Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 56
Offentligt
Det rådgivende organs bemærkninger til Retssikkerhedsenhedens undersøgelse
’Kommunernes vejledningspligt over for børn og unge i udsatte positioner og deres
forældre’
Rapporten belyser, hvordan kommuner varetager vejledningspligten over for børn og unge i udsatte
positioner og deres forældre.
Det rådgivende organ er overordnet tilfreds med rapporten. Det rådgivende organ finder, at rapporten
indeholder mange interessante konklusioner, der kan bidrage til en større indsigt på området. Det
rådgivende organ bemærker, at det er positivt, at der fremgår forskellige perspektiver i rapporten, sådan at
både kommuners, forældres og børns perspektiver bliver belyst. Det er også positivt, at der fremgår konkrete
eksempler på, hvordan vejledningen kan udføres.
Det rådgivende organ anfører nogle metodiske implikationer og begrænsninger af undersøgelsen. Det
rådgivende organ finder det vigtigt at få præciseret rapportens relativt snævre omfang. Således handler
rapporten udelukkende om vejledningspligten og ikke om indholdet af andre beslutninger eller andre
aspekter af de belyste sager. For at undgå misforståelser er det vigtigt at holde sig for øje, at
vejledningspligten kun er ét aspekt af mange i den kommunale sagsbehandling. Det rådgivende organ
bemærker herved, at der kan være andre spørgsmål, der kan være afgørende i forhold til retssikkerheden på
området.
Det rådgivende organ bemærker desuden, at der udelukkende indgår empiri fra anbringelsessager i
rapporten. Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen udelukkende handler om anbringelsessager. Det
bemærkes, at dele af undersøgelsens konklusioner er påvirket af, at rapporten kun omhandler disse sager, da
anbringelsessager adskiller sig fra andre kommunale sager. Dertil kommer, at de anbringelsessager, der
indgår i empirien, for en stor dels vedkommende, er anbringelsessager uden samtykke og ofte med et højt
konfliktniveau.
Det rådgivende organ bemærker, at der er forskel på hvordan vejledningen beskrives fra hhv. den
kommunale side og borgernes side. Det bemærkes, at resultaterne kunne se anderledes ud, hvis det
empiriske grundlag havde været mere bredt end anbringelsessager, herunder at undersøgelsen også havde
medtaget sager, hvor forældre eller børn, havde henvendt sig til kommunen for at få hjælp.
Det rådgivende organ bemærker på baggrund af ovenstående, at rapportens resultater ikke er statistisk
generaliserbare, hverken internt i den enkelte kommune eller på tværs af kommuner, da undersøgelsen
omfatter 16 anbragte unge, 11 forældre til anbragte og få sagsbehandlere i fem kommuner. Det rådgivende
organ bemærker, at rapporten ikke desto mindre peger på relevante problemstillinger, som kan give
anledning til yderligere fokuserede analyser.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 56: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes vejledningspligt over for børn og unge i udsatte positioner og deres forældre samt det rådgivende organs bemærkninger hertil, fra
Det rådgivende organ bemærker, at det bør fremgå, hvor mange helt konkret, der er tale om, når rapporten
skriver, at ”flere” af de interviewede har svaret dette og hint. Det er væsentligt at have med, da dette også kan
være med til at vise, hvor udbredt problematikken er.
Det rådgivende organ bemærker desuden, at når børnene udtaler sig om vejledning og taler om at tage en
person med, så vil en del af disse møder være det der i loven er at betragte som det personrettede tilsyn. Det
rådgivende organ bemærker, at det i forhold til rapportens gengivelser af børnenes og de unges udtalelser
synes at være en sammenblanding af vejledning og det personrettede tilsyn.
Desuden skal det rådgivende organ særligt fremhæve nedenstående delkonklusioner fra undersøgelsen:
Sagsbehandlerens tilgængelighed
I rapporten beskrives det, at borgerne har varierende oplevelser med sagsbehandleres tilgængelighed, samt
at kommunerne er bevidste om denne problematik. Det rådgivende organ bemærker, at tilgængelighed er et
tema, der fylder hos både kommuner, børn og forældre. Det rådgivende organ påpeger vigtigheden af at
fremhæve sagsbehandlernes tilgængelighed for borgerne.
Vejledning gives af mange andre end sagsbehandleren
Rapporten viser, at både unge og forældre i vidt omfang, modtager vejledning fra andre end deres
sagsbehandler. Dels fra kommunen i bredere forstand – fx i form af en § 54-støtteperson, der er ansat eller
bevilget af kommunen – dels fra mange andre fagpersoner og private relationer i deres netværk. Særligt de
unge i rapporten modtager i høj grad vejledning fra de voksne på deres anbringelsessted.
Det rådgivende organ bemærker, at denne tendens kan være et udtryk for et udækket vejledningsbehov. Det
rådgivende organ påpeger yderligere, at det kan være meningsfuldt, i nogle tilfælde, at eksempelvis
socialpædagoger, der er en del af de anbragte børns hverdag, påtager sig en vejlederrolle på
anbringelsesstedet. Det kan være en kvalitet og en fordel, at det er nogen i nærheden af de unge, der
vejleder, fordi de unge har tillid til dem. Det bemærkes, at dette er særligt for anbringelsessager, og
formentligt ser anderledes ud i andre typer sager.
Det rådgivende organ påpeger vigtigheden af at have fokus på, hvordan man sikrer kvaliteten af vejledningen
i situationer, hvor det ikke er sagsbehandleren, der vejleder. Det bemærkes, at det er vigtigt at sikre, at alle
informationer kommer med i disse situationer. Det rådgivende organ bemærker, at det er vigtigt at tale om
kompetenceudvikling i denne sammenhæng.
Det rådgivende organ finder det relevant at perspektivere til initiativet i Børnene Først om færre forskellige
myndighedspersoner i barnets liv. I tilfældene i rapporten, er det dog ikke nødvendigvis
myndighedspersoner, der vejleder, men perspektiveringen vurderes interessant.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 56: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes vejledningspligt over for børn og unge i udsatte positioner og deres forældre samt det rådgivende organs bemærkninger hertil, fra
Mundtlig vejledning
Det rådgivende organ bemærker, at der er en tendens til, at rapportskriveren udleder forklaringer på, hvad
årsagen er til, at de interviewede svarer, som de gør. Et eksempel på dette er i afsnittet med titlen ”Sproget er
fint – men vejledningen utilstrækkelig for unge og forældre”. Det rådgivende organ bemærker, at
rapportskriveren årsagsforklarer følgende: ”Det
kan skyldes, at de ikke har fået vejledning om disse forhold.
Men det kan også skyldes, at sagsbehandleren ikke har formået at gøre vejledningen forståelig og tilpasse
den til deres situation og forudsætninger”.
Det rådgivende organ bemærker, at rapportskriverens angivelse
af årsager og konklusioner ikke kan efterprøves og derfor muligvis ikke er retvisende.
Skriftlig vejledning
I rapporten beskrives det, at forældrene efterspørger mere og bedre skriftlig vejledning, f.eks. om processen
og deres rettigheder som forældre til et anbragt barn. I rapporten beskrives det, at det er vigtigt for
forældrene at kunne tilgå vejledningen på et tidspunkt, hvor de er klar til det, frem for f.eks. at modtage den
samtidig med, at de får at vide, at deres barn skal anbringes.
Det rådgivende organ bemærker, at konklusionen ang. skriftlighed er genkendelig. Det rådgivende organ
påpeger vigtigheden af, at det er svært at modtage vejledning i en følelsesmæssig kritisk situation,
eksempelvis når man får at vide, at ens barn skal anbringes. Det rådgivende organ bemærker, at der findes
pjecer til børn fra Socialstyrelsen, men at der så vidt vides ikke findes tilsvarende pjecer til forældre til
anbragte børn. Det bemærkes, at forældrene mangler noget at vende tilbage til, eksempelvis en pjece.
Vejledning af børn og unge i forbindelse med anbringelse
I rapporten beskrives det, hvordan de unges oplevelser af den vejledning, de har fået om processen i
forbindelse med anbringelsen, for flere af dem, afhænger meget af, om de oplevede at have mulighed for at
være med til at bestemme, at de skulle anbringes, og hvor det skulle være.
Det rådgivende organ bemærker, at der er en pligt til at inddrage barnet inden valg af anbringelsessted. Det
rådgivende organ bemærker, at kommunerne ikke altid formår at inddrage børnene inden valg af
anbringelsessted. Rapportens beskrivelser af de unges oplevelser svarer til de oplysninger, der fremgår af
Børnesagsbarometret. Det rådgivende organ bemærker desuden, at det fremgår af rapporten, at børn er klar
over, at de har rettigheder, men ikke kender til dem mere detaljeret. Det rådgivende organ bemærker, at
viden om specifikke rettigheder af afgørende for, at børnene kan gøre brug af rettighederne.
Af rapporten fremgår det, at flere af de unge ikke ved, at de har ret til at klage over kommunens afgørelser.
Det fremgår af rapporten, at de unge gerne vil informeres om dette, uanset om de vil gøre brug af det eller ej.
Det rådgivende organ bemærker, at når de unge ikke klager, kan dette muligvis hænge sammen med den
manglende begrundelse for deres anbringelse.
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 56: Oversendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes vejledningspligt over for børn og unge i udsatte positioner og deres forældre samt det rådgivende organs bemærkninger hertil, fra
Bisiddere
Det fremgår af rapporten, at det kun er nogle få af de unge, der husker eksplicit at være blevet vejledt om
deres ret til en bisidder. De fleste af de interviewede unge fortæller, at der altid er en voksen fx fra
anbringelsesstedet med til møder med sagsbehandleren, men det er forskelligt, om de selv er med til at
bestemme, at det er sådan.
Det rådgivende organ bemærker, at når unge ikke husker eksplicit at være blevet vejledt om deres ret til en
bisidder, kan det skyldes, at de unge interviewede, som er i alderen 14-18 år, ikke kan huske det, fordi de blev
anbragt som små. Det rådgivende organ bemærker, at VIVE i deres rapporter er meget opmærksomme på,
hvorfor unge svarer, som de gør. VIVE skriver bl.a. i sin trivselsundersøgelse, at en af årsagerne til, at så
mange ikke oplever sig inddraget i forbindelse med valg af anbringelsessted, er, at de unge var små, da de
blev anbragt og derfor ikke kan huske det.
Det rådgivende organ finder det overraskende, at de unge ikke kender ordet bisidder. Det er interessant i
forhold til, at eksempelvis Børns Vilkår bruger dette ord. Det rådgivende organ bemærker, at det er udtryk
for en skævvridning når børn og unge ikke kender ordet bisidder.
Det rådgivende organ bemærker desuden, at det fremgår af rapporten, at børn kan tage en forælder med som
bisidder. Det rådgivende organ bemærker, at forældre har interesser i sagen og derfor ikke bør fungere som
bisiddere. Det rådgivende organ bemærker vigtigheden af, at en bisidder ikke har interesse i sagen, og at
dette fremgår af lovgivningen.
Uvildighed i rådgivningen
Det rådgivende organ bemærker, at det beskrives i rapporten, at der kan opstå mistillid til sagsbehandleren,
og at dette kan komme til udtryk i forhold til forældre, der er skeptiske over for støttepersoner bevilget af
kommunen. Det rådgivende organ bemærker desuden en risiko for, at borgerne ikke tydeligt nok er blevet
vejledt i forhold til deres muligheder for valg af støtteperson.