Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 161
Offentligt
2020 Sundhed
Nogle tanker og ord om sundhed her i det nye årti.
Sundheden diskuteres og debatteres for tiden mange steder. Men hvad forstår vi egentlig ved
sundhed? Der har gennem tiden naturligvis været mange bud. Her bare et par stykker:
1. De gamle
grækere talte om ”En sund sjæl i et sundt legeme”
2.
I mange år var sloganet ”Prevention is better than cure”
3. Verdenssundhedsorganisationen, WHO definerede begrebet i 1948 således
”Sundhed er
en
tilstand af fuldstændigt fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af
sygdom eller svækkelse”.
Den betragtes
nu til dags af de fleste som lidt verdensfjern. Men
mange taler og arbejder stadigvæk med ”Det brede sundhedsbegreb”, som
man måske kan
betragte som en slags omformulering af WHOs definition.
4. Sundhedsbrøken er beskrevet i almen- og socialmedicinske lærebøger fra slutningen af
1960erne. Den findes i flere udgaver, men forklarer det samme: Nemlig forholdet/balancen
mellem Ressourcer og Belastninger, hvor R er ressourcer, modstandskraft i bred forstand -
og B er belastninger, (bekymringer, tab, sorg, sygdom, skavanker) dvs. også i bred
betydning. For at ha’ det nogenlunde godt skal R være større end B.
Et par af sundhedsbrøkens ”fædre”
skal nævnes: Socialmedicinerne Vagn Christensen og
Sven Heinild og professor i socialmedicin Poul Bonnevie. Læge og mangeårig direktør for
Statens Institut for Folkesundhed Finn Kamper- Jørgensen arbejder med flg. hovedfaktorer
for sundhed/sygdom: Livsstil, Levekår, Alder, Gener og Sundhedsvæsenet.
5. Peter
F. Hjort, norsk samfundsmediciner formulerede følgende definition: ”Helse er
overskud i forhold til hverdagens krav”. Hjort har desuden en enkel fin illustration af
ansvarsfordelingen mellem den enkelte og samfundet. Den enkelte må trille/skubbe sin
egen
”sundhedsbold” (op ad en bakke), men samfundet bestemmer, hvor stejl hældningen
skal være. Den siger samtidig noget om ulighed!
6. Sociolog Aaron Antonowsky indfører begrebet Salutogenese (1979). Han fokuserer på,
hvordan folk holder sig raske til trods for de belastninger, de møder. Han påpeger 3 vigtige
faktorer, der samtidig øger tælleren, R: Begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed.
Antonowsky sammenfatter det i Oplevelsen af sammenhæng /OAS.
7. Suresh Rattan, aldersforsker ved Århus Universitet formulerer i sin lille Tænkepausebog,
Alder fra 2017
en mere realistisk og praktisk definition på sundhed: ”At have en
tilstrækkelig fysisk og mental uafhængighed i daglige aktiviteter”. Med ordet ”tilstrækkelig”
afslører han bla., at vi ikke har de samme krav og ønsker fra fødsel til død.
------------------------------
Aktuelt arbejder jeg nu frivilligt på 10. år under ÆldreSagen som leder af en sundheds-
gruppe, hvis logo og grundlag er R/B. Vi er over 20 ældre damer i alderen 65 -85 år. Vi
prøver at udskyde og formindske skranteårene. Vi øger vores R på utallige måder, så
belastningerne føles mindre.
Sunde nytårshilsener fra Alis Moss