SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Opfølgende notat fra Dansk Selskab For Klinisk Mikrobiologis foretræde 18/1-22 om infektionsforebyggende arbejde i sundheds- og plejevæsenet

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 206
Offentligt

Medlemmer af Sundhedsudvalget stillede os flere spørgsmål under vores foretræde, hermed vores

svar.

1. Formand Jane Heitmann (V) og Martin Geertsen (V) spurgte til udfordringer med manglende

lovgivning som hindrer effektiv lokal overvågning og udbrudshåndtering.

- Vedrørende lovgivning umuliggør at man kan udføre udbrudshåndtering

–

hvilken lovgivning?

- Database over smittede

–

kan det føre til stigmatisering?

- Ønsker vi at indføre et nyt system for test og registrering af personaler?

Med forbehold for at vi ikke er jurister;

Registrering og brug af sundhedsoplysninger og smitsomme sygdomme reguleres så vidt vi ved af

Sundhedsloven, databeskyttelsesforordningen, epidemiloven og Helbredsloven (Lov om brug af

helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet)

Som led i forebyggelsen af smitte fra personaler til patienter i sundhedssektoren er aktuelt fra

Sundhedsstyrelsen side indført anbefalinger om test (screening) af ansatte for bærertilstand af ny

Coronavirus SARS-CoV-2 (Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet). Det er op til den

enkelte ansatte at oplyse sin arbejdsgiver om svar på test.

Siden 2006 har Beskæftigelsesministeriet på baggrund af indstilling fra Sundhedsstyrelsen udstedt en

dispensation fra Helbredsoplysningsloven som gør det muligt for arbejdsgiver at indhente og opbevare

oplysninger om ansattes bærertilstand for MRSA samt at anbefale (og påbyde) ansatte at lade sig teste for

bærertilstand (Methicillin resistenste Staphyloccocus aureus)

https://www.sst.dk/-

/media/Udgivelser/2016/Vejledning-om-MRSA-270916/Bilag-Dispensation-fra-helbredsloven.ashx.

Epidemiloven (paragraf 53) giver mulighed for, at arbejdsgiver kan håndtere

personoplysninger/helbredsoplysninger, såfremt det er nødvendigt for at hindre udbredelse af smitte. Men

med korte gyldighedsperioder (4 uger) (der er mulighed for undtagelser i særlige tilfælde).

For at sikre en effektiv udbrudshåndtering på sygehuse, er der behov for at de regionale

infektionshygiejniske enheder får mulighed for at kunne behandle personoplysninger for smittede ansatte.

For COVID men også for andre smitsomme sygdomsudløsende organismer som Influenza og andre

kommende epidemier med luftvejssygdomme.

Laboratoriedata for de pågældende medarbejdere er allerede tilgængelige i regionerne

laboratorieinformationssystemer

–

men her må de anses som en del af personer (i dette tilfælde

medarbejderens) sundhedsoplysninger/journaloplysning. De kan ikke umiddelbart af de regionale enheder

behandles og sammenholdes til andre formål end udredning og behandling af sygdomme for den enkelte

borger. Det er sådan lovgivningen lige nu kan fortolkes.

Behandling af ansattes personoplysninger i forbindelse med udbrudshåndtering er nødvendigt for at kunne

identificere udbrud, afbryde smittekæder, forbedre infektionshygiejniske interventioner samt at informere

myndighederne om udbrud. Lige nu indmelder nogle Regionale Enheder om smitteudbrud til Statens

Serum Institut, men det er kun de udbrud de bliver bekendt ved grundet henvendelser fra enkelte

sygehusafdelinger.

Vi ser ikke et behov for et nyt system til test af personaler

–

de etablerede test-systemer fungerer godt.

Men der er behov for at kunne samle og anvende data på personniveau

–

og det kræver formegentligt

særskilte databaser i forbindelse med sagshåndtering, som kan anvendes af de infektionshygiejniske

enheder.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Opfølgende notat fra Dansk Selskab For Klinisk Mikrobiologis foretræde 18/1-22 om infektionsforebyggende arbejde i sundheds- og plejevæsenet

Et spørgsmål om mulighed for stigmatisering blev rejst; det er ikke vores opfattelse at smitte med ny

Coronavirus fører til stigmatisering af enkeltpersoner i samfundet. Det er ikke en kronisk sygdom, i stil med

HIV eller leverbetændelse. Der er i befolkningen en god forståelse for behovet for begrænsning af smitte.

2. Formand Jane Heitmann (V) spurgte til antallet af hygiejnelæger og antal hygiejnesygeplejersker i

Danmark.

Antal hygiejnesygeplejersker og Kliniske mikrobiologer ansat på Statens Serum Institut, i regioner og i

kommuner:

-Central Enhed for Sygehushygiejne (CEI) på Statens Serum Institut har ansat 4 Kliniske mikrobiologer og 4

hygiejnesygeplejersker

-Der er ansat 87 hygiejnesygeplejersker i regionerne. Ifølge Lægeforeningen er der 78 erhvervsaktive

speciallæger i klinisk mikrobiologi, hvoraf enkelte er ansat i medicinalindustrien. Ca. 18 speciallæger er fast

tilknyttet en Infektionshygiejnisk Enhed i Danmark. Af disse er 1/3 er Cheflæger, 3 er dedikeret til

infektionshygiejne og de øvrige speciallæger har også andre ansvarsområder og indgår i rutine- og

vagtarbejde på linje med afdelingens øvrige speciallæger.

-21 kommuner har indgået sundhedsaftaler med region og 30 kommuner har ansat hygiejnesygeplejersker.

Af sidstnævnte 30 kommuner har 3 kommuner ansat 2 hygiejnesygeplejersker og 2 kommuner deler en

hygiejnesygeplejerske. Der er ingen dedikerede hygiejnelæger i kommunerne.

*Speciallæger i klinisk mikrobiologi er fastansatte afdelingslæger og overlæger.

3. Anne Honoré Østergaard (V) forespurgte om hvordan vi forestiller os at en indholdet i en række

uddannelser række uddannelser kan styrkes.

Vi forestiller os, at grunduddannelserne for læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger, tandlæger

og fysioterapeuter mv. suppleres med et nyt fag, Infektionshygiejne. Det er vigtigt at faget både omfatter

teori og praksis. Talrige undersøgelser viser nemlig at f.eks. Læger, som er teoretisk ganske velfunderede,

alligevel ikke er verdensmestre i at udføre håndhygiejne på de rigtige tidspunkter. Det vil også være meget

relevant at inddrage viden om infektionshygiejne som en naturlig del af mange øvrige fag.

4. Der blev også forespurgt om hvem der kunne stå i spidsen for en evt. certificering af

sundhedspersonale. Det bør være en central instans der forestår certificering, evt. med

uddelegering. Opgaven kunne f.eks. lægges hos Central Enhed for Sygehushygiejne, Statens Serum

Institut.

Venlig hilsen

Thomas Vognbjerg Sydenham, afdelingslæge, ph.d., formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi

Mette Detlefsen, hygiejnesygeplejerske, MLP, formand for Faglig Selskab for Hygiejnesygeplejersker

Bente Olesen overlæge dr.med. & ph.d., formand for Dansk Selskab for Centralsterilisering og

Sygehushygiejne

Anette Jensen hygiejnesygeplejerske, næstformand i Dansk Selskab for Centralsterilisering og

Sygehushygiejne