Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 99
Offentligt
2511967_0001.png
Sundhedsminister Magnus Heunicke
Social- og Ældreminister Astrid Krag
12-01-2022
EMN-2021-00442
1511154
Dobbeltdiagnosebehandling og socialt udsatte
Kære Magnus Heunicke og Astrid Krag.
Som bekendt er vi i Danske Regioner tilhængere af at sætte handling bag den
mangeårige brede politiske enighed om at skabe et nyt samlet og regionalt
forankret behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom og samtidigt
misbrug - de såkaldte dobbeltdiagnosticerede. Det er også vores opfattelse, at
vi jf. de seneste økonomiaftaler har en køreplan herfor.
Misbrug er udbredt blandt mennesker med psykisk sygdom. Det er almindeligt
anerkendt
også selvom der ikke er enighed om det konkrete omfang. Uanset
målgruppens størrelse ser vi store social- og sundhedsmæssige perspektiver for
en bred gruppe af psykiatriens patienter og deres pårørende i, at vi får skabt et
sammenhængende, integreret dobbeltdiagnosetilbud forankret i det regionale
sundhedsvæsen.
Når vi fra Danske Regioner retter henvendelse til jer nu, er det fordi der i
forbindelse med drøftelserne om at forankre dobbeltdiagnosebehandlingen i
sundhedsvæsenet har været udtrykt bekymring for en mindre del af
psykiatriens og somatikkens patienter
nemlig de særligt udsatte som f.eks.
hjemløse og stofmisbrugere.
Den bekymring for en gruppe ofte multisyge borgere med komplekse sociale
problemer er efter vores opfattelse helt berettiget. Vi vil derfor opfordre til, at
de mest udsatte med både psykisk sygdom og misbrug tænkes ind i et nyt
integreret tilbud om dobbeltdiagnosebehandling, og at dette bør adresseres
eksplicit i 10-års planen, da der er tale om en gruppe, der ofte hverken er
diagnosticeret eller under psykiatrisk behandling.
Vi møder de udsatte borgere i både de psykiatriske og somatiske
akutmodtagelser. Vi oplever en gruppe borgere med en ofte kaotisk livsførelse,
en til tider lav forståelse for egen sygdom, og som derfor kan have svært ved at
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 99: Kopi af Danske Regioners brev til sundhedsministeren og social- og ældreministeren om dobbeltdiagnosebehandling og socialt udsatte.
2511967_0002.png
indgå i stabile behandlingsforløb. Vi tænker noget tilsvarende gør sig gældende
for den kommunale misbrugsbehandling.
Det bør derfor være en del af 10-års planen, at der er behov for en særlig
indsats for at også de mest udsatte borgere tilbydes relevant
dobbeltdiagnosebehandling, og at denne indsats kan løftes ved at styrke den
regionale psykiatris opsøgende og udgående funktioner.
Danske Regioner vil i den forbindelse gerne kvittere for, at regeringen med
udmøntningen af satspuljereserven har afsat midler til nye omsorgspladser,
hvortil plejekrævende hjemløse og særligt udsatte kan udskrives efter
indlæggelse. Det understøtter mulighederne for at tilbyde dobbeltdiag-
nosebehandling til de mest udsatte og samtidig yde fortsat behandling, omsorg
og pleje af de hyppige somatiske følgesygdomme. Det flugter også med
Sundhedsstyrelsens arbejde med en national hepatitis C-strategi, herunder at
cirka 50 pct. af de hepatitis C-smittede ikke er diagnosticerede, samt at mange
er nuværende eller tidligere stofmisbrugere.
Endelig vil vi gerne understrege behovet for at etablere systematisk
dataopsamling, forskning og kvalitetsudvikling indenfor dobbeltdiagnoseom-
rådet. Vi har fra regional side besluttet at etablere en klinisk kvalitetsdatabase
for dobbeltdiagnosebehandling, og vi ser gerne, at databasen udvikles i et
tværsektorielt samarbejde med kommunerne.
Samlet set er det vores opfattelse, at en ny organisering baseret på et entydigt
ansvar for behandlingen af psykisk sygdom og misbrug på samme tid, og ud fra
ensartede sundhedsfaglige principper, vil give et behandlingsmæssigt kva-
litetsløft samt muliggøre bedre behandling af somatiske følgesygdomme. Det
vil desuden være langt nemmere for den enkelte borger at navigere i, og for de
mest udsatte, hvor det som udgangspunkt er svært, er det særligt vigtigt, at
systemet kan række ud.
Vi vil derfor gerne opfordre til at realisere en ny, samlet og regional forankret
behandling af dobbeltdiagnoser hurtigst muligt til gavn for alle borgere med
dobbeltdiagnose.
Venlig hilsen
Stephanie Lose
Ulla Astman
CC.: Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets Social- og Ældreudvalg