WWW.VIDENSRAAD.DK
MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM HOS 0-24-ÅRIGE
JANUAR 2022
Videnskabeligt funderede forslag til en national strategi
for børn og unges mentale sundhed
Børn og unges mentale sundhed kan styrkes, og der findes dokumenterede metoder til
at forebygge eller mildne mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom.
Mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt børn og unge opstår ikke fra den
ene dag til den anden. Det er et kontinuum, hvor symptomerne med tiden bliver flere og
værre. Alle steder i udviklingen er det muligt at sætte ind med sundhedsfremme,
forebyggelse, tidlig opsporing eller behandling.
Det bliver gjort i alt for ringe grad, selv om vi i dag har en stor viden om, hvad der skal
til. Den viden, vi har om effektive indsatser bliver ikke brugt systematisk, hvilket
resulterer i, at børn og unge i nogen dele af landet ikke får nogen støtte og i andre dele af
landet får tilbud, som ikke har en dokumenteret effekt.
Der er brug for en national strategi, der både har fokus på tidlig indsats med de rette
indsatser og en systematisk implementering heraf.
For at vende den bekymrende stigning i børn og unge mentale helbredsproblemer og
psykiske sygdomme er det afgørende at forbedre indsatsen i hele forebyggelseskæden -
fra tidlige tegn på mistrivsel til behandlingskrævende tilstande. Og så er det afgørende
at sikre en systematisk implementering af de effektive sundhedsfremme- forebyggelses-
og behandlingsindsatser, så de kommer børn og unge i alle aldre og i hele landet til gode.
Vidensråd for Forebyggelse foreslår derfor, at en national strategi for børn og
unges mentale sundhed rummer følgende punkter:
1. Skab sammenhæng i de mange forebyggende indsatser for børn og familier i
sundheds-, social- og skolesektoren.
2. Styrk mental sundhedsfremme, opsporing og forebyggelse af mentale
helbredsproblemer blandt alle børn i alle kommuner.
ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN