Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 73
Offentligt
2500185_0001.png
Tekniske bemærkninger til rapportudkast om initiativer til at sikre,
at kun egnede medarbejdere får ansættelse i ældreplejen
FOA har modtaget rapportudkastet fra arbejdsgruppen for løsninger til at
understøtte, at kun egnede medarbejdere opnår ansættelse i ældreplejen.
FOA har nedenstående bemærkninger af teknisk karakter. Vi eftersender vores
mere generelle overvejelser torsdag d. 25. november.
Krav om indhentning af offentlige straffeattester ved ansættelse af personale
og ledelse i pleje- og omsorgssektoren
Der er behov for uddybning af flere forhold vedr. initiativet om indhentning af
offentlige straffeattester (primært kapitel 4). Disse uddybninger skal sikre, at
rapporten giver et fyldestgørende og retvisende billede af initiativet.
•
Der er behov for en uddybning af, hvad der er omfattet af
straffeattester. FOA går ud fra, at videooptagelse og videodeling er
inkluderet (hvis der vel at mærke ligger en politianmeldelse og
efterfølgende dom bag), hvorimod sundhedsfaglige fejl (fx medicinfejl),
misbrugsproblemer mv. ikke (eller kun i meget sjældne tilfælde) vil være
dækket.
•
Det bør nævnes, at det i forhold til straffeattest kræver en dom (og
dermed en anmeldelse), før en kommende arbejdsgiver bliver
opmærksom på et forhold hos en medarbejder. Derimod er det for sager
hos Styrelsen for Patientsikkerhed nok med en mistanke/bekymring for
fx at sætte under skærpet tilsyn. Dermed vil en kommende arbejdsgiver
blive opmærksom på forhold hos flere medarbejdere, hvis der er tale om
en autorisationsordning end ved brug af straffeattester.
•
I rapporten står flere gange, at man godt kan fortsætte med at arbejde
trods autorisationsfratagelse. Dette er selvfølgelig korrekt, men det bør
også nævnes i rapporten, at det samme gør sig gældende ved
indhentelse af straffeattest. Det væsentlige er ikke, at man godt kan
fortsætte med at arbejde, men at arbejdsgiver bliver bekendt med
medarbejderens historik.
•
For at sætte initiativet i det rette perspektiv bør det nævnes, om der
findes andre store velfærdsområder, hvor der er så skrappe krav om
straffeattest, som der her lægges op til, og hvad erfaringen i så fald er.
•
Der bør være en uddybende vurdering af, hvad der bliver de
ressourcemæssige konsekvenser af at skulle kræve straffeattest. Det
beskrives stort set ikke.
•
Det bør være en vurdering af, hvilken betydning krav om indhentelse af
straffeattest kan få for fagets omdømme og rekrutteringsmuligheder.
Autorisationsordning af social- og sundhedshjælpere
Der er flere fejl i beskrivelsen af autorisation til social- og sundhedshjælpere.
Dels i forhold til beskrivelsen af de opgaver, som hjælperne udfører, og dels i
beskrivelsen af hvad der er omfattet af autorisations- og tilsynssystemet.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 73: Brev vedr. afrapportering om brodne kar, fra social- og ældreministeren
Rettelser til beskrivelsen af social- og sundhedshjælpernes arbejdsopgaver
I rapporten beskrives det, at social- og sundhedshjælpere kun i begrænset
omfang udfører sundhedsfaglige opgaver. Det er ikke noget, vi har mange tal på,
men de tal, vi har, indikerer, at social- og sundhedshjælpere udfører mange
sundhedsfaglige opgaver.
Den VIVE-undersøgelse fra Vinge og Topholm, som rapporten selv henviser til,
har fx en tabel med fordelingen af sundhedsfaglige opgaver for case-kommune 5
(s. 173). Her fremgår det, at social- og sundhedshjælpere står for i alt 22 pct. af
sygeplejeindsatserne på udeområdet i dagtid. Det dækker bl.a. over, at de står
for 53 pct. af tiden til anlæggelse og pleje af kateter, 43 pct. af tiden til
kompressionsbehandling og 45 pct. af tiden til medicinadministration. Dertil
fremgår det, at enkelte social- og sundhedshjælpere også tager sig af
sårbehandling, medicindispensering mv.
Dertil kan det nævnes, at social- og sundhedshjælpere formentlig vil varetage
flere sundhedsfaglige opgaver i de kommende år. Det sker dels i takt med, at de
ældre borgere har flere sygdomme, samt i takt med at rekrutterings-
udfordringerne gør det svært at skaffe nok uddannet personale af alle slags. Den
seneste udvikling er, at regionerne som noget helt nyt er begyndt at ansætte
social- og sundhedshjælpere på hospitalerne.
I 2016 spurgte vi social- og sundhedshjælpere i en medlemsundersøgelse, om de
inden for de sidste 2 år havde fået tilført en række sundhedsopgaver. 27 procent
havde fx fået tilført stomi- og kateterpleje, mens 21 procent havde fået tilført
medicinhåndtering (se bilag 1). Dette siger ikke noget om, hvor mange social- og
sundhedshjælpere der udfører sundhedsfaglige opgaver, men hvor mange der
har fået opgaverne tilført som noget nyt.
Rapportudkastet bør derfor tilrettes, så det beskrives, at social- og
sundhedshjælpere tager sig af mange sundhedsfaglige opgaver og med stor
sandsynlighed vil varetage flere sundhedsfaglige opgaver i de kommende år.
Rettelser til hvad der er omfattet af tilsyn
Beskrivelsen af, hvad tilsynet dækker over, er misvisende. Det bliver beskrevet
som om, at
tilsynet kun tager sig af helt snævre sager om det ”faglige virke”, fx
fejl i den konkrete sundhedsfaglige behandling. I rapporten står fx følgende (s.
19):
”Det er alene sundhedspersoners faglige virke, der indgår i Styrelsen for
Patientsikkerheds vurdering af sundhedspersoners faglighed, og ikke
servicemæssige forhold, som personers opførsel, omgangstone og øvrige adfærd
i forhold til borgere.”
Dette er upræcist. Der er fx aktuelle tilsynssager, som handler om medarbejdere,
der
har opført sig ”uprofessionelt og krænkende”
(dette er Styrelsen for
Patientsikkerheds egen begrundelse for at starte et tilsynsforløb). Her vil mange
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 73: Brev vedr. afrapportering om brodne kar, fra social- og ældreministeren
sager om social- og sundhedshjælpere også falde ind. Derfor mener FOA også, at
følgende sætning fra rapporten er misvisende (s. 9):
Eksempelvis vil de enkeltsager ud fra beskrivelsen i medierne, formentlig ikke
være sager hvor patientsikkerheden har været i fare, og dermed vil der ikke være
grundlag for at fratage de pågældende medarbejdere autorisationerne.
Dertil beskriver rapporten kun de faglige tilsynssager, men mange
autorisationssager handler om misbrugsproblemer hos medarbejderen
(egnethedssagerne). Disse sager fylder meget i Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsyn, og de er lige så aktuelle for social- og sundhedshjælpere som for andre
sundhedspersoner. Dette bør derfor også nævnes i rapporten.
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 73: Brev vedr. afrapportering om brodne kar, fra social- og ældreministeren
2500185_0004.png
Bilag 1: Medlemsundersøgelse om tilførsel af sundhedsopgaver,
2016. Afgrænset til social- og sundhedshjælpere.
4