Høring om børn og unges trivsel
Sundhedsudvalget afholder
onsdag den 12. januar kl. 9.00-11.30
høring om børn og unges trivsel (vær. 1-
133).
Formål
Udvalget ønsker under høringen bl.a. at få fremlagt fakta om børn og unges trivsel med fokus på mental
sundhed, alvorlig mistrivsel eller (begyndende) psykisk sygdom.
Udvalget ønsker også at få fremlagt konkrete forslag og anbefalinger til, hvordan en kommende 10-årsplan
for psykiatrien kan adressere udfordringer med børn og unges mistrivsel og psykiske sygdom.
Andre spørgsmål, som også ønskes belyst, er, hvordan man kan lave forpligtende samarbejder mellem
indsatser (gerne ved at fremhæve gode eksempler), og hvordan børn og unges mistrivselstegn kan ses i
kontekst af skole, PPR, familie, fritid, sociale medier m.m., inden problemerne bliver for store.
Program
9.00-9.05
Velkomst og introduktion
-
Jane Heitmann (V), formand for Sundhedsudvalget og ordstyrer under
høringen
Velkomst og introduktion til høringen.
9.05-9.45
Oplæg ved inviterede oplægsholdere
-
Noemi Katznelson, professor, leder af Center for Ungdomsforskning, Institut
for Kultur og Læring, Aalborg Universitet
–
København (ca. 10. min.)
Den ene statistisk efter den anden beretter om stigende mistrivsel blandt unge.
Offentlige udgifter i kommunerne til specialområdet stiger og antallet af henvendelser i
psykiatrien ligeså. Meget peger i retning af, at unges trivsel er under pres. Men hvad
er egentlig på færde?
Med afsæt i sociologien og socialpsykologien vil oplægget indkredse unges trivsel,
mistrivsel og udsathed i dag og se på, hvilke ungdomsliv, fortællinger og
sammenhænge, der gemmer sig bag tallene. Hvor er der grund til bekymring og
handling
–
og hvor er der grund til at mane til besindelse og ro? Og hvad kalder på
særligt psykiatrien i den sammenhæng?
-
Carsten Obel, professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
(ca. 10 min.)
Vi ved efterhånden meget om, hvordan vi hjælper børn og unge, som allerede har
mentale sundhedsproblemer, men omvendt ved vi ikke ret meget om tidlige
forebyggende indsatser, om lokale variationer, om hvordan samfundsudviklinger som
skærmbrug, tidlig rygestart, rutinebrug af smertestillende medicin, mobning osv.
påvirker børn. Der er brug for et langt bedre løbende overblik; et integreret
læringssystem, som sikrer, at de mange gode tiltag og erfaringerne med disse, som
udvikles tæt på børnene og deres familier, opsamles systematisk i kommunerne og
dernæst gerne centralt og danner baggrund for læring. Vi startede i 2007
Skolesundhed.dk og med en samlet investering fra Trygfonden på omkring 50 mio. kr.
for 2015-2022 er BørnUngeLiv i regi af Komiteen for Sundhedsoplysning skaleret til
83 kommuner. De overtager til nytår ejerskabet i en foreningskonstruktion, og det
giver et potentiale for fællesdrift og fælles læring.