Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 73
Offentligt
2500184_0001.png
Generelle bemærkninger til rapportudkast om initiativer til at sikre at
kun egnede medarbejdere får ansættelse i ældreplejen
FOA ser positivt på, at der er igangsat et grundigt arbejde for at finde de bedst
mulige løsninger til at sikre, at kun egnede medarbejdere får ansættelse i
ældreplejen. Når mediestormen rammer, kan man nemlig frygte, at der kommer
uigennemtænkte initiativer, og FOA vil derfor gerne rose, at det ikke er tilfældet
her.
Når der i det fremadrettede arbejde skal følges op på rapporten, har FOA følgende
pointer, som vi håber, vil blive taget med i overvejelserne:
•
Rapporten slår fast, at der er over 90.000 medarbejdere i ældreplejen og
kun få eksempler på, at medarbejdere har en uacceptabel eller ligefrem
kriminel adfærd. Det er derfor helt afgørende, at de redskaber, som
politikerne beslutter at anvende, ses i forhold til, hvilket problem man
gerne vil løse, og hvor stort problemet faktisk er.
•
FOA er skeptisk over for, hvilke effekter et krav om at indhente straffeattest
vil have. Dels i forhold til, om det faktisk vil løse nogen problemer, og dels i
forhold til om det kan have afledte negative effekter på rekruttering og
faglig stolthed.
•
Man bør så vidt muligt ikke opfinde nye systemer, men derimod anvende
de systemer der allerede findes. Det er derfor godt, at rapporten lægger
ideen om en særlig registerordning i graven. Det ville både være
bureaukratisk tungt og retssikkerhedsmæssigt tvivlsomt.
•
En særlig autorisationsmodel for social- og sundhedshjælpere er også
problematisk, og FOA anbefaler i stedet, at social- og sundhedshjælpere får
en autorisation ligesom øvrige faggrupper i sundheds- og ældrevæsnet. Det
skyldes bl.a., at social- og sundhedshjælpere løser mange opgaver efter
sundhedsloven og nu også er begyndt at blive ansat på hospitalerne.
Ovenstående pointer uddybes på de følgende sider. FOA indgår selvfølgelig gerne i
videre drøftelser om mulige løsninger på ældreplejens udfordringer, herunder
hvordan man sikrer egnede medarbejdere.
Venlig hilsen
Mona Striib
Forbundsformand
Torben Hollmann
Formand for social- og sundhedssektoren
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 73: Brev vedr. afrapportering om brodne kar, fra social- og ældreministeren
Krav om at indhente straffeattest
FOA er skeptiske over for, hvilke effekter et krav om at indhente straffeattest vil
have. Dels i forhold til om det faktisk vil løse nogen problemer, og dels i forhold til
om det kan have afledte negative effekter.
Vil det faktisk løse et problem?
Det første spørgsmål må være, om det vil løse noget problem. Fra FOAs side er vi
stærkt i tvivl om, hvorvidt en fast praksis med at indhente straffeattester ville have
forhindret ”Else-sagen” eller de andre eksempler, der har været fremme i
medierne.
Rapporten beskriver, at der allerede i et vist omfang gøres brug af indhentelse af
straffeattest. Det stiller selvfølgelig spørgsmålstegn ved, hvor stor effekten vil være
ved at indføre et krav om dette. Hvis kommunerne i vid udstrækning allerede
vælger at gøre det, vil et krav ikke gøre nogen stor forskel.
Dertil bør det overvejes, hvilke typer af sager som vil blive fanget af
straffeattesterne. For at en hændelse/adfærd skal kunne ses i en straffeattest, skal
der jo både foreligge en politianmeldelse og en dom. Der kan selvfølgelig være
sager om ulovlig videooptagelse og videodeling, som vil blive fanget, men det vil
formentlig kun sjældent blive fanget i straffesystemet, hvis en medarbejder har
misbrugsproblemer, har lavet mange faglige fejl eller har en krænkende opførsel.
Kan det have afledte konsekvenser?
Et andet spørgsmål må være, om et krav om indhentelse af straffeattest vil have
negative afledte konsekvenser. Så vidt FOA er bekendt med, stiller man ikke samme
skrappe krav på andre af de store velfærdsområder. FOA kunne derfor frygte, at et
sådan krav fra nationalt hold vil opleves som en mistænkeliggørelse af hele
medarbejdergruppen, stik imod den politiske intention bag rapporten. Man kunne
frygte, at et særligt straffeattest-krav i ældreplejen vil have negativ effekt på
rekruttering og faglig stolthed, hvilket må anses som nogle af de største problemer,
som ældreplejen kæmper med netop nu.
FOA mener derfor ikke, at et krav om straffeattest er det bedste våben. Hvis man
fra politisk side alligevel ønsker at indføre dette krav, er det dog væsentligt, at den
private sektor også tænkes med. Dvs. at kommunerne også skal stille krav til de
private leverandører om at leve op til den samme standard som kommunen selv.
Autorisation til social- og sundhedshjælpere
FOA ser autorisation af social- og sundhedshjælpere som et oplagt redskab at tage i
brug, men vi er skeptiske over for ideen om at lave særordninger for social- og
sundhedshjælpere.
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 73: Brev vedr. afrapportering om brodne kar, fra social- og ældreministeren
Hvorfor autorisation til social- og sundhedshjælpere er en god idé
Som det også beskrives i rapporten, er der allerede sat et system op for, hvordan
man sikrer den faglige kvalitet hos autoriserede sundhedspersoner, herunder også
hvilke indgreb man kan iværksætte, hvis der er problemer med en
sundhedspersons faglighed eller egnethed. Ved at få en autorisation
–
og dermed
også en mulighed for at få den frataget
–
kan man give større sikkerhed for
borgerne. Autorisationsordningen har også den fordel, at den kan fange mere end
krav om straffeattest. Autorisationsloven giver mulighed
for fx ”skærpet tilsyn” i
stedet for bare ”dom/ikke-dom” som i strafferetssystemet.
FOA anser det for oplagt at benytte dette system i stedet for at opfinde nye
særordninger, som kun gælder social- og sundhedshjælpere.
En autorisation til social- og sundhedshjælpere handler om mere end det, der
beskrives i rapporten. Det følger af, at opdraget til rapporten har været at se
snævert på, hvordan man hindrer ansættelse af ikke-egnede medarbejdere. FOA
anbefaler på det kraftigste, at en autorisation til social- og sundhedshjælpere også
inddrager andre perspektiver, herunder:
•
Tilsynets mulighed for at sætte ind over for alle medarbejdergrupper
•
Borgernes behov for at kunne klage over en sundhedsfaglig behandling
•
Medarbejdernes retssikkerhed
•
Muligheden for at iværksætte fx skærpet tilsyn i stedet for afskedigelse
Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed i dag modtager en bekymringshenvendelse om
en social- og sundhedshjælper, er der ikke direkte hjemmel til at gøre noget ved
det. Dvs. at de ikke kan iværksætte et individrettet tilsyn på baggrund af
bekymringshenvendelsen, som man kan gøre ved andre sundhedspersoner. I stedet
forsøger Styrelsen for Patientsikkerhed at finde andre løsninger. Fx kan de gå
tilbage til den person, der har sendt bekymringshenvendelsen, så den pågældende i
stedet kan gå til lederen. Eller Styrelsen for Patientsikkerhed kan iværksætte et
organisatorisk tilsyn og måske derigennem få undersøgt, om der er noget galt. Det
er bekymrende for patientsikkerheden, at Styrelsen for Patientsikkerhed faktisk
ikke kan gå effektivt ind i sager omhandlende social- og sundhedshjælpere, men
derimod må finde forskellige ad hoc-løsninger fra sag til sag. Dette stiller
patienterne sig selvfølgelig også meget undrende over for.
Patienterne stiller sig også undrende over for, at de ikke kan klage over en
behandling fra en social- og sundhedshjælper. Som det er i dag, kan patienterne
kun klage til disciplinærnævnet over at have fået en forkert pille, hvis det er social-
og sundhedsassistenten, der giver den, og ikke hvis det er social- og
sundhedshjælperen. Dette piller selvfølgelig ved patienternes retssikkerhedsfølelse.
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 73: Brev vedr. afrapportering om brodne kar, fra social- og ældreministeren
Denne undren bliver bl.a. fremsat af patientorganisationerne i Referencegruppen
for Styrelsen for Patientklager.
Et andet væsentligt argument for autorisation er medarbejdernes retssikkerhed.
Autorisationsloven indeholder klare regler for, hvordan man kan få frataget sin
autorisation, hvordan man kan generhverve den osv. Lovgivningen er på den måde
med til at sikre medarbejdernes retssikkerhed. I FOA hører vi desværre om social-
og sundhedshjælpere, som mangler netop denne retssikkerhed. Det kan fx være
sager om misbrug eller faglige fejl, hvor en medarbejder fyres eller bortvises, fordi
kommunen ikke kan overskue, hvordan de ellers skal håndtere sagen. Dermed kan
medarbejdere også blive fyret på et meget løst grundlag.
En autorisation giver også en mulighed for at fastholde dygtige medarbejdere,
hvilket må anses som helt afgørende i en tid med store rekrutteringsudfordringer.
Det gælder fx, hvis en ellers velfungerende medarbejder får et pillemisbrug. Hvis en
medarbejder er autoriseret, har Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at
iværksætte de nødvendige tiltag, fx et skærpet tilsyn, iværksættelse af bestemte
kontrol- eller behandlingsforløb mv. Styrelsen for Patientsikkerhed har selv oplyst,
at de lykkes med at hjælpe de fleste personer med et misbrug tilbage på fode igen.
Problemet for social- og sundhedshjælperne er, at de ikke får samme støtte fra
systemet, men ofte bliver afskediget med det samme og senere selv skal finde en
vej til at bevise, at de er ude af misbruget.
Dertil vil en autorisation have vigtige afledte konsekvenser i forhold til rekruttering
og fastholdelse. Vores erfaring fra autorisationen af social- og sundhedsassistenter
er, at det i høj grad var med til at højne den faglige stolthed og faglige identitet.
Den øgede anerkendelse kan i sig selv øge medarbejdernes mulighed for faktisk at
bruge de kompetencer, de har.
Når en faglighed anerkendes, vil det også være mere attraktivt at søge den vej. En
øget anerkendelse af faget afspejler sig dermed også i rekrutteringen og
fastholdelsen.
Hvorfor der ikke bør være en særordning for social- og sundhedshjælpere
I FOA har vi svært ved at se for os, at der skal gælde en særlig ordning for social- og
sundhedshjælpere, som adskiller sig fra den autorisationsordning, der gælder for
resten af medarbejderne i ældreplejen.
Som beskrevet i vores tekniske bemærkninger udfører social- og sundhedshjælpere
mange sundhedsfaglige opgaver i det daglige. Fx er der i VIVE-rapporten fra Vinge
og Topholm et eksempel på en kommune, hvor social- og sundhedshjælpere står
for i alt 22 pct. af sygeplejeindsatserne på udeområdet i dagtid. Dertil kan det
nævnes, at social- og sundhedshjælpere formentlig vil varetage flere
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 73: Brev vedr. afrapportering om brodne kar, fra social- og ældreministeren
sundhedsfaglige opgaver i de kommende år, bl.a. som følge af stigende
kompleksitet i ældreplejen og rekrutteringsudfordringer. Som noget helt nyt er
regionerne endda begyndt at ansætte social- og sundhedshjælpere på hospitalerne.
FOA har derfor svært ved at se, hvorfor social- og sundhedshjælpere ikke kan
inkluderes i den nuværende autorisationsordning. Det skyldes også, at tilsynet i
praksis ikke er så snævert, som det beskrives i rapporten. Fx kan også sager om
krænkelser og misbrug være dækket af tilsynet.
Alt dette peger på, at social- og sundhedshjælpere bør omfattes af den almindelige
autorisationsordning. Vi henviser desuden til vores tekniske bemærkninger, hvor
ovenstående er uddybet.
Det er også væsentligt at bemærke, at en særlig autorisationsordning til social- og
sundhedshjælpere vil kunne give en række problemer. Der er en meget glidende
opgavefordeling i ældreplejen, og det vil derfor virke meget kunstigt at have
forskellige autorisationsordninger med forskellige krav for de forskellige
faggrupper. Hvis man begynder at stille krav til social- og sundhedshjælperne, som
forholder sig til fx ”værdig pleje” og ydelserne
i serviceloven, vil det oplagt kunne
spørges, om ikke samme krav bør gælde de øvrige medarbejdergrupper, fx
sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter?
Dertil vil en særlig autorisationsordning på servicelovsydelserne ikke løse problemet
med, at patienter og borgere i dag ikke kan klage til Styrelsen for Patientklager over
social- og sundhedshjælpere. Det vil heller ikke løse problemet med, at Styrelsen
for Patientsikkerhed mangler redskaber over for social- og sundhedshjælpere, som
der er en bekymringshenvendelse på.
FOA vil derfor foreslå, at social- og sundhedshjælpere indgår i den almindelige
autorisationsordning på sundhedsområdet. Vi indgår naturligvis også gerne i
drøftelserne, hvis det besluttes, at der skal ses på en særlig model for social- og
sundhedshjælpere.
Registerordning for tidligere ansættelser i pleje- og omsorgssektoren
FOA kan med tilfredshed konstatere, at rapporten lægger ideen om en særlig
registerordning i graven. En registerordning vil have mange udfordringer,
herunder:
•
Det er meget bureaukratisk at opbygge et nyt system
•
Hvordan sikres medarbejdernes retssikkerhed?
•
Hvad skulle det løse, som ikke allerede kan løses ved at indhente referencer
samt straffeattest?
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 73: Brev vedr. afrapportering om brodne kar, fra social- og ældreministeren
I stedet er det mere meningsfyldt at bruge det system, som allerede findes, dvs.
autorisationsordningen, som netop har til formål at sikre den faglige kvalitet hos
autoriserede sundhedspersoner.
6