Til Folketingets socialudvalg ved Karina Adsbøl (DF)
(kopi er sendt til EkstraBladets politiske kommentator James Kristoffer Miles, dokumentarist
Janus Bang med fokus på psykiatri og tvangsfjernelser og radiovært Nima Zamani fra
Loud/24syv)
Jeg vil mægtigt gerne have udvalgets hjælp til at konfrontere socialminister Astrid Krag med
følgende paragraf 20-spørgsmål:
• Må møder i Ankestyrelsen have et dobbeltsigte, som omfatter vurdering af forældrene under
selve mødet?
• Må børnepsykiatere i rollen som børnesagkyndige udrede voksne?
• Må psykiatere på børneområdet udrede uden at give deres faglighed til kende, uden at oplyse
om dette sigte, uden at tale med den udredte - omgivet af fremmede?
• Må socialforvaltning og politi de facto tømme forældremyndigheden for indhold?
• Må danske socialmyndigheder gribe varigt ind i børnefamilier bosat i udlandet? Hvad kræver
det i givet fald at have lov at gøre det?
• Må danske borgercentre nægte forældre at anke en omstridt omplacering hele vejen til
domstolene?
• Må socialforvaltningen placere børn midt i højkonflikter?
• Må socialforvaltningen tvangsfjerne børn uden først at undersøge forholdene i hjemmet?
• Må socialforvaltningen tvangsfjerne børn uden at høre begge forældre?
• Må borgercentrene bortcensurere dokumentation, der modsiger sagsbehandlernes vurderinger
og beslutninger, når børnesager sendes til kontrol i Børn- og Ungeudvalg, Ankestyrelsen og ved
DanmarksDomstole?
Vil I hjælpe med at afdække disse principielle spørgsmål om lovstridige systemovergreb på
børnefamilier?
For naturligvis tilsiger loven ministeren at svare nej på alle disse spørgsmål. Men disse ting
foregår. Et bindende svar fra ministeren er første skridt på vejen til at gøre noget ved det.
Sara Høyrup, MA & EMCI
Spain correspondent & conference interpreter
(0045) 2747 7300 | (0034) 675 933 249
SaraHoyrup.com
|
Hoyrup.biz