (paragraf 53) giver mulighed for, at arbejdsgiver kan håndtere
personoplysninger/helbredsoplysninger, såfremt det er nødvendigt for at hindre udbredelse af smitte. Men
med korte gyldighedsperioder (4 uger) (der er mulighed for undtagelser i særlige tilfælde).
For at sikre en effektiv udbrudshåndtering på sygehuse, er der behov for at de regionale
infektionshygiejniske enheder får mulighed for at kunne behandle personoplysninger for smittede ansatte.
For COVID men også for andre smitsomme sygdomsudløsende organismer som Influenza og andre
kommende epidemier med luftvejssygdomme.
Laboratoriedata for de pågældende medarbejdere er allerede tilgængelige i regionerne
laboratorieinformationssystemer
–
men her må de anses som en del af personer (i dette tilfælde
medarbejderens) sundhedsoplysninger/journaloplysning. De kan ikke umiddelbart af de regionale enheder
behandles og sammenholdes til andre formål end udredning og behandling af sygdomme for den enkelte
borger. Det er sådan lovgivningen lige nu kan fortolkes.
Behandling af ansattes personoplysninger i forbindelse med udbrudshåndtering er nødvendigt for at kunne
identificere udbrud, afbryde smittekæder, forbedre infektionshygiejniske interventioner samt at informere
myndighederne om udbrud. Lige nu indmelder nogle Regionale Enheder om smitteudbrud til Statens
Serum Institut, men det er kun de udbrud de bliver bekendt ved grundet henvendelser fra enkelte
sygehusafdelinger.
Vi ser ikke et behov for et nyt system til test af personaler
–
de etablerede test-systemer fungerer godt.
Men der er behov for at kunne samle og anvende data på personniveau
–
og det kræver formegentligt
særskilte databaser i forbindelse med sagshåndtering, som kan anvendes af de infektionshygiejniske
enheder.