Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-12-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2117018
Dok. nr.: 2009257
Orientering om vedtaget kommissorium for ”Taskforce for et
robust og trygt 112 akutsystem”
Det er helt grundlæggende, at alle borgere kan være sikre på, at de, hvis de står i en
situation med akut behov for hjælp og ringer 112, hurtigt kan komme igennem til
regionernes AMK-vagtcentraler. Dette skal også gøre sig gældende i perioder med
spidsbelastning.
Som
regeringen med udspillet ”Tættere På II”
har meldt ud, og som jeg orienterede
Folketingets Sundhedsudvalg om på samråd B-E den 26. oktober 2021, nedsættes
”Taskforce for et
robust og trygt 112
akutsystem”
efter aftale med Danske Regioner.
Det skal bl.a. ses i lyset af det stigende antal opkald, som sundhedsberedskabet har
modtaget via 112 og de afledte stigninger i køopkald til de regionale AMK-
vagtcentraler i løbet af denne sommer.
./.
Sundhedsministeriet og Danske Regioner har udarbejdet et kommissorium for
taskforcens arbejde, som hermed videresendes til udvalgets orientering.
Kommissoriet definerer formålet med taskforcens arbejde samt taskforcens
arbejdsopgaver, arbejdsform og sammensætning. Blandt andet fremgår det, at
taskforcen skal pege på konkrete tiltag og anbefalinger, som løbende kan
implementeres i regionerne, eller som kan fremlægges løbende til beslutning i
relevante fora. Sigtet vil være på at styrke robustheden og grundlaget for at forudse
og planlægge sundhedsberedskabets håndtering af opkald modtaget via 112 samt
optimere, hvordan beredskabet og den præhospitale kapacitet udnyttes bedst.
Jeg vil løbende holde Sundhedsudvalget orienteret om taskforcens arbejde, herunder
om de anbefalinger og tiltag, som regionerne forventeligt implementerer og beslutter
at implementere løbende, på baggrund af dette arbejde.
Som jeg tilkendegav i min besvarelse af SUU alm. del spm. 95 den 24. november
2021, vil jeg desuden sende en endelig oversigt over deltagerne i taskforcen til
udvalget, når udpegningen af repræsentanter har fundet sted.
Første møde i taskforcen er planlagt til den 20. december 2021. Det forventes, at
taskforcen medio 2022 vil komme med en afrapportering af anbefalinger og tiltag,
som taskforcen har nået at iværksætte.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke