Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 48
Offentligt
2488781_0001.png
Til
Folketingets Social- og Ældreudvalg
26. november 2021
Kære Folketingets Social- og Ældreudvalg
Denne henvendelse handler om, at Rådet for Socialt Udsatte i stigende grad er blevet
bekymret for konsekvenserne af den aftale, der er under forhandling mellem
regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening vedrørende behandling af
mennesker med dobbeltdiagnoser.
I det foreliggende udkast til en aftale er de mest socialt udsatte mennesker med
dobbeltdiagnoser ikke omfattet af det samlede behandlingstilbud. Det er de ikke, fordi
de ikke kan leve op til de krav og rammer, der er for udredning og behandling i
psykiatrien, og derfor ikke er i aktive behandlingsforløb.
Bekymringen handler om dem, der ikke formår at være stoffri i længere perioder. Og
dem, som glemmer - eller ikke kan overskue - at møde op til aftalte tidspunkter. Det er
de dobbeltdiagnosticerede borgere, for hvem den psykiatriske behandling er ekstremt
ressourcekrævende og hidtil oftest kun har haft begrænset succes. Det er derfor også de
borgere, som regionerne vil få svært ved at behandle i et samlet regionalt tilbud.
Hvis aftalen realiseres vil behandlingsansvaret for ca. 9.000 dobbeltdiagnosticerede i
aktive behandlingsforløb flyttes til entydigt at blive et regionalt ansvar, hvilket betyder,
at de ikke længere skal behandles for deres stofafhængighed i kommunerne. Samtidig
flyttes ressourcerne naturligvis med.
De udsatte borgere med dobbeltdiagnoser, som ikke har ressourcer til at være i aktive
behandlingsforløb, vil fortsat skulle behandles for deres misbrug i kommunerne og for
deres psykiatriske diagnoser i regionerne. Altså på papiret modtage samme form for
behandling som nu.
Risikoen er dog, at den kommunale misbrugsbehandling, særligt uden for de største
byer, vil få svært ved at opretholde et fagligt niveau og kapacitet til behandling af
dobbeltdiagnosticerede, hvis det kun er en mindre del af målgruppen, som fortsat skal
modtage rusmiddelbehandling i kommunerne.
Desuden er risikoen, at regionernes behandlingsressourcer målrettes dem der er
omfattet af aftalen, og som vil blive tilbudt det samlede specialiserede tilbud. Den
restgruppe af borgere, som ikke er omfattet af aftalen, fordi de ikke kan leve om til de
krav og rammer, der er for udredning og behandling, vil også i psykiatrien risikere at
blive mødt af et tilbud med færre ressourcer og mindre specialisering.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 48: Henvendelse af 26/11-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om dobbeltdiagnoser
Rådet er helt enige i, at der bør gøres noget alvorligt ved kvaliteten af den nuværende
behandling og udfordringerne med at skabe en samlet, koordineret indsats på tværs af
regioner og kommuner. Rådet mener dog, at den model der ligger nu, skaber en meget
alvorlig situation for dem, der har allermest brug for hjælp.
Samtidig undrer det Rådet, at denne aftale forhandles alene og ikke som en del af ti-
årsplanen for psykiatri og/eller sundhedsreformen. Problemerne med behandling af
mennesker med dobbeltdiagnoser har eksisteret i mange år. Der var også store
udfordringer med at koordinere indsatsen på tværs af sektorerne dengang
rusmiddelbehandlingen var forankret i amterne.
En ny model for behandlingen skal bygge på en forståelse af, at sektorer som
udgangspunkt har udfordringer med at samarbejde på tværs, og i forlængelse af det,
skal en ny model derfor skabe rammer for forpligtende samarbejde på tværs af regioner
og kommuner – uanset hvilken sektor, der har ansvar for hvad.
Der er en grund til, at behandlingen af mennesker med dobbeltdiagnoser ikke fungerer.
Det er svært at identificere gode løsninger, fordi borgernes problemerne er så
komplekse, og det kræver specifik viden om, hvad der skal til.
Derfor undrer det også Rådet, at regeringen har undladt at inddrage den brede vifte af
eksperter, der arbejder med problemerne enten som forskere, civilsamfundseksperter,
og socialrådgivere, og andre fagpersoner.
Og det undrer også, at der ikke har været en proces, hvor borgere, som har levede
erfaringer med dobbeltdiagnoser, har haft mulighed for at bidrage med viden. Som
Socialministeriet har oplevet efter UIP-høringen i foråret, er det fuldt ud muligt at få
væsentlig og brugbar viden og forslag til løsninger fra socialt udsatte mennesker med
dobbeltdiagnoser (erfaringseksperter), når der er tilrettelagt en deltagelsesproces
målrettet dem.
Rådet foreslår derfor
At alle borgere med dobbeltdiagnoser, også de mest udsatte, får en
behandlingsgaranti.
At rammerne omkring behandlingen for de mest udsatte, udvikles i samarbejde
med erfaringseksperter og faglige eksperter tæt på praksis.
At forhandlingerne sættes i stå og der udarbejdes en faglig proces, som
inddrager erfaringseksperter, forskere, praksisnære fagpersoner, civilsamfundet
og andre, som kan kvalificere løsningsmodeller.
Målet må ikke være at udarbejde en hurtige løsning, men at hjælpe flest mulige
mennesker med dobbeltdiagnoser til en effektiv behandling og et bedre liv.
Nærværende brev er også sendt til sundhedsministeren, socialministeren og til
Folketingets Sundhedsudvalg.
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 48: Henvendelse af 26/11-21 fra Rådet for Socialt Udsatte om dobbeltdiagnoser
2488781_0003.png
Venlig hilsen
Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
3