Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 154
Offentligt
Til Sundhedsminister Magnus Heunicke
Kære Sundhedsminister
Gennem mange årtier har industrialiserede lande ikke haft en bæredygtig
reproduktion af befolkningen. I Danmark har reproduktionen ikke være bæredygtig i
50 år. Ufrugtbarhed bærer utvivlsomt en del af skylden, men de specifikke
sundhedsmæssige sammenhænge er ikke kendt. Derimod er det velkendt at den
yngre del af befolkningen skrumper, dette er også stærkt mærkbart i Danmark. Disse
samfundsændringer er en væsentlig del af den aktuelle debat i Danmark. Men
årsagerne
til de voldsomme fald i antallet af unge burde også være en vigtig del af
den politiske dagsorden.
Vores gruppe på Rigshospitalet har i det meget anerkendte tidsskrift
Nature Reviews
Endocrinology
i en artikel (vedhæftet, Fertility decline) gjort rede for udviklingen, de
dystre fremtidsudsigter for de næste generationer, sammenhæng med mandlig
infertilitet, samt muligheder for at
forebygge
ufrugtbarhed gennem regulering af
eksponeringer, som kan være årsag til ufrugtbarhedsepidemien.
Rundt omkring i verden har vores artikel fået stor bevågenhed, inkl. en kronik på
ledersiden af den franske avis Le Monde (vedhæftet Le Monde 9. jan).
Kronikøren opfordrer i kraftige vendinger til, at politikerne ikke fortrænger
problemet, som kan få katastrofale følger for vores vestlige samfund.
Som det fremgår af Le Monde har Rigshospitalets læger (EDMaRC, Endocrine
Disruption of Male Reproduction and Child Health) i mange år været internationalt
førende i at afdække sammenhæng mellem miljø og sundhed, ikke mindst med
hensyn til påvirkninger af de mest følsomme individer i befolkningen, de gravide
kvinder og børn.
Vi opfordrer Sundhedsministeren og Folketinget til at tage et initiativ. Som Le
Monde meget direkte skriver, har politikere været alt for længe om at se skriften på
væggen. EDMaRC er rustet til at løse opgaven på internationalt niveau, men har
stærkt brug for den flerårige støtte, som vi fik bevilget til EDMaRC fra
Sundhedsministeriet med Finanslovsaftalen i 2014, men frataget igen, da der året
efter kom en ny regering.
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 154: Henvendelse af 14/1-22 fra Niels E. Skakkebæk m.fl. om forebyggelse af ufrugtbarhed
Anders Juul
Professor, dr.med.
Leder af EDMaRC , Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
+45-35455085
Katharina Main
Professor, overlæge, Ph.D.
Niels E. Skakkebæk
Professor, dr.med.
CC. Medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg