Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 175
Offentligt
2519070_0001.png
SOCIALT UDSATTES
SITUATION
Årsrapport 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
Udarbejdet af
Rådet for Socialt Udsatte
SOCIALT UDSATTES
SITUATION
Årsrapport 2021
Januar 2022
ISBN: 978-87-93698-20-8
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0003.png
3 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
INDHOLD
S. 4
S. 6
S. 7
S. 9
S. 13
S. 16
S. 18
S. 20
S. 24
S. 30
S. 34
S. 38
Forord
Rådet for Socialt Udsatte 2020-2021
Forandringskraft - Rådets bud på fremtidens socialpolitik
Deltagelse som pejlemærke i Rådets fremtidige opgaver og tilgange
2021 i coronaens tegn
Digitalisering – fordele og ulemper
En ny civilsamfundsstrategi
Nyt ydelsessystem
Hjemløshed og opfølgning på hjemløsereform
Prioritering af psykiatrien
Ulighed i sundhed
Medarbejdere i sekretariatet
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
4 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
FORORD
I dette års udgave af Rådet for Socialt Udsattes års-
rapport kan du læse om de dagsordener, Rådet især
har beskæftiget sig med i 2021. Endnu vigtigere kan
du læse om, hvilke forslag Rådet har til forbedringer
på forhold, der har betydning for mennesker i social
udsathed.
Én af de væsentligste dagsordener for Rådet i 2021
har været behovet for en hjemløsereform. Derfor
er det en stor glæde, at regeringen, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten d. 26.
november aftalte en reform af hjemløseindsatsen
som led i den bredere aftale ’Fonden for blandede
byer’. Aftalen tilvejebringer 4.050 billige boliger, som
kan bruges til Housing First-indsats for hjemløse.
Samtidig ændres reglerne, så det bedre kan betale
sig for kommunerne at hjælpe mennesker i egen
bolig, end det er tilfældet i dag.
Rådet for Socialt Udsatte bifalder aftalen, som er et
nybrud i dansk socialpolitik, da social- og boligpoli-
tik for første gang sammentænkes, og fordi Housing
First får en central rolle. Dermed vil aftalen fjerne
nogle af de barrierer, som har fastholdt mennesker
i hjemløshed. Rådet vil fortsat have fokus på refor-
mens implementering og løbende følge med i, at
alle mennesker i hjemløshed får den støtte, de har
brug for.
For nogle mennesker er koder, NemId og hævekort
svære at håndtere. Nogle mister kortet, eller det
bliver stjålet, og koden kan være svær at huske. De
har hidtil kunnet klare sig med muligheden for at
hæve kontanter i de bemandede kasser i banken.
Men det er blevet sværere de seneste år, da den øgede
digitalisering har betydet, at bankerne har lukket
størstedelen af de bemandede kontantkasser. Det
har besværliggjort dagligdagen for mange. Rådet
haster på for, at regeringen og den finansielle sektor
finder løsninger på dette.
Under coronapandemien har nogle socialt udsatte
og sårbare mennesker oplevet isolation og ensom-
hed, øget afhængighed af rusmidler og en forværring
af psykiske og fysiske vanskeligheder. Rådet ønsker,
at samfundet er bedre forberedt på sådanne kriser
fremover, så mennesker ikke lider nød som følge af
en opstået krise. Det kan ske ved etablering af et
egentligt socialt beredskab.
Samtidig har coronapandemien også betydet bety-
delig kreativitet i opgaveløsningen på det sociale
område. Disse gode erfaringer ønsker Rådet at få
evalueret og bygget videre på.
Behandlingen af socialt udsatte mennesker med
psykiske lidelser er for ofte præget af mangel på
ressourcer, for tidlige udskrivelser og svigt i koordi-
nering mellem regioner og kommuner. Ikke mindst
oplever mange mennesker med dobbeltdiagnoser
udfordringer. For at få de oplevelser og problemer
belyst har Rådet faciliteret en høring for Folketin-
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0005.png
5 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
gets socialudvalg, hvor mennesker med erfaringer
fra psykiatrien foreslog løsninger til bedre behand-
ling.
2021 er især blevet brugt på at udvikle Rådets bud
på fremtidens socialpolitik. Resultatet er udgivel-
sen ”Forandringskraft1”, som er blevet til med del-
tagelse af lokale udsatteråd, offentlige og private
sociale organisationer og aktører samt politikere
og nøglepersoner både inden for og uden for social-
politiske kredse. Forandringskraft definerer fire
forudsætninger for social forandring. Det gennem-
gående budskab er, at social forandring fordrer, at
mennesker i social udsathed deltager. Netop dette
perspektiv bliver foldet ud på de kommende sider i
denne årsrapport.
Jeg og resten af Rådet for Socialt Udsatte vil sige
tusind tak for aktiv deltagelse i udarbejdelsen af
Forandringskraft. Vi glæder os til, sammen med alle
der har lyst til at være med, at omsætte forudsæt-
ningerne i Forandringskraft til politiske løsninger,
som skaber forandringer i samfundet og i menne-
skers liv. Første skridt til sociale forandringer er, at
vi sammen beslutter os for, at det kan lade sig gøre
at lykkes. Og at vi insisterer på, at social forandring
er mulig, når man sætter ambitiøse mål og en rea-
listisk tidshorisont til at nå dem. Rådet inviterer
hermed til, at du er med til at træffe den beslutning
og arbejde med på løsningerne. Vi ses.
Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte 2020-2021
1. Forandringskraft – fire forudsætninger for social forandring. Rådet for
Socialt Udsatte, 2021.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0006.png
6 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
2020-2021
Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte,
direktør i Hjem til Alle Alliancen
David Adrian Pedersen
Næstformand for Rådet for Socialt Udsatte,
formand for De Anbragtes Vilkår
Christina Strauss
Formand for SAND – de hjemløses
landsorganisation
Cliff Kaltoft
Sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder
Heinz Wolf
Chefkonsulent og leder af varmestue
i Kirkens Korshær
Kira West
Forstander for Reden København og formand
for Region Hovedstadens Udsatteråd
Kristian Würtz
Rådmand for Sociale Forhold
og Beskæftigelse i Aarhus Kommune
Majbrit Berlau
Næstformand i Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Nina Brünés
Faglig konsulent i Region Hovedstadens
socialsygeplejerskeordning
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0007.png
7 ||
Socialt Udsattes situation
||
Årsrapport 2021
7
Socialt udsattes Situation
Årsrapport 2021
FORANDRINGSKRAFT
Rådets bud på fremtidens
socialpolitik
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) bad i 2020
Rådet for Socialt Udsatte om at udvikle en ny arbejds-
form og et nyt kommissorium, som det nyudpegede
Råd kan arbejde efter fra 2022 og frem. Det har været
vigtigt for Rådet, at udviklingsarbejdet er sket i sam-
arbejde med dem, der har konkrete erfaringer med at
leve i social udsathed, med dem, der arbejder for at
hjælpe socialt udsatte mennesker til daglig, og med
dem, der arbejder med at danne sig det store overblik
og lave forskning og analyser. Symposier, møder, kon-
ferencer, workshops og lignende har derfor udgjort
en stor del af Rådets aktiviteter i 2021. Resultatet af
arbejdet er et bud på fremtidens socialpolitik, som er
udgivet i Rådets største publikation i det forgangne
år: Forandringskraft, hvori Rådet opstiller fire forud-
sætninger for social forandring:
Forudsætning 1:
Fra intention til beslutning
Vi har brug for at træffe beslutninger om social for-
andring på samfundsniveau. Velfærdssamfundet
skal måles på, om vi løbende skaber forbedringer
for de dårligst stillede i samfundet. Vi har brug for
fælles mål og beslutninger med rækkevidde. Reel
social forandring på samfundsniveau kræver, at vi
træffer flere tværgående beslutninger, så vi træk-
ker i samme retning på tværs af fx social-, børne-,
sundheds-, bolig- og arbejdsmarkedsområderne.
Social forandring er ikke en opgave, der kan løses af
socialområdet alene.
Rådet anbefaler, at regeringen og Folketinget tør sætte
ambitiøse mål, fx om at ingen skal være hjemløse, eller
at alle unge skal have en ungdomsuddannelse; at de
tager bredt funderede politiske og faglige beslutnin-
ger på tværs af de store velfærdsområder, fordi de er
gensidigt forbundne. Og så er der brug for vedhol-
denhed og implementeringskraft for at få de lang-
sigtede politiske reformer, der kan gøre op med de
uhensigtsmæssigheder – økonomisk, strukturelt og
lovgivningsmæssigt – som socialområdet lider under.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0008.png
8 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
Forudsætning 2:
Fra lindring til forandring
Vi har brug for en forståelse af social udsathed,
der muliggør social forandring. Vores syn på social
udsathed, og hvad der forårsager den, betyder noget
for, hvilke problemstillinger vi ser, hvad vi handler
på, og hvilke løsninger vi skaber. Vi skal insistere på,
at social forandring er hovedfokus i socialpolitikken.
Det kræver, at vi ser med nye øjne på det, der skaber
udsathed på tværs af målgruppekasser – og at vi
forstår og hjælper med at forandre de samfunds-
strukturer, der skaber og fastholder udsathed.
Rådet anbefaler, at målet og ambitionen i socialpoli-
tikken bør være at forebygge udsathed og finde veje,
så mennesker på egne præmisser kan løfte og flytte
sig – uanset hvad de kommer af, hvem de er, hvad de
kan, og hvad de vil. Det anbefales, at vi får en bedre
forståelse af udsathed. Vi skal se det samlede bil-
lede og betydningen af de mekanismer, strukturelle
vilkår, systemer, begivenheder og livsvilkår, der hen-
holdsvis skaber, fastholder og løfter mennesker ud af
social udsathed. At vi gør udsathed til en midlertidig
livstilstand – og ikke noget, man er.
har høj kvalitet, uden at de specialiseres derhen,
hvor vi ikke ser det hele menneske.
Rådet anbefaler, at vi opprioriterer reel systemin-
novation med fokus på, at hjælpen og støtten altid
tager afsæt i det enkelte menneske. Særligt når det
er et menneske, der ikke af sig selv kan navigere i det
system, vi har opbygget. Systemet bør udvikles med
afsæt i en tydeligere opgaveforståelse, et stærkere
blik for relationerne, en fleksibel organisering og
højere faglighed. Og så bør velfærd tænkes som mere
end det offentlige system – og at særligt civilsamfun-
dets løsninger bliver en stærkere del af fremtidens
socialpolitik.
Forudsætning 4:
Fra involvering til deltagelse
Vi skal gøre deltagelse til noget helt centralt i arbej-
det med at skabe social forandring. Deltagelse er
en væsentlig vej fra eksklusion til inklusion for den
enkelte. Til bedre løsninger funderet på erfaringsba-
seret viden på det sociale område. Og til politikud-
vikling, tillid og sammenhængskraft på samfunds-
plan.
Rådet anbefaler, at deltagelse tænkes og prioriteres
som afgørende præmis for forandringskraft på indi-
vid-, organisations- og samfundsniveau. Der bør ske
et markant fagligt og metodemæssigt løft i forhold
til, hvordan der skabes reel deltagelse. Samtidig bør
erfaringsbaseret viden opgraderes som en væsentlig
og nødvendig videnskilde til udvikling og evaluering
af sociale indsatser.
Forudsætning 3:
Fra systemets ydelser til menneskers liv
Vi har brug for en hjælp, der rammer behovet. Vi
skal insistere på, at det altid er menneskelivet og
ikke systemets kasser, der er udgangspunktet for
den hjælp, der gives. Velfærd, der virker, tager afsæt
i menneskets konkrete behov, ressourcer og relati-
oner. Vi skal udvikle hjælpe- og støttesystemer, der
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0009.png
9 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
som pejlemærke i Rådets fremtidige
opgaver og tilgange
DELTAGELSE
Rådet for Socialt Udsatte arbejder i sin daglige drift
for at skabe nye veje for deltagelse og sikre, at socialt
udsatte mennesker bliver hørt nationalt og lokalt. At
levede erfaringer høres, efterspørges og indgår i både
politikudvikling, udviklingen af sociale indsatser og i
debatten om vores samfund lokalt og nationalt.
Rådet vil sætte sig i spidsen for at udvikle metoder,
udveksle erfaringer og bidrage til at skabe platforme
for deltagelse på alle niveauer. Rådet vil desuden
stille sig til rådighed som sparringspartner og som
facilitator for de kommuner, organisationer og poli-
tiske instanser, der ønsker at styrke socialt udsatte
menneskers demokratiske deltagelse.
Rådet arbejder med dialog- og samarbejdspartnere
ud fra følgende principper:
Landspanelet
involveres løbende i Rådets
arbejde fx gennem konkrete samarbejder
med enkelte lokale udsatteråd omkring en
bestemt dagsorden, gennem netværksmøder,
spørgeskemaundersøgelser, og til rekruttering
til fx borgerhøringer eller andre politiske
udviklingsprocesser.
Bruger-praktikerpanel
mødes mindst en
gang årligt, hvor Rådet inviterer panelet til
at komme med input til Rådets kommende
års socialpolitiske dagsorden. Derudover
involveres panelet i Rådets løbende arbejde
fx gennem spørgeskemaundersøgelser,
rekruttering til borgerhøringer eller andre
relevante politiske udviklingsprocesser.
Panelet bliver omdøbt til Rådets Socialpolitiske
Netværk fra starten af 2022.
Rådets faste dialog-
og samarbejdspartnere
Rådet for Socialt Udsatte har til opgave at tilrette-
lægge sit arbejde, så det har en tæt og løbende dialog
med en række dialog- og samarbejdspartnere både
inden for og uden for socialområdet.
Rådets primære dialogpartnere er mennesker, der
har været eller er i social udsathed; de organisati-
oner, der repræsenterer dem; og de organisationer,
der har kontakt til socialt udsatte mennesker gen-
nem deres virke. Disse partnere er repræsenteret i
det under Rådet nedsatte landspanel bestående af
repræsentanter fra de pt. 47 lokale udsatteråd og
gennem et bruger- og praktikerpanel bestående af
repræsentanter fra et repræsentativt udsnit af bru-
gerorganisationer og civilsamfundsorganisationer
på socialområdet.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0010.png
10 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
Deltagelse er og bliver en central
nøgle til social forandring
Rådet for Socialt Udsatte har i 2021 gjort deltagelse
til et helt centralt parameter for sit arbejde. Det bety-
der, at Rådets kommende arbejde i så vid udstræk-
ning som muligt vil være præget af deltagelse både
fra socialt udsatte mennesker, fra sociale organi-
sationer og fra aktører både inden for og uden for
det sociale område. Når socialt udsatte mennesker
deltager og deler deres viden og erfaring får man
dyb indsigt i, hvad problemstillingerne handler om,
hvad der skal til for at løse dem og et godt afsæt for
at implementere forandringer i praksis.
Rådet for Socialt Udsatte har i det forgangne halv-
andet år eksperimenteret med forskellige former
for deltagelse i en lang række aktiviteter og opgaver
både med de to nedsatte paneler og i andre sam-
menhænge, som vist i boksen på næste side. De
erfaringer og resultater skal Rådet bruge til at for-
bedre arbejdsformen i de kommende år og løbende
inspirere til, at deltagelse også bredes ud hos mange
andre aktører.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0011.png
11 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
AKTIVITETER
I RÅDETS PANELER
Siden nedsættelsen af Landspanelet og Bruger-/praktikerpanelet i sommeren 2020
har Rådet inviteret panelerne til at deltage i forskellige aktiviteter og eksperimenteret
med deltagelse i forskellige former:
August/September 2020:
To kick-off konferencer for panelerne om drømme
og bekymringer for fremtidens socialpolitik. På
konferencerne blev erfaringer med deltagelse
sat på dagsorden, og dette blev startskuddet til
indsamling af gode cases for deltagelse
November 2020:
Tre gå-hjem-møder med tværfaglig debat i
samarbejde med og deltagelse
af tre forskellige lokale udsatteråd om tre
forskellige temaer
Januar 2021:
To online mini-konferencer for panelerne om,
hvorfor mennesker bliver socialt udsatte med
fokus på inklusions- og eksklusionsmekanismer i
et livsforløb
Februar 2021:
To online mini-konferencer for panelerne om
deltagelse og en trykprøvetest af udvalgte cases
og metoder fra inspirationshæftet
Deltagelse som
vejen til forandring
Juni 2021:
Borgerhøring for Folketingets socialudvalg
med deltagelse af mennesker med erfaring fra
psykiatrien.
Høringen var et samarbejde med Social- og
Ældreministeriet og Socialstyrelsen i forbindelse
med årets UIP-programmer
(udviklings- og investeringsprogrammerne).
Rådet rekrutterede deltagere gennem de to paneler
og faciliterede ud over borgerhøringen et formøde,
hvor deltagerne sammen satte ord på deres
erfaringer og kom med løsningsforslag
Juni 2021:
Udsendelse af inspirationshæftet
Deltagelse
som vejen til forandring
med 12 eksempler på,
hvordan man kan lykkedes med at skabe sociale
forandringer med deltagelse af socialt udsatte
mennesker. Desuden offentliggørelse af et
litteraturstudie, der giver indsigt i teoretiske
begreber og diskussioner på feltet, og som opstiller
principper for god deltagelse
Juli 2021:
Spørgeskemaundersøgelse for at indsamle
konkrete erfaringer med valgdeltagelse hos
udsatte grupper
September 2021:
Landspanelmøde med fokus på kommunal-
og regionalvalg 2021. På mødet blev det bl.a.
diskuteret, hvordan man får flere socialt
udsatte mennesker til at stemme, og hvordan
man som lokalt udsatteråd kan lave gode
valgarrangementer, debatter og kampagner
November 2021:
Modelprojekt om retssikkerhed i Faxe Kommune
- samarbejde med det lokale udsatteråd om
at identificere relevante problemer med
retssikkerheden for udsatte mennesker
og facilitere dialogmøder og lignende for at
afdække løsninger
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0012.png
12 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
Deltagelse som vejen
til forandring
Rådet for Socialt Udsatte ønsker gennemgående
at sætte fokus på, hvordan vi styrker deltagelse for
mennesker i social udsathed.
Når vi spørger fx kommuner og organisationer om,
hvordan mennesker i social udsathed deltager i
beslutningsprocesser mv., møder vi ofte synspunk-
ter som:
Det er så besværligt at inkludere socialt udsatte
borgere. De kommer ikke, når vi inviterer dem til
møderne, og når de kommer, kan deres input allige-
vel ikke bruges.
Derfor har Rådet i 2021 brugt en del ressourcer på
at udarbejde et inspirationshæfte med 12 eksempler,
som viser, at det ikke behøver være hverken svært
eller besværligt at få socialt udsatte menneskers
perspektiver med, når der skal træffes beslutninger,
der vedrører dem - hverken når der skal oprettes og
drives organisationer, eller når tilbud skal indrettes.
Og at det gør en forskel. Ikke kun for den enkelte
borger, men for samfundet som helhed.
Rådet for Socialt Udsatte håber, at hæftet kan inspi-
rere til en ny dagsorden for demokratisk deltagelse,
der sikrer, at socialt udsatte menneskers deltagelse
bliver noget, der vedrører os alle, og at vi alle tager
ansvaret på os for at skabe de rammer, der skal til
for, at deres deltagelse bliver en naturlig del af hele
samfundets tankesæt.
Litteraturstudie
som supplement
Som supplement til inspirationshæftet
Deltagelse
som vejen til forandring
har Rådet bedt Socialt
Udviklingscenter SUS om at lave et litteraturstudie.
Ambitionen med litteraturstudiet er at supplere de
praktiske eksempler fra inspirationshæftet med et
akademisk overblik over feltet med indsigt i teore-
tiske begreber og diskussioner og at opstille tværgå-
ende principper for god praksis for deltagelse.
Både inspirationshæfte og litteraturstudie er frit
tilgængeligt på
www.udsatte.dk
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0013.png
13 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
Et år i coronaens tegn
2021
Året 2021 kom ligesom 2020 til at stå i coronapande-
miens skygge. I efteråret 2020 troede eller håbede,
mange, at pandemien var ved at være overstået. I
stedet kom en voldsom anden bølge i slutningen af
året, og den strakte sig ind i første halvår af 2021. 10.
september 2021 ophævede myndighederne de sid-
ste restriktioner, men i november steg smitten igen
som følge af den kolde årstid og udbredelsen af den
meget smitsomme coronavariant omikron. Mens
Danmark og Europa kommer igennem den fjerde
bølge med Covid-19, holder Rådet for Socialt Udsatte
fortsat øje med, hvordan pandemien påvirker socialt
udsatte mennesker i Danmark.
og skabte forskellige offentlige og private aktører
i samarbejde løsninger og tilbud, der forbedrede
service for mennesker i social udsathed. Et tæt sam-
arbejde mellem sundhedsvæsenet og socialområdet
har betydet fx en forbedring af substitutionsbehand-
lingen. Det er blevet muligt for sundhedspersonalet
at møde op ude hos borgerne fx på værestederne i
stedet for, at borgerne som tidligere skulle møde
op på rusmiddelcentrene. Det har betydet, at flere
menneskers behandlingsforløb lykkedes. De positive
erfaringer skal der bygges videre på.
Samlet set er tilstanden dog forværret for nogle men-
nesker, som i forvejen er stærkt udfordrede. Efter
første bølge har der været et stort arbejde i gang på de
sociale tilbud for at få socialt udsatte mennesker til at
komme igen. Dette arbejde er fortsat i 2021 med delvis
succes. Der er meldinger fra de sociale organisationer
om, at der fortsat er mennesker, man ikke når ud til,
og de forventer, at der i den kommende tid vil være
mange mennesker med især psykiske lidelser, som
har brug for hjælp. Det er derfor vigtigt at få iden-
tificeret socialt udsatte og sårbare mennesker, der
har isoleret sig, og som har brug for hjælp, så deres
tilstand ikke forværres yderligere.
Sociale tilbud var under nedlukningen udfordret
af, at ansatte og frivillige dels skulle bruge mere tid
på at overholde afstands- og hygiejnekrav, og dels
at det ikke var muligt at have det sædvanlige antal
frivillige, fordi mange sociale tilbud mv. var nødt til
at arbejde med nødbemanding pga. smitterisiko. Så
selvom botilbud og lignende holdt åbent, var der
under tiden med coronarestriktioner mindre tid til
dialog og samvær med de fremmødte.
Konsekvenser for socialt udsatte
og sårbare mennesker
Pandemien har haft store konsekvenser for landets
mest socialt udsatte mennesker. Ansatte og frivillige
på væresteder, herberger, bosteder og andre tilbud,
måtte indrette sig med afstandskrav og værnemidler.
Hvor første bølge betød nedlukning af de sociale til-
bud i en længere periode, blev tilbuddene holdt åbne
under anden bølge. Og med god grund for konse-
kvenserne af nedlukningen var alt for store. Socialt
udsatte og sårbare mennesker isolerede sig, afhæn-
gighed af rusmidler eskalerede, psykiske vanskelig-
heder blev forstærkede, fysiske skavanker blev ikke
håndteret, og flere blev ramt af alvorlig ensomhed.
Under coronakrisen er det dog også blevet tydeligt,
at meget kan lade sig gøre, når socialpolitik ikke står
alene, men indgår i et samspil med de øvrige vel-
færdsområder om at hjælpe mennesker. Visse steder
– fx på Vesterbro i København – tilpassede, omlagde
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
14 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
Der udestår et efterslæb i
håndtering af socialt udsatte
gruppers udfordringer
I den kommende tid skal der findes løsninger på
socialt udsatte og sårbare menneskers psykiske og
fysiske udfordringer som følge af coronakrisen. Det
forudsætter, at man kan identificere disse menne-
sker, og det kan blive en vanskelig opgave. Civilsam-
fundsorganisationerne spillede en væsentlig rolle
under og efter nedlukningen af samfundet, og det
bør de også gøre fremadrettet. Et godt samarbejde
på tværs af sektorer er en forudsætning for at kunne
løse opgaven. Rådet for Socialt Udsatte har deltaget
i udarbejdelsen af en ny civilsamfundsstrategi, som
du kan læse mere om på de kommende sider.
samt af Social- og Ældreministeren. Det har imid-
lertid endnu ikke ført til handling.
Et socialt beredskab handler om at etablere et effek-
tivt socialt værn, så de mest socialt udsatte og sår-
bare mennesker ikke marginaliseres eller udsættes
for unødig risiko - ikke blot ved sundhedsmæssige
kriser, men også ved klimakatastrofer eller økono-
miske kriser.
Et socialt beredskab er en pendant til det civile
beredskab, der kan aktiveres ved krig eller katastro-
fer, eller det sundhedsmæssige beredskab som vi har
set i aktion under pandemien. Det sundhedsmæs-
sige beredskab sørger bl.a. for køb af værnemidler
og lægger planer for test og vaccination.
Selvom der blev ydet en formidabel indsats under
coronakrisen, hvor der blev etableret nødberedska-
ber mange steder i samarbejder mellem stat, kom-
muner, NGO’er og civilsamfund, så var det ikke nok
til at forhindre, at mange socialt udsatte og sårbare
mennesker fik forværret deres tilstand. Hjemløse
skulle have et sted at bo, mennesker med psykiske
vanskeligheder fik forværret deres problemer med
angst, ensomhed m.v., og for nogle eskalerede bru-
gen af rusmidler. Det er samtidig svært for socialt
udsatte mennesker med diverse problemstillin-
ger at gå i selvisolation, hvis de er smittet. Vi har
også set store udfordringer i de tættest befolkede
boligområder med en stor andel af borgere med
minoritetsbaggrund. Her kan et socialt beredskab
geares til at tage højde for de kulturelle forskelle,
der er, så man sikrer, at kommunikationen når ud
til alle målgrupper.
Med et socialt beredskab vinder man tid, fordi der er
planer for rollefordelingen mellem centraladmini-
strationen, kommuner, regioner, civilsamfund m.fl.,
og en indsats kan igangsættes hurtigt.
Men er der brug for det fremadrettet? For så vidt
angår pandemier, så mener sundhedseksperter, at
det er noget, vi skal vænne os til at leve med. Derfor
har vi brug for et socialt beredskab. Rådet for Socialt
Udsatte anbefaler, at et socialt beredskab kommer på
den politiske dagsorden, så samfundet er forberedt
inden næste krise.
Partnerskab for udsatte voksne
Rådet for Socialt Udsattes rolle som facilitator af
Partnerskab for udsatte voksne
fortsatte i 2021. Part-
nerskabet blev etableret af regeringen og et bredt
flertal i Folketinget i foråret 2020. Partnerskabet
består af en lang række centrale aktører herunder
sociale organisationer, brugerorganisationer, KL,
Danske Regioner, Boligselskabernes Landsforening,
Socialpædagogernes Landsforening, fonde m.fl. I alt
deltager ca. 30 organisationer. Medlemmerne drøfter
aktuelle udfordringer og har særligt i 2021 delt viden
og idéer i forhold til at bruge de midler, som regering
og Folketing har afsat til henholdsvis bekæmpelse af
ensomhed og til brug i oplevelsesindustrien. Sidst-
nævnte er midler, der først og fremmest skal hjælpe
oplevelsesindustrien i gang efter coronanedluknin-
gen, men med den ekstra krølle, at midlerne kommer
socialt udsatte og sårbare mennesker til gode.
Der har i partnerskabet været gode dialoger til gen-
sidig inspiration, og facilitators rolle har også været
at formidle de udfordringer, som medlemmer i Part-
nerskabet støder på, og søge svar i bl.a. Social- og
Ældreministeriet.
Et socialt beredskab
kan være afgørende
Allerede i foråret 2020 præsenterede Rådet for
Socialt Udsatte og Partnerskabet for udsatte voksne
idéen om at etablere et egentligt socialt beredskab.
Idéen blev bakket op af de øvrige partnerskaber for
hhv. personer med handicap og for børn og unge
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0015.png
15 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
DET ER
RÅ FAL
BE
AN
At der etableres et socialt beredskab,
og at det gøres i et samarbejde mellem
interessentgrupper.
At der snarest iværksættes en ekstraordinær
indsats for at identificere de borgere, der er
behandlingskrævende som følge af en forværret
situation under coronakrisen.
Indhold af et socialt beredskab
Et socialt beredskab skal sørge for planer
for hurtig og agil handling både på nationalt
og lokalt niveau, hvis der opstår en krise
som den nuværende COVID-19-krise. En
beredskabsplan kan fx indeholde:
Tiltag, der udgår fra relevante offentlige
myndigheder og andre relevante
organisationer på nationalt niveau fx KL,
regionerne, brancheorganisationer og
civilsamfundsorganisationer m.fl.
Vejledning ift. kommunikationen i beredskabet
herunder hvordan den går fra nationalt niveau
– fx Social- og Ældreministeriet til lokalt niveau,
til institutioner og til socialt udsatte mennesker.
Kommunikationen tilpasses målgrupperne
Kommunerne kan være ansvarlige for, at der
udarbejdes lokale sociale beredskabsplaner
herunder redegøre for hvilke aktører, der indgår
i deres akutberedskab fx sundhedsmyndigheder,
frivillige sociale organisationer m.fl.
Mere specifikt skal et socialt beredskab fx:
Vejlede under op- og nedlukninger om, hvad et
akutberedskab som minimum skal indeholde,
fx hvad der skal holde åbent, og hvordan
kontakten til socialt udsatte mennesker
opretholdes. Digitale løsninger kan være en del
af beredskabet
Have planer for, hvor smittede personer kan
isoleres, hvis de ikke selv har mulighed
Vejlede om hvordan op- og nedlukninger
håndteres – på sociale tilbud, væresteder,
botilbud mv. Dette både for at undgå unødig
isolation og for at sikre, at der er tilstrækkelige
forholdsregler for at undgå smittespredning.
Sørge for at myndighedernes anvisninger
hurtigt oversættes til diverse sprog og indholdet
formidles fx i udsatte boligområder, på
virksomheder med smittespredning osv.
Sørge for overblik over nyttige oplysninger fx
om udlevering af mad, overnatning, udgående
sundhedsbehandling, misbrugsbehandling,
digitale tilbud mv.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0016.png
16 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
DIGITALISERING
fordele og ulemper
Digitalisering medfører både fordele og ulemper
for mennesker i social udsathed. Digitaliseringen
har givet socialt udsatte mennesker nye muligheder
for fællesskab under coronakrisen. Da væresteder
og andre sociale tilbud lukkede ned, blev der etab-
leret digitale væresteder, hvor man kunne mødes og
drøfte forskellige temaer eller bare tale sammen. Det
har været en livline til social kontakt for mange, og
denne type samvær vil fortsætte fremover.
Coronanedlukningen viste også, at møder med fx
jobcenteret ikke behøver foregå ved fysisk frem-
møde - det kan også ske ved et videomøde. For nogle
socialt udsatte mennesker har det været en stor let-
telse og medført mindre stress ikke at skulle møde
op på jobcenteret eller i kommunen i øvrigt. Det
er derfor godt, at regeringen har lagt et lovforslag1
frem, hvor ledige får mulighed for at tage samtaler
med jobcenteret på video eller over telefonen. Den
model kan med fordel udbredes til andre samtaler,
som socialt udsatte mennesker også har med kom-
munen. Samtidig står det dog klart, at det for nogle
udsatte mennesker er vigtigt at bevare det fysiske
møde. Det kan fx være nødvendigt for at afkode,
hvordan det går vedkommende.
Som borger i Danmark er det i stigende grad vanske-
ligt at få løst sine udfordringer, hvis man ikke har en
computer eller ikke kan finde ud af at bruge NemID
og betalingskort. Stadig færre mennesker bruger
kontanter, og konsekvensen er, at bankerne lukker
de bemandede kasser i bankfilialerne. For de fleste
betyder det ikke noget, for man bruger hæveauto-
1. Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i
retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem
lægelige vurderinger, m.v.)
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0017.png
17 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
mater i stedet. For en del socialt udsatte mennesker,
mennesker med handicap og for ældre mennesker
er det et problem. Hvis det er svært at holde styr på
kort og pinkode, kan man stå uden adgang til sine
penge og kan hverken købe mad eller medicin. Hvis
man ikke kan finde ud af at få adgang til NemID og
E-boks, kan man ikke betale sine regninger og misser
vigtige informationer. Herunder information om fx
elregning og huslejeopkrævning. Det er kort sagt et
stort problem at være digitalt udfordret i Danmark
i 2021.
Rådet for Socialt Udsatte har stort fokus på pro-
blemstillingen og tog i 2020/2021 initiativ til en
arbejdsgruppe, der skulle finde løsninger. Her var
FinansDanmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet
TÆNK, Det Centrale Handicapråd, Kommunernes
Landsforening og Danske Handicaporganisationer
repræsenteret.
Det lykkedes ikke arbejdsgruppen at blive enige om
konkrete løsninger. Derimod blev man enige om at
opfordre regeringen til at tage fat i problemstillin-
gen. Regeringen etablerede en hurtigt-arbejdende
arbejdsgruppe på tværs af Social- og Ældremini-
steriet, Erhvervsministeriet og Finansministeriet.
Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporgani-
sationer, ÆldreSagen, FinansDanmark og de stør-
ste kommuner blev inddraget som høringsparter.
Rådet håber, at arbejdsgruppen finder gode løsnin-
ger meget snart. For der er mange mennesker i Dan-
mark, som har brug for hjælp for at kunne fungere i
en mere og mere digitaliseret hverdag.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0018.png
18 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
EN NY CIVIL-
SAMFUNDSSTRATEGI
Det brede politiske flertal bag ”Aftale om udmønt-
ning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-24” bad i
2021 fem organisationer – herunder Rådet for Socialt
Udsatte – om at give et bud på en ny civilsamfunds-
strategi i 2021.
Formålet var:
At komme med et bud på en forenklet
statslig økonomisk støtte til frivillige sociale
organisationer
At styrke samarbejdet på tværs af sektorer
dvs. mellem det offentlige og civilsamfundet
At udarbejde en national strategi for et
styrket samarbejde med civilsamfundet om
bekæmpelse af ensomhed.
Derudover skulle arbejdsgruppen komme med for-
slag til udmøntning af 60 mio. kr. fra reserven i årene
2022-2024.
Der er komplekse sociale problemstillinger i vores
samfund, som det – trods ihærdige anstrengelser
gennem årene – ikke er lykkedes at løse. Fx udfor-
dringer for mennesker med såkaldte dobbeltdiag-
noser dvs. samtidig afhængighed af rusmidler og
psykiske lidelser, eller den restgruppe af unge som
ikke får en uddannelse.
Frivillige sociale organisationer bidrager med en
lang række indsatser til stor gavn for socialt udsatte
og sårbare mennesker. Det er derfor vigtigt, at der
er politisk fokus på vilkårene for at fortsætte og
udvikle denne del af velfærdssamfundet. Med en ny
civilsamfundsstrategi er det forhåbningen, at man
ved at udnytte kompetencer og synergien mellem
sektorerne kan løse velfærdsproblematikker endnu
bedre.
FAKTA
De fem organisationer, der står bag
udarbejdelsen af strategien, er:
Frivilligrådet,
Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark,
Danske Handicaporganisationer,
Civilsamfundets Brancheforening,
Rådet for Socialt Udsatte.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0019.png
19 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
Arbejdsgruppens arbejde skulle tage afsæt i seks
hensyn: fokus på socialt udsatte og sårbare grup-
per, fælles indsats mod ensomhed, samarbejde og
partnerskabsmodellen, foreningers størrelse, geo-
grafiske hensyn og forhold mellem udvikling og
drift.
Arbejdsgruppen anbefalede, at disse hensyn skulle
suppleres med følgende tre pejlemærker for reser-
ven:
1.
Der skal i udmøntningen af reserven være
fokus på at sikre aktivitet i hele Danmark
2.
Principperne for udmøntningen af
reserven skal gælde på alle ressortområder,
dvs. på tværs af social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet mv.
3.
Der skal være en ramme til midlertidige
udviklingsaktiviteter. De satspuljemidler,
der udfases, bør erstattes af midler fra SSA-
reserven, så der som udgangspunkt samlet set
er minimum det samme beløb som hidtil til
udviklingsaktiviteter.
1.
En samlet ramme til permanent støtte
til drift- og kerneaktiviteter, der kan
rumme nye behov. Det bør være muligt for
organisationer, der opfylder visse kriterier, at
overgå til en permanent driftsbevilling. Det
vil give forsyningssikkerhed og dermed bedre
mulighed for at fokusere på kerneydelsen
2.
En transparent proces for uddeling af
midler til drift og kerneaktiviteter. Det vil
sikre, at støtten er tilgængelig for alle typer af
organisationer og skabe et mere klart politisk
beslutningsgrundlag
3.
Årlig oversigt over den samlede støtte til
civilsamfundet. Der bør årligt udarbejdes
et samlet overblik over tilførte midler til
civilsamfundet fra forskellige offentlige kilder
4.
Støttestrukturen skal følges op af
passende administrative rammer. De
fremtidige rammevilkår for støtten til
civilsamfundsorganisationerne skal tage afsæt i
civilsamfundets logikker og kultur
5.
Større klarhed om den kommunale
finansiering. Kommunerne bør opfordres
til at implementere de otte anbefalinger til
forvaltning af § 18-midlerne, som Frivilligrådet
udarbejdede i 2020. Det anbefales desuden,
at der nedsættes en arbejdsgruppe, som
undersøger vilkår og rammer for § 18-støtten
6.
Støttestrukturen skal tænkes på tværs af
ressortområder. Pejlemærkerne for støtte til
civilsamfundet bør implementeres ensartet på
tværs af de områder, der er omfattet af reserven.
Anbefalinger om den
samlede offentlige støtte
Arbejdsgruppen peger på, at der er behov for en ny
tilgang til finansieringen af civilsamfundsorgani-
sationerne, der giver organisationerne større hand-
lefrihed og mulighed for at foretage en langsigtet
planlægning af deres kerneaktiviteter. Arbejds-
gruppen anbefaler følgende seks forbedringer af
den samlede offentlige støtte til frivillige sociale
organisationer:
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0020.png
20 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
NYT
YDELSESSYSTEM
De sociale ydelser og kontanthjælpssystemet i Dan-
mark udgør en vigtig del af det nederste sociale sik-
kerhedsnet, fordi ydelserne sikrer en minimumsind-
tægt til mennesker, som ikke er i beskæftigelse eller
er medlem af en a-kasse. Men kontanthjælpssyste-
met har udviklet sig til at være ekstremt kompliceret.
Så kompliceret at selv kommunale sagsbehandlere
og jobcenterchefer m.fl. har svært ved at overskue
det. Og nogle af reglerne fx 225-timers-reglen virker
mod hensigten, fordi den skubber mennesker læn-
gere væk fra arbejdsmarkedet.
I 2019 nedsatte regeringen en Ydelseskommission
med den opgave at komme med forslag til forenkling
af ydelsessystemet inden for den nuværende øko-
nomiske ramme. Ydelseskommissionen offentlig-
gjorde sin rapport og anbefalinger i maj 20211. Der er
mange gode forslag i rapporten, særligt afskaffelsen
af 225-timers-reglen og tilskud til transportudgifter
og børns fritidsliv, ligesom forslaget om genvurde-
ring er godt.
Rådet for Socialt Udsatte mener generelt, at ydel-
ser skal kunne dække udgifter til et grundbudget,
hvilket ikke alle ydelser gør i det nuværende kon-
tanthjælpssystem. Det samme vil være tilfældet,
hvis Ydelseskommissionens anbefalinger bliver
implementeret. Dette er Rådet kritisk overfor. Sær-
ligt er Rådet bekymret for aktivitetsparate kon-
tanthjælpsmodtagere uden uddannelse og uden
børn, som vil få en meget lav ydelse, hvis Ydelses-
kommissionens anbefalinger implementeres uden
ændringer.
Rådet for Socialt Udsatte har på baggrund af Ydel-
seskommissionens rapport sendt regeringen og Fol-
ketinget fem anbefalinger til en kommende reform
af kontanthjælpssystemet.
1. Samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem. Ydelseskommissionen,
2021.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0021.png
21 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
1. Kontanthjælpen
skal genvurderes årligt
Ingen bør kunne fastholdes på kontanthjælp i årevis,
som det er tilfældet i dag. Én ud af fire, der modta-
ger kontanthjælp, har modtaget ydelsen i mere end
fem år.
Derfor bør der gøres mere for at sikre midlertidig-
heden i systemet, fx ved at man årligt revurderer om
en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager fortsat
skal modtage kontanthjælp, eller om den manglende
beskæftigelsesevne bør berettige til, at der visiteres
til førtidspension evt. med tidsbegrænsning.
Figurerne 1 til 3 viser, hvor lang tid modtagere af
kontanthjælp har været i kontanthjælpssystemet,
uden længere afbrydelser end fire uger. Ydelsesmod-
tagerne er fordelt på visitationskategori.
Figur 1:
Anciennitet blandt modtagere af kontanthjælp
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
1-2 år
Jobparat
Aktivitetsparat
7.214
4.722
1.795
2-3 år
6.195
860
3-4 år
4.476
524
4-5 år
20.165
3.651
1.392
Over 5 år
Kilde:
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 652 af 14. september 2021.
Figur 2:
Anciennitet blandt modtagere af uddannelseshjælp
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
1-2 år
Jobparat
Aktivitetsparat
2-3 år
963
325
3-4 år
154
4-5 år
164
Over 5 år
3.373
2.795
1.906
5.299
4.232
3.281
Kilde:
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 652 af 14. september 2021.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0022.png
22 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
2.500
2.000
1.500
1.268
Figur 3:
Anciennitet blandt modtagere af selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO)
2.097
1.000
500
274
935
594
693
516
82
520
568
630
750
0
1-2 år
Jobparat
31
22
78
2-3 år
Uddannelsesparat
3-4 år
Aktivitetsparat
4-5 år
Over 5 år
Kilde:
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 652 af 14. september 2021.
2. Kontanthjælpsydelserne
skal kunne dække udgifter
til basale fornødenheder
Kontanthjælpsydelsen kan i nogle tilfælde ikke
dække et grundbudget, og mange kan ikke betale
husleje eller må undvære mad, medicin eller andre
basale fornødenheder. Det gør sig gældende for de
fleste enlige uden børn. Derfor bør der være fokus
på at undgå fattigdom. Ingen skal være henvist til
at leve i fattigdom eller risikere hjemløshed, fordi
de modtager kontanthjælp.
Tabel 1:
Månedligt minimumsbudget og rådighedsbeløb for familier
på kontanthjælp og Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (SHO ydelse)
Enlig
uden barn
Ydelseskommissionen
Forslag - grundsats
Ydelseskommissionen
Forslag - forhøjet sats
Gældende regler -
Kontanthjælp
Grundbudget
Grundsats som pct.
af grundbudget
Forhøjet sats som pct.
af grundbudget
-
6.900
10.00
0
10.40
0
10.00
0
69%
100%
Enlig
1 barn
14.70
0
16.70
0
15.20
0
13.90
0
106%
120%
109%
Enlig
2 børn
18.00
0
20.40
0
18.50
0
16.30
0
110%
125%
113%
Enlig
3 børn
21.00
0
23.40
0
21.40
0
19.20
0
109%
122%
111%
Enlig
4 børn
24.30
0
26.70
0
24.30
0
22.50
0
108%
119%
108%
Ægtepar
uden barn
-
12.100
-
16.800
-
17.600
-
15.300
79%
110%
115%
Ægtepar
1 barn
-
19.000
-
22.400
-
23.400
-
18.100
105%
124%
129%
Ægtepar
2 børn
-
21.300
-
24.700
-
24.300
-
20.800
102%
119%
117%
Ægtepar
3 børn
-
23.300
-
26.700
-
25.300
-
23.000
98%
112%
106%
Ægtepar
4 børn
-
25.000
-
28.700
-
26.300
-
26.700
94%
107%
99%
Kontanthjælp ved
104%
nuværende regler som
pct. af grundbudget
Kilde:
Ydelseskommisionen, Faktaark 2. Ydelseskommissionen, 2021.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0023.png
23 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
3. Der skal være positive
incitamenter til at arbejde og
225-timers-reglen skal afskaffes
Det er meget positivt, at Ydelseskommissionen
anbefaler, at kontanthjælpsmodtagere skal have
mulighed for at tjene op til laveste dagpengesats
uden modregning. Det positive incitament vil under-
støtte nogle kontanthjælpsmodtagere i at komme
tættere på arbejdsmarkedet. Mange i kontanthjælps-
systemet lider af dårligt psykisk og/eller fysisk hel-
bred samt sociale problemer, som gør, at de ikke kan
arbejde. Samtidig kan der være kamp om småjob-
bene. Derfor er det også vigtigt, at anbefalingen fra
Ydelseskommissionen er at afskaffe 225-timers-reg-
len. Den kommende reform bør give et positivt inci-
tament til at arbejde for dem, der kan.
implementeres, skal det sikres, at de lavere ydelser
ikke fører til øget hjemløshed. Der er brug for en eks-
traordinær og opsøgende indsats, så socialt udsatte
mennesker bliver genvurderet og evt. visiteret til
førtidspension, inden nye regler for kontanthjælp
træder i kraft.
5. Opbakning til særskilt
dækning af børns fritidsliv
og transport og særskilt dækning
af udgifter til medicin
Ydelseskommissionens forslag om et fritidstillæg til
dækning af udgifter til børns fritidsaktiviteter hilses
velkommen af Rådet, da det kan forebygge fremtidig
udsathed. Fattigdom kan føre til ensomhed, og det
er vigtigt, at det ikke rammer børnenes mulighed for
at deltage i et almindeligt børneliv. Samtidig er det
også positivt, at Ydelseskommissionen anbefaler, at
transportudgifter til og fra aktiveringstilbud skal
dækkes, da situationen lige nu er, at det er en udgift,
som mange på laveste ydelser i praksis har svært ved
at prioritere i deres almindelige budget.
En anden nødvendig ydelse, som mange kontant-
hjælpsmodtagere på lave ydelser har svært ved at
dække, er medicin. Knap 20 pct. økonomisk fattige
uden for beskæftigelse har undladt at købe recept-
pligtig medicin, fordi de ikke har råd1. Mange kon-
tanthjælpsmodtagere har dårligt helbred, de går
mere til egen læge end resten af befolkningen, 41 pct.
har en psykisk diagnose, og 15 pct. har haft kontakt
med psykiatrien indenfor de seneste fem år2. Men
på trods af det er udgifter til medicin ikke en del af
det grundbudget, som danner udgangspunkt for sat-
serne i Ydelseskommissionens rapport. Derfor bør
der også gives fuldt tilskud til receptpligtig medicin
til kontanthjælpsmodtagere.
4. Uddannelses-
og optjeningskrav rammer unge
og socialt udsatte hårdt
Lige nu er der mange, der fastholdes i kontanthjælps-
systemet, selvom de er syge eller af andre grunde
ikke er i stand til hverken at tage en uddannelse
eller gå på arbejde. Hvis ikke Ydelseskommissionens
anbefaling om at modtagerne kun skal være midler-
tidigt i systemet vedtages og føres ud i praksis, men
anbefalingerne til ydelsessatser gør, vil reformen
få alvorlige konsekvenser for socialt udsatte men-
nesker. De aktivitetsparate står i gennemsnit til at
miste 600 kr. pr. måned, mens de, der er visiteret
jobparate, står til at vinde i gennemsnit 200 kr. pr.
måned. Gennemsnittene dækker over store variati-
oner, hvor fx unge under 30 år med psykiske lidelser
står til at miste ca. 4.000 kr. pr. måned.
Krav om tidlig optjening og uddannelsesmæssige
kvalifikationer betyder, at ikke mindst mennesker
med psykiske lidelser, brug af stoffer og andre kom-
plekse sociale problemer ikke vil kunne kvalificere
sig til den forhøjede sats. Erfaringer med uddannel-
seshjælp og integrationsydelse viser, at det er endda
meget vanskeligt at finde bolig til mennesker på de
lave ydelser, hvilket bidrager til at fastholde menne-
sker i hjemløshed.
Derfor bør der være særlig fokus på især de ca. 17.000
mennesker, der modtager kontanthjælp trods meget
komplekse sociale problemer. Såfremt reformen
1. Fattigdom og afsavn. VIVE, 2016 (tabel 7.4, side 175).
2. Ydelseskommissionen: Samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem.
Ydelseskommissionen, 2021.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0024.png
24 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
og opfølgning på hjemløsereform
HJEMLØSHED
Ved udgangen af november måned kunne regeringen
sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti og Enhedslisten præsentere en ny hjemløse-
plan, der skal tage over efter den plan, der udløber i
slutningen af 2021. Aftalen er den del af den bredere
aftale ’Fonden for blandede byer’.
Den nye plan reformerer hjemløseområdet. Den er
ambitiøs, nytænkende og vidensbaseret, og for første
gang i dansk socialpolitik er der en tæt sammenkob-
ling mellem socialpolitik og boligpolitik. Som en helt
central del af hjemløseplanen sætter aftalepartierne
”Housing First” og målet er, at antallet af menne-
sker i hjemløshed skal markant ned, og at langvarig
hjemløshed er afskaffet i Danmark.
Planen afspejler Rådets egne anbefalinger, og derfor
bifalder Rådet også aftalen.
Hjemløsereformen kommer efter en lang periode,
hvor antallet af mennesker i hjemløshed er steget
markant, skønt skiftende regeringer har arbejdet
for at reducere hjemløsheden i Danmark. Senest
var det målet, at der i 2020 skulle være max. 4.000
i hjemløshed, men ved den seneste opgørelse i 2019
var der 6.431 mennesker i hjemløshed. Næste hjem-
Figur 4:
Antallet af hjemløse i Danmark. Total og antal der overnatter på gaden
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
552
506
426
595
609
648
732
5.253
5.290
5.820
6.138
6.635
6.431
4.998
VIVEs hjemløsetælling (uge 6)
Heraf overnatter på gaden eller lign.
Kilde:
Hjemløshed i Danmark. Vive, 2019.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0025.png
25 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
løsetælling er i starten af 2022, og efter to år med
en verdensomspændende epidemi, som har ramt
mennesker i social udsathed hårdt, frygter Rådet,
at antallet er steget yderligere. Uanset, haster det
med at få hjemløsereformen implementeret og at få
udbredt Housing First. Rådet for Socialt Udsatte vil
derfor følge reformens implementering og løbende
følge op på, om alle mennesker i hjemløshed får den
støtte, de har brug for.
der angives årsager til hjemløshed. Men også øko-
nomiske problemer, gæld, skilsmisse, udsættelse af
bolig og mangel på egnet boligtilbud er forholdsvis
hyppige årsager til hjemløshed.2 Ser man på unge i
hjemløshed er det markant, at ca. 35 pct. er tidligere
anbragte.3
En rapport fra Ankestyrelsen
4
viser, at syv ud af
ti borgere, der opholder sig på §110-boformer, er
parate til at flytte. Mangel på billige boliger nævnes
som vigtig årsag til, at hjemløse forbliver i bofor-
merne i stedet for at få egen bolig. Socialstyrelsens
rapport
5
fra 2021 viser desuden, at det kun var 8 pct.
af de borgere, der levede i hjemløshed gennem 12
måneder i 2019-20, der modtog en indsats baseret
1. Hjemløshed i Danmark. VIVE, 2009 – 2019.
2. Hjemløshed i Danmark 2019. VIVE, 2019.
3. Hjemløshed i ungdommen. VIVE, 2020.
4. Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed.
Ankestyrelsen, 2021.
5. Styrket implementering af Housing First. Socialstyrelsen, 2021.
Målgruppens omfang
og karakteristika
Siden optællingerne af hjemløse begyndte i 2009, har
der på 10 år været en stigning i antallet af hjemløse
på 29 pct. jf. figur 4 på de forrige sider. På grund af
covid-19 har der ikke været en hjemløsetælling i 2021.
Hjemløsetællingerne fra VIVE1 viser bl.a., at stignin-
gen i hjemløshed blandt de unge er særligt stor, hvor
den for de 18-29 årige er på 72 pct. Også i de ældre
aldersgrupper (over 50 år) har stigningen i antallet
af borgere i hjemløshed været markant - nemlig 58
pct. fra 2009-2019.
Udviklingen betyder, at hver tredje borger i hjem-
løshed nu er under 30 år. Blandt dem er der flest
såkaldte ”sofasurfere”, der får husly hos venner og
familie, mens knap 1/3 bor på herberg. For de ældre
hjemløse forholder det sig omvendt. Over 40 pct. bor
på herberg, mens kun en mindre andel ”sofasurfer”
hos venner og familie.
Samtidig med at antallet af mennesker i hjemløshed
er steget, er hjemløsheden også blevet mere spredt
geografisk. Mens der fra 2009-2019 har været et min-
dre fald i hjemløsheden i København og Frederiks-
berg, er hjemløsheden i resten af landet steget med
47 pct. Særligt i Københavns omegn, i Aarhus og i
landkommunerne har stigningen været stor.
De fleste borgere i hjemløshed på tværs af alders-
grupper kæmper med afhængighed af rusmidler (66
pct.) eller psykiske lidelser (56 pct.). 38 pct. kæmper
med samtidig afhængighed af rusmidler og psykiske
lidelser. Mange, særligt blandt ældre i hjemløshed,
lider også af en række fysiske/somatiske lidelser. Der
er mange veje til hjemløshed. Psykiske vanskelighe-
der og brug af rusmidler er blandt topscorerne, når
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0026.png
26 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
på Housing-First. Der er dermed tale om et stort
behov men en meget sparsom indsats på trods af, at
der er evidens for, at Housing First og de tilhørende
støttemetoder er effektive redskaber til at nedbringe
hjemløshed.
Faglig evidens på området
Housing First er en effektiv metode til at bekæmpe
hjemløshed. Ideen er at sætte ind med en bolig, som
det første og derefter sætte ind med specialiseret
bostøtte efter borgerens øvrige behov. Udgangs-
punktet er borgernes behov og selvbestemmelse.
Det er veldokumenteret, at Housing First-tilgan-
gen har en effekt. Der findes betydelig international
forskning fra bl.a. USA og Canada, men også i fx
Norge og Finland er der gode erfaringer med at ned-
bringe hjemløshed med Housing First
3
. I Danmark
peger undersøgelser, senest fra Odense Kommune,
også på god effekt af Housing First.
4
Potentielle økonomiske
konsekvenser
Bekæmpelse af hjemløshed kan give en samlet
besparelse. Et studie fra VIVE af Housing First-ind-
satsen i Odense Kommune viser, at udgiften til ydel-
ser er højere i opstartsåret for Housing First-borgere,
end den er for boformsbrugere i andre kommuner.
Til gengæld er udgiften lavere i de efterfølgende år.
1
En beregning fra KRAKA peger på, at en omlægning
af indsatsen med udgifter til Housing First – boliger
og bostøtte fremfor langvarige §110 tilbud – vil gøre
det muligt at spare op imod 2 mia. kr.
2
Beregningen
tager udgangspunkt i den mindst intensive bostøt-
teform under Housing First. Langtidshjemløse vil
ofte have brug for mere intensiv og længerevarende
hjælp. Derfor må det antages, at besparelsen vil være
mindre.
1. Housing First i Odense – en undersøgelse af indsatsens resultater og
økonomiske aspekter. VIVE, 2021.
2. Sådan stopper vi hjemløshed – det næste store skridt. KRAKA, 2020.
3. Housing First i Odense – en undersøgelse af indsatsens resultater og
økonomiske aspekter. VIVE, 2021 – side 19.
4. Housing First i Odense – en undersøgelse af indsatsens resultater og
økonomiske aspekter. VIVE, 2021.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0027.png
27 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
DET ER
RÅ FAL
BE
AN
til gaden eller herberger, og at Housing Firsts
specialiserede bostøtte-metoder indføres som
kvalitetsstandard i serviceloven.
4. Udvide antallet af betalbare boliger og
målrette den kommunale anvisningsret.
Antallet af boliger, der kan betales af
mennesker i hjemløshed, skal øges, hvis
hjemløshed skal afskaffes. Over de næste
10 år er der behov for i alt 11.700 sådanne
boligløsninger2. Derfor bør boligområdet
tænkes med i en plan for bekæmpelse af
hjemløshed. De nødvendige boliger bør skaffes
ved at bygge flere almene boliger og ved mere
målrettet og øget brug af den kommunale
anvisning. Derudover bør der også tænkes
nyt ift. partnerskaber med private aktører.
Den tilgængelige boligmasse kan også øges
ved at se på betalingsevnen blandt borgere i
hjemløshed. Den kan øges gennem en justering
af udslusningsboligordningen, så ordningen
kan bruges af flere, og det kan gøres ved at
sikre, at de samlede ydelser med kontanthjælp
og boligsikring dækker huslejen, uanset hvor i
landet man bor.
5. Prioritere forebyggelse af hjemløshed og
særlige indsatser.
Forebyggelsen af hjemløshed er utilstrækkelig.
Der er behov for en indsats, der i langt højere
grad forhindrer mennesker i at komme ud i
hjemløshed. Derudover er der behov for særligt
fokus på at hjælpe undergrupper som kvinder,
LGBT+ personer, ældre og unge, der kan være
særligt udsatte på fx herberger og varmestuer.
Unge har siden 2009 været den gruppe, hvor
hjemløsheden er steget mest. Mere end en
tredjedel af unge i hjemløshed har tidligere
været anbragt uden for hjemmet. Den store
overrepræsentation af anbragte unge, der ender
i hjemløshed, kan og bør stoppes.
1. Sætte et bindende mål om at afskaffe
langtidshjemløshed inden 2030
samt en
delmålsætning om, at ingen bør opholde sig
på akuttilbud i mere end tre måneder, inden
der er et tilbud om fast bolig med social støtte,
og at ingen unge bør opholde sig på herberger.
For at nå målet vil det kræve et forpligtende
samarbejde på tværs af stat og kommuner,
men også med regionerne, civilsamfundet
og den almene boligsektor. Der vil blive brug
for en forsyningsplan, der sikrer en gradvis
omstilling fra midlertidige herbergspladser til
permanente boligløsninger.
2. Afsætte midler på finansloven i 2022 til
en langsigtet investering og omlægning af
hjemløseindsatsen.
Afskaffelse af hjemløshed
kræver investeringer, men betaler sig på lang
sigt. Der er brug for en finansieringsmodel på
hjemløseområdet, der sikrer, at kommunerne
har incitament til at arbejde Housing First-
baseret.
3. Gøre Housing First til den faglige standard
for alle i hjemløshed.
Denne metode har
evidens for stor effekt på både kort og lang
sigt, når den bruges i kombination med
sociale støttetilbud.1 Derfor bør der ske et
paradigmeskifte i tilgangen til at bekæmpe
hjemløshed, så alle i hjemløshed i Danmark
får støtte med udgangspunkt i de værdier
og metoder, der udgør Housing First. Det
betyder, at målet om at få eller fastholde
egen bolig skal være et drivende princip på
tværs af myndigheder, at ingen udskrives fra
hospitaler eller løslades fra fængselsvæsen
1. Styrket implementering af Housing First – erfaringer fra danske
kommuner. Socialstyrelsen, 2021.
2. Sådan stopper vi hjemløshed – det næste store skridt. KRAKA, 2020.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0028.png
28 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
Udsatte ældre
i hjemløshed
Hjemløsetællingerne fra VIVE viser også, at der fra
2009-2019 har været en stigning på 52 pct. i hjem-
løsheden for de 50-59 årige og på 76 pct. blandt
dem over 60 år, og vi har stadig til gode at se kur-
ven knække. Rådet har derfor bedt VIVE udføre en
undersøgelse om socialt udsatte ældre i hjemløshed
og de indsatser, der kan hjælpe dem.
Resultaterne blev offentliggjort i september 2021
og viser bl.a., at kommunerne mangler boliger og
andre tilbud, der kan hjælpe socialt udsatte ældre
ud af hjemløshed. Undersøgelsen viser også, at
der, hvor der er tilbud, er kapaciteten ofte for lav.
Derfor er mange ældre i hjemløshed med kroniske
og behandlingskrævende diagnoser ofte henvist
til herberg.
Pba. undersøgelsen har Rådet sendt fem forslag til
regeringen og Folketinget, som kan være med til at
hjælpe udsatte ældre mennesker ud af hjemløshed.
Flere billige boliger og bedre brug
af boligsocial anvisning
Mulighed for at få en egnet bolig er
grundlæggende for at lykkes med at få hjemløse
ud af hjemløshed.
Udbredelse af specialiserede
bostøtteindsatser
Komplekse problemer gør, at der for mange
ældre udsatte i hjemløshed er behov for en
koordineret tværfaglig indsats på tværs af
forvaltninger, hvis det skal lykkes at hjælpe
dem i egen bolig.
Øg betalingsevnen blandt ældre
i hjemløshed
En stor del ældre i hjemløshed er på
kontanthjælp. De lave ydelser vanskeliggør
muligheden for at finde en boligløsning, fordi
betalingsevnen er for lille.
Specialiserede botilbud
For socialt udsatte med plejebehov kan
specialiserede botilbud fx i form af alternative
plejehjem være den bedste måde at sikre, at
deres behov ift. både pleje og social støtte bliver
mødt.
Specialiserede hjemmeplejeteams
og fleksible indsatser
Det kræver faglighed at hjælpe borgere med
svære sociale problemer. Derfor bør der
oprettes specialiserede teams.
Rådet håber, at rapporten og anbefalingerne kan
bruges som inspiration til at bekæmpe hjemløshed
og sikre bedre vilkår for socialt udsatte ældre.
Undersøgelsen og Rådets anbefalinger kan down-
loades på www.udsatte.dk
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0029.png
« Når man kigger på folks
recovery, er det ofte
årelange processer. De
tilbud, der er i psykiatrien, er
for kortvarige. Vi skal tænke
mange år frem. Ikke bare 10
år. Måske endnu længere.»
Lene,
peer-medarbejder
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0030.png
30 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
PRIORITERING AF
PSYKIATRIEN
Mange mennesker, som lever med social udsathed, lever
samtidig med psykiske lidelser eller er i risiko for at få
det. Denne gruppe har det særligt vanskeligt i psykia-
trien, da de både har brug for social støtte og psykiatrisk
behandling. Det står derfor højt på dagsordenen i Rådet
for Socialt Udsatte, at den psykiatriske behandling for-
bedres og tilføres ressourcer på en måde, der også kom-
mer de mest socialt udsatte mennesker til gode.
Mennesker med psykiske
vanskeligheder og samtidigt
brug af rusmidler
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at kommende poli-
tiske aftaler på psykiatriområdet baserer sig på en for-
ståelse for den komplekse situation, som mange socialt
udsatte mennesker, der har brug for hjælp i psykiatrien,
står i. I ca. 30.000 tilfælde er der tale om mennesker
med dobbeltdiagnoser. Det vil sige, at man både er diag-
nosticeret med en psykiatrisk lidelse og en afhængig-
hedslidelse. Det er mennesker, der har overordentligt
svært ved at overskue hverdagen og endnu mere at
overskue at følge komplicerede behandlingsforløb.
Rådet har i 2021 derfor anbefalet politikere og
beslutningstagere, at en kommende politisk aftale
om psykiatrien har et særligt øje for disse dobbelt-
diagnosticerede borgere, for hvem den psykiatri-
ske behandling er ekstremt ressourcekrævende
og hidtil oftest kun har haft begrænset succes. For
at skabe den nødvendige forbedring af den nuvæ-
rende behandling af mennesker med dobbeltdiag-
noser, kræver det ikke blot en samlet, koordineret
indsats på tværs af regioner og kommune, men også
en helt ny model for, hvordan der arbejdes tvær-
fagligt. En model, der bygger på en forståelse af, at
sektorer som udgangspunkt har udfordringer med
at samarbejde på tværs. I forlængelse af det skal
en ny model derfor skabe rammer for forpligtende
samarbejde på tværs af regioner og kommuner –
uanset hvilken sektor, der har ansvar for hvad. Det
vil styrke fagligheden og skabe fokus på den enkel-
tes borgers behov, og dermed hjælpe flest mulige
mennesker med dobbeltdiagnoser til en effektiv
behandling og et bedre liv.
FAKTA
Der udarbejdes ikke løbende opgørelser over,
hvor mange personer der har psykiske lidelser
og samtidig brug af stoffer/rusmidler. Men
følgende tal fra forskellige undersøgelser
illustrerer problemet:
Ca. 30.000 personer har både en psykisk
lidelse og et misbrug
(Socialt udsatte borgeres
brug af velfærdssystemet. VIVE, 2018).
40-60 pct. af personer med et misbrug
har også en psykiatrisk lidelse
(Fagligt notat:
Behandling af misbrugere skal samles ét sted!
KABS, 2018).
30-50 pct. af alle indlagte på psykiatriske
afdelinger har et samtidigt misbrugsproblem
(Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser –
udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport
2. Regeringens psykiatriudvalg, 2013).
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0031.png
31 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
Utilstrækkelige behandlingstilbud
Det er ikke kun personer med de såkaldte dobbelt-
diagnoser, der får en mangelfuld behandling i psy-
kiatrien. Det gælder også andre patienter i psykia-
trien og i særdeleshed dem med de mest komplekse
problemer. Det tyder tallene på. Selvom der ikke er
friske tal til at belyse området, så taler summen af
de tal, der findes, deres tydelige sprog1:
Antallet af patienter med kontakt til et
psykiatrisk sygehus er steget med knap 30 pct.
fra 2010-16
Antallet af indlæggelser er steget med 10
pct. for voksne fra ca. 39.000 til ca. 43.000
indlæggelser og med 42 pct. for børn og unge
fra ca. 2.100 til ca. 2.900
Antal patienter på det retspsykiatriske
området er steget med 204 pct. fra 2001-2014
Antallet af retspsykiatriske
foranstaltningsdomme er steget med 133 pct.
fra 2001-2014
Antallet af retspsykiatriske patienter i ambulante
forløb er steget med 77 pct. fra 2001-2014
En undersøgelse fra Danske Regioner2 viser des-
uden, at patienter ti år efter første indlæggelse har
lavere uddannelsesniveau og oftere står uden for
arbejdsmarkedet end befolkningen generelt. De har
en lavere gennemsnitsindkomst, flere er enlige og
ugifte, og der blev dokumenteret en ’voldsom over-
dødelighed’ sammenlignet med den øvrige befolk-
ning på tværs af alle aldersgrupper.
Det er i sig selv bekymrende, at antallet af personer,
der har brug for det psykiatriske system, vokser.
Samtidig er antallet af sengepladser reduceret over
årene, og bemandingen er ikke øget i forhold til det
stigende antal patienter. Konsekvensen er, at særligt
nogle meget socialt udsatte mennesker ikke får til-
strækkelige målrettede og intensive tilbud. Samtidig
efterspørges en mere sammenhængende indsats på
tværs af sektorer og på tværs af psykiatri og somatik.
Behovet kan aflæses i stigningen i tvangsindlæggel-
ser, vold på bosteder, og overdødeligheden blandt
mennesker med psykiske lidelser3.
1. Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser. Fagligt oplæg
til en samlet plan for psykiatriens udvikling. Sundhedsstyrelsen, 2018.
2. Mental sundhed – bedre behandling til mennesker med svær psykisk
sygdom. Danske Regioner, 2018.
3. Evaluering af forsøg med bæltefri afdelinger i psykiatrien. Defactum
og COWI / Sundhedsstyrelsen, 2018.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0032.png
32 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
Brug af tvang i psykiatrien
Regeringen og Danske Regioner indgik i 2014 en
partnerskabsaftale om at halvere anvendelsen af
tvang i psykiatrien inden 2020. Nedenstående figur
viser, at det mål ikke blev nået.
Tværtimod er der sket en marginal stigning på
landsplan, og to regioners anvendelse af tvang er ste-
get markant ift. udgangspunktet/baseline. Selvom
der er massiv viden om nedbringelse af tvang og
evidens1 for, hvad der virker, er man ikke lykkes med
at skabe den fornødne forbedring i psykiatrien.
Figur 5:
Udviklingen i brug af tvangsforanstaltninger i psykiatrien
fra 2011-2020. Baseline 100
130
125
120
115
110
105
100
95
90
85
80
Baseline
2011-2012
Hele landet
Region Sjælland
2014
2015
2016
2017
2008
2019
2020
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Kilde:
Monitorering af tvang i psykiatrien. Sundhedsstyrelsen, 2021.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0033.png
33 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
DET ER
RÅ FAL
BE
AN
Ift. mennesker med psykiske
vanskeligheder og samtidig brug
af rusmidler er der brug for:
At der etableres tætte samarbejdsflader mellem
misbrugsbehandlingen og psykiatrien, så det
enkelte menneske får en helhedsorienteret hjælp
At der i de lokalområder, hvor problemstillingen
er størst, er udgående socialsygeplejersker og
andet fagpersonale, så socialt udsatte mennesker
kan hjælpes videre
At der kommer fokus på overgangene efter
endt behandling i sundhedsvæsenet. Ingen skal
udskrives, før der er styr på, hvem der følger op
på vedkommende.
Ift. brugen af tvang i psykiatrien
er der brug for:
Ledelsesfokus på forebyggelse og nedbringelse
af tvang
Kompetenceudvikling af medarbejdergruppers
Inddragelse af patienter og pårørende
Anvendelse af kendte forebyggelsesværktøjer
herunder en tidlig indsats
At der kommer bedre sammenhæng
mellem behandling i psykiatrien
og retspsykiatriske
særforanstaltninger
Mere personale i belastede
situationer.
Ift. utilstrækkelige
behandlingstilbud er der brug for:
At overgangene mellem socialpsykiatrien
og behandlingspsykiatrien styrkes
At indsatsen for at udligne overdødeligheden
styrkes
At der ydes en behandling i psykiatrien med
mere ret til selvbestemmelse og mindre tvang
At der kommer bedre sammenhæng mellem
behandling i psykiatrien og retspsykiatriske
særforanstaltninger.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0034.png
34 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
ULIGHED
I SUNDHED
Sundhedsproblemer giver socialt udsatte menne-
sker væsentligt dårligere livskvalitet end den øvrige
befolkning. Mens 85 pct. af befolkningen vurderer
deres eget helbred som værende fremragende,
vældig godt eller godt, gør kun lidt over halvdelen
(54 pct.) af socialt udsatte det samme. Socialt udsatte
mennesker er ofte plaget af en lang række lidelser,
kroniske sygdomme og indlægges hyppigt akut. Bl.a.
derfor har socialt udsatte mennesker også et gene-
relt meget højere forbrug af sundhedsydelser end
resten af befolkningen. Derudover er deres gene-
relle velbefindende påvirket af, at de er væsentligt
mere stressede og lider mere af træthed og mangel
på energi end resten af befolkningen1. Konsekven-
sen er blandt andet en kortere levetid blandt socialt
udsatte, der i gennemsnit dør 19 år tidligere end
gennemsnittet2.
1. SUSY Udsat 2017: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og
udviklingen siden 2007. Statens Institut for Folkesundhed, 2018.
2. Socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet. Statens
Institut for Folkesundhed, 2017.
Tabel 2:
Forskelle i sundhed og trivsel mellem socialt udsatte mennesker
og den almene befolkning
Sundhed og helbred
Fremragende, vældig godt, godt selvvurderet helbred
Langvarig sygdom
Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter, led eller fødder
Mindre end 20 tænder tilbage
Trivsel
Stress i dagligdagen
Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst
Sociale relationer
Regner ikke med hjælp fra andre til praktiske problemer i tilfælde af sygdom
Er uønsket alene
Vold og overgreb
Udsat for grov fysisk vold
Kvinder udsat for voldtægt
Kvinder udsat for andre seksuelle overgreb
17 %
6%
16 %
2%
1%
2%
16 %
25 %
4%
6%
48%
30%
17%
6%
Socialt udsatte
54%
63%
37%
42%
Almen befolkning
85%
34%
14%
5%
Kilde:
SUSY UDSAT 2017. Anm: Andel af hhv. socialt udsatte og den almene befolkning, som slår ud på en given indikator.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0035.png
35 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
Der er brugt store summer på både den somatiske
og den psykiatriske behandling af de 52.000 mest
udsatte mennesker og på misbrugsbehandling og
herberger1, men der er en skævhed i, hvordan pen-
gene anvendes. Socialt udsatte mennesker bruger
oftere akutte ydelser, som nok løser midlertidige
sundhedsudfordringer, men som ikke har langva-
rig effekt på deres sundhedstilstand. Der er derfor
stort potentiale både i at forebygge, at socialt udsatte
mennesker skal indlægges akut og i at sikre, at de bli-
ver behandlet helt færdig – og ikke mindst i at støtte
dem efter endt behandling så lidelser og skader ikke
bryder ud igen.
På trods af politisk fokus er det hidtil ikke lykkedes
at forbedre socialt udsatte menneskers sundhed og
trivsel væsentligt og mindske den ulighed i sundhed,
der rammer mennesker i social udsathed. Ser man
fx på SUSY-udsat-undersøgelserne, er det tydeligt,
at socialt udsatte menneskers sundhed ikke blevet
forbedret væsentligt, siden Rådet for Socialt Udsatte
begyndte at få lavet undersøgelserne i 2007.
En del af forklaringen ligger i, at god behandling for
socialt udsatte mennesker kræver koordinering mel-
lem kommunernes sociale indsats og regionernes
sundhedsbehandling. Denne koordinering er van-
skelig at få til at fungere og lykkes ofte ikke godt nok.
Der er brug for, at indsatsen for og med socialt
udsatte mennesker tænkes ind i alle dele af systemet,
og at kommuner og regioner tager et fælles ansvar.
Det gøres bedst, hvis mennesker i social udsathed
deltager i at udforme løsningerne. Det bør ske på
alle niveauer fx gennem arbejdsgrupper og i regi-
onale udsatteråd, som indtil videre er etableret i
Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Rådet
for Socialt Udsatte er kommet med en række forslag
til, hvad der er brug for, som kan ses i de efterføl-
gende afsnit.
Kommunerne er afgørende
i forebyggelsen af ulighed
Kommunerne spiller en afgørende rolle i at fore-
bygge og reducere skader blandt socialt udsatte
mennesker og i at bygge bro mellem socialt udsatte
mennesker og sundhedsvæsenet.
I kommunerne er der brug for:
Sengepladser til socialt udsatte mennesker
Patienter udskrives stadig hurtigere
efter behandling på hospitalerne2. Det
er problematisk for socialt udsatte med
svagt netværk og måske uden fast bolig.
Sengepladser skal sikre, at der bliver fulgt
op på behandlingen og forebygge fremtidige
indlæggelser. Forsøg viser, at det virker3.
Fremskudte sundhedsindsatser
Alt for mange socialt udsatte kommer alt for
sent til lægen
4
. Derfor er det nødvendigt med
opsøgende sundhedsarbejde der, hvor socialt
udsatte opholder sig. Dvs. at der bør være
kommunale socialsygeplejersker på herberger,
væresteder og misbrugscentre mv., der har
til opgave at bygge bro til egen læge og anden
sundhedsbehandling.
Forebyggelse af lidelser, der kan undgås
Kommunerne kan hjælpe socialt udsatte
med tage vare på eget helbred ved at
stille fx injektionsudstyr, prævention,
1. Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. VIVE, 2018
2. Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske indlæggelser
(analysenotat). KL, 2017.
3. Post-hospital medical respite care for homeless people in Denmark:
a randomized controlled trial and cost-utility analysis. Bring, Camilla,
Marie Kruse, Mikkel Z. Ankarfeldt, Nina Brünes, Maja Pedersen, og Ove
Andersen. BMC Health Services Research, 5. juni 2020.
4. Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet. Statens Institut for
Folkesundhed, 2018.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0036.png
36 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
håndkøbsmedicin og håndsprit til rådighed.
Det bør være vederlagsfrit og let tilgængeligt fx
på væresteder eller i misbrugsbehandlingen, og
det bør kunne fås døgnet rundt. Etableringen
af stofindtagelsesrum kan også bidrage til at
forbedre den almene sundhed for mennesker
med afhængighed af stoffer.
Promovering af socialtandplejen
Socialtandplejen har fra 1. juli 2020
skulle sikre gratis tandbehandling til
de mest socialt udsatte. Det er vigtigt,
at kommunerne gør en aktiv opsøgende
indsats, så de mest socialt udsatte bliver
inkluderet. Samtidig bør kommunerne
udvide målgruppen for socialtandpleje til
alle socialt udsatte mennesker, der ikke kan
benytte anden tandpleje herunder mennesker i
substitutionsbehandling
1
.
Egen læge er en fremmed
For langt de fleste er egen læge den primære indgang
til sundhedsvæsenet, men for mange socialt udsatte
mennesker er den praktiserende læge en fremmed2.
Mennesker i social udsathed bruger ikke egen læge
i det omfang, som deres helbred ellers kunne give
anledning til. Det betyder, at sygdomme og skader
får lov at udvikle sig uden der gribes ind. Når socialt
udsatte mennesker ikke kan bruge sundhedsydel-
serne i de rammer, der er, må rammerne tilpasses
socialt udsatte. Det kan ske på flere måder.
har særlig interesse og kompetencer på
området, kan fagligheden om behandling
af socialt udsatte opbygges blandt udvalgte
praktiserende læger. Målet er, at socialt
udsatte møder læger, der er fagligt godt klædt
på til at tage imod dem og derved også sikrer
nødvendige henvisninger til speciallæger,
psykologer og andre sundhedstilbud for socialt
udsatte.
Hospitalet møder ofte socialt
udsatte mennesker
Mennesker i social udsathed kommer i overvejende
grad ind på hospitalerne, somatiske såvel som psy-
kiatriske, via akutte indlæggelser. Her bliver deres
samlede sundhedstilstand ikke udredt, hvilket
betyder, at de indlægges fire gange så ofte som den
øvrige befolkning. Samtidig er det et problem, at
behandling afbrydes, fx fordi den udsatte ikke bliver
tilstrækkelig abstinensbehandlet og derfor forlader
hospitalet for at skaffe rusmidler. En barriere er, at
en stor del af sundhedspersonalet mangler faglig
viden om socialt udsatte og om rusmidler. Det gæl-
der både i det somatiske system og i psykiatrien.
Hos egen læge er der brug for:
Udvidet konsultation for socialt udsatte hos
egen læge
15 minutter til håndtering af ét problem er
ikke en konsultation, der giver mening for
særligt mange socialt udsatte mennesker.
Mange har komplekse sundhedsproblemer og
dårlige erfaringer med systemet. De har brug
for mere tid, så lægen kan komme rundt om de
komplekse sundhedsproblematikker, socialt
udsatte mennesker ofte har.
Etablering af samarbejde mellem region,
kommuner og udvalgte praktiserende læger
Gennem samarbejde mellem aktører, som
1. I loven om socialtandpleje defineres de mest socialt udsatte som
gadehjemløse og mennesker i målgruppen for servicelovens §104 OG
§110, men der gives også plads til at kommunen visiterer andre socialt
udsatte, der ikke kan benytte andre tilbud om tandpleje. Ikke mindst
stofbrugere har store problemer med tænder: SUSY Udsat peger på, at
hele 56 pct. af udsatte med stofmisbrug har under 20 tænder tilbage.
2. Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet. Statens Institut for
Folkesundhed, 2018.
3. Socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet. Statens
Institut for Folkesundhed, 2017.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0037.png
37 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
Derfor er der behov for større viden på hospitalerne
om de særlige problemstillinger, der gør sig gæl-
dende for socialt udsatte mennesker.
På hospitalet er der brug for:
Udbredelse af ordningen med
socialsygeplejersker
Socialsygeplejersker spiller en afgørende
rolle for en god behandling af socialt udsatte
mennesker i sundhedsvæsenet1. Derfor bør
ordningen udbredes til alle akuthospitaler, og
funktionen skal udvikles, så det er muligt at
få hjælp uanset hvornår på døgnet, man bliver
indlagt.
Socialoverlæger i somatikken
For at forankre sundhedsfaglig viden
om social udsathed kan der oprettes
stillinger som socialoverlæger i hver region.
Socialoverlægerne kan give lægefaglig
sparring til det øvrige sundhedspersonale i
tæt samarbejde med socialsygeplejerskerne og
bidrage med særlig viden, kendskab og erfaring
med målgruppen, så gode indlæggelsesforløb
og overgange til øvrige sektorer og de øvrige
specialer understøttes. Socialoverlægen
bør have særligt fokus på virkningen af
rusmidler og bidrage til at sikre høje faglige
standarder for fx abstinensbehandling.
Socialoverlægefunktionen kan også bidrage
til undervisning af medicinstuderende og ved
efteruddannelse af sundhedspersoner.
Socialoverlæger og socialsygeplejersker
i psykiatrien
For at styrke samspillet mellem det
sundhedsfaglige og socialfaglige i psykiatrien
bør der indføres socialsygeplejersker og
socialoverlæger i psykiatrien i alle regioner.
Det er glædeligt, at Region Hovedstaden har
ansat socialoverlæger i både somatikken og
psykiatrien.
Socialsygeplejerskerne kan bidrage med viden
om arbejdet med socialt udsatte patienter
herunder særligt patienter, der ud over
deres psykiske lidelser også har problemer
med rusmidler, såkaldte dobbeltdiagnoser.
Socialoverlægerne kan give lægefaglig sparring
til det øvrige sundhedspersonale og sikre et
højt vidensniveau om særligt behandling af
dobbeltdiagnoser blandt andet ved at bidrage
til undervisning.
Problem med koordinering
af indsatserne
En af udfordringerne er, at ansvaret for forskellige
dele af socialt udsatte menneskers behandling og
opfølgning ligger i henholdsvis regioner og kom-
muner. Det betyder, at der er mange aktører og kom-
pleks koordinering for at få socialt udsatte men-
neskers behandling til at lykkes. Ofte er der både
involvering af psykiatri og somatik i regionerne og
socialfaglige indsatser og misbrugsbehandling i
kommunerne.
På tværs af systemerne
er der brug for:
Forpligtende partnerskaber mellem
regioner og kommuner
Et forpligtende partnerskab skal sikre,
at socialt udsatte mennesker får en
helhedsorienteret behandling, og at fx
ingen udskrives fra hospitalet, uden at der
er nogle til at følge op på behandlingen. Det
kan ske ved, at partnerskaber opererer med
fx fælles budgetter, tværgående teams med
myndighedskompetence, opsøgende indsatser
og koordination i forbindelse med indlæggelse
og udskrivelse fra hospitaler. Indsatsen skal
være tilgængelig og fleksibel for socialt udsatte
mennesker.
1. Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet. Statens Institut for
Folkesundhed, 2018.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
2519070_0038.png
38 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
MEDARBEJDERE
I SEKRETARIATET
Bente Ryberg
Sekretariatschef
[email protected]
Helena Hanna Holm
Politisk konsulent
[email protected]
Camilla Uhrskov Jordal
Rådskoordinator & politisk
konsulent
[email protected]
Laura Kofod
Politisk konsulent
[email protected]
Berit Johannsen
Konsulent
[email protected]
Lars Wermelin Aarestrup
Kommunikationskonsulent
[email protected]
Martin Poul Gangelhoff Hansen
Pressekonsulent
[email protected]
Dominik Lillemæhlum
Analytiker
[email protected]
Jens Sørensen
Kontorassistent
[email protected]
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021
39 |
Socialt udsattes situation
|
Årsrapport 2021
KOLOFON
Redaktion afsluttet den 07.01.2022
Fotos
Martin Thaulow, side 1, 6, 8, 9, 10, 25, 29,33 (www.goodpeople.dk / martinthaulow.com)
Helga C. Theilgaard, side 16, 17, 19, 20, 26, 28, 35, 36, 38 (www.helgatheilgaard.com)
Grafisk produktion og layout
Christian Kirk-Jensen
(www.danishpastrydesign.com)
ISBN
978-87-93698-20-8