Til:
Folketingets psykiatri- og socialordførere
CC:
Folketingets Sundhedsudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Sundhedsministeriet
Social- og Ældreministeriet
Kære psykiatri- og socialordførere,
I står over for at forhandle en 10 års plan for psykiatrien. I den forbindelse er der lagt op til at flytte
ansvaret for misbrugsbehandlingen af mennesker med dobbeltdiagnoser fra kommunen til regionen. Som
socialrådgivere, der til daglig arbejder med misbrugere, tillader vi os hermed at henvende os til dig/jer med
de bemærkninger, vi som fagpersoner på området har til Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til 10 års planen
for psykiatrien samt Sundhedsministeriets model for dobbeltdiagnosebehandling.
Først og fremmest støtter vi, at det prioriteres at skabe et sammenhængende tilbud til mennesker med
dobbeltdiagnose, som ofte falder mellem to stole i dag
–
hvis de da overhovedet får hjælp. Vi savner
imidlertid en større opmærksomhed på at de nye tilbud skal kunne rumme en gruppe af borgere, der lever
kaotiske liv og som følge deraf både har behov for en sundhedsfaglig og socialfaglig indsats. Målet skal
være tilbud, der passer til borgeren
–
og ikke omvendt. Vi håber derfor, at tværfagligheden vil indgå i
arbejdet med at beskrive de nye tilbud. Vi kan desuden være bekymret for, at Sundhedsministeriets model
lægger op til at flytte for bred en målgruppe over til regionerne end der reelt set er behov for, og håber, at
der vil blive arbejdet videre med at præcisere målgruppen.
Vi mener, at der er otte hensyn, der skal iagttages, når I lægger rammerne for de nye tilbud:
1.
Socialfagligheden skal være til stede i de regionale tilbud:
Det sociale arbejde er uundværligt i
behandlingen af stof- og alkoholmisbrug, og det bør sikres, at det ikke kun behandles som et
medicinsk problem. Det sociale arbejde skal være en integreret del af behandlingen, hvis tilbuddet
reelt skal rumme og tilgodese målgruppens samlede behandlingsbehov. Målgruppen er stærkt
socialt belastet, og vil i ustabile og kaotiske perioder ofte have behov for akut intervention. Mange i
målgruppen vil oftest have sager i kommunen ift. forsørgelse, bolig, samt børn/familie og
beskæftigelse. Derfor er det afgørende, at den sociale indsats, misbrugsbehandlingen og den
psykiatriske behandling bliver koordineret og fulgt op med den øvrige kommunale indsats. Det sker
kun, hvis der er socialrådgiverfaglige kompetencer til stede i de regionale tilbud, der med indsigt i
en række lovgivninger og det retslige område kan sikre såvel borgerens retsstilling som brobygning
omkring de sociale problematikker. I den kommunale misbrugsbehandling er der i dag ansat både
socialfaglige og sundhedsfaglige medarbejdere, ligesom flere rusmiddelcentre har tilknyttet
psykolog og psykiatere. Der bør derfor stilles krav til regionen om at behandlingstilbuddet har en
tværfaglig tilgang til indsatsen, således at borgeren kan tilbydes et helhedsfokuseret
behandlingstilbud.
2.
Geografien må ikke blive en større barriere:
For mennesker med en dobbeltdiagnose kan alene det
at træde ud ad døren være en udfordring
–
og følgelig kan det at søge behandling i det kommunale
misbrugscenter i forvejen være svært nok. Det skal sikres, at der er en reel nærhed for borgerne og
at geografien (og økonomien) ikke bliver en barriere for borgere, der søger misbrugsbehandling.