Aktstykke nr.
163
Folketinget 2021-22
Afgjort den 16. december 2021
163
Social- og Ældreministeriet.
København, den 15. december 2021.
a.
Social- og Ældreministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 4,5 mio. kr. til
§ 15.11.44. Facilitering af partnerskaber på socialområdet
til at civilsamfundet kan forstærke indsat-
sen for vaccineoptaget blandt ældre og udsatte borgere.
Udgiften finansieres af den på finansloven for 2021 opførte bevilling på
§ 15.85.52. Pulje til forsøg
med frit valg på ældreområdet.
b.
Den 14. december 2021 er regeringen blevet enige med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten om at tildele 4,5 mio. kr. til hurtigt at forstærke indsatsen for vaccineoptaget
blandt ældre og udsatte borgere. Øvrige partier er inviteret til at tilslutte sig. Med indsatsen skal
civilsamfundet understøtte, at ældre og udsatte borgere bliver vaccineret, herunder får deres tredje
stik. Der tildeles i alt 4,5 mio. kr. til Røde Kors til at drive en landsdækkende vaccinationshjælpelinje
med vaccineledsagelse som kerneydelse. Formålet er at skabe større tryghed ved vaccination og
få flere vaccineret hurtigere. Ved opkald til linjen vil man kunne booke frivillige til ledsagelse til
vaccination.
Indsatsen skal gives til ældre og udsatte borgere, der har behov for hjælp for at tage imod tilbuddet
om vaccination.
Indsatserne kan være ledsagelse til og fra vaccinationssteder, hjælp til vaccinebestilling og informati-
onskampagner og dialog om vaccineskepsis mv. Midlerne kan anvendes i 2021 og første halvår af
2022. Derfor anmodes der om, at tilskuddene
§ 15.11.44.70. Indsats for vaccineoptag
kan afgives
som tilsagn, idet indsatsen rækker ind i næste finansår,
jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.11.
Udgiften finansieres af uforbrugte midler på
§ 15.85.52. Pulje til forsøg med frit valg på ældreområ
det
som følge af, at puljemidlerne afsat på kontoen i 2019 og 2020 har været tilstrækkeligt til at
finansiere indsatserne.
Dispositioner på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
Udgift/indtægt
§ 15.11.44.
Facilitering af partnerskaber på socialområdet
(Reservationsbev.)
DH000438