Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 90
Offentligt
2505721_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
16. december 2021
Sagsnr.: 2021-22373
CBGR
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Indenrigs- og Boligministeriet forventer i denne folketingssamling at fremsætte
vedlagte forslag om ændring af almenboligloven og almenlejeloven.
Lovforslaget er en udmøntning af dele af de boliginitiativer, der fremgår af »Af-
tale om etablering af fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej
ud af hjemløshed« af den 26. november 2021 indgået mellem regeringen (Soci-
aldemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Kristendemokraterne.
Det foreslås at etablere fonden for blandede byer, der skal have som formål at
bidrage til skabelsen af blandede byer gennem fremme af billige almene boliger.
Det foreslås i forlængelse heraf, at fonden skal finansiere en række nye initiati-
ver, herunder:
Lån til grundkøb i områder med høje grundpriser til brug for etablering
af almene boliger.
Tilskud til erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme og erhvervelse
og ombygning af erhvervsejendomme til brug for almene boliger.
Tilskyndelse til fortætning af de almene boligafdelinger med tilskud til
forbedringsarbejder.
Tilskud til midlertidig nedsættelse af huslejen for almene familieboliger.
Tilskud til etablering af særligt billige almene familieboliger.
Det foreslås tillige, at fonden for blandede byer skal støtte etablering af almene
boliger i økommunerne, i Bornholms Regionskommune og på øer med under
1.200 indbyggere.
Fonden for blandede byer skal endvidere støtte:
Projekter om ældrevenlige almene boliger og byområder.
Kategorisering af tilgængelige almene boliger for personer med handi-
cap.
Vejledning om fællesskabsorienterede boligløsninger.
Udvikling af bæredygtige løsninger i det almene byggeri.
Det foreslås, at fonden for blandede byer skal finansieres med midler fra nybyg-
gerifonden, som i sig selv tilføres midler fra det almene boligbyggeri. Det fore-
slås, at 5 mia. kr. skal udmøntes i perioden 2022-2031 til de formål, der fremgår
BOLIG- OG PLA NSTYRELS EN
INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Lovudkast: Udkast til forslag om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte), fra indenrigs- og boligministeren
2505721_0002.png
2/2
af lovforslaget. Yderligere 5 mia. kr. skal udmøntes på et senere tidspunkt af
parterne i »Aftale om etablering af fonden for blandede byer – flere billige boli-
ger og en vej ud af hjemløshed«.
Lovforslaget indeholder også en kodificering af Landsbyggefondens administra-
tive praksis for tildeling af særlig driftsstøtte i forbindelse med renoveringsar-
bejder. I den forbindelse foreslås fastsat en overordnet ramme for Landsbygge-
fondens supplerende støtte.
Høringsmaterialet vil blive gjort tilgængeligt på Høringsportalen.dk.
Bolig- og Planstyrelsen skal venligst bede om eventuelle bemærkninger senest
den 18. januar 2022 kl. 12.00.
Høringssvar bedes sendt til [email protected].
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Christian Borch Grell,
[email protected]
og telefon 41 71 77 79.
Med venlig hilsen
Christian Borch Grell
Almene Boliger og Byfornyelse