Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på Danmarkskortet m.v.)
§1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august
2021 som ændret ved § 1 i lov nr. xx af xx og § 1 i lov nr. xx af xx, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 79 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af
Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter retssikkerhedslovens kapitel 11 og 12, der vedrører
kommunen, på et møde.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2.
I
§ 79 a, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »behandling«: »efter stk. 1 og 2«, og efter
»undersøgelsens« indsættes: »eller aktivitetens«.
3.
I
§ 79 b
indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen efter stk. 1 tage stilling til, hvorvidt der
er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens
sagsbehandling. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal
kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.
Stk. 3.
Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den
juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom, og
omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i
kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den xx 2022
.
Stk. 2.
Loven ophæves den 31. december 2025.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke retssikkerheden for borgerne på socialområdet.
Lovforslaget indeholder således for det første en skærpelse af kravene til kommunalbestyrelsens behandling
af det såkaldte Danmarkskort. Danmarkskortet er et kommuneopdelt danmarkskort med det forudgående
års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021 (serviceloven). Danmarkskortet offentliggøres af social- og
ældreministeren hvert år inden den 1. juli. Efter gældende ret skal Danmarkskortet blot behandles af
kommunalbestyrelsen på et møde. Med lovforslaget foreslås kravene til denne behandling skærpet ved, at
kommunalbestyrelsen også skal forholde sig særskilt til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en
handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Hvis