SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 60
Offentligt

De oversete børn

Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Forord

Børn af forældre

med psykisk sygdom

trives dårligere end

andre børn

At være barn af en forælder med psykisk

sygdom kan være en stor udfordring. Forsk-

ning viser, at børnene generelt trives dårli-

gere end andre børn – helt fra den tidlige

barndom, op gennem ungdomsårene og

frem til tidlig voksenalder.

1–3

De har oftere

lav livstilfredshed, problemer i sociale rela-

tioner, faglige vanskeligheder og højere fra-

vær fra skolen. Flere har lav kropstilfreds-

hed, skader sig selv og har selvmordstanker.

Børn af forældre med psykisk sygdom vur-

derer også ofte deres fysiske helbred dår-

ligere end andre, de har oftere hovedpine,

og flere tager medicin mod fysiske symp-

tomer. Det viser blandt andet forskning fra

Statens Institut for Folkesundhed fra 2019.

Også en spørgeskemaundersøgelse fra

Spørg Mere blandt børn i 7. klasse viser, at

børn af forældre med psykisk sygdom ofte

har det svært. Fire ud af ti angiver at have

lav livstilfredshed. Det er over dobbelt så

mange som i gruppen af børn, der ikke op-

lyser at have en forælder med en psykisk

sygdom. Næsten tre gange så mange børn

af forældre med psykisk sygdom er sjæl-

dent eller aldrig i godt humør sammenlig-

net med børn, der ikke oplyser at have en

forælder med en psykisk sygdom

Børnenes situation afspejles også i samtaler

på BørneTelefonen. I de første tre kvartaler

af 2021 var der 208 samtaler med børn om

at have en forælder med psykisk sygdom.

Fire ud af ti af disse samtaler handlede om

psykisk mistrivsel som ensomhed, angst,

selvmordstanker og selvskade. Det er næ-

sten dobbelt så mange som i andre samta-

ler med børn

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Forord

Ida er et af de børn, der oplever psykisk

mistrivsel. Hun er 15 år gammel og bor alene

med sin mor og sin lillesøster. Idas mor har

en psykisk sygdom. Ida fortæller her om,

hvordan hun flere gange pludseligt er brudt

ud i gråd.

”Og jeg kan huske flere gange, hvor jeg

har været nødt til at gå ud på gangen,

fordi jeg lige pludselig bare begyndte at

græde. Dengang var jeg jo sådan ”what

the fuck, der er jo ikke sket noget”. Men

jeg tror lidt, når jeg tænker tilbage på

det, at det har været det her med, at det

flød over hele tiden. Så jeg var ikke super-

god til at holde en facade. Jeg var må-

ske meget af tiden, men når så det hele

brød sammen, så sad jeg bare og græd,

og så skulle jeg bare hjem fra skole.”

(Ida, 15 år, Spørg Mere-interview)

Børn af forældre med psykisk sygdom lever

også med en forhøjet risiko for selv at ud-

vikle en psykisk sygdom. Mere end halv-

delen af de børn, der har en forælder med

alvorlig psykisk sygdom, bliver selv syge

senere i livet.

Spørgeskemaundersøgelsen

fra Spørg Mere viser, at i 7. klasse angiver

39 pct. af børnene af forældre med psykisk

sygdom selv at have en psykisk sygdom. I

gruppen af børn, der ikke oplyser at have

en forælder med psykisk sygdom, er ande-

len på 11 pct.

En af de førende forskere i Danmark, når

det kommer til børn af forældre med psy-

kisk sygdom, overlæge ved Børne- og Ung-

domspsykiatrisk Center i Region Hoved-

stadens Psykiatri og klinisk professor ved

Københavns Universitet Anne Thorup, op-

summerer børnenes situation sådan her:

”Vi kan se i vores forskning, at mange

af børnene har dårligere livskvalitet end

deres jævnaldrende. De har færre mu-

ligheder for at folde et fritidsliv ud, de

har flere problemer med at skabe socia-

le relationer til venner og jævnaldrende,

nogen klarer sig dårligere i skolen, og

en større andel har tidlige tegn på no-

Hvad er psykisk sygdom og psykiatriske diagnoser?

Psykisk sygdom er en tilstand, hvor et menneske oplever psykiske symptomer i en

kortere eller længere periode, som medfører alvorlig nedsættelse af livskvalitet og

funktionshæmning i arbejds- og privatlivet.

En psykiatrisk diagnose er en betegnelse for en gruppe symptomer, som tilsammen

udgør en bestemt psykisk sygdom eller tilstand. Diagnosen er den faglige betegnelse

for en bestemt sygdomstilstand, og diagnosen giver nyttig viden, når der skal plan-

lægges behandling, når man forsøger at forudsige sygdommens udvikling og til kom-

munikation mellem forskellige behandlere. Diagnosen har altså et vigtigt formål, men

er udelukkende knyttet til sygdommen. En person har en diagnose, men er ikke sin

diagnose.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

get, der allerede er eller kan udvikle sig

til psykisk sygdom. Hvis man sammen-

ligner børn født af forældre med psykisk

sygdom med andre børn, så kan vi se,

at de stort set inden for alle områder

har en øget risiko for ikke at trives opti-

malt eller for at få et sværere liv.”

I denne rapport lader vi børnene komme til

orde. Det gør vi på baggrund af en panelun-

dersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse, 16

kvalitative interviews med børn af forældre

med psykisk sygdom samt data fra Børne-

Telefonen og Psykiatrifondens rådgivning.

Rapporten henvender sig til beslutningsta-

gere og andre, der har berøring med børn

som pårørende eller med familier, hvor en

af forældrene har behandlingskrævende

psykiske vanskeligheder. Formålet er at stil-

le den nyeste viden til rådighed og gøre op-

mærksom på, at børnene har en sårbarhed

og særlige behov, der gør, at de har brug

for at blive opsporet tidligt og få hjælp.

”Jeg har i lang tid døjet med angst og depressive tanker (bl.a. grundet min mors psykiske

sygdom og misbrug). Det har bl.a. påvirket min evne til at være intim, både mentalt, men

også fysisk. Jeg har igennem flere perioder gået i forskellig slags behandling.”

(Dreng, 19 år, brev til BørneTelefonen)

Hvor mange børn har forældre med psykisk sygdom?

Cirka 310.000 børn i alderen 0-18 år i Danmark vokser op i familier med psykisk syg-

dom. Det svarer til hvert fjerde barn. Det viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden fra

2019, hvor over 2.000 forældre har svaret på, om de selv eller barnets anden forælder

har en psykisk sygdom, for eksempel angst, depression, misbrug og personligheds-

forstyrrelse.

En lignende undersøgelse, udført af Bedre Psykiatri i 2000, bekræfter

antallet af børn med forældre med psykisk sygdom.

Forekomsten af børn i alderen 0-16 år med forældre med mentale helbredsproblemer

pr. 31. december 2016 er for nylig estimeret i en landsdækkende registerundersøgelse

af alle børn i Danmark født mellem 2000 og 2016.

Undersøgelsen viser, at to ud af

fem børn i Danmark har mindst en forælder med mentale helbredsproblemer. I under-

søgelsen dækker mentale helbredsproblemer over et bredt spektrum af helbreds-

problemer, hvilket er med til at forklare, at de finder en højere andel end tidligere

undersøgelser. Når de i undersøgelsen afgrænser til psykiatriske diagnoser registreret

i hospitalsregi, har 12,8 pct. af børnene mindst én forælder med en hospitalsdiagnose.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Det er svært at være barn af forældre med psykisk sygdom

Nye tal fra BørneTelefonen og Spørg Mere-undersøgelsen bekræfter, at børn af forældre

med psykisk sygdom trives dårligere end andre børn.

Samtaler på BørneTelefonen, hvor barnet mistrives psykisk

Samtaler om psykisk

sygdom hos forældre

Alle andre samtaler

42 %

22%

I de første tre kvartaler af 2021 var der 208 samtaler om psykisk sygdom hos en forælder på BørneTelefonen.

Det svarer til 0,6 pct. af alle samtaler. For yderligere oplysninger se metodebilag.

Livstilfredshed blandt børn i 7. klasse

Lav livstilfredshed

Børn af forældre

med psykisk sygdom

Børn af forældre

uden psykisk sygdom

Mellem livstilfredshed

Høj l

ivstilfredshed

40%

19%

48%

42%

33%

18%

Panelundersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse gennemført i efteråret 2020 af Spørg Mere. 78 af børnene svarede

i undersøgelsen, at de har en forælder med en psykisk sygdom. For yderligere oplysninger se metodebilag.

Andel af børn i 7. klasse, som har været i godt humør den seneste uge

Aldrig eller sjælden

Børn af forældre

med psykisk sygdom

Børn af forældre

uden psykisk sygdom

Sommetider

Meget ofte eller altid

15%

22%

31%

72%

54%

Panelundersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse gennemført i efteråret 2020 af Spørg Mere. 78 af børnene svarede

i undersøgelsen, at de har en forælder med en psykisk sygdom. For yderligere oplysninger se metodebilag.

Andel af børn i 7. klasse, som oplyser at have en psykisk sygdom

Børn af forældre

med psykisk sygdom

Børn af forældre

uden psykisk sygdom

39%

11%

Panelundersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse gennemført i efteråret 2020 af Spørg Mere. 78 af børnene svarede

i undersøgelsen, at de har en forælder med en psykisk sygdom. For yderligere oplysninger se metodebilag.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

Forskning viser

Over dobbelt så mange elever på

ungdomsuddannelser, der har en for-

ælder med psykisk sygdom, har haft

selvskadende adfærd sammenlignet

med elever af forældre, som ikke har

en sygdom. Næsten tre gange så mange

føler sig ensomme, og over dobbelt så

mange har haft selvmordstanker.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Kapitel 1

Hvordan opleves det at

være barn af forældre

med psykisk sygdom?

EN USTABIL OG UTRYG HVERDAG

Træthed, tristhed og manglende overskud. Psykisk sygdom påvirker ikke

kun den forælder, der er ramt. Den sætter sit præg på hele familien. For

børn af forældre med psykisk sygdom kan det betyde, at hverdagen er

præget af uforudsigelighed, ustabilitet og utryghed. Nogle er i risiko for

omsorgssvigt.

Børn mærker, når deres forældre har det

skidt. Når de har en kort lunte og er irri-

table. Eller når de glemmer en aftale og

har svært ved at overskue madlavning og

opvask. Psykisk sygdom kan påvirke for-

ælderevnen, og det rammer børnene.

10–15

Ligegyldigt om forældrene har angst, de-

pression, skizofreni eller PTSD, fortæller

børn om trætte forældre uden overskud.

Om forældre, der hurtigt bliver sure, om

en trist stemning i hjemmet eller om et

hjem med mange konflikter.

TRÆTHED, TRISTHED

OG MANGLENDE OVERSKUD

Træthed er noget af det, børnene nævner

igen og igen. Det gælder, uanset hvilken

diagnose deres forælder har. Trætheden

fylder, når forældrene ikke har overskud til

at lege eller lytte, og når de ikke kan det

samme, som de plejer. Træthed kan betyde

mindre tid til barnet. En pige på 14 år, hvis

mor for nylig er blevet diagnosticeret med

en psykisk sygdom, fortæller til BørneTele-

fonen:

”Min mor kan heller ikke helt det sam-

me, som hun kunne før. Hun falder tit i

søvn på sofaen, bliver hurtigt sur og for-

står ikke rigtig det, man siger til hende.

Det kan godt være en del trættende, da

det ofte ender ud i uønsket skænderi.”

(Pige, 14 år, brev til BørneTelefonen)

Det går igen i børnenes fortællinger, at fa-

milielivet er præget af manglende overskud

og en kort lunte hos forældrene. Som Mads

på 13 år beskriver det:

”Hun kunne godt blive lidt mere sur, og

hun kunne godt have en lidt mindre lun-

te. Alle folk har jo sådan en slags bom-

be inden i sig, og der er nogle, der har

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

en lang lunte, og der er nogle, der har

en kort lunte. Og der kunne man godt

sige, at vores mor havde en lidt kort

lunte nogle gange. Så det var ikke al-

tid, den var lang, som alle andres kunne

være.”

(Mads, 13 år, Spørg Mere-interview)

Flere børn af forældre med en psykisk syg-

dom fortæller om en trist stemning i hjem-

met. Børnene mærker, når deres forældre

er kede af det. De fornemmer, når sygdom-

men fylder hos forælderen. Magnus på 14

år fortæller om stemningen i hjemmet:

”Da jeg havde det dårligst med min

mor. Det var sådan forfærdeligt at

komme hjem hver dag. Og at min mor

var sådan, helt udtørret-agtig.”

(Magnus, 14 år, Spørg Mere-interview)

EN HVERDAG PRÆGET AF

UFORUDSIGELIGHED

Flere børn fortæller om en hverdag præget

af uforudsigelighed. En aftale eller oplevelse,

børnene har glædet sig til, bliver måske ikke

til noget, fordi forælderen alligevel er for

træt – eller fordi forældrene glemmer, hvad

de har lovet. Sofie på 14 år fortæller her,

hvordan hendes mors træthed gjorde, at

hendes fødselsdag ikke blev som forventet:

”Jeg kan huske min fødselsdag her i

august. Der havde hun en lidt […] Alt-

så, vi havde hygget os hele dagen, ikke

også, med nogle venner på besøg og

havde fået noget god mad, og så hen

ad aftenen, der blev hun meget træt.

Og der blev jeg lidt ked af det, fordi det

var jo min fødselsdag. Vi skulle jo hygge

os og ud og have noget at spise og så-

dan. Så blev jeg lidt ked af det og endte

faktisk med at gå op til min onkel, og

så gik vi en lang tur og snakkede om

det. Og så tog jeg hjem til mor igen,

og så fik vi aftensmad, og så gik hun i

seng. Så du ved, jeg forstår det jo godt.

Men sådan noget som min fødselsdag,

så er det lidt træls, at hun har en dårlig

dag den dag, ikke? Der vil man jo gerne

bruge tid sammen med hende.”

(Sofie, 14 år, Spørg Mere-interview)

Nogle fortæller også, at deres hverdag kan

være præget af uforudsigelighed i forhold

til forældrenes symptomer på deres syg-

dom. Emma på 14 år fortæller om en epi-

sode, hvor hun oplevede sin mor have et

angstanfald:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Kapitel 1

”Da jeg var alene hjemme med hende

[...] Jeg kunne egentlig mærke i en uge,

at det her angstanfald var på vej. Jeg

havde bare håbet, at det ville komme,

mens far var hjemme, så han kunne

tage sig af det, og jeg ikke behøvede.

Og så lagde hun sig i køkkenet. Ikke at

hun besvimede, men når hun har angs-

tanfald, så ligger hun på gulvet og græ-

der og venter på, at det går over. Og så

var det, at jeg ringede til far.”

(Emma, 14 år, Spørg Mere-interview)

Også på BørneTelefonen er der eksempler

på børn, der skriver om deres forældres

symptomer. Det kan for eksempel være

børn, som oplever, at en far med depres-

sion taler om at ville dø, eller en mor med

svær psykisk sygdom, der opsøger børnene

uden samtykke. En dreng på 14 år skriver,

at han reddede sin mor med psykisk syg-

dom fra selvmord:

”Jeg reddede min mor fra et selvmords-

forsøg. Hun havde taget en hel masse

piller og drukket en masse alkohol. Jeg

fandt hende, da jeg hørte nogle høje

brag inde fra hendes værelse. Jeg fandt

hende på gulvet, hvor hun rejste sig

langsomt og faldt ned på sengen. Jeg

er vokset op med hende primært. Min

mor har forskellige psykiske sygdomme

og har altid været misbruger.”

(Dreng, 14 år, brev til BørneTelefonen)

Børnene er i risiko for omsorgssvigt

På BørneTelefonen fylder omsorgssvigt langt mere i samtaler om forældre med psy-

kisk sygdom end i andre samtaler. I de første tre kvartaler af 2021 noterede rådgiver-

ne, at der i 47 pct. af samtalerne om forældre med psykisk sygdom var bekymring

for, at barnet eller den unge var udsat for omsorgssvigt. Denne bekymring opstod i 9

pct. af alle andre samtaler med børn. Der er ikke meget forskning på området, men

den, der er, tyder på, at børn af forældre med psykisk sygdom er i øget risiko for

omsorgssvigt.

16–18

Samtaler på BørneTelefonen, hvor barnet vurderes udsat for omsorgssvigt

Samtaler om psykisk

sygdom hos forældre

Alle andre samtaler

47%

I de første tre kvartaler af 2021 var der 208 samtaler om psykisk sygdom hos en forælder

på BørneTelefonen. Det svarer til 0,6 pct. af alle samtaler. For yderligere oplysninger se metodebilag.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

Pligt til at underrette

Hvis man er vidne til mistrivsel hos et barn, er

alle voksne forpligtede til at reagere og underrette

barnets eller den unges kommune om bekymringen.

Fagpersoner med tæt kontakt til børn og unge er sær-

ligt forpligtede til at underrette kommunen ved even-

tuelle bekymringer (skærpet underretningspligt). Under-

retningspligten går forud for tavshedspligten, og den, der

underretter, behøver ikke at have kendskab til barnets

eller den unges forhold. Den skærpede underretningspligt

betyder, at man har pligt til at reagere alene på bag-

grund af forhold, der giver formodning om, at et barn

eller en ung har behov for særlig støtte.

Læs mere på borger.dk

– søg på ”underretning”.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Kapitel 2

Hvilket ansvar tager

børn af forældre med

psykisk sygdom?

BØRNENE BLIVER DE VOKSNE I FAMILIEN

Det påvirker hele familien, når en forælder har en psykisk sygdom. Selv-

om forældrene gør deres bedste og har hjertet på rette sted, sætter

sygdommen alligevel sit præg på familielivet og dermed også på børne-

ne. For når forældrene er trætte eller ikke kan overskue aftensmaden,

bliver det barnet, som putter lillesøster eller sørger for, at familien får

mad på bordet. Børn af forældre med psykisk sygdom tager ofte et stort

ansvar i familien.

Ida er 15 år og bor alene med sin mor og

sin lillesøster. Som mange andre børn af

forældre med en psykisk sygdom oplever

hun et stort ansvar i familien, fordi hendes

mor er syg:

”Og dér er det jo så endt med allige-

vel, både over for min mor og for min

lillesøster, det der med, at jeg ligesom

har skullet klare tingene. Og jeg hader,

men altså, at blive moden meget hur-

tigt. Fordi jeg skulle både have ansvaret

for min lillesøster, når jeg var hos min

far, og have ansvaret for min mor og

min lillesøster, når jeg var hos min mor.”

(Ida, 15 år, Spørg Mere-interview)

BØRNENE TAGER ET STORT ANSVAR

’De små voksne’ bliver de kaldt, børn af for-

ældre med psykisk sygdom.

15,19

Det skyldes,

at de ofte i en tidlig alder har pligter og et

ansvar, som børn på deres alder normalt

ikke skal håndtere.

11–15,20–22

Det gælder for

eksempel en pige, der skriver til Børne-

Telefonen, at hun føler sig som mor for sin

egen mor:

”Har det nogle gange som om, det er

mig, som der er mor for min egen mor

(mine forældre er skilt). Når jeg er hos

hende, så er det mig, som der skal sørge

for, at hun kommer i seng, for ellers ligger

hun bare på sofaen og får ondt i nakken

eller et eller andet. Jeg skal sørge for,

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

at hun står op om morgenen, og at hun

får noget at spise ... Altså bare alle de

der ting, som en mor skal gøre for sit

barn.”

(Pige, 14 år, brev til BørneTelefonen)

Mange børn af forældre med psykisk syg-

dom har ’lange følehorn’, som Sofie på 14

år kalder det. De opfanger stemningen i

hjemmet og tilpasser sig i forhold til, hvor-

dan deres forælder har det.

Om det siger

Sofie:

”Jamen, det er jo fordi, at siden jeg var

helt lille, har jeg jo hele tiden, du ved,

skullet føle, hvordan mor havde det. Og

du ved, altså, hov, er mor i godt humør

nu? Har mor det dårligt? Har mor det

fint nok?”

(Sofie, 14 år, Spørg Mere-interview)

Ansvaret handler altså ikke kun om prak-

tiske pligter. Børnene kan også føle sig

ansvarlige for stemningen i hjemmet. Det

gælder blandt andet for Karl, som er 15 år

gammel. Karl bor med sin mor og sine yngre

søskende. Han ser sporadisk sin far, som

har en psykisk sygdom. Her fortæller han

om, hvordan det kan være at spise aftens-

mad, når far er irritabel, og Karl forsøger at

løfte stemningen:

”Jeg vidste, at lige så snart min søster

sagde noget dumt eller noget flabet til

far, så vidste jeg jo godt, at okay, far

har ikke meget energi, han bliver nok

højst sandsynligt ret sur over det her.

Og så har jeg grebet ind og har prø-

vet at lægge lidt en dæmper på det hele

ved at sige noget sjovt. Sådan noget

helt andet. For ligesom at fjerne blikket

fra det dårlige ved spisebordet. Det har

ofte været der, det er gået galt.”

(Karl, 15 år, Spørg Mere-interview)

Nogle børn tager særligt hensyn til den

syge forælder og går på kompromis med

deres egne behov.

13,14

Det fortæller Nanna

på 15 år om:

”Så ville jeg nok sige, at det er svært at

være sig selv. Sådan, jeg er altid meget

glad og kan godt lide at grine, men det

er lidt svært, fordi at selvom min mor

gerne vil have, at jeg griner, så synes

jeg, det er lidt svært, fordi jeg heller

ikke vil gøre hende mere ked af, at hun

ikke har det godt.”

(Nanna, 15 år, Spørg Mere-interview)

BØRNENE KÆMPER MED SKYLD OG

USIKKERHED

Er det min skyld, at far er syg? Er det på

grund af noget, jeg gjorde, at mor er ked

af det? Følelser af skyld og selvbebrejdelser

er normale blandt børn, men ses endnu

oftere hos børn af forældre med psykisk

sygdom.

10,12,14,15,21–23

Christian på 10 år fortæl-

ler her, hvordan han oplever skyldfølelser

over sin fars sygdom.

”Altså, så tror jeg lidt, at det er min

skyld, at min far har en psykisk sygdom,

på grund af at jeg føler, jeg presser

ham for meget. Og så tror jeg bare, at

det er min skyld. Men ja, selvom jeg så

også har fået at vide og ved, at det ikke

er min skyld, så bliver jeg bare nogle

gange i tvivl. Og nogle gange tror jeg,

det er min skyld.”

(Christian, 10 år, Spørg Mere-interview)

Nogle børn giver som Christian sig selv

skylden for forælderens psykiske sygdom.

Andre føler skyld i relation til specifikke

symptomer. Det gælder for Emma på 14 år:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Kapitel 2

”Det har været sådan, at når hun havde

en kort snor, at det var mig, der havde

gjort et eller andet. Men nu ved jeg, at

det ikke er mig, men at det er hendes

psykiske sygdom.”

(Emma, 14 år, Spørg Mere-interview)

Børn af forældre med psykisk sygdom kan

også komme til at føle sig uelskede og afvi-

ste.

Det gør de, fordi sygdommen fylder

i familien og tager energi fra forælderen.

Christian på 10 år fortæller:

”Jeg elsker min far rigtig meget. Og det

ved jeg også godt, han gør. Elsker mig.

Men der er bare nogle gange, selvom

jeg ved, at han har sagt det, at han el-

sker mig, selvom vi skændes eller sådan

noget. Så er jeg bare lidt i tvivl. Og så

glemmer jeg at spørge. Og så bliver det

bare et større kaos.”

Interviewer: “Okay. Hvad bliver du i tvivl

om?”

Christian: “Om han overhovedet kan

lide mig som søn.”

(Christian, 10 år, Spørg Mere-interview)

BØRNENE FØLER SIG ANDERLEDES

Mange børn af forældre med psykisk syg-

dom har en følelse af at være anderledes

end deres jævnaldrende.

13,14,23

Følelsen

opstår ofte i situationer, hvor børnene

bliver bevidste om, at deres familie afviger

fra andre.

Det kan være til skolearrange-

menter, hvor forælderen med psykisk syg-

dom ikke deltager, eller hjemme hos lege-

kammeraterne, hvor tingene foregår på en

helt anden måde. Magnus på 14 år og Karl

på 15 år beskriver det sådan her:

”Dengang syntes jeg sådan, hvorfor skal

jeg komme alene? Fordi når min mor

ikke kommer med, når alle andres mor

kommer med, så nu skiller jeg mig ud,

er det i orden? Er der nogen, der kom-

mer til at sige noget til mig? Alle de tan-

ker, der bare kører oppe i ens hoved.”

(Magnus, 14 år, Spørg Mere-interview)

”Alle andres forældre, de render og spil-

ler fodbold med deres unger og laver

ting og snakker om ting og er sjove.

Når man har været på besøg hos en ven

eller kammerat, så har de jo været sjo-

ve og meget mere far-agtige. Jeg tror

lidt, jeg har kæmpet for at finde noget i

min far, som ikke rigtig har været der på

grund af hans psykiske sygdom.”

(Karl, 15 år, Spørg Mere-interview)

Forskning viser

Mange børn af forældre med psy-

kisk sygdom har svært ved at forstå

deres forælders handlinger og reak-

tioner. De bliver forvirrede og ved

ikke, hvordan de skal opføre sig der-

hjemme. De får skyldfølelser og dårlig

samvittighed, fordi de ikke kan få de-

res forælder til at få det bedre. Bør-

nene føler sig isolerede, ensomme og

alene med deres følelser. Det viser

forskning fra udlandet.

10,13,20

En dansk

undersøgelse fra Kombu – Nationalt

Kompetencecenter for Børn og Unge

i familier med psykisk sygdom – fra

2020 blandt voksne, der tænker til-

bage på en barndom med forældre

med psykisk sygdom, viser lignende

resultater.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

Tunge samtaler på BørneTelefonen

Selvmordstanker, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og angst. På BørneTelefonen

fylder psykisk mistrivsel langt mere i samtaler om forældre med psykisk sygdom end i

andre samtaler.

Det snakker børnene om, når de snakker om psykisk sygdom hos en forælder

Samtaler om psykisk sygdom hos forælder

Alle andre samtaler

Selvmordstanker/

selvmordsforsøg

18%

15%

11%

I de første tre kvartaler af 2021 var der 208 samtaler om psykisk sygdom hos en forælder på BørneTelefonen.

Det svarer til 0,6 pct. af alle samtaler. For yderligere oplysninger se metodebilag.

Selvskadende adfærd

Psykiske lidelser/diagnose

Angst

Spiseforstyrrelser

Ensomhed

Stress/præstationsangst

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Kapitel 2

Forskning viser

Næsten halvdelen af de elever på en

ungdomsuddannelse, der har en for-

ælder med en psykisk sygdom, føler

sig anderledes end andre. Det gælder

for lidt under en tredjedel af elever

af forældre, der ikke har en sygdom.

56 pct. af eleverne med en forælder

med en psykisk sygdom føler sig mere

modne end deres jævnaldrende. Det

gælder for 44 pct. af elever med for-

ældre, der ikke har en sygdom.

”Min mor lider af en psykisk sygdom.

Hun er rask på grund af hendes medi-

cin. Men jeg er bange for at få samme

sygdom eller lignende. Er det normalt?”

(Pige, 13 år, brev til BørneTelefonen)

Børnenes bekymringer er ikke ubegrunde-

de. De er i markant øget risiko for selv at

udvikle psykisk sygdom. Det gør halvdelen

af de børn, hvis forældre har en alvorlig

psykisk sygdom, på et tidspunkt i deres liv.

MOBNING OG DÅRLIG TRIVSEL

I SKOLEN

Dårlig trivsel, stress og koncentrationsvan-

skeligheder. Det er nogle af de udfordrin-

ger, børn af forældre med psykisk sygdom

kæmper med i skolen.

1,14,21

Mange fortæller

om at blive mobbet og om at stå uden for

klassefællesskabet. Det gælder for Nanna

på 15 år, der husker tilbage på, hvordan

hun ofte holdt sig inde og alene i skolen:

”Ja, selvom jeg altid havde nogle ven-

inder, som jeg kunne snakke med. Men

jeg holdt mig bare sådan inde. Sådan

indenfor i stedet for at gå ud i frikvarte-

rerne sammen med de andre.”

(Nanna, 15 år, Spørg Mere-interview)

Mange børn af forældre med psykisk syg-

dom kæmper for at følge med fagligt.

1,14,21

Ida på 15 år fortæller eksempelvis, at hun i

perioder har haft rigtig meget fravær. Det

skyldes, at hun har haft det dårligt psykisk

og derfor ikke har kunnet håndtere at tage

i skole:

BØRNENE BEKYMRER SIG FOR SELV

AT FÅ PSYKISK SYGDOM

Forskning viser, at mange børn af foræl-

dre med psykisk sygdom er bekymrede

for selv at få en psykisk sygdom.

13,15,23

På BørneTelefonen kommer det frem i

samtaler, hvor børn henvender sig, fordi

de er bange for at få samme sygdom som

deres forælder:

”Min mor har haft angst lige så længe,

jeg har levet. Når hun snakker om sin

angst, kan jeg se mig selv virkelig me-

get i de ting, hun siger. Hun har også

taget mig med til nogle foredrag om

angst, så jeg kunne forstå hendes syg-

dom, og jeg kunne 100 % se mig selv i

symptomerne. Det var, som om de bare

beskrev mig.”

(Pige, 15 år, brev til BørneTelefonen)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

”Der havde jeg rigtig meget fravær, fordi

jeg havde ondt i maven over at skulle i

skole. Jeg turde ikke række hånden op i

timerne og sådan noget, og det forstod

folk ikke. Når de så spurgte ”hvorfor var

du ikke i skole?”, og hvis jeg så sagde ”det

var, fordi jeg havde det dårligt”, og så var

de sådan, ”nå, havde du ondt i maven?”,

og så var jeg sådan ”ja”, men jeg havde

ikke ondt i maven, fordi det gjorde ondt.

Altså jeg havde sådan en, du ved, sådan

psykisk ondt i maven, og det var som om,

der ikke var forståelse for det. Og lærer-

ne tog sig ikke af det. Dér var det bare

sådan noget med ”du har for meget fra-

vær”-agtigt.””

(Ida, 15 år, Spørg Mere-interview)

Børn af forældre med psykisk sygdom er mindre glade i skolen

Spørgeskemaundersøgelsen fra Spørg Mere viser, at de børn, som oplyser at have en for-

ælder med en psykisk sygdom, er mindre glade i skolen.

Andel af børn i 7. klasse, som har været glade i skolen i den seneste uge

Slet ikke eller lidt

Børn af forældre

med psykisk sygdom

Børn af forældre

uden psykisk sygdom

Midt imellem

Meget eller rigtig meget

24%

14%

22%

28%

64%

47%

Panelundersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse gennemført i efteråret 2020 af Spørg Mere. 78 af børnene svarede

i undersøgelsen, at de har en forælder med en psykisk sygdom. For yderligere oplysninger se metodebilag.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Forskning viser

Færre elever på ungdomsuddannelser, der

har en forælder med en psykisk sygdom, trives

sammenlignet med elever af forældre, der ikke

har en sygdom. Færre føler sig som en del

af klassefællesskabet, og at de andre elever

accepterer dem, som de er. De elever, der

har en forælder med psykisk sygdom, føler sig

oftere pressede af skolearbejde, og færre

kan koncentrere sig i timerne.

Færre børn

af forældre med en psykisk sygdom

gennemfører grundskolen med

9. klasses afgangseksamen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

”Jeg er en pige på 13 år snart. Jeg har gået med selvmordstanker lige

siden 4. klasse, jeg er blevet mobbet det meste af min skolegang, jeg

har gået til alle mulige grupper. Men jeg er bange for at fortælle mine

forældre mine tanker, fordi mange af mine tanker kommer, fordi min

far har depression, og jeg føler faktisk det hele er min skyld. Jeg har

fået angst for at gå i skole, tør heller ikke at være udenfor mit værelse,

hvilket ikke er så godt. Jeg har ingen rigtige venner, udover nogen jeg

snakker med over internettet.”

(Pige, 14 år, brev til BørneTelefonen)

”Jeg blev drillet, mobbet hver dag til det punkt, hvor jeg skulle gemme

mig i hvert frikvarter.”

(Emma, 14 år, Spørg Mere-interview)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

SPØRG MERE ANBEFALER

Se børnene,

lyt til børnene,

tal med børnene,

hjælp børnene

Børn af forældre med psykisk sygdom trives generelt dårligere end børn

af forældre, der ikke har en sygdom. Børnene har brug for indsatser,

der kan hjælpe dem med at mestre de daglige udfordringer. Desværre

bliver børnene alt for ofte overset. Derfor skal børn sikres en opspo-

ringsgaranti, når deres forældre behandles i psykiatrien, eller når foræl-

drene går til egen læge, praktiserende psykolog eller psykiater på grund

af psykisk sygdom. For at støtte børnene og forhindre, at de selv udvik-

ler psykisk sygdom, anbefaler Spørg Mere-partnerskabet at:

VOKSENPSYKIATRIEN I ALLE REGIONER SKAL OPSPORE OG HJÆLPE BØRN AF

FORÆLDRE MED PSYKISK SYGDOM

De mest komplekse og svære psykiske sygdomme varetages af den regionale voksenpsyki-

atri. Her behandles de forældre, som har særlig svært ved at håndtere hverdagen. Derfor

er der også stor sandsynlighed for, at deres børn har behov for særlig hjælp og støtte. Vok-

senpsykiatrien må ikke glemme patienternes børn eller glemme at se på patienterne som

forældre og tale med dem om forældreopgaven.

I 2012 lavede Sundhedsstyrelsen anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende

– herunder børn. Anbefalingerne blev revideret i 2016, men børn af forældre med psykisk

sygdom bliver stadig alt for ofte glemt eller overset, selvom deres forældre bliver behandlet

for en psykisk sygdom.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

Vi skal sikre, at der på alle voksenpsykiatriske afdelinger spørges til, om patienten har børn.

Behandlerne skal også spørge forældrene, om nogen har talt med børnene om forælderens

psykiske sygdom. Det er helt afgørende, at forpligtelsen til at spørge til børnene har et

ledelsesmæssigt fokus.

Men det er ikke nok at spørge til børnene. Den regionale voksenpsykiatri skal være forpligtet

til at tilbyde en motiverende forsamtale og herefter et fælles samtaleforløb med alle børn

og forældre. Familiesamtalernes formål er at sætte fokus på, hvordan forælderens sygdom

påvirker familien og børnene, og at støtte familien i at bryde tabuet om psykisk sygdom. Der

skal desuden være tilbud om samtalegrupper til de børn og unge, som vil have gavn af at

møde andre i samme situation.

ALLE KOMMUNER SKAL HAVE TILBUD TIL BØRN OG FORÆLDRE I FAMILIER MED

PSYKISK SYGDOM

En stor del af forældre med psykisk sygdom behandles hos egen læge, privatpraktiserende

psykiater eller psykolog eller i den kommunale socialpsykiatri. Vi skal sikre, at disse fagperso-

ner spørger ind til børnene og til, om nogen har talt med børnene om den psykiske sygdom.

Men det er ikke nok, at børn af forældre med psykisk sygdom opspores. Der skal også tilby-

des let tilgængelig, hurtig og effektiv hjælp til børnene dér, hvor de bor.

Det skal være obligatorisk for alle kommuner at sikre, at familier, hvor en forælder har en

psykisk sygdom, har adgang til pårørendevejledning med fokus på børn. Vejledningen skal

ikke kræve visitation, men være let tilgængelig, så børnene og deres familier har nem adgang

til den. Både børn og forældre skal kunne henvende sig, og adgangen skal gælde, uanset om

forælderen er i behandling i psykiatrien eller ej.

Medarbejderne i den kommunale pårørendevejledning skal have specialiseret viden om

psykisk sygdom, psykisk sygdom i kombination med forældreskab samt viden om børns

behov, udvikling og mistrivselsreaktioner. De skal kunne tale med børn om svære emner.

Vejledningen kan med fordel forankres i en eksisterende funktion for børn i mistrivsel som

for eksempel PPR eller i kommunens åbne og anonyme familierådgivning.

Børn og familier er forskellige. Derfor skal det være obligatorisk for kommunerne at have

flere tilbud til børnene og deres forældre: Nogle familier har blot brug for et overblik over

kommunens forskellige tilbud. Nogle vil have brug for støtte til at tale om den psykiske syg-

dom, og hvad den gør ved familien. Nogle børn har brug for viden. Nogle børn har brug for

at dele deres oplevelser, for eksempel i børne- eller ungegrupper. Nogle børn har brug for

mere omfattende hjælp. Kommunens tilbud skal altid baseres på en stepped care model,

hvor det enkelte barns behov afgør, hvilket tilbud barnet skal have.

Når kommunen modtager en underretning om børn af forældre med psykisk sygdom, skal

pårørendevejledningen altid aktiveres.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Kapitel 3

Hvor stor en del af

børnene er overladt til

sig selv?

SYV UD AF TI FÅR INGEN HJÆLP

Forældres psykiske sygdom påvirker børnene på mange forskellige

måder. Alligevel har langt fra alle børn nogen at snakke med, og syv

ud af ti får ingen hjælp til at håndtere deres situation. Tabu, uvidenhed

og hensyn til forældrene kan for børnene være en barriere for at tale

om, hvordan de har det. Flere holder bevidst deres forælders sygdom

hemmelig.

Mange børn af forældre med psykisk syg-

dom kæmper med følelser som trist-

hed, skam, dårlig samvittighed og psykisk

mistrivsel.

1–3,14

Og mange kæmper alene.

For børnene får sjældent hjælp, og mange

taler ikke om sygdommen.

7,12–14,19–23

En pige

på BørneTelefonen beskriver det sådan her:

”Jeg mangler lidt nogen at snakke med

om alt. Føler ikke rigtigt, at jeg kan

snakke med min mor, da jeg ikke vil fylde

hende med mere, så hun bliver mere

stresset. Har heller ikke lyst til at snakke

med min far, da han bare glemmer,

hvad vi har snakket om dagen efter.”

(Pige, 14 år, brev til BørneTelefonen)

Nogle føler, at de ikke kan tale med deres

forældre, når livet er svært. Andre ople-

ver, det kan være vanskeligt at tale med

omgivelserne om deres situation. I sund-

hedssystemet bliver børn af forældre med

psykisk sygdom ofte glemt eller overset, og

i forskningen beskrives de som ’usynlige’

eller ’skjulte’.

15,20,25

Når børn af forældre

med psykisk sygdom går under radaren, får

de ingen hjælp. Ida på 15 år er en af dem,

der manglede nogen at tale med:

”Det var, som om glasset blev ved

med at blive fyldt, og det flød over [...]

Når det endelig var, at jeg faktisk ikke

kunne mere, så vidste jeg ikke, hvad jeg

skulle gøre ved det, fordi jeg kunne ikke

snakke med mine lærere om det, fordi

de var bare sådan; ”det har vi ikke tid

til”. Jeg kunne ikke rigtig snakke med

min far, fordi han tror ikke rigtig på

psykiske sygdomme, og min mor havde

jeg ikke rigtig lyst til at snakke om det

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

med, fordi jeg kunne mærke, hvor ked

af det, hun blev. Fordi hun har altid

været så bange for, at hendes psykiske

sygdomme ligesom skulle påvirke mig til

selv at udvikle – altså ikke fordi, det er

jo ikke arveligt på den måde – men at

hvis hun ligesom var meget sårbar over

for mig, at jeg så skulle føle sådan en

ansvarsfølelse.”

(Ida, 15 år, Spørg Mere-interview)

NOGLE BØRN AFHOLDER SIG FRA

AT SNAKKE MED FORÆLDRENE

Spørgeskemaundersøgelsen fra Spørg

Mere viser, at markant færre børn af for-

ældre med psykisk sygdom sammenlignet

med deres jævnaldrende oplever, at deres

forældre lytter til dem, og at de kan tale

med deres forældre, når de gerne vil. Det

samme ses i andre undersøgelser.

1,12,20,26

Når børnene oplever, at forældrene ikke er

tilgængelige, kan det skyldes, at forældrene

er trætte, i underskud eller på anden måde

præget af sygdommen. Børnene føler ikke,

at det er en mulighed at tale med forælde-

ren. Andre afholder sig – som Ida på 15 år

fortalte ovenfor – fra at dele deres tanker

for ikke at bebyrde den syge forælder yder-

ligere. De gemmer deres tanker og følelser

væk for ikke at være en belastning. Det for-

tæller Sofie på 14 år også om:

”Nogle gange kan det godt være lidt

svært, hvis man måske selv har en dår-

lig dag, at man ikke føler, man måske

kan gå til mor med det, fordi hun selv

har haft en dårlig dag. Jeg kunne lige

forestille mig selv at være ked af det, og

så kom der en og sagde; ”jamen jeg er

faktisk også ked af det”. Det er jo træls.

At så kan man måske godt lidt føle sig

som en voksen, fordi man ikke lige har

nogen, man lige kan det lægge det over

på.”

(Sofie, 14 år, Spørg Mere-interview)

FORÆLDRES SYGDOM OG EGNE

VANSKELIGHEDER HOLDES HEMMELIGE

Mange børn af forældre med psykisk syg-

dom skjuler deres forælders sygdom over

for omverdenen.

13,14,20,21,23

Børnene opret-

holder en facade og lader som om, alt er

okay derhjemme. Mange undlader at in-

vitere venner med hjem. At undgå at vise

forælderen frem til vennerne kan være en

effektiv måde at holde sygdommen hem-

melig:

”Da man var mindre, havde man altid

veninder med hjem, men jeg var altid

hjemme ved dem, fordi jeg ikke turde

vise dem frem, hvis min mor lå i sengen.

Så det var også lidt svært.”

(Nanna, 15 år, Spørg Mere-interview)

Nogle børn fortæller også, at de oplever,

at forældrene helst ser, at de ikke fortæl-

ler om sygdommen.

13,14,20

Mads på 13 år for-

tæller blandt andet, at han er usikker på

reaktionen fra sin mor, hvis han fortalte om

hendes sygdom:

”Det er nok, fordi man bliver bange for,

at ens mor bliver sur på en over, at man

taler til andre om det. Og så synes man

også, det kan være lidt pinligt måske at

tale om det, fordi det er jo ikke alles

mødre, der har det sådan lidt skidt.”

(Mads, 13 år, Spørg Mere-interview)

Det er også velkendt fra forskningen, at

børn af forældre med psykisk sygdom ofte

prøver at skjule deres egne vanskelighe-

der.

15,20

Det ses blandt andet hos Christian

på 10 år og Magnus på 14 år:

”Uden på, der er jeg bare sådan fuld-

kommen stoneface. Jeg lytter og taler,

men indeni så kan jeg godt være rigtig

ked af det. Nogle gange viser jeg bare

ikke mine følelser.”

(Christian, 10 år, Spørg Mere-interview)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Kapitel 3

”Man [sætter] ligesom en facade op,

når man ikke har det så godt [...] Man

[vil] altid gerne hjem til den anden fak-

tisk, tænker jeg også nu, i stedet for

hjem til en selv, fordi man ikke vil vise,

at her er min mor, og måske ligger hun

derhjemme og ikke laver noget.”

(Magnus, 14 år, Spørg Mere-interview)

TABU, UVIDENHED OG BERØRINGS-

ANGST FRA OMGANGSKREDSEN

Flere børn fortæller, at omgangskredsen

kan være svær at tale med. Tabu og

uvidenhed over for psykisk sygdom kan for

eksempel gøre, at det bliver akavet at tale

om sygdommen. Om det fortæller Karl på

15 år:

”Det blev lynhurtigt megaakavet at

snakke om det på min gamle skole, for-

di der var ikke nogen af dem, der kunne

sætte sig ind i det på samme måde. Så

det var meget sådan: ”Nå, men hvor-

dan går det med far?” ”Men det går

sgu egentlig ad helvede til”, kan man så

sige, og så er samtalen så ovre der, for

de tør jo ikke rigtig spørge ind til det.

Fordi jeg kunne forestille mig, at de lidt

var bange for, at jeg reagerede på det

over for dem, og det ville de så ikke kun-

ne håndtere.”

(Karl, 15 år, Spørg Mere-interview)

Flere sammenligner psykisk sygdom med

somatisk sygdom. Det er nemmere at snak-

ke om et brækket ben end om depressi-

on eller skizofreni. Børnene oplever, at der

altid er sympati og forståelse for somatisk

sygdom. Men det er der ikke for psykisk

sygdom:

”Når man snakker om alt muligt, can-

cer og alt muligt, det er også sådan

meget; ”åh, det er synd for dig”. Men

psykisk sygdom, det er sådan; ”hvad er

det?” Fordi der er ikke rigtig mange,

der ved det.”

(Magnus, 14 år, Spørg Mere-interview)

”Jeg synes stadig, det er vildt, at man

har forståelse for alle fysiske ting, alt-

så sådan noget [som at] du kan have

brækket benet, eller du kan have ondt

i maven, ondt i hovedet. Men det der

med, at det var, som om alle de psyki-

ske ting, man kunne have, de fandtes

ikke, og det var bare som om, at hvis

du havde nogle problemer, så var det

sådan lidt, de eksisterede ikke.”

(Ida, 15 år, Spørg Mere-interview)

Forskning viser

Blandt elever på ungdomsuddannel-

ser oplever flere, der har en forælder

med en psykisk sygdom, ofte konflikt

med deres forældre sammenlignet

med elever af forældre, der ikke har

en sygdom. Færre oplever, at deres

forældre altid har overskud til at tage

sig af dem, og flere undlader at for-

tælle deres forældre om noget, der

går dem på.

”Føler ikke, jeg kan snakke med nogen familiemedlemmer eller venner. Jeg er begyndt at

tage meget afstand til min familie. Mine venner er søde, men jeg kan ikke lide at ’belaste’

dem med mine problemer.”

(Pige, 17 år, brev til BørneTelefonen)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Mange får ingen hjælp og taler ikke med nogen

• Syv ud af ti børn af forældre med psykisk sygdom får ingen hjælp til at håndtere deres

situation.

• Over halvdelen af forældre med en psykisk sygdom, som henvender sig til Psykiatrifon-

dens rådgivning, har ikke talt med deres børn om sygdommen. Næsten tre fjerdedele

har ikke talt med barnets skole eller institution om sygdommen

• Fire ud af ti børn i 7. klasse, som oplyser at have en forælder med en psykisk sygdom, har

ikke talt med nogen om sygdommen

• I Norge ved fire ud af ti børn af forældre i psykiatrisk behandling ikke, at deres forældre

er i behandling.

Børnene oplever, at de ikke kan tale med deres forældre

Markant færre børn, som oplyser at have en forælder med en psykisk sygdom, oplever, at

de kan tale med deres forældre, når de gerne vil, og at deres forældre har tid nok til dem.

Andel af børn i 7. klasse, som i den seneste uge har kunnet tale med deres forældre,

når de gerne ville

Aldrig eller sjælden

Børn af forældre

med psykisk sygdom

Børn af forældre

uden psykisk sygdom

Sommetider

Meget ofte eller altid

17%

13%

15%

82%

68%

Andel af børn i 7. klasse, som i den seneste uge har oplevet, at deres forældre har haft

tid nok til dem

Aldrig eller sjælden

Børn af forældre

med psykisk sygdom

Børn af forældre

uden psykisk sygdom

Sommetider

Meget ofte eller altid

14%

17%

28%

76%

58%

Panelundersøgelse blandt 2.035 børn i 7. klasse gennemført i efteråret 2020 af Spørg Mere. 78 af børnene svarede

i undersøgelsen, at de har en forælder med en psykisk sygdom. For yderligere oplysninger se metodebilag.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Kapitel 4

Hvad får børn af

forældre med psykisk

sygdom ud af at tale

om deres situation?

DET HJÆLPER AT TALE OM SYGDOMMEN

Følelserne kan nemt vokse sig for store, hvis man ikke har nogen at tale

med. Det fortæller børn, der har haft andre at tale med om deres for-

ældres psykiske sygdom. Børnene fortæller også, at det at tale om det,

får dem til at føle sig mindre alene, og det gør det nemmere at navigere

i et familieliv, der er præget af forældres sygdom.

Nanna på 15 år har gået i en gruppe med

andre børn af forældre med psykisk syg-

dom

. Som mange andre har hun en tyde-

lig oplevelse af, at det hjælper at tale om

sygdommen. Det forhindrer, at følelserne

vokser sig for store. Man føler sig mindre

alene, og det gør det nemmere at navigere

i det familieliv, der er anderledes end deres

jævnaldrendes. Nanna fortæller om grup-

peforløbet:

”Så kommer man herud en gang om

ugen og fortæller, hvad der er sket, og så

kommer man hjem med en god følelse.

Så er man klar til at lægge det bag sig.”

(Nanna, 15 år, Spørg Mere-interview)

AT SNAKKE MED NOGEN LETTER

TRYKKET

Børn af forældre med psykisk sygdom kæm-

per med mange følelser. Skyld, selvbebrej-

delser og følelsen af at blive afvist af deres

forælder.

10,12,14,15,21

De mange følelser kan

nemt vokse sig store. Men det hjælper at

tale om dem. Så koger det ikke over, som

både Mads på 13 år og Emma på 14 år for-

mulerer det:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

Forebyggende behandling

mindsker børnenes risiko

for at udvikle psykisk sygdom

Selvom der ikke findes meget forsk-

ning på området, tyder det på, at børn

af forældre med psykisk sygdom, der

kommer i forebyggende behandling,

har mindre risiko for selv at udvikle

psykisk sygdom. Det viser blandt an-

det en ny metaundersøgelse, hvor ek-

sisterende forskningsresultater ana-

lyseres. Undersøgelsen viser blandt

andet, at visse typer af forebyggende

behandling kan mindske børnenes

risiko for selv at udvikle en psykisk

sygdom med næsten 50 pct. Konklu-

sionen baseres på fire randomisere-

de kontrollerede forsøg med opfølg-

ningsperioder på 6 og 12 måneder.

BØRNENE FØLER SIG MINDRE ALENE

Børn af forældre med psykisk sygdom føler

sig ofte alene og isolerede.

10,13,20

De har en

oplevelse af, at de er de eneste, der har det

ligesom dem. Derfor kan det være en stor

lettelse at tale med andre børn af forældre

med psykisk sygdom. Det giver samhørig-

hed og en forståelse for, at der er andre i

samme situation. Som Mads på 13 år siger:

”Fordi så føler man sig ikke ene om det.

Så føler man ikke, at man er den eneste

person i verden, der har sådan en mor

eller far, og så oplever man, at der er

andre.”

(Mads, 13 år, Spørg Mere-interview)

Udover at det er befriende at vide, at der er

andre børn, der har det på samme måde,

er det godt at tale med andre med lignende

erfaringer. Man forstår hinanden og kan

dele oplevelser og erfaringer – som Sofie

på 14 år fortæller:

”Det var faktisk helt rart, ikke også? At

finde nogen, som havde det fuldstæn-

dig på samme måde. Og man kunne

faktisk bare forstå hinanden, ved at de

bare sad og fortalte om deres dage,

ikke også? Jeg gik faktisk i gruppe med

nogle andre, som havde en forælder

med fuldstændig samme sygdom. Og

det var faktisk helt tilfældigt, jeg kom

i gruppe med dem. Og det var jo helt

vildt tilfældigt, men vi kunne virkelig for-

stå hinanden.”

(Sofie, 14 år, Spørg Mere-interview)

”Fordi ellers så går man jo bare [med

det] indeni. Altså man har tingene in-

den i sig, og så går man bare og bliver

mere og mere irriteret og trist og sur

over tingene. Og så til sidst, så kan man

jo ikke holde det ud mere, og så bliver

man bare – ja, helt irriteret inde i hove-

det.”

(Mads, 13 år, Spørg Mere-interview)

”Hvis du ikke taler om dine følelser, så

ender det med at koge over. Så noget

med enten at have en episode, hvor du

kaster med ting eller ligger og græder,

fordi alting bliver for meget inde i dig.

Derfor er det godt at få talt om det, få

det ud og få det lettet. Så er der mindre

sandsynlighed for, at sådan en episode

sker.”

(Emma, 14 år, Spørg Mere-interview)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Når børn og unge

får hjælp til at bryde

tavsheden

”Det har virkelig hjulpet at være her. Jeg var sådan lidt ked af det, da jeg startede, men

efter et par gange begyndte jeg bare at få det meget bedre, og jeg var sådan ”hvad?”,

for jeg havde ikke forventet, at det ville gå så godt. Lige pludselig blev mine forældre

meget nemmere at snakke med.”

(Dreng, 15 år, evaluering af ungegruppe i Psykiatrifonden)

”Det vigtigste har været at kunne spejle sig i andre. At [møde] nogle, der har det på sam-

me måde som en selv. Man sidder og tænker ”wow, er det mig, du snakker om nu”, man

kan virkelig se, at man ikke er alene her.”

(Pige, 15 år, evaluering af ungegruppe i Psykiatrifonden)

”Jeg synes, det har skabt mange store problemer tidligere, men nu er man mere inde i

det og kan bedre forstå det. Det har åbnet op for mange andre ting og givet overskud til

andre ting.”

(Dreng, 16 år, evaluering af ungegruppe i Psykiatrifonden)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

Tina Mastrup, børnefaglig konsulent

og gruppeleder i Psykiatrifonden,

siger om børne- og ungegrupperne:

”Det vigtigste for børn, der går i børne- eller

ungegruppe, er at møde ligesindede og opleve, at andre

har det på samme måde som dem. Det giver børnene en

oplevelse af ikke at være alene og anderledes. Desuden får

de et sprog for og en bedre forståelse af, hvad psykisk

sygdom er, og hvad det betyder i lige netop deres

familie, og ikke mindst, hvordan de bedst kan leve

med det. For mange er et gruppeforløb desuden

første skridt hen imod større åbenhed om,

hvordan de har det.”

”Normalt hvis du er ude og drikke kaffe med dine veninder, så siger du jo heller ikke ”shit,

min mor truede mig bare sygt meget i går” – det er vildt mærkeligt at komme ud med,

men her er det jo ret normalt, fordi det er dagligdagen for os alle sammen.”

(Pige, 17 år, evaluering af ungegruppe i Psykiatrifonden)

”Det med at kunne få lov til at dele, uden at man skal forklare eller skære det ud i pap,

at man bare kan sige ”min far er bipolar, og han havde en manisk episode”, og så er

der nogle andre, der siger; ”jep, vi ved lige præcis, hvordan du har det” [...] Man lærer

at navigere, ikke at løse det. Du bliver et mastermind i, hvordan du tackler én med

psykisk sygdom. Det kan både være en fordel og en ulempe, fordi du er hypersensitiv og

opmærksom, dine antenner er hele tiden tændt – du bemærker, hvis der bare er en lille

ting, der er anderledes. Men jeg er blevet mere selvsikker i, hvordan jeg skal tackle det

og er blevet bedre til at sige fra.”

(Pige, 18 år, evaluering af ungegruppe i Psykiatrifonden)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Metodebilag

Resultaterne i ’De oversete børn’ baseres

på en spørgeskemaundersøgelse fra Spørg

Mere, indsamlet via Børns Vilkårs skole-

panel, en interviewundersøgelse fra Spørg

Mere samt data fra BørneTelefonen og

Psykiatrifondens rådgivning.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

Spørgeskemaundersøgelsen, der har fokus

på børn i 7. klasse, er gennemført på skoler

i Børns Vilkårs Børnepanel. For information

om Børns Vilkårs digitale børnepaneler og

metoder til børneinddragelse se bornsvil-

kar.dk/boernepaneler.

Analyserne baseres på data indsamlet via et

digitalt spørgeskema udsendt til skolebørn

i 4. og 7. klasse i november og december

2020. I alt 4.053 skoleelever har besvaret

spørgeskemaet, 2.018 i 4. og 2.035 i 7. klas-

se. I rapporten viser vi resultater fra 7. klasse.

De skoleklasser, der deltog i undersøgel-

sen, er en del af Børns Vilkårs Børnepanel.

Det seneste panel er etableret i efteråret

2020 gennem en stratificeret udvælgelse.

Det sikrer repræsentativitet på skoleniveau

på centrale parametre som for eksem-

pel skolestørrelse og elevsammensætning.

Svarprocenten på klasse- og elevniveau ses

i tabel 1.

Tabel 1. Svarprocent

Antal mulige elevbesvarelser er beregnet med udgangspunkt i en klassekvotient på 21,2.

Vi har sammenlignet gruppen af respon-

denter med populationsdata hentet fra

Danmarks Statistisk. Det har vi gjort på

parametrene køn, herkomst og region. Tabel

2. viser, at respondenterne afviger fra

populationen, men at afvigelsen på alle

parametre er mindre end 5 procentpoint.

Da forskellene er små, har vi valgt ikke at

vægte data, da det kan medføre andre pro-

blematikker, idet vi ikke kender alle karak-

teristika ved den population, vi undersø-

ger. Tabel 2. viser testresultater gennemført

vha. z-tests med et fastsat signifikansniveau

på 80 pct. og en kritisk værdi på +-1,28.

UDVIKLING, TEST OG BESVARELSE AF

SPØRGESKEMA

I udvikling af spørgeskema har vi gennem-

ført seks gruppeinterview med 23 børn, 10

i 7. klasse og 13 i 4. klasse. Formålet var at

kvalificere spørgeskemaet og blive klogere

på børnenes forståelse og tanker om psy-

kisk sygdom. Vi har også gennemført to

pilottests af spørgeskemaet i henholdsvis

en 7. og en 4. klasse, som ikke er en del

af skolepanelet. Her testede vi, om elever-

ne forstod spørgsmålene og kunne placere

sig i relevante svarkategorier.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

Tabel 2. Analyseudvalg og repræsentativitetstest

* Der er i undersøgelsen 15 elever, der har angivet ’anden kønsidentitet’ på spørgsmålet om køn. Denne gruppe indgår ikke i repræsentativitetstesten.

** Der er i undersøgelsen 2 elever, der har angivet ’ved ikke’ på spørgsmålet om eget- og mors fødeland. Denne gruppe indgår ikke i repræsentativitetstesten.

*** Der er i undersøgelsen 10 elever, der ikke har angivet den udleverede klassekode, der gør det muligt at placere dem geografisk. Denne gruppe indgår

ikke i repræsentativitetstesten.

Spørgeskemaet har en oplæsningsfunktion

til elever med læsevanskeligheder. Eleverne

besvarer spørgeskemaet i undervisningen

med mulighed for hjælp fra læreren. Spørge-

skemaet er opsat sådan, at læreren ikke kan

se tidligere svar. Da besvarelsen er foregået

i skolen, er der en risiko for, at nogle børn

er underrepræsenterede. Det kan blandt

andet være børn i socialt udsatte positio-

ner, som oftere kan være fraværende end

andre. Vi har ikke mulighed for at teste, om

det er tilfældet.

BØRN AF FORÆLDRE MED EN

PSYKISK SYGDOM

For at afdække, om børnene har en foræl-

der med en psykisk sygdom, har vi spurgt

børnene, om de kender nogen, der har en

psykisk sygdom. Blandt de børn, der har

svaret ja, har vi spurgt, hvem de kender,

der har en psykisk sygdom. I 7. klasse er

der 78 børn, der angiver at have en foræl-

der med en psykisk sygdom. Det svarer til

3,8 pct. af børnene, hvilket uden tvivl er en

underrapportering i forhold til den reelle

andel.

7,31

Det er velkendt fra forskning, at

børn underrapporterer på spørgsmål om

sygdom hos forældre.

En undersøgelse fra

Statens Institut for Folkesundhed fra 2019

finder for eksempel, at 2 pct. af elever i

7.-10. klasse og 4 pct. af elever på ungdoms-

uddannelser angiver at have en forælder

med psykisk sygdom.

Man ved ikke, hvad

denne underrapportering skyldes.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Metodebilag

MÅLING AF TRIVSEL OG

LIVSTILFREDSHED

For måling af livstilfredshed har vi anvendt

et spørgsmål med inspiration fra Cantrill’s

Ladder Scale. Her vurderer børnene deres

liv på en skala fra 0-10, hvor 0 betyder ’det

værst mulige liv’, og 10 betyder ’det bedst

mulige liv. Børnenes svar er delt op i tre

grupper; høj livstilfredshed (trin 9-10), mid-

del livstilfredshed (trin 6-8) og lav livstil-

fredshed (trin 0-5).

Spørgsmålene ’Har du været i godt

humør?’, ’Har du været glad i skolen?’, ’Har

du kunnet tale med dine forældre når du

gerne ville?’ og ’Har dine forældre haft tid

nok til dig?’ kommer fra det internationalt

validerede instrument KIDSCREEN-27.

32,33

KIDSCREEN-27 er et generisk instrument

til måling af børns livskvalitet, baseret på

WHO’s definition. KIDSCREEN-27 afdækker

fem dimensioner af livskvalitet; fysisk triv-

sel, psykisk trivsel, autonomi og forældre-

relation, venner og social støtte samt skole-

miljø. Der er signifikant forskel på alle di-

mensioner undtagen venner og social støt-

te mellem børn, der oplyser at have en

forælder med psykisk sygdom, og børn, der

ikke oplyser at have en forælder med en

sygdom. I rapporten eksemplificeres for-

skellene gennem de fire nævnte spørgsmål.

Hvert spørgsmål i KIDSCREEN tager ud-

gangspunkt i den seneste uge og besvares

på fempunkts skalaer, som for eksempel

aldrig, sjældent, somme tider, meget ofte,

altid. KIDSCREEN er oversat til dansk, men

er ikke valideret i en dansk kontekst.

DE KVANTITATIVE ANALYSER

Alle sammenhænge er testet ved hjælp af

χ2-test

og er statistisk signifikante ved et

signifikansniveau på 0,05. Der præsenteres

kun sammenhænge, hvor det forventede

antal observationer i hver celle overstiger

fem. For alle sammenhænge har vi kontrol-

leret for etnicitet, region, økonomi og køn

i en ordinal regressionsanalyse. Det at have

en forælder med psykisk sygdom viser sig i

alle tilfælde at have selvstændig betydning.

INTERVIEWUNDERSØGELSE

Den kvalitative del af undersøgelsen består

af 16 interviews med børn af forældre med

psykisk sygdom, ni drenge og syv piger.

Børnene var mellem ni og 15 år gamle på

interviewtidspunktet. En bred vifte af diag-

noser hos forældrene indgår, blandt andet

skizofreni, depression, PTSD og angst. Det

er familien selv, der vurderer, at forælde-

ren er syg. Der er både inkluderet børn,

hvor det er moderen, der er syg, og børn,

hvor det er faderen, der er syg. Børnene

er rekrutteret gennem voksenpsykiatrien,

Psykiatrifonden og patientforeninger. De er

rekrutteret gennem deres forældre og er

alle bevidste om og har talt om deres for-

ælders sygdom. Vi har ikke interviewdata

fra børn, som ikke har talt med nogen om

sygdommen.

Interviewene er gennemført i barnets eget

hjem, hos Psykiatrifonden, Børns Vilkår el-

ler i lokaler i psykiatrien. Interviewene har

haft fokus på barnets tanker om og oplevel-

ser med sygdommen. Derudover har vi talt

om, hvilke holdninger til psykisk sygdom,

barnet møder i sit liv. Interviewene tager

udgangspunkt i en semistruktureret inter-

viewguide, hvor en række temaer danner

rammen om samtalen, men som samtidig

gør det muligt at forfølge uforudsete tema-

er undervejs. I nogle interviews har vi an-

vendt små cases, som barnet har forholdt

sig til.

Specielt i interviews med de mind-

ste børn var det gavnligt med cases.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

De oversete børn

Alle børn og unge er anonymiserede, og in-

gen oprindelige navne fremgår i rapporten.

Størstedelen af citaterne er uredigerede og

står, som børnene har fortalt dem. Enkelte

steder er citaterne korrigeret i længde eller

sprog, hvis den oprindelige version kunne

afsløre et barns identitet, eller hvis citatet

var svært at forstå.

Vi har desuden interviewet overlæge ved

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Re-

gion Hovedstadens Psykiatri og klinisk pro-

fessor ved Københavns Universitet Anne

Thorup. Formålet var at blive klogere på

hendes viden og forskning om børn af for-

ældre med psykisk sygdom.

HENVENDELSER TIL BØRNETELEFONEN

OG PSYKIATRIFONDENS RÅDGIVNING

I analysen inddrages data fra BørneTele-

fonen, der består af telefonrådgivning,

chat-rådgivning, sms-rådgivning, brevkasse

og ’Børn hjælper børn’, som er et forum,

hvor børn rådgiver hinanden med voksne

som moderatorer. Alle henvendelser til

BørneTelefonen er anonyme og registreres

af rådgiveren. I registreringen dokumen-

teres blandt andet tema for rådgivningen

samt baggrundsoplysninger som køn og

alder. I de første tre kvartaler af 2021 var

der 208 samtaler (176 med børn under 18

år) om psykisk sygdom hos en forælder på

BørneTelefonens platforme. Det svarer til

0,6 pct. af alle henvendelser. Der er for-

mentlig et mørketal på BørneTelefonen,

fordi det ikke er alle børn, der tilkendegiver

at have en forælder med psykisk sygdom.

Opgørelsen over omsorgssvigt indeholder

rådgivninger med børn under 18 år, hvor

rådgiver har registreret, at samtalen gav

anledning til bekymring om omsorgssvigt,

eller at barnet gav udtryk for at blive udsat

for fysisk vold, psykisk vold, seksuelle kræn-

kelser eller forsømmelse/vanrøgt af barnets

mor, far, plejemor/-far, stedmor/-far, bed-

steforældre eller af en ansat på et anbrin-

gelsessted. Psykisk mistrivsel indeholder

henvendelser, hvor mindst én af følgende

henvendelsesårsager er registreret: Angst,

ensomhed, selvmordstanker/selvmordsfor-

søg, selvskadende adfærd, spiseforstyrrel-

ser, psykiske lidelser/diagnoser og stress.

Foruden en kvantitativ gennemgang af data

fra BørneTelefonen har vi lavet en systema-

tisk gennemgang i NVivo af samtlige breve

fra børn og unge i 2019 og 2020, der har

handlet om forældre med en psykisk syg-

dom.

Vi har også gennemført en analyse af data

fra Psykiatrifondens rådgivning i perioden

marts 2020 – marts 2021. I denne periode

var der 301 rådgivningssamtaler, hvor det

fremgik, at den, der henvendte sig, havde

et eller flere børn. Det svarer til ca. 3 pct.

af alle henvendelser til rådgivningen. Der

er formentlig et mørketal, fordi rådgiver

ikke altid spørger, om den, der henvender

sig, har børn. Efter endt rådgivning svarer

rådgiveren på en række spørgsmål, blandt

andet om forælderen har talt med barnet

eller med barnets skole eller institution om

den psykiske sygdom. Endelig har vi samlet

en række citater fra evaluering af Psykiatri-

fondens ungegrupper.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Noter

Panelundersøgelse blandt børn i 7. klasse gennemført i efteråret 2020 af Spørg Mere.

For yderligere oplysninger se metodebilag.

Data fra BørneTelefonen. For yderligere oplysninger se metodebilag.

Data fra Psykiatrifondens rådgivning. For yderligere oplysninger se metodebilag.

Panelundersøgelse blandt børn i 7. klasse gennemført i efteråret 2020 af Spørg Mere.

For yderligere oplysninger se metodebilag.

De fleste børn af forældre med psykisk sygdom får ingen hjælp, og mange ikke har talt med nogen om de-

res situation.

7,12–14,19–23

Det forholder sig anderledes for de børn, som er interviewet til denne undersøgelse.

De har alle talt om sygdommen, og de fleste har fået professionel hjælp. De har været gennem gruppefor-

løb for børn af forældre med psykisk sygdom, individuel terapi eller familieterapi. Børnene er derfor ikke

repræsentative for målgruppen, men kan give et indblik i, hvilken betydning det har for børn af forældre

med psykisk sygdom at tale om deres situation.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Litteraturliste

Jørgensen SE, Andersen A, Lund L, Due P, Michelsen SI. Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge som pårørende

og efterladte.

Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

2019.

Ellersgaard D, Gregersen M, Ranning A, et al. Quality of life and self-esteem in 7-year-old children with familial high

risk of schizophrenia or bipolar disorder: the Danish High Risk and Resilience Study-VIA 7 - a population-based co-

hort study.

European Child and Adolescent Psychiatry.

2020;29(6):849-860. doi:10.1007/s00787-019-01397-3

Hancock KJ, Mitrou F, Shipley M, Lawrence D, Zubrick SR. A three generation study of the mental health relations-

hips between grandparents, parents and children.

BMC Psychiatry.

2013;13(1):299. doi:10.1186/1471-244X-13-299

Rasic D, Hajek T, Alda M, Uher R. Risk of mental illness in offspring of parents with schizophrenia, bipolar disorder,

and major depressive disorder: A meta-analysis of family high-risk studies.

Schizophrenia Bulletin.

2014;40(1):28-38.

doi:10.1093/schbul/sbt114

Psykiatrifonden. Tal til psyken – Fakta om psykisk sygdom og sundhed.

Psykiatrifonden.

2018.

Psykiatrifonden. Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark.

Psykiatrifonden.

2021.

Psykiatrifonden. Undersøgelse af forekomst af psykisk sygdom blandt forældre til børn i alderen 0-18 år.

Psykiatrifon-

den.

2019.

Bedre Psykiatri. Børn af forældre med psykisk sygdom i Danmark.

Bedre Psykiatri.

2020.

Christesen AMS, Knudsen CK, Fonager K, Johansen MN, Heuckendorff S. Prevalence of parental mental health

conditions among children aged 0–16 years in Denmark: A nationwide register-based cross-sectional study.

Scandi-

navian Journal of Public Health.

Published online 2021:1-9. doi:10.1177/14034948211045462

10. Mattejat F, Remschmidt H. The Children of Mentally Ill Parents.

Deutsches Arzteblatt.

2008;105(23):413-418.

doi:10.3238/arztebl.2008.0413

11. Reupert AE, J Maybery D, Kowalenko NM. Children whose parents have a mental illness: prevalence, need and

treatment.

The Medical journal of Australia.

2013;199(3):S7-S9. doi:10.5694/mja11.11200

12. Reedtz C, Lauritzen C, Stover Y v., Freili JL, Rognmo K. Identification of children of parents with mental illness: A

necessity to provide relevant support.

Frontiers in Psychiatry.

2019;10(JAN). doi:10.3389/fpsyt.2018.00728

13. Källquist A, Salzmann-Erikson M. Experiences of Having a Parent with Serious Mental Illness: An Interpretive

Meta-Synthesis of Qualitative Literature.

Journal of Child and Family Studies.

2019;28(8):2056-2068. doi:10.1007/

s10826-019-01438-0

14. Gladstone BM, Boydell KM, Seeman M v., Mckeever PD. Children’s experiences of parental mental illness: A literatu-

re review.

Early Intervention in Psychiatry.

2011;5(4):271-289. doi:10.1111/j.1751-7893.2011.00287.x

15. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Børn af forældre med psykisk sygdom.

Netværk af forebyggende

sygehuse i Danmark.

2007.

16. O’Donnell M, Maclean MJ, Sims S, Morgan VA, Leonard H, Stanley FJ. Maternal mental health and risk of child pro-

tection involvement: Mental health diagnoses associated with increased risk.

Journal of Epidemiology and Commu-

nity Health.

2015;69(12):1175-1183. doi:10.1136/jech-2014-205240

17. Westad C, McConnell M. Child welfare involvement of mothers with mental health issues.

Community mental he-

alth journal.

2012;48(1):29-37. doi:10.1007/S10597-011-9374-0

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

18. Bartlett JD, Raskin M, Kotake C, Nearing KD, Easterbrooks MA. An ecological analysis of infant neglect by adoles-

cent mothers.

Child abuse & neglect.

2014;38(4):723-734. doi:10.1016/J.CHIABU.2013.11.011

19. Glistrup K. Hvad børn ikke ved - har de ondt af. 3. udgave. Hans Reizels Forlag; 2014.

20. Yamamoto R, Keogh B. Children’s experiences of living with a parent with mental illness: A systematic review of

qualitative studies using thematic analysis.

Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing.

2018;25(2):131-141.

doi:10.1111/jpm.12415

21. Tabak I, Zabłocka-Żytka L, Ryan P, et al. Needs, expectations and consequences for children growing up in a family

where the parent has a mental illness.

International journal of mental health nursing.

2016;25(4):319-329. doi:10.1111/

inm.12194

22. Munnicke, Sofie Louise Når børn og unge er pårørende. En kvalitativ undersøgelse af familier der lever med psykisk

sygdom.

Kombu – Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom.

2020..

23. Fjone HH, Ytterhus B, Almvik A. How Children with Parents Suffering from Mental Health Distress Search for ‘Nor-

mality’ and Avoid Stigma: To be or not to be . . . is not the question.

http://dx.doi.org/101177/0907568209343743.

2009;16(4):461-477. doi:10.1177/0907568209343743

24. A R, T L, E A, et al. School performance from primary education in the adolescent offspring of parents with schi-

zophrenia and bipolar disorder- a national, register-based study.

Psychological medicine.

2018;48(12):1993-2000.

doi:10.1017/S0033291717003518

25. Wahl P, Bruland D, Bauer U, Okan O, Lenz A. What are the family needs when a parent has mental health problems?

Evidence from a systematic literature review.

Journal of Child and Adolescent Psychiatric Nursing.

2017;30(1):54-66.

doi:10.1111/jcap.12171

26. Reedtz C, van Doesum K, Signorini G, et al. Promotion of Wellbeing for Children of Parents With Mental Illness: A

Model Protocol for Research and Intervention.

Frontiers in Psychiatry.

2019;10. doi:10.3389/fpsyt.2019.00606

27. Lannes A, Bui E, Arnaud C, Raynaud J-P, Revet A. Preventive interventions in offspring of parents with mental illness:

a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials.

Psychological Medicine.

Published online

August 26, 2021:1-16. doi:10.1017/S0033291721003366

28. Danske Patienter. Rundspørge: Børn som pårørende.

Danske Patienter.

2016.

29. Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri. Børn som pårørende i psykiatrien - Kortlægning af indsatsen i

Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri.

2012.

30. Socialt Udviklingscenter SUS. Børn og forældre i voksenpsykiatrien: God praksis.

Socialt Udviklingscenter SUS.

2005.

31. Jørgensen SE, Michelsen SI, Andersen A, Tolstrup JS, Thygesen LC. Identifying and Characterizing Children of

Parents with a Serious Illness Using Survey and Register Data.

Clinical Epidemiology.

2021;13:253-263. doi:10.2147/

CLEP.S294919

32. The KIDSCREEN Group Europe. The KIDSCREEN Questionnaires Quality of Life Questionnaires for Children and

Adolescents. Handbook.

Lengerich: Pabst Science Publishers.

2006.

33. Ravens-Sieberer U, Gosch A, Rajmil L, et al. KIDSCREEN-52 quality-of-life measure for children and adolescents.

Expert Review of Pharmacoeconomics and Outcomes Research.

2005;5(3):353-364. doi:10.1586/14737167.5.3.353

34. Monrad M, Ejrnæs M.

Vignetmetoden - Sociologisk Metode Og Redskab Til Faglig Udvikling.

Akademisk Forlag.

2012.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

Psykiatrifonden kæmper for, at alle mennesker

med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at

få det, mødes med forståelse og får den hjælp og

rådgivning, de har brug for. I tide.

Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark

svigtes hverken af barnets nærmeste eller af sam-

fundet.

Ole Kirk’s Fond arbejder for at fremme livskvalite-

ten for børn og deres familier og fokuserer i særlig

grad på at skabe tryghed, trivsel og udfoldelses-

muligheder for børn i Danmark.

Kolofon

Redaktører: Pernille Grünberger, Børns Vilkår, og

Mille Fridal Illemann, Psykiatrifonden

Tekst og analyse: Rasmus Thastum og Sofie Stage, Børns Vilkår

Redigering: Marianne Bom og Rie Jerichow, www.publicer.dk

Gennemlæsning og kommentering:

professor og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Anne Thorup

Layout: Lea Rathnov, Hofdamerne

Billeder: Colourbox og Jeppe Carlsen

Udgivelsesår: 2021

Rapporten er udgivet som en del af partnerskabet ’Spørg mere –

så fylder det mindre’ mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og

Ole Kirk’s Fond.

www.spørgmere.dk

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Rapport: De oversete børn - Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den hjælp, de har brug for, fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden

SPØRG MERE

Se børnene, lyt til børnene,

tal med børnene, hjælp børnene

Børn af forældre med psykisk sygdom trives dårligere end andre.

En af årsagerne er, at børnene alt for ofte bliver overset.

Derfor anbefaler Spørg Mere-partnerskabet, at det skal være obligatorisk.

… for sundhedspersoner,

som møder voksne med psykisk sygdom,

at spørge, om de har børn, og om nogen har talt med børnene om den

psykiske sygdom. Sundhedspersonerne skal aktivt vurdere, om der er

grund til at bekymre sig om patientens børn.

... for voksenpsykiatrien

at tilbyde familiesamtaler og gruppeforløb

for pårørende børn.

… for kommuner

at tilbyde pårørendevejledning med fokus på børn,

når der er psykisk sygdom i familien.