SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 109
Offentligt

FORANDRINGSKRAFT

Fire forudsætninger

for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Udarbejdet af

Rådet for Socialt Udsatte

FORANDRINGSKRAFT

Fire forudsætninger

for social forandring

November 2021

Forandringskraft trykt udgave ISBN: 978-87-93698-18-5

Forandringskraft elektronisk udgave ISBN: 978-87-93698-19-2

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

”Når man er socialt

udsat, bliver man

hurtigt set på som

et samfundsproblem.

Men hvad er

problemet egentlig?”

Josefine,

studerende

INDHOLD

S. 3

S. 6

S. 13

Forord:

Vi har brug for forandringskraft

Sammenfatning:

Fire forudsætninger for social forandring

FORUDSÆTNING 01:

Fra intention til beslutning: Vi har brug

FORUDSÆTNING 02:

Fra lindring til forandring: Vi har brug

for en forståelse af udsathed, der muliggør social forandring

for at træffe beslutninger om social forandring på samfundsniveau

S. 19

S. 29

FORUDSÆTNING 03:

Fra systemets ydelser til menneskers liv:

Vi har brug for en hjælp, der rammer behovet

S. 38

FORUDSÆTNING 04:

Fra inddragelse til deltagelse:

Vi har brug for, at alle oplever, at de har selv- og medbestemmelse

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

for at flytte os og drømme nye drømme.

Der bliver brugt utroligt meget tid og mange res-

sourcer på at prøve at løse sociale problemer, men

vi kæmper fortsat med, at social forandring sker for

sjældent. Og det sker for ofte, at vi symptombehand-

ler frem for at forebygge og gøre noget ved årsagerne

bag de sociale problemer i Danmark.

Vi tror, at vi kan gøre det meget bedre. Både for de

mennesker der lever i socialt udsathed – og dem der

er i risiko for det. Men hvordan?

Hvis svarene var simple, var der ikke et behov for

et Råd. Hvis løsningerne lå ligefor, ville opgaverne

for Rådet fremadrettet give sig selv. Men svarene er

langtfra simple. Vi ved, at der sker mange gode ting

rundt omkring. Og vi ved, at de gode intentioner

er der. Men vi ved også, at det kan være hamrende

svært at komme fra hensigt til handling.

Vores budskab er, at løsningen ligger netop i dette

overordnede skifte. Fra de mange gode hensigter

til reel, fælles forandringskraft. Nogle af os, der har

bevæget os på feltet i mange år, har deltaget i utallige

visions-, missions- udviklings-, strategi- og imple-

menteringsprocesser. Uden at vi har set de foran-

dringer, vi blev lovet og lovede os selv. Det kan man

blive både træt, frustreret og indigneret over. Men

man kan også blive stædig og få fornemmelsen af, at

vi rent faktisk burde kunne lykkes bedre.

Hvis vi for alvor skal bryde med nogle af de udfor-

dringer, vi har talt om i rigtig mange år, er der behov

for forandringskraft, der gør gode intentioner til

reelle forandringer. Det kræver ny viden, nye hand-

linger og nye partnerskaber, men mest af alt kræver

det beslutningskraft. At vi sammen beslutter, at vi

kan gøre det bedre. At vi vil gøre det bedre. Og at vi

forpligter hinanden på, at vi for alvor tager livtag

med de diskussioner, der har præget og udfordret

området i mange år. Det skal et nyt Råd bidrage til.

Dette oplæg er bygget op om fire forudsætninger for

social forandring. De er valgt, fordi det er diskussio-

ner og problemstillinger, der dukker op igen og igen.

De er langt fra nye og kan nærmest synes banale,

men vi tror, at det er helt afgørende for at skabe reel

forandringskraft på social- og udsatteområdet, at

vi netop gør noget ved de grundlæggende forudsæt-

ninger, der gang på gang spænder ben. At vi en gang

for alle beslutter og forpligtiger os til at gøre noget

ved dem.

Rådet for Socialt Udsattes arbejde skal tage afsæt i

samfundsudviklingen og de behov, der er på områ-

det, og derfor er det afgørende for os at invitere

andre med i overvejelserne og formuleringen af sva-

rene på, hvad der skal til for at skabe forandring på

det sociale område. Vi har derfor det seneste år gen-

nemført et væld af analyser, interviews, workshops,

konferencer og øvrige aktiviteter. Tak til alle jer, der

har sat ord på jeres liv, ideer og tanker. I har gjort os

mere nysgerrige, mere stædige og mere optimistiske.

God læselyst.

Forord:

VI HAR BRUG FOR

FORANDRINGSKRAFT

Vibe Klarup,

Formand for Rådet for Socialt

Udsatte, direktør i Hjem til Alle Alliancen

David Adrian Pedersen,

Næstformand for Rådet for

Socialt Udsatte, formand for De Anbragtes Vilkår

Christina Strauss,

formand for SAND – de

hjemløses landsorganisation

Cliff Kaltoft,

sekretariatschef for Landsforeningen

af VæreSteder (LVS)

Heinz Wolf,

chefkonsulent og leder af varmestue i

Kirkens Korshær

Kira West,

forstander for Reden København og

formand for Region Hovedstadens udsatteråd

Kristian Würtz,

rådmand for Sociale Forhold og

Beskæftigelse i Aarhus Kommune

Majbrit Berlau,

næstformand i Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH)

Nina Brünés,

faglig konsulent for Region

Hovedstadens socialsygeplejerskeordning

Velfærdssamfundet giver langt de fleste af os mulig-

hed for at leve et liv, hvor vi kan forfølge vores ønsker

og drømme. Hvor vi oplever både selv- og medbe-

stemmelse på vores eget liv og det samfund, vi lever

i. Bliver vi syge, mister jobbet eller kommer ud for

en ulykke, kan vi som regel få den hjælp og støtte,

vi har brug for. På den måde findes der et betydeligt

positivt mørketal i vores velfærdssamfund i form

af menneskeskæbner, der ender langt bedre, end de

kunne være endt.

Samtidig hører vi dagligt om mennesker, hvor vores

samfund arbejder mere mod end med dem. Som

farer vild i systemet. Ikke kan få en bolig. Aldrig får

den behandling, de har brug for og ret til. Som bliver

holdt fast i håbløse handleplaner. Eller som må gøre

sig dårligere, end de er for at kunne leve op til kriteri-

erne for at få hjælp. Mennesker der hverken oplever,

at de har indflydelse på deres eget liv, de sammen-

hænge de indgår i eller på samfundet omkring dem.

I Rådet for Socialt Udsatte ser vi det som vores

opgave at bidrage til at skabe et samfund, der tør

lade sig måle på, hvordan de mest udsatte af os

behandles. Et samfund hvor det ikke er forældre,

bopæl eller journal, der er afgørende for den enkel-

tes mulighed for at leve sit liv og deltage i samfun-

det som aktive medborgere. Et samfund hvor færre

bliver ramt af udsathed, og flere er en del af fælles-

skabet. Og et samfund hvor social forandring er en

mulighed for den enkelte og en fælles målsætning

for os som samfund.

Det seneste år har vi i Rådet for Socialt Udsatte

undersøgt, tænkt over og talt med mange gode folk

om, hvordan vi skaber bedre muligheder for det, vi

kalder social forandring: At mennesker reelt kan

undgå at blive skubbet ud i udsathed – og at men-

nesker med den rette hjælp og opbakning kan flytte

sig ud af udsathed, hvis de ender der.

Anledningen er, at Rådet har fået til opdrag at udar-

bejde et oplæg til et nyt kommissorium for det kom-

mende Råd, der skal gælde fra 2022. Kommissoriet

skal pege på, hvilken retning et nyt Råd skal bevæge

sig i, og hvilke problemstillinger Rådet særligt bør

kaste sig over.

Vores afsæt og motivation har været, at velfærdssta-

ten i dag for ofte ikke lever op til sit mest fundamen-

tale løfte: At vi griber dem, der falder. At vi hjælper

dem, der har behov for hjælp. Og at vi giver mulighed

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

HVEM TALER VI OM,

NÅR VI TALER OM

SOCIAL UDSATHED?

Mennesker i socialt udsathed er ikke en homogen

gruppe. Og mange mennesker bevæger sig ind og

ud af udsathed. Der er ingen fast definition af, hvad

det vil sige at være socialt udsat. Almindeligvis

taler man om mennesker, der har flere sammen-

satte sociale problemer. Det kan være problemer

med rusmidler, arbejdsløshed eller psykiske lidel-

ser, men fysisk sygdom og mangel på socialt net-

værk kan også gøre, at mennesker bliver socialt

udsatte.

At der ikke er nogen fast definition på social udsat-

hed, betyder også, at der ikke er en entydig måde at

opgøre det på. Nedenfor er fire forskellige veje til at

indkredse, hvor mange mennesker der kan siges at

være i socialt udsathed. Spændet i antallet er stort:

Fra 100.000 personer, hvis man kun ser på personer,

der modtager sociale ydelser for komplekse sociale

problemer til over 500.000, hvis man beder folk selv

vurdere, om de er socialt udsatte

Kilder:

Vives Fællesskabsmåling 2017.

Vives registerbaserede undersøgelse 2018.

https://fagbladet3f.dk/artikel/over-halvdelen-har-anden-etnisk-bag-

grund.

Baseret på: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/beu/spm/219/

svar/1557070/2017182.pdf.

https://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/

file/2/92/1519983063/holdningsundersoegelse_danskernes-holdnin-

ger-til-socialt-udsatte-2017.pdf

TILGANG 01:

VIVES

FÆLLESSKABSMÅLING 2017

af befolkningen (ca. 230.000 personer)

Definerer socialt udsathed ud fra graden

og kompleksiteten af problemer med helbred,

psykisk helbred, økonomi, oplevelsen af

at være en del af et fællesskab

og adgang til hjælp.

TILGANG 02:

REGISTERBASEREDE

UNDERSØGELSE

af befolkningen (ca. 282.000 personer)

er omfattet af et forhold såsom hjemløshed,

stof- eller alkoholbrug eller svær eller moderat

psykisk lidelse Af disse udgør 1,5-2 %.

gruppen med komplekse sociale problemer

(ca. 70-100.000 personer)

TILGANG 03:

RAMT AF FATTIGDOM

Ifølge AE-Rådets seneste opgørelse fra 2020

er der tale om

EPINION HVOR MAN

SPØRGER FOLK, OM DE

OPFATTER SIG SELV SOM

SOCIALT UDSATTE

Epinion har for Rådet for Socialt Udsatte i 2013, 2015

og 2017 gennemført målinger af befolkningens

holdninger til en række spørgsmål i relation til socialt

udsatte . I den seneste måling svarer

TILGANG 04:

250.000 personer,

heraf ca. 60.000 børn. Ud fra den definition er der

tale om 190.000 voksne, som er socialt udsatte.

at 56%. af de fattige børn herhjemme har

anden etnisk baggrund end dansk, svarende

til godt 36.000 børn

(svarende til ca. 580.000 personer) at de er

socialt udsatte. I de foregående

undersøgelser var

andelen 6%.

10%

”Hvis man skal ændre

udsatteområdet, bliver

man nødt til at investere

i mennesker.”

Jonas,

studerende

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Sammenfatning:

Det er blot et udpluk af tal og tendenser, der viser,

at både status og udvikling på det sociale område er

menneskeligt uholdbart. Men også samfundsøko-

nomisk står vi med en udfordring. Alt efter hvordan

gruppen defineres, og hvilke ydelser der medtages,

bruger vi mellem 7,8 og 41 mia. kr. i nettoudgifter på

at hjælpe socialt udsatte mennesker

Vi har brug for at forandre

det sociale område

Ingen kan løse komplekse, sociale samfundsmæs-

sige problemer alene. Hverken borgerne selv, med-

arbejdere, ledere, politikere, fagområder eller sek-

torer. Så havde vi løst dem tidligere. De problemer,

vi kæmper med i dag, er i vidt omfang de samme,

som vi har kæmpet med i en årrække. Strukturelle

eksklusionsmekanismer. Stigmatisering. Hjælp, der

kommer for sent. Siloopdelte løsninger. Og mang-

lende samarbejde på tværs. Vi kender problemerne,

og vi har prøvet meget for at løse dem, men det

forbliver i for høj grad nålestik og enkeltstående

projekter.

Hvorfor det er sådan, er et godt spørgsmål. Men

måske fordi det er svært? Fordi det er dilemma-

fyldt? Fordi vi svarer på komplekse problemer med

for simple svar? Eller fordi vi mangler at beslutte os

for reelt at gøre noget?

På en måde er det både ualmindeligt svært og kom-

plekst – og samtidig nærmest provokerende sim-

pelt. Debatoplægget her handler om begge dele. Det

handler om kompleksiteten i at forstå og svare rig-

tigt på udsathed og om det svære i at få systemer,

fagligheder og forskellige perspektiver til at arbejde

godt sammen. Men det handler også om det helt

simple – om behovet for at flytte tålegrænsen på det

sociale område på niveau med de øvrige velfærds-

områder.

Hvis et barn brækker armen, går behandlingen

automatisk og gnidningsfrit i gang. Hvis et barn

udsættes for omsorgssvigt i familien, er proces-

sen langtfra så simpel. Hvis en kvinde har symp-

tomer på kræft, har vi som samfund besluttet, at

hun automatisk kommer ind en højtspecialise-

FIRE FORUDSÆTNINGER

FOR SOCIAL

FORANDRING

Vi har brug for at genbekræfte

den sociale kontrakt

Sammen har vi bygget et velfærdssamfund baseret

på en stærk samfundskontrakt på tværs af befolk-

ningsgrupper og på tværs af generationer. En kon-

trakt der bygger på, at socialpolitik vedrører og har

betydning for os alle.

Men samfundskontrakten er under pres. I en række

vestlige lande ser vi massive sociale udfordringer,

og de gule veste er blevet et meget synligt og kon-

kret billede på, at et voksende antal borgere ikke

oplever, at staten er til for dem. I Danmark ser vi en

stigende geografisk og økonomisk opdeling, hvor vi

måske nok er et lille land, men hvor der kan være

meget langt fra by til land, ufaglært til akademiker

og rig til fattig. Samtidig er der et voksende antal

borgere, der ikke forventer, at deres børn vil opleve

større velstand end dem selv. Det giver sprækker i

velfærden, udfordrer sammenhængene på tværs og

får den sociale kontrakt til at knage.

Samtidig står vi de kommende år over for meget

store politiske beslutninger og samfundsmæssige

forandringer. Vi skal finde os selv efter coronakri-

sens både økonomiske og menneskelige chok. Vi

skal udvikle og indgå omfattende grønne aftaler,

som skal gøre os til et bæredygtigt samfund. Og vi

skal svare på, hvad det egentlig er, digitaliserin-

gen gør ved os og for os. For bare at nævne nogle

eksempler.

Hvis vi skal levere store og robuste beslutninger, skal

vi kunne samles på tværs af generationer og på tværs

af befolkningsgrupper. Samfundskontrakten skal

sikre, at vi ikke knækker over, men i stedet finder en

vej, hvor ingen grupper tabes undervejs.

Der sker og er sket mange positive ting på social-

og udsatteområdet de seneste år. Der er dygtige og

engagerede kræfter på tværs af fagligheder og sek-

torer, der hver dag arbejder for mennesker i og på

kanten af udsathed. Der er indgået politiske aftaler,

der har løftet området. Der er gode og inspirerende

lokale eksempler. Der er solstrålehistorier. Og der er

lange seje træk, der endelig lykkes.

Men når vi kigger på tallene, rykker vi os grundlæg-

gende for lidt. Og på nogle områder går det endda

den forkerte vej:

• Den seneste hjemløsetælling

i 2019 viste, at

der var over 6.000 hjemløse, hvilket er knap 30

procent højere end i 2009

• Antallet af fattige

er mere end fordoblet

siden årtusindskiftet. Den seneste opgørelse

fra Danmarks Statistik viser, at der nu er knap

250.000, der lever i relativ fattigdom

• Antallet af registrerede narkotikarelaterede

dødsfald

har de senere år ligget stabilt mellem

256 og 279 dødsfald om året med et lille fald

fra 2019 til 2020

. Det placerer Danmark

blandt de lande i Europa med højest andele

narkotikarelaterede dødsfald

• Den Nationale Sundhedsprofil

fra 2017 viser,

at andelen af unge 16-24-årige, der vurderer, at

de har et dårligt mentalt helbred er steget fra 12

procent i 2010 til 18,3 procent i 2017

• Ifølge Rockwool Fonden

står lidt over fire pct.

af unge mellem 18-24 uden for arbejdsmarkedet

og uddannelse i mere end to år. Andelen har

været stort set konstant de sidste 20 år

• Socialt udsatte dør i gennemsnit 19 år

tidligere end andre.

Kun 54 pct. af socialt

udsatte vurderer selv at have et godt helbred

mod 85 pct. af befolkningen som helhed. 42 pct.

af socialt udsatte voksne har mindre end

20 tænder tilbage, mens tallet kun er fire pct. i

hele befolkningen. Og 63 pct. af socialt udsatte

kæmper med langvarige sygdomme mod 34 pct.

af hele befolkningen. Over en tiårig periode er

situationen stort set uændret

1. VIVE (2019). Hjemløshed i Danmark 2019.

2. https://cepos.dk/abcepos-artikler/0127-udvikling-i-antallet-af-relativt-

fattige-2000-2018/

3. Sundhedsstyrelsen (2021). ‘Narkotikarelaterede dødsfald 2020’

4. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og

Narkotikamisbrug. 2019. Europæisk narkotikarapport. Figur 3.17, s. 81

5. Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Ekholm, O., & Christensen, A. I. (2018).

Danskernes sundhed-Den nationale sundhedsprofil 2017.

6. Signe Hald Andersen m.fl. (2019). Hvad ved vi om udsatte unge 2:

https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2019/09/Bog_Hvad-vi-

ved-om-udsatte-unge-2.pdf

7. Strøbæk, L., Davidsen, M., & Pedersen, P. V. (2017). Socialt udsattes

dødelighed og brug af sundhedsvæsenet: Registeropfølgning 2007-2015..

8. VIVE (2018). Socialt Udsatte borgeres brug af velfærdssystemet:

https://www.vive.dk/media/pure/6999/1717876

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

ret kræftpakkeplan med krav om overholdelse af

strenge tidsfrister. Hvis en kvinde viser symptomer

på social udsathed, kan hun vente længe på den

rette hjælp og risikerer, at behandlingen aldrig når

til knuden, men kun omhandler symptomerne. Når

vi taler om grøn omstilling, bruger vi milliarder af

kroner på forskning og udvikling. Når vi taler social

omstilling, kæmper vi stadig om resterne af sats-

puljen. Når vi bygger nye energi-øer, er der tale om

ufatteligt komplekse processer med et utal af faglig-

heder involveret, men hvor tingene gøres i en nøje

bestemt rækkefølge ud fra kravsspecifikationer til

kvaliteten af både projektering og udførsel. Når vi

taler helhedsorienterede indsatser og én plan på

det sociale område, kæmper vi fortsat med forskel-

lige regelsæt, økonomiske kasser og proceskrav fra

forskellige sektorområder, der langtfra altid peger

i samme retning.

Tænk, hvis vi, før vi kunne blive behandlet for

kræft, skulle have et job eller ændre vores spi-

sevaner. Tænk, hvis vi i de store byggeprojekter

insisterede på, at vandet skulle hældes i svømme-

bassinet, før fundamentet var bygget. Det ville vi

aldrig acceptere.

Tænk, hvis vi stillede de samme krav til kvalite-

ten på det sociale område, som vi gør på andre

områder. Tænk, hvis vi kunne ændre ambitionerne

og tålegrænsen på det sociale område, så de lå

på samme niveau som brækkede arme, kræft og

energi-øer.

af de sidste mange års socialpolitiske diskussio-

ner. Oplægget er et bud på at samle de diskussioner

og problemstillinger, der bliver ved med at forfølge

arbejdet på området. Og et bud på hvad der skal til,

hvis vi vil rykke ved dem.

Vores diagnose er følgende: Vi mangler ikke vilje, vi

mangler forandringskraft. Vi mangler ikke nye pro-

jekter, vi mangler handlekraft. Vi mangler ikke gode

intentioner, vi mangler beslutningskraft. Vi mangler

ikke ideer, vi mangler implementeringskraft.

FORUDSÆTNING 01

Fra intention til beslutning:

Vi har brug for at træffe beslutninger

om social forandring

på samfundsniveau.

FORUDSÆTNING 02

Fra lindring til forandring:

Vi har brug for en forståelse

af udsathed, der muliggør

social forandring.

Der er brug for fælles

forandringskraft

Debatoplægget har titlen

Forandringskraft

for at

sætte fokus på, at behovet, som vi læser det, er at

beslutte os for at skabe reelle forandringer på det

sociale område.

Har vi brug for mere viden – ja, men en ny type viden.

Har vi brug for mere handling – ja, men ikke flere

enkeltstående projekter eller simple løsninger. Har

vi brug for flere visioner og ideer – ja, men nogle

der kommer fra papir til praksis og fører til reelle

forandringer.

Oplægget er målrettet beslutningstagere. Både

de politisk valgte og alle andre, der påvirker ret-

ningen på udsatte-, social- og velfærdspolitikken

i Danmark. Vi har en fælles opgave. Vi skal skabe

den forandringskraft, der skaber det næste løft

af socialpolitikken. Derfor bruger vi ”vi-formen” i

oplægget. Vi’et er med andre ord os alle sammen

– og ikke mindst de af os, der har en magt og posi-

tion, der giver os mulighed for at påvirke det, der

påvirker dem, der er mest sårbare og udsatte i vores

samfund

Debatoplægget indeholder fire forudsætninger, der

er et livtag med fire kendte problemstillinger, som vi

bliver nødt til at genbesøge, fordi borgere, forskere,

praktikere og andre eksperter peger på dem som

væsentlige, og fordi vi ikke for alvor kan lykkes med

at skabe social forandring, hvis vi ikke får gjort noget

ved dem:

FIRE

FORUDSÆTNINGER

FORUDSÆTNING 03

Fra systemets ydelser

til menneskers liv:

Vi har brug for en hjælp,

der rammer behovet.

FORUDSÆTNING 04

Fra inddragelse

til deltagelse:

Vi har brug for, at alle oplever,

at de har selv-

og medbestemmelse.

Et oplæg, der samler

diskussionerne

Fra forsommeren 2020 og et år frem har Rådet for

Socialt Udsatte arbejdet på at udvikle anbefalinger

til det kommende Råd, der nyudpeges fra januar

2022. For at afspejle og bygge på mere end rådsmed-

lemmernes tanker og erfaringer har der som led i

arbejdet været bred deltagelse fra borgere, prakti-

kere, politikere, forskere og interesseorganisationer.

Dette oplæg ser på tværs af det sidste års arbejde

og involveringsproces. Men det ser også på tværs

For hver forudsætning ser vi både på problemstil-

lingen og den kompleksitet, som gør, at det er noget,

vi ikke bare lige løser. Derudover kommer vi med et

bud på, hvad der skal til for at skabe forandrings-

kraft, og som et nyt Råd derfor bør undersøge og

dyrke nærmere.

præmis for hele oplægget og Rådet for Socialt Udsat-

tes arbejde, at alle skal opleve, at de har selv- og

medbestemmelse.

Deltagelse er en afgørende vej fra eksklusion til

inklusion for den enkelte. Til bedre løsninger på det

sociale område. Og til politikudvikling, tillid og sam-

menhængskraft på samfundsplan. Derfor er det der,

debatoplægget både begynder og slutter. Samtidig er

den fjerde og afsluttende forudsætning afgørende

for de øvrige – hvis ikke vi lykkes med den, kan vi

heller ikke lykkes med de andre.

Det begynder og slutter

med deltagelse

Et helt afgørende udgangspunkt for debatoplægget

har været, at der er for mange socialt udsatte men-

nesker der hverken oplever, at de har indflydelse på

deres eget liv, de sammenhænge, de indgår i, eller på

samfundet omkring dem. Det er en grundlæggende

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

SÅDAN HAR VI GJORT…

INTERVIEWS

Fra forsommeren 2020 og et år frem har Rådet for Socialt Udsatte

bl.a. gennemført:

med socialt udsatte mennesker, brugerorganisationer, politikere og embedsmænd

i kommuner og regioner, folketingspolitikere, forskere, praktikere, fonde og øvrige

vigtige stemmer på socialområdet.

MØDER

i Rådets Bruger- og Praktikerpanel, der består af repræsentanter for

brugerorganisationer og for sociale organisationer; og i Rådets Landspanel,

der består af repræsentanter fra de lokale udsatteråd.

SYMPOSIER

med brugere og praktikere.

LOKALE GÅ-HJEM-MØDER

med bl.a. politikere, repræsentanter fra erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner

og civilsamfund m.fl. i Rønne, Fredericia og Aarhus.

INDSAMLING OG UDGIVELSE

af et litteraturstudie og et inspirationshæfte med 12 eksempler på god praksis

til at styrke demokratisk deltagelse.

FIRE

FORUDSÆTNINGER

FOR AT SKABE

SOCIAL

FORANDRING

Rådet for Socialt Udsatte

har identificeret fire

fundamentale forudsætninger for at skabe social

forandring. Her præsenteres de fire forudsætninger

og Rådets tilhørende anbefalinger i kort form.

LÆSEVEJLEDNING

Hver forudsætning beskrives med følgende elementer:

MED ANDRES ORD OG PERSPEKTIVER

hvor borgere, praktikere, forskere, politikere og øvrige interessenter

giver deres blik på nøgleelementer i problemstillingen.

RÅDETS LÆSNING AF PROBLEMSTILLINGEN

hvor Rådet præsenterer sin læsning af problemstillingen, og hvad der

kendetegner den.

RÅDET ANBEFALER

hvor Rådet giver sine anbefalinger til, hvordan der kan skabes forandringskraft,

herunder hvordan et kommende Råd kan arbejde videre med forudsætningerne.

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

●

FORUDSÆTNING 01

FRA INTENTION TIL BESLUTNING:

Vi har brug for at træffe beslutninger om social forandring

på samfundsniveau. Velfærdssamfundet skal måles på, om vi skaber

forbedringer for de dårligst stillede i samfundet. Vi har ikke brug for flere

skåltaler. Vi har brug for fælles mål og beslutninger med rækkevidde. Reel

social forandring på samfundsniveau kræver, at vi træffer flere tværgående

beslutninger, så vi trækker i samme retning på tværs af fx social-, børne-,

sundheds-, bolig- og arbejdsmarkedsområderne. Social forandring er ikke en

opgave, der kan løses af socialområdet alene.

●

FORUDSÆTNING 02

FRA LINDRING TIL FORANDRING:

Vi har brug for en forståelse af udsathed, der muliggør social forandring. Vores

syn på social udsathed og hvad der forårsager den, betyder noget for, hvilke

problemstillinger vi ser, hvad vi handler på, og hvilke løsninger vi skaber. Vi skal

insistere på, at social forandring er hovedfokus i socialpolitikken. Det kræver, at

vi ser med nye øjne på det, der skaber udsathed på tværs af målgruppekasser –

og at vi forstår og hjælper med at forandre de samfundsstrukturer, der skaber

og fastholder udsathed.

●●

RÅDETS ANBEFALING:

VI HAR BEHOV FOR ET METROPROJEKT

Vi skal have kittet velfærdsområderne sammen. Beslutte os for, at det kan

lade sig gøre. Vi tror, at løsningen er ambitiøse mål for social forandring på

samfundsniveau. Ligesom metroen hævede barren for Københavns infrastruktur,

skal vi hæve barren for den sociale infrastruktur, hvis vi vil skabe forudsætningerne

for social forandring. Vi anbefaler et socialpolitisk metroprojekt, der indeholder:

Et stort fælles mål – fordi det gør noget ved os at sætte store mål, fx om at ingen

skal være hjemløse, eller at alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

Bredt funderede politiske og faglige beslutninger – fordi de store

velfærdsområder – sundhed, social, børn, uddannelse, bolig mv. – er så gensidigt

forbundne, at en sommerfugls vingeslag på et område har store konsekvenser på

de andre områder.

Vedholdenhed og implementeringskraft – fordi vi har brug for langsigtede

politiske reformer, der ligesom metroprojektet tør give ballade undervejs,

og som holder blikket stift rettet mod en gang for alle at gøre op med de

uhensigtsmæssigheder, som martrer socialområdet: økonomisk, strukturelt og

lovgivningsmæssigt.

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

●●

RÅDETS ANBEFALING:

VI SKAL INSISTERE PÅ SOCIAL

FORANDRING

Målet og ambitionen i socialpolitikken bør være, at vi skal forebygge udsathed

og finde veje, så mennesker kan løfte og flytte sig – uanset hvad de kommer

af, hvem de er, hvad de kan, og hvad de vil. Det handler om altid at give

mennesker mulighed for at løfte og flytte sig på egne præmisser. Ofte handler

det om afbøde, lindre, skadesreducere og støtte – som en forudsætning, en

forløber og et fundament for forandring. Vi anbefaler derfor:

At vi politisk og fagligt altid skal arbejde med et socialpolitisk mål om social

forandring.

At vi får en bedre forståelse af udsathed. Vi skal se det samlede billede og

betydningen af de mekanismer, strukturelle vilkår, systemer, begivenheder og

livsvilkår, der henholdsvis skaber, fastholder og løfter mennesker ud af social

udsathed. Og vi skal arbejde meget mere med at ændre de grundlæggende

strukturelle eksklusions- og inklusionsmekanismer.

At vi gør udsathed til en midlertidig livstilstand – og ikke noget man er.

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

●

FORUDSÆTNING 03

FRA SYSTEMETS YDELSER

TIL MENNESKERS LIV

Vi har brug for en hjælp, der rammer behovet. Vi skal insistere på, at det

altid er menneskelivet og ikke systemets kasser, der er udgangspunktet

for den hjælp, der gives. Velfærd, der virker, tager afsæt i menneskets

konkrete behov, ressourcer og relationer. Vi skal udvikle hjælpe- og

støttesystemer, der har høj kvalitet, uden at de specialiseres derhen, hvor

vi ikke ser det hele menneske.

●

FORUDSÆTNING 04

FRA INVOLVERING TIL DELTAGELSE

Vi skal gøre deltagelse til noget helt centralt i arbejdet med at skabe

social forandring. Deltagelse er en væsentlig vej fra eksklusion til inklusion

for den enkelte. Til bedre løsninger funderet på erfaringsbaseret viden

på det sociale område. Og til politikudvikling, tillid og sammenhængskraft

på samfundsplan.

●●

RÅDETS ANBEFALING

VI SKAL INNOVERE SYSTEMET

Vi har stadig meget at gøre for at sikre, at hjælpen reelt rammer behovet.

Vi anbefaler derfor, at vi opprioriterer reel systeminnovation med fokus på:

At hjælpen og støtten altid tager afsæt i det enkelte menneske. Særligt

når det er et menneske, der ikke af sig selv kan navigere i det system, vi har

opbygget.

At systemet udvikles med afsæt i en tydeligere opgaveforståelse, et

stærkere blik for relationerne, en mere fleksibel organisering og højere

faglighed.

At velfærd tænkes som mere end det offentlige system – og at vi skal se

særligt civilsamfundets løsninger endnu stærkere som en del af fremtidens

socialpolitik.

●●

RÅDETS ANBEFALING

GIV MENNESKER MAGT VIA DELTAGELSE

Deltagelse er den mest potente kilde til forandringskraft. Til at gøre dem

det hele handler om, til dem der driver forandringerne. Derfor skal vi på

alle niveauer kraftigt opprioritere deltagelse. Vi anbefaler derfor:

At deltagelse tænkes og dermed prioriteres som afgørende præmis for

forandringskraft på individ-, organisations- og samfundsniveau.

At der sker et markant fagligt og metodemæssigt løft i forhold til,

hvordan der skabes reel deltagelse. Det gælder på medarbejderniveau,

på organisationsniveau og på samfundsniveau.

At erfaringsbaseret viden opgraderes som en væsentlig og nødvendig

videnskilde til udvikling og evaluering af sociale indsatser.

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

FORUDSÆTNING 01

FRA INTENTION

TIL BESLUTNING

Vi har brug for at træffe beslutninger om

social forandring på samfundsniveau

Historisk set er vi kommet langt i forhold til at hjælpe mennesker, der lever i

social udsathed, men vi har brug for igen at skabe forbedringer for de dårligst

stillede i samfundet. Vi skal hjælpe dem, der har det sværest bedre, og vi skal

sætte ind langt tidligere og arbejde med, hvordan socialpolitikken kan forhindre

flere i at falde igennem velfærdssamfundets sikkerhedsnet.

Hvis vi skal lykkes med at skabe social forandring, kræver det, at socialområdet

kommer i tættere samspil med de øvrige politikområder, og at der sættes fælles

ambitiøse mål for social forandring på samfundsniveau.

Derfor handler første kapitel om, hvordan vi kan løse og forhindre flere sociale

problemer, hvis områderne arbejder tættere sammen, og vi kommer fra gode

intentioner til gode fælles, langsigtede mål og beslutninger.

●

Med andres ord og perspektiver

”Der er brug for, at

socialområdet kæmper

sig mere ind på

midtbanen, byder sig til,

og tør formulere store

politiske visioner.”

Jesper Fisker,

Direktør for

Kræftens Bekæmpelse

●

Rådets læsning af problemstillingen: Det næste løft af velfærdspolitikken

●

Rådet anbefaler: Vi har behov for et metroprojekt

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

MED ANDRES ORD

OG PERSPEKTIVER

DEN TIDLIGERE

TOPEMBEDSMAND

SOCIOLOGEN

”Socialområdet træder til, når alt andet er

brudt sammen – og når alt andet er brudt

sammen, så er det ofte for sent. Vi ender

der, fordi vi kommer for sent i gang, og fordi

vi ser for lidt på helheden.”

Jesper Fisker,

tidl. departementschef i Socialministeriet,

og i dag direktør i Kræftens Bekæmpelse

Rådets læsning af problemstillingen:

”Man kommer ofte til at fokusere på

voksne, der er i en udsat position,

psykisk syge, misbrugere, også tidligere

kriminelle. Men for mig at se, giver det

ikke mening at tænke på socialpolitik

uden at tænke på børnepolitik og

skolepolitik, på unge og uddannelse. Hvis

man sikrer, at børn slutter folkeskolen

med motivation og lyst til at tage en

uddannelse, så er man nået langt.”

Aydin Soei,

forfatter og sociolog

DET NÆSTE LØFT AF

VELFÆRDSPOLITIKKEN

MINISTEREN

FORSKEREN

”Det er ikke nok med

sundhedsforebyggelse. Vi skal forebygge

social sårbarhed også. Man skal forebygge,

at unge ikke får en uddannelse, at de

dropper ud, at de føler sig mislykket. Vi

ved fra skolebørn-undersøgelserne med

12-17-årige, at mange mistrives.”

Betina Dybbroe,

professor, Roskilde Universitet

”Socialområdet har ikke været en del af den store

prioriteringssamtale om, hvad vi vil som samfund.

Det er gledet ud af den fælles samfundsanalyse

og har levet i sit eget spor. Hvis man skal lykkes,

er der faktisk meget lidt, man kan gøre fra et

Socialministerium isoleret set. De fundamentale

ting kan vi kun kan lykkes med gennem de brede

velfærdsinstitutioner på mange områder. Der ligger

hos Socialministeriet selvfølgelig en vigtig opgave

i at sikre gode indsatser for dem, der er faldet

igennem, og som kan være med til at hjælpe dem

tilbage – være med til at kaste dem tilbage ind i

fællesskaber. Men de store forandringer kan ikke

lykkes uden samarbejde med de andre områder.”

Astrid Krag,

Social- og Ældreminister

BORGMESTEREN

MENNESKET

”Der er ikke nok, der tør tænke de store tanker.

Vi tænker altid meget konkret på, hvad vi står

med lige nu. Det er det politiske signal, som

jeg ser det. Når vi snakker forebyggelse, er det

forebyggelse i en smal forstand. Skole og sådan

noget. Det handler for mig meget om, hvordan

man kan se socialpolitikken spille sammen med

andre områder. Hvor er snitfladerne, og hvor ligger

udfordringerne? Og så skal vi kunne gå ind og

reelt gøre noget for den enkelte. Så på den måde

handler det om, at vi både skal se helhed og være

fleksible.”

Ulrik Wilbek,

borgmester, Viborg Kommune

”Jeg så gerne, at der kom et tættere

samarbejde mellem boligområdet,

beskæftigelsesområdet og socialområdet,

for systemerne hænger unægteligt sammen.

Det hjælper ikke på socialområdet, hvis de

andre områder ikke følger med. Men som

det er nu, hænger områderne ikke sammen,

men kommer i stedet til at arbejde mod

hinanden, og det nytter ikke. Opgaven skal

løftes i fællesskab.”

Josefine Skjødt,

aktiv hos SAND

I 1992 vedtog Folketinget Ørestadsloven, hvori det

indgik, at der skulle anlægges en ”letbane” i Køben-

havn. Ørestadsselskabet blev stiftet, og et kæmpe

byggeri med dertilhørende gener for byens borgere

gik i gang, og en hel generation voksede op og troede,

at de høje grønne mure var en del af Hovedstaden.

Den første metrolinje åbnede i 2002 og er siden da

blevet udvidet løbende. Senest er der i marts 2020

åbnet otte nye stationer. I 2024 udvides metroen til

Sydhavn. Alene den nyeste metrolinje Cityringen

har kostet 25,3 mia. kr. En investering, der forventes

på sigt at blive alle kroner og besværligheder værd.

Metroen er resultatet af et stort, langsigtet mål og

en fremsynet, tværpolitisk beslutning, hvor der blev

investeret massivt i en infrastrukturproblemstilling,

der skulle løses, selvom de første resultater først

ville vise sig efter ti år. Metroen er derfor også et godt

eksempel på, at det er muligt at være visionær og

træffe langsigtede politiske beslutninger, der rækker

ud over en valgperiode, og som giver meget bøvl,

budgetter der skrider, og tidsplaner, der ændrer sig

undervejs.

Vi er i Danmark rigtigt dygtige til at træffe den slags

fælles beslutninger om vores trafikale infrastruk-

tur. Vi har bygget broer, metroer og mange, mange

kilometer vej og cykelstier. På lignende måde har vi

tidligere truffet beslutning om at nedbringe antallet

af trafikdræbte, at løfte kvaliteten af kræftbehand-

lingen via kræftpakkerne, og pt. er vi i gang med på

sigt at udfase rygning.

Spørgsmålet er, om vi er lige så gode til at sætte

socialpolitiske mål og bygge vores sociale velfærds-

infrastruktur? Til at sætte os sammen på tværs af

politiske skel og beslutte, at nu skal der gøres noget

her. Til at investere i at forebygge og løse sociale

problemer, selvom resultatet først ses om ti år.

Vi kommer ikke til at afskaffe sociale problemer, og

der vil vedblive med at være mennesker, der lever i

social udsathed. Det vi kan gøre noget ved – det vi

skal gøre noget ved – er bevægelserne og vejene ind

i og ud af sociale problemer. Det bør være pejlemær-

ket for socialpolitisk forandringskraft, at vi bygger

og investerer i den sociale velfærdsinfrastruktur,

der skal afbøde, udvikle, forebygge og hjælpe. Og at

vi konstant tør insistere på at hæve ambitionerne

for dette arbejde.

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Velfærdspolitik er socialpolitik –

og omvendt

Vi hører ofte, at vi skal måle velfærdssamfundet på,

hvordan vi behandler de svageste. Hvis vi tager kon-

sekvensen af denne tanke, så udvikler vi velfærds-

samfundet ved at skabe forbedringer for de dårligst

stillede i samfundet. Ved at løfte niveauet for, hvor

mange fald vi kan forebygge. Hvor dybt vi kan falde.

Hvilken hjælp, vi kan få, hvis det sker. Og hvordan vi

hjælpes ud af social udsathed igen.

Historisk har vi vist, at der, hvor vi med strukturpo-

litik har udviklet den brede velfærd, er vi lykkedes

med at mindske eller eliminere sociale problemer.

Med folkepensionen flyttede vi en hel generation fra

fattigdom til et rimeligt otium. Daginstitutionerne

var i første omgang ikke et pædagogisk funderet

tilbud, men en ambition om at give kvinder bedre

muligheder på arbejdsmarkedet. Som lykkedes, og

som nu er et velfærdstilbud, der kan gribe social

udsathed blandt børn. Og med en målrettet forebyg-

gende indsats har vi over en længere årrække stort

set løst problemstillingen med teenageforældreskab,

så der i dag er markant færre umodne forældre, der

får børn i høj risiko for anbringelser¹.

Jo bedre det brede fundamentet er, desto færre fal-

der igennem. Der ligger derfor en meget væsentlig

social opgave i det universelle velfærdssystem og

hos de brede velfærdsområder, som hver dag fore-

bygger et utal af sociale problemstillinger. Men der

er huller i sikkerhedsnettet og et behov for at gen-

opfriske den sociale opgave i de forskellige led. Vi

skal sikre, at færre falder igennem sikkerhedsnettet.

Det er en opgave, der skal løftes bedre i daginstitu-

tioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, boligområ-

det, beskæftigelsessystemet, sundhedsområdet og

ældreområdet.

Samtidig er der en opgave med at gøre det bedre for

de mennesker, der lever i social udsathed. Både i

forhold til det, vi gør for dem, når de er ramt af social

udsathed, men også i forhold til at hjælpe dem ud af

udsatheden igen. Vi har store uløste sociale proble-

mer i form af fx social arv, manglende uddannelse

til anbragte, unge i hjemløshed, der dør for tidligt og

ikke kommer i hverken job eller uddannelse, uvær-

dig aldring blandt ældre hjemløse, narkorelaterede

dødsfald og meget, meget mere.

Et socialpolitisk løft forudsætter

bedre velfærdsinfrastruktur

Socialområdet kan ikke løse den socialpolitiske

opgave alene. Vi kan som samfund kun forebygge

social udsathed, hvis vi begynder, inden mennesker

lander i det sociale system. Det starter på boligom-

rådet, børneområdet, uddannelsesområdet, beskæf-

tigelsesområdet, sundhedsområdet mv.

Vi kan kun lindre og afbøde menneskers proble-

mer, hvis de oplever en helhedsorienteret indsats på

tværs af sektor-, område- og fagskel. Det kræver, at

vi er afstemte i tilgangen på fx retsområdet, bolig-

området, det tekniske område, sundhedsområdet

og socialområdet.

Der er med andre ord behov for et løft på tre områ-

der:

• Det vi gør tidligt:

Vi kan kalde det

forebyggelse, sociale investeringer eller

”investér, før det sker”. Essensen er

grundlæggende den samme: Vi skal løse flere

problemer, før de bliver problemer ved at sætte

ind der, hvor kimen til social udsathed skabes.

Det sker særligt på de brede velfærdsområder,

og det kræver, at socialområdet bevæger sig ind

på andre områder og bidrager i forhold til flere

dagsordener.

• Det vi gør undervejs:

Vi skal afbøde

effekterne af social udsathed, og vi skal lindre

dem bedre, men vi skal også insistere på at have

ambitioner på menneskets vegne. På ønsket om

og muligheden for at flytte sig. På progression.

Håb og drømme. Uanset hvor svært livet er,

og hvor vanskelige vilkår det leves under. Det

kræver en udvikling og forbedring af de sociale

indsatser, hvilket vi særligt ser nærmere på i

kapitel 3.

• Det vi gør bagefter:

Vi skal løse sociale

problemer på en måde, hvor problemet ikke

opstår lige bagefter igen. For så er det jo ikke

løst. Det handler om at støtte det enkelte

menneske i at få et liv og relationer, der udgør et

tilpas solidt fundament for en anden livsbane.

Her skal vi skabe en vej fra de sociale indsatser

og ud på de brede velfærdsområder, men også

til civilsamfund, erhvervsliv og lokalsamfund.

Vi kan kun skabe mulighed for progression, hvis

systemerne understøtter hinanden i de forskellige

indsatser. Og vi kan kun støtte mennesker, der er på

vej ud af problemer, hvis vi kan tilbyde noget, der

er bedre end det, de kommer fra. Det kræver bl.a. et

bedre samarbejde med ungeområdet, boligområdet,

beskæftigelsesområdet, fritidsområdet m.fl.

Vi kan kun løse den socialpolitiske opgave, hvis vi

samarbejder godt og skaber gode løsninger på tværs

af velfærdsområderne. Hvis vi udvikler en mere

sammenhængende velfærdsinfrastruktur.

Coronakrisen fremkaldte

sprækker og muligheder

i vores velfærdssamfund

Socialområdet er ofte fastlåst i normer og

arbejdsgange, som er vanskelige at forandre,

selvom de kan betyde, at indsatserne ikke får

de bedste forudsætninger for at lykkes. Under

coronakrisen blev det dog tydeligt, at der var

behov for at bryde med de vante måder at løse

opgaver på og for at samarbejde på tværs. Disse

løsninger skabte forbedret service for mange

mennesker i social udsathed i en vanskelig tid.

Et tæt samarbejde mellem sundhedsvæsenet

og socialområdet betød bl.a. en forbedring

af substitutionsbehandlingen. Det blev muligt

for sundhedspersonalet at møde op ude hos

borgerne fx på værestederne i stedet for

at borgerne, som tidligere, skulle møde op

på rusmiddelcentrene. Dette betød, at flere

menneskers behandlingsforløb lykkedes.

Et andet eksempel er børneområdet, hvor

trivsel og sociale forhold i hjemmet blev meget

synlige mål for coronaskolen. Det gav et stærkt

og fornyet fokus på at opspore udsatte børn og

sikre, at de mødte op på skolen.

Coronakrisen har forværret den sociale

eksklusion for mange med isolation. Samtidig

har den også vist, hvad der kan lykkes, når

socialpolitik ikke står alene men indgår i et

samspil med de øvrige velfærdsområder. Den

succes kan vi bruge som inspiration til det næste

løft af socialpolitikken.

1. https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2020/2020-01-31-Rekordfaa-

teenagemoedre

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Rådet anbefaler:

VI HAR BEHOV FOR

ET METROPROJEKT

Alle velfærdsområder skal være bedre til at invitere

hinanden ind, stille sig til rådighed og reelt blande

sig i det, der sker andre steder. Det har vi sagt før. Nu

skal vi gøre noget ved det.

Vi tror, det kræver, at vi beslutter os for ambitiøse

fælles mål for social forandring på samfundsniveau.

Som at stoppe hjemløshed, stoppe antallet af unge i

mistrivsel, sikre at anbragte unge får en uddannelse

svarende til øvrige unge, fjerne overdødeligheden

blandt mennesker, der bruger stoffer, eliminere

ulighed i sundhed og lignende. Vi skal formulere

langsigtede mål, der kan være udgangspunktet for

samarbejdet på tværs af fag- og politikområder.

Vi skal have kittet velfærdsområderne sammen.

Beslutte os for, at det kan lade sig gøre. Ligesom

metroen hævede barren for Københavns infrastruktur,

skal vi hæve barren for den sociale infrastruktur, hvis

vi vil skabe forudsætningerne for social forandring.

Vi anbefaler et socialpolitisk metroprojekt, der inde-

holder:

• Et stort fælles mål

– fordi det gør noget

ved os at sætte store mål, fx om at ingen skal

være hjemløse, eller at alle unge skal have en

ungdomsuddannelse. Det kan noget, når vi

rækker ud efter noget, som vi ikke kan lykkes

med alene, men kræver samarbejde med andre.

• Bredt funderede politiske og faglige

beslutninger

– fordi de store velfærdsområder

– sundhed, social, børn, uddannelse, bolig mv.

– er så gensidigt forbundne, at en sommerfugls

vingeslag på et område har store konsekvenser

på de andre områder. Vi har derfor behov for

at tale meget mere sammen og dele mere viden

og flere beslutninger på tværs af de enkelte

områder. Det gælder politisk – på tværs af

partier og på tværs af ressortområder. Og

det gælder fagligt – på tværs af sektorer og

fagområder.

• Vedholdenhed og implementeringskraft:

fordi vi har brug for langsigtede politiske

reformer, der ligesom metroprojektet tør

give ballade undervejs, og som holder blikket

stift rettet mod en gang for alle at gøre op

med de uhensigtsmæssigheder, som martrer

socialområdet: økonomisk, strukturelt og

lovgivningsmæssigt.

Vi er ikke naive. Vi ved godt, at der er masser af inci-

tamenter, der skal vendes, og strukturer, der skal

forandres. Men vi har før set, hvad der kan ske, hvis

vi politisk og som samfund beslutter os for at løse

selv svære spørgsmål. Coronakrisen viser på både

mikro- og makroniveau, hvor mange forandringer

og kvantespring det er muligt at tage på kort tid.

Metroen viser kraften i de langsigtede investeringer.

Og det er blot to af mange eksempler på, hvad vi kan,

hvis vi beslutter os for det.

Tænk, hvis vi brugte erfaringerne fra coronakrisen

og tidligere politiske landvindinger på en gang for

alle at flytte socialområdet fra puljer, projekter og

midlertidige initiativer til at være et led i velfærdens

infrastruktur, som det er lige så vigtigt at passe på

og investere i som nye øer, broer og kilometer asfalt.

HVORDAN KAN DET NÆSTE

RÅD FØLGE OP

PÅ ANBEFALINGERNE?

Rådet anbefaler, at det kommende Råd arbejder

for, at der sættes ambitiøse mål for social

forandring på samfundsniveau. Det indebærer:

• At facilitere politikudvikling med

ambitiøse mål på tværs af områder som

omdrejningspunkt:

Rådet skal arbejde for at

skabe mere og bedre samarbejde på tværs af

områder, og for at socialområdet går forrest i

at invitere andre ind, i at stille sig til rådighed

og i reelt blande sig i det, der sker på andre

områder.

• At sætte fokus på hele kæden:

Rådet skal

arbejde for bedre løsninger både i det, vi gør

tidligt. Det vi gør undervejs. Og det vi gør

bagefter. Et nyt Råd må aldrig svigte de mest

socialt udsatte mennesker, men forandringer

kræver, at vi sætter ind før og bliver ved

længere. Derfor skal et nyt Råd have tydeligere

fokus på både forebyggelse, behandling og

efterværn.

Rådet til Rådet:

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

FORUDSÆTNING 02

FRA LINDRING

TIL FORANDRING

Vi har brug for en forståelse af udsathed,

der muliggør social forandring

Vores forståelse af udsathed og hvad der forårsager det, betyder noget

for, hvilke problemstillinger vi ser, hvad vi handler på, og hvilke løsninger vi

skaber. Problemer og kriser opstår i alle menneskers liv. Målet og ambitionen

i socialpolitikken bør være, at vi skal forebygge udsathed og finde veje, så

mennesker kan løfte og flytte sig – uanset hvad de kommer af, hvem de er, hvad

de kan, og hvad de vil. Det handler om altid at give mennesker mulighed for at

løfte og flytte sig på egne præmisser. Om at sætte store mål for socialpolitikken

på samfundsniveau, der matches af tålmodighed og respekt for den enkeltes

livssituation på individniveau. Ofte handler det om afbøde, lindre, skadesreducere

og støtte – som en forudsætning, en forløber og et fundament for forandring.

Vi må ikke lade os overoptage af symptomer og det midlertidige, vi skal sætte

mål for at stoppe de strukturelle eksklusionsmekanismer. Vi har derfor brug for en

forståelse af udsathed, der sikrer, at vi fokuserer på de forhold, der kan muliggøre

social forandring, og som både fanger vejen ind i og ud af social udsathed.

Andet kapitel handler om, at vi politisk og fagligt skal have mere fokus på de

samfundsstrukturer, der skaber og fastholder udsathed. I det enkelte menneskes

liv og i samfundet som sådan.

●

Med andres ord og perspektiver

●

Rådets læsning af problemstillingen: Vi undervurderer betydningen af det,

der er uden for individets kontrol

●

Rådet anbefaler: Vi skal insistere på social forandring

”I 80’erne var der meget uretfærdighed,

krise og unge uden uddannelse. Vi så det

som et strukturelt problem. I dag bliver

det set som et mere individuelt problem.

Og derfor er det i dag i højere grad

belagt med skam. Vi gemmer det væk.

Og tager det på os personligt.”

Sophie Hæstorp Andersen -

Tidligere

formand for Region Hovedstaden.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

MED ANDRES ORD

OG PERSPEKTIVER

FORSKEREN

”På mange måder er det nogle af de

samme problematikker, vi ser igen og igen.

Velfærdssystemet får ikke overvundet

nogle af de barrierer, der er i systemet.

I stedet sker en reproduktion af dem.

Udsathed handler ikke kun om borgernes

enkeltproblemer – det handler i meget

høj grad også om de mere strukturelle

og velfærdssystemiske faktorer, der

kan forstærke udsathed og social

marginalisering.”

Lars Benjaminsen,

seniorforsker, VIVE

Rådets læsning af problemstillingen:

POLITIKEREN

”I 80’erne var der meget uretfærdighed,

krise og unge uden uddannelse. Måske er

vi på vej derhen igen? Dengang var svaret

politik. Man gik på gaden og organiserede

sig. Vi så det som et strukturelt problem. I

dag bliver det set som et mere individuelt

problem. Og derfor er det i dag i højere

grad belagt med skam. Vi gemmer det væk.

Og tager det på os personligt.”

Sophie Hæstorp Andersen,

Tidligere formand for

Region Hovedstaden

VI UNDERVURDERER

BETYDNINGEN AF

DET, DER ER UDEN FOR

INDIVIDETS KONTROL

Årsagerne til at nogle ender i marginaliserede og

socialt udsatte positioner, kan være mange. Kigger

vi alene på det enkelte menneske, kan vi let forfalde

til årsagsforklaringer, der handler om opvækst, til-

fældighed eller de konkrete valg, der er foretaget

eller ikke foretaget. Men når vi ser på den større

sammenhæng, bliver det tydeligt, at der er andet og

mere på spil.

Der er en række strukturelle eksklusionsmekanis-

mer, der stiller nogle af os i mere udsatte positio-

ner end andre. Som gør, at nogle af os ikke har de

muligheder, som andre har. Og skal træffe valg, som

andre ikke skal. Der er nogle af os, for hvem ønsker

og drømme har ringere vilkår. Og som velfærdssam-

fundet i dag ikke formår at hjælpe godt nok. Det

gælder fra begyndelsen af livet, til nogle af os lever

betydeligt færre raske år og dør før tid.

Hvis vi skal muliggøre reel social forandring, skal vi

have en bedre forståelse af, hvad der skaber uden-

forskab og social eksklusion. Men også af hvad der

fører til social forandring og inklusion.

De seneste 20 år er der både sket en individualise-

ring og en målgruppefokusering i socialpolitikken.

Den ene tendens er et fokus på det enkeltes menne-

skes problemer, ansvar, kunnen og formåen. Vi ser

det fx i befolkningens generelle opfattelse af social

udsathed, hvor det er slående, hvor meget den enkel-

tes ansvar fylder, og hvor stærk en tendens der er til

at individualisere udsathed (se figurer på side 32-33).

Samme tendens ser vi i LVS’ årsrapport fra 2020,

hvor mere end 40 pct. af værestedbrugerne angiver

”mig selv” som deres største udfordring¹.

Den anden tendens er en klar målgruppefokuse-

ring af socialpolitikken. Vi er som Råd også selv en

del af denne tendens. Hvis man kigger på Rådets

egen hjemmeside, er indsatsområderne hjemløshed,

udsatte unge, fattigdom, uden for beskæftigelse, psy-

INTERESSENTERNE

PRAKTIKEREN

”Der har været mange betegnelser for gruppen,

ikke nogen af dem gode. Der var de udstødte,

nu de udsatte. Vi skal kunne gøre ordene mere

bløde og almene, så vi tager sprogbruget væk

fra særliggørelse. Vi forstærker kun stigmaet ved

mærkaterne, også selvom de giver adgang til

hjælp.”

Jonna Thingvad,

Støttekontaktperson i Morsø kommune og

medlem af SL’s faglige selskab for marginaliserede voksne

”Det lyder måske barskt, men stigmatisering tjener

også en funktion i samfundet. Det at gå i hundene

skal ikke være en ting, som folk gerne vil. Det

gælder ikke påførte ting såsom handikap og psykisk

sygdom, her skal vi afbøde. For narkomaner,

kriminelle, der selv har haft indflydelse på deres

situation, der er det stigmatiserende, og det skal

det være. Ellers kan samfundet ikke eksistere. Men

det er et socialpolitisk dilemma.”

Martin Aagerup,

direktør CEPOS

BRUGERORGANISATIONEN

”Det er vores brug af mærkaterne, der er

problematiske. Ingen er en misbruger eller

en psykisk syg. Vi har et problem og er i

en særlig tilstand. Vi skal passe på med at

skabe identiteter for mennesker. Man er

ikke noget, man har noget. Det nytter ikke,

at det skal fremgå af alle journaler altid, at

man er misbruger eller skizofren. Det har

konsekvenser for den behandling og hjælp,

du får.”

Jannet van der Veen,

sundhedsfaglig projektleder,

Brugernes Akademi

”Noget af det svære ved området er, at

det består af så mange enkelttematikker –

hjemløse, prostitution, anbragte osv. Man må

sætte ambitionerne for de store målgrupper

og bevare forståelsen for, at vi alle kan blive

ramt af livet. Jeg kan godt frygte, at det er

ved at gå for meget i retning af, at udsathed

er ens egen skyld. Vi skal finde en måde at

holde fast i solidariteten og sikre den fælles

værdighed.”

Ninna Thomsen,

direktør Mødrehjælpen

Ønskes: En bedre forståelse

af udsathed

Vores syn på hvad social udsathed er, og vores for-

ståelse af hvad der skaber det, er afgørende for, hvor-

dan vi forsøger at løse sociale problemer. Vi ser det,

vi leder efter. Og vi handler på det, vi får øje på. Både

fagligt og politisk.

Landsforeningen af Væresteder (2020). Årsrapport for

udsatteområdet, s. 19

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

kisk lidelse, prostitution, ulighed i sundhed, misbrug

og udsatte grønlændere.

Den nuværende individualisering og målgruppefo-

kusering skygger for den store historie i social udsat-

hed. Både for den enkelte og på samfundsniveau. Det

betyder, at der er noget, vi overser, og derfor ikke får

gjort noget ved.

I en individualiseret og målgruppefokuseret tilgang

fokuserer man på symptomer og på det, der gik galt

i menneskers liv. På hjemløshed, vold, stofbrug.

På den sociale katastrofe og den krisehjælp, der

umiddelbart er behov for. De politiske svar bliver i

høj grad et forsøg på at lindre og lette tilværelsen.

Fokus kommer til at ligge på det midlertidige løft og

her-og-nu initiativer. Mange sociale organisationer

bliver skubbet i samme retning og bliver nødt til

at fokusere på dagen og vejen og den umiddelbare

hjælp, fx kampen for mad og gode oplevelser til

jul. Det er alt sammen ordentligt, forståeligt og

rimeligt.

Men vi gør det unødigt vanskeligt at skabe reel social

forandring hver gang, vi alene koncentrerer os om

de individuelle udfordringer, og hver gang vi putter

mennesker i kasser på baggrund af deres sympto-

mer. Når vi fokuserer på symptomerne frem for årsa-

gerne bag – når vi ikke ser, at psykiske lidelser kan

være årsag til stofbrug eller hjemløshed, eller at stof-

brug kan være årsag til prostitution og kriminalitet.

Samtidig giver det os et forkert fokus, når vi ikke

adresserer og gør noget ved de bagvedliggende

strukturelle problematikker: Boligmangel der fører

til hjemløshed. Mobning i skolen der fører til psykisk

mistrivsel. Manglen på helhedsindsatser der spæn-

der ben for løsninger i kommunerne. Nedlæggelse af

arbejdspladser der skaber nye risikogrupper.

”For mig er det vigtigste, at vi ser

socialpolitikken i sammenhæng. En stor

del handler om beskæftigelse, men

socialpolitik er jo også uddannelsespolitik

og sundhedspolitik, og der er vigtige

sammenhænge til børne- og familiepolitik

og boligpolitik også. Pointen er, at

socialpolitik ikke kan fungere alene.”

Ulrik Wilbek -

Borgmester i Viborg,

Formand for KL’s socialudvalg

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE

SOCIAL UDSATHED

I 2017 gennemførte Epinion en repræsentativ hol-

dingsundersøgelse for Rådet for Socialt Udsatte.

Blandt andet spurgte vi danskerne: ”Hvorfor er der

nogen her i landet, som er i nød?”. Følgende graf

viser svarfordelingen:

Vi spurgte også om folks associationer til social

udsathed. Her fremgår det, at de fleste tænker på

hjemløshed, fattigdom eller behov for hjælp.

Hvorfor er der nogen her i landet, som er i nød?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Fordi de

er uheldige

Fordi de

er dovne

og mangler

viljestyrke

Fordi der

Det er

er uretfærdighed uundgåeligt

i vores samfund i den moderne

udvikling

Ingen af

disse grunde

Svarfordeling på spørgsmålet: "Først vil vi gerne høre, hvad der

umiddelbart falder dig ind, når du tænker på socialt udsatte?"

Hjemløse

32%

14%

13%

11%

10%

57%

32%

54%

34%

39%

47%

49%

Fattigdom

Behov for hjælp

Samfundsmæssig ulighed

35%

Social arv

Syge mennesker

20%

Overførselsindkomst

Arbejdsløshed

Misbrugere

23%

24%

35%

12%

Ved ikke

Stigmatiserede misbrugere

Flygtninge eller udvandrere

Lav uddannelse

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde:

Holdninger til Socialt Udsatte, Epinion for Rådet for Socialt

Udsatte (2018)

Anm.:

Undersøgelsen blev udført i 2017 blandt 1.079 danskere. Pga. flere

svarmuligheder, summerer procenterne ikke til 100%.

Førstnævte association

Associationer i alt

Kilde:

Associationer om socialt udsatte, marts 2018. Undersøgelse udført

af Epinion.

Anm.:

Fordeling af associationer på de mest fremtrædende kategorier.

Associationer kan relaterer sig til flere kategorier på en gang, og derfor

summerer det til mere end 100%. N = 1.079 (3.323 associationer).

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

SOCIAL UDSATHED

LIGNER SIG SELV – OG ER IKKE,

HVAD DET HAR VÆRET

”Generelt tror jeg, det er vigtigt at have

fokus på de processer, der skaber social

udsathed frem for at have fokus på

det menneske, der er i en socialt udsat

position. Og det kræver, at vi tør dykke

ned i vores systemer og se indad mod de

institutioner, vi skaber og de indsatser, vi

sætter i værk.”

Ida Schwartz -

Docent og programleder på

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i

Odense

Mange strukturelle eksklusionsmekanismer ligner

sig selv. Det går oftere skævt, når økonomien er dår-

lig, når man ikke får en uddannelse, når boligpri-

serne stiger, og når der ingen job er at få, uanset hvor

mange man søger.

Samtidig skal vi være opmærksomme på, hvad

samfundets generelle udvikling betyder for de

klassiske faktorer. Hvad betyder det fx for det

at være økonomisk fattig, at normalitetsbilledet

ændrer sig? Og vi skal være opmærksomme på,

hvilke nye tendenser der er i spil eller under opsej-

ling, og som kan være med til at skabe nye socialt

udsatte grupper.

Det kan handle om den digitale udvikling, hvor vi ser

tendenser til et digitalt udenforskab. Det kan være

den skæve fordeling af produktionsarbejdspladser,

nedlæggelse af ufaglærte arbejdspladser, urbanise-

ringen og centraliseringen af vidensarbejdspladser

omkring de store byer. Eller det kan være synet på

mennesker med anden etnicitet, hvor vi endnu kun

kan gisne om, hvad det betyder for en målgruppe at

være konstant politisk omdrejningspunkt.

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Det der former

det store billede

Samfundsmæssige strukturer sætter en

afgørende ramme for vores muligheder i livet

og for vores livsvilkår. En ramme som vi som

enkeltpersoner har meget lidt indflydelse på. På

de følgende sider dykker vi ned i tre af de mest

afgørende:

betales, hvis man er på kontanthjælp. Måske

derfor er hjemløsheden steget gennem alle de

år, vi har målt. En stigning på 1.433 personer fra

2009 til 2019 som svarer til knap 30 procent4.

Kommunerne oplever manglen på billige boliger

som en stor barriere for at få hjemløse tilbage i

egen bolig, særligt i København og Aarhus.

Arbejdsmarkedet

At være en del af arbejdsmarkedet er en

afgørende kilde til social inklusion. Udover at

være en kilde til indtjening er et arbejde også

en kilde til sociale netværk og til en følelse af

anerkendelse. Arbejdsmarkedet i Danmark har

imidlertid høje krav, som ikke alle kan leve op til:

Man skal være mødestabil, kunne arbejde fuldtid,

og der er stigende krav til kvalifikationer i form af

fx uddannelse.

Udbuddet af job og deres karakter varierer

med samfundsøkonomien. De seneste år er der

forsvundet stadig flere ufaglærte jobs, mens der

til gengæld er blevet flere jobs til uddannede.

Efter finanskrisen var det især de ufaglærte job,

der ikke kom tilbage. En ny prognose viser, at den

tendens kun er blevet forstærket af coronakrisen1.

Samtidig har flere fået en uddannelse, men

afstanden mellem uddannedes og ufaglærtes

beskæftigelse er stadigt voksende. De ufaglærte

udgør en mere socialt udsat gruppe med høj

grad af ledighed og mange sundhedsproblemer2.

Geografisk er udbuddet af jobs heller ikke lige

fordelt: Vidensarbejdet er blevet stadigt mere

centraliseret i storbyerne, særligt i København

og i mindre grad Aarhus og Odense, mens

produktionen er rykket til provinsen.

Den personlige økonomi har betydning for

livsvilkår. For nogle grupper af mennesker

ligger de sociale ydelser under, hvad der

svarer til et minimumsbudget. Det gælder for

unge under 30 år, for mennesker, der ikke har

været i Danmark i ni ud af de seneste ti år, og

for mennesker, der ikke kan arbejde mindst

225-timer om året. Samtidig er der blevet

lagt loft over kontanthjælpen. De nedsatte

ydelser og kontanthjælpsloftet har medført

en kraftig stigning i antallet af mennesker i

Danmark, der lever under fattigdomsgrænsen5

fra 2015 og til i dag fra knap 200.000 til knap

250.0006. Mennesker, der lever i fattigdom, har

forøget risiko for at komme i social udsathed.

Når mennesker på grund af fattigdom afstår

fra at spise tilstrækkeligt og sundt og fra at

købe receptpligtig medicin, går det ud over

sundheden. Og når der er ikke er penge til at

invitere gæster, besøge familie eller deltage i

foreningslivet mv. kan det være svært at være en

del af fællesskabet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 2021. Coronakrisen vil stadig

kradse for ufaglærte i 2021. Link: https://www.ae.dk/sites/www.

ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_coronakrisen-vil-stadig-kradse-

for-ufaglaerte-i-2021_0.pdf

Rockwoolfonden. 2019. Hvordan udvikler beskæftigelsen

sig i Danmark. Link: https://www.rockwoolfonden.dk/app/

uploads/2019/06/RFF-Bog-Hvordan-udvikler-besk%C3%A6ftigelsen-

sig-i-Danmark.pdf

Indenrigs- og boligministeriet 2021. Link: https://im.dk/

Media/637551068491704392/Afrapportering%20-%20Flere%20

billige%20almene%20boliger.pdf

Udregnet ud fra tallene fra hjemløsetællingerne som opstillet her:

https://socialstyrelsen.dk/voksne/hjemloshed/om-hjemloshed/

aktuelle-tal-om-hjemloshed

Danmark har ikke en egentlig fattigdomsgrænse, men Danmarks

Statistik arbejder med en indikator, der følger udvikling I økonomisk

fattigdom i Danmark: https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/

GetArchiveFile.aspx?fi=arbejde-loen-og-indkomst&fo=relativ_

fattigdom_sdg--pdf&ext={2}

https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/

publikation/ae_fordelinglevevilkaar_jan2021_0.pdf

Det økonomiske sikkerhedsnet

ET NUANCERET BILLEDE AF DET

DER SKABER OG FASTHOLDER

SOCIAL UDSATHED

Når mennesker lever i social udsathed, skyldes

det ofte, eller formentlig altid, et samspil mel-

lem forskellige faktorer. Nogle er bagud på point

og muligheder fra start. Nogle møder bump på

vejen, der skubber dem ud af kurs. Nogle mangler

sociale relationer at læne sig op ad. Noget handler

om dårlige valg og uheldige omstændigheder. Og

rigtig, rigtig meget handler om indretningen af

samfundet.

Det handler både om, hvordan individet agerer, og om

de omstændigheder og strukturer, det sker under. Vi

kan kalde det social udsathed, eksklusionsmekanis-

mer, udenforskab eller noget helt fjerde. Vi prøver i

det følgende at undgå ord som individer, mekanismer

og strukturer, fordi det handler om mennesker, og det,

der møder dem i livet. Og fordi de ord, vi bruger, i sig

selv skaber faste billeder og forestillinger.

Vi er optagede af, at vi har en forståelse af social

udsathed, der rummer de forskellige nuancer – og

ikke mindst samspillet mellem dem:

• Det der former det store billede:

Når

en amerikansk storbank krakker, og

verdensøkonomien vælter. Når en flagermus

gør et menneske syg i Kina, og verden lukker

ned. Når boligmarkedet er rødglødende, og

ingen griber ind. Vi er alle kolossalt påvirket af

det, der sker rundt om os, men ofte rammer det

særligt dem af os, der i forvejen er ramt.

• Det vi mødes af, når vi har brug for hjælp:

Vi har alle ret til hjælp i mange forskellige

situationer. Når vi bliver syge, står uden job,

skal have et barn, mangler en bolig, skal vælge

en uddannelse og meget mere. Men vi får ikke

nødvendigvis den samme hjælp, eller den

hjælp, der er tilpasset det, vi har brug for.

• Det vi er vokset op med:

Æblet falder

desværre ikke altid langt nok fra stammen.

Svigt, afhængighed af rusmidler, psykiske

lidelser, mangel på stabile voksne mv. i

børneårene sætter sig som synlige eller

usynlige ar på mennesker. Som det er svært at

komme af med – og undgå selv at gentage.

• Det vi møder på vejen:

Begivenheder som

sygdom, en fyring, skilsmisse, oplevelser af sorg

og tab kan være den sten på vejen, vi snubler

over. Sjældent som enestående årsag, men ofte

som det, der udløser, eller er kulminationen på

andre problemer.

Boligmarkedet

På boligmarkedet stiger priserne kraftigt både

på ejerboliger og på private udlejningsboliger

i de store byer. Samtidig forsvinder løbende

små billige almene boliger. Bare siden 2015 er

der blevet 20 pct. færre almene familie boliger

med en husleje under 3.500 kr.3. Det gør det

meget vanskeligt at finde en bolig, der kan

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

• Det vi kan, og den vi er:

Vores personlige

natur, egenskaber og kompetencer – medfødte

såvel som tillærte – varierer fra person til

person. Det har betydning for, hvordan vi tackler

de situationer, vi kommer i. Om vi tør spørge om

hjælp, hvordan vi håndterer psykiske og fysiske

lidelser, om vi vender negative følelser indad

eller udad – og alt muligt andet.

• Det vi er en del af – eller ikke er en del

af:

Medborgerskab indebærer deltagelse i

fællesskaber. Det handler om relationer og om

muligheden og forpligtelsen i at være noget

for nogen, og at andre er noget for en. Men

fællesskaber spiller også en rolle for social

udsathed. Enten fordi vi ikke er del af nogen

fællesskaber – eller fordi de fællesskaber, vi er

del af, ikke er gode for os.

• Det der defineres som normalen:

Det er

svært at definere, hvad der er det normale. Men

de fleste af os kan nok give eksempler på, hvad

vi ikke finder normalt. Det at kunne læse, forstå

og agere i tråd med de kulturelle koder giver

adgang til at være ”indenfor”. Vi synes i disse

år på nogle måder at gå mod et mere og mere

snævert normalitetsbegreb, der risikerer at

skabe nye former for ulighed og udenforskab.

Og nogle gange betyder det, der er lettere at føle

end at måle, mest.

• Det vi kalder det:

At være fattig, hjemløs,

socialt udsat. Vi siger ofte, at sprog skaber

virkelighed, og ved at gøre situationer til

karakteristika åbner vi for en betydelig

stigmatisering af mennesker. Ingen bliver

(økonomisk) fattige af at blive kaldt fattige.

Men vores sprog om social udsathed rummer

en risiko for at fastholde mennesker i

uhensigtsmæssige positioner og tager

handlekraften fra dem.

Alle disse faktorer og samspillet mellem dem kan

påvirke individet i negativ retning og kan være med

til at skabe og udbygge social udsathed, men det

modsatte gælder også. Ved at ændre de sociale struk-

turer kan vi skabe social forandring. Det har vi fak-

tisk historisk set ret stor erfaring og succes med. Og

det kan vi få igen.

Det kræver, at vi ændrer vores socialpolitiske fokus

og arbejder sammen om de strukturelle forhold. Et

sådant skifte forudsætter både et politisk fokus, der

peger i den retning, og et solidt vidensfundament.

Der er derfor behov for mere præcis viden om, hvad

vi mener med strukturelle forhold. Hvordan struk-

turerne virker ind i menneskers liv. Hvilke sociale

forhold, der er sårbarhedsskabende. Og hvad sam-

menhængen er mellem strukturer, personlige for-

hold, og samfundets fællesskaber.

Hvad siger dem, der oplever

social udsathed?

I løbet af det seneste år har Rådet for Socialt Udsatte

spurgt både fagpersoner og mennesker, der enten

lever i eller har levet i social udsathed, om hvad

de ser som afgørende for, hvorfor mennesker

kommer til at leve i social udsathed. Det har vi gjort

igennem hhv. vores Landspanel af lokale udsatteråd,

igennem vores Bruger- og Praktikerpanel, som

består af repræsentanter fra bruger- og sociale

organisationer, og igennem et symposium for

en række forskellige fagpersoner. Panelerne og

fagpersonerne peger især på tre afgørende faktorer

fordelt over forskellige livsperioder:

behandling og støtte dels på handikapområdet3, i

psykiatrien4, ved kroniske somatiske sygdomme5,

og på anbringelsesområdet6. I paneler og blandt

fagpersonerne blev overgangen fra barndommen

til voksenlivet også fremhævet som en af de

mest afgørende faktorer for, at mennesker ender

med at leve i social udsathed. Ungdommen er

ofte en sårbar tid og for unge, der kommer fra

konfliktfyldte familiesituationer, er overgangen

fra barn til voksen risikofyldt. Panelerne og

fagpersonerne ser et behov for et langt større fokus

på overgangen som en afgørende periode, hvor

systemerne skal holde fast og blive meget bedre til

at gribe dem, der risikerer at falde igennem.

Voksenlivets tilknytning til arbejdsmarkedet

En undersøgelse fra SIND og Psykiatrifonden blandt sygemeldte i jobcentrene viser bl.a., at knap syv ud af ti oplever,

at jobcenteret i høj grad eller nogen grad forværrer deres livskvalitet, mens knap hver fjerde oplever at have tanker

om, at livet ikke er værd at leve på grund af jobcenterkontakten1. Panelerne og fagpersonerne fremhæver ligeledes

tilknytningen til arbejdsmarkedet som noget af det mest afgørende i voksenlivet – og noget af det mest problemfyldte,

hvis man står uden for arbejdsmarkedet. De udtrykker, at mødet med beskæftigelsessystemet kan være en

selvstændig kilde til social eksklusion. Kravene kan føles stressende, og systemet kan virke nedværdigende. Mødet

med beskæftigelsessystemet kan derfor være en stor barriere i sig selv ift. at bryde med social udsathed og for nogle

endda et møde, der forstærker deres oplevelse af at være socialt ekskluderet.

Anne Marie Lyagager Kaae og Joan Bentzen (2020):

Undersøgelse af livskvalitet og psykisk helbred for sygemeldte tilknyttet et jobcenter.

https://sind.dk/sites/sind.dk/files/media/document/UNDERS%C3%98GELSE%20AF%20LIVSKVALITET%20OG%20PSYKISK%20HELBRED%20

FOR%20SYGEMELDTE%20TILKNYTTET%20ET%20JOBCENTER_Psykiatrifonden_Sind_2020.pdf

En dårlig barndom behøver ikke at føre til social

udsathed senere i livet. Forskningen viser dog,

at det er en alvorlig risikofaktor. 63 pct. af unge

i hjemløshed har forældre, der er registreret

med en eller flere udsathedsfaktorer, mens det

samme kun gælder for 23 pct. unge generelt1.

Blandt kontanthjælpsmodtagere er over

halvdelen vokset op med forældre, der havde en

lav tilknytning til arbejdsmarkedet2.

I panelerne gav mange udtryk for, hvor stor en

påvirkning det kan have at vokse op med forældre,

der har psykiske vanskeligheder, et afhængighed

af rusmidler, eller hvis ens familiesituation på anden

vis er svær og konfliktfyldt. Flere har haft svært

ved at være en del af fx fællesskabet i skolen,

fordi de har følt sig anderledes, eller fordi de har

oplevet mobning. Eftervirkningerne kan fortsætte

langt op i voksenlivet og vise sig som psykiske

vanskeligheder, en afhængighed af rusmidler m.m.

Barndommen og

familiesituationens betydning

Lars Benjaminsen 2020. Hjemløshed i ungdommen – en

registerbaseret undersøgelse af unges livsforløb. https://www.vive.

dk/media/pure/15045/4254982

FH’s hvidbog om kontanthjælp 2021. https://viewer.ipaper.io/fh/

hvidbog-om-kontanthjaelp/

https://viden.sl.dk/artikler/boern-og-unge/handicappede/

de-svaere-overgange/

https://docplayer.dk/7465086-Unge-med-psykiske-

vanskeligheder-overgang-fra-barn-til-voksen-til-beslutningstagere-

i-kommuner.html

https://danskepatienter.dk/temaer-projekter/temaer/unge-med-

sygdom/mere-end-bare-en-overgang

Bikubenfonden og SUS 2020: Ung mellem anbringelse og eget

hjem.

Overgangen fra barn til voksen

Flere aktører har peget på den risiko, der kan

være ved ikke at sikre stabile overgange fra

børneområdet til voksenområdet ift. at sikre hjælp,

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Rådet anbefaler:

VI SKAL INSISTERE PÅ

SOCIAL FORANDRING

Der er masser af mennesker i vores velfærdssam-

fund, som får hjælp og støtte, som gør, at et problem

ikke tager det næste. Det må vi ikke glemme, når vi

taler om at løse flere sociale problemer. Men vi tror,

at vi kan hjælpe flere og hjælpe bedre.

Mennesker løfter og flytter sig på egne præmisser.

Og det skal derfor altid være omdrejningspunktet

for sociale indsatser. Ofte handler det om at afbøde,

lindre, skadesreducere og støtte som en forudsæt-

ning, en forløber og et fundament for forandring.

Og netop social forandring skal være målet og ambi-

tionen i socialpolitikken. Vi skal forebygge social

udsathed og finde veje, så mennesker kan løfte og

flytte sig. Det er i sin essens det løfte, som vores vel-

færdssamfund har givet os som borgere. Vi anbefaler

derfor:

•

At vi politisk og fagligt altid skal arbejde med

socialpolitisk mål om social forandring.

• At vi får en bedre forståelse af social

udsathed.

Vi skal se det samlede billede og

betydningen af de mekanismer, strukturelle

vilkår, systemer, begivenheder og livsvilkår,

der henholdsvis skaber, fastholder og løfter

mennesker ud af social udsathed. Og vi

skal arbejde meget mere med at ændre de

grundlæggende strukturelle eksklusions- og

inklusionsmekanismer.

• At vi gør social udsathed til en midlertidig

livstilstand

– og ikke noget, man er.

HVORDAN KAN DET NÆSTE

RÅD FØLGE OP

PÅ ANBEFALINGERNE?

Et nyt Råd skal insistere på, at social forandring

er hovedfokus i socialpolitikken – og Rådet skal

for at muliggøre dette arbejde med en bedre

forståelse af social udsathed. Det indebærer:

• At definere social forandring som målet:

Socialpolitikken skal altid have en ambition

og et mål om social forandring. Et nyt Råd skal

arbejde med, hvordan social forandring på det

enkelte menneskes præmisser bliver målet i

socialpolitikken.

• At sætte fokus på strukturelle eksklusions-

og inklusionsmekanismer:

Nogle dynamikker,

problemstillinger og målgrupper er lettere

at få øje på end andre, og derfor har et nyt

Råd en afgørende rolle i at ændre fokus i

forståelsen af social udsathed. I at gå fra

individualisering og målgruppefokusering til

et fokus på bagvedliggende strukturer og nye

risikofaktorer.

• At styrke sin position som platform for

viden om social udsathed:

Det nye Råd kan

med fordel styrke sin vidensposition med

særlig vægt på strukturelle inklusions- og

eksklusionsmekanismer, men bør også arbejde

for, at den generelle forskning på socialområdet

løftes, og at der etableres nye strategiske

forskningssamarbejder, der kan understøtte

arbejdet med at komme fra lindring til

forandring på det sociale område.

Rådet til Rådet:

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

FORUDSÆTNING 03

FRA SYSTEMETS

YDELSER TIL

MENNESKERS

LIV

Vi har brug for en hjælp,

der rammer behovet

Velfærd er ikke en ydelse, en indsats, en paragraf, eller noget andet, som

velfærdssystemet giver til borgeren. Velfærd – at fare vel – handler om

det gode liv. I sin kerne tager velfærd afsæt i det enkelte menneske og de

hjælpesystemer, borgeren møder på sin vej, hvad enten det er kommunen,

bostedet, fodboldklubben eller sundhedscenteret, skal altid tage afsæt i

borgerens behov, ressourcer og relationer.

Tredje forudsætning for social forandring handler om, at vi skal have hjælpe-

og støttestrukturer, der rent faktisk forebygger udsathed og muliggør social

forandring. Og at det skal altid være menneskelivet og ikke systemets kasser,

der er udgangspunktet for den hjælp, der gives.

Kapitlet handler derfor om, at vi skal skubbe endnu mere på arbejdet med at

tænke menneske før system. Det handler om systeminnovation og om at ændre

opgaveforståelsen, så afsættet er behov frem for ydelser.

●

Med andres ord og perspektiver

●

Rådets læsning af problemstillingen:

Vi skal skabe systemer, der passer til det levede liv

●

Rådet anbefaler: Vi har behov for systeminnovation

”Når systemet virker godt, kan

det understøtte mennesker, som

har det svært til at få det bedre

og gøre det på en måde, så det

enkelte menneske ikke føler sig

forkert, men føler, at de kan bruge

de særligheder, de har til noget

konstruktivt. Nogle gange skal

man kunne lade folk definere

deres egen kasse.”

Anja Plesner Bloch,

Formand for og stifter

af Brugernes Akademi

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

MED ANDRES ORD

OG PERSPEKTIVER

FORSKEREN

PRAKTIKERNE

”Systemet bliver opfattet rigidt, fordi det er skabt

kompliceret. Så kompliceret at selv fagfolk har

svært ved at gennemskue det. Borgerne oplever for

mange ansigter, for mange instanser, de skal rundt

om, særligt når de har komplekse problemstillinger.

Vi ved, hvad der virker, men vi mangler forståelsen

for det komplekse og for gråzonen, dvs. dem, der

ikke lige passer ind i en indsats.”

Birthe Povlsen,

konsulent i Socialstyrelsen og medlem af

Faggruppen Hjemløse

”På mange måder er det nogle af de

samme problematikker, vi ser igen og igen.

Velfærdssystemet får ikke overvundet nogle

af de barrierer, der er i systemet. I stedet sker

en reproduktion af dem. Udsathed handler

ikke kun om borgernes enkeltproblemer –

det handler i meget høj grad også om de

mere strukturelle og velfærdssystemiske

faktorer, der kan forstærke udsathed og social

marginalisering.”

Lars Benjaminsen,

seniorforsker, VIVE

BRUGERORGANISATIONEN

”Vi har et system, hvor det kræver så meget

at bevise, at man er værdigt trængende, at

dem, der har mest brug for hjælp, opgiver

at søge hjælpen fra starten af. Det er

simpelthen for uoverkommeligt at skulle

bevise så meget.”

Christina Strauss,

Landsformand for SAND

VI UNDERVURDERER

BETYDNINGEN AF

DET, DER ER UDEN FOR

INDIVIDETS KONTROL

”Jeg har en afsluttet patient, som jeg stadig går på apote-

ket med en gang om måneden, fordi han er meget psyko-

tisk, og apoteket gør ham bange. Hvis jeg ikke gik med,

ville han ikke få sin medicin. Jeg har en anden borger,

som ventede et halvt år på en voksenudredningssamtale

i kommunen, fordi hun havde brug for en hjemmevej-

leder (hjælper med struktur på hverdagen og praktisk

støtte, red.). I stedet blev hun tilbudt et gruppeforløb i at

styre sin økonomi. Så det blev mig, der gik med hende på

ejendomskontoret og ud at købe computer. Og så er der

jo nogle andre patienter, der i mellemtiden har mistet

nogle af mine sygeplejefaglige kompetencer.”

Denne beretning fra en sygeplejerske i socialpsykia-

trien¹ er udtryk for stor handlekraft. For en høj faglig,

menneskelig og etisk standard hos en på mange måder

forbilledlig medarbejder. Men samtidig er det også en

umådelig trist fortælling om et system, der reelt ikke er

i stand til at imødekomme det levede liv og de behov for

hjælp og støtte, som den enkelte har. Hvor medarbejde-

ren derfor føler sig kaldet til at kompensere for syste-

mets mangler og løser den reelle kerneopgave på trods.

Det kan og skal vi gøre noget ved.

Vi har i Danmark skabt et velfærdssystem, der til

mange borgere leverer velfærdsydelser af høj kvali-

tet. Som på mange stræk fungerer som en effektiv,

ressourceoptimeret maskine. Hvor mange møder

en god borgerservice, et effektivt skattesystem og

et velfungerende uddannelsessystem.

Men samtidig – og netop på grund af effektivise-

ring, optimering og mangel på ressourcer – er der en

gruppe borgere, der ikke oplever at få den hjælp, som

de har behov for. Nogle af de mennesker møder vi i

det indledende citat. Det er mennesker med behov,

der ikke bare passer ind i én kasse i systemet, men

som tværtimod ofte har brug for hjælp og bistand

fra flere dele af vores velfærdssystem.

Det er mennesker, som i daglig tale nogle gange går

under betegnelsen komplekse borgere. Fordi de har

flere samtidige problemer – mangler en bolig, kæm-

per med psykiske lidelser, ikke kan få økonomien

til at hænge sammen, har børn, der mistrives, og

lignende. Men disse mennesker er ikke komplekse. I

hvert fald ikke mere end alle andre. De er bare men-

nesker. Det er systemet, der er komplekst. Og vi må

holde fast i, at det er systemet, der skal passe bedre

til disse menneskers liv – ikke omvendt.

Rådets læsning af problemstillingen:

CIVILSAMFUNDS-

REPRÆSENTANTEN

”Socialsystemet og beskæftigelsessystemet bygger

i dag grundlæggende på tanken om, at folk godt

kan, men ikke vil. Jeg så gerne, at vi havde troen på,

at folk gerne vil, men at de bare ikke kan lige nu og

her. Og at dem, der ikke kan nu og her, skal have

støtte og hjælp for at nå dertil, hvor de kan. Med et

sådant menneskesyn bliver vi nødt til at agere over

for folk, som vi ville over for vores nærmeste. Vi

skal kunne investere i den form for tillid.”

Steffen Rasmussen,

Stifter af Fundamentet i Aarhus

AKTIVISTEN

”Og så er vores samtale og vores diskurs

omkring udsatte generelt, at det er de

udsatte, der skal ændre sig og gøre noget

anderledes, hvor jeg gerne så, at det var

samfundet omkring dem, der ændrede sig.

Det skal handle om at lave det om, der ligger

omkring de udsatte, frem for at det er de

udsatte selv, der skal ændre levevis eller

deres udseende f.eks.”

Linda Villadsen,

Foreningen Næstehjælperne

POLITIKEREN

”Indsatsen lykkes stadigvæk ikke i for mange af

tilfældene: at man ikke møder det menneske,

der fremhæver en særlig indsats som den, der fik

dem til at komme på rette fod igen. Der er nogle

tjeklister i det nuværende system. Jeg er med på, at

vi ikke kan fjerne kategorierne, og det skal vi nok

heller ikke, men vi må ikke stirre os blind på dem

og gøre systemet til en stempelfabrik. Men det er

sådan, at vores hjælpesystem er indrettet i dag. Der

er snævre krav i forhold til loven. Og det gør, at der

opstår blinde vinkler”

Karen Ellemann,

MF Venstre

FORSKEREN

”Det er svært for systemerne at tale sammen, så

de kan understøtte fællesskaber og åbne døre

til, at flere kan komme med i et fællesskab. Man

undervurderer simpelthen, hvor vigtigt det er,

at systemerne arbejder sammen på tværs om at

skabe deltagelsesbaner i fællesskaberne. Inklusion

handler om, at de sociale steder fungerer, ikke

individet.”

Ida Schwartz,

socialpædagog og forsker, UCL Erhvervsakademi

og Professionshøjskole

Fagbladet Sygeplejersken 03/2021

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Socialområdets

gordiske knude

Hvis vi vil sikre en hjælp, der reelt muliggør foran-

dring for mennesker, der lever i eller er på kanten til

at leve i social udsathed, skal vi kigge kritisk på vores

hjælpesystemer. På om de reelt modvirker og arbej-

der med de forskellige aspekter af social udsathed,

som vi diskuterede i forrige kapitel.

Det er langt fra noget nyt at tale om, at vi skal tage

udgangspunkt i det levede liv og det enkelte men-

neske frem for systemets kasser og logik. Trods det

hører vi stadig alt for mange historier om, at netop

det velfærdssystem, der er skabt for at hjælpe men-

nesker, der lever i eller er på kanten til at leve i social

udsathed, er det, der spænder ben for gode liv og

social forandring.

Når systemet har

menneskelige konsekvenser:

Tre eksempler

1. Mennesker med dobbeltbelastninger

VIVE anslår, at omtrent 30.000 personer har en

psykisk lidelse og et samtidigt misbrug af rusmid-

ler¹. Af KABS² estimeres det, at mellem 40-60 pct.

af borgere med misbrug også har en psykiatrisk

lidelse, og et skøn fra regeringens psykiatriudvalg

i 2013³ var, at 30-50 pct. af alle indlagte på psyki-

atriske afdelinger har et samtidigt misbrug. I en

anden VIVE-undersøgelse fra 2018

fremhæves, at

der i de seneste år er sket en stigning i gruppen af

særligt sårbare unge med samtidigt misbrug i den

kommunale socialpsykiatri. Når samarbejdet mel-

lem regionerne, som behandler de psykiske lidelser,

og kommunerne som behandler misbruget, ikke

fungerer, er konsekvenserne tydelige. Mennesker

bliver sendt fra det ene system til det andet med

den konsekvens, at behandlingen mislykkes

2. Overgangene fra børneområdet til

voksenområdet: Efterværnet som eksempel

Støtten til tidligere anbragte unge i overgangen

fra anbringelse til voksenlivet er et eksempel på

en overgang fra børneområdet til voksenområdet,

hvor samfundet risikerer at tabe unge mennesker,

der kunne have fået bedre betingelser på starten

af voksenlivet. En undersøgelse fra VIVE fra 2020

viser, at kun halvdelen af tidligere anbragte unge

modtager efterværnet, der er den ordning, der skulle

gribe dem, og at det særligt rammer de mest socialt

udsatte unge med psykiatriske diagnoser og dem

uden uddannelse og job. Konsekvenserne er tydelige

i undersøgelsen: Kun 23 pct. af tidligere anbragte

unge gennemfører en ungdomsuddannelse, 44 pct.

har en psykiatrisk diagnose som 19-årig, og mange

dømmes for kriminalitet og oplever hjemløshed.

3. Udskrivning fra hospitalet og manglende

koordination

En temarapport fra Ombudsmanden i 2017

kon-

kluderede, at det er problemer i samarbejdet mel-

lem socialpsykiatriske botilbud og de psykiatriske

hospitalers behandlingsafdelinger. Problemerne

er særlige ved indlæggelser og udskrivninger fra

psykiatrien til botilbuddene, hvilket ofte sker på

skæve tidspunkter og uden forudgående under-

retning. Den manglende underretning gælder

også for ændring af medicin. Samtidig melder de

psykiatriske afdelinger om manglende plads på

botilbuddene.

VIVE. 2019. Når udsatte borgere møder velfærdssystemet.

KABS. 2018. Fagligt notat: Behandling af misbrugere skal samles

ét sted!

Regeringens psykiatriudvalg. 2013. Indsatsen for mennesker med

psykiske lidelser – udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport

VIVE. 2018. Kompleksitet i borgersager og opgaveløsning i

socialpsykiatrien. En kvalitativ undersøgelse i fire kommuner.

VIVE. 2019. Når udsatte borgere møder velfærdssystemet.

VIVE 2020. Tidligere anbragte unge –18 år og på vej mod

voksenlivet.

Ombudsmanden 2017. Temarapport: Socialpsykiatrien – sikkerhed

for beboere på botilbud og sektorovergange.

”Socialpolitikken er alt for hårdt knyttet

på beskæftigelsespolitikken. I kommunen

diskuterer vi beskæftigelsesområdet

frem for det enkelte menneske, fordi

beskæftigelse er blevet synonymt med det

gode liv for den enkelte. Det er et problem,

for det giver ikke plads til socialarbejdet.”

Kristine Folkjær Leed -

Socialpædagog

og misbrugsbehandler på Center for Alkohol-

og Stofbehandling i Roskilde Kommune

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Løsningen er at gøre det enkelte menneskes behov

til det, der er styrende for systemets udvikling. Det

handler ikke nødvendigvis om mindre system. Det

handler om bedre balance mellem system- og bor-

gerperspektiv. Om koblingen mellem den enkeltes

levede liv, erfaringer, håb og drømme og systemets

faglighed, viden og metoder.

Vi bilder os ikke ind, at der findes en snuptags-løs-

ning, men vi tror meget på princippet om ”no wrong

door”. At uanset hvor man banker på, så bliver man

ikke afvist, men i stedet vist hen til rette sted. Ud

over det peger erfaringerne fra frikommuneforsøg,

projekter og forskning på feltet ofte på det samme:

Helhedsorienterede indsatser med udgangspunkt i

menneskets behov og levede liv fungerer, og særligt

vigtige komponenter i det er opgaveforståelse, rela-

tioner, faglighed og organisering – og ikke mindst

samspillet mellem de faktorer. Endnu er vi ikke lyk-

kedes med at skalere denne indsigt til den bredere

drift.

Hvis det skal lykkes, skal vi tage grundlæggende fat

flere steder og på den måde skabe systeminnovation.

Vi skal flytte fokus i opgaveforståelsen. Sætte tyk

streg under det relationelle. Give rum og retning til

fagligheden. Og lade opgaven være det styrende i

organiseringen.

er det at hjælpe til at skabe social forandring og

bedre liv med udgangspunkt i det menneske, der er

trådt ind ad døren?

Med den første tilgang gør psykiatrisygeplejersken

fra det indledende citat sit arbejde rigtigt dårligt,

fordi hun nedprioriterer de arbejdsopgaver, hun har

på sin liste. Med den anden er hun et forbillede, fordi

hun trodser systemets begrænsninger og gør det,

der er behov for i situationen, selvom det, der skulle

til, ikke var det, der stod på listen over sygefaglige

opgaver.

En opgaveløsning med afsæt i den enkelte, menne-

skets liv og relationer er central for, hvorvidt vi reelt

har mulighed for at skabe social forandring. Men det

bliver også sværere at definere, hvor opgaverne star-

ter og slutter, og hvad de indeholder. Er socialrådgi-

verens arbejde fx slut, når et menneske har formu-

leret et ønske om at blive en del af nye fællesskaber,

eller når de står nede i fodboldklubben? Hvordan

balancerer man mellem et menneskes egen ide om,

hvad der er vigtigt, og hvad man med fagbrillerne

på, vurderer er godt? Og hvordan organiserer man

en opgaveløsning, hvor svaret ligger et sted mellem

socialpsykiatrien, beskæftigelsesindsatsen og det

lokale foreningsliv?

En opgaveforståelse, der tager udgangspunkt i

levede liv, kræver, at relationer, faglighed og orga-

nisering også skal indrettes med det perspektiv.

Ellers skaber vi et system, hvor borgere og med-

arbejdere skal lykkes på trods. Og det kan faktisk

godt lade sig gøre. Det, som sygeplejersken fra det

indledende citat kalder skyggearbejde i psykia-

trien, kaldes i somatikken ”socialsygepleje” og er et

integreret tilbud til socialt udsatte patienter under

indlæggelse.

Opgaveforståelsen:

Er opgaven at levere ydelser

eller muligheden for gode liv?

Når et menneske med afhængighed af rusmidler

møder op på et misbrugscenter, er der stor forskel

på, om tilgangen er: ”Det her er, hvad vi har på hyl-

derne, hvad vil du have?” eller ”Hvad vil du gerne

kunne? Hvad er dit ønske med at komme her? Hvad

drømmer du om?”.

De to forskellige tilgange illustrerer en stor forskel

i forståelsen af kerneopgaven. I forståelsen af hvad

man som system er sat i verden for. Lidt forsimplet

sagt: Er opgaven at levere ydelser og aktiviteter med

udgangspunkt i de tilbud, der er på hylderne? Eller

”Systemet får lov til at bestemme alt for

meget ud fra egne behov frem for at tage

udgangspunkt i borgerens behov. Det er

jo borgeren, man skal kunne hjælpe til at

fungere, ikke systemet.”

Thorkild Olesen -

Formand for Danske

Handicaporganisationer

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Relationerne:

Vi skal arbejde meget, meget

mere med det relationelle

Med en ændret opgaveforståelse bliver relationer

afgørende. Det handler både om det enkelte men-

neskes forskellige relationer til venner, familie,

arbejdsplads mv., og relationerne mellem borgere

og de fagprofessionelle. Vi kan ikke lykkes med at

skabe mulighed for bedre levede liv uden blik for

menneskers relationer uden for systemet. Og vi kan

ikke sikre, at vi svarer på de rigtige behov, hvis ikke

relationen, fortroligheden og tilliden er til stede mel-

lem borger og medarbejder.

Det der ligger uden for systemet:

Det offentlige

velfærdstilbud kan aldrig være den hele løsning.

Det gode liv er ikke ydelser – det er venskaber, fami-

lien, klubber, foreninger, et godt arbejde mv. Det

handler med andre ord om meget mere end det

offentlige hjælpesystem. Relationer, fællesskaber

og handlekraft til den enkelte opstår ofte helt andre

steder – og skal for at være bæredygtige på den læn-

gere bane netop også række ud over det offentlige.

Derfor skal vi arbejde endnu mere fokuseret med,

hvordan vi bygger bro mellem det, der sker i det

offentlige hjælpesystem, civilsamfundet og i virk-

somhederne. På den måde kan vi måske også tage

livtag med, hvordan vi skaber et sømløst hjælpe- og

støttesystem, der understøtter relationer 24-7, ikke

kun 9-16.

Det der foregår inden for systemet:

Relatio-

nen mellem den fagprofessionelle og borgeren er

afgørende for, at der sker progression – for at det

enkelte menneske flytter sig. Vi har derfor brug

for at værne om denne relation. Det kan være

vanskeligt i systemer, der er opdelt i fagligheder,

fagområder og sektorer. Vi ved, at nogle borgere

har et tocifret antal sagsbehandlere og kontakt-

personer på tværs af det offentlige hjælpesystem.

Derfor skal vi arbejde på at skabe en simpel ind-

gang til hjælpe- og støttesystemerne for menne-

sker, der lever i social udsathed. På den korte bane

kan koordinatorer og kontaktpersoner være en

løsning for mennesker, der har brug for hjælp og

støtte, men reelt er sådanne løsninger symptomer

på et system, der grundlæggende ikke passer til

det enkelte menneskes liv. På den længere bane

skal vi derfor finde nye systemiske svar, der byg-

ger på relationernes betydning for hjælp, støtte og

progression.

• Viden om redskaber og metoder, der virker:

Det er en kronisk udfordring i arbejdet med

social udsathed, at vi ved for lidt om, hvad der

virker, at vi ikke bruger den viden, der er, og at

vi ikke skaber den viden, vi mangler. Et fagligt

løft af det sociale arbejde handler også om et

vidensløft.

• Etik:

I det relationelle arbejde holder man

noget af et andet menneskes liv i sine hænder.

På den måde handler høj faglighed også om at

kunne rumme det menneske, man står overfor.

Og om at kunne håndtere de livsvalg, et socialt

udsat menneske kommer med.

Der er og må ikke være en modsætning mellem høj

faglighed, professionalisering og specialisering

på den ene side og det relationelle på den anden.

Tværtimod hænger det sammen. Vi kan ikke løse

opgaven uden relationerne, men heller ikke uden

faglighed. Og vi skal sikre, at den stadig stigende

professionalisering og specialisering – og det at

blive dygtigere og klogere på enkelte målgrupper

og udfordringer – ikke bærer ved til silodannelse

og fastlåste ydelser.

Organiseringen:

Vi skal skabe strukturer,

der understøtter opgaven

Velfærdssystemet er i dag ikke organiseret ud fra en

opgaveforståelse, der tager afsæt i menneskets liv.

Snarere er velfærdssystemet opbygget efter lovgiv-

ning, og hvad systemet leverer af faglighed, ydelser

og indsatser. Nogle gange helt ned på medarbejder-

niveau, så den enkelte medarbejder kun har ansvar

for en enkelt paragraf i serviceloven.

Samtidig retter de økonomiske incitamenter for

kommuner og regioner sig først og fremmes mod

at overholde budgetterne. Skarpt adskilt økonomi

mellem kommuner og regioner, og mellem forskel-

lige forvaltninger, institutioner og enheder i kommu-

nerne vanskeliggør den forebyggende og sammen-

hængende indsats.

Resultatet af denne organisering er, at man får

mange forskellige blik på borgerne, som ikke nød-

vendigvis hænger sammen. Vi kender alle beteg-

nelser som kassetænkning, siloorganisering og lig-

nende. I sig selv er det ikke et problem, at forskellige

opgaver varetages i forskellige enheder. Problemet

opstår, når enhederne ikke tænker og arbejder sig

ind i en sammenhæng.

At lykkes med kerneopgaven kan næsten ikke andet

end fordre et tværgående samarbejde. På tværs af

fagområder og på tværs af sektorer. Vi skal derfor

sikre, at incitamenterne, strukturerne og systemerne

grundlæggende ligger rigtigt og peger i retning af

den fælles opgave. Helt inde i velfærdssystemets

maskinrum. Det handler om styring og ledelse i den

offentlige sektor, som skaber forudsætningerne for,

om man kan løse opgaven og reelt skabe muligheder

for social forandring.

Fagligheden: Vi skal give rum og

retning til fagligheden

Vi har nogle af verdens dygtigste fagprofessionelle i

Danmark, og derfor skal vi skabe rammer, der giver

fagligheden plads. Fagligheden er underlagt de

systemer og rammer, den skal virke inden for, det

beskriver vi i næste afsnit. Men fagligheden skal også

løbende udvikle sig.

Det kræver en større faglig indsigt og indsats at

arbejde med et udefra-og-ind perspektiv på opga-

ven, end hvis det bare handler om at trække ydelser

ned fra hylden. I dette perspektiv er det enkelte

menneskes liv det, der sætter rammerne for og

organiserer fagligheden frem for det modsatte.

Det kræver fortsatte løft af fagligheden. Fx viser

analyser foretaget under specialiseringsarbejdet i

Socialministeriet, at kun knap halvdelen af medar-

bejderne på bosteder har en relevant uddannelse¹.

Det går ikke. Hverken i forhold til det menneske,

der har brug for hjælp og støtte, eller medarbejde-

ren, der står med vanskelige faglige problemstillin-

ger uden de nødvendige professionelle kompeten-

cer og redskaber.

Høj faglighed og professionalisme handler bl.a. om:

• Opgaveforståelse og rammerne for

opgaven:

Høj faglighed forudsætter, at man

både kender formålet og de konkrete rammer

i den lovgivning, man arbejder inden for.

Vi ved fra forskningen, at der er behov for

at øge kendskabet til begge elementer hos

medarbejderne i socialfagligt arbejde.

Fhttps://sl.dk/om-os/udgivelser/uddannelse/uddannet-personale-

paa-det-sociale-omraade

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Rådet anbefaler:

VI HAR BEHOV FOR

SYSTEMINNOVATION

Vi skal ændre systemet ved at begynde med opgave-

forståelsen. Så opgaven begynder med den enkelte

og deres behov – hvad mennesker drømmer om og

ønsker for deres liv. Og at fokus ligger på effekt frem

for proces. Den indsigt skal vi bruge til for alvor at

arbejde med relationerne, fagligheden og organise-

ringen.

På den måde kalder vi her på det, som vi af mangel

på bedre begreb kan kalde systeminnovation, hvor vi

trykker på flere knapper på samme tid. Hvor målet er

at skabe et system, hvor det at løse kerneopgaven ikke

sker på trods men på grund af systemets indretning.

Det kalder samtidig på samfundsinnovation, da det

offentlige system ikke kan løse opgaven alene. Social

forandring er en fælles opgave for velfærdssamfundet.

Vi anbefaler, at vi opprioriterer reel systeminnova-

tion med fokus på:

•

At hjælpen og støtten altid tager

afsæt i

det enkelte menneske.

Særligt når det er et

menneske, der ikke af sig selv kan navigere i det

system, vi har opbygget.

•

At systemet udvikles med af afsæt i en

tydeligere opgaveforståelse, et stærkere blik

for betydningen af menneskers relationer,

en mere fleksibel organisering og højere

faglighed.

•

At velfærd tænkes som mere end det

offentlige system – og at vi skal se særligt

civilsamfundets løsninger

endnu stærkere som

en del af fremtidens socialpolitik.

Det er let at være pessimist på denne forudsæt-

ning. Fordi vi har talt om det længe, uden at vi for

alvor har løst problemet. Men vi kan se, at syste-

minnovation kan lade sig gøre. Fx når læger under

coronakrisen med et klart mandat kom helt ud på

væresteder, skabte relationer til kvinderne og gav en

højtspecialiseret behandling. På samme måde ser vi

tegn på, at hjemløseområdet efter et langt sejt træk,

bevæger sig i retning af grundlæggende systemiske

forandringer.

HVORDAN KAN DET

NÆSTE RÅD FØLGE OP

PÅ ANBEFALINGERNE?

Et nyt råd skal engagere sig i arbejdet med

at skabe hjælpestrukturer, der rent faktisk

forebygger social udsathed og muliggør social

forandring. Det indebærer:

• At flytte fokus i opgaveforståelsen:

Der

er behov for at definere kerneopgaven på

socialområdet – for at sætte en fælles retning

for udvikling af systemet med fokus på det

enkelte menneskes behov.

• At arbejde for systeminnovation:

Indsigterne fra en opgaveforståelse, der

tager udgangspunkt i levede liv, skal bruges

til for alvor at arbejde med relationerne,

give rum og retning til fagligheden og lade

blikket for mennesket være det styrende for

organiseringen.

Rådet til Rådet:

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

FORUDSÆTNING 04

FRA

INDDRAGELSE

TIL DELTAGELSE

Vi har brug for, at alle oplever, at de har

selv- og medbestemmelse

Fjerde forudsætning for social forandring handler om betydningen af

deltagelse. Om muligheden for at påvirke. Om at drive forandring. Om at tale

selv i stedet for at blive talt til eller om. Og om at sprede magten.

Vi skal gøre deltagelse til noget helt centralt i arbejdet med at skabe social

forandring. Vi ved, at det at tage del fremmer anerkendelse og følelsen af at

være vigtig og bidrage med noget. Og vi ved, at det skaber bedre løsninger

lokalt og på samfundsplan, hvis de baseres på erfaringer, viden og perspektiver

fra det levede liv – uanset hvor det så er levet.

Fjerde kapitel handler derfor om, at vi har brug for, at socialt udsatte mennesker

oplever, at de har selv- og medbestemmelse. Når det gælder deres eget liv

og situation. Når det gælder løsningerne og tilbuddene til dem. Og når det

gælder udviklingen af vores fælles samfund.

●

Med andres ord og perspektiver

●

Rådets læsning af problemstillingen:

Vi har brug for, at flere tager del

●

Rådet anbefaler: Giv mennesker magt via deltagelse

”Hvorfor spørger man en politiker

eller en embedsmand om,

hvordan det er at være udsat? Det

kan de jo ikke svare på. De kan

læse det et eller andet sted. Spørg

en udsat om, hvordan det er at

være udsat.”

Dennis –

It-medarbejder

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

MED ANDRES ORD

OG PERSPEKTIVER

MENNESKET

”Jeg har været med til så mange

konferencer, hvor jeg bare har fået at vide,

at jeg skal samle op sammen med nogle

andre, der har været anbragte, og så har

vi fem minutter. Så kommer borgmesteren

og holder oplæg, men der er ikke plads til

spørgsmål, og så slutter den bare der. Jeg

har følt mig mere som en udstillingsmodel,

end at det har været oprigtig inddragelse. Vi

skal sidde med ved bordet.”

Josefine Skjødt,

De Hjemløses Organisation SAND

FONDSDIREKTØREN

”Socialt udsatte bør være del af alle dele

af politikskabelse – fra formulering, til

implementering. Det skal mainstreames

ind i alle dele af arbejdet. Det er klart min

opfattelse, at det giver mening og er vigtigt

både i forhold til deres egen sag, andre

områder og udviklingen generelt set.”

Henriette Christiansen,

Direktør, Egmont Fonden

VI HAR BRUG FOR

AT FLERE TAGER DEL

Rådets læsning af problemstillingen:

POLITIKEREN

FORSKERNE

”Selvom undersøgelsen tegner et tydeligt billede

af de alvorlige og sammensatte sociale og

helbredsmæssige problemer i gruppen af socialt

udsatte, viser resultaterne samtidig, at der er

et ønske om og potentiale for social deltagelse

blandt de socialt udsatte borgere. Det kommer

blandt andet til udtryk ved den høje andel blandt

de arbejdsløse og sygemeldte blandt de socialt

udsatte, og ved at der en del, der deltager i grupper

og aktiviteter i civilsamfundet, selvom disse andele

er væsentligt lavere end i den øvrige befolkning.”

Fællesskabsmålingen,

2017

”Jeg tror, at der er mange, der ikke rigtig ved,

hvordan de skal håndtere socialt udsatte borgere.

Det kan jo godt være lidt voldsomt at møde,

hvis man ikke ser det ofte. Det er et kulturmøde,

som vi skal blive bedre til at facilitere, og det

gør vi ved at udjævne asymmetrien. At vi skaber

mere symmetriske relationer, hvor det ujævne

magtforhold udlignes – og ikke mindst at vi skaber

rum for det.”

Trine Torp,

socialordfører SF

Tænk, hvis forældre kun skulle tale om småbørns-

området. Studerende kun om uddannelsespolitik.

Kræftpatienter kun om sundhedsvæsenet. Og ældre

kun om plejehjem og pensionsopsparinger. Helt

oplagt er disse målgrupper vigtige stemmer på de

pågældende politikområder – men de har meget

mere at bidrage med, og hvis de kun blev inviteret

til at tale om det, der vedrører dem direkte, ville vi

miste alle deres vigtige erfaringer, perspektiver og

løsningsforslag på alle mulige andre områder.

Tænk, hvis vi spurgte socialt udsatte mennesker om

andet end social udsathed. Hvordan ville de gøre fol-

keskolen til et bedre sted at være for alle børn? Har

de ideer til en mere indbydende byindretning? Eller

tanker om sundhedsvæsenets indretning?

På mange velfærdsområder er vi gået fra at tale om

inddragelse til at tale om deltagelse. Vi bruger ord

som samskabelse og borgerdrevet innovation. Men

på det sociale område mangler vi – trods mange fine

projekter og tiltag – fortsat at gøre deltagelse til en

grundlæggende og integreret del af enhver proces i

arbejdet med mennesker, der lever i social udsathed.

Uanset om vi taler om individuelle indsatser, udvik-

ling af organisationer og tilbud eller udviklingen af

samfundet.

Diskussionen om deltagelse kan hurtig blive en dis-

kussion om metoder. Om hvordan man gør det. Hvad

der er besværligt. Og om det er tiden værd. Det er

forståeligt, men først må vi spørge os selv, hvorfor vi

overhovedet skal tale om deltagelse, og om hvad vi

går glip af, hvis socialt udsatte mennesker ikke del-

tager. Og endnu vigtigere, hvad vi kan opnå ved at få

dem mere på banen. Med det afsæt kan vi prioritere

og vælge metoder.

Deltagelse er grundlaget for

social forandring på alle niveauer

Deltagelse handler om at sprede magten. Om at

sikre, at alle mennesker har indflydelse, selv- og

medbestemmelse. På eget liv. På de fællesskaber og

tilbud, man er en del af. Og på samfundets udvikling.

Vi ved, at det har store konsekvenser, når mennesker

ikke tager del. Individuelt ser vi et tab af mening,

selvrespekt og decideret afmagt. Men det koster også

der, hvor vi mangler viden, erfaring og perspektiver

til at udvikle vores organisationer og sociale ind-

satser. Og det udfordrer sammenhængskraften og

legitimiteten på samfundsplan, når socialt udsatte

mennesker ikke har en stemme i samfundsdebatten.

Den positive historie er, at der er meget at vinde,

MINISTEREN

PRAKTIKEREN

”Hvis man vil have folk i tale, så skal der også

være en ramme for, at de faktisk får ordet

igennem og bliver hørt. At man faktisk kan

få del i nogle af beslutningerne. Det handler

om at garantere indflydelse til dem, der har

det svært.”

Steffen Rasmussen,

Fundamentet Aarhus

”Vi lever mere opdelt, og udsathed bliver

mere usynligt. Derfor har vi brug for en

synlighed, der viser, at udsathed er noget,

det er nødvendigt for hele samfundet

at forholde sig til. Og så er udsattes

stemmer vigtige for at kunne kvalificere de

løsninger, vi skal lave. Vi tror, vi har spændt

et sikkerhedsnet ud, men de har på egen

krop oplevet, at de ikke blev grebet. Vi skal

have alle dele af samfundet med i debatten

om, hvordan vi kvalificerer de politiske

forandringer, vi som samfund har brug for.”

Astrid Krag,

Social- og Ældreminister

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

hvis vi får flere til at tage del. Flere til at bruge deres

stemme. Og flere til at føle, at de har en naturlig ret

til indflydelse og medbestemmelse.

Deltagelse er ikke en silver bullet, men det er tæt på.

Hvis vi lykkes med at skabe rammerne, motivatio-

nen og muligheden for, at socialt udsatte mennesker

kan og vil tage større del, tager vi et kæmpe skridt

i retning af social forandring. Det gælder på flere

niveauer:

• Individ: Deltagelse kan flytte den enkelte fra

eksklusion til inklusion:

Det betyder noget, om

man bliver talt om, talt til eller talt med. Om

man får lov til at fortælle sin egen historie. Om

man bliver repræsenteret eller repræsenterer

sig selv. Det gælder i samtalen på jobcenteret.

Hos lægen. Til forældrekonsultationen. Vi skal

spørges og trænes i at tage ordet. Deltagelse

påvirker troen på egen indflydelse og på egen

stemme. Deltagelse er en rettighed og en følelse.

En ret til at have magt og selvbestemmelse. En

følelse af at høre til, være med og betyde noget.

• Organisation: Deltagelse kan skabe bedre

sociale tilbud og løsninger:

Det betyder noget

at bidrage med erfaringer og perspektiver. At

være med til at udvikle bedre løsninger for

nogle, der er i samme situation som en selv.

Men det betyder også noget for indholdet af

løsningerne. Vi skaber bedre løsninger, når vi

tager erfaringerne fra tidligere anbragte med i

udviklingen af nye anbringelsesformer. Når vi

inviterer mennesker med flere diagnoser med

i debatten om overgange i sundhedsvæsenet.

Og når vi engagerer mennesker uden

hjem i diskussionen om indretningen af

byrummet. Hvis vi opskriver betydningen af

erfaringseksperter som videnskilder på linje

med praksisviden og forskning, får vi bedre

løsninger.

• Samfund: Deltagelse kan kitte vores

samfund sammen:

Det betyder noget for

samfundet, at de løsninger, der kommer

på banen, og den politik, der udvikles,

afspejler ikke blot en del af befolkningen,

men hele befolkningen. Vores demokrati

bygger på et grundlæggende løfte om

alle borgeres deltagelse og indflydelse på

samfundsudviklingen. At alle borgere skal

have mulighed for at deltage meningsfuldt og

vedvarende, og at deres stemme fortjener at

blive hørt uanset deres sociale baggrund eller

livssituation. Det betyder noget for tilliden

mellem os – for sammenhængskraften. Og det

betyder noget for hvilken politikudvikling,

der sker. Vi ser i disse år vestlige demokratier

ryste i deres grundvold, fordi deltagelsen og

dermed magten er ulige fordelt. Så meget

desto mere vigtigt er det, at alle borgere har

en adkomst til at mene og ytre sig om de brede

samfundsmæssige problemstillinger, ikke bare

på deres ”eget” område.

Metoderne skal matche målene

Socialt udsatte mennesker har mindre magt end

andre mennesker i vores samfund. Over deres eget

liv, over deres tilbud og over samfundsudviklingen.

Det skal vi arbejde på at ændre.

Ofte hører vi, at det er en målgruppe, der er svær at

nå og engagere. Men vi kan også se problematikken

fra en anden vinkel. Nemlig at det er deltagelsesfor-

merne og ikke menneskerne, den er gal med. At vi

simpelthen ikke har formater, der er tilpas målret-

tede, relevante og engagerende.

Det danske samfund har en generel udfordring med

at skabe deltagelsesformer, der reelt set engagerer

mennesker, men socialt udsatte mennesker er en

særligt kritisk målgruppe. Det interessante er, at

hvis vi får dem til at tage mere del, får vi også gode

bud på, hvordan vi får resten af befolkningen med.

Alle mennesker kan tage del – uanset hvor mange

problemer man ellers kæmper med. Det er en af

konklusionerne i det inspirationshæfte, som Rådet

for Socialt Udsatte har fået udarbejdet i forbindelse

med arbejdet med fremtidens socialpolitik. Men det

kræver noget af rammerne for deltagelsen.

Inspirationshæftet viser meget klart, at nøglen til at

lykkes med deltagelse på alle niveauer er, at vi evner

at tilpasse tilgangen og metoderne til de mennesker,

der skal være deltagere. Der skal arbejdes både med,

hvordan der inviteres. Hvad der spørges om. Hvor-

dan der spørges. Hvordan det formidles, hvad målet

og sammenhængen er. Hvordan der samles op. Og

hvordan der gives en tilbagemelding på, hvad pro-

cessen har flyttet – eller ikke har flyttet. Deltagelse

fejler, hvis det er menneskene, der skal tilpasse sig

metoden frem for omvendt.

Hvem taler socialt udsattes

sag? Et historisk perspektiv

Historisk har forskellige kirkelige (diakonale) orga-

nisationer spillet en afgørende rolle i at sikre hjæl-

pen til socialt udsatte mennesker. Barmhjertighed

og omsorg for samfundets svageste førte til opret-

telse af fattighjem og herberger.

Med arbejderbevægelsens organisering kom

bekæmpelse af social udsathed for alvor til at blive

en del af den politiske dagsorden. Det handlede om

solidaritet med alle arbejdere og om at skabe bedre

vilkår for dem, der ikke kunne arbejde.

Efter 2. verdenskrig opstod der flere og flere sociale

organisationer, og organisationer som fx Røde Kors

udviklede et stort socialt arbejde i Danmark.

De diakonale og sociale organisationer spiller i dag

en afgørende og landsdækkende rolle i civilsamfun-

det og påtager sig hver dag et stort og nødvendigt

arbejde for mennesker, der lever i social udsathed.

I slutningen af 70’erne skete der igen noget nyt. Med

Galebevægelsen begyndte psykiatriske patienter

selv at tage ordet og stille spørgsmålstegn ved, hvor-

dan de blev behandlet i samfundet. De seneste årtier

har der været en opblomstring af brugerorganisatio-

ner: Klassiske interesseorganisationer for hjemløse

og for psykiatribrugere er opstået med SAND og

LAP, men også Hus Forbi, Brugerforeningen og Bru-

gernes Akademi har formået at sætte politiske dags-

ordener. Senest har mere uformelle netværk så som

Næstehjælperne for ”reformramte” sat vilkårene for

mennesker på overførselsydelser til offentlig debat.

Og senest har nyere organisationer og foreninger

som De Anbragtes Vilkår haft stor påvirkning på

anbringelsesområdet så som ved aftalen Børnene

Først, der blev præsenteret i maj 2021.

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Grader af deltagelse og muligheden for indflydelse:

En illustration

Sherry Arnsteins deltagelsesstige rangerer for-

skellige grader af borgerinddragelse på et kon-

tinuum fra ingen eller begrænset deltagelse til

fuldkommen borgerkontrol, magt og selvbestem-

melse. Stigen består af otte trin:

Citizen Control

Delegated Power

Partnership

Placation

Consultation

Informing

Therapy

Manipulation

Nonparti-

cipation

Tokenism

Citizen

Power

De to nederste trin

– manipulation og terapi –

er ikke reel inddragelse. Formålet er at uddanne

eller ’kurere’ borgerne ved hjælp af rådgivning og

i nogle tilfælde overtalelse, så borgerne handler

på den måde, magthaverne ønsker det.

De midterste trin

– informering, konsultation

og forsoning – dækker over grader af symbolske

handlinger betegnet ’tokenism’. Disse handlin-

ger giver sårbare grupper mulighed for at blive

hørt og have en stemme ved, at magthavere lytter

til deres repræsentanter, men borgerne får ikke

magt, der sikrer, at deres synspunkter får indfly-

delse på praksis.

De øverste trin

betegner niveauer af inddragelse

med høj indflydelsesgrad. Det kan være i form

af ’partnerskaber’, hvor borgerne inddrages i at

afveje fordele og ulemper med magthavere. Eller

det kan være i form af ’uddelegering’ og ’borger-

styring’, hvor borgerne tildeles beslutningsretten

eller fuld ledelsesmæssig styring over et givent

område eller en indsats.

Læs mere om deltagelsesstigen og nyere tolknin-

ger af modellen i litteraturstudiet ”Veje til delta-

gelse for borgere i socialt udsatte positioner – Et

litteraturstudie om de teoretiske diskussioner på

feltet” (2021) udarbejdet af Socialt Udviklings-

center SUS for Rådet for Socialt Udsatte.

Sherry Arnsteins inddragelsesstige

(Kilde: Arnstein 1969: 217)

”Det vigtige, når vi taler

socialpolitik, det er at lytte til den

hjemløse eller den udsatte og

høre, hvad deres behov er. Fordi vi

er alle sammen forskellige.”

Kim Allan –

Hjemløs / Hus Forbi-sælger

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Deltagelse som vejen

til forandring:

Tre eksempler til inspiration

Rådet for Socialt Udsatte udgav i juni 2021

inspirationshæftet ”Deltagelse som vejen til

forandring - 12 eksempler til inspiration”. Hæftet

beskriver forskellige tilgange og indgangsvinkler

til at styrke den demokratiske deltagelse hos

socialt udsatte mennesker. Her beskrives tre

korte eksempler på forskellige tilgange, der

optræder i hæftet.

Odense kommune – en

spørgeskemaundersøgelse blandt byens mest

socialt udsatte mennesker

Efter historier om trusler og afpresning

blandt socialt udsatte mennesker i Odense,

samarbejdede kommunen med byens sociale

tilbud om spørgeskemaundersøgelse, hvor

socialt udsatte mennesker blev spurgt om deres

perspektiv på problemet og mulige løsninger.

Personalet på de sociale tilbud havde en-til-en

samtaler med brugerne af tilbuddene, hvor

de udfyldte skemaet sammen. En metode,

der gav 92 udfyldte spørgeskemaer – 42 flere

end ambitionen. Brugerne følte sig hørt og

oplevede, at deres problemer blev taget alvorligt

af kommunen. Odense kommune indførte

efterfølgende faste møder hver 3.-4. uge på tværs

af de sociale organisationer og politiet for at

drøfte trusselsituationen, hvor det indgår som

et fast punkt på dagsordenen, at man har spurgt

socialt udsatte mennesker om et aftalt emne før

mødet.

til egen bolig. Metoden lægger i sin form stor

vægt på, at de unge fik tid til at forberede sig

og dele erfaringer, før en gruppe af relevante

fagprofessionelle og forskere blev inviteret

til en fælles vidensudvikling, men hvor de

unges erfaringsbaserede viden indgik på lige

fod med den faglige viden i udformningen af

anbefalinger. Den efterfølgende rapport er

blevet brugt som udgangspunkt for at diskutere

og kvalificere udspillet til Barnets Lov, og

Bikubenfonden har i samarbejde med Dansk

Design Center og fem kommuner igangsat en

innovationsproces for at vende den nuværende

praksis på anbringelsesområdet på hovedet og

nytænke anbragte unges overgang til eget hjem.

Næstehjælperne - Praktisk hjælp og netværk

mod fattigdom

Næstehjælperne er et uformelt og selvorganiseret

netværk for og af mennesker, der er ramt

af beskæftigelses- og fattigdomsreformer.

Netværket yder både praktisk hjælp og er

samtidig et politisk fællesskab, der har til mål

at bekæmpe fattigdom og særligt de såkaldte

fattigdomsreformer. Næstehjælperne er primært

organiserede på Facebook. Hovedgruppen,

hvor man kan give og søge hjælp og koordinere

politiske aktioner, har mere end 22.000

medlemmer. Dertil kommer op mod 40 lokale

grupper. Den grundlæggende tanke bag

netværket er, at alle i netværket er næstehjælpere,

uanset om man modtager hjælp fra gruppen, eller

om man giver hjælp. Det skaber ligeværd i, hvad

der ellers kunne være en ulige relation, og hjælper

til afstigmatisering af socialt udsatte mennesker. I

Næstehjælperne samles man i et fællesskab, hvor

man sammen søger muligheder til at påvirke en

politisk dagsorden.

Find inspirationshæftet her: https://www.

udsatte.dk/publikationer/120/deltagelse-som-

vejen-til-forandring

”Det må aldrig være et krav for

at være her, at man skal passe ind.

Det er samfundet selv,

der skal tilpasses.”

Linda Villadsen –

Medstifter

af Næstehjælperne

Bikubenfonden og Socialt Udviklingscenter

SUS: Unge som erfaringseksperter

En gruppe tidligere anbragte blev inviteret til

at dele sine erfaringer om, hvad der skal til for

at skabe en god overgang fra en anbringelse

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

Rådet anbefaler:

GIV MENNESKER MAGT

VIA DELTAGELSE

Dagsordenen om deltagelse har en presserende nød-

vendighed, der både taler ind i de helt store (globale)

dagsordenener og de helt små lokale. Den store sam-

tale om, hvordan vores samfund hænger sammen,

og hvorfor vi ser gule veste og Men in Black. Og den

helt nære, der handler om, hvorfor socialt udsatte

mennesker oplever, at der ikke lyttes, når de taler –

eller at de slet ikke bliver spurgt.

Deltagelse er samtidig den mest potente kilde til

forandringskraft. Til at gøre dem, det hele handler

om, til dem, der driver forandringerne. Derfor skal

vi på alle niveauer kraftigt opprioritere deltagelse.

Det handler om den individuelle forandringskraft i,

at dem, vi taler om, taler selv. Om deres liv, ønsker,

drømme og erfaringer. Og om den samfundsmæssige

forandringskraft, der ligger, hvis vi også får dem til at

tale med. Om hvordan vi skaber bedre løsninger på

social- og udsatteområdet, og om hvordan vi udvik-

ler vores samfund, og hvor det er på vej hen.

Vi anbefaler derfor:

•

At deltagelse tænkes og dermed

prioriteres

som afgørende præmis for forandringskraft

på individ-, organisations- og samfundsniveau.

Som en forudsætning frem for noget, vi også

lige skal huske til sidst i processen.

•

At der sker et

markant fagligt og

metodemæssigt løft

i forhold til, hvordan

der skabes reel deltagelse. Det gælder på

medarbejderniveau, på organisationsniveau

og på samfundsniveau. Samtidig skal socialt

udsatte menneskers stemme tænkes ind i flere

politiske sammenhænge. Udsatterådene skal

fx også deltage, når kommunerne udvikler ny

klimapolitik, politik for byrummet mv. – og ikke

bare i udsattepolitikken.

•

erfaringsbaseret viden opgraderes

som

en væsentlig og nødvendig videnskilde til

udvikling og evaluering af sociale indsatser.

Deltagelse er ikke en ny diskussion. Men det er en

diskussion, der har behov for ny energi og nye vink-

ler. Og vi har brug for at få målet tydeligere frem.

Spørgsmålet om deltagelse er ikke først og fremmest

en metodediskussion. Det er en værdi- og struktur-

diskussion, der handler om magt og om vejen til

social forandring

HVORDAN KAN DET

NÆSTE RÅD FØLGE OP

PÅ ANBEFALINGERNE?

Et nyt Råd skal medvirke til, at deltagelse

er i konstant fagligt og politisk fokus. Det

indebærer:

• At vise nødvendigheden og gevinsterne:

Rådet skal vise, at deltagelse kan flytte den

enkelte fra eksklusion til inklusion, skabe

bedre sociale tilbud og løsninger og kitte vores

samfund bedre sammen.

• At udvikle metoder, der skaber værdi:

Rådet

skal sætte sig i spidsen for at udvikle metoder

og udveksle erfaringer om deltagelse på alle

niveauer. Det kan fx være gennem lokale

udsatteråd, offentlige høringer eller borgerting

og understøttelse af brugerorganisationer.

Rådet til Rådet:

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

TAK

Rådet for Socialt Udsatte takker alle, der har

bidraget til dette oplæg med deres visioner og

viden.

En særlig tak skal lyde til alle dem, der er stillet op

til interviews i sommeren 2020. Rådet er meget

glade for, at så mange af jer både inden for og

uden for socialområdet havde tid og lyst til at dele

ud af jeres erfaringer og visioner for området.

Jeres input har bidraget til at kvalificere vores

diskussioner og til at give os retning, og for det

skal I have stort tak.

Knud Aarup,

Debattør, Formand for Røde Kors

Aarhus

Kristine Folkjær Leed,

socialpædagog, Center for

Alkohol og Stofbehandling, Roskilde kommune

Lars Benjaminsen,

Seniorforsker, VIVE

Linda Villadsen,

stifter, Næstehjælperne

Mads Roke Clausen,

Formand, Frivilligrådet

Mads Uffe Pedersen,

professor, Center for

Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

Martin Aagerup,

direktør CEPOS

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

2020-2021

Interviewpersoner

Astrid Krag,

Social- og Ældreminister

Anja Plesner Bloch,

formand Brugernes Akademi

Aydin Soei,

sociolog og forfatter

Bent Madsen,

adm. direktør, BL – Danmarks

almene boliger

Betina Dybbroe,

lektor Institut for Psykologi

og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

Bettina Post,

borgerrådgiver, Høje-Taastrup

Kommune

Dennis Østergaard,

formand for Udsatterådet

i Holstebro

Esther Nørregård-Nielsen,

Direktør,

Oak Foundation Denmark

Gorm Hermind,

medlem, LVS brugerpanel

Henriette Christiansen,

Direktør, Egmont Fonden

Ida Schwartz,

socialpædagog og forsker, UCL

Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Jesper Fisker,

Direktør, Kræftens Bekæmpelse

Josefine Skjødt,

De Hjemløses Landsorganisation

SAND

Karen Ellemann,

medlem af Folketinget, Venstre

Mette Vaaben Mortensen,

Direktør, Ballerup

Kommune

Mia Nyegaard,

socialborgmester, Københavns

Kommune

Niddal El-Jabri,

tidligere direktør for Mino

Danmark

Ninna Thomsen,

Direktør, Mødrehjælpen

Preben Astrup,

PA-konsulent DIF, ekstern lektor

Aarhus Universitet

Sophie Hæstorp Andersen,

tidligere

regionsrådsformand, Region Hovedstaden

Steen Hildebrandt,

professor, foredragsholder og

forfatter

Steffen Rasmussen,

stifter og bestyrelsesmedlem,

Fundamentet Aarhus

Trine Torp,

socialordfører for SF

Ulrik Wilbek,

borgmester, Viborg Kommune

Øverst fra Venstre:

Heinz Wolf, Majbrit Berlau, David Adrian Pedersen, Christina Strauss,

Kristian Würtz, Nina Brünés, Cliff Kaltoft.

Nederst fra venstre:

Vibe Klarup, Kira West.

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"

KOLOFON

Redaktion afsluttet November 2021.

Fotos

Martin Thaulow (www.martinthaulow.com).

Grafisk produktion og layout

Christian Kirk-Jensen

(www.danishpastrydesign.com)

Forandringskraft trykt udgave

ISBN: 978-87-93698-18-5

Forandringskraft elektronisk udgave

ISBN: 978-87-93698-19-2

Forandringskraft kan downloades på

www.udsatte.dk

Forandringskraft:

Fire forudsætninger for social forandring

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 109: Henvendelse af 10/12-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om "FORANDRINGSKRAFT - fire forudsætninger for social forandring"