Den 1. februar 2022
Til
Folketingets Sundhedsudvalg
Att: Formand Jane Heitmann, MF
Christiansborg
1240 København K.
Alene sendt på mail:
Kære Sundhedsudvalg
Patientforeningen havde ved foretrædet den 7. december 2021 den glæde at forelægge
Sundhedsudvalget en række problemer med journalføringen og de uhyre vanskelige muligheder for
at få rettet i journaler, hvor der er skrevet bevidste fejl med umiddelbare eller senere
fremkommende betydelig skade for patienterne. Vi medbragte et eksempel, hvor et medlem havde
politianmeldt (efter Straffelovens § 175) en sygeplejerske for et bevidst og skadevoldende referat af
en telefonsamtale.
Det har desværre - og meget overraskende for Patientforeningen og en række jurister - vist sig, at
det ikke er vejen frem til en løsning af disse journaliseringsfejl.
Her hedder således i Straffelovens § 175:
”Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument
eller bog, i privat dokument eller
bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller
føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om
noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller
fængsel indtil 3 år.