SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 130
Offentligt

Analysenotat fra Mødrehjælpen. Nr. 10/Oktober 2021

DEN FØRSTE TID EFTER FØDSLEN

4 ud af 10 forældre mangler hjælp

ved efterfødselsreaktioner

Mange nybagte forældre føler, at de står alene efter fødslen.

De mangler hjælp til at bearbejde fødselsoplevelsen, og

forældre med en efterfødselsreaktion oplever, at de ikke får

den nødvendige støtte.

At blive forældre er en sårbar tid for alle, men nogle

fædre og mødre, har brug for en ekstra hånd. Det gælder

især dem, som rammes af en efterfødselsreaktion,

eller som kæmper med amningen. Det kan være

svært at afgøre, hvor mange forældre, det drejer sig

om, da der kan være et stort mørketal. En tidligere

temperaturmåling blandt 8.280 af Mødrehjælpens

følgere på Instagram og Facebook viser imidlertid, at

62 pct. har eller havde problemer med at få amningen

til at fungere

. Derudover viser tal fra databasen

Børns

Sundhed,

at 22 pct. alle mødre

får noteret

en bemærkning

til deres psykiske tilstand af sundhedsplejersken

. Med

cirka 60.000 fødsler om året svarer det til mere end

13.000 mødre. Og så anslås det, at 10-14 pct. af alle

mødre og 7-8 pct. af alle

fædre

udvikler en fødsels-

depression. Det er mere end 10.000 forældre om året

Når en mor eller far har det psykisk svært, påvirker

det også barnet. En rapport fra Statens Institut for

Folkesundhed viser, at der blandt børn af mødre med

psykiske udfordringer er flere, som har problemer med

bl.a. søvn, ernæring, forældre-barn-kontakten og den

motoriske udvikling.

En ny undersøgelse fra Mødrehjælpen foretaget af

Megafon viser imidlertid, at det kan være svært at få den

nødvendige hjælp til at bearbejde fødslen og komme

godt i gang med amningen. Det rammer især enlige

forældre, unge forældre og forældre, som ikke har råd til

at købe privat hjælp.

Analysen viser bl.a., at

•

43 pct. af de forældre, som har haft behov for hjælp

til at bearbejde en psykisk efterreaktion efter fødslen,

oplever, at de ’slet ikke’ eller ’i ringe grad’ har fået den

fra det offentlige.

•

Selvom forældre ikke har en decideret efterfødsels-

reaktion, kan de stadig have behov for at bearbejde

fødselsoplevelsen (fx gennem en efterfødselssamtale),

men 31 pct. af forældrene med dét behov har ’slet

ikke’ eller ’i mindre grad’ oplevet at få tilstrækkelig

hjælp fra det offentlige.

•

Blandt enlige forældre, der har haft behov for at be-

arbejde fødselsoplevelsen, oplever 50 pct. at de ’slet

ikke’ eller ’i ringe grad’ har fået tilstrækkelig hjælp.

Og blandt enlige forældre, der har haft behov for at

bearbejde en psykisk efterreaktion, oplever 55 pct. at

de ikke har fået tilstrækkelig hjælp.

•

27 pct. har oplevet, at de eller deres partner ’slet ikke’

eller ’i mindre grad’ har fået tilstrækkelig ammehjælp

fra det offentlige umiddelbart efter fødslen, hvis

1 Mødrehjælpen (2020):

Oplevelser af det offentliges

graviditetstilbud og ammehjælp.

2 Statens Institut for Folkesundhed (2021):

Forældres psykiske

tilstand i barnets første leveår og betydning for barnets udvikling

og trivsel.

3 Rigshospitalet (28/05 2021): Fødselsdepression

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

· Analysenotat nr. 10/Oktober 2021 · Den første tid efter fødslen

MødrehjælpenTema

de har haft behov for det. Og 29 pct. oplever, at de

eller deres partner ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ har

fået den hjælp, de har haft behov for til at fastholde

amning i den periode, de ønskede at amme.

•

8 pct. af forældrene har købt privat ammerådgivning.

Blandt forældre med en grundskoleuddannelse har 3

pct. købt privat ammehjælp, mens det blandt forældre

med en kandidatuddannelse eller ph.d. er 10 pct.

Mødrehjælpens analyse bygger på to

datakilder:

•

En spørgeskemaundersøgelse fortaget af Megafon

for Mødrehjælpen med 2.788 forældre med børn i

alderen 0-3 år.

•

Kvalitative beretninger fra Mødrehjælpens

underskriftindsamling ’#TrygFødsel.’

Læs mere om datakilderne til slut i notatet.

Jeg blev slet ikke holdt godt nok i hånden efter

fødslen af mit første barn, og blev sendt hjem fire

timer efter fødslen. Jeg tror, jeg kunne have sparet

mange tårer, og måske også sår på brystvorterne,

hvis vi havde fået en overnatning eller to på hospitalet

samt mere kompetent ammerådgivning. Jeg tror, det

blev startskuddet til en efterfødselsreaktion, jeg stadig

kæmper med mere end et år efter fødslen.

Forælderberetning fra Mødrehjælpens

‘#TrygFødsel’-

underskriftindsamling.

OM MØDREHJÆLPEN

Mødrehjælpen støtter og styrker udsatte børnefamilier og gravide gennem

professionel rådgivning og frivillige aktiviteter. Mødrehjælpen arbejder sammen

med Egmont Fonden i partnerskabet 1000 Dage, for at alle familier får en god

start på livet. Den 1. marts 2021 lancerede vi sammen engodstart.dk.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

· Analysenotat nr. 10/Oktober 2021 · Den første tid efter fødslen

MødrehjælpenTema

DEL 1: Forældre mangler støtte til at håndtere

efterfødselsreaktioner

Det kan være overvældende at blive forælder, og mange

oplever, at følelserne går op og ned i den første tid. Det

er helt almindeligt, men for nogle forældre kan følelsen

af uoverskuelighed og utilstrækkelighed ende med at

overskygge glæden og føre til en efterfødselsreaktion.

Mødrehjælpens undersøgelse, foretaget af Megafon,

viser dog, at langt fra alle forældre får den nødvendige

støtte. I undersøgelsen er forældrene blevet spurgt om,

hvorvidt de eller deres partner har fået den nødvendige

hjælp fra det offentlige til at bearbejde en eventuel

psykisk efterreaktion. 46 pct. af de adspurgte har svaret,

at spørgsmålet ikke relevant for dem, at de ikke haft

behov for hjælp, eller at de ikke ved, om de har haft

behov for hjælp. Blandt de resterende 54 pct., som har

oplevet, at de har haft behov for hjælp til at bearbejde

psykiske efterreaktioner, mener fire ud af ti (43 pct.), at

hjælpen har været utilstrækkelig.

Vi oplevede en meget svær fødsel, som vi efterfølgende fik

meget lidt samtale om – fx i forhold til hvad der gik galt.

Forælderkommentar fra Megafons undersøgelse for Mødrehjælpen.

FIGUR 1

FORÆLDRES OPLEVELSE AF OM DE FIK HJÆLP TIL AT BEARBEJDE EN PSYKISK

EFTEREAKTION BLANDT FORÆLDRE, SOM HAR HAFT BEHOV FOR HJÆLP

21%

23%

22%

I meget høj grad

I høj grad

25%

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Spørgsmål:

Oplever du, at du eller din partner har fået den professionelle hjælp fra det offentlige efter fødslen, som I har haft behov for til at

bearbejde din egen psykiske efterreaktion (fx fødselsdepression)?

(N: 1502)

Kilde: Megafon for Mødrehjælpen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

· Analysenotat nr. 10/Oktober 2021 · Den første tid efter fødslen

MødrehjælpenTema

Problemet med den manglende hjælp går på tværs af

landets regioner, men det er størst i Region Sjælland,

hvor 49 pct. af de forældre, som har haft behov for hjælp

til at bearbejde en psykisk efterreaktion, ’slet ikke’ eller ’i

mindre grad’ har oplevet at få det.

Josefine er en af de forældre, som ikke fik den nødven-

dige hjælp ovenpå en traumatisk fødselsoplevelse.

Hun fik under fødslen en bristning, som efterfølgende

påvirkede hende hårdt både fysisk og psykisk. Hun havde

derfor brug for hjælp til at bearbejde sin oplevelse, men

er blot blevet opfordret til at købe privat hjælp:

”Efter efterfødselssamtalen blev jeg rådet til at opsøge en

traumeterapeut, da de ikke kunne hjælpe mig yderligere

i det offentlige. Et forløb ville koste mellem 7.000-10.000

kroner, og derfor måtte jeg stoppe efter den første session,

for vi havde ikke råd, da vi var studerende. Jeg følte mig ret

fortabt, og er det stadig. For hvad skal man så stille op?”

Forælderberetning fra Mødrehjælpens ’#TrygFødsel’-

underskriftindsamling.

Manglende hjælp til psykiske efterreaktioner kan give

hele familien en dårlig start. For det er ikke kun svært

for den forælder, som har fået en efterreaktion. En

partner kan risikere både at stå meget alene med barnet

samtidig med at vedkommende skal være støttende

overfor forælderen med en efterfødselsreaktion. Martin

fortæller her om sin oplevelse:

”Jeg fik en fødselsdepression, og min kone stod med alt for

meget selv, indtil jeg kom i behandling. Vi oplevede en meget

svær fødsel, som vi efterfølgende fik meget lidt samtale om

– fx i forhold til hvad der gik galt.”

Forælderkommentar fra Megafons undersøgelse for

Mødrehjælpen.

Det kan være hårdt at indse, at man ikke har det godt,

når man lige er blevet forælder, og hvis overskuddet i

forvejen er lavt, kan det være svært at række ud efter

hjælp. Vicky oplevede, at det kræver meget af en som

forælder i en sårbar situation, hvis man skal have hjælp:

”Sundhedsplejens test for depression er ikke god nok, hvis

der ikke bliver taget en dyb samtale, når hun kan se, at man

som forældre slår lidt ud på den. Den kræver, at man som

forældre selv er ærlige og åbner op om alt det svære – men

det er netop svært, sårbart og grænseoverskridende at

fortælle om.”

Forælderkommentar fra Megafons undersøgelse for

Mødrehjælpen.

FIGUR 2

FORÆLDRES OPLEVELSE AF OM DE FIK HJÆLP TIL AT BEARBEJDE EN PSYKISK

EFTEREAKTION, HVIS DE HAVDE BEHOV, FORDELT PÅ REGIONER

50%

40%

30%

20%

10%

Hovedstaden

Sjælland

I meget høj/høj grad

Syddanmark

I nogen grad

Midtjylland

I mindre grad/slet ikke

Nordjylland

41%

32%

27%

31%

19%

49%

32%

23%

32%

45%

28%

40%

26%

35%

Spørgsmål:

Oplever du, at du eller din partner har fået den professionelle hjælp fra det offentlige efter fødslen, som I har haft behov for til at

bearbejde din egen psykiske efterreaktion (fx fødselsdepression)?

(N: 1502)

Kilde: Megafon for Mødrehjælpen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

· Analysenotat nr. 10/Oktober 2021 · Den første tid efter fødslen

MødrehjælpenTema

HVAD ER EN EFTERFØDSELSSAMTALE, OG HVORFOR ER DEN VIGTIG?

Mange forældre kan have et behov for at tale fødslen igennem, også selvom de ikke har en efterfødselsreaktion. Til en efterfødsels-

samtale kan forældre tale fødselsoplevelsen igennem med en jordemoder og få svar på deres spørgsmål. Det er nemlig ofte svært

at følge med i alt under fødslen, og nogle forældre har haft ubehagelige og voldsomme oplevelser, som skal bearbejdes.

En efterfødselssamtale kan desuden være et vigtigt redskab til at undgå, at en mor eller far udvikler en fødselsdepression.

Brugerundersøgelser viser, at en efterfødselssamtale øger forældrenes tilfredshed med forløbet og reducerer traumesymptomer,

depression og stress. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle forældre tilbydes en efterfødselssamtale.

Kilde: Sundhedsstyrelsen (2013): Anbefalinger for Svangreomsorgen

Efterfødselssamtalen er vigtig, men kan

være svær at få

Langt fra alle forældre får den nødvendige støtte efter

fødslen, og det kan være svært at få en efterfødsels-

samtale. Blandt de 86 pct., som i et eller andet omfang

føler, at de har haft behov for hjælp til at bearbejde

fødselsoplevelsen, har 31 pct. ’slet ikke’ eller ’i mindre

grad’ fået det i tilstrækkeligt omfang.

Den seneste LUP Fødende-rapport, en tilfredsheds-

undersøgelse af Center for Patientinddragelse blandt

kvinder, der har født i 2020, viser ligeledes, at det kan

være svært at få hjælp til at bearbejde fødslen. Her

svarer 22 pct. af mødrene, at de efter fødslen ’slet ikke’

eller ’i ringe grad’ har talt med personalet om fødslen i

det omfang, de har haft behov for

Ida-Marie havde en hård fødsel, og tror at en efter-

fødselssamtale kunne have hjulpet hende:

”Jeg havde en voldsom fødsel, hvor jeg efterfølgende blev

opereret, da jeg havde mistet meget blod. Jeg blev sendt

hjem, før amningen var etableret til trods for, at jeg til

jordemoderen havde udtrykt bekymring for amning efter

dårlige erfaringer ved første barn. Bagefter ringede jeg

forgæves efter en efterfødselssamtale, som jeg havde brug

for efter den voldsomme oplevelse med operationen. Jeg

græd hver dag i fire uger, indtil jeg endte på psykiatrisk

skadestue.”

Forælderberetning fra Mødrehjælpens ‘#TrygFødsel’-

underskriftindsamling.

4 Center for Patientinddragelse (2021):

LUP Fødende 2020.

FIGUR 3

FORÆLDRES OPLEVELSE AF HVORVIDT

DE FIK HJÆLP TIL AT BEARBEJDE FØDSELS-

OPLEVELSEN, HVIS DE HAVDE BEHOV

FOR HJÆLP

17%

14%

29%

23%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Spørgsmål:

Oplever du, at du eller din partner har fået den

professionelle hjælp fra det offentlige efter fødslen, som I har haft

behov for til at bearbejde fødselsoplevelsen (fx i form af en efter-

fødselssamtale med den jordemoder, du/din partner fødte med)?

(N: 2106)

Kilde: Megafon for Mødrehjælpen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

· Analysenotat nr. 10/Oktober 2021 · Den første tid efter fødslen

MødrehjælpenTema

Der kan være forskellig praksis på fødestederne, i forhold

til om det er personalet eller forældrene selv, der skal

tage initiativ til en efterfødselssamtale. Det kan dog være

svært for nogle forældre, at de selv skal bede om en

samtale, da der sker meget andet i de første dage efter

fødslen. Efter fødslen havde Marianne ikke overskud til at

finde ud af, om hun kunne få en efterfødselssamtale:

”Jeg fik ikke tydeligt fik at vide, at der var mulighed for en

efterfødselssamtale. Jeg kunne godt have brugt den, men

man er ret omtumlet efter en fødsel og jeg følte ikke jeg

kunne tage stilling til særlig meget. Så selv hvis jeg var blevet

spurgt lige efter en fødsel, kunne jeg godt have ønsket mig,

at det blev tilbudt en gang mere, måske 1-2 uger efter,

hvor overskuddet måske havde været større.”

Forælderkommentar fra Megafons undersøgelse for

Mødrehjælpen.

Under coronapandemien har nogle forældre desuden

oplevet, at det har været endnu sværere at få en efter-

fødselssamtale, ligesom samtalen ikke altid har kunne

afholdes fysisk. Her fortæller Michala om sin oplevelse:

”Jeg har skulle rykke for en efterfødselssamtale tre gange,

og endte med at tage den over telefon på grund af corona-

krisen.”

Forælderberetning fra Mødrehjælpens ’#TrygFødsel’-

underskriftindsamling.

En lignede oplevelse har Alberte haft. På grund af corona

har hun ikke fået den efterfødselssamtale, hun har haft

brug for, og det har sat sine spor:

”På grund af corona-krisen har jeg ikke kunne få en efter-

fødselssamtale med min jordemoder. Det har for mig

resulteret i, at jeg synes, det er utrygt at skulle føde igen.”

Forælderberetning fra Mødrehjælpens

‘#TrygFødsel’-

underskriftindsamling.

Oplevelsen, af at hjælpen til at bearbejde fødslen er

utilstrækkelig, kan dog ikke kun forklares med corona-

pandemien, da undersøgelsen dækker forældre med

børn i alderen 0-3 år. Blandt forældre, som fødte inden

corona, er oplevelsen ikke markant bedre.

På grund af corona-krisen har jeg ikke kunne få en efter-

fødselssamtale med min jordemoder. Det har for mig

resulteret i, at jeg synes, det er utrygt at skulle føde igen.

Forælderberetning fra Mødrehjælpens

‘#TrygFødsel’-underskriftindsamling.

REBEKKA HAR BRUG FOR EN EFTERFØDSELSSAMTALE

Rebeakka havde en voldsom fødsel, der varede 30 timer og endte med at få et akut kejsersnit. På grund af den voldsomme

fødsel gik der også lang tid, før hun kunne holde sin nyfødte søn. For Rebekka var det en meget traumatisk oplevelse, og hun

har haft brug for at bearbejde oplevelsen. Hun oplever dog, at hun er blevet overladt til sig selv og har eksempelvis ikke haft en

efterfødselssamtale med en jordemoder fra fødegangen endnu:

”Nu er der gået to måneder, og jeg venter stadig. Jeg har i stedet måtte læse min journal igennem selv og fortælle om min oplevelse til min

sundhedsplejerske og psykiater. Men jeg har jo et hav af spørgsmål til forløbet, som de ikke kan svare på.”

Forælderberetning fra Mødrehjælpens

‘#TrygFødsel’-underskriftindsamling.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

· Analysenotat nr. 10/Oktober 2021 · Den første tid efter fødslen

MødrehjælpenTema

Sårbare forældre rammes ekstra hårdt

Det er især de unge og enlige forældre, som er hårdt

ramt, når de efter fødslen har brug for hjælp og støtte.

Mødrehjælpens undersøgelse viser, at det samlet set er

43 pct. af forældrene, som ifølge dem selv har haft behov

for hjælp til at bearbejde en psykisk efterreaktion, der

’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ har oplevet, at få den fra

det offentlige. Men blandt unge og enlige forældre er det

endnu flere: 53 pct. af de yngste forældre (18-24 år), der

mener, at de eller deres partner har haft behov for hjælp

til at bearbejde en psykisk efteraktion, har ’slet ikke’ eller

’i ringe grad’ fået det. Ligeledes er det 55 pct. blandt

forældre, som ikke har en partner.

Og mens det samlet set er 31 pct. af forældrene, der

har oplevet et behov for støtte til at bearbejde fødsels-

oplevelsen, der mener, at de eller deres partner ’slet

ikke’ eller ’i mindre grad’ har fået den nødvendige

professionelle hjælp fra det offentlige, er det 36 pct.

blandt de yngste forældre (18-24 år) og 50 pct. blandt

enlige forældre.

Netop de sårbare forældre kan ellers have brug for en

ekstra hånd. Som enlig forælder, kan det eksempelvis

være vigtigt at få støtte og sparring fra det sundheds-

faglige personale, som den enlige mor Maichen her

giver udtryk for:

”Der

er alligevel mange bekymringer undervejs, hvor det

måske ville være rart at blive fulgt lidt mere. Man kan godt

føle, at man er meget overladt til sig selv.”

Forælderberetning fra Mødrehjælpens

‘#TrygFødsel’-

underskriftindsamling.

På den måde kan de sårbare forældre risikere at blive

ramt dobbelt, hvis de i forvejen oplever at stå alene og

heller ikke bliver grebet af sundhedsvæsnet.

FIGUR 4

FORÆLDRE DER IKKE OPLEVER AT HAVE

FÅET HJÆLP TIL AT BEARBEJDE EN PSYKISK

EFTEREAKTION

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Alle

forældre

18-24-årige

forældre

Enlige

forældre

43%

FIGUR 5

FORÆLDRE DER IKKE OPLEVER AT

HAVE FÅET HJÆLP TIL TIL AT BEARBEJDE

FØDSELSOPLEVELSEN

50%

40%

30%

53%

55%

50%

20%

31%

10%

Alle

forældre

18-24-årige

forældre

Enlige

forældre

36%

Spørgsmål:

Oplever du, at du eller din partner har fået den

professionelle hjælp fra det offentlige efter fødslen, som I har haft

behov for til at bearbejde din egen psykiske efterreaktion (fx fødsels-

depression)?

Svar:

’Slet ikke’

eller

’i ringe grad’

(N: 1502)

Kilde: Megafon for Mødrehjælpen

Spørgsmål:

Oplever du, at du eller din partner har fået den

professionelle hjælp fra det offentlige efter fødslen, som I har haft

behov for til at bearbejde fødselsoplevelsen (fx i form af en efter-

fødselssamtale med den jordemoder, du/din partnerfødte med)?

Svar:

’Slet ikke’

eller

’i ringe grad’

(N: 2106)

Kilde: Megafon for Mødrehjælpen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

· Analysenotat nr. 10/Oktober 2021 · Den første tid efter fødslen

MødrehjælpenTema

DEL 2: Mere end hver fjerde forælder mangler ammehjælp

efter fødslen

Det er ikke kun fødselsoplevelsen, som kan sætte

psykiske spor hos de nybagte forældre. Også amning

fylder meget i mange familier i den første tid, og det

kan være både fysisk og psykisk hårdt, når amningen

er udfordrende, og man ikke får den nødvendige hjælp.

I værste fald kan det også være medvirkende til en

efterfødselsreaktion, som Kamille har oplevet:

”Jeg blev slet ikke holdt godt nok i hånden efter fødslen af

mit første barn, og blev sendt hjem fire timer efter fødslen.

Jeg tror, jeg kunne have sparet mange tårer, og måske også

sår på brystvorterne, hvis vi havde fået en overnatning

eller to på hospitalet samt mere ammerådgivning. Jeg tror,

det blev startskuddet til en efterfødselsreaktion, jeg stadig

kæmper med mere end et år efter fødslen.”

Forælderberetning fra Mødrehjælpens ‘#TrygFødsel’-

underskriftindsamling.

Mødrehjælpens undersøgelse viser, at 27 pct. af de

forældre, som har haft et behov for ammehjælp efter

fødslen, ’slet ikke’ eller ’i ringe grad’ har oplevet at få

det i det offentlige. Og 29 pct. oplever, at de eller deres

partner ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ har fået den

nødvendige hjælp til at fastholde amning i den periode,

de ønskede at amme.

MERE END HVER FJERDE FORÆLDER (27 PCT.), DER HAR HAFT BRUG FOR AMMEHJÆLP

UMIDDELBART EFTER FØDSLEN, OPLEVEDE ’SLET IKKE’ ELLER ’I RINGE GRAD’ AT FÅ DET.

BLANDT FØRSTEGANGSFORÆLDRE ER DET MERE END HVER TREDJE (34 PCT.).

Jeg tror, det blev startskuddet til en efterfødselsreaktion,

jeg stadig kæmper med mere end et år efter fødslen.

Forælderberetning fra Mødrehjælpens

‘#TrygFødsel’-underskriftindsamling.

VICTORIA MÅTTE KØBE PRIVAT TERAPI EFTER HÅRD AMMEOPSTART

Da Victoria kom hjem fra fødegangen, fik hun hjælp med amningen af sin sundhedsplejerske. Amningen var dog stadig

udfordrende, og Victoria fik smerter og sår på begge brystvorter.

”Gradvist

fik jeg med smerterne det psykisk værre. Jeg oplevede stor usikkerhed, manglende virkelighedsfølelse, tvangstanker om at gøre

skade på mig selv og min datter og ikke mindst voldsomme angstanfald.”

Victoria havde brug hjælp, men det var ikke let at få. Derfor måtte hun selv tilkøbe et terapiforløb.

”Min sundhedsplejerske vidste godt, jeg ikke havde det godt, men hun kunne kun tilbyde gruppeterapi med lang ventetid. Hun kunne ikke

anbefale mig det, og opfordrede mig i stedet til at få en henvisning gennem egen læge. Jeg endte med at betale 3.500 kroner for et privat

gruppeterapi-forløb. Jeg har stadig udfordringer med tvangstanker og angst, men har det langt bedre.”

Forælderberetning fra Mødrehjælpens ‘#TrygFødsel’-underskriftindsamling.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

· Analysenotat nr. 10/Oktober 2021 · Den første tid efter fødslen

MødrehjælpenTema

Udfordringen går på tværs af de fem regioner. Dog er

Region Hovedstaden den region, hvor færrest forældre

oplever, at få den ammehjælp de har haft behov

umiddelbart efterfødslen. Her har 47 pct. af dem, der

har haft behov for hjælp, svaret, at de ’i meget høj grad’

eller ’i høj grad’ har fået det – i Region Sjælland er det 54

pct., hvilket gør det til den region, hvor flest forældre er

tilfredse med hjælpen. Når det kommer til at fastholde

amning i den periode, forældrene ønsker, er der højest

en forskel på tre procentpoint mellem regionerne i

forholdt til andelen af forældre, der ’i meget høj grad’

eller ’ i høj grad’ oplever, at de har fået den hjælp, de har

haft behov for.

Ammeudfordringen er således et nationalt problem,

men Mødrehjælpens undersøgelse viser, at det især

er førstegangsforældre, der mangler hjælp og støtte.

Blandt førstegangsforældre, med behov for ammehjælp

umiddelbart efter fødslen, er det eksempelvis mere end

hver tredje forælder, som ’slet ikke’ eller ’i ringe grad’

oplever, at de har fået tilstrækkelig hjælp.

Tine er en af de førstegangsmødre, som manglede hjælp

til amning. Både mens hun lå på hospitalet og skulle

opstarte amningen, og da der efterfølgende blev ved

med at være komplikationer. Til sidst måtte hun opgive

amningen helt:

”Jeg blev sendt hjem efter fem timer på Rigshospitalet med

mit første barn. Jeg fik ikke rigtig hjælp til amning før fem

dage senere, hvor problemerne var mange. Det endte med

mange måneders slid for at få det til at lykkes, men til sidst

måtte

jeg give op. Jeg brugte de tilbud, der var på sygehuset

og i den kommunale sundhedspleje, men det var ikke nok,

eller måske fik jeg hjælpen for sent.”

Forælderberetning fra Mødrehjælpens ‘#TrygFødsel’-

underskriftindsamling.

FIGUR 6

FORÆLDRE SOM IKKE HAR FÅET

DEN AMMEHJÆLP, DE HAR HAFT BEHOV FOR,

UMIDDELBART EFTER FØDSLEN

40%

FIGUR 7

FORÆLDRE SOM IKKE HAR FÅET DEN

HJÆLP, DE HAR HAFT BEHOV FOR, TIL AT

FASTHOLDE AMNING

40%

30%

20%

34%

27%

10%

20%

29%

10%

37%

Alle forældre

Førstegangs-

forældre

Alle forældre

Førstegangs-

forældre

Spørgsmål:

Oplever du, at du eller din partner har fået den

professionelle hjælp fra det offentlige efter fødslen, som I har haft

behov for til at komme godt i gang med amningen umiddelbart efter

fødslen?

Svar:

’Slet ikke’

eller

’ i ringe grad’

(N: 2389)

Kilde: Megafon for Mødrehjælpen

Spørgsmål:

Oplever du, at du eller din partner har fået den

professionelle hjælp fra det offentlige efter fødslen, som I har haft

behov for til at fastholde amning i den periode, du/din partner

ønskede at amme?

Svar:

’Slet ikke’

eller

’ i ringe grad’

(N: 2202)

Kilde: Megafon for Mødrehjælpen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

· Analysenotat nr. 10/Oktober 2021 · Den første tid efter fødslen

MødrehjælpenTema

Også førstegangsmoren Nadja oplevede, at amme-

hjælpen i det offentlige var utilstrækkelig – især fordi der

manglede hands on-hjælp:

”Jeg er som førstegangsforælder overrasket over, hvor

svært det er at få ammehjælp. Noget så grundlæggende

som at skulle give sit barn mad uden at kunne få hjælp.

Min sundhedsplejerske viderestillede mig til en kommunal

ammevejleder telefonisk, og herefter stoppede hjælpen. Har

mange gange haft brug for at få hands on-hjælp, men det er

for dårligt, at man skal have penge op af lommen og købe

hjælp i det private.”

Forælderkommentar fra Megafons undersøgelse for

Mødrehjælpen.

Privat ammehjælp kan eksempelvis bestå af, at en

ammevejleder besøger familien i hjemmet og giver

personlig vejledning. Det kan også være et besøg på

en ammeklinik eller telefonisk rådgivning. Line er en

de forældre, som efter en svær ammestart følte sig

nødsaget til at købe privat ammehjælp. Hun havde dog

kun råd til en enkelt konsultation:

”Jeg fik ingen hjælp til amning efter fødslen. En enkelt

gang kiggede en sygeplejerske mig over skulderen og

konstaterede, at det så rigtigt ud. De første to uger gik fint,

men efterfølgende fik jeg smerter, sår og mælkeknuder. Det

var desværre efter de to indledende besøg fra sundheds-

plejersken, som først kommer igen, når min søn er 2

måneder. Jeg har forsøgt alt muligt på egen hånd og brugt

adskillige timer på YouTube, men uden held. Jeg har

derfor booket privat ammevejledning, som desværre er

dyrt. Jeg har kun råd til en enkelt aftale, så hvis det ikke er

tilstrækkeligt, må jeg stoppe amningen.”

Forælderberetning fra Mødrehjælpens ‘#TrygFødsel’-

underskriftindsamling.

Kun forældre, der har råd, kan få ammehjælp

Når forældre har udfordringer med amningen, men ikke

får tilstrækkelig hjælp i det offentlige sundhedsvæsen,

må de selv forsøge at tackle situationen. De forældre,

som har råd, kan købe privat ammehjælp. Det gør 8 pct.

af forældrene, viser Megafons måling for Mødrehjælpen.

Har mange gange haft brug for at få hands on-hjælp, men

det er for dårligt, at man skal have penge op af lommen

og købe hjælp i det private.

Forælderkommentar fra Megafons undersøgelse for Mødrehjælpen.

HVAD KOSTER PRIVAT AMMEHJÆLP?

Prisen på privat ammehjælp kan variere afhængigt af udbyder og indhold. Her er eksempler på priser:

•

200 kroner:

900 kroner:

15 minutters telefonisk ammerådgivning

Én times ammevejledning i hjemmet

1.500 kroner:

Individuel ammeforberedelse

2.300 kroner:

To timers ammevejledning i hjemmet og mulighed for telefonisk opfølgning de efterfølgende syv dage

3.000 kroner:

Ammeforløb med individuel forberedelse, hjemmebesøg efter fødslen og mulighed for telefonisk

vejledning i de første tre uger efter fødslen

Kilde: Baseret på vejledende priser hos forskellige udbydere på baggrund af google-søgning foretaget d. 17. maj 2021.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

· Analysenotat nr. 10/Oktober 2021 · Den første tid efter fødslen

MødrehjælpenTema

Ammehjælp kan være dyr, og der også er en social

ulighed i, hvem der tilkøber hjælp. Megafons måling

for Mødrehjælpen viser eksempelvis, at 3 pct. af

forældrene med en grundskoleuddannelse har købt

privat ammehjælp, mens det blandt forældre med en

kandidatuddannelse eller ph.d. er 10 pct.

Hvis forældre ikke har råd til at tilkøbe privat amme-

hjælp, kan det betyde, at de ikke får den nødvendige

hjælp. Blandt de forældre, som ’slet ikke’ har oplevet at

få den nødvendige hjælp fra det offentlig til at komme

godt i gang med amningen, har 24 pct. tilkøbt privat

ammehjælp. Det vil altså sige, at de resterende 74 pct.

ikke har fået den hjælp til amning, de egentlig har haft

behov for – hverken fra det offentlige eller det private.

Jasmin er en af de mødre, som ikke fik tilstrækkelig

ammehjælp, men som heller ikke har haft råd til at købe

privat rådgivning:

”Både før og efter fødslen af vores andet barn oplevede

jeg ingen ekstra støtte, på trods af at jeg var i kategorien

‘sårbar’. Jeg overvejede private konsultationer i hjemmet af

både jordemoder og ammevejleder og valgte det kun fra på

grund af prisen.”

Forælderberetning fra Mødrehjælpens ‘#TrygFødsel’-

underskriftindsamling.

Jeg overvejede private konsultationer i hjemmet af både

jordemoder og ammevejleder og valgte det kun fra på

grund af prisen.

Forælderkommentar fra Megafons undersøgelse for Mødrehjælpen.

FIGUR 8

TILKØB AF PRIVAT AMMERÅDGIVNING BLANDT FORÆLDRE

MED FORSKELLIGE UDDANNELSER

10%

Grundskole

Ungdomsuddannelse

Kort videregående eller

bacheloruddannelse

Kandidat eller ph.d.

10%

Spørgsmål:

Har du eller din partner benyttet nogle af disse private ydelser?

(N: 2768)

Svar:

Privat ammerådgivning eller ammehjælp

Kilde: Megafon for Mødrehjælpen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Henvendelse af 21/12-21 fra MødrehjælpenTEMA om kommunale tilbud til nybagte forældre

· Analysenotat nr. 10/Oktober 2021 · Den første tid efter fødslen

MødrehjælpenTema

Om analysen

Analysen er en del af Mødrehjælpens og Egmont

Fondens partnerskab ‘1000 Dage’. Partnerskabet skal

sikre, at alle børn lige fra fødslen trives og får alsidige

muligheder for at lære og udvikle sig.

Analysen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse,

som Megafon har udført for Mødrehjælpen, samt de

beretninger Mødrehjælpen har modtaget i forbindelse

med vores kampagne ‘#TrygFødsel’.

Beretninger

Flere citater og casefortællinger stammer fra Mødre-

hjælpens kampagne ’#TrygFødsel’. I oktober 2020

udsendte Mødrehjælpen et manifest med seks krav til

bedre forhold for gravide og fødende. Flere end 30.000

har skrevet under på manifestet, og 1.499 har også valgt

at dele deres personlige beretninger med os.

Navne er anonymiseret, og citater kan være redigerede

for læsbarhed.

Megafon-målingen

Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøve

udtrukket fra CPR-registeret. Stikprøven er stratificeret

efter barnets alder og forældrenes køn, alder og geografi.

Målgruppen er forældre med børn i alderen 0-3 år.

Spørgeskemaet er sendt til en bruttostikprøve på 10.000

respondenter via e-Boks, hvor 2.788 brugbare interviews

er gennemført. Svarprocenten er således 28 pct.

Respondenterne har besvaret spørgeskemaet i perioden

3.-15. februar 2021.

Svarmaterialet er efterfølgende blevet vægtet efter

barnets alder, respondentens køn, bopæl samt alder i

henhold til at afspejle den aktuelle fordeling af forældre

med børn i alderen 0-3 år. Vægtningen har primært haft

betydning for fordelingen mellem mænd og kvinder,

da 1.865 kvinder, har besvaret spørgeskemaet, mens

det kun er 923 mænd. Respondenterne har deltaget

anonymt i undersøgelsen.

MødrehjælpenTema

DEN FØRSTE TID EFTER FØDSLEN

ANALYSENOTAT NR. 10/OKTOBER 2021

REDAKTØRER

WINNIE ALIM · [email protected] / FLEMMING SCHULTZ · [email protected]

ANALYSE

HELENA VINTHER NIELSEN /

GRAFISK DESIGN

PETER WALDORPH

MØDREHJÆLPEN

ABEL CATHRINES GADE 13 · 1654 KØBENHAVN V.

TELEFON

3345 8600 / MOEDREHJAELPEN.DK