Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2458915_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-10-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2115714
Dok. nr.: 1947449
Orientering om redegørelse fra Region Hovedstadens
tilbundsgående undersøgelse af 112-opkald i regionen
Region Hovedstaden har offentliggjort deres tilbundsgående undersøgelse af opkald
til 112 i Region Hovedstadens Akutberedskab, som er blevet afrapporteret til
regionens forretningsudvalg den 5. oktober. Afrapporteringen fra undersøgelsen
fremsendes hermed til udvalgets orientering.
Af afrapporteringen fremgår, at den eksterne undersøger, Mads Koch Hansen, som
har stået i spidsen for redegørelsen, er kommet med 17 anbefalinger for hvilke
indsatser, som regionen skal igangsætte for at sikre hurtig respons og bedre brug af
ressourcerne i vagtcentralen, øge medarbejdernes udvikling og trivsel samt
understøtte den faglige udvikling. Endelig anbefales en fortsat indsats for at
understøtte, at borgerne bruger 112, 1813 og egen læge på en hensigtsmæssig måde.
Jeg har noteret mig, at Regionsrådet på mødet d. 5. oktober har givet udtryk for, at
de ønsker, at koncerndirektionen arbejder med samtlige 17 anbefalinger fra
redegørelsen. Det synes jeg er positivt.
Redegørelsen peger på en række forskellige problemstillinger. B.la. påpeges det i
redegørelsen, at der er væsentlige udfordringer med arbejdsmiljøet hos
vagtcentralen, som går flere år tilbage, hvor der desuden eksisterer oplevelser af
manglende åbenhed og tillid til, at medarbejdere frit kan rejse bekymringer for
ledelsen. Det vil jeg gerne understrege, at jeg finder meget bekymrende.
Det fremgår, at Regionsrådet på et møde d. 12. oktober skal behandle redegørelsen
endeligt, hvor regionsrådet skal tage stilling til koncerndirektionens strategi ift. at
arbejde videre med de 17 anbefalinger. Herunder ift. at prioritere de penge, der i
givet fald skal til.
Det er fortsat en sag som jeg og mit ministerium vil følge tæt. Sundhedsministeriet
har anmodet Region Hovedstaden om en supplerende redegørelse i forlængelse af
regionens første redegørelse for sagen, som jeg videresendte til udvalget den 17.
september. Jeg vil orientere udvalget, når den supplerende redegørelse foreligger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke