Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 312
Offentligt
Folketingets Social og Ældreudvalg
Att. Minister Astrid Krag
Cc.: Udvalgets medlemmer
Farum d. 29. september 2022
Opfølgning på ministersvar af 25. maj 2022 (sagsnr. 2022
1319 , doknr. 573413)
Ministeren svarer (citat):
”Som det fremgår heraf, er det efter min opfattelsen mindre væsentligt, hvad man præcist
kalder det, når to voksne ikke kan finde ud af
at blive skilt på en ordentlig måde.”
Kommentar: Det antages at i situationer, hvor en handling er omfattet af strafferetsloven, at man da er helt
præcis i beskrivelse af handlingen. Når handlingen (her: psykisk vold mod et barn + chikane) er omfattet af
en eller flere såkaldte lovpakker (her: chikanepakke), da er det bemærkelsesværdigt at ministeren i sit svar
synes at på så lemfældig vis forholder sig hertil.
På samme vis omskriver vicedirektør Jakob Buch i dokumentaren ”Med børnene som våben” den faktuelle
udøvelse af psykisk vold mod børnene således:
”Det
jeg oplever hos os, er vi er vældig gode til at tage vare på de her problemstillinger. Og
det der bliver kaldt forældrefremmedgørelse, handler om to mennesker der er i dyb konflikt
og et barn, der er i klemme.”
og
”Vi ser ikke børn, der er forælder fremmedgjort. Vi ser børn der er fanget i forældrenes
konflikter og er ved at gå i stykker.”
Med disse udtalelser synes Familieretshuset at fraskrive sig sit ansvar for at håndhæve lovmæssigt
forankrede initiativer, hvorved barnets retssikkerhedsmæssige grundlag fjernes.
Tilgangen på området skal ses i lyset af de af Folketinget vedtagne love/lovpakker samt underliggende
definitioner:
Psykisk vold er en særskilt strafbestemmelsen i lovgivningen. Det kan straffes med fængsel
op til tre år. §243 i straffeloven kriminaliserer psykisk vold i nære relationer.
Lovforslagets bemærkninger beskriver den adfærd, som betragtes som nedværdigende,
manipulerende og krænkende. Det er bl.a.
at isolere en person fra den pågældendes netværk
at ignorere en person, at holde en person i uvished om afgørende beslutninger f.eks.
rejser til udlandet
at isolere en person fra sit barn eller dennes nærmeste
at true en person eller den pågældendes børn eller nærmeste
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Henvendelse af 29/9-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum om Familieretshuset
2630789_0002.png
at udsætte en persons børn eller nærmeste for krænkelser eller vold for at skade
personen
at formå andre personer til at lægge pres på forurettede til at træffe bestemte
livsbeslutninger
at ødelægge eller true med at ødelægge en persons ejendele eller at udbrede
ondsindet sladder, rygter eller intime oplysninger om forurettede
Kilde: L 139 (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold)
Chikanepakken blev vedtaget i 2015.
Kilde:
https://ast.dk/born-familie/artikler/foraeldremyndighed-og-samvaer/artikel-nye-
regler-skal-daemme-op-for-samarbejdschikane
Reelt synes Familieretshuset / Familieretten ikke at varetage sit myndighedsansvar, når man undlader at
inddrage relevante strafferetslige bestemmelser i sin sagsbehandling og implementere disse uden unødigt
ophør.
Der henvises desuden til Center for Familieudvikling to pressemeddelelser, som reaktion på afsnittene i
”Med børn som våben”
som er fremsendt i separat notat.
Særlig bemærkelsesværdig er det, at vicedirektøren for Familieretshuset i
”Med
børnene som våben”
konstaterer
”Vi
møder jo familierne, der hvor de kommer ind ad hoveddøren. Der er foregået mange ting,
før de kommer ind hos os. Der hvor vi møder dem, må vi tage bestik af, hvad der er bedst for
dem. Men jeg er også bare nødt til at sige, at der er jo nogle ganske få familier, som vi ikke
kan nå. Der er vi ikke det rigtige tilbud.”
hvilket skal ses i lyset af at Center for Familieudvikling to måneder senere præsenterer en tilpasset udgave
af ”No Kids in the middle”, som med succes anvendes internationalt i komplekse skilsmisseforløb, indrettet
på en vis der sikrer at børnenes stemme høres, men at de ikke gøres til centrum for konflikten
hverken
for forældre, psykologer eller dommere
hvorved børnenes emotionelle belastning som følge af konflikten
reduceres og dermed baner vejen for at barnet kan opretholde god kontakt til begge forældre.
Spørgsmål:
1. Anerkender ministeren at Familieretshusets nuværende faglige praksis og grundlaget
herfor ikke kan forklares med underfinansiering?
2. Anerkender ministeren at problemstillingerne med samværschikane, samt udøvelse af
psykisk vold
by proxy,
er af samme karakter som forud for etablering af Familieretshuset
samt at man ingen data (effektmåling) har på området?
3. Anerkender ministeren at Familieretshusets og Familieretten ikke udøver sit
myndighedsansvar på en vis, der sikrer barnets retssikkerhed?
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Henvendelse af 29/9-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum om Familieretshuset
Med venlig hilsen
Jan Bækgaard Nielsen
Gammelgårdsvej 17
3520 Farum