Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 68
Offentligt
2498470_0001.png
Den 10. december 2021
Fire forudsætninger for social forandring
Kære ordfører
I Rådet for Socialt Udsatte ser vi det som vores opgave at bidrage til at skabe et samfund, der
tør lade sig måle på, hvordan de mest udsatte af os behandles.
Et samfund hvor det ikke er forældre, bopæl eller journal, der er afgørende for den enkeltes
mulighed for at leve sit liv og deltage i samfundet som aktive medborgere. Et samfund hvor
færre bliver ramt af udsathed, og flere er en del af fællesskabet. Og et samfund hvor social
forandring er en mulighed for den enkelte og en fælles målsætning for os som samfund.
Det seneste år har vi i Rådet for Socialt Udsatte undersøgt, tænkt over og talt med mange gode
folk om, hvordan vi skaber bedre muligheder for det, vi kalder social forandring: At mennesker
reelt kan undgå at blive skubbet ud i udsathed – og at mennesker med den rette hjælp og
opbakning kan flytte sig ud af udsathed, hvis de ender der.
Det fører bl.a. til denne udgivelse Forandringskraft, som er bygget op om fire forudsætninger
for social forandring. De er valgt, fordi det er diskussioner og problemstillinger, der dukker op
igen og igen. De er langt fra nye og kan nærmest synes banale, men vi tror, at det er helt
afgørende for at skabe reel forandringskraft på social- og udsatteområdet, at vi netop gør noget
ved de grundlæggende forudsætninger, der gang på gang spænder ben. At vi en gang for alle
beslutter og forpligtiger os til at gøre noget ved dem.
Vi håber at mange vil lade sig inspirere af vores oplæg og deltage i udviklingen af vores
velfærdssamfund i en retning som i højere grad muliggør social forandring.
Men ønsket om en glædelig jul og godt nytår.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Formand Rådet for Socialt Udsatte