Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 164
Offentligt
2516766_0001.png
Unge & Alkohol
Befolkningsundersøgelse af
unges alkoholkultur
December 2021
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Henvendelse fra Ungdomsalliancen Ansvarlig Ungdom vedr. foretræde om bedre alkoholkultur blandt unge
2516766_0002.png
Metode
Besvarelserne til denne undersøgelse er indsamlet via Norstats panel, hvor
personer i målgruppen har modtaget invitationer til at deltage. Norstats panel er
nationalt repræsentativt, hvor de inviterer den relevante målgruppe til at deltage.
Dette sker typisk via en rekruttering efter et telefoninterview ved brug af et
Nat/Rep sample samt øvrige tiltag. Herved sikres, at panelet er repræsentativt
samt derigennem indeholder et bedt udsnit af den danske befolkning.
Når samlingen foretages, tages højde for svarprocenten. Det vil sige, at såfremt
en gruppe har en lavere svar procent end andre, vil de modtage flere invitationer
for at opnå det ønskede antal svar. Norstat benytter de seneste tal fra Danmarks
statisk for at sikre, at tallene for befolkningssammensættelsen er helt
opdaterede.
Når data er indsamlet, bliver det vejet, hvilket betyder, at svarene bliver tillagt en
værdi alt efter antallet af personer i undersøgelsen. Det gælder eksempelvis
hvis man skal bruge 49% kvinder og 51% mænd, men fordelingen i
undersøgelsen ligger på 47% kvinder og 53% mænd, da bliver kvindernes svar
tildelt en øget værdi, hvor det modsætte gør sig gældende for mændene.
I den pågældende undersøgelse ligger vægtene indenfor et spænd på 0,5-2,5,
hvilket betyder at data er repræsentativ.
Dette er også gældende i forhold til aldersgruppen, som generelt er
udfordrende, da de ikke har samme høje svarprocent som ældre generationer,
og det derved ofte er vanskeligt at holde dem tilknyttet et online panel.
Overordnede konklusioner
Ud fra spørgsmålene i denne undersøgelse kan det konkluderes om de unges
alkoholkultur, at:
•
•
•
De unge drikker mest øl eller lignende på under 7% alkohol (51%).
Næste 9/10 har oplevet at drikke for meget, og når de gør, drikkes
hovedsageligt shots eller stærkere alkohol, dvs. over 16,5%.
mere end tre ud af fire mener
ikke,
at de ville have drukket mindre, hvis
de som under 18-årige ikke havde måtte købe alkohol (inklusive alkohol
på under 16,5%).
næsten 2/3 unge drak alligevel stærk alkohol (over 16,5%), selvom de
ikke selv måtte købe det.
Næste 3/4 af de unge oplevede ikke, at de havde svært ved at skaffe
stærkere alkohol, da de var under 18 år – selvom de ikke måtte købe
det.
•
•
Side 2/10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Henvendelse fra Ungdomsalliancen Ansvarlig Ungdom vedr. foretræde om bedre alkoholkultur blandt unge
2516766_0003.png
•
over halvdelen af de unge (55%) tror ikke, at det vil ændre de unges
alkoholkultur, hvis man hæver salgsaldersgrænsen til 18 år for alle typer
af alkohol.
Det kan videre konkluderes, om Ansvarlig Ungdoms løsningsforslag, at:
•
•
mere en hver femte mener, at alkoholfri alternativer ville kunne have fået
dem til at drikke mindre, da de var til fest som under 18-årige.
47% af respondenterne mener, at muligheden for at kunne drikke i
trygge rammer, ville have betydet, at de ville have drukket mere
ansvarligt.
mere end 6 ud af 10 af respondenterne er enige eller meget enige i det
udsagn, at der var nok sociale alternativer til druk og fest på deres
ungdomsuddannelse – men fortsat mange steder uden nok tilbud..
47% er enige eller meget enige i, at de unges alkoholkultur bedst
ændres, hvis forældrene ændrer deres alkoholkultur.
•
•
Baggrund
Undersøgelsen er foretaget blandt 600 unge i alderen 18 – 25 år. Da det ikke
har været muligt at spørge de unge, der er mellem 16 – 17 år, i denne
undersøgelse, er spørgsmålene stillet, så respondenter bedes forholde sig til
situationen, da de var under 18 år.
Af disse er 307 (51%) mænd og 293 (49%) kvinder. Den geografisk fordeling ser
ud som følger (tabel 1):
Tabel 1: geografisk fordeling
Region
Procent
Hovedstaden
32%
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
14%
24%
20%
11%
Unges alkoholkultur
Dette afsnit ønsker at afklare, hvordan de unges alkoholkultur er i Danmark.
Det indledende spørgsmål er ”Hvad drikker du mest?” (tabel 2). Over halvdelen
af de adspurgte drikker mest øl el.lign. For mændene gælder det, at 66% mest
drikker øl, hvor det for kvinder er 35% og 32% for drinks.
Side 3/10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Henvendelse fra Ungdomsalliancen Ansvarlig Ungdom vedr. foretræde om bedre alkoholkultur blandt unge
2516766_0004.png
Tabel 2: Hvad drikker du mest?
Drikkevare
Samlet (%)
Øl eller lignende
51%
produkt (under 7%
alkohol)
Drinks (Blandet)
22%
Shots
Vin
Stærkere spiritus (over
16,5% alkohol)
Andet
Jeg drikker ikke
1%
12%
5%
1%
9%
Mænd (%)
66%
Kvinder (%)
35%
12%
0%
5%
6%
1%
9%
32%
2%
19%
3%
1%
8%
Derved kan udledes, at de unge generelt mest indtager alkoholiske drikkevarer
med en alkoholprocent på under 7, om end kvinderne i højere grad drikker
drinks, hvor en delmængde er stærkere spiritus, end det er tilfældet for
mændene.
Det er derfor en overvejelse, om der bør differentieres i indsatsen, når drinks og
vin fylder markant mere hos kvinder modsat mænd, der primært drikker øl.
Herefter undersøges de unges oplevelser med at drikke for meget dvs. til de
blev dårlige (tabel 3), samt herunder hvad de da havde indtaget (tabel 4).
Tabel 3: Har du nogensinde drukket for meget (så du blev dårlig)?
Procent
Ja
89%
Nej
11%
Tallene herunder er ens i fordelingen generelt og mellem kønnene.
Tabel 4: Hvad havde du primært drukket?
Drikkevare
Samlet (%)
Øl eller lignende
produkt (under 7%
20%
alkohol)
Drinks (Blandet)
19%
Shots
Vin
Stærkere spiritus (over
16,5% alkohol)
Andet
23%
6%
31%
1%
Mænd (%)
29%
13%
19%
6%
31%
1%
kvinder (%)
11%
26%
26%
5%
30%
1%
Side 4/10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Henvendelse fra Ungdomsalliancen Ansvarlig Ungdom vedr. foretræde om bedre alkoholkultur blandt unge
2516766_0005.png
Heraf fremgår, at næste 1/3 primært har drukket stærkere spiritus, på over
16,5% alkohol, når de har drukket for meget, hvilket gælder for både mændene
og kvinderne. Derudover har over 1/4 af kvinderne og næste 1/% af mændene
drukket shots, der som normalt primært består af alkohol på 16,4% for de milde,
der kan købes af unge under 18 år, eller de stærkere shots af stærk alkohol på
omkring 30% alkohol. Derudover indikerer tallene ovenfor, at det især er
kvinderne, der har drukket spiritus, i form af drinks, shots og stærkere alkohol.
Det er derfor relevant at inddrage det i læsningen af resultaterne efterfølgende.
Især ift syn på især shots og drinks.
Herunder undersøges den estimerede adfærd, såfremt det ikke havde været
tilladt for respondenterne at købe alkohol, da de var under 18 år.
Det første af disse spørgsmål lyder: ”Ville du have drukket mindre, hvis du som
under 18 år ikke måtte købe øl (men kun kunne som over 18 år)?” (tabel 5).
Tabel 5: Ville du have drukket mindre (…)
Samlet (%)
Mænd (%)
Ja
23%
24%
Nej
77%
76%
Kvinder (%)
22%
78%
Heraf fremgår det, at
mere end tre ud af fire
ikke
ville have drukket mindre,
hvis de som under 18-årige ikke måtte købe øl. Dette indikerer altså, at langt
størstedelen af de unge, ikke vil have drukket mindre, selvom de ikke selv ville
havde kunnet købe øl.
Som angivet ovenfor, er det især mændene, hvis indtag primært er øl (66%), Og
det er derfor interessant at bemærke, at de i vid udstrækning angiver, at de ikke
ville have drukket mindre, da de var under 18 år, hvis de ikke selv have måttet
købe øl. Så en indførelse af salgsforbud vil ifølge disse tal ikke have en særlig
stor effekt på den gruppe, der primært drikker øl.
Side 5/10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Henvendelse fra Ungdomsalliancen Ansvarlig Ungdom vedr. foretræde om bedre alkoholkultur blandt unge
2516766_0006.png
Det næste spørgsmål lyder: ”Da du var under 18 år, drak du så sjældent stærk
alkohol (over 16,5%), fordi du ikke selv kunne købe det?” (tabel 6).
Tabel 6: Drak du sjældent alkohol, fordi du ikke selv måtte købe det
Procent
Ja
36%
Nej
64%
Dermed fremgår, at næsten 2/3 alligevel drak stærk alkohol (over 16,5%),
selvom de ikke selv kunne købe det.
Som opfølgning på dette spørgsmål er spurgt: ”Oplevede du, at det var svært at
skaffe stærkere alkohol (over 16,5%), da du var under 18 år (fordi
aldersgrænsen for salg er over 18 år?)” (tabel 7).
Tabel 7: Var det svært at skaffe alkohol (…)?
Procent
Ja
26%
Nej
74%
Dermed fremgår det, at lige under 3 ud af 4 af de unge ikke oplevede, at de
havde svært ved at skaffe stærkere alkohol, da de var under 18 år – selvom de
ikke havde tilladelse til selv at købe det.
Endelig er stillet spørgsmålet ”Tror du, at det vil ændre unges alkoholkultur, hvis
man hæver aldersgrænsen for salg af alle typer af alkohol til 18 år (så unge
under 18 må drikke, men ikke købe alkohol)?” (tabel 8).
Tabel 8: Hævet salgsaldersgrænse
Procent
Ja
45%
Nej
55%
Heraf fremgår, at over halvdelen af de unge ikke tror på, at det vil ændre de
unges alkoholkultur, hvis man hæver salgsaldersgrænsen til 18 år for alle typer
af alkohol.
Det er dog interessant at bemærke, at den samme målgruppe både angiver, i
form af hele 64% af dem ikke drak mindre stærk alkohol på trods af salgsforbud,
Og alligevel mener 45% af dem, at det ville virke med en ny grænse på øl, når
de tal indikerer, at det ikke virkede på dem selv.
Side 6/10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Henvendelse fra Ungdomsalliancen Ansvarlig Ungdom vedr. foretræde om bedre alkoholkultur blandt unge
2516766_0007.png
Løsningsforslag
Dette afsnit ønsker at afdække, hvad de unge respondenter mener om
ungdomsalliancen, Ansvarlig Ungdoms, løsningsforslag til en bedre og sundere
alkoholkultur blandt danske unge. Løsningsforslagene er udarbejdede efter, at
alliancen har afholdt stormøder med en lang række unge, hvor ungdommen selv
har udarbejdet deres bud på, hvordan og med hvilke redskaber en bedre
alkoholkultur kan skabes.
Det første spørgsmål, der er stillet, er: ”Ville (indbydende) alkoholfri alternativer
(alkoholfri øl, drinks m.m.) kunne have fået dig til at drikke mindre, da du som
under 18 år var til fest?” (tabel 9). Dette spørgsmål er stillet, da de unge til
alliancen stormøder lagde stor vægt på det som et løsningsforslag til, hvad man
kan gøre for at modgå gruppepres om at skulle drikke og inkludere dem, der
ikke har lyst til at drikke alkohol.
Tabel 9: Alkoholfri alternativer
Procent
Ja
21%
Nej
79%
Dermed kan aflæses, at mere en hver femte mener, at alkoholfri alternativer ville
kunne have fået dem til at drikke mindre, da de var til fest som under 18-årige,
og det indikerer dermed, at dette er redskab, der kan ændre på unges
alkoholkultur, såfremt det tages i brug.
Det næste spørgsmål omhandler trygge rammer for unge at drikke i, hvilket var
noget, der blev lagt stor vægt på under stormøderne med de unge. Trygge
rammer var ifølge de unge på stormøderne noget af det vigtigste for at sikre en
sundere og mere ansvarlig alkoholkultur blandt unge. Derfor er følgende
spørgsmål stillet respondenterne:
”Ville muligheden for at kunne drikke i trygge rammer (fx på
uddannelsesstederne, hvor der er voksne til stede), betyde, at du havde drukket
mere ansvarligt, da du var under 18 år?” (tabel 10).
Tabel 10: trygge rammer
Procent
Ja
Nej
47%
53%
Dermed mener lige under halvdelen af respondenterne, at muligheden for at
kunne drikke i trygge rammer, så som fester på uddannelsesstederne, hvor der
Side 7/10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Henvendelse fra Ungdomsalliancen Ansvarlig Ungdom vedr. foretræde om bedre alkoholkultur blandt unge
2516766_0008.png
er voksne til stede el.lign., ville have betydet, at de ville have drukket mere
ansvarligt.
Dette indikerer derved, at trygge rammer er et vigtigt redskab i at give de unge
en ansvarlig alkoholkultur.
Det efterfølgende spørgsmål omhandler alternativer til fest og druk på
uddannelsesstederne. Dette er medtaget, da flere af de unge til de afholdte
stormøder beskrev, at alternative sociale arrangementer, så som brætspils- eller
musikaftener, kunne give et socialt rum, hvor alkohol ikke var i centrum, og der
derved ville blive drukket mindre.
Spørgsmålet er formuleret: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Der
var/er nok sociale alternativer til fest og druk på din ungdomsuddannelse (fx
cafearrangementer, brætspil, musik m.m.)” (tabel 11).
Tabel 11: Sociale alternativer
Procent
Meget uenig
Uenig
Hverken Eller
Enig
Meget enig
8%
23%
31%
30%
31%
Af dette fremgår, at mere end 6 ud af 10 af respondenterne er enige eller meget
enige i det udsagn, at der var nok sociale alternativer til druk og fest på deres
ungdomsuddannelse. Dette indikerer dermed, at sociale arrangementer er et
redskab, der bliver benyttet flere steder til at give unge alternativer til at drikke
alkohol på uddannelsesstederne. Men det fremgår også, at 1/3
ikke
har oplevet
at have sociale aktiviteter som alternativ til arrangementer med alkohol i centrum
på deres ungdomsuddannelse.
Det sidste spørgsmål i denne kategori omhandler forældrenes alkoholkultur.
Dette er medtaget, fordi de unge på stormøderne gav udtryk for, at de voksne
må ændre deres alkoholkultur, for at de unge kan ændre deres, idet de spejler
sig i dem.
Spørgsmål er formuleret: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Unges
alkoholkultur ændres bedst, hvis forældrene ændrer deres egen alkoholkultur?”
(tabel 12).
Side 8/10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Henvendelse fra Ungdomsalliancen Ansvarlig Ungdom vedr. foretræde om bedre alkoholkultur blandt unge
2516766_0009.png
Tabel 12: Forældrenes alkoholkultur
Procent
Meget uenig
Uenig
Hverken Eller
Enig
Meget enig
4%
16%
33%
34%
13%
Heraf fremgår, at 47% er enige eller meget enige i, at de unges alkoholkultur
bedst ændres, hvis forældrene ændrer deres alkoholkultur, hvorimod kun 20%
er uenige eller meget uenige. Dermed er der en markant overvægt af dem, der
mener, at det alkoholkulturen bedst ændres gennem forældrene også.
Politisk orientering
Endelig er blevet spurgt ind til de unge respondenters politiske orientering, ved
at spørgsmålet ”Forestil dig, at der var Folketingsvalg i dag. Hvilket parti ville du
stemme på?” (tabel 13) er blevet stillet dem.
Derudover har det været muligt at udlede, hvordan de forskellige respondenter
har besvaret spørgsmål ud fra, hvilket parti de ville stemme på. Dette er derfor
også udfoldet herunder i form af holdningen til, hvorvidt en ændret aldersgrænse
for salg af alkohol ville have ændret deres alkoholkultur.
Tabel 13: Hvilket parti ville du stemme på?
Parti
Procent
Socialdemokratiet (S)
11%
Radikale Venstre (RV)
9%
Konservative (C)
13%
Nye Borgerlige (NB)
4%
Socialistisk Folkeparti (SF)
8%
Liberal Alliance (LA)
8%
Moderaterne (mod.)
2%
Dansk Folkeparti (DF)
1%
Venstre (V)
9%
Enhedslisten (Ø)
11%
Alternativet (Å)
1%
Andet
2%
Ved ikke
21%
Antal
66
54
78
24
48
48
12
6
54
66
6
12
126
Side 9/10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Henvendelse fra Ungdomsalliancen Ansvarlig Ungdom vedr. foretræde om bedre alkoholkultur blandt unge
2516766_0010.png
I undersøgelsen af respondenternes besvarelser omkring unges alkoholkultur
kan fremhæves, at i spørgsmålet om respondenterne tror, at det vil ændre
unges alkoholkultur, hvis man hæver aldersgrænsen for salg af alle typer af
alkohol til 18 år (så unge under 18 må drikke, men ikke købe alkohol), svarer
omkring halvdelen af dem, der har angivet at de stemmer på Socialdemokratiet
(49%) ja, men 51% svarer nej. Dermed er dét det partis vælgere, der er mest
splittede, om end også vælgere fra partier som Konservative og Venstre
nærmest også er delte på midten.
Tabel 14: Ændret aldersgrænse (fordelt på partier)
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
S
RV
SF
Ø
C
V
Ja
DF
Nej
NB
LA
KD Mod.
Å
G
Side 10/10