SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om fælles håndtering af nuværende og nye COVID-19 udfordringer, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 162
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPDCC

Sagsnr.: 2119662

Dok. nr.: 2049381

Dato: 19-01-2022

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS

EUROPAUDVALG

Meddelelse fra EU-Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

fælles håndtering af nuværende og nye COVID-19 udfordringer KOM

(2021) 764 endelig

Kopi oversendes til Folketingets Sundhedsudvalg til orientering

NYT NOTAT

1. Resumé

Den 1. december 2021 udsendte Kommissionen en meddelelse om fælles håndtering

af de nuværende og fremtidige COVID-19 udfordringer. Meddelelsen er modtaget i

dansk sprogversion d. 6. december 2021.

Meddelelsen opsummerer den seneste smitteudvikling, fremkomsten af

omikronvarianten og de tiltag, der er sat i værk for at håndtere varianten. Dernæst

gennemgår Kommissionen det igangværende arbejde med vaccinationsindsatsen på

kort og lang sigt, nye terapeutiske lægemidler til behandling af patienter med COVID-

19, smitteforebyggende foranstaltninger, værktøjer til smitteovervågning, EU COVID-

19-certifikatssystemet, og rejserestriktioner. Afslutningsvis fremsætter Kommissionen

argumenter for nødvendigheden af den globale indsats med vaccinedonation og

styrkelsen af de internationale rammer for pandemiberedskab.

Kommissionen opfordrer i meddelelsen medlemslandene til at have beredskabsplaner

og vaccineboosterkampagner klar, og til at koordinere deres rejseforanstaltninger.

Medlemslandene opfordres endvidere til at styrke overvågningen af omikron og andre

varianter og støtte andre lande til indsamling og undersøgelse af kliniske data vedrø-

rende smitte med omikron. Desuden fremhæver Kommissionen, at Health Emergency

Preparedness and Response Authority (HERA) vil bidrage til at tackle omikron.

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

Regeringen er positivt indstillet over for meddelelsen, idet holdningerne generelt

flugter med de danske holdninger på området.

2. Baggrund

Smitten i Europa har været hastigt stigende i løbet af efteråret 2021. Presset på

sundhedssystemerne og fremkomsten af omikronvarianten har skabt en

dobbeltudfordring for medlemslandene. Meddelelsen sætter fokus på at fortsætte

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om fælles håndtering af nuværende og nye COVID-19 udfordringer, fra sundhedsministeren

den EU koordinerede tilgang til pandemibekæmpelsen med henblik på at løse

udfordringerne på både kort og lang sigt.

De stigende smittetal i medlemslandene har også medført et fornyet politisk fokus på

COVID-19, som både blev taget op på rådsmødet for EU’s sundhedsministre og på

stats- og regeringschefernes møde i Det Europæiske Råd den 16. december 2021. Til

begge disse møder var den nuværende og fremtidige COVID-19-respons øverst på

dagsordenen. I drøftelserne om COVID-19 var der blandt andet fokus på oprettelsen

af en ny myndighed for kriseberedskab- og indsats på sundhedsområdet, HERA,

bekymringer om omikron-varianten og indførelse af skærpede restriktioner og

coronapas, samt fokus på vaccinationstilslutning, testkapacitet og sekventering af

tests.

Meddelelsen fremhæver EU’s engagement i WHO’s arbejde med at opnå enighed om

en forhandlingsproces for at styrke det international pandemiberedskab. På den eks-

traordinære samling af Verdenssundhedsforsamlingen vedtog WHO’s medlemslande

ved konsensus, at der skal nedsættes en mellemstatslig arbejdsgruppe (INB) med

henblik på at forhandle en aftale om pandemiberedskab (en pandemitraktat) frem

mod Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2024. Det udestår dog fortsat, hvorvidt en

sådan aftale skal være juridisk bindende for medlemslandene. Danmark var co-spon-

sor på beslutningsforslaget, som blev vedtaget.

3. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at sikre medlemslandenes vedholdenhed i den EU-ko-

ordinerede tilgang til pandemihåndteringen ved at fremhæve en række aktuelle og

potentielle tiltag, der kan håndtere udfordringerne. Kommissionen finder, at den EU-

koordinerede tilgang giver en mere effektiv bekæmpelse af pandemien, fordi med-

lemslandene opnår stordriftsfordele, fordi effekten af nationale foranstaltninger

øges, og fordi EU-samarbejdet skaber en ramme, som landene kan tilrettelægge de-

res foranstaltninger indenfor. Desuden viser EU-samarbejdet, at medlemslandene le-

verer evidensbaseret politik til borgerne. Derfor opfordrer Kommissionen til, at den

EU-koordinerede tilgang skal fortsætte.

Kommissionens syn på den aktuelle COVID-19-situation

Meddelelsen fremhæver, at regeringernes nuværende og fremtidige pandemirespons

skal balancere hensynet til behovet for restriktioner, så smittespredningen begræn-

ses, over for de sociale og økonomiske omkostninger forbundet med restriktionerne.

Denne balance er blevet sværere i lyset af bekymringen for omikronvarianten og den

tiltagende træthed i befolkningerne. Til gengæld er forudsætningerne for en succes-

fuld respons forbedret af, at sundhedsmyndighederne ved hvilke tiltag, der virker, at

de disponerer over effektive vacciner, samt at de har nye behandlingsmuligheder til

rådighed.

Sammen med det digitale EU-coronapas bidrager vaccinerne til at genoprette frihe-

den for den vaccinerede del af befolkningen. Kommissionen advarer dog imod, at re-

geringerne i tillid til vaccinationsindsatsen fjerner opmærksomheden fra rettidige re-

striktioner, så smittespredningen stiger til et niveau, hvor endnu mere drastiske re-

striktioner vil blive nødvendige. Meddelelsen peger på, at effektiv vaccination gjorde

det muligt at genoptage samfundsaktiviteten i sommeren, men samtidig åbnede op

for øget smitte.

Fremkomsten af omikronvarianten viser, at det fortsat er nødvendigt, at regeringerne

i medlemslandene handler resolut, og det understreger behovet for en global indsats.

Side 2

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om fælles håndtering af nuværende og nye COVID-19 udfordringer, fra sundhedsministeren

Det gælder både global koordination og gennemsigtighed omkring smittesituationen i

verdens lande, men i særdeleshed også hvad angår deling af vacciner.

Når Kommissionen ser med stor bekymring på den verserende bølge af smitte, så

skyldes det især smittehastigheden på omikronvarianten, presset på sundhedssyste-

merne, der har været intenst i snart to år, samt den fortsat manglende vaccination af

den europæiske befolkning. 23,5 % af den voksne befolkning i EU er stadig ikke fuldt

vaccinerede, og i visse medlemslande er denne andel helt oppe på 70,8 %. I visse

medlemslande er 65 % af befolkningen på over 65 år stadig ikke fuldt vaccinerede.

Den stærkt stigende smitte siden oktober har allerede ført til stigninger i tilfælde af

alvorlig sygdom, indlæggelser og dødsfald. Især i de lande hvor vaccinationsraten er

lav. Kommissionen mener dog også, at dette skyldes den faldende immunitet hos vac-

cinerede sårbare og ældre, samt at samfundsaktiviteten er rykket indendørs.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) opfor-

drer medlemslandene til at give booster-vacciner til personer over 40 år og overveje

også at give booster-vacciner til voksne seks måneder efter primær vaccination. I

meddelelsen noteres det, at samtlige medlemslande giver booster-vacciner til de sår-

bare, mens enkelte medlemslande revaccinerer hele vaccine-målgruppen. Det note-

res i øvrigt, at vaccine-målgruppen nu også er blevet udvidet med EMA-godkendelsen

af vacciner til børn ned til fem år.

Kommissionen vurderer, at sundhedsvæsenerne i Europa er så belastede, at det også

har direkte konsekvenser for patienter med behov for behandling for andre syg-

domme end COVID-19. Vurderingen lyder, at presset på sundhedsvæsenerne er på

niveau med eller højere end under tidligere bølger. Derfor er der behov for nye foran-

staltninger.

Omikronvarianten

Fremkomsten af omikronvarianten fremhæver vigtigheden af hele tiden at styre risi-

koen for nye mutationer. I det lys anerkender Kommissionen Sydafrika for deres ana-

lysearbejde og åbenhed i overvågningen af den nye variant. Meddelelsen nævner, at

WHO opfordrer til, at verdens lande i højere grad overvåger, genomsekventerer, regi-

strerer genomsekvenser, og indberetter disse data til WHO og ECDC med henblik på

undersøgelser og vurderinger af konsekvenserne af nye varianter.

I denne kontekst finder Kommissionen det relevant at trække på særligt tre EU-initia-

tiver for at imødekomme udfordringen med omikronvarianten.

Det første er HERA-inkubatoren, der blev initieret fra februar 2021. Initiativet har ført

til, at man har sikret betingelserne for udvikling, godkendelse og produktion af vacci-

ner, der er tilpassede de nye varianter. Tilpasning af vacciner til nye stammer er nu

en del af kontrakterne med vaccineproducenterne. Der blev også stillet 200 millioner

euro til rådighed til at styrke genomsekventeringskapaciteten i medlemslandene. Det

har betydet, at elleve medlemslande og tre Vestbalkanlande har kunnet analysere

over 100 000 prøver. Derudover er der afsat 77 millioner euro til et nyt program, der

sigter efter at opbygge langsigtet genomsekventering- og testinfrastruktur i 24

EU/EØS-lande med en foreslået forlængelse i 2022. Dette er vel at mærke en perma-

nent forøgelse af kapaciteten og ikke kun relevant for den nuværende pandemi. Sam-

tidig er kapaciteten til at analysere spildevand også forøget.

Det andet EU initiativ, som fremhæves i meddelelsen, er oprettelsen af bestyrelsen

(det såkaldte HERA Board) for det nye generaldirektorat Health Emergency Prepared-

ness and Response Authority (HERA) i september 2021. Kommissionen ser bestyrel-

Side 3

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om fælles håndtering af nuværende og nye COVID-19 udfordringer, fra sundhedsministeren

sen som en samling af den strategiske ledelse og ekspertise på nationalt og europæ-

isk niveau. HERA gør allerede brug af den eksisterende modellerings- og prognoseka-

pacitet og fungerer som et netværk til udveksling heraf. HERA fremmer desuden in-

dustrielle partnerskaber og øger den industrielle vaccine- og behandlingskapacitet.

Det tredje EU-initiativ, som fremhæves, er samarbejdet om rejserestriktionerne.

Kommissionen fremhæver, at den fælles ramme for rejserestriktioner, som blev fast-

lagt i Rådets henstillinger om rejser til EU og fri bevægelighed inden for EU, gjorde

det muligt at blive enige om målrettede rejserestriktioner den 26. november 2021

som reaktion på omikronvarianten. Der er stadig mulighed for at udvide listen over

lande med skærpede restriktioner, ligesom at nye foranstaltninger kan indføres, og

eksisterende foranstaltninger kan ophæves.

Kommissionens forslag til foranstaltninger

På denne baggrund foreslår Kommissionen, at EU og medlemslandene øjeblikkeligt

træffer følgende foranstaltninger:

- Medlemslandene skal have beredskabsplaner klar, så de hurtigt og beslut-

somt kan træffe foranstaltninger til at bekæmpe udbrud af varianter, når de

opdages.

- Medlemslandene skal have vaccineboosterkampagner klar øjeblikkeligt som

et uundværligt skridt i retning af øget beskyttelse mod varianter.

- Medlemslandene bør med støtte fra Kommissionen nøje koordinere deres

indsats, så der uden forsinkelse kan indføres ændringer af grænse- og rejse-

foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets henstillinger om rejser til

EU og fri bevægelighed inden for EU, herunder om test- og karantæneforan-

staltninger. Som reaktion på den aktuelle risiko forbundet med omikronvari-

anten kan det ud fra den seneste tilgængelige videnskabelige dokumenta-

tion og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet være relevant for

medlemslandene at overveje et krav om en PCR-test forud for indrejse, især

ved indrejse i EU, men også ved rejser inden for EU som led i en nødbremse.

Sådanne foranstaltninger bør være så kortvarige som muligt, stå i rimeligt

forhold til målet, være ikkediskriminerende og løbende tages op til revision.

- Medlemslandene bør øge genomsekventeringskapaciteten og overvågnin-

gen af omikron- og andre varianter, herunder gennem omfattende test af

spildevand. Kommissionen vil bidrage til at sikre, at prøver og resultater hur-

tigt deles.

- Kommissionen vil støtte prøveudtagning i lande med ringe datasekventering

samt udrulning af antigentest.

- Der bør ydes støtte både på EU- og medlemsstatsniveau til lande i det syd-

lige Afrika og alle andre relevante lande til indsamling og undersøgelse af kli-

niske data vedrørende smitte med denne nye variant.

- HERA vil fortsat udnytte sit potentiale til at tackle omikron fuldt ud:

HERA-ekspertgruppen om varianter fungerer som knudepunkt for

situationsanalyse.

HERA samarbejder med vaccineproducenterne om at sikre, at vacci-

nerne om nødvendigt hurtigt tilpasses til den nye variant, og at der

er tilstrækkelig vaccineproduktionskapacitet.

HERA-bestyrelsen koordinerer, ligeledes i samarbejde med WHO,

den strategiske ledelse af EU's og den nationale indsats.

Behovet for EU-koordination af de nationale foranstaltninger

Kommissionen ser også et behov for, at de nationale indsatser koordineres. I medde-

lelsen hævdes det, at manglende koordination undergraver befolkningens tillid til

myndighederne. Kommissionen argumenterer for, at uoverensstemmelser i landenes

tilgang til vaccination har bidraget til vaccinemodstanden. Tilsvarende hævdes det i

Side 4

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om fælles håndtering af nuværende og nye COVID-19 udfordringer, fra sundhedsministeren

meddelelsen, at forskelle i sundhedsforanstaltninger, som ikke har kunnet forklares

med store forskelle i sygdomssituationerne i landene, har undergravet offentlighe-

dens tillid til myndighederne.

Meddelelsen fremhæver følgende seks områder, hvor Kommissionen ser et behov for

yderligere koordination: 1) vaccination, 2) vaccinemodstand, 3) behandling, 4) fore-

byggende foranstaltninger, 5) smitteovervågning, og 6) rejseregler.

Om vaccination understreger Kommissionen, at forsynings- og produktionskapacite-

ten er sikret med en EU-vaccinationsstrategi. Ved udgangen af 2021 ligger produkti-

onskapaciteten på 300 millioner doser om måneden. Der er indgået kontrakter, der

sikrer, at medlemslandene har doser nok til 2022 og 2023 inklusiv tilpassede vacciner.

HERA er relevant for at fortsætte investeringerne i udvikling og produktion af bedre

vacciner mod COVID-19 og potentielle varianter heraf. Det omfatter også kritiske for-

syninger af materiel til produktion og distribution af vacciner. Medlemslandene op-

fordres til at gøre brug af den gældende aftale om fælles indkøb af sprøjter til at af-

hjælpe eventuelle mangler, sikre let adgang til vaccination for borgerne, og ikke

mindst at fortsætte med at revaccinere befolkningen.

Hvad angår modstanden mod at blive vaccineret anerkender Kommissionen, at der er

behov for skræddersyede løsninger lokalt, hvor tilliden til lokale sundhedsprofessio-

nelle er vigtig. Samtidig ser Kommissionen dog også, at udfordringen mange steder

går på tværs af medlemslandene. Det gælder især udfordringen med mis- og desin-

formation. Derfor henvises der til det nye varslingssystem, hvor pandemirelaterede

desinformationsanalyser- og reaktioner samles. Meddelelsen henviser også til den

igangværende opsøgende indsats mod sundhedsprofessionelle i lande med lav vacci-

nation, og den foreslår, at denne indsats udvides til samfundsledere såsom virksom-

hedsledere, fagforeningsledere, religiøse ledere og sportsledere. Derudover samar-

bejder Kommissionen med onlineplatformene om overvågning af desinformation,

samt om kommunikationskampagner, der indeholder ekspertsynspunkter.

Om behandling af COVID-19 fremhæver Kommissionen EU’s strategi på området, der

nu har ført til en portefølje af de ti mest lovende behandlingskandidater og flere fæl-

les indkøbsaftaler med medlemslandene for at sikre lige adgang til sådanne behand-

linger. Det bidrager til håndtering af alvorlig sygdom og til håndtering af visse senføl-

ger. Det understreges dog, at det er vigtigt at behandlingsmuligheder ses som et sup-

plement til vaccination – ikke en erstatning.

Vedrørende medlemslandenes forebyggende foranstaltninger opfordrer Kommissio-

nen til brug af mundbind i lukkede og risikofyldte miljøer, ingen risikable forsamlin-

ger, fysisk afstand og god udluftning i lukkede miljøer. Den opfordring kommer dog

også med en bemærkning om, at der kan opstå behov for yderligere foranstaltninger.

I den forbindelse påpeger meddelelsen, at tøven med disse foranstaltninger kan føre

til, at det bliver nødvendigt at lukke skoler, hvilket så vidt muligt bør undgås af hen-

syn til børnenes mentale sundhed og uddannelse. I øvrigt tilføjes det, at Kommissio-

nen opfatter krav om, at de personer, der arbejder i miljøer med sårbare personer,

skal vaccineres som en logisk reaktion på den aktuelle situation.

Om smitteovervågningen lægges der i meddelelsen vægt på at sikre let adgang til test

og at testkapaciteten sikres lang tid frem. Kommissionen mener, at det er relevant at

dele af testkapaciteten målrettes højrisikogrupper såsom plejehjem, hospitaler og

skoler, og at det er relevant, at overveje om dette skal kombineres med influenza-

tests. Desuden fremhæves både den manuelle og automatiserede kontaktopsporing.

Alle landene opfordres til at tilslutte de nationale smitteopsporingsapps til den euro-

Side 5

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om fælles håndtering af nuværende og nye COVID-19 udfordringer, fra sundhedsministeren

pæiske fødererede gateway, så de nationale apps kan bruges på tværs af de europæi-

ske grænser. Meddelesen rummer også en opfordring til at indføre effektive kontakt-

opsporingsformularer. Kommissionen nævner dertil, at den vil fremsætte forslag om

en EU-retlig ramme for en koordineret tilgang til kontaktopsporingsformularer (Pas-

senger Locator Forms, PLF).

Hvad angår rejsereglerne refererer meddelelsen til rådshenstillingerne om koordine-

ret tilgang til fri bevægelighed. Med rådshenstillingerne foreslår Kommissionen føl-

gende tiltag: 1) at vaccinerede undtages fra karantæne og testkrav, 2) testkrav for

ikke-vaccinerede rejsende fra lande med dokumenteret høj smitte, 3) tilpasning af

metoden til udformningen af ECDCs regionale kort således, at landes vaccinationsrate

indregnes, og 4) en standard gyldighedsperiode på vaccinationscertifikaterne på 9

måneder startende fra den 10. januar 2022. Sidstnævnte sker på baggrund af ECDCs

vejledning om, at vaccinernes effekt aftager efter 6 måneder. Hertil lægges en peri-

ode på 3 måneder for at give borgerne tid nok til at kunne få tid til revaccination.

Kommissionen skriver i meddelelsen, at den overvejer om det skal gøres bindende

ved hjælp af en delegeret retsakt til forordningen om EU's digitale covidcertifikat,

hvilket sidenhen er sket pr. 21. december 2021. Forordningen udløber i juni 2022.

Kommissionen arbejder derfor på et lovforslag om at forlænge forordningen i en af-

grænset periode. I øvrigt noteres det, at 51 tredjelande er tilsluttet EU's digitale co-

vidcertifikat, og at flere lande vil komme til.

Derudover foreslår Kommissionen at ændre reglerne for rejser til EU. Mellem den 10.

januar og marts 2022 ønskes en opdatering af listen over tredjelande, hvorfra ikke-

væsentlige rejser tillades afhængigt af den epidemiologiske situation. For de fleste

andre lande begrænses rejser til væsentlige rejser for vaccinerede personer og perso-

ner, der er blevet raske efter at have været smittet med COVID-19. Desuden vil med-

lemslandene fortsat kunne vælge at stille krav om karantæne og yderligere test.

Medlemslandene vil også skulle acceptere de vacciner, der har været genstand for

Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) procedure for optagelse på listen over

vacciner til anvendelse i nødsituationer, såfremt den rejsende også har et gyldigt be-

vis for en negativ PCR-test inden afrejsen. Desuden foreslår Kommissionen fra marts

2022 at overgå fra en lande- og personbaseret tilgang, til en rent personbaseret til-

gang hvor vaccinerede og tidligere smittede får prioritet.

Samarbejdet om den globale indsats

Meddelelsen fremstiller omikronvarianten som et eksempel på, hvorfor den globale

indsats er en afgørende del af den fælles europæiske pandemihåndtering. Først præ-

senteres Kommissionens opgørelse over den europæiske eksport og donation af vac-

ciner. Dernæst kommenterer meddelelsen på EU samarbejdet med USA om sund-

hedssikkerhed, G20 erklæringen fra sundhedstopmøde i Rom, og forhandlingerne om

den proces der skal reformere WHO.

Om vaccineeksporten fremgår det af meddelelsen, at over en milliard af de vacciner,

der er producerede i EU, er blevet sendt til mere end 150 lande i alle verdensdele.

Kommissionen fremhæver sit forslag til en ny mekanisme for eksportgennemsigtig-

hed, der skal sikre, at EU kan blive ved med at spore eksporten af vacciner og virk-

somme stoffer.

Om vaccinedonationen til lav- og mellemindkomstlande redegør meddelelsen for, at

Kommissionen planlægger at præsentere en støttepakke til Afrika forud for topmødet

mellem EU og den Afrikanske Union i februar 2022. Den understreger, at medlems-

landene kan være trygge ved leveringen af vaccinedoser, og at de derfor også trygt

kan donere vaccinedoser. Ved udgangen af 2022 har Team Europe doneret 205 milli-

oner doser. Det tal forventes at stige til 700 millioner i midten af 2022. Heraf vil 200

Side 6

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om fælles håndtering af nuværende og nye COVID-19 udfordringer, fra sundhedsministeren

millioner blive finansieret af EU budgettet. EU medlemslandene har gennemført 100

millioner donationer på verdensplan. Kommissionen understreger, at dette kan og

skal fremskyndes nu. Derudover garanterer Kommissionen, at den vil følge op på det

løfte, som de industrielle partnere gav på det globale sundhedstopmøde i Rom, om at

stille 1,5 mia. vaccinedoser til rådighed for lavindkomstlande uden fortjeneste og for

mellemindkomstlande til lavere priser. Udover at donere vacciner investerer Team

Europe også 1 mia. EUR i at få øget mRNA-produktionskapaciteten i Afrika. Såvel do-

nation som produktion af vacciner kræver, at der er styr på den logistiske planlæg-

ning, det nødvendige materiel og de nødvendige sundhedsydelser, som f.eks. person-

lige værnemidler, test, behandlinger og vigtige forsyninger såsom ilt. Kommissionen

garanterer i meddelelsen, at EU vil arbejde sammen med partnerlandene og COVAX

for at sikre, at dette er på plads.

G20 erklæringen fra sundhedstopmødet i Rom beskrives som en vejledning til multi-

alteralt samarbejde med fokus på One Health tilgangen og bæredygtig finansiering.

EU vil arbejde på at udvikle koordineringsordninger mellem finans- og sundhedsmini-

sterier i G20 for at fremme effektiv forvaltning af ressourcer til pandemiberedskab-

og indsats.

I meddelelsen fremhæves samarbejdet med USA om global solidaritet og sundheds-

sikkerhed som en afgørende drivkraft for bekæmpelsen af pandemien. USA og EU har

et fælles mål om, at 70 % af verdens befolkning skal være vaccinerede inden midten

af 2022. I den forbindelse har EU og USA nedsat en fælles arbejdsgruppe om COVID-

19 relaterede produktions- og forsyningskæder.

Meddelelsen udtrykker afslutningsvist støtte til WHO’s arbejde med at forbedre pan-

demiberedskabet og styrke det internationale sundhedsregulativ. Kommissionen re-

ferer til den 74. Verdenssundhedsforsamling i maj 2021, hvor EU talte for at indlede

en forhandlingsproces om en ny rammekonvention for pandemiberedskab- og ind-

sats. Den 1. december nåede medlemmer af WHO til enighed om at indlede forhand-

linger om en international aftale eller et andet instrument om pandemiforebyggelse-,

beredskab- og indsats. Kommissionen understreger, at EU vil deltage aktivt i forhand-

lingerne og arbejde for en større gennemsigtighed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen berører ikke i sig selv gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Meddelelsen har været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke relevant.

Side 7

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om fælles håndtering af nuværende og nye COVID-19 udfordringer, fra sundhedsministeren

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for meddelelsen, idet budskaberne og

opfordringerne generelt er i overensstemmelse med den danske strategi for

håndteringen af COVID-19. Det er især positivt, at medlemslandene opfordres til at

styrke overvågningen af virusvarianter og accelerere på vaccinations- og

revaccinationskampagnerne.

Regeringen finder det også positivt, at Kommissionen anerkender de forskelle, der er

på tværs af landene, samtidig med at der peges på de fælles udfordringer.

Regeringen er generelt enig i, at det er nødvendigt at fortsætte den EU koordinerede

tilgang til COVID-19 håndteringen. Dette gælder især, når det kommer til at sikre

forsyningen af vacciner og lægemidler, at tilpasse rejsereglerne, og at præge den

globale indsats.

Regeringen kan overordnet støtte fokus på sundhedssikkerheden – herunder

oprettelsen af en ny myndighed for kriseberedskab- og indsats på sundhedsområdet,

HERA, der understøtter en effektiv og klar indsats i relation til andre EU

myndigheders og agenturers indsats. Myndigheden er et vigtigt redskab, der skal

hjælpe med at sikre tilgængelighed og forsyningen af kriserelevante medicinske

modforanstaltninger i både den igangværende pandemi og ved kommende

sundhedskriser.

Regeringen er enig i, at EU’s digitale coronapas fortsat er afgørende for den fælles

håndtering af COVID-19. Hvad angår Kommissionens opfordring til at gøre brug af de

fælles kontaktopsporingsformularer (Passenger Locator Forms, PLF) er regeringen

dog afvisende, idet det ikke vurderes at et PLF-system på europæisk plan vil give

sundhedsmæssig merværdi på den korte bane. Det er derfor vigtigt, at det fortsat er

frivilligt, hvorvidt et PLF-system tages i brug i de enkelte medlemslandelande.

Regeringen er enig i, at det er positivt, at der er fremsat nye rådshenstillinger om fri

bevægelighed i EU og regler for rejser til EU. Danmark støtter op om en koordineret

tilgang. Det bemærkes dog, at Danmark i øjeblikket ikke anerkender alle vaccinerne,

som er optaget på WHO’s liste over vacciner til anvendelse i nødsituationer. Der

pågår dog overvejelser om evt. anerkendelse af sådanne vacciner til rejsebrug.

Regeringen er enig i, at der er behov for at fremskynde den globale vaccineudrulning

og for at styrke det internationale pandemiberedskab. Derfor er samarbejdet med

USA om global vaccineudrulning og EU’s engagement i forhandlingerne i WHO

velkomment.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ikke relevant.

Side 8