Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 205
Offentligt
2529455_0001.png
En national kvalitetsplan for fremtidens sundhedsvæsen:
Vi bliver flere ældre og flere borgere, der lever med kroniske sygdomme, multisygdom og
har komplekse forløb. Sundhedsvæsenet i både regioner og kommuner møder store
udfordringer med ændret demografi og stigende forventninger men også begrænsede
personaleressourcer.
Hvad skal der ske?
Der er behov for en national plan, der over en årrække beskriver fremtidens behandling for de
store kronikergrupper med fokus på tidlige indsatser, egenomsorg og træning, så
sygdom og
sygdomsforværring forebygges.
Kvalitetsplanen skal forbedre indsatsen for
ældre, borgere med kronisk sygdom og
borgere med psykiatriske lidelser
over de næste 5-10 år
Kvalitetsplanen skal sikre den
nødvendige kvalitet og kapacitet
i sundhedstilbud tættere
på borgerens hjem
Kvalitetsplanen skal være et
dynamisk redskab,
der løbende tilpasses udviklingen, og
sikrer den nødvendige
kvalitet og kapacitet
i sundhedstilbud tættere på borgerens hjem
Planen skal beskrive en forpligtende opgavevaretagelse og -deling for både sygehuse,
praksissektor og kommuner, og bl.a. beskrive den
lægefaglige understøttelse
og
standarder for de sundhedsfaglige kompetencer
og kapacitet i kommunerne
Kvalitetsplanen skal sikre de nødvendige data til opfølgning om kvalitet og
understøtte
datadeling
Planen skal ledsages af den nødvendige
nationale finansiering,
således at økonomien til
de
ekstra opgaver prioriteres centralt
Planen skal tilgodese hensynet til
begrænsede personaleressourcer
og
omkostningseffektive løsninger
Hvad skal omfattes af planen?
Kommunal
hjemmesygepleje,
herunder opdatering af krav til kommunale
akutfunktioner
og indsatsen overfor
svækkede ældre.
Rehabiliterings- og træningsindsatser
til borgere med kronisk sygdom, herunder
KOL, diabetes, hjertesygdom og kræft.
Afdækning og
nytænkning af indsatser
til udvalgte kroniske sygdomme fx
muskelskeletområdet med fokus på forebyggelse og rehabilitering.
Indsatser til børn og voksne med
psykisk sygdom
(konneks til 10 års plan for psykiatri)
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 205: Henvendelse af 10/2-22 fra Danske Regioner og KL om anbefalinger til en national kvalitetsplan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
2529455_0002.png
Udbred erfaringer med samarbejde og delegeret behandling
Der er mange gode erfaringer med samarbejde på tværs af kommuner og regioner om at
skabe sammenhængende patientforløb og delegeret behandling, hospitalerne. Disse gode
erfaringer skal
beskrives og udbredes på nationalt niveau.
Sundhedsklyngerne skal fremadrettet være en
drivende kraft.
Klyngerne kan afprøve nye
innovative tiltag
i lille skala med henblik på udbredelse på nationalt niveau.
Nationale aftaler om økonomi
skal sikre, at klyngerne ikke bliver arena for økonomiske
forhandlinger, når initiativer skal udbredes nationalt.
Grundlaget vil være
nationalt aftalte evalueringer,
omfattende kvalitet, omkostninger,
kompetencer/brug af personale, geografi, lægebehov mv.
På nogle områder er de lokale erfaringer allerede klar til udbredelse. Der kan laves en
national aftale om at udbrede
hjerterehabilitering
i alle kommuner, så indsatserne løses
tættere på borgerne og kommer flere borgere til gavn.
Om et til to år samles op på de regionalt indgåede aftaler med kommunerne om
IV-
behandling
for at indgå en national aftale om ensartet udbredelse.
Det kommunale akutområde og indsatsen for svækkede ældre
Det kommunale akutområde og indsatsen overfor svækkede ældre skal udvikles. Der er brug
for et tættere samarbejde mellem almen praksis, sygehuse og kommunerne, og det anbefales at
udbrede erfaringerne med
fælles akutvisitation
og at anvende
videoløsninger
i samarbejdet.
Der skal formuleres klare rammer om forløbene for ældre, svækkede borgere. Der er behov
for et
entydigt behandlingsansvar
og klarhed om
hjemmesygeplejens lægeadgang
Det skal gøres klart, hvilke
sundhedsfaglige kompetencer,
der er i kommunerne, og
hvilke rammer der er for den kommunale sygepleje
Arbejdsdelingen
mellem hjemmesygepleje, almen praksis og sygehus skal være tydelig.
Det gælder også
kvalitetsstandarder
for indsatsen inden indlæggelse, udskrivningsforløb
og overgange
Lægefagligt behandlingsansvar i regionerne
Det lægelige behandlingsansvar for de sundhedsfaglige opgaver, som kommunerne varetager,
ligger fortsat i regionerne - enten på hospitaler, i almen praksis eller speciallægepraksis.
Regionerne skal understøtte kommunerne med den nødvendige og tilgængelige
lægefaglige
back-up.
Det kan fx ske gennem
virtuelle løsninger,
telefon eller udkørende funktioner.