Social- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Social- og ældreministeren
29. august 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 572
Vil ministeren kommentere det faktum, at det i en af landets større kommuner forholder
sig sådan, at den kommunale levering af praktisk hjælp til kommunens borgerne vare-
tages af medarbejdere på tværs af forskellige kommunale enheder med dertilhørende
forskellige lønniveauer, således at leveringen af praktisk hjælp hovedsageligt udføres
af personale fra en enhed bestående af medarbejdere ansat på husassistentoverens-
komsten, mens borgere, der er visiteret til både praktisk hjælp og personlig pleje får
praktisk hjælp af personale fra en anden enhed, hvor medarbejderne er ansat på SOSU-
assistentoveroverenskomsten, og hvor lønomkostningerne dermed er mærkbart højere,
og at kommunerne efter godkendelsesmodellen skal beregne de private leverandørers
afregningspriser på baggrund af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger
på området, hvorved der skal tages højde for alle direkte og indirekte omkostninger, men
at en kommune til trods herfor har fastsat afregningsprisen for de private leverandører af
praktisk hjælp alene på baggrund af lønomkostninger efter husassistentoverenskomsten,
således at der ikke er taget højde for de lønomkostninger, der knytter sig til det personale
fra den enhed, hvor lønniveauet fastsættes efter SOSU-assistentoverenskomsten, og
vil ministeren afslutningsvis redegøre for, hvordan en kommune efter godkendelsesmo-
dellen skal medregne lønomkostninger ved fastsættelsen af de private leverandørers
afregningspriser, når personale fra forskellige kommunale organisatoriske enheder på
forskellige lønniveauer, men i fællesskab bidrager til leveringen af praktisk hjælp?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
På udvalgets vegne
Kirsten Normann Andersen
formand
1/1