Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 177
Offentligt
Høng den 26. januar 2022
Til Sundhedsministeren og
Folketingets Sundhedsudvalg
Jeg har netop på TV2 læst at regeringen vil give alle over 60 år ret til at sige nej til genoplivning.
Det er jo meget godt, hvis en akutlæge så ikke genopliver personen. Men hvad med hjerteløberne?
Hjerteløbere med flere skal så heller ikke forsøge at genoplive personen.
Det kunne undgås ved, at man, når man på sundhedsstyrelsens hjemmeside siger nej til
genoplivning, får tilsendt et skilt til at bære i en kæde om halsen, hvoraf det tydeligt fremgår, at
man ikke ønsker genoplivning.
Jeg vil meget nødigt som hjerteløber stå i den situation, at jeg har knoklet med at genoplive en
person Når akutlægen så kommer, så undlader han at forsætte, fordi han ved, at personen ikke
ønsker genoplivning.
Venlig hilsen
Henning Vingborg