SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 74
Offentligt

Årlig redegørelse til Social- og Ældreministeren

om Den Sociale Investeringsfonds virksomhed

Juli 2020 – november 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

1. Indledning

Den Sociale Investeringsfond (DSI) blev etableret som en del af aftalen om satspuljen for 2018. Lov om Den Soci-

ale Investeringsfond blev vedtaget i december 2018. Der er siden gennemført en revision af fondens lovgrundlag,

der trådte i kraft 1. maj 2021.

§15a

i Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond fremgår, at fonden afgiver en årlig redegørelse

om sin virksomhed til Social- og Ældreministeren. Social- og Ældreministeren oversender redegørelsen til Fol-

ketinget.

De første investeringer

2019 var et etableringsår for DSI, der gik med at nedsætte en bestyrelse og et rådgivende udvalg samt at ansætte

et sekretariat til at varetage fondens daglige arbejde. Sekretariatet brugte tid på at afklare de lovmæssige ram-

mer for fondens arbejde og udviklede modeller for, hvordan DSI kan samarbejde med velfærdsaktører om at ud-

vikle sociale investeringer, og hvordan fonden behandler ansøgninger om samarbejde. DSI åbnede for ansøgnin-

ger og påbegyndte sine første samarbejder.

2020 var et markedsmodningsår, hvor DSI fik foretaget en modenhedsmåling, der viste, at velfærdsaktører bredt

set interesserede sig for sociale investeringer, men at der var brug for viden, redskaber og skræddersyet hjælp

for at omsætte interessen til handling. I løbet af året var DSI i dialog med et stort antal myndigheder, civilsam-

fundsaktører, velfærdsleverandører og potentielle investorer. I 2020 etablerede DSI også de første tre udviklings-

partnerskaber, der har afsøgt mulighederne for at foretage sociale investeringer målrettet unge hjemløse, vold i

nære relationer og forebyggelse af type 2-diabetes. Alle partnerskaber er realiseret som investeringer i 2021.

Det seneste år har DSI lanceret fondens første investeringer. DSI har indtil nu foretaget otte investeringer i ud-

satte målgrupper på tværs af de store velfærdsområder, og flere er på vej. DSI har samarbejdet med flere end 20

statslige institutioner, regioner og kommuner og tiltrukket både offentlig og privat medfinansiering til fondens

investeringer.

Vi afgiver hermed DSI’s årlige redegørelse for perioden juli 2020 til november 2021.

På vegne af bestyrelsen for Den Sociale Investeringsfond

Karen Hækkerup

Bestyrelsesformand

17. november 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

2. Brug af fondens midler

DSI har det seneste år foretaget otte investeringer på samlet 40,9 mio. kr. i indsatser til udsatte målgrupper på

tværs af de store velfærdsområder. DSI har desuden etableret tre udviklingspartnerskaber, der afsøger, hvordan

sociale investeringer kan være med til at løse centrale kommunale udfordringer og to rådgivningspartnerskaber,

der modner indsatser til fremtidige sociale investeringer.

Af figur 1 fremgår en oversigt over økonomiske nøgletal for DSI’s investeringsportefølje. Figuren viser, at DSI på

tværs af fondens investeringsportefølje og pipeline har investeringer for 78,1 mio. kr. og dermed en investerings-

manko

på 15,6 mio. kr., sammenholdt med DSI’s kapitalbevilling inkl. gearingsfaktor

på 25 pct.

Der er derfor stor sandsynlighed for, at DSI primo 2022 står i en situation uden midler til at udvikle og investere i

nye områder og indsatser, fordi fonden afventer tilbagebetaling af afkast fra de igangsatte investeringer. Det be-

tyder også, at DSI har vanskeligt ved at indgå i dialog om yderligere udviklings- og investeringsprojekter og evt.

nye samarbejder for DSI, når der ikke er frie midler.

DSI har på tværs af fondens investeringer og partnerskaber rejst offentlig medfinansiering på 31,4 mio. kr. og

filantropisk medfinansiering på 7,5 mio. kr.

Figur 1: Økonomiske nøgletal for DSI’s investeringsportefølje med forventede betalingsstrømme

Investeringsfond, 2020-2034

(mio. kr.)

Kapitalbevilling

Kapital inkl. gearing

Investeringer

Ikke disponerede midler (uden tilbagebetaling)

Forventet tilbagebetalinger

Ikke disponerede midler (med tilbagebetaling)

50,0

62,5

40,9

21,6

46,7

68,3

Kapitalbeholdning (mio. kr.)

100

Betalingsstrøm samlet (mio. kr.)

Akkumuleret betalingsstrøm samlet (mio. kr.)

Forventet tilbagebetalinger

Bundet kapital

Fri kapital inkl. gearing

*De to betingede lån til Åben og Rolig på hhv. 400.000 kr. og 900.000 kr. er ikke inkluderet i betalingsstrømmene

Investeringsfond, 2020-2034

Forventet samlet investeringsbehov (mio. kr.)

Investerings- og pipelineprojekter (mio. kr.)

Investerings-

manko 15,6 mio. kr.

Gearing:

12,5

40,9

mio. kr.

Udviklingsfond, 2020-2026

(mio. kr.)

Kapitalbevilling

37,2

mio. kr.

Kapitalbeholdning (mio. kr.)

28,0

1,3

8,3

11,5

7,0

Pipepline:

37,2

Udgifter til partnerskaber

Udgifter til outcomefonde

Markedsmodning (år 2020-2022)*

Ikke disponerede midler

Kommune-

partner-

skaber

Kapital-

bevilling:

Bundet

kapital:

40,9

Bundet kapital

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Fri kapital

Pipeline

DSI's

investeringskapital

Investeringer og

pipeline

*Tallene henviser til numre for DSI's investeringer i portefølje

og pipeline på oversigtens efterfølgende sider

*Da DSI's bevilling ophører efter 2022, er der ikke inkluderet udgifter til markedsmodning og partnerskaber herefter

De enkelte investeringer i DSI’s portefølje og pipeline er angivet med numre, så de kan genfindes i tabellerne på

de følgende sider.

Investeringsmanko er udtryk for forskellen mellem tilgængelige investeringsmidler og mulige investeringer.

DSI’s investeringer geares med en faktor 0,25. Det vil sige, at for hver investeret krone i investeringsfonden,

kan 25 øre geninvesteres i yderligere projekter, såfremt likviditeten er tilstrækkelig. Gearingsfaktoren antager en forventet

tilbagebetaling fra DSIs investeringer og er relativt lav sammenlignet med konventionelle investeringsfonde, der typisk arbej-

der med en gearingsfaktor på 3-6.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

3. DSI’s portefølje af investeringer og partnerskaber

DSI har foretaget investeringer inden for alle fondens

fem investeringsområder

udsatte børn og unge, ar-

DSI indgår tre typer partnerskaber med hvert sit formål



Udviklingspartnerskaber,

der afsøger mulighederne for

at løse velfærdsudfordringer gennem sociale investe-

ringer.

Rådgivningspartnerskaber,

der understøtter udvikling

og afprøvning af allerede finansierede udviklings- og

forskningsprojekter, så det afdækkes, om projekterne er

velegnede til sociale investeringer.

Investeringspartnerskaber,

der udvikler investeringer,

som DSI og/eller øvrige investorer kan investere i.

bejdsmiljø, forebyggelse af livsstilssygdomme, ind på

arbejdsmarkedet og trivsel.

Der er forskel i omfanget af investeringer på de fem

områder. Det skyldes dels, at DSI har prioriteret områ-

derne efter modenhed, dels at DSI ikke har investe-

ringsmidler eller organisatorisk kapacitet til at op-

dyrke de fem brede investeringsområder helt paral-

lelt. DSI har særligt samarbejdet med kommuner, der

har udvist interesse, parathed og forandringskraft.

Tabel 1: DSI’s investeringer og partnerskaber

Nr.

Investering

Investerings-

sum

23,2 mio. kr.

DSI’s andel:

11,6 mio. kr.



Investeringsområde

Formål

Partnerskab

Investeringspartnerskaber

Bekæmpelse af

ungdomshjem-

løshed i Aarhus

Kommune

Udbredelse af

evidensbaseret

stressbehand-

ling

Udsatte børn og unge

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

At reducere hjemløshed

blandt unge ved at støtte

de unge til at bo i og

fastholde egen, perma-

nent bolig.

At lindre stresssympto-

mer og hjælpe syge-

meldte borgere og bor-

gere i risiko for sygemel-

ding tilbage på arbejds-

markedet.

At styrke trivsel og til-

knytning til uddannelse

og arbejdsmarked for

unge, der er vokset op i

familier med misbrug.

At stoppe vold og følge-

virkninger af vold i nære

relationer ved behand-

ling af voldsudøvere og

voldsramte.

At behandle borgerens

stresssygdom og dermed

hjælpe dem tilbage på

arbejdsmarkedet.

Mindske den sociale

ulighed i sundhed og øge

trivslen blandt borgere

med diabetes ved at for-

hindre, at udsatte bor-

gere med type-2 diabetes

udvikler senkomplikati-

oner som følge af deres

lidelse.

Støtte de mest udsatte

og anbragte børns læ-

ring gennem en langsig-

tet og helhedsorienteret

indsats, så de i højere

Aarhus Kommune, Rådet

for Sociale Investeringer

i Aarhus Kommune, Bi-

kubenfonden, Hjem til

Alle alliancen og DSI.

Fonden Mental Sundhed,

Velliv Foreningen og

DSI.

2,9 mio. kr.

Arbejdsmiljø

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

Specialiseret

hjælp til børn og

unge fra familier

med misbrug i

Brøndby Kom-

mune

Behandling af

voldsudsatte fa-

milier i Aarhus

Kommune

Stressbehand-

ling i Rudersdal

Kommune

Forebyggelse af

senkomplikatio-

ner fra type-2

diabetes i Aar-

hus Kommune

3,2 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

Brøndby Kommune,

TUBA og DSI.

4,8 mio. kr.

DSI’s andel:

2,4 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Aarhus Kommune, Rådet

for Sociale Investeringer

i Aarhus Kommune, Dia-

log Mod Vold og DSI.

Rudersdal Kommune,

Fonden Mental Sundhed

og DSI

Aarhus Kommune, Rådet

for Sociale Investeringer

i Aarhus Kommune,

Steno Diabetes Center og

DSI

1,2 mio. kr.

Arbejdsmiljø

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

Forebyggelse af livsstils-

sygdomme

13,3 mio. kr.

DSI’s andel:

6,7 mio. kr.

Styrket læring

for udsatte og

anbragte børn

og unge i Aar-

hus Kommune

18,8 mio. kr.

DSI’s andel:

9,4 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Aarhus Kommune, Rådet

for Sociale Investeringer

i Aarhus Kommune, Lau-

ritzen Fonden og DSI

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

Nr.

Investering

Investerings-

sum

Investeringsområde

Formål

grad kan fastholdes i- og

gennemføre folkeskolen

og ungdomsuddannel-

ser.

Give de unge en stabil

boligsituation og støtte

til at komme i uddan-

nelse eller arbejde.

Partnerskab

Forebyggende

indsats til unge

hjemløse og

unge i risiko for

hjemløshed i

Roskilde Kom-

mune

Forebyggelse af

svær overvægt

og type 2-diabe-

tes

3,6 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

Roskilde Kommune og

DSI

Udviklingspartnerskaber

0,3 mio. kr.

Forebyggelse af livsstils-

sygdomme

At afklare mulige inve-

steringer i community-

indsatser målrettet syg-

domsmestring og fore-

byggelse af senkompli-

kationer for borgere med

type 2-diabetes.

At udvikle og implemen-

tere sociale investerin-

ger, der løser velfærds-

udfordringer, tre kom-

muner selv har valgt.

Guldborgsund ønsker at

styrke efterværn for an-

bragte unge, Holbæk øn-

sker at styrke beskæfti-

gelsen for borgere med

psykiske lidelser og

Svendborg ønsker at øge

beskæftigelse for bor-

gere med anden etnisk

baggrund end dansk bo-

sat i udsatte boligområ-

der.

Realiseret som investe-

ring

Realiseret som investe-

ring

Forebyggelsesalliancen

(Steno Diabetes cen-

trene, Novo Nordisk Fon-

den og kommunerne

Aarhus, Aalborg og

Næstved) og DSI.

Guldborgsund Kom-

mune, Holbæk Kom-

mune, Svendborg Kom-

mune

Tre kommunale

udviklingspart-

nerskaber

0,9 mio. kr.

(15 mio. kr. re-

serveres i in-

vesterings-

fonden til mu-

lige investe-

ringer)

Udsatte børn og unge

Ind på arbejdsmarkedet

Trivsel

Bekæmpelse af

ungdomshjem-

løshed

Behandling af

voldsudsatte fa-

milier

Styrket tilbud til

sårbare gravide

familier

0,1 mio. kr.

0,3 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

Udsatte børn og unge

Trivsel

Rådgivningspartnerskaber

Trivsel

Udsatte børn og unge

At bidrage til at udar-

bejde en investerings-

case for at sikre sårbare

familier den rigtige

hjælp før og efter gravi-

diteten.

At bidrage til at udar-

bejde en investerings-

case for en frivilligheds-

baseret, forebyggende

indsats for mennesker

med psykisk sårbarhed.

Projekt//God Start på Fa-

milielivet (Østifterne,

Amager og Hvidovre

Hospital, Mary Fonden

og Dansk Center for

Mindfulness ved Aarhus

Universitet) og DSI.

Peer Partnerskabet (Det

Sociale Netværk, SIND,

Psykiatrisk Center Kø-

benhavn og kommu-

nerne København, Hel-

singør og Fredericia) og

DSI.

Peer-støtte til

psykisk sårbare

voksne

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

DSI har ud over fondens investeringer og partnerskaber en pipeline på minimum 25 mio. kr. til realisering inden

for det kommende halvår. DSI’s pipeline fremgår af tabel 2. De angivne investeringssummer er ca. beløb.

Tabel 2: DSI’s pipeline

Investering

Sundhedsindsats til

beboere med svær

overvægt i almennyt-

tige boliger

Forebyggende familie-

indsatser til udsatte

familier af anden et-

nisk baggrund end

dansk

Forebyggelse af sen-

komplikationer af

type-2 diabetes

Udbredelse af Housing

First

Investerings-

sum

1,0 mio. kr.

Investeringsområde

Forebyggelse af livsstils-

sygdomme

Formål

At udbrede sundhedsind-

sats for beboere i almen-

nyttige boliger med svær

overvægt i Herlev Kom-

mune

At udbrede forebyggende,

familierettede indsatser

til udsatte familier med

anden etnisk baggrund

end dansk i Vejle Kom-

mune

At forebygge senkompli-

kationer af type 2-diabe-

tes i Aalborg Kommune

At udbrede Housing

First-tilgange til alle

hjemløse i Ikast-Brande

Kommune

Investering i beskæfti-

gelsesindsatsen Klar til

Start målrettet autister i

Svendborg Kommune

Investering i en beskæf-

tigelsesindsats for syge-

dagpengemodtagere med

psykiske lidelser i Sla-

gelse Kommune

Partnerskab

Herlev Kommune, KAB,

LIVA og DSI

5,1 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Vejle Kommune, Social

Udviklingscenter SUS

og DSI

5,0 mio. kr.

Forebyggelse af livsstils-

sygdomme

Udsatte børn og unge

Trivsel

Forebyggelse af livsstils-

sygdomme

Ind på arbejdsmarkedet

Trivsel

3,6 mio. kr.

Aalborg Kommune, Fo-

rebyggelsesalliancen og

DSI

Ikast-Brande Kommune

og DSI

Beskæftigelse af unge

med autisme

2,3 mio. kr.

Svendborg Kommune,

KLAR TIL START og DSI

Beskæftigelse af syge-

dagpengemodtagere

med psykiske lidelser

5,2 mio. kr.

Ind på arbejdsmarkedet

Trivsel

Slagelse Kommune, Em-

pano og DSI

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

4. Risikoanalyse af fondens investeringsportefølje

DSI er etableret med det dobbelte formål at modne et marked for sociale investeringer og foretage sociale investeringer, der kan tiltrække både offentlig og

privat kapital. For at kunne indfri formålene skal DSI have en varieret investeringsportefølje med investeringer, der er attraktive for både offentlige og pri-

vate investorer. De to typer af investorer er underlagt forskellige regelsæt og har forskellige interesser i og krav til sociale investeringer, som DSI’s portefølje

skal imødekomme. Dobbeltheden i DSI’s investeringsportefølje er illustreret i tabellen nedenfor:

Modne et offentlige investeringsmarked

Formål

Løse centrale og mere komplekse velfærdsudfordringer og skabe gode

eksempler på sociale investeringer, som efterfølgende kan skaleres af

bl.a. privat kapital.



Offentlige investorer som fx DSI, staten, kommune og regioner.

Filantropiske fonde

Høj risiko og længere tidshorisont

Ofte flere betalingsmål og varierende grad af dokumentation.

Bekæmpelse af hjemløshed

Udsatte børn og unge

Sårbare gravide familier

Forebyggelse af recidiv

Modne et privat investeringsmarked

Løse centrale velfærdsudfordringer og tiltrække private investeringer,

der giver et økonomisk og et samfundsmæssigt afkast, så flere tager

medansvar for velfærden.

Private investorer som fx Family Offices, øvrige formueforvaltere, impact

investorer, ejendoms-, pensions- og forsikringsselskaber.



Medium risiko og ofte kortere tidshorisont.

Simple betalingsmål og god dokumentation.

Forebyggelse af type-2 diabetes

Behandling af stress

Beskæftigelse af borgere på kanten af arbejdsmarkedet

Investor

Investeringsprofil

Mulige investeringer

I tabel 3 fremgår en risikoanalyse af DSI’s investeringsportefølje med angivelser af den største risiko, en stor risiko og en mindre risiko for hver af fondens

otte investeringer.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

Tabel 3: Risikoanalyse af DSI’s investeringsportefølje

Minimal risiko

Begrænset risiko

Høj risiko

Primære risici

Investering

Samlet

risiko

Størst risiko

Modelrisiko – risiko for fejlvurdering i forud-

sætningerne (succesraterne) til modelbereg-

ningerne

Kreditrisiko – risiko for at modpart ikke kan

afholde sine betalingsforpligtelser

Modelrisiko - risiko for fejlvurdering i forud-

sætningerne (succesraterne) til modelbereg-

ningerne

Modelrisiko – mange betalingsmål, risiko for

fejlvurdering i forudsætningerne (succesra-

terne) til modelberegningerne

Personrisiko - indsatsen er forholdsvis af-

hængig af en specifik person hos leverandø-

ren

Modelrisiko - indsatsen er kun afprøvet i en

lille skala i Danmark

Modelrisiko – tidshorisonten er relativt lang,

hvilket skaber usikkerhed omkring resultat-

målene i modellen

Modelrisiko – risiko for, at de forventede suc-

cesrater ikke realiseres. Indsatsen bygger dog

videre på eksisterende og solid evidens fra

Housing First-tilgangen.

Stor risiko

Mindre risiko

Juridisk risiko – risiko for uenig-

heder om fx afregning og fortolk-

ning af betalingsmodel

Personrisiko – risiko for at nøgle-

personen hos leverandøren stop-

per

Housing First til unge hjem-

løse

Stressbehandling via Fonden

Mental Sundhed

Behandling af børn og unge

opvokset i familier med mis-

brug

Behandling af voldsramte fa-

milier

Stressbehandling i Rudersdal

Kommune

Forebyggelse af senkomplika-

tioner af type-2 diabetes i Aar-

hus Kommune

Styrket læring for udsatte og

anbragte børn og unge i Aar-

hus Kommune

Forebyggende indsats til unge

hjemløse og unge i risiko for

hjemløshed i Roskilde Kom-

mune

Tredjepartsrisiko – risiko for pro-

blemer hos leverandøren

Renterisiko – risiko for (negativ)

ændring i værdien pga. stigende

markedsrenter

Juridisk risiko - risiko for uenighe-

der om fx afregning og fortolkning

af betalingsmodel

Tredjepartsrisiko – risiko for pro-

blemer hos leverandøren

Juridisk risiko - risiko for uenighe-

der om fx afregning og fortolkning

af betalingsmodel

Juridisk risiko - risiko for uenighe-

der om fx afregning og fortolkning

af betalingsmodel

Tredjepartsrisiko – programmet er

omfangsrigt for leverandøren, og

der er risiko for, at de ikke kan fast-

holde børn i programmet

Juridisk risiko - risiko for uenighe-

der om fx afregning og fortolkning

af betalingsmodel

Juridisk risiko - risiko for uenig-

heder om fx afregning og fortolk-

ning af betalingsmodel

Modelrisiko - risiko for fejlvurde-

ring i forudsætningerne (succes-

raterne) til modelberegningerne

Juridisk risiko - risiko for uenig-

heder om fx afregning og fortolk-

ning af betalingsmodel

Tredjepartsrisiko – risiko for, at

nøglepersoner fratræder deres

stilling i Roskilde Kommune

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

5. Realisering af DSI’s strategi

I 2020 vedtog DSI’s bestyrelse en strategi med tre succeskriterier, som skulle være indfriet ved udgangen af 2021. Her skulle DSI have:

Igangsat sociale investeringer inden for fondens fem investeringsområder

Tiltrukket privat kapital til fondens investeringer

Etableret et større kendskab til sociale investeringer

I strategien opstilles en række indikatorer under hvert succeskriterie for realiseringen af strategien. Indikatorerne og opfyldelsen heraf fremgår af tabel 4.

DSI har realiseret størstedelen af indikatorerne og ser en god sandsynlighed for at realisere de tre delvist realiserede mål inden udgangen af 2021.

Tabel 4: Realisering af DSI’s strategi

Beskrivelse

Igangsat sociale investeringer inden for fondens fem investeringsområder

DSI har foretaget otte sociale investeringer. DSI’s investeringer er nærmere beskrevet i oversigten over DSI’s investeringer og

partnerskaber.

DSI har etableret seks udviklingspartnerskaber i samarbejde med offentlige myndigheder og øvrige velfærdsaktører om at ud-

vikle oplæg til sociale investeringer. De første partnerskaber har foreløbigt ført til fire investeringer, og DSI har iværksat tre

udviklingspartnerskaber med kommuner i juni 2021.

DSI har derudover samarbejdet med et større antal kommuner og øvrige velfærdsaktører om at udvikle oplæg til sociale inve-

steringer. Det har foreløbigt ført til 15 oplæg til investeringer, der er klar til iværksættelse.

DSI har samarbejdet med 20 offentlige myndigheder, heraf flest kommuner, der fordeler sig bredt geografisk og størrelsesmæs-

sigt. DSI oplever stigende interesse fra særligt kommuner, der er interesserede i at foretage investeringer med afsæt i DSI’s før-

ste investeringer. DSI’s erfaring er, at det går væsentligt hurtigere at udbrede eksisterende investeringer sammenlignet med at

udvikle nye.

Under DSI’s etableringsfase tog fondens samarbejder om at udvikle sociale investeringer fortrinsvist afsæt i veldokumenterede

indsatser fx Housing First. Det har ført til flere investeringer med forskellige investeringsmodeller, hvor det bl.a. har været mu-

ligt at rejse offentlig medfinansiering og filantropiske fondsmidler.

Det seneste år er udviklingen af fondens investeringer skiftet til at tage afsæt i myndighedsudfordringer. Indledningsvist foku-

serede DSI primært på kommunale udfordringer, hvilket bl.a. har ført til etableringen af udviklingspartnerskaber med kommu-

nerne Holbæk, Guldborgsund og Svendborg. Partnerskaberne har til formål at udvikle investeringer på udfordringer, kommu-

nerne selv har valgt, og som gør sig gældende i flere kommuner for senere at kunne skaleres.

Realiseret

Delvist realiseret

Ikke realiseret

DSI har igangsat mindst fem sociale

investeringsprogrammer

DSI har modnet 15 oplæg til sociale

investeringsprogrammer, der er klar

til iværksættelse

DSI samarbejder med 25 offentlige

myndigheder på tværs af både kom-

muner, regioner og stat

DSI’s samarbejder tager afsæt i både

myndighedsudfordringer og doku-

menterede indsatser og bruger flere

af fondens værktøjer

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

Senest har DSI fokuseret på at udvikle investeringsmodeller til at løse myndighedsudfordringer, der går på tværs af sektorer og

kræver statsligt engagement fx outcome-fonde. DSI arbejder i den forbindelse løbende på at identificere udfordringer, sociale

investeringer har potentiale til at løse, og på at sociale investeringer anvendes politisk som en del af den løbende politikimple-

mentering. I DSI’s handlingsplan peges bl.a. på perspektiverne i at afprøve sociale investeringer ift. efterværn for anbragte

unge, mistrivsel blandt børn og unge, voksne indvandrere uden for arbejdsmarkedet og forebyggelse af recidiv blandt tidligere

fængselsindsatte.

Tiltrukket privat kapital til fondens investeringer

DSI har foreløbigt rejst filantropisk medfinansiering til fem af fondens investeringer og partnerskaber. Midlerne fordeler sig på

7 mio. kr. i form af underskudsgarantier, 0,3 mio. kr. i stiftelseskapital til Fonden Mental Sundhed og 0,2 mio. kr. som donatio-

ner til DSI’s udviklingspartnerskaber

Der indgår filantropiske midler til

minimum tre af fondens investerin-

ger

Midlerne er givet som donationer til udviklingsprojekter, stiftelseskapital til Fonden Mental Sundhed og som underskudsga-

rantier for de mest risikofyldte dele af fondens investeringer i ungdomshjemløshed og anbragte og udsatte børn og unges læ-

ring.

DSI har det seneste år introduceret rådgivningspartnerskaber som en ny type samarbejder, hvor fonden samarbejder mere sy-

stematisk med filantropiske fonde om at omstille fondsmidler til at fremme sociale investeringer.

DSI har foreløbigt rejst offentlig medfinansiering på 31,4 mio. kr. til seks af fondens investeringer og partnerskaber. Det er en

prioritet at bringe offentlige midler i spil, fordi det i højere grad forpligter offentlige samarbejdspartnere og styrker investerin-

gernes forankring.

Flere offentlige myndigheder har in-

vesteret egne midler i sociale inve-

steringsprogrammer

DSI har prioriteret samarbejde med Aarhus Kommune som foregangskommune for sociale investeringer via fem investeringer

på tværs af social-, sundheds- og børn og skoleområdet. Aarhus Kommune har etableret en kommunal investeringsfond, der er

medinvestor i investeringerne samt en pulje til resultatbetaling på tværs af forvaltninger. Det er initiativer DSI arbejder for at

udbrede.

DSI har også udviklet investeringsmodeller, der bringer offentlige midler i spil, fx investeringen i stressbehandling i Rudersdal

Kommune, hvor kommunen stiller en underskudsgaranti for dele af fondens investering mod at betale en lavere risikopræmie.

DSI har de sidste år været i dialog med forskellige typer af private investorer for at afklare, hvad der skal til for, at de kan og vil

investere i sociale investeringer. Der er generelt stor interesse, men markedet for private investeringer er fortsat umodent, idet

det er forbundet med høj risiko, få investeringsparate indsatser, for lille skala og et manglende erfaringsgrundlag til at beregne

forventet afkast og risiko. Private investorer efterspørger risikovillige statslige investeringer til at igangsætte markedet og ud-

vikle gode eksempler på sociale investeringer, som kan danne grundlag for private investeringer.

DSI prioriterer samarbejdet med filantropiske fonde, fordi det bidrager med nødvendige erfaringer for at tiltrække kommerci-

elle investorer, bl.a. ved at udvikle flere investeringsparate indsatser og investeringsmodne leverandører af velfærdsydelser,

som ofte igangsættes med støtte fra filantropisk kapital. Samarbejdet med filantropiske fonde forventes samtidig at være en

Der indgår en kommerciel investor i

minimum én af fondens investerin-

ger

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

katalysator for, at fonde på sigt bruger deres investeringskapital til at foretage sociale investeringer som kommercielle investo-

rer.

Etableret et større kendskab til sociale investeringsprogrammer

DSI ønsker at modne markedet for sociale investeringer ved at sprede erfaringer fra DSI’s egne og andres sociale investeringer i

Danmark. DSI har i august lanceret vidensportalen socialeinvesteringer.nu, der er et fælles samlingssted for alle, der arbejder

med eller interesserer sig for sociale investeringer i Danmark. Vidensportalen har daglige brugere, der fortrinsvis benytter si-

dens ordbog, cases og værktøjskasse. Siden lanceringen 18/8 har vidensportalen haft knap 700 unikke brugere.

På socialeinvesteringer.nu er det muligt at finde værktøjer og skabeloner DSI bruger til at udvikle sociale investeringer, ligesom

det er muligt at følge udviklingen og implementeringen af en række igangværende investeringsprojekter.

Der har været pæn opmærksomhed på sociale investeringer og DSI i medier de seneste år. DSI er blevet omtalt af ca. 15 medier,

hvor fokus særligt har været på de investeringer, som DSI har igangsat sammen med andre aktører. DSI og sociale investerin-

ger er bl.a. blevet dækket af DR.DK, DR Radio, Altinget, Berlingske Business, Jyllandsposten, Kristeligt Dagblad, Danske Kom-

muner og Ritzau.

DSI prioriterede hurtigt efter fondens etablering at åbne fonden for henvendelser om relevante indsatser og potentielle pro-

blemstillinger, der egner sig til sociale investeringer. DSI modtager henvendelser i form af interessetilkendegivelser på fondens

åbne calls om samarbejder inden for fondens investeringsområder. DSI har foreløbigt modtaget 48 interessetilkendegivelser fra

myndigheder, velfærdsleverandører og investorer, der ønsker at udvikle sociale investeringer sammen med DSI.

Det seneste år er DSI’s samarbejder fortrinsvist etableret gennem opsøgende arbejde i erkendelse af, at kendskabet til sociale

investeringer fortsat er begrænset, og at det kræver opsøgende arbejde at opdyrke de mest relevante investeringssamarbejder.

DSI har etableret en velbesøgt vi-

densportal

DSI er nævnt i historier bragt af mini-

mum 10 forskellige medier

DSI har modtaget 50 interessetilken-

degivelser om samarbejde med fon-

den

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

6. Risikoanalyse af DSI’s virksomhed

Af tabel 5 fremgår DSI’s seneste analyse af de væsentligste risici for DSI’s virksomhed. Hver risiko er beskrevet ud fra den udfordring, de rejser for DSI, og den

risiko udfordringen indebærer samt, hvilke handlinger der kan afhjælpe hver risiko. Risikoanalysen tager afsæt i DSI’s lovbestemte formål, som er operatio-

naliseret i følgende målbillede for DSI:

1. Samarbejde med offentlige myndigheder

2. Modne markedet for sociale investeringer og udvikle investeringer

3. Agere investor i sociale investeringer

4. Tiltrække private midler

5. Bred tilstedeværelse på velfærdsområderne

Tabel 5: Risikoanalyse af DSI’s virksomhed

Risikobeskrivelse

Emne

1 Uklart ambiti-

onsniveau og

manglende

statsligt engage-

ment i sociale

investeringer.

Risikohåndtering

Handlinger

Ambitionsniveauet for

sociale investeringer og

DSI afklares via DSI’s

handlingsplan, herunder

et evt. større statsligt en-

gagement.

Risikovurdering

Sandsynlig-

Konse-

hed

kvens

Område

Drift og opera-

tionel risiko.

Udfordring

Ambitionsniveauet for so-

ciale investeringer og DSI

er uklart. Et stærkere

statsligt engagement skal

sikre, at sociale investe-

ringer anvendes i den lø-

bende politikudvikling, at

der indskydes flere udvik-

lings- og investerings-

midler i DSI, at der stilles

en statslig underskudsga-

ranti for sociale investe-

ringer, samt at DSI undta-

ges hindrende lovgivning

for at udvikle og udbrede

sociale investeringer.

Sociale investeringer er

fortsat et umodent inve-

steringsmarked, der skal

modnes yderligere, før DSI

kan tiltrække private in-

vestorer i større skala til

fondens investeringer.

Udfordringerne skyldes

Risiko

At DSI ikke kan

fortsætte med mar-

kedsmodning og at

udvikle og udbrede

sociale investerin-

ger.

Frist

1. kvt.

Risikoscore

2 Risiko for ikke at Drift og opera-

kunne tiltrække tionel risiko.

privat kapital.

At DSI ikke lykkes

med at tiltrække

privat kapital og

dermed øge mar-

kedet for sociale

investeringer og

bidrage til, at flere

Undtage DSI af FAIF-lov-

givning, ligesom bl.a.

Vækstfonden og Den

Grønne Investeringsfond

er undtaget.

Statslig underskudsga-

ranti for private investo-

rers deltagelse i sociale

1. kvt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

bl.a. hindrende lovgivning tager medansvar

og fraværet af attraktive

for vores velfærd.

investeringsprodukter for

private investorer.

investeringer.

Flere udviklings- og inve-

steringsmidler ved at til-

dele DSI 150-200 mio. kr.

som et statsligt kapital-

indskud.

Politisk beslutning om at 1. kvt.

sikre DSI’s driftsfinansie- 22

ring for 2023 og frem, i

bedste fald permanent.

3 Udvikle kompe-

tencer.

Drift og opera-

tionel risiko.

4 Usikker driftsfi-

nansiering.

Økonomi.

DSI er etableret med et

formål, som kræver en

bred vifte af kompetencer

og specialistviden at ind-

fri. DSI skal bl.a. afdække

egnede velfærdsudfor-

dringer, udvikle investe-

ringsmodeller, gennem-

føre due diligence-proces-

ser, foretage risikoanaly-

ser af mulige samarbejds-

partnere og velfærdsind-

satser, udvikle kontrakter

og have indsigt i investe-

ringsmarkeder. DSI’s se-

kretariat har opbygget re-

levante kompetencer de

seneste tre år, som er van-

skelige og i flere tilfælde

dyre at rekruttere. Det er

afgørende for fondens for-

mål, at medarbejdere fast-

holdes, så kompetencerne

videreudvikles.

DSI’s sekretariatsbevilling

løber kun til og med 2022.

At DSI ikke kan vi-

dereudvikle kom-

petencer til at ud-

vikle og udbrede

sociale investerin-

ger, fordi medar-

bejdere ikke kan

rekrutteres eller

fastholdes.

At DSI ikke kan

fastholde perso-

nale uden sikker-

hed for økonomi.

At samarbejdspart-

nere ikke ønsker at

engagere sig med

DSI pga. usikker-

hed.

Politisk beslutning om at

sikre DSI’s driftsfinansie-

ring for 2023 og frem, i

bedste fald permanent.

1. kvt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

5 Finansiel risiko.

Omdømme og

kommunika-

tion.

6 Impact risiko.

Drift og opera-

tionel risiko.

Der er risiko for, at DSI ta-

ber penge samlet set, fordi

én eller flere af DSI’s inve-

steringer vil gå mindre

godt end forventet. Når

det kommer til sociale in-

vesteringer, kan tab på in-

vesteringer både henføres

til traditionelle finansielle

risici og operationelle ri-

sici, hvoraf flere er unikke

for sociale investeringer.

De største operationelle

risici er modelrisiko, tred-

jepartsrisiko og juridisk

risiko. Modelrisiko er risi-

koen for fejlvurdering i

forudsætningerne (suc-

cesraterne) til modelbe-

regningerne, tredjeparts-

risiko er risiko for proble-

mer med leverandøren og

juridisk risiko er risikoen

for uenigheder, om fx af-

regning og fortolkning af

betalingsmodeller. En un-

dersøgelse foretaget af

Brookings Global fra 2020

viste, at 32 ud af 49 soci-

ale investeringer gen-

nemført på verdensplan

førte til et afkast for inve-

stor.

Der er varierende og al-

drig perfekt evidens for de

indsatser, som DSI udvik-

ler investeringsmodeller

for og foretager investe-

ringer i. Sociale investe-

ringer indebærer derfor

væsentlig modelrisiko for

At væsentlige tab

på én eller flere af

DSI’s investeringer

påvirker holdnin-

gen til sociale in-

vesteringer og DSI.

At DSI mister de

penge, der er lagt i

investeringsfon-

den.

Der regnes på forskellige

udfald af investeringer-

nes afkast, når der ud-

vælges investeringer, og

der er fokus på at opnå

bedst mulig risikospred-

ning i investeringsporte-

føljen. Når investerin-

gerne er igangsat følges

de tæt gennem afrappor-

tering, styregrupper mv.

Lø-

bende

At DSI’s investerin-

ger ikke skaber

den tiltænkte soci-

ale eller økonomi-

ske forandring.

DSI evaluerer løbende

Lø-

processer og effekter i

bende

fondens investeringer for

at anvende forudgående

erfaringer i fremtidige in-

vesteringer. DSI under-

støtter implementering af

indsatser ved typisk at

deltage i styregrupper el-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

ikke at skabe de forud-

satte sociale eller økono-

miske resultater.

7 Juridisk risiko

ved DSI’s inve-

steringer.

Regler og com-

pliance.

8 Hindrende lov-

givning for soci-

ale investerin-

ger.

Regler og com-

pliance.

DSI og fondens samar-

bejdspartnere skal over-

holde et omfangsrigt lov-

kompleks, når DSI’s soci-

ale investeringer udvik-

les, struktureres og moni-

toreres. Det gælder bl.a.

regler om myndigheds-

udøvelse, GDPR-lovgiv-

ning, FAIF-loven (forvalt-

ning af alternative inve-

steringsfonde) mv.

Spændvidden i lovkom-

plekset er stor, og der er et

juridisk speciale for hver

enkelt lovgivning.

DSI’s samarbejdspartnere

rejser løbende spørgsmål

til betydningen af forskel-

lig lovgivning. For kom-

munale og regionale myn-

digheder gælder det Bud-

getloven og regler for

statsrefusion.

Private investorers delta-

gelse i sociale investerin-

ger påvirkes bl.a. af FAIF-

loven, mens velfærdsleve-

randørers engagement

bl.a. påvirkes af regler om

myndighedsudøvelse. DSI

er allerede nu opmærk-

som på hindrende lovgiv-

ning, og det bør løbende

afklares, hvordan forskel-

At DSI eller samar-

bejdspartnere i

fondens investe-

ringer ikke over-

holder relevant

lovgivning.

ler lignende. DSI foreta-

ger løbende monitorering

og resultatopfølgninger

for fondens investerin-

ger. DSI investerer i do-

kumenterede metoder.

På kort sigt budgetteres

Lø-

der med ekstern advokat- bende

bistand, som kvalitetssik-

rer kontrakterne juridisk

for at sikre, at DSI selv le-

ver op til relevant lovgiv-

ning i konkrete projekter.

På sigt ønsker DSI at re-

kruttere juridisk kompe-

tence.

At DSI ikke lykkes

med at udvikle og

udbrede sociale in-

vesteringer.

Undtage sociale investe- Lø-

ringer fra de offentlige

bende

udgiftslofter. Løbende op-

mærksomhed på, hvor-

dan lovgivning kan være

en barriere for udbredel-

sen af sociale investerin-

ger, fx i den tværministe-

rielle task force der er

nedsat ifm. Barnets lov.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

9 Uklart politisk

ejerskab til fon-

den.

Omdømme og

kommunika-

tion.

lig lovgivning har betyd-

ning for udbredelsen af

sociale investeringer.

DSI’s navn og ressortpla-

cering skaber stærke as-

sociationer med social-

området. DSI er etableret

til at udvikle og udbrede

sociale investeringer på

de store velfærdsområder.

Der er brug for et bredere

politisk ejerskab til soci-

ale investeringer og DSI

for at udbrede sociale in-

vesteringer på alle vel-

færdsområderne.

10 Uklart admini-

strationsgrund-

lag.

Drift og opera-

tionel risiko.

11 Uafhængighed.

Drift og opera-

tionel risiko.

DSI’s administrations-

grundlag er fortsat under

udarbejdelse efter en lov-

ændring af loven om DSI i

2021. Administrations-

grundlaget skal afklare

DSI’s administrative pro-

cesser, herunder bruges

til opdatering af DSI’s for-

retningsorden og vedtæg-

ter samt udarbejdelse af

regnskabsinstruks.

DSI’s uafhængighed er en

forudsætning for at indfri

fondens formål, fordi det

giver mulighed for at

agere hurtigt og agilt på

aktørernes efterspørgsel

og behov. Det er samtidig

vigtigt i samarbejdet med

private investorer såvel

som offentlige myndighe-

der, som kræver politisk

DSI har fokus på at styrke

samarbejdet til statslige

myndigheder, herunder

at øge kendskabet til so-

ciale investeringer og re-

levante investeringsmo-

deller. DSI bidrager til ar-

bejdet i den tværministe-

rielle taskforce for soci-

ale investeringer, der er

nedsat ifm. vedtagelsen

af Barnets Lov. Der bør

være en bred politisk

drøftelse af potentialerne

ved sociale investeringer

ifm. præsentationen af

DSI’s handlingsplan.

At DSI’s adminstra- Administrationsgrundlag

tive processer er

fastlægges, og DSI’s ad-

uklare, fx ministe- ministrative processer

riets tilsyn med

justeres efter behov.

fonden.

At DSI ikke lykkes

med at udvikle og

udbrede sociale in-

vesteringer på alle

velfærdsområder.

1. kvt.

4. kvt.

At DSI forhindres

eller forsinkes i at

modne økosyste-

met for sociale in-

vesteringer og fo-

retage sociale in-

vesteringer.

Fondens uafhængighed

bevares.

1. kvt.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 74: Den Sociale Investeringsfonds (DSI) årlige redegørelse 2021, fra social- og ældreministeren

armslængde og stabilitet

for at ville investere.