SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på Danmarkskortet m.v.), fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på Danmarkskortet m.v.)

§1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august

2021 som ændret ved § 1 i lov nr. xx af xx og § 1 i lov nr. xx af xx, foretages følgende ændringer:

§ 79 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af

Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter retssikkerhedslovens kapitel 11 og 12, der vedrører

kommunen, på et møde.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 79 a, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »behandling«: »efter stk. 1 og 2«, og efter

»undersøgelsens« indsættes: »eller aktivitetens«.

§ 79 b

indsættes som

stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen efter stk. 1 tage stilling til, hvorvidt der

er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens

sagsbehandling. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal

kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.

Stk. 3.

Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den

juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom, og

omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i

kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den xx 2022

Stk. 2.

Loven ophæves den 31. december 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at styrke retssikkerheden for borgerne på socialområdet.

Lovforslaget indeholder således for det første en skærpelse af kravene til kommunalbestyrelsens behandling

af det såkaldte Danmarkskort. Danmarkskortet er et kommuneopdelt danmarkskort med det forudgående

års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021 (serviceloven). Danmarkskortet offentliggøres af social- og

ældreministeren hvert år inden den 1. juli. Efter gældende ret skal Danmarkskortet blot behandles af

kommunalbestyrelsen på et møde. Med lovforslaget foreslås kravene til denne behandling skærpet ved, at

kommunalbestyrelsen også skal forholde sig særskilt til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en

handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Hvis

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på Danmarkskortet m.v.), fra social- og ældreministeren

kommunalbestyrelsen beslutter ikke at iværksætte en handlingsplan, foreslås det, at den skal orientere

Ankestyrelsen herom. Hvis Ankestyrelsen på baggrund af omgørelsesprocenten i kommunen og

Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen vurderer, at en handlingsplan er

nødvendig, foreslås det, at Ankestyrelsen kan træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde

en handlingsplan. Forslaget skal styrke kommunalbestyrelsens fokus på retssikkerheden på socialområdet,

herunder ved at der i alle tilfælde, hvor der er behov for det, udarbejdes en handlingsplan til styrkelse af den

juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling, og at Danmarkskortet derved styrkes som redskab til sikring

af retssikkerheden på socialområdet.

For det andet indeholder lovforslaget et forslag om at udvide kommunalbestyrelsens forpligtelse til at drøfte

resultater og konklusioner fra Ankestyrelsen af betydning for kommunen. Efter gældende ret er

kommunalbestyrelsen alene forpligtet til at drøfte Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Med forslaget gives

Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at den enkelte kommunalbestyrelse også skal behandle andre af

Ankestyrelsens undersøgelser m.v., der er af betydning for kommunen. Også denne del af lovforslaget har til

formål at styrke kommunalbestyrelsens fokus på retssikkerheden for borgerne i kommunen på socialområdet

ved at give kommunalbestyrelsen den relevante og nødvendige viden til at handle.

Lovforslaget udmønter dele af temaet ”Skærpet opfølgning og tilsyn med kommunerne” i initiativet om bedre

retssikkerhed og tillid på handicapområdet, som indgår i den politiske aftale ”Udmøntning af reserven til

foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 (Delaftale på social- og

ældreområdet)” indgået af regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne

den 19. november 2021.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Skærpelse af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 84 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1647 af 4. august 2021 som ændret ved § 1 i lov nr. xx af xx og § 1 i lov nr. xx af xx (retssikkerhedsloven),

at social- og ældreministeren hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort offentliggør det

forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter

serviceloven. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som

ændres, ophæves eller hjemvises. Efter § 79 b i retssikkerhedsloven behandler kommunalbestyrelsen inden

udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres,

danmarkskortet på et møde.

Det fremgår af forarbejderne til § 79 b i retssikkerhedsloven, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre

overholdelsen af gældende lovgivning, og at det derfor findes hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelserne

skal have forelagt danmarkskortet, således at kommunalbestyrelsen får kendskab til omfanget af omgørelser

af klagesager i kommunen samt kommunens niveau for kommunens sagsbehandlingskvalitet set i forhold til

andre kommuner og mulighed for at drøfte dette, jf. Folketingstidende, 2017-18, A, L 162 som fremsat, side 7.

Det fremgår videre af forarbejderne, at i den forbindelse bør danmarkskortet blive behandlet politisk i

kommunalbestyrelsen, og at kravet indebærer, at der vil skulle ske en aktiv politisk drøftelse af

danmarkskortet.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til § 79 b, at der ikke stilles krav om opfølgning på

mødebehandlingen i form af f.eks. tilbagemelding til Børne- og Socialministeriet på resultatet af

kommunalbestyrelsens behandling. Opfølgningen gøres herved til et anliggende i den enkelte kommune,

herunder i forhold til en beslutning om, hvorvidt der på baggrund af mødebehandlingen skal iværksættes

initiativer til forbedring af sagsbehandlingskvaliteten i kommunen.

2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Omgørelsesprocenterne på socialområdet har siden Danmarkskortets indførelse befundet sig på et

nogenlunde stabilt niveau, og der er således ikke sket en reduktion i antallet af klagesager, som

Ankestyrelsen realitetsbehandler, og hvor styrelsen træffer afgørelse om hjemvisning, ændring eller

omgørelse. Det er derfor Social- og Ældreministeriets opfattelse, at der er behov for at styrke

Danmarkskortets funktion ved at skærpe kravene til kommunalbestyrelsernes behandling af Danmarkskortet

med henblik på at sikre kommunalpolitisk fokus på at styrke retssikkerheden og sikre juridisk kvalitet i

kommunernes sagsbehandling på socialområdet.

Ministeriet finder, at en sådan skærpelse med fordel vil kunne indeholde en særskilt forpligtelse for

kommunalbestyrelsen til i forbindelse med behandlingen af Danmarkskortet at træffe beslutning om,

hvorvidt der er behov for at udarbejde og iværksætte en handlingsplan til styrkelse af retssikkerheden og

styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. En sådan forpligtelse vil kunne medvirke til, at

kommunalbestyrelsens drøftelse ikke blot har karakter af, at kommunalbestyrelsen tager

omgørelsesprocenten i sager, hvor kommunens afgørelser er påklaget til Ankestyrelsen, til efterretning, men

at drøftelsen bliver bredere og med et løsningsorienteret fokus.

Ministeriet finder samtidigt, at der bør gives Ankestyrelsen et redskab til at sætte ind i de situationer, hvor

kommunalbestyrelsen ikke af egen drift iværksætter en handlingsplan, og der er behov herfor. Ministeriet

vurderes således, at det vil være hensigtsmæssigt, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at

udarbejde en handlingsplan, hvis omgørelsesprocenterne i sager, hvor kommunens afgørelser er påklaget til

Ankestyrelsen, og Ankestyrelsens øvrige kendskab til forholdene i kommunen tilsiger det.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i retssikkerhedsloven indsættes krav om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den

årlige behandling af Danmarkskortet ikke blot skal behandle Danmarkskortet, men særskilt skal tage stilling

til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i

kommunens sagsbehandling.

Videre foreslås, at der stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal orientere Ankestyrelsen, hvis

kommunalbestyrelsen beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan. På baggrund af denne orientering

foreslås, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af

den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis omgørelsesprocenterne på socialområdet i klagesager over

afgørelser truffet af kommunen samt Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen

tilsiger, at der bør udarbejdes en handlingsplan. Det vil være Ankestyrelsens vurdering, hvorvidt der er behov

for en handlingsplan. Beslutningen vil ikke have karakter af en forvaltningsretlig afgørelse og vil ikke kunne

påklages til anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen vil skulle fastsætte en frist for udarbejdelse af

handlingsplanen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

2.2. Kommunalbestyrelsens behandling af resultatet af Ankestyrelsens aktiviteter og undersøgelser udover

praksisundersøgelser

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens

undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen indebærer,

at de praksisundersøgelser, der foretages vedrørende den enkelte kommune skal optages på dagsordenen på

et byrådsmøde, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 877. Bestemmelsen omfatter således de

praksisundersøgelser, som Ankestyrelsen gennemfører efter § 76 i retssikkerhedsloven, og som vedrører den

pågældende kommune.

2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Det er ministeriets opfattelse, at Ankestyrelsens praksisundersøgelser er et væsentligt informationsgrundlag,

der bidrager til, at kommunalbestyrelsen kan forholde sig til retssikkerheden på socialområdet i kommunen

på et oplyst grundlag. Ministeriet finder i den sammenhæng, at kravet i retssikkerhedsloven om behandling

af de praksisundersøgelser på et møde i kommunalbestyrelsen er en væsentlig garant for stillingtagen på

politisk niveau til retssikkerheden i kommunens sagsbehandling.

Samtidigt omfatter Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed og samarbejde med kommunerne om

at bidrage til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på socialområdet i dag langt mere end

praksisundersøgelser, herunder bl.a. de undersøgelser som Ankestyrelsen gennemfører efter reglerne i

retssikkerhedslovens kapitel 12. Det er ministeriets vurdering, at der bør gives mulighed for, at Ankestyrelsen

efter en konkret vurdering kan beslutte, at kommunalbestyrelsen også skal forholde sig til resultaterne af en

sådan aktivitet. Derved sikres kommunalbestyrelsens oplysningsgrundlag og fokus på sagsbehandling og

retssikkerhed på det sociale område.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der som § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven gives mulighed for, at Ankestyrelsen kan beslutte,

at kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter

efter retssikkerhedslovens kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen, på et møde.

Med forslaget vil det være op til Ankestyrelsen at vurdere, hvorvidt der er behov for, at resultaterne af en

undersøgelse eller en aktivitet vedrørende en kommune skal behandles af den pågældende kommunes

kommunalbestyrelse på et møde. Undersøgelsen eller aktiviteten vil skulle være omfattet af Ankestyrelsens

praksiskoordinerende virksomhed og samarbejde med kommunerne om at bidrage til at styrke kvaliteten i

sagsbehandlingen på socialområdet efter kapitel 11 eller 12 i retssikkerhedsloven og vil skulle vedrøre den

pågældende kommune.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den foreslåede mulighed for Ankestyrelsen til at beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet

af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter end de praksisundersøgelser vurderes at medføre

merudgifter til kommunernes administration i forbindelse med kommunalbestyrelsernes behandling af

materialet.

De foreslåede ændringer vedrørende kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet, herunder

mulighed for at Ankestyrelsen kan træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en

handlingsplan, vurderes at medføre merudgifter til kommunernes administration, herunder til udarbejdelsen

af handlingsplaner i et mindre antal kommuner, hvor kommunalbestyrelsen ikke selvstændigt har truffet

beslutning om udarbejdelse af en handlingsplan, og Ankestyrelsen vurderer, at der er behov herfor. Denne

del af lovforslaget vil endvidere medføre merudgifter hos Ankestyrelsen til administration af ordningen.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er under afklaring. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget

skal forhandles med kommunerne.

Lovforslaget berører ikke regionerne og medfører således ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at lovforslaget overholder de syv principper om

digitaliseringsklar lovgivning, idet det dog bemærkes, at det ikke er muligt at opstille objektive kriterier for,

hvornår en kommunalbestyrelse bør udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i

sagsbehandlingen på socialområdet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke natur- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx til den xx været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.: 3F - Den Offentlige Gruppe, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne,

Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demens-

Koordinatorer i Danmark, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-

og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Forhandlingsfællesskabet, HK Kommunal, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kommunaldirektørforeningen, Landsforeningen Bedre Psykiatri,

Landsforeningen for Socialpædagoger, Ledernes Hovedorganisation, LO, Nationalt Videnscenter for

Demens, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for etniske minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Sjældne

Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældresagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Natur- og miljømæssige

Ingen

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de principper

for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Nej x

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens

undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at

bestemmelsen indebærer, at de praksisundersøgelser, der foretages vedrørende den enkelte kommune skal

optages på dagsordenen på et byrådsmøde, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 877. Bestemmelsen

omfatter således de praksisundersøgelser, som Ankestyrelsen gennemfører efter § 76 i retssikkerhedsloven,

og som vedrører den pågældende kommune.

Det foreslås, at det som et nyt stykke 2 i § 79 a i retssikkerhedsloven indsættes, at Ankestyrelsen kan beslutte,

at kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter

efter retssikkerhedslovens kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen, på et møde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Ankestyrelsen vil kunne beslutte, at resultatet af andre af

Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter retssikkerhedslovens kapitel 11 og 12, der vedrører

kommunen, i lighed med de praksisundersøgelser efter § 79 a, stk. 1, skal behandles af kommunalbestyrelsen

på et møde.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være op til Ankestyrelsen at vurdere, hvorvidt der er behov for, at

resultaterne af en undersøgelse eller aktivitet skal behandles af kommunens kommunalbestyrelse på et

møde. Undersøgelsen eller aktiviteten vil skulle være omfattet af Ankestyrelsens praksiskoordinerende

virksomhed og samarbejde med kommunerne om at bidrage til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på

socialområdet efter kapitel 11 eller 12 i retssikkerhedsloven. Det vil ydermere være et krav i lighed med, hvad

der gælder for undersøgelserne efter § 79 a, stk. 1, at undersøgelsen eller aktiviteten vedrører den

pågældende kommune. Det vil dog ikke være et krav, at den pågældende undersøgelse eller aktivitet alene

vedrører den pågældende kommune, og undersøgelsen eller aktiviteten vil således kunne omfatte flere

kommuner. Såfremt undersøgelsen eller aktiviteten vedrører flere kommuner, vil det ikke være et krav, at

Ankestyrelsen beslutter, at kommunalbestyrelserne i alle de berørte kommuner behandler undersøgelsen

eller aktiviteten på et møde.

Ankestyrelsens beslutning om, at resultaterne af en undersøgelse eller en aktivitet skal behandles af

kommunalbestyrelsen på et møde, vil bl.a. skulle basere sig på Ankestyrelsens vurdering af undersøgelsens

eller aktivitetens betydning for retssikkerheden i kommunen, dvs. dens relevans for politisk drøftelse i

kommunalbestyrelsen af retssikkerheden i kommunen, konklusionerne af undersøgelsen eller aktiviteten for

så vidt angår retssikkerheden i kommunen, behovet for opfølgning på undersøgelsen eller aktiviteten i

kommunen med henblik på styrkelse af retssikkerheden samt resultaternes egnethed til behandling på et

møde i kommunalbestyrelsen.

Ankestyrelsen vil skulle meddele beslutningen efter den foreslåede bestemmelse til kommunen. Dette vil

typisk kunne gøres i forbindelse med kommunikationen af undersøgelsens eller aktivitetens konklusioner til

kommunen eller aktivitetens afslutning. Beslutningen vil ikke kunne anses som en afgørelse og vil ikke kunne

påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed og

samarbejde med kommunerne om at bidrage til at styrke kvalitet i sagsbehandlingen på socialområdet efter

kapitel 11 og 12 i retssikkerhedsloven i dag består af mange andre aktiviteter end praksisundersøgelser. Dette

bør afspejles i lovgivningen, således at kommunalbestyrelsen også skal kunne blive pålagt at behandle og tage

stilling til resultaterne af andre af Ankestyrelsens aktiviteter og undersøgelser end praksisundersøgelser på et

møde med henblik på politisk stillingtagen, herunder særligt mht. de retssikkerhedsmæssige betragtninger.

Der bør dog alene være tale om en mulighed for Ankestyrelsen for at pålægge kommunalbestyrelsen at

behandle aktiviteten eller undersøgelsen, da der kan være aktiviteter og undersøgelser, der ikke egner sig til

behandling på et møde, eller hvor behandling er unødvendig.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, og de almindelige bemærkninger, punkt

2.2.2 og 2.2.3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen

skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling efter § 79 a, stk. 1, af Ankestyrelsens

praksisundersøgelser, herunder om hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til.

Styrelsen kan fastsætte en frist for denne orientering.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen er udtryk for et ønske om at understrege

vigtigheden af, at de berørte kommunalbestyrelser i rimelig tid efter en praksisundersøgelse forholder sig til

de problemer, undersøgelsen kan have påpeget, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 3406-07. Det

fremgår videre af forarbejderne, at selve orienteringen af Ankestyrelsen behøver kommunalbestyrelsen ikke

at behandle på et møde. Men den behandling, orienteringen skal omhandle, skal være behandlet på et møde i

kommunalbestyrelsen. Videre fremgår, at en kommunalbestyrelses eventuelle undladelse af at efterkomme

Ankestyrelsens anmodning om orientering og frist herfor kan påses som led i statsforvaltningernes, nu

Ankestyrelsens, tilsyn med kommunerne i henhold til lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 47 af 15. januar 2021.

Det foreslås, at det i § 79 a, stk. 2, 1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at blive stk. 3, 1. pkt.,

tilføjes, at der er tale om kommunalbestyrelsens behandling efter bestemmelsens stk. 1 og 2, samt at der efter

undersøgelsens tilføjes eller aktivitetens.

De foreslåede ændringer vil medføre, at Ankestyrelsen vil kunne beslutte, at kommunalbestyrelsen skal

orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling efter § 79 a, stk. 1, og den i lovforslagets § 1, nr. 1,

foreslåede § 79 a, stk. 2, herunder om hvilke foranstaltninger undersøgelsens eller aktivitetens resultater har

givet anledning til. Styrelsen vil kunne fastsætte en frist for orienteringen.

Den foreslåede indsættelse af en henvisning til, at bestemmelsen omfatter behandling efter § 79 a, stk. 1, og

den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 79 a, stk. 2, er en præcisering, som følge af den i lovforslagets § 1, nr.

1, foreslåede § 79 a, stk. 2. Ændringen har således til formål at slå fast, at bestemmelsen i § 79 a, stk. 2, der

med lovforslagets § 1, nr. 1, bliver stk. 3, vil finde anvendelse for såvel kommunalbestyrelsens behandling af

Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis efter § 79 a, stk. 1, og behandlingen af andre af

Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 79

a, stk. 2. Det findes således hensigtsmæssigt, at Ankestyrelsens mulighed for at beslutte, at

kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, også finder anvendelse

for andre af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter end praksisundersøgelser, som

kommunalbestyrelsen behandler efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 79 a, stk. 2. Som følge heraf

foreslås endvidere, at der til undersøgelsens resultater tilføjes aktivitetens resultater. Der foreslås ikke i

øvrigt ændringer i bestemmelsen. Det vil således i lighed med efter gældende ret være således, at selve

orienteringen af Ankestyrelsen ikke behøver at være behandlet af kommunalbestyrelsen på et møde, men at

den behandling, orienteringen vil skulle omhandle, vil skulle være behandlet på et møde i

kommunalbestyrelsen. Ligeledes vil kommunalbestyrelses eventuelle undladelse af at efterkomme

Ankestyrelsens anmodning om orientering og frist herfor i lighed med efter gældende ret kunne påses som

led i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold til lov om kommunernes styrelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og de almindelige bemærkninger, punkt

2.2.2 og 2.2.3.

Til nr. 3

Det fremgår af § 84 a i retssikkerhedsloven, at social- og ældreministeren hvert år inden den 1. juli på et

kommuneopdelt danmarkskort offentliggør det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i

Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven. Efter § 79 b i retssikkerhedsloven behandler

kommunalbestyrelsen inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på

socialområdet offentliggøres, danmarkskortet på et møde.

Det fremgår af forarbejderne til § 79 b i retssikkerhedsloven, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre

overholdelsen af gældende lovgivning, og at det derfor findes hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelserne

skal have forelagt danmarkskortet, således at kommunalbestyrelsen får kendskab til omfanget af omgørelser

af klagesager i kommunen samt kommunens niveau for kommunens sagsbehandlingskvalitet set i forhold til

andre kommuner og mulighed for at drøfte dette, jf. Folketingstidende, 2017-18, A, L 162 som fremsat, side 7.

Det fremgår videre af forarbejderne, at i den forbindelse bør danmarkskortet blive behandlet politisk i

kommunalbestyrelsen, og at kravet indebærer, at der vil skulle ske en aktiv politisk drøftelse af

danmarkskortet.

Endelig fremgår af forarbejderne til § 79 b, at der ikke stilles krav om opfølgning på mødebehandlingen i

form af f.eks. tilbagemelding til Børne- og Socialministeriet på resultatet af kommunalbestyrelsens

behandling. Opfølgningen gøres herved til et anliggende i den enkelte kommune, herunder i forhold til en

beslutning om hvorvidt der på baggrund af mødebehandlingen skal iværksættes initiativer til forbedring af

sagsbehandlingskvaliteten i kommunen.

Det foreslås, at der som stk. 2 i § 79 b indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse

med behandlingen af Danmarkskortet efter § 79 b, stk. 1, skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at

udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Det foreslås

videre, at hvis kommunalbestyrelsen beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal

kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.

Derudover foreslås, at der som § 79 b, stk. 3, indsættes en bestemmelse om, at Ankestyrelsen kan pålægge

kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i

sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom, og

omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i

kommunen tilsiger det. Det foreslås videre, Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af

handlingsplanen.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 79 b, stk. 2,

vil medføre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den

årlige behandling af Danmarkskortet efter § 79 b, stk. 1, ikke blot vil skulle behandle Danmarkskortet, men

særskilt vil skulle tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den

juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Herudover vil den foreslåede bestemmelse betyde, at

kommunalbestyrelsen, såfremt den beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal orientere

Ankestyrelsen herom.

Ved stillingtagen til om der er behov for en handlingsplan, vil kommunalbestyrelsen skulle tage

udgangspunkt i danmarkskortet, dvs. i Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for afgørelser truffet af

kommunen på socialområdet set i forhold til andre kommuner. Kommunalbestyrelsen vil i deres stillingtagen

kunne inddrage andre aspekter, f.eks. om der er iværksat andre tiltag i kommunen på

retssikkerhedsområdet, resultaterne af eventuel dialog med borgere der modtager hjælp og støtte på

socialområdet osv.

Der foreslås ikke fastsat formkrav til handlingsplanen. Handlingsplanen vil således afhængigt af

udfordringerne i kommunen kunne have et meget forskelligt indhold og omfang. Handlingsplanen vil f.eks.

kunne forholde sig til de overordnede rammevilkår på socialområdet eller dele af socialområdet i kommunen,

herunder økonomi, personaleressourcer og antal sager per medarbejder. Handlingsplanen vil også kunne

omhandle mere konkrete tiltag f.eks. opkvalificering af en medarbejdergruppe, deltagelse i Ankestyrelsens

læringsaktiviteter, iværksættelse af dialog med en borgergruppe, ansættelse af en borgerrådgiver osv. Det vil

ikke være et krav, at handlingsplanen vedrører hele den del af socialområdet, som danmarkskortet

omhandler. Det vil i en del tilfælde være hensigtsmæssigt, at handlingsplanen er målrettet en specifik del af

socialområdet, hvor danmarkskortet eventuelt sammenholdt med andre oplysninger viser, at der er

problemer. Handlingsplanen vil kunne udformes som en kortfattet angivelse af de problemstillinger, den skal

løse, samt en kortfattet angivelse af initiativer til løsning heraf. Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke

krav til den tidsmæssige udstrækning af handlingsplanen, da det vil afhænge af de konkrete forhold i

kommunen og handlingsplanen indhold. Det vil derimod være et krav, at handlingsplanen forholder sig

særskilt til, hvordan Ankestyrelsens omgørelsesprocent for kommunens afgørelser nedbringes. Der vil i

overensstemmelse med de almindelige regler om delegation i kommunestyret ikke gælde et krav om, at

handlingsplanen skal vedtages på et bestemt niveau i kommunen.

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, foreslås det, at

Ankestyrelsen vil skulle orienteres herom. Der stilles ikke med den foreslåede bestemmelse nærmere krav til

indholdet af orienteringen. Det vil i nogle tilfælde kunne være hensigtsmæssigt, at orienteringen indeholder

en beskrivelse af grundlaget for, at kommunalbestyrelsen har valgt ikke at iværksætte en handlingsplan,

f.eks. i tilfælde hvor omgørelsesprocenten for kommunen er høj, men kommunalbestyrelsen allerede har

iværksat initiativer til håndtering heraf, og der derfor ikke er behov for en handlingsplan. Dette vil dog ikke

være et krav. Orienteringen vil skulle gives inden for rimelig tid efter kommunalbestyrelsens behandling af

danmarkskortet. Eventuel undladelse af at orientere Ankestyrelsen vil kunne påses som led i Ankestyrelsens

tilsyn med kommunerne i henhold til lov om kommunernes styrelse.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 79 b, stk. 3,

vil medføre, at Ankestyrelsen vil kunne pålægge

kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i

sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har iværksat dette, og omgørelsesprocenterne på

socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Den

foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af

handlingsplanen.

Med den foreslåede bestemmelse vil Ankestyrelsen i forlængelse af kommunalbestyrelsens orientering efter

den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, kunne pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en

handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Det vil være et krav, at

Ankestyrelsens beslutning om at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan er begrundet

i omgørelsesprocenterne på socialområdet i klagesager over afgørelser truffet af kommunen samt i

Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen. Det vil være Ankestyrelsens vurdering,

hvorvidt der er behov for en handlingsplan. Beslutningen vil ikke have karakter af en forvaltningsretlig

afgørelse og vil ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. Beslutningen om at pålægge

kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan vil ikke medføre et særskilt ansvar for Ankestyrelsen til

at påse eller sikre kommunalbestyrelsens overholdelse af den socialretlige lovgivning.

Der vil ikke kunne fastsættes en fast grænse for, hvornår omgørelsesprocenten er så høj, at den tilsiger, at

Ankestyrelsen vil skulle pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Dette skyldes, at

omgørelsesprocenten vil skulle ses i sammenhæng med andre faktorer, herunder det samlede antal

afgørelser truffet af kommunen der er påklaget til Ankestyrelsen. Der vil således kunne være tilfælde, hvor

omgørelsesprocenten er høj, men hvor der samtidigt er meget få afgørelser, der er påklaget, og hvor dette

sammenholdt med Ankestyrelsens øvrige viden om sagsbehandlingen i kommunen, medfører, at der ikke er

grundlag for iværksættelse af en handlingsplan. Et relevant element i Ankestyrelsens vurdering vil være

grunden til afgørelserne om hjemvisning, ændring eller ophævelse af kommunens afgørelse. Der vil således

kunne være situationer, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse om hjemvisning, ændring eller ophævelse af

et større antal sager af samme grund, f.eks. begrundet i fejlfortolkning af lovgivningen, og hvor Ankestyrelsen

har viden om, at kommunalbestyrelsen efterfølgende har rettet op og truffet korrekte afgørelser. I sådanne

situationer vil der ikke være grundlag for, at Ankestyrelsen beslutter at pålægge kommunalbestyrelsen at

udarbejde en handlingsplan. Også i tilfælde, hvor kommunen uanset beslutningen om ikke at iværksætte en

handlingsplan, på anden måde er i gang med at nedbringe omgørelsesprocenten, vil der ikke være grundlag

for at pålægge kommunen at iværksætte en handlingsplan. Ankestyrelsen vil have mulighed for at kontakte

kommunen med henblik på at indhente sådanne oplysninger, såfremt Ankestyrelsen overvejer, om der er

grundlag for at pålægge kommunen at udarbejde en handlingsplan, men der vil ikke være krav om sådan

forudgående dialog.

Ankestyrelsen vil i sin vurdering skulle inddrage sit øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen.

Hertil sigtes til viden ud over styrelsens viden fra sager, hvor en afgørelse fra kommunen er påklaget. Det vil

f.eks. kunne være oplysninger fra Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed, ligesom også

oplysninger fra bl.a. Ankestyrelsens egendriftskompetence på børneområdet og tilsyn med kommunerne

efter lov om kommunernes styrelse vil kunne inddrages.

Ankestyrelsens beslutning om at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan bør

indeholde en beskrivelse af baggrunden for Ankestyrelsens vurdering samt en tilkendegivelse fra

Ankestyrelsen om, hvad handlingsplanen bør fokusere på, f.eks. hvilke typer af sager eller sagsskridt.

Tilkendegivelserne vil dog ikke være bindende for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil have

mulighed for under udarbejdelsen af handlingsplanen at være i dialog med Ankestyrelsen, bl.a. om hvilke

aktiviteter, som eventuelt vil kunne indgå i handlingsplanen.

Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse alene kunne beslutte at pålægge kommunalbestyrelsen at

udarbejde en handlingsplan i forlængelse af kommunalbestyrelsens orientering om, at kommunalbestyrelsen

i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet har besluttet ikke at udarbejde en handlingsplan.

Ankestyrelsen vil således ikke kunne anvende den foreslåede bestemmelse af egen drift, hvis styrelsen på

andre tidspunkter har oplysninger om bekymrende forhold i kommunen. Sådanne oplysninger vil i stedet

kunne indgå i overvejelser om, hvorvidt styrelsen finder anledning til at rejse en tilsynssag som led i tilsynet

med kommunerne efter lov om kommunernes styrelse.

Ankestyrelsens beslutning vil skulle være begrundet i kommunens behandling af sager, der er omfattet af

danmarkskortet efter § 84 a i retssikkerhedsloven, dvs. sager efter serviceloven, der kan påklages til

Ankestyrelsen. Der vil dog ikke være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsens handlingsplan også

forholder sig til andre typer af sager, såfremt kommunalbestyrelsen finder dette hensigtsmæssigt.

Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse i sin beslutning om at pålægge kommunalbestyrelsen at

udarbejde en handlingsplan skulle fastsætte en frist for kommunalbestyrelsen til udarbejdelse heraf. Fristen

vil skulle fastsættes ud fra de forhold, der begrunder beslutningen, og skulle give kommunalbestyrelsen

rimelig tid til udarbejdelsen. Samtidigt vil der ved fristfastsættelsen skulle tages hensyn til borgernes

retssikkerhed.

Kommunalbestyrelsen vil skulle give Ankestyrelsen besked om, at handlingsplanen er udarbejdet. Det vil

ikke være et krav, at handlingsplanen indsendes til Ankestyrelsen, men dette vil i mange tilfælde være

hensigtsmæssigt. Ankestyrelsen vil til brug for overvejelser om, hvorvidt der er anledning til at rejse en

tilsynssag, kunne pålægge kommunalbestyrelsen at indsende handlingsplanen i medfør af § 49 i lov om

kommunernes styrelse. Overholdelse af fristen og overholdelse af et eventuelt pålæg om at indsende

handlingsplanen vil kunne påses som led i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold til lov om

kommunernes styrelse og vil, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, i sidste instans

kunne medføre en tilkendegivelse fra Ankestyrelsen om, at fortsat manglende udarbejdelse og eventuelt

indsendelse af handlingsplanen vil kunne udløse tvangsbøder til de ansvarlige medlemmer af

kommunalbestyrelsen i medfør af § 50 b i lov om kommunernes styrelse.

Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse ikke skulle godkende handlingsplanen. Såfremt

Ankestyrelsen finder, at der kan rejses spørgsmål om lovligheden af sagsbehandlingen i kommunen, vil dette

kunne danne grundlag for overvejelser om, hvorvidt der er anledning til at rejse en tilsynssag som led i

Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold til lov om kommunernes styrelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, er at sikre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse

med behandlingen af danmarkskortet særskilt drøfter, hvorvidt retssikkerheden i kommunen på

socialområdet tilsiger, at der systematisk iværksættes initiativer med henblik på styrkelse af den juridiske

kvalitet i sagsbehandlingen og dermed retssikkerheden for borgerne. Med de foreslåede bestemmelser i § 79

b, stk. 2 og 3, vil der samlet blive taget et skridt væk fra tilgangen ved indførelsen af § 79 b om, at

opfølgningen på danmarkskortet alene er et anliggende for den enkelte kommune, og det vil samtidigt styrke

danmarkskortet som redskab til styrkelse af retssikkerheden. Formålet er således at styrke borgernes

retssikkerhed i sager på det sociale område ved først og fremmest at skærpe kommunalbestyrelsens fokus på

retssikkerheden og den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på socialområdet, men også ved at give

Ankestyrelsen et redskab til at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af

retssikkerheden. Samtidigt har de foreslåede bestemmelser til formål at styrke Ankestyrelsens grundlag for

målrette sin praksiskoordinerende virksomhed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2 og 2.1.3.

Til § 2

Det foreslås med

§ 2, stk. 1,

at loven træder i kraft den xx 2022.

For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven vil

den foreslåede ikrafttrædelsesdato betyde, at Ankestyrelsen fra og med den xx 2022 vil kunne beslutte, at

kommunalbestyrelsen skal behandle andre af Ankestyrelsens aktiviteter end undersøgelser af kommunens

praksis på et møde. Bestemmelsen vil finde anvendelse for aktiviteter, der afsluttes pr. xx 2022 eller senere.

Det vil være uden betydning, at aktiviteten er påbegyndt før den xx 2022.

For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, i retssikkerhedsloven

om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af Danmarkskortet skal tage stilling til,

hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan, vil den foreslåede ikrafttrædelsesdato betyde, at den

foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, vil finde anvendelse for kommunalbestyrelsens førstkommende

behandling af Danmarkskortet efter den foreslåede ikrafttrædelsesdato den xx. Tilsvarende vil gøre sig

gældende for den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 3, i retssikkerhedsloven.

Det foreslås med

§ 2, stk. 2,

at loven ophæves den 31. december 2025.

For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven vil

den foreslåede ophævelse betyde, at Ankestyrelsen fra og med den 1. januar 2026 ikke vil kunne beslutte, at

kommunalbestyrelsen skal behandle andre af Ankestyrelsens aktiviteter end undersøgelser af kommunens

praksis på et møde. Det afgørende vil være, hvornår Ankestyrelsen træffer beslutning om, at

kommunalbestyrelsen skal behandle aktiviteten, ikke hvornår kommunalbestyrelsen drøfter aktiviteten.

For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, i retssikkerhedsloven

om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet skal tage stilling til,

hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan, vil den foreslåede ophævelse betyde, at

kommunalbestyrelsen ved behandling af danmarkskortet fra og med den 1. januar 2026 ikke vil være

forpligtet til at tage stilling til behovet for at udarbejde en handlingsplan. Tilsvarende vil gøre sig gældende

for den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 3, i retssikkerhedsloven.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da retssikkerhedsloven, jf. § 90, stk. 1, ikke gælder for

Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august

2021 som ændret ved § 1 i lov nr. xx af xx

og § 1 i lov nr. xx af xx, foretages

følgende ændringer:

§ 79 a.

Kommunalbestyrelsen

behandler Ankestyrelsens undersøgelser

af kommunens praksis på et møde.

§ 79 a

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk.

Ankestyrelsen kan beslutte, at

kommunalbestyrelsen skal behandle

resultatet af andre af Ankestyrelsens

undersøgelser og aktiviteter efter

retssikkerhedslovens kapitel 11 og 12,

der vedrører kommunen, på et møde.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2.

Ankestyrelsen kan beslutte, at

kommunalbestyrelsen skal orientere

styrelsen om kommunalbestyrelsens

behandling, herunder om, hvilke

foranstaltninger undersøgelsens

resultater har givet anledning til.

Styrelsen kan fastsætte en frist for denne

orientering.

§ 79 b.

Inden udgangen af det år, hvor

danmarkskortet over

omgørelsesprocenter på socialområdet

offentliggøres, jf. § 84 a, behandler

kommunalbestyrelsen danmarkskortet

på et møde.

§ 79 a, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk.

3, 1. pkt., indsættes efter »behandling«:

»efter stk. 1 og 2«, og efter

»undersøgelsens« indsættes: »eller

aktivitetens«.

§ 79 b

indsættes som

stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal i

forbindelse med behandlingen efter stk.

1 tage stilling til, hvorvidt der er behov

for at udarbejde en handlingsplan til

styrkelse af den juridiske kvalitet i

kommunens sagsbehandling. Hvis

kommunalbestyrelsen beslutter ikke at

udarbejde en handlingsplan, skal

kommunalbestyrelsen orientere

Ankestyrelsen herom.

Stk. 3.

Ankestyrelsen kan pålægge

kommunalbestyrelsen at udarbejde en

handlingsplan til styrkelse af den

juridiske kvalitet i sagsbehandlingen,

hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har

truffet beslutning herom, og

omgørelsesprocenterne på

socialområdet og Ankestyrelsens øvrige

kendskab til sagsbehandlingen i

kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen

fastsætter en frist for udarbejdelse af

handlingsplanen.«