Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2171
Doknr.
473300
Dato
13-12-2021
Orientering om Ankestyrelsens tilsynsudtalelse om besparelser på fami-
lie- og børneområdet i Guldborgsund Kommune
I min besvarelse af 25. marts 2021 på spørgsmål nr. 382 fra Folketingets Social- og
Ældreudvalg, som blev stillet som opfølgning på samrådet i Folketingets daværende
Social- og Indenrigsudvalg den 25. februar 2021 i anledning af samrådsspørgsmål M
af 22. januar 2021, tilkendegav jeg, at jeg ville orientere udvalget, når Ankestyrelsen
har afsluttet sin behandling af sagen om Guldborgsund Kommunes besparelser i Cen-
ter for Familie og Forebyggelse.
Ankestyrelsen har den 8. december 2021 meddelt Indenrigs- og Boligministeriet, at
Ankestyrelsen har fundet anledning til at udtale sig i sagen.
Følgende fremgår af Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 8. december 2021:
”Ankestyrelsen finder anledning til at
udtale, at Guldborgsund Kommunes beslutning, om at der
kun kan iværksættes én foranstaltning efter servicelovens § 52, ikke er lovlig.
Ankestyrelsen forstår Guldborgsund Kommunes høringssvar af 21. januar 2021 sådan, at kom-
munen fastholder instruksen om, at der kun kan visiteres til én foranstaltning efter servicelo-
vens § 52.
Ankestyrelsen vurderer derfor, at Guldborgsund Kommune bør genoptage samtlige sager, hvori
der siden den 17. november 2020 er truffet afgørelse om kun at iværksætte én foranstaltning ef-
ter servicelovens § 52.
Ankestyrelsen beder byrådet i Guldborgsund Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad
vores udtalelse giver byrådet anledning til.
Ankestyrelsen vurderer herudover, at der ikke er anledning til at foretage yderligere vedrørende
Guldborgsund Kommunes besparelser i Center for Familie og Forebyggelse. Guldborgsund
Kommune har oplyst, at instruksen om besparelser er trukket tilbage, og at kommunen behand-
ler og træffer afgørelse i de enkelte sager på familie- og børneområdet efter en konkret og indivi-
duel vurdering.”
Jeg vedlægger til udvalgets orientering Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 8. december
2021 til Guldborgsund Kommune til dette brev.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek