Det skrev Social- og Ældreminister Astid Krag i aviserne sommer 2019 til dec. 2021
12/8 2019
Vi har allerede sagt, at vi vil have en fattigdomsgrænse igen.
Nu skal vi tage de næste sociale skridt. Skal det lykkedes, skal vi sætte langt tidligere ind.
Vi skal væk fra tanken om, at beskæftigelse ikke altid er løsningen for alle socialt udsatte.
Og vi skal have socialpolitik integreret i alle dele af velfærdssamfundet.
Socialpolitikken skal højere op på den politiske dagsorden.
Det kan jeg forsikre om, at den er i denne her regering. Og jeg vil gøre mit for, at socialpolitikken igen bliver
en central del af den måde, velfærdssamfundet indrettes på.
16/8 2019
Det kræver lidt mere af os alle. Men jeg er sikker på, at vi nok skal nå i mål, så kommunerne kan få lagt
nogle gode budgetter til gavn for borgerne.
17/8 2019
Frem for alt skal arbejdet dog minde os om, at vi er i en anden tid, hvor vi respekterer alle borgere i vores
land. Også når den respekt betyder, at de skal have indrettet deres værelse med en mur af stole og
kommunikere med walkie-talkie, som de har gjort for Dennis i Boligerne Brøndbyøstervej. For det er netop
ved at se det enkelte menneske som en ligeværdig borger med fulde rettigheder, at vi kan undgå fortidens
umenneskelige behandling.
10/9 2019
Børn skal have trygge rammer i hjemmet og positive forbilleder i deres forældre.
Vi ved, at mange børn, der vokser op i fattigdom, har dårligere fremtidsudsigter end andre børn. Flere står
som voksne uden uddannelse og/ eller uden for arbejdsmarkedet, og bla derfor skal vi gøre op med
børnefattigdommen. Derfor vil regeringen nedsætte en ydelseskommission, som skal sikre mere retfærdige
ydelser, samtidig med at motivationen til at finde et arbejde bliver bibeholdt.
Det er derfor regeringen sammen med SF, Enhedslisten og Radikale har indført et midlertidigt børnetilskud,
som skal hjælpe de fattigste børnefamilier nu og her, og som giver et særligt løft til enlige forsøger.